Parlamentsberetning

Transkript

1 Parlamentsberetning af MEP Ole Krarup til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde november 2005 på Stengård Skole, Triumfvej 1 i Gladsaxe Folkebevægelsens valgaften i Kø benhavn den 29. maj, hvor Framkrig stemmer nej til EU-grundloven. Foto: Granizo

2 Parlamentsberetning Parlamentsberetning af Ole Krarup til landsmødet november 2005 Stab og praktiske arbejdsrammer Her et år efter valget er jeg fortsat ene om at repræsentere Folkebevægelsen i EUparlamentet. Staben i Bruxelles/Strasbourg består også fortsat af 2 faste medarbejdere - Lars Pedersen og Mette Tonsberg. Sune Grollov var praktikant indtil juli Mette arbejder primært med retlige og indre anliggender. Lars har i det forløbne år fulgt Parlamentets forfatningsudvalg, der behandler EU-grundloven. Sune arbejdede med forsvarspolitik og bidrog bl.a. med baggrundsinformation til hjemmesider og bogen om EU-grundloven. Parlamentsfunktionerne Jeg er fuldt medlem af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder; desuden er jeg suppleant i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. Ole Krarups stemme var afgørende i LIBE-udvalget, da parlamentet i 2004 afviste et ekstremt intolerant bud på EUs retskommissær. Det næste bud, Franco Frattini, var mere pletfri. Jeg kan forstå, at de som skiinstruktør er vant til at færdes i glat føre. Deres svar er så glatte, at det nærmer sig det intetsigende, konstaterede Ole ifølge Ritzau under parlamentets høring i november Borgernes Friheder og Rettigheder Rom blev ikke bygget på én dag. Det gør EU-staten heller ikke. Men det går stærkt i disse år med skabelsen af overvågningssystemer, politimagt og efterretningsvirksomhed. Med Schengen-systemet og Europol er man godt på vej til at etablere kontrolapparater, der får fortidens Sovjetkontrollanter til at tage sig ud som glade amatører. Bag EU-politikernes vulgære fraser er det ambitionen at skabe et regulært "Fort Europa". Ambitionen har et dobbelt sigte: (1) Gennem raffinerede kontrolsystemer skal mennesker fra tredje verden spærres ude; (2) Der skal skabes overvågningsapparater, efterforsknings- og straffesystemer, der ruster "Det Demokratiske Europa" til kampen mod transnational kriminalitet, i særdeleshed terrorisme. EU handler på basis af den tvangstanke, at mere kontrol og strengere straffe skulle skabe større sikkerhed (selvom al erfaring viser det modsatte). I løbet af det sidste år har EU således vedtaget/er i fuld gang med at vedtage flere retsakter, der vil underminere retssikkerheden yderligere, først og fremmest overvågning af foreninger (terrorister i Ældresagen!), udvidelse af Schengen Informations Systemet (SIS) og krav om opbevaring og registrering af telefonsamtaler og s, foruden en række mere detaljerede indgreb. Især forslaget om opbevaring af telekommunikationsdata har optaget mig det sidste års tid. Det er igen et af disse forslag, som man kan putte ind under kategorien "frygt avler politisk kreativitet og handlekraft". Forslaget handler om, at en række data skal opbevares af udbydere af kommunikation, som selskaberne så efterfølgende kan blive bedt om at udlevere til politiet til brug for bekæmpelse af terror eller kriminalitet, hvis der er brug for det. Det er primært telefon-

