Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer

Transkript

1 Hovedrevision af nationalregnskabet Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer

2 Disposition Revision2014 Overordnet om revisionen Effekter på forsyningsbalancen, løn og beskæftigelse samt økonomisk vækst Effekter på vigtige nøgletal Revisioner fremover SNA - fremover ESA - fremover Det danske nationalregnskab i

3 Revision2014 i Danmarks Statistik Fastlæggelse af internationale manualer 2008SNA vedtaget af FN s statistiske komite i foråret 2009 ESA2010 vedtaget af Rådet og Parlamentet i sommeren 2013 Revision2014 Projektorganisering besluttet i efteråret : Data og metoderevision (120 projekter) : Manualrevisioner (50 projekter) 2014: Kommunikation og formidling - Hjemmeside - Seminarer - Betaversion - Temapublikation og SE 3

4 Væsentligste ændringer Nye principper i ESA2010 Ny klassificering af - Forskning og udvikling - Militært udstyr Ny beregning af produktionsværdi for skadesforsikring Afgrænsning af offentlig forvaltning og Service Bygge- og anlægsaktivitet i udlandet Forarbejdning af varer i udlandet Flere finansielle sektorer Data og metoderevision Indarbejdelse af regnskabsstatistik for NPISH Ny beregning af boligbenyttelse Bane Danmark, Naturstyrelsen Imputerede pensionsbidrag til tjenestemænd Illegal aktivitet Skatteområdet 4

5 Omfang af Revision 2014: Alle serier bliver reviderede BNP Kapitalapparat Kvartalsvise NR Mængdeindikatorer for offentlig forvaltning og service Produktivitet 5

6 Institutionelle sektorer 3 regimer og frem Ikke finansielle selskaber Hjemlig økonomi 'Privat sektor' Finansielle selskaber Husholdninger NPISH Offentlig forvaltning og service Offentlig forvaltning og service Udland Udland Udland 6

7 Principper for revisionen fra Detaljerede beregninger Detaljerede tilbageregninger for visse størrelser mange til få til 1966 For resten: Tilbageføring med hidtidige vækstrater 7

8 Effekter på forsyningsbalancen Tal for 2008 Ny værdi Ændring Mia. kr. i procent 1. BNP ,5 2. Import 909 0,6 2. Eksport 968 0,9 Privat forbrug: 3. Husholdningernes forbrug 828 0,1 4. Forbrug i NPISH ,6 5. Offentligt forbrug 452-2,8 6. Faste bruttoinvesteringer ,1 NPISH: Non Profit Institutions Serving Households 8

9 Effekt på BNP: Forskning og udvikling Hidtidigt princip: Forskning og udvikling er blevet betragtet som en del af de løbende omkostninger. Nyt princip: Forskning og udvikling anses for et produkt (forskningsresultat), som investeres, og bliver et aktiv for den enhed, der har afholdt udgifterne. Forskning og udvikling indgår som en del af værdien af produktionsapparatet forøger BNP i 2008 med 46 mia. kr. svarende til 2,6 procent af det nuværende BNP. 9

10 Påvirkning af BNP i løbende priser, Forskning og Udvikling 3,00 Procent af gl. BNP 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 10

11 Effekt på BNP: Opsparing til tjenestemandspension Hidtidigt princip: Værdi af indbetalt tjenestemandspension = Udbetaling af tjenestemandspension Forudsætning: at antallet af tjenestemænd er nogenlunde kontant over tid Nyt princip: Værdiansættelsen tager udgangspunkt i, hvem der faktisk er ansat som tjenestemænd på et givet tidspunkt. Påvirker aflønning af ansatte offentligt forbrug offentligt forbrug BNP Påvirker ikke det offentlige overskud/underskud 11

12 Påvirkning af BNP i løbende priser, Forskning og udvikling og Tjenestemandspensioner 3,00 Procent af gl. BNP 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00-0,50-1,00 Revision af F&U Revision tjeneste.m.pension 12

13 Samlet påvirkning af BNP i løbende priser 3,50 Procent af gl. BNP 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00-0,50-1,00 ESA2010 BNP i forhold til ESA95 BNP Revision af F&U Revision tjeneste.m.pension 13

