Handel og cykler Baggrund Generelle tendenser for detailhandelen Sammenhænge mellem transport og indkøbsadfærd
|
|
- Frederik Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Handel og cykler Af rådgiver i transportadfærd, civilingeniør Thomas Krag Wilhelm Marstrands Gade 11, DK-2100 København Ø Tlf , tk@thomaskrag.com Baggrund Ofte er der en konflikt imellem handlendes ønsker til trafikarealerne og planer om trafiksanering, herunder bestræbelser på at fremme cykeltrafikken. Mange handlende har desuden den holdning, at cyklister ikke er gode kunder. Der foreligger en del undersøgelser af handels- og trafikadfærd og holdninger hertil, som kan kvalificere diskussionen. Foredraget vil beskæftige sig med generelle udviklingstendenser for butikker og detailhandel foreliggende viden om sammenhænge mellem transport og indkøbsadfærd opfattelser og kendsgerninger om kundetyper og adgang til bilparkering planlægningsmæssige perspektiver. Området har været præget af en voldsom udvikling, som indledningsvis skal skitseres. Generelle tendenser for detailhandelen I løbet af de sidste 50 år er der sket en stor vækst i indkomster og forbrug i den vestlige verden. Den relativt største vækst har fundet sted i non-food markedet, dvs. de ikke daglige fornødenheder. Mange af os har således fået så mange penge mellem hænderne, at vi bruger en stigende del af dem til mere eller mindre luksuriøse og ikke altid strengt nødvendige ting som smukke møbler, dyrt tøj, TV og hi-fi, sportsudstyr, cykler til fritidsbrug mv. Der er sket drastiske ændringer i typen og tilgængeligheden af forskellige forretninger og en dertil svarende ændring i indkøbsadfærden. Der er blevet stadigt færre dagligvarebutikker, idet antallet heraf er reduceret med 60% i løbet af en 30-års periode. De er blevet erstattet af færre men større butikker, supermarkeder og varehuse. Herudover er der såvel i som udenfor byerne opført indkøbscentre med en stor andel af specialforretninger. Sådanne centre er blevet en attraktion i sig selv, idet man her kan besøge caféer, restauranter og sågar biografer som supplement til et stort og konkurrencedygtigt udbud af et bredt udvalg af forbrugerartikler 1. Sammenhænge mellem transport og indkøbsadfærd Samtidigt med udviklingen i antallet og tilgængeligheden af forretningerne er indkøbsturene blevet længere. Indlysende nok må man gå eller køre længere til indkøb, når der er færre forretninger til rådighed. Udviklingen har været forbundet med en stigende anvendelse af biler. Indkøbscentre udenfor byerne bygger i særdeleshed på, at kunderne kommer i bil.
2 Der er ligeledes en tendens til at mange køber større mængder af daglige forbrugsgoder i supermarkeder og indkøbscentre, og at de begrænser indkøbene til 1-2 gange om ugen. Udviklingstendenserne er vist i figuren ovenfor. Mange betragter bilen som den eneste realistiske mulighed for indkøb. Når det gælder nonfood markedet har en del af varerne dog en størrelse, der er for store selv for en privatbil, mens andre er så små, at en bil strengt taget ikke er nødvendig. Men store afstande taler naturligvis for brug af bil. Bilen står i følge TU for godt halvdelen af alle indkøbsture. Hernæst er gang overraskende nok det mest anvendte transportmiddel. Der cykles også en del, mens kollektiv trafik spiller en underordnet rolle. Cykel og gang er, ikke så overraskende, fremherskende ved de korte ture. Allerede ved afstande på over 2 km er bilen det mest brugte transportmiddel 2.