3 samtaler, SMS og s. Det er dog ikke selve indholdet af hverken samtalerne eller s men derimod en slags bevis for, hvem der har ringet til hvem, sendt s til hvem, der skal opbevares hos kommunikationsoperatørerne. Men vi har endnu ikke set det afgørende bevis for, at det overhovedet er nødvendigt at indføre denne slags ekstreme overvågning. Derudover er der næppe tvivl om, at deltagere fra miljøet i forbindelse med organiseret kriminalitet og terror nemt vil kunne forhindre sporbarheden af deres data, f.eks. ved køb af telefonkort via stråmænd eller skiftevis anvendelse af mobiltelefoner fra udenlandske udbydere, anvendelse af offentlige telefonbokse, ændring af IP-adresser eller -adresser - jeg betvivler således forslagets effektivitet. Ikke desto mindre hastes forslaget i skrivende stund igennem lovgivningsproceduren af at britisk formandskab, der har sat deres stolthed på spil for forslagets vedtagelse i december i år. Udvidelsen af Schengen Information Systemet er en af de andre varme kartofler på dagsordenen dette efterår. Det er endda så vigtigt, at en lille delegation fra Parlamentet for første gang har fået lov at besøge SIS for at se, hvordan systemet fungerer i praksis. "Det gamle system er forældet og de nye lande presser på for at komme med, så deres borgere ikke længere skal kontrolleres", siger ordføreren i Parlamentet den konservative Carlos Coelho, der samtidig kalder forslagene for en evolution og ikke en revolution. Men har han ret i, at der ikke sker afgørende ændringer? Hvis man kigger forslaget efter i sømmene, finder man en del ændringer. Nedenstående er blot nogen af dem. Først og fremmest ændres retsgrundlaget. De nuværende SIS-bestemmelser, der blev udviklet inden for rammerne af regeringskonferencer, bliver erstattet af klassiske instrumenter i EU-retten. Selve formålet med SIS var at skabe adgang for borgerne til at kunne rejse frit i Schengen-området. I SIS II udvides dette til et langt mere generelt formål: "I denne afgørelse fastsættes betingelser og procedurer for behandling af indberetninger og uddybende oplysninger i SIS II og udveksling af supplerende oplysninger til brug i det politimæssige og strafferetlige samarbejde". Tidligere havde politiet og de myndigheder, der var ansvarlige for grænsekontrol og udstedelse af visa, adgang til SIS. Men også kredsen af personer med adgang til systemet udvides: Europol og Eurojust og andre myndigheder, der er ansvarlige for registrering af motorkøretøjer, vil således også have adgang i det nye system. Og så kommer den europæiske arrestordre til at figurere i systemet. Alle oplysninger om arrestordren vil være direkte tilgængelige i SIS II. Ligesom det nuværende Schengen-samarbejde indeholder de nye forslag meget lidt om videregivelse af personoplysninger til tredjemand eller et tredjeland. Kommissionen skriver således, at muligheden for at videregive SIS II-personoplysninger til tredjelande (f.eks. USA) eller internationale organisationer eksisterer - dog under overholdelse af de relevante retsinstrumenter. Selvom forslagene også indeholder mere positive elementer så som mulighed for at tjekke og eventuelt appellere en beslutning om, at man er opført i systemet, er det enten en omgåelse af sandheden eller en yderst føderalistisk, optimistisk tilgang til samarbejdet, der får Carlos Coelho til at kalde SIS II for en "evolu- Carlos Coelhos (ovenfor) betænkninger om Schengen, biometri i pas og andre skridt i retning af en forstærket overvågning har fået markant modstand fra Ole Krarup, som bl.a. sagt, at der er tale om at indføre nogle voldsomme indgreb i borgernes rettigheder.