14 De nye standarder på betalingsbalancen Fra grænsepassageprincip til ejerskifteprincip Varer til forarbejdning i udland - Før i varehandel nu i tjenestehandel Merchanting køb og videresalg af varer i udland - Før i tjenestehandel nu i varehandel Behov for nye data - Svært med store komplekse internationalt organiserede virksomheder - Nye sammenligningsmuligheder har vist behov for yderligere kortlægning Bygge og anlægsaktiviteter i udland er eksport af tjenesteydelser - Før kun reparationer, mens nybyggeri blev kontoret som indkomst fra udland - Fx vil en dansk entreprenørs opførelse af en bro i Sverige indgå i eksporten af tjenester med den samlede entreprisesum - I 2010 vil eksporten af bygge- og anlægstjenester stige fra 2 mia. kr. til 19 mia. kr.

15 Effekt på betalingsbalancen De nye standarder medfører ændringer på betalingsbalancens løbende poster finansielle poster - Danmarks Nationalbank De nye standarder begrænset effekt på de løbende poster, men der er oprettet nye poster og omposteringer Datarevisioner giver anledning til ændringer Varekonto på betalingsbalancen vs. udenrigshandel med varer Definitoriske forskelle vedr. varer til forarbejdning, varer til bygge- og anlægsprojekter, køb og salg af varer, som ikke passerer grænsen mv. betyder, at forskellen i opgørelsen af varehandlen i de to statistikker øges.

16 Effekt på husholdningernes forbrug Mere homogen sektor nu kun husholdninger og enkeltmandsvirksomheder Manual fast udgift til forsikringsselskaber Stort set uændret illegal aktivitet, dvs. udgifter til narkotika, smuglervarer og prostitution - drikkevarer og tobak (+9 pct.) og andre varer og tjenester (+) ny beregning af boliger - boligbenyttelse (-5 pct.) bedre data om hoteludgifternes fordeling mellem erhverv og husholdninger - andre varer og tjenester (+) 16

17 Effekt på det private forbrug: Ny sektor: NPISH Non Profit Institutions Serving Households privat kontrollerede og ikkemarkedsmæssige ESA2010: øget vægt på kontrol privatskoler og efterskoler flyttet fra Offentlig forvaltning og service til NPISH Data: ny regnskabsstatistik Ny i forsyningsbalancen: forbrugsudgift i NPISH 17

18 Effekt på det offentlige forbrug Ændret afgrænsning af offentlig forvaltning og service Manual - øget vægt på kontrol ud: private skoler og efterskoler - ændret markedstest inkluderer nettorenteudgifter ind: A/S Øresund Data - ind: Banedanmark Naturstyrelsen Danmarks Radio, som følge af at medielicensen nu er en skat Lavere lønudgifter i de senere år: Ny beregning af tjenestemandspensionen 18

19 Effekt på bruttoinvesteringer Manual Intellektuelle rettigheder - (+) ny behandling af Forskning og Udvikling ICT-udstyr Data - (+) militære udgifter til våbensystemer Bygge- og anlæg - (+) nyt benchmark for m 2 - (+) andel af reparation og vedligeholdelse - (-) andel af samlede investeringer 19

20 Løn og beskæftigelse Aflønning Beskæftigelse Præsteret tid Mio. kr personer Mio. timer Før juni ATR revision Andet Juni ATR revision Andet September

21 Samlet beskæftigelse før og efter personer Før Efter * 2012* 2011*

22 Mindre justeringer i årlig BNP-vækst 22

23 Revision af BNP (sæsonkorrigeret) Både hovedrevision incl. ny sæsonkorrektion og alm. revision Bruttonationalprodukt Indeks, 2009= Hovedreviderede tal Før hovedrevision 23

24 5,0 4,0 Sæsonfaktorer, pct. (Ikke-sæsonkorr./sæsonkorrigeret BNP) BNP (esa2010) BNP (esa1995) 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0-2,0-3,0-4,0-5,0 2005q1 2006q1 2007q1 2008q1 2009q1 2010q1 2011q1 2012q1 2013q1 2014q1 24