3 Undersøgelser viser, at den samlede biltransport påvirkes når nye indkøbscentre anlægges. Der er imidlertid stor forskel på om centret bygges i eller udenfor et bycenter, og på om centret er det første af sin art og attraktionsgrad indenfor en stor afstand, eller om det erstatter en allerede brugt mulighed længere væk, i hvilket tilfælde et vist fald i antallet af indkøbskilometer i bil kan observeres. Hvis et indkøbscenter har gode kollektive trafikforbindelser vil der desuden være en del, der anvender denne mulighed, når de kommer langvejs fra 1. Andre undersøgelser viser en klar tendens til at desto større en forretning eller et supermarked er, desto længere vil folk rejse og desto mere vil de bruge pr. indkøb. På den anden side er folk tilbøjelig til at besøge denne type butikker sjældnere 1. Der er lavet adskillige teoretiske studier af internethandelens potentielle indflydelse på transporten. Handel med private via internettet er imidlertid fortsat af ringe omfang. I diskussionen om cyklens rolle er det vigtigt at skelne mellem de forskellige typer forretninger - dagligvare eller specialforretninger - og deres placering. Selv om dagligvarebutikkerne er blevet større, er der fortsat mange af dem i byerne. Man kan med rette spørge, hvor cyklen står i denne sammenhæng. Det er oplagt, at den er af mindre betydning i forbindelse med udenbys indkøbscentre. De færreste vil cykle så langt, og da slet ikke for at købe ind. Derimod har cyklen fortsat en rolle at spille i byerne, hvor optageområdet for selv middelstore supermarkeder er begrænset. Kundeantal på pr.
4 uge (hvor den samme person godt kan tænkes at handle indtil flere gange om ugen) skal ses i forhold til en befolkningstæthed i størrelsesordenen pr. km 2 i byområder. Faktisk er cyklen mindre interessant for de små forretninger, hvor man lige så godt kan komme til fods. Omsætning for cyklende kunder I en række studier har man undersøgt hvor mange penge, de forskellige kunder lægger i forretningerne. I de fleste sådanne undersøgelser viser cyklende kunder sig at bruge noget mindre end gennemsnittet. En nyere undersøgelse peger dog på, at selv om de, der kommer på
5 cykel, køber for knap så meget som dem, der kommer i bil, så kommer de så meget oftere i samme butik, at de cyklende kunders samlede ugentlige forbrug er størst 3. Det samme fremgår af en anden undersøgelse, der ligeledes angår centrale bydele i Holland 4. Man kan således ikke sige, at cyklister er dårlige kunder. Tværtimod synes de, der primært bruger cykel som transportmiddel, at være mere loyale overfor deres lokale butik, idet de på ugebasis lægger flere penge i den end dem, der kommer i bil. Anderledes vil det naturligvis være for specialforretninger, der har et større optageområde end de fleste dagligvarebutikker. Opfattelser af kunder og parkeringsforhold Handlende opfatter typisk kunder, der kommer i bil, som mere interessante end dem, der går, cykler eller kører kollektivt. Parallelt hermed anses bilparkering som en nøglefaktor for omsætningen. En dansk undersøgelse finder paradoksalt nok, at behovet for mere bilparkering understreges stærkest af handlende de steder, hvor antallet af bilparkeringspladser pr. butik i forvejen er den største. Samme tendens gælder kunderne, der dog er langt mindre utilfredse end de handlende 5.
6 En række undersøgelser viser, at handlende generelt undervurderer betydningen af andre transportmidler end bilen, dvs. gang, cykling og kollektiv trafik. Dette gælder både den andel af deres kunder, der bruger disse transportmidler og den del af omsætningen, de bidrager til. En tysk undersøgelse viser således, at andelen af kunder, der kommer på cykel, markant undervurderes af de handlende 6. I en norsk undersøgelse påvises det ligeledes, at de kunder, der kommer til fods eller på cykel, undervurderes med en tredjedel, mens de handlende omvendt tror, at dobbelt så mange kommer i bil, som det faktisk er tilfældet. Samme undersøgelse viser, at variationerne i forbruget pr. kunde er små, og at gående og cyklende kunder ikke har et mindre forbrug end gennemsnittet. Tilsyneladende er det hvad omsætning angår en fordel, at kunderne ikke parkerer deres bil umiddelbart udenfor forretningen 7. Dette kan afspejle, at de, der gerne vil handle det pågældende sted, ikke går af vejen for lidt besvær.
7 I bycentre, hvor pladsen er begrænset, vil der altid være mangel på parkeringspladser sammenlignet med et indkøbscenter udenfor byen. Noget, der begrænser bilbrugen væsentligt, og betyder, at bilen i hvert fald ikke kan anvendes det sidste stykke. En undersøgelse viser f.eks., at kun 5% af dem, der handler i middelalderbyen i København, kører til forretningen i bil 8. Trods denne begrænsning er de fleste bymidter levende, kommercielle centre. Der er desuden vidnesbyrd for, at trafiksaneringsprojekter - herunder forbedrede cykelforhold - kan øge butiksomsætningen i et givet område 9. Planlægningsmæssige perspektiver Transport og arealplanlægning er i høj grad et politisk spørgsmål. Mange af os har ønsker, som det ikke er muligt at opfylde for samfundet som helhed. De fleste vil prioritere muligheden for at bruge bilen til alle formål højt, men langt færre holder af at køre i trængsel. Trods ihærdige bestræbelser er det endnu ikke lykkedes at demonstrere, hvorledes man kan kombinere kvaliteterne ved tæt befolkede byer med en ubegrænset adgang for biler i de samme områder. Det er nødvendigt at afveje de forskellige ønsker mod hinanden, og der er i løbet af en årrække kommet en stigende forståelse for behovet for at begrænse bilbrugen i byer for at bevare nogle af byernes kvaliteter. Meget taler for at offentlig trafik er det oplagte alternativ, blandt andet det forhold, at det vil være den mest effektive måde at udnytte den tilgængelige plads på. Det er imidlertid ganske dyrt at forbedre den offentlige trafik, som - med mindre den kombineres med begrænsninger af bilbrugen - kun vil have en begrænset indflydelse på omfanget af biltrafikken. Næst den kollektive trafik har cyklen ganske betydelige pladsbesparende kvaliteter. Det fremgår f.eks. af en sammenligning af pladsbehovet til bil- og cykelparkering. Cyklen har desuden en række af bilens kvaliteter for så vidt angår uafhængighed af køreplaner og en transporthastighed, der i tætte byområder er fuldt konkurrencedygtig med bilen.
8 Nogle af de handlende har imidlertid en pointe, når de peger på, at de er afhængige af kunder, der kommer i bil langvejs fra. Det gælder specialforretningerne (men derimod kun i ringe grad dagligvareforretningerne), som har skarp konkurrence fra de, indkøbscentre, der ligger udenfor byerne og som har gode og gratis adgangsforhold for biler. Man kan til dels imødegå kritikken ved at skabe forhold, der gør det om ikke attraktivt så i hvert fald muligt for folk at komme i bil til bycentrene. Parkeringsafgifterne i København er et eksempel herpå, idet de hæmmer pendlernes parkering men på den anden side ikke er mere afskrækkende, end at mange andre vælger at betale afgiften, som kun vil udgøre en ringe del af udgifterne til en shoppingtur. På den anden side må man også her foretage en afvejning. For hvis det bliver for nemt at komme i bil vil man dels risikere trængsel, dels et tab af byens kvaliteter som opholds- og indkøbssted i øvrigt. Utrecht i Holland er eksempel på et sted, hvor man bevidst har satset på at gøre forholdene attraktive for kunder, der kommer med kollektiv trafik eller på cykel. Over en relativt kort periode har man her primært gennem ændringer af den fysiske planlægning opnået en reduktion af bilbrugen blandt kunderne. Andelen af kollektiv trafik er uændret, mens det er cyklen og i mindre omfang gang, der har overtaget bilturene. At Utrecht
9 er blevet mindre tilgængelig i bil afspejles af, at andelen af kunder fra Utrecht Kommune er steget, mens der kommer færre fra omegnskommunerne. Eksemplet viser, at man ikke kan få alt. Man har fået en by, der er venligere for fodgængere og cyklister, men det har så også haft visse omkostninger for kundesammensætningen, idet man har mistet andele fra de nærmeste omgivelser. Konklusioner Cyklende kunder er betydeligt bedre end deres rygte. De er således mere loyale end dem, der kommer i bil, og de lægger flere penge i den enkelte dagligvareforretning. Og der er mange flere af dem, end de handlende tror. Trafiksanering og cykelfremme vil på en række punkter være en fordel, også for de handlende. Dog er der en hård konkurrence med specialforretninger i indkøbscentre, som er lette at komme til i bil, og en vis arbejdsdeling hermed er næppe til at komme udenom. Bycentrene kan ikke tage hele omsætningen. Det er måske en ulempe for dem, der ikke har bil, ligesom det betyder, at brug af biler med deraf følgende energiforbrug, CO 2 -udsendelse mv. øges. På den anden side er det langt fra ensbetydende med, at de kommercielle aktiviteter i bycentrene forsvinder, hvis man prioriterer gang, cykler og kollektiv trafik. Aktiviteterne får blot en anden karakter, og kan herunder give oplevelser, som de udenbys centre ikke kan tilbyde. 1 Per Thost (Anders Nyvig): Butiksstrukturens konsekvenser for trafik og miljø (sammenfatning af talrige undersøgelser), ved Trafikdage TU (Danmarks Statistik) 2000, "rene" indkøbsture. 3 Bart Christiaens (SOAB og NHTV), ved Velomondial IMK, undersøgelse af handelsforhold i Utrecht, Diemen 1993, citeret i Verkeerskunde 9, Transportrådet og Miljøstyrelsen: Trafik og erhverv i danske bymidter, Notat 97/05, Wolfgang Kienle, ved Velo-city Basel, SIFO Feedback, undersøgelse for Oslo Sporveje, Københavns Kommune: Bilen ud af byen (pamflet med resultater fra undersøgelser), Trafiksaneringen af Strandvejen i Hellerup nord for København i starten af 1980'erne medførte en mangedobling af butikkernes goodwill, blev det oplyst på cyklistkonferencen holdt i Folketinget
Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereTRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV
TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereByplanlægning. Indhold
Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår
Læs mereHOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO
HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereINTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2
FREDERIKSBERG KOMMUNE DECEMBER 2018 INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereTrafik og erhverv i danske bymidter - hovedtendenser i samspillet
Trafik og erhverv i danske bymidter - hovedtendenser i samspillet Projektleder Frank Studstrup, COWI Rådgivende Ingeniører AS 1 Introduktion Transportrådet og Miljøstyrelsen igangsatte i 1994 forskningsprojektet
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereLandsplanafdelingen, Miljøministeriet
Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større
Læs mere2 Definition og afgrænsning
Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &
Læs mereNotat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC
Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i
Læs mereNOTAT. 1. Cykelparkering til Bella Center og Bella Sky
NOTAT Projekt Bellakvarter Kunde Bellakvarter/BC Hospitality Group Dato Oktober 2018 Fra Rambøll Mobilitet og Trafikplanlægning 1. Cykelparkering til Bella Center og Bella Sky I forbindelse med udviklingen
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereCYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Læs mereDet er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
Læs mereBystruktur og cykling
Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk
Læs mereHvor ofte besøger du følgende steder i byen? Bymidten 21% 30% 35% 11% 3% 0% Bydelscentrene Tarup, Dalum, Bolbro, Næsby, Center Øst/Outlet Fyn, Skibhusvej 16% 22% 23% 16% 18% 5% Rosengårdscentret 3% 13%
Læs mere12, ,
12,8 696.700 milliarder kroner omsætter Aalborgs detailhandel for om året. Det er en stigning på knap to milliarder kroner over 10 år. Udvalgsvarer udgør 54 procent af omsætningen og er med en stigning
Læs mereTrafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006
1 Trafikdage 2006 Trafikale og miljømæssige effekter Susanne Krawack TetraPlan A/S 2 3 4 Trafikdage 2006 Modeller i København I alt 13 modeller er vurderet : Betalingsring Stor og lille En eller flere
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereCykeltrafik - noget for sig?
Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereSammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser
Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereAmtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning
Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereTransport, forbrug og adfærd i 4 sjællandske bymidter
DECEMBER 2016 HELSINGØR, HILLERØD, ROSKILE OG SLAGELSE KOMMUNER Transport, forbrug og adfærd i 4 sjællandske bymidter NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45
Læs mereLouise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012
Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement
Læs mereStationsnærhed på Jysk
Stationsnærhed på Jysk Kan transportens sammensætning påvirkes af lokaliseringen? Anette Enemark Tetraplan ae@teraplan.dk Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet DK ngo@trekantomraadet.dk 1 Hovedspørgsmål
Læs mereE-handel runder 80 mia. kr. i 2014
3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale
ANEWS Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale Vi behøver din hjælp, hvis vores undersøgelse skal lykkes. Det er meget vigtigt for
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By
Borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By Antal besvarelser i alt: 1964. Borgerpanelundersøgelsen har været
Læs mereBORGERPANELET VORES ODENSE
BORGERPANELET VORES ODENSE 2. kvartal: Bylivsundersøgelse Samlede resultater Juli 2018 KORT OM UNDERSØGELSEN OG PANELET Der gennemføres årligt tre undersøgelser i Odense Kommunes borgerpanel Vores Odense.
Læs mereBilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling Anledningen til at igangsætte arbejdet med en politisk
Læs mereFOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE
FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereNotat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat
Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereFor at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs mereByfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?
Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner
Læs mereVVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs mereTransportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereHvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG
Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG 2 Kommuneplanens rammer for detailhandel skal revideres Kommuneplanen er byrådets redskab til at tænke udviklingen
Læs mereET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET
ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET Hvad er MOBILITET Mobilitet er mere end rejsen fra a til b. Mobilitet handler ikke kun om afstanden fra a til b Uden god mobilitet hænger det moderne liv dårligt sammen.
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereJens Christian Petersen
Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereSikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling
Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling Af Thomas Krag, Dansk Cyklist Forbund Indledning Cyklister beskyldes ofte for ikke at overholde færdselsreglerne og for ikke at tage hensyn til
Læs mereFlere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.
Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende
Læs merePriser, barrierer og trafikstrømme over Øresund
Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Af analysechef Jarn Schauby Øresundskonsortiet, analyseafdelingen js@oresundskonsortiet.com For at beregne de samlede rejseomkostninger og dermed bestemme
Læs mereCYKELPARKERINGSSTRATEGI TEKNIK & MILJØ
CYKELPARKERINGSSTRATEGI TEKNIK & MILJØ I Vejle vil vi også cykle vi ønsker at den enkelte person kan bevæge sig rundt i byen på mange forskellige måder, alt efter ønske og ærinde. Cyklen er en vigtig brik
Læs mereVurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereTRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1
ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT
Læs mereBilag 1: Rådgivers afsluttende notat om fuldautomatisk cykelparkering i konstruktion
Bilag 1: Rådgivers afsluttende notat om fuldautomatisk cykelparkering i konstruktion Indhold FLERE CYKLER KRÆVER MERE PLADS... 2 HVORDAN LØSES PROBLEMET MED CYKELPARKERING... 3 LØSNINGER TIL FULDAUTOMATISK
Læs mereHvad køber danskerne på nettet?
Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereTRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Områdeafgrænsning og datagrundlaget 2. 3 Transportmidler 4. 4 Ankomst og afgangstider 4
REGION HOVEDSTADEN TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BASERET PÅ UDTRÆK FRA DEN NATIONALE TRANSPORTVANEUNDERSØGELSE
Læs mereRegion Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING
Læs mereBæredygtig trafik i Køge Kyst
1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter
Læs mereBilag 2 Sagens forløb i forhold til terrortruslen og regulering af biltrafik i middelalderbyen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 11. februar 2019 Bilag 2 Sagens forløb 2017-2019 i forhold til terrortruslen og regulering af biltrafik i middelalderbyen Sagsnr.
Læs mereBORGERTILFREDSHED I LYNGBY-TAARBÆK ENDELIG RAPPORT
BORGERTILFREDSHED I LYNGBY-TAARBÆK ENDELIG RAPPORT JU NI 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 OPSUMMERING 4 OVERORDNET TILFREDSHED MED AT BO I KOMMUNEN 5 HANDEL 11 TRAFIKSIKKERHED OG TRYGHED 21 BYDELE,
Læs mereBløde og hårde virkemidler
Bløde og hårde virkemidler - og nogle eksempler Susanne Krawack Tetraplan rafikale udfordringer Antallet af biler stiger i Danmark Trafikarbejdet med bil stiger med 15% over de næste 10 år Meget større
Læs mereByernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland
Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereTemamøde 19. september 2012
Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07
Læs mereJANUAR 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE. PARKERINGSOMRÅDET Bruger- og holdningsundersøgelse 2017
JANUAR 2018 PARKERINGSOMRÅDET Bruger- og holdningsundersøgelse 2017 3 Indhold DEL 1 Indledning og baggrund Rapportens indhold og opbygning 7 9 DEL 2 Sammenfatning af resultater 13 Københavnernes holdninger
Læs mereRedegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune
BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse
Læs mereTEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen
TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette
Læs mereBetydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune
Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune April 2014 ICP s forventninger til den fremtidige e-handel Dagligvarer Inden for dagligvarer er det vanskeligt at spå om udviklingen. På den ene side har
Læs mereDer er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.
Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning
Læs merePå vej mod et bedre bymiljø
NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe
Læs mereThe role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles
Trafikdage på Aalborg Universitet, 25-26 August 2014 The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles Betydningen af by- og infrastruktur for befolkningens transport-stile
Læs mereMest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013)
ARBEJDSNOTAT 6. oktober 2014 ARH Baggrund Denne skrivelse er en opsamling på et indlæg vedr. trafikale tal og tendenser, som Via Trafik præsenterede på Byplanlaboratoriets arrangement, 2. netværksmøde
Læs mereGrøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte
Læs mereHørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019
Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej
Læs mereKundeundersøgelse Viborg Midtby Baseret på 304 interviews COW I,september 2007
Kundeundersøgelse Midtby Baseret på 304 interviews COW I,september 2007 Baggrundsdata Postnum m er Total Zone Total Karup 7470 27 by 102 Skive 7800 14 opland 202 Højslev 7840 8 Grand Total 304 Stoholm
Læs mereSpørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281
18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231
Læs mereidéoplæg Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk 3. april 2012 Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for
3. april 2012 idéoplæg Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til den videre
Læs mereAnalyse af Bilka s oplandseffekt i dagligvaresektoren
Analyse af Bilka s oplandseffekt i dagligvaresektoren September 2015 Analyse af Bilkas oplandseffekt i dagligvaresektoren Vi har analyseret oplandseffekten for Bilka er etableret siden 1989. Dette er gjort
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereSorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker
Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereMange andelsboligforeninger med lav gældssætning
18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.
Læs mereTurrateprojekt i Aalborg Kommune
Turrateprojekt i Aalborg Kommune En opkvalificering af turraterne gældende i Aalborg Kommune Malene Kofod Nielsen Carsten Krogh 1 Disposition Baggrund for projektet Dataindsamling Resultater Perspektiver
Læs mereAarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef
Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef AARHUS FREIBURG ZÜRICH MÜNSTER KØBENHAVN ODENSE PCT. Generelle mobilitetsudfordringer Biltrafikken stiger! Danskerne
Læs mere