4 tion" og ikke "revolution" - det er nærmere sidstnævnte der er tilfældet. Øget magt over politi og retsvæsen var et af hovedpunkterne i den EU-forfatning, der blev aflivet af de franske og hollandske vælgere i denne sommer. Forfatningsforslagets del III, kapitel 4 rummer et detaljeret retsgrundlag for virkeliggørelsen af en række EU-beføjelser inden for politi og retsvæsen. Den lige vej til politistaten. Men tro ikke, at det demokratiske Nej til EU-forfatningen har kunnet bremse Eurokraterne. Når den åbne demokratiske fordør er blevet lukket, bruger man den diskrete bagdør til at gennemføre de samme vedtagelser. Og så sker det tilmed under overskriften "Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed"! Da Folkebevægelsen sidst holdt landsmøde mødtes EUs statsog regeringsledere i Rom, hvor kommissionsformand Barosso talte og alle skrev under på EU-grundloven - herunder Hollands Balkenende, Frankrigs Chirac og Danmarks Fogh Rasmussen. Foto: Rådet Konstitutionelle anliggender Efter den lykkelige forkastning af EU-grundloven i Frankrig og Holland har udvalgets arbejde koncentreret sig om den såkaldte reflektionsfase/tænkepause. Udvalget har ikke opgivet idéen om at foretage et genoplivningsforsøg i 2007 efter de franske og hollandske valg. Udvalget forsøger også at skabe udsigt til en stor fælles folkeafstemning samtidig med parlamentsvalget i Selv om det vil være en taktisk brøler for EU-systemet og til stor fordel for unionsmodstanden, så er det næppe en realistisk mulighed. Men arbejdet med at følge udviklingen er fortsat vigtigt. Andre sager med relevans for parlamentet I årets løb har vi arbejdet med en lang række andre sager. Særlig direktivet om fri udveksling af serviceydelser har været under behandling i Parlamentet i foråret/efteråret 2005, men afstemningen vil først komme i januar På mange måder har domstolsafgørelser også spillet en vigtig rolle, herunder en miljødom, der reelt er med til at undergrave retsundtagelsen. Om disse og andre sager henvises til Folkebevægelsens og min egen hjemmeside samt Folk i Bevægelse. Udgivelser 1. "EU-forfatningen - gennemgang og konsekvenser" 2. udgave Lars og Mette arbejdede i foråret 2005 med redigeringen ovennævnte 2. udgave. Den udkom i maj 2005 med et oplag på Den aflyste folkeafstemning har betydet, at "kun" ca eksemplarer er blevet "solgt". Særligt søgemaskinen Google har været brugbar i forbindelse med at skabe interesse om bogen. Der blev også oprettet en særlig hjemmeside til bogen. Hjemmesiden indeholder bl.a. en sammenligning af det eksisterende traktatgrundlag med det som EU-grundloven foreslår. Samarbejde med andre EU-grundlovsmodstandere Debatten om EU-grundloven har været med til at skabe nye samarbejdspartnere. I GUE/NGL-gruppen var 40 ud af 41 medlemmer imod EU-grundloven, og det har betydet en positiv situation, hvor der har været god udveksling af erfaringer, argumenter m.m. Kommunikation, besøg og hjemmesider Bruxelles-kontoret bidrager fortsat fast til "Folk i Bevægelse" med klummen "Nyt fra Parlamentet" og derudover en række artikler og baggrundsinformation,

5 særligt om EU-grundloven og retlige- og indre anliggender. Desuden opdaterer kontoret min hjemmeside Kontoret holder også jævnlige møder med "Nord" for at koordinere den samlede indsats. Folkebevægelsen har i løbet af året haft en række besøgsture, der giver mulighed for FB's vælgere at se vanviddet indefra. Desuden er der ofte besøg fra bl.a. gymnasier og det giver ligeledes en mulighed for at give en modvægt til mange af de herskende forestillinger om EU. Fremtiden Efter EU-grundlovens foreløbige endeligt er det særligt sager om terrorbekæmpelse, ovennævnte forslag om datalagring og til dels servicedirektivet og andre arbejdsmarkedssager, der vil komme til at optage kontoret. Bruxelles, oktober 2005 Ole Krarup Glæde over resultatet af den franske folkeafstemning om EU-grundloven den 29. maj. Det franske nej er en sejr for alle folkene i Europa, udtalte Ole Krarup i den forbindelse. NB: Billedteksterne er ikke en del af Ole Krarups parlamentsberetning. Fotos: EU-kommissionen, Granizo, Folkebevægelsen m.fl.