25 5,0 4,0 Sæsonfaktorer, pct. (Ikke-sæsonkorr./sæsonkorrigeret BNP) BNP (esa2010) BNP (esa1995) 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0-2,0-3,0-4,0-5,0 2005q1 2006q1 2007q1 2008q1 2009q1 2010q1 2011q1 2012q1 2013q1 2014q1 25

26 Vækst i offentligt forbrug Vigtig politisk målevariabel skifter indhold Hidtidigt princip: udgifter til offentligt forbrug renset for prisudvikling fastholdes for kollektivt off. forbrug Nyt princip for individuelt off. forbrug: tæller hvad det offentlige leverer sundhed, undervisning, sociale forhold og kultur - fx hospitalsbehandlinger, undervisningstimer, antal børnehavepladser, museumsbesøg etc. påvirker væksten i BNP siden både positivt og negativt 26

27 Effekt på offentlig saldo og ØMU-gæld Revision2014 kun begrænset effekt på de to nøgletal for Danmarks vedkommende. en række andre EU-lande forventes noget større effekter af revisionen Nøgletal vedr. ØMU-kriterierne Øget BNP sænker begge nøgletal Den offentlige saldo i pct. af BNP - flytning af enheder mellem sektorer - rentebetalinger fra swaps tæller ikke længere med ØMU-gæld i pct. af BNP - nye datakilder Bedre international sammenlignelighed i EU Bedre kvalitet 27

28 Skattetrykket falder med 2,9 pct.point Skattetryk i 2013 før revision: 47,9 pct. af BNP Skattetryk i 2013 efter revision: 45,0 pct. af BNP Kirkeskatten: (-) vi ikke længere alle er medlemmer af folkekirken Kontingent til A-kasse, efterløn og fleks ydelse: (-) det ikke længere er et ubetydeligt mindretal, der ikke er i en A-kasse Kulbrinteskat og olierørledningsafgift: (-) nu ressourceindtægt: en betaling for at måtte udvinde naturressourcer Skattetryk ned med 2,9 pct. point Medielicensen: (+) fra 2007 og frem betragtet som en skat, fordi stort set ingen kan undgå at betale den PSO-afgiften (Public Service Obligation ): (+) skat, der delvist bruges til tilskud til vedvarende energi. + en masse små ændringer 28

29 Effekter af revisionen i EU 8 F & U Andre manual Data og metode I alt EA18 EU25 DK 29

30 Effekter af revisionen i EU alle medlemslande 12 F & U Andre manual Data og metode

31 SNA - fremover Research agenda Globalisering Husholdningernes formue - er varige forbrugsgoder forbrug? Mere kapitalisering? - goodwill - marketing - intellektuelle rettigheder 31

32 ESA - fremover Drevet af den administrative brug og ikke analytisk BNI Overgår tidligst til ESA2010 i 2016 Først ny dokumentation 600 sider Dernæst endnu en landerundgang Mulighed for nye forbehold EDP Stærkt fokus på afgrænsning af den offentlige sektor Øget fokus på fælles revisionspolitik ESA2010 Kvalitetskorrektion af mængde-indikatorer for offentligt forbrug Nationale regnskaber samtidig med erhvervsstatistik for Europa 32

33 Det danske nationalregnskab 2015 Fokus på det kvartalsvise nationalregnskab Revisionernes størrelse - Ny sæsonkorrektion indført 30. september 2014 bedre håndtering af påsken Hurtigere flash-tal T+45 - Ikke fastsat i regulering - Men 20 medlemslande gør det 2015: se på en vej fremad Bygge og anlæg - Produktivitetskommissionen /14 udvalgsarbejde med branchen - Omsætning og underentrepriser fordelt på nybyggeri, hovedreparation og løbende vedligehold samt anlæg - Nye kvartalsvise producentprisindeks for boligbyggeri - Årlige producentprisindeks for de øvrige aktiviteter i bygge og anlæg Fra og med statistikåret

34 Mange tak Revision2014 er færdig. men verden vil fortsat forandre sig! 34