smag om lær om om vej skilt om vejled om vælg om

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "smag om lær om om vej skilt om vejled om vælg om"

Transkript

1 smag om lær om om vej skilt om vejled om vælg om nr maj Kost & Ernæringsforbundet

2 leder B.T. dumpede plejehjemsmad Vi kost- og ernæringsfaglige har et stort ansvar for maden til de ældre. Og vi deler ansvaret med mange blandt andet politikerne For knapt to uger siden kørte B.T. og radio og tv en historie om maden på plejehjemmene. Avisen havde målt energiindholdet og energifordelingen i maden fra seks forskellige plejehjem. Resultatet af testen var, at fem af de seks plejehjem dumpede. Maden var ikke energirig nok til småtspisende ældre. Kun burgerne fra McDonald s levede op til anbefalingerne. Selvfølgelig er det ikke godt, at den mad B.T. testede ikke lever op til de officielle anbefalinger. Selv om det jo ikke er det enkelte måltid, der er afgørende for, om de ældre får, hvad de har brug for. Og det næste mellemmåltid ville rette op på energifordelingen. Vi skal selvfølgelig vide, hvad hvert eneste måltid, der forlader køkkenet, indeholder af energi og næring. Og vi skal give mulighed for, at de forskellige anbefalede kostformer tilbydes. Det er vores professionalisme. Mange har det indtryk, at det alene er vores ansvar, at de mange alt for tynde ældre bliver fedet op, så de kan få en bedre livskvalitet. Og det er rigtigt, at vi har et stort ansvar. Men vi deler det med mange andre. Alene kan vi ikke sørge for, at alle ældre får, hvad de har brug for. Vi har ikke kontakt med brugerne og kan ikke gætte os til deres behov. Det har plejepersonalet, der har den daglige omgang med de ældre og kan se, hos hvem, det kniber med appetitten. Hvem der har brug for særlig energirig mad. Og hvem der helst skal undvære piskefløden i sovsen. Men også andre har del i ansvaret. Ikke mindst politikerne. Politikerne må sætte maden på den politiske dagsorden, så der kan findes løsninger. For fakta er, at rigtig mange storkøkkener skal tilberede mad under utidssvarende driftsforhold, for ganske få penge og med distributionssystemer, der ikke gavner madens kvalitet. Politikerne ønsker ernæringsrigtig mad til de ældre, maddannelse til børnene og gourmetmad til patienterne. Men så længe der ikke skabes vilkår, der understøtter de ambitioner, får borgerne, hvad politikerne vil betale for. Så enkelt er det. 2 køkkenliv

3 køkken liv siden hen foto: henrik frydkjær Om igen. Børnene skal have genoptrænet deres motorik, sprog, hukommelse, opmærksomhed, grundlæggende skolefærdigheder ja, på mange måder skal de starte forfra. Og her har både mad og måltider en terapeutisk og pædagogisk funktion. Læs om børnene på rehabiliteringscentret, side 8 tegning: stinne jensen Tv kost Jo mere tv børn ser, jo mere junk spiser de. Det skriver et britisk lægetidsskrift, Archives of Pediatrics. Artiklen fremlægger dokumentation for, at børn, der ser mere tv end andre, spiser mere af den mad, der fremhæves i tv-reklamerne. Hver ekstra times tv-kiggeri kædes sammen med et ekstra indtag af 167 kalorier om dagen. De fleste af disse serveres som junkfood: sodavand, chips, kager og slik og burgere. Tv-kiggeriet er også forbundet med et lavere forbrug af frugt og grønt, refererer Politiken. 1 Ingen alkohol til gravide Danske kvinder drikker mere end deres europæiske medsøstre, når de er gravide. Sundhedsstyrelsen har tidligere anbefalet kvinderne højst at drikke én genstand om dagen hvis de absolut ikke kan lade være. Og det råd har mange gravide fulgt. 80 procent drikker alkohol under graviditeten, og knap hver femte har drukket mere end fem genstande på én gang. Det får sundhedsstyrelsen til at overveje at skærpe budskabet. Og det er ikke en dag for tidligt, mener May Olofsson, læge ved familieambulatoriet på Hvidovre Hospital. Man kan dokumentere forskel på børnenes udvikling, når mødrene drikker tre genstande om ugen, siger hun til Kristeligt Dagblad, og hun peger på, at man ikke kender den nedre grænse for, hvor lidt alkohol der skal til for at skade barnet. Alkohol kan blandt andet føre til for tidlig fødsel, hjerneskader og væksthæmning. Hvert år fødes der 400 børn med alvorlige alkoholskader herhjemme. 1 Tekst: Mette Jensen 3

4 Vi sætter fodspor Selvom vi forholder os helt i ro og ikke rejser nogen steder hen, sætter vi alligevel fodspor ude i verden. Det sker nemlig, hver gang vi sætter os til middagsbordet. Danmark er blevet mere og mere ivrig på at skaffe billige fødevarer til de danske middagsborde. Og det betyder, at vi lægger beslag på stadig større områder i andre lande. Vores behov for mad kræver i dag et areal, der er mere end dobbelt så stort som Danmark. Og derfor importerer vi også mere end dobbelt så meget mad råvarer til industriel produktion af mad eller foder som i 1990, og ligger dermed i toppen af madimportører i EU. Det viser en rapport fra Verdensnaturfonden, WWF. Den store import af madvarer er et problem, når maden produceres i udviklingslande, der ikke tager hensyn til miljø og sociale forhold, siger Jakob Andersen, fra WWF til Politiken og fortæller, at vi importerer 1,6 millioner tons soja om året til svinefoder og foder til andre husdyr. Og dermed læggerbeslag på kvadratkilometer jord i Argentina, hvor sojaen dyrkes. Danskerne ligger nemlig i top, når det drejer sig om at spise kød. Vi spiser gennemsnitligt 111 kilo kød pr. person om året og er dermed det næstmest kødspisende folk i EU. Sojaens udbredelse i Argentina fortrænger småbønderne fra deres jord og nedlægger store skovarealer med sjældne dyr, skriver WWF. Et andet eksempel gælder palmeolie. Vi importerer ton palmeolie til f.eks. chokolade, is, kager, margarine og meget andet. Og lægger dermed beslag på kvadratkilometer jord og medvirker til hastig skovrydning i Sydøstasien. Verdensnaturfonden opfordrer os til at spise mindre ressourcekrævende mad, f.eks. mindre kød, og samtidig sørge for, at de råvarer, vi importerer, kommer fra en bæredygtig produktion. 1 side tegning: mette dreyer Rummælk De ser ud som små snebolde, smagen og konsistensen minder om marcipan, og næringsværdien i fire styk svarer til et glas mælks. De små milkbites er udviklet på basis af mælk og er specielt designet til astronauter på rumrejse. Astronauter har nemlig brug for ekstra meget calcium, fordi skelettet svinder med en procent for hver måned, de er i rummet, skriver Ingeniøren. Mælkekuglerne til astronauter er overtrukket med en skal af sukker og chokolade. Og de kan måske også anvendes til andre formål. De kan måske bruges til nødhjælp, til allergikere eller folk, som ikke kan lide mælk, foreslår Carsten Hallund Slot, der har stået for udviklingen. 1 4 køkkenliv

5 n hen Engang tyk, altid tyk Hvis du er kommet til at veje 20 eller 40 kilo for meget, så kan du godt opgive drømmen om at komme tilbage på din normalvægt. Det kræver en umanerlig voldsom viljestyrke, som de færreste er i besiddelse af. Det fremgår af et interview med formanden for Motions- og Ernæringsrådet, Bjørn Richelsen, i Politiken. Når det er så svært at tabe sig og bevare vægttabet så er det fordi, vi ikke alene skal modstå hverdagens fristelser. Vores krop føler sig også på forskellige måder truet på sine energireserver, når vi er på slankekur, og vil derfor forsøge at holde på sit huld. Blandt andet udskilles en større mængde af hormonet leptin fra fedtcellerne, hormonet sender besked til hjernen, der sænker stofskiftet så det bliver endnu sværere at komme af med overvægten og desuden øges appetitten. Med andre ord, vi sætter selv svære forhindringer for vægttabet. Hvis vi går efter et varigt vægttab, anbefaler Bjørn Richelsen, at vi ikke sætter målet højere end et vægttab på 5-10 procent, et vægttab, som er muligt at fastholde. Han lægger desuden vægt på, at daglig motion er afgørende for et vægttab. Den fysiske aktivitet vil øge energiforbruget mangefold og være af stor betydning for et varigt vægttab, siger han. Men det bedste er at forebygge vægtproblemer, allerede når vi opdager, at vi vejer tre til fem kilo over vores idealvægt. 1 Et forbund med illoyale tillidsrepræsentanter En ny medlemsundersøgelse i HK viser, at næsten hver tiende tillidsrepræsentant er så kritisk over for sit eget fagforbund, at hun mentalt allerede har forladt HK og også kan finde på at rakke forbundet ned over for kolleger på arbejdspladsen, skriver Ugebrevet A4. Det sidste gælder i øvrigt også HK s almindelige medlemmer, hvor 14 procent ifølge undersøgelsen er så utilfredse med forbundet, at de er på jagt efter alternative fagforeninger. HK s formand John Dahl kalder undersøgelsen en kæmpe øjenåbner. Og forbundet er helt klar på, at de må forbedre indsatsen, ikke mindst over for tillidsrepræsentanterne. 1 5

6 siden hen FTF s medlemmer er stressede Sidste år var 17 procent, eller mere end hvert sjette medlem af FTF, sygemeldt på grund af stress. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som FTF har fået lavet blandt medlemmer. Kost & Ernæringsforbundets medlemmer har deltaget i undersøgelsen sammen med f.eks. lærere, pædagoger, bioanalytikere og jordmødre, skriver FTF i Resonans. Undersøgelsen viser, at stress skyldes for stor en arbejdsbyrde og for megen travlhed. Mere end halvdelen af de stressede har altid eller ofte for meget at lave. Og ni ud af ti skal efter eget udsagn ofte overskue mange ting på én gang, når de er på arbejde. Endelig mener 62 procent, at det er belastende ofte at skulle tage stilling til andre menneskers problemer. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvor langvarige sygemeldingerne er eller om de virker. Læge Dorte Halkjær, der møder mange af FTF s stressede medlemmer i sin praksis, siger, at en sygemelding ikke løser problemet alene. For at få folk tilbage på arbejdet igen henviser hun til samtaler f.eks. med en psykolog. 1 tegning: lise arildskov Undersøgelse af skolemad Danmarks Fødevareforskning er i gang med at undersøge skolemaden. Første leverandør, der står for skud, er skolemad. Det viser sig, at de varme retter stort set lever op til anbefalingerne i Forslag til retningslinier for sund kost i skoler og institutioner, som fødevareforskningen har udarbejdet. Det kniber derimod for den kolde mad. Derfor får skolemad ideer til, hvordan maden kan forbedres. F.eks. ved at bruge mere fiberrigt brød, supplere brødet med gnavegrønt og sætte flere fisk på menuen. Ideen med undersøgelsen er nemlig også at inspirere og andre skolemadsudbydere til at udvikle en ernæringsrigtig skolemad så skolemad kan leve op til ideen om at få børn og unge til at spise sundere 1 6

7 Fødende bliver ældre og tungere To kendsgerninger ser ud til at gøre det vanskeligere at få børn i fremtiden: over halvdelen af de fødende kvinder er over 30 år. Og mange af dem er overvægtige. Overvægt giver større risiko for kejsersnit, og de overvægtige har flere komplikationer i forbindelse med fødslen. Men også børnene bærer præg af moderens overvægt. De har lavere Apgarscore, som er et mål for barnets tilstand umiddelbart efter fødslen. Og de løber større risiko for selv at blive overvægtige. Når en overvægtig kvinde får et for stort barn, så er kimen allerede lagt til, at det barn også bliver overvægtigt. Barnet bliver overfodret inde i maven, fordi moren spiser for meget, og bliver simpelthen født med flere fedtceller, siger Per Ovesen, overlæge på Skejby Sygehus, til netdoktor.dk. 1 Spis hele dagen På smagens dag den 27. september den dag, hvor skoleelever traditionen tro sætter tænderne i god mad, lavet i samarbejde med landets kokke har Foreningen af Kliniske Diætister planer om at sætte spot på de småtspisende ældre. Det sker i samarbejde med køkkenerne på en række pleje- og ældrecentre og under temaet Spis hele dagen husk mindst tre mellemmåltider. Ideen er at invitere de ældre og deres pårørende til hygge og oplysning hvor diætisten indleder med et foredrag og køkkenet står for smagsprøver på den energitætte mad. 1 Planlæg praktiktiden på nettet Undervisningsministeriet har lagt et værktøj på internettet, som køkkener, skoler og elever kan bruge til at planlægge praktiktiden. Elevplan, som værktøjet hedder, har tre funktioner: Uddannelsesplanen, der gør det muligt for eleven at sammensætte sin uddannelse sammen med skolen og den virksomhed, hvor eleven er i praktik. Uddannelsesbogen, der viser, hvad eleven skal igennem i løbet af uddannelsen. Og scorekortet, der viser, hvor langt eleven er i sin uddannelse, hvilke fag hun har haft, og hvilke resultater hun har nået. Ideen med elevplan er at gøre det nemt for alle parter at planlægge og følge uddannelsen og praktikforløbet. Der skal en adgangskode til for at benytte elevplan. Den kan fås på skolen, hvor eleven går. 1 Tekst: Mette Jensen 7

8 Der sker ikke noget ved at sm Maden og måltidet indgår i genoptræningen af børn og unge, som har fået en hjerneskade. Og så er køkkenet på Børnecenter for Rehabilitering også et fristed uden krav og løftede pegefingre Hanne, hvad skal vi have at spise? Wraps... Hvaaad? Det ved jeg ikke, hvad er? Wraps sådan nogle pandekager, der er rullet sammen med kødfyld i... madpandekager. Uhmmmm, dem kan jeg godt li. Der går faktisk ikke en eneste dag, hvor ikke et eller mange af børnene stikker hovedet ind ad køkkendøren til Hanne Elmgreen for at forhøre sig om dagens menu. Eller kommer ud for at vise sine nye støvler, frisure eller en tegning, der knap er tør på papiret endnu. Køkkenet er et fristed for børnene. Jeg stiller jo ingen krav eller står med en løftet pegefinger. Jeg har en rigtig god kontakt med alle børnene hver dag. Og de vil gerne være herude og hjælpe mig, fordi de synes, at mit arbejde er så hårdt, griner Hanne Elmgreen. De sidste halvandet år har hun været køkkenleder på Børnecenter for Rehabilitering i Virum nord for København. Dagens udfordring er at bespise de omkring 10 børn, som centret tilbyder genoptræning. Børnene spænder aldersmæssigt fra før-skole op til 18 år og har alle en erhvervet hjerneskade en skade, som ikke er medfødt, men som de har fået ved en trafikulykke, et fald f.eks. fra hest, en kræftsvulst i hjernen eller et andet traume. Tænker ikke over det Hvert barn har sin skæbne og individuelle udfordringer at slås med. Men fælles for dem er, at hjerneskaden betyder, at de ikke kan vende tilbage til børnehaven, skolen, eller hvor de befandt sig før ulykken. Og at de har brug for hjælp til at generhverve nogle af de færdigheder, hjerneskaden har berøvet dem. Der er typisk tale om, at de skal have genoptrænet deres motorik, sprog, hukommelse og opmærksomhed, grundlæggende skolefærdigheder som at læse, regne og skrive, evnen til indgå i sociale sammenhænge med andre børn, hjælp til at genskabe evnen til at overskue og planlægge, genoptræning af daglige fortsættes næste side t 8 Tekst: Tina Juul Rasmussen

9 age foto: henrik frydkjær køkkenliv

10 t færdigheder som at tage tøj på, rydde op på værelset osv. Med andre ord starte forfra på mange måder. Til det har centret ansat psykologer, talepædagoger, lærere, fysio- og ergoterapeuter, som alle arbejder tæt sammen om børnene og så Hanne i køkkenet, som egentlig ikke har noget med genoptræningen at gøre. Hun kan bare ikke lade være med at engagere sig i børnene. Det er ikke noget, jeg tænker over, jeg gør det bare. Jeg går altid rundt og siger god morgen til dem alle sammen, bemærker deres nye hår eller tøj interesserer mig for dem. Min dør er aldrig lukket, fortæller Hanne Elmgreen. Yoghurt og leverpostej I løbet af formiddagen, mens duften af det nybagte brød breder sig, og Hanne har travlt med at klargøre alt det grønne til de ansattes salatbuffet, kommer børnene ud. Cæcilie for at vise en tegning af blomsterne nede i haven, hun lige har set. Mira fordi hun nærmest har kvalme af sult. Hun går igen med en bolle i hånden. På grund deres skader kan mange af børnene ikke spise det samme som før deres smagsoplevelse ændrer sig. Mange er meget kræsne vi har en, som kun spiser brød med leverpostej og har haft en anden, som kun spiste yoghurt med frugt. Så har jeg selvfølgelig leverpostej i køleskabet, ligesom der altid var yoghurt med frugt. Men jeg gør også meget for at lokke børnene til at smage på noget andet. Hende, som kun spiste yoghurt, da hun kom, spiste stort set alt, da hun rejste fordi hun kunne lide mig, lovede hun mig at smage. Sådan er der små sejre, både for dem og mig. Og er der en dag noget på menuen, som de ikke kan lide, spørger jeg, om der er noget andet, de vil have i stedet og laver det, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Spiser med støtte Klokken er 12. På slaget kommer Yasmin, en lille pige, som tydeligt halter, og fysioterapeut Signe Vinter 10

11 Fakta om Børnecenter for rehabilitering (BCFR) Som det eneste sted i Danmark tilbyder centret udredning og intensiv genoptræning til børn og unge, som har fået en hjerneskade. Genoptræningen finder sted enten i centret eller ude i barnets lokalmiljø. Genoptræningen kræver en høj grad af specialisering. Derfor arbejder personalet tværfagligt og tæt sammen om det enkelte barn. I øjeblikket er der ti børn under genoptræning og et barn i udredning hos BCFR. Kommunalreformen har imidlertid skabt usikkerhed om centrets fremtid, da finansieringen bliver 100 procent kommunal efter Hidtil har amterne betalt 2/3 af udgiften til et forløb. Centrets fremtid står og falder med, om kommunerne vil prioritere og budgettere med udgiften til genoptræning af disse børn. Mølgaard ud for at hente madvognen, Hanne har gjort klar. Sammen kører de den ind på en af stuerne, hvor børnene spiser opdelt i tre grupper: De fire teenagere for sig sammen med talepædagog Jens Reimik, de tre piger i mellemgruppen sidder med ergoterapeut Hanne Lauridsen, og i den lille gruppe har Signe Yasmin og to andre små piger. fortsættes næste side t Små sejre. På grund af deres skader kan mange af børnene ikke spise det samme som før. Deres smagsoplevelser ændrer sig. Mange er kræsne, fortæller Hanne Elmgreen. Men jeg gør meget for at lokke børnene til at smage på noget andet. Hende der kun spiste yoghurt, da hun kom, spiste stort set alt, da hun rejste fordi hun kunne lide mig, lovede hun mig at smage. foto: henrik frydkjær køkkenliv

12 t Til at begynde med skaber maden stilhed. Der tygges og synkes. Men hurtigt kommer snakken i gang igen. Og det er en del af måltidet at tale sammen, pointerer Jens Reimik. De mellemste piger fniser en del, mens de tygger. Dorte glemmer hele tiden, at den ene arm skal blive oppe på bordet og ikke falde slapt ned langs siden. Det sørger ergo-hanne for at minde hende om et par gange. Hos de små går snakken lystigt. Yasmin støttes ved bordet af en stor plasticpude i den ene side og får lidt hjælp til maden af Signe. Udover det indlysende i, at børnene hver dag skal nå kostkompasset rundt, som Hanne Elmgreen udtrykker det, så de har energi og kræfter til den ofte krævende genoptræning, har maden og måltiderne også en både pædagogisk og terapeutisk funktion. Pauserne er lige så meget genoptræning som resten af tiden. Derfor er der også bevidst fire måltider om dagen. Vi træner alt fra siddestilling med begge arme på bordet, motorikken i at spise og synke og bruge kniv og gaffel samt hele det sociale i at spise sammen, sidde ved et bord, vente på hinanden osv., siger ergoterapeut Hanne Lauridsen og viser, hvordan børnene blandt andet får hjælp. Vi guider børnene tager fat om og styrer deres hænder i de bevægelser, de skal bruge til f.eks. at øse mad op så de også kan mærke kroppen i det. Vi lægger også stor vægt på, at maden serveres i små skåle, så børene selv kan øse op og giver dem mulighed for også at komme ud i køkkenet til Hanne og være med til at gøre maden klar netop fordi mange af dem har et ændret sanseapparat og ikke kan lide de samme ting som før eller har en meget lille appetit. Det gælder blandt andet kræftbørnene, forklarer Hanne Lauridsen og suppleres af fysioterapeut Signe Vinter Mølgaard. Før maden har vi mundstimulering hos de børn, hvis sanser er nedsat. Vi berører gummer, gane og tunge med en finger, inden de skal spise. Det er en måde at forberede dem på, at de får maden rundt i munden, så de kan tygge ordentligt. Og efter maden har vi en terapeutisk tandbørstning. Fra kørestol til gåben Klokken 13 er køkkenet ryddet igen, og Hanne Elmgreen kan snart gå hjem. For mig er det vigtigste, at børnene hver dag kommer løbende herud og siger: Neeej, hvor smagte det godt. Eller det farsbrød kunne vi ikke li. Jeg er faktisk ligeglad med, hvad jeg laver bare de vil spise det, og det er mad, de kan arbejde på. Derfor er jeg meget fleksibel og går altid ud og finder noget, de kan lide. Og netop fordi jeg har kontakt med dem hver dag, ved jeg, hvad de spiser. Selvfølgelig er det meget anderledes at arbejde med hjerneskadede børn end det f.eks. var, da jeg var økonoma i en vuggestue. Børnene her er virkelig nogle skæbner jeg får helt tårer i øjnene, når jeg hører deres historier. Mange kommer selv herud og fortæller. Og det har ændret mit syn på, hvad det er i orden at bruge vores penge til på sundhedsområdet. De resultater, terapeuter og pædagoger opnår med børnene her det er hver en krone værd. Nogle, som kommer helt forkrøblede i en kørestol, kan selv gå herfra et år efter. Det er en fornøjelse at se! 1 Børnenes navne er ændret, men de rigtige navne er redaktionen bekendt. 12

13 tillidsrepræsentant Tid til at lære nyt Der blev både grinet og svedt tran over udfordringerne, da 43 tillidsrepræsentanter var på efteruddannelse i slutningen af april. Hvad betyder mest for vores arbejdsglæde? Og hvordan tackles bedst de mange situationer, der er en del af arbejdet som tillidsrepræsentant? De to spørgsmål blev der arbejdet intenst med under de to hovedemner Psykisk arbejdsmiljø og Når situationen spidser til hvad så? Men der var også tid til udveksling af erfaringer, vævning af netværk og socialt samvær. Og til debat om Kost & Ernæringsforbundets politik med forbundets formand, Ghita Parry. Over en kop aftenkaffe blev der jongleret med holdninger og meninger om det at være kost- og ernæringsfaglig, arbejdsmiljøet, kvalitetsarbejdet og om kokkene. Jeg fortæller omverdenen, at vi kan meget, og at vi kan bide fra os, så det knaser. Så må I også være med på den, lød opfordringen fra Ghita Parry. Den største udfordring er at synliggøre og dokumentere, hvad køkkenerne laver. Og blive bedre til at fortælle andre om kvalitetsarbejdet, sagde formanden. Og det må være slut med, at folk, der arbejder i køkkenerne og kunne være medlem af Kost & Ernæringsforbundet, men ikke er det, bare kan få alle fordelene alligevel. Alle jeres penge skal ikke bruges på nogen, der har lyst til at deltage, men ikke vil betale for det. Man kan altså ikke nyde, når man ikke vil yde, sagde Ghita Parry. Kommunens folk skal heller ikke mere bare kunne gå forbi køkkenet, og fluks er der sparet en million kroner. Fordi ingen siger stop, og fordi borgerne ikke kan se besparelsen. Som én konstaterede: Vi er flinke og nemme. Vi er opdraget i flinkeskolen alle sammen. Vi skal trampes på endnu mere end andre, før vi siger fra. Det må vi lægge fra os. Og slå på det kostfaglige. Vi må fortælle om det kostfaglige til andre faggrupper og til pressen, så omverdenen opdager os og opdager, hvad vi kan. Fire tillidsrepræsentanter på efteruddannelse Køkkenliv har et par uger efter tillidsrepræsentanterne har været på efteruddannelse spurgt fire af deltagerne, hvad de synes, de fik ud af at være med. Hanne Holm er køkkenassistent og tillidsrepræsentant på Tarp Ældrecenter ved Esbjerg. Hun er glad for at have været med på efteruddannelsen: Man tænker lidt mere over nogle ting, og er hen ad vejen blevet opmærksom på nogle nye ting. Selv om der jo ikke er nogen facitliste, når det 14 Tekst: Susanne Zehngraff

14 I samme båd. Vi møder andre og hører, hvad der rør sig ude i landet, og hvordan de gør andre steder. Det giver en god følelse af at høre til, når man er sammen med andre i samme situation, siger tillidsrepræsentanterne. drejer sig om det psykiske arbejdsmiljø, siger Hanne Holm. Hun er også glad for efteruddannelsesdagene, fordi de giver mulighed for at høre om andres mening og erfaringer. Lisbeth Hein Rimmen er ernæringsassistent og tillidsrepræsentant på Storkøkkenet Fyensgade/Anneberg i Aalborg. Man kan jo aldrig få nok at vide. Og vi arbejdede med meget aktuelle situationer. Vi møder en masse andre og hører, hvad der rør sig ude i landet, og hvordan de gør. Det giver også én en god følelse af, at man hører til, at være sammen med andre, der står i den samme situation, som man selv gør, siger Lisbeth Hein Rimmen. Ina Jensen, der er ernæringsassistent på plejehjemmet Englystparken i Børkop, kunne også godt bruge efteruddannelsen og synes, den var god. Selv om det nok ude i virkeligheden er sværere at tackle embedsmænd og politikere, end det var i rollespillet om kommunalreformen, siger hun. Bent Kragelund er ernæringsassistent og tillidsrepræsentant på Lokalcentret Rosengården i Odense. Han syntes især godt om rollespillet, fordi det gav mulighed for at sætte sig ind i andres roller og måder at se på tingene på. Det kan være svært at sætte ord på, hvad vi har lært. Men jeg er helt sikker på, at der hen af vejen dukker ting op, jeg kan bruge fra efteruddannelsen, sige Bent Kragelund. 1 Bidsk. Jeg fortæller omverdenen, at vi kan meget, og at vi kan bide fra os, så det knaser. Så må I også være med på den, lød opfordringen fra formand Ghita Parry. foto: lars skaaning køkkenliv

15 Flere familier om vejledninge Kan familier med overvægtige børn støtte hinanden? Det prøver Århus Amt af i en gruppe af familier med anden etnisk baggrund end dansk Cengizhan løber lidt planløst rundt udenfor badmintonbanen. Pludselig stopper han og kigger imponeret og måske en anelse misundeligt på Simon og Camilla, der returnerer den ene bold efter den anden til hinanden over nettet. Har I øvet jer, spørger han nysgerrigt. Jaaaa, prøv lige og se, hvordan vi kan spille nu, fordi vi har øvet rigtig mange gange, lyder svaret fra Camilla, der er instruktør. Cengizhan ser lidt fornærmet ud og opsnapper tilsyneladende en hentydning til sin egen manglende iver. Jeg har lært det, bedyrer han surt. Tjaaa eller måske gider du ikke mere, svarer Camilla med et lille smil. Et kvarter senere forlader drengene banen og samles med deres forældre i et mødelokale i multihallen Globus1 i Gellerup. Drengene er henholdsvis 7 og 8 år. På grund af børnenes overvægt har deres forældre taget imod Århus Amts tilbud om fem mødegange med leg og bevægelse, kostvejledning og diverse andre temaer på programmet. 16 Tekst: Sanne Hansen

16 n foto: kissen møller hansen Ingen fredede kødgryder Pilotprojektet startede i slutningen af 2004 og skulle blandt andet vise, om man med held kan gøre en indsats i grupper af nydanske familier. Erfaringerne hos diætisterne var nemlig, at for mange familier dropper ud af den individuelle vejledning. Mens mødrene blev undervist af en diætist, lavede børnene forskellige bevægelsesaktiviteter sammen med to projektmedarbejdere og til slut mødtes alle. Formen viste sig at have både plusser og minusser. Gruppeundervisningen gav god dynamik, og kvinderne kunne oversætte for hinanden. Men de havde samtidigt et meget forskelligt udgangspunkt og dermed forskellige behov i undervisningen. På et andet vigtigt område var resultatet af projektet mere entydigt: Der var et fint fremmøde, og det lykkedes at skabe en god kontakt til familierne. I vores kultur er vi jo meget bevidste om sundhed, men jeg tror, det er et emne, der ligger langt væk for mange indvandrerfamilier. At leve i Danmark rækker langt ind over kødgryderne, hvor man måske lidt spøgefuldt kan sige, at familierne havde regnet med at være i fred, fortæller Inge Wittrup, der var projektkoordinator på pilotprojektet og nu kører videre med ideen. fortsættes næste side t køkkenliv

17 t Sukkermad Kender du de her ting, Simon, spørger diætist Charlotte Bang Eisner, og viser en planche med billeder af mælkesnitte, Danino-yoghurt og Mariekiks. Ja, de er alle sammen usunde, svarer drengen. Kan du se mælkesnitten, Simon alt det sukker, der er i, spørger hans mor ivrigt og peger på illustrationen af sukkerindholdet. Dagens tema er mellemmåltider og intentionen at få drengene til at spise mere frugt og grønt frem for de underlødige produkter. Simons mor, der er iraker, har selv ønsket at ændre 8-årige Simons kostvaner. Han spiser ikke hele dagen. Og så spiser han alt for meget om aftenen. Jeg vil gerne have, at han taber 7-8 kilo. Så det er godt at være med her på kurset og kigge på sund og usund mad, siger hun. Charlotte Bang Eisner laver en gættekonkurrence for drengene. Forskellige søde sager kommer op af en medbragt picnickurv, og drengene giver deres bud på sukkerindholdet. Der går et lille sus af overraskelse gennem lokalet, da en pose vingummi bliver fulgt af en plasticpose med 34 sukkerknalder, der viser sukkerindholdet. Er lakrids også usundt, spørger Cengizhans far, mens moderen lytter foto: kissen møller hansen interesseret, men tydeligvis er hæmmet af manglende danskkundskaber. De svære kostændringer Charlotte Bang Eisner fortæller, at det er vigtigt, at spise mange gange om dagen og hvor meget frugt og grønt børnene helst skal spise. Tolken spørger, om han skal oversætte. Og selvom budskabet allerede har været nævnt tidligere, er Charlotte Bang Eisner ikke i tvivl: Ja, tak ordret siger hun bestemt. Cengizhan rækker ud efter et stykke frugt. Han spiser det ikke hjemme. Men når vi besøger andre, spiser og spiser han. Jeg bliver helt flov man skulle tro, han aldrig havde set et æble, siger faderen indigneret. Den lille dreng sætter tydeligvis en stor del af dagsordenen i familien, og selv om forældrene forsøger at holde hånd i hanke med, hvad han spiser, kniber det med at få kontrol. Han ved godt, hvad han skal spise. Vi har fortalt ham om sund og usund mad og vi gemmer chipsene. Men så står han op før os andre og finder dem. Og rugbrød kan han ikke lide. Men nu drikker han i hvert fald cola light og han er holdt op med at drikke sødmælk, fortæller faderen stolt. Godt begyndt... Det ville jo være skønt, hvis der var garanti for, at børnene blev slanke. Men det kan slet ikke være målet med så kort et forløb. Det er vigtigt, at de kommer så derfor gør jeg meget for, at de skal føle sig velkomne. Ingen bliver hængt ud. Og så synes jeg, jeg har fat i den lange ende, hvis de er indstillet på at ændre noget. Når de arbejder med tingene og øver sig. 18

18 Stop vægten. Mad og motion skal følges ad her i projektet. Det vil sige det er kun børnene, der står på hovedet, mens forældrene nøjes med at lytte til de gode råd om maden sammen med børnene. Hvis jeg kan se, at de er på vej, er jeg godt tilfreds. Hvad der så sker efter de fem mødegange, må andre tager sig af. Det her er jo en begyndelse på en forandringsproces, som gerne skal fortsætte i familien, blandt andet med opbakning fra sundhedsplejersken, siger hun med et smil. God gruppedynamik Charlotte Bang Eisner har efterhånden en sikker fornemmelse for, hvad der er vigtigt i vejledningen. Jeg skal sige det samme mange gange og sørge for at vælge en enkelt ting ud, som der skal arbejdes med. Og så er der generelt brug for mere viden end i danske familier, siger hun og lægger vægt på fordelene ved gruppeformen. Når alle hiver den samme vej, er det rigtig godt. Det kan for eksempel være en mor, der siger det samme som mig, men på en anden måde, som lige netop kan bruges i en anden familie. Så virker det meget stærkere, forklarer Charlotte Bang Eisner og nævner som et eksempel en diskussion om, hvordan man holder børnene væk fra skabene med de søde sager. Jeg kan jo sige nok så mange gange, at de ikke skal spise det. Men når der så pludselig er en mor, der siger:»vi køber det bare ikke mere«så har det en rigtig god virkning. 1 Tonne Kjærsvej 20, Postboks 720 DK-7000 Fredericia Telefon Telefax Det er vigtigt for patienter og hjemmeboende pensionister, at den mad de får, er både varm, velsmagende og vitaminrig. Derfor går flere og flere kommuner over til LYNGBY METODEN, den ideelle termotransport, der opfylder alle hygiejniske krav og sikrer, at maden er varm, og at smag og duft kan bevares. køkkenliv

19 Skolemadsprojekt beskyldt for fusk»tusinder af børn bliver snydt i stort, økologisk madprojekt. Maden er nemlig ikke økologisk.«sådan skrev B.T. den første maj om Københavns Kommunes store skolemadsprojekt KØSS der står for Københavns Økologiske Sunde Skolemad. Den besked har selvfølgelig rystet både elever, lærere og forældre, der ellers tidligere har kunnet læse på plakaten ved skoleboden, at maden var økologisk. Det er synd for skolerne, at børn og forældre skal føle sig snydt, fordi B.T. udråber skolemadsordningen til fup og fidus når det ikke er sandt, siger Susanne Jonasen, cheføkonoma i Centralkøkkenet, De Gamles By i København, som leverer skolemaden. B.T. skrev, at det kun er juice og surmælk, der er økologisk, men i øjeblikket er 54 procent af maden økologisk, siger hun. I øvrigt var det ikke antallet af økologiske varer, der interesserede avisen. Men det faktum, at leverandøren af maden altså centralkøkkenet ikke er godkendt til at levere økologisk skolemad. Selvom det jo ikke betyder, at maden ikke er økologisk. Jeg er ganske rigtigt ikke økologigodkendt, siger Susanne Jonasen. Men jeg har heller ikke på noget tidspunkt anprist maden som økologisk. Tværtimod har jeg tidligere advaret børneog ungeafdelingen (som står for skolemadsprojektet, red.) mod at reklamere med økologisk mad, siger hun. Det må man nemlig kun, hvis leverandøren er godkendt. Og det er kun muligt at blive godkendt, hvis 95 procent af maden er økologisk. Skolemadsprojektet er en del af Dogme 2000 et økologiprojekt, som Københavns Kommune deltager i sammen med andre kommuner i landet. Og målsætningen for dette projekt er, at 75 procent af råvarerne skal være økologiske, forklarer Susanne Jonasen. Og tilføjer, at betingelserne Det afhænger af årstiden hvor mange økologiske råvarer, vi kan skaffe. Alene det gør jo, at det ikke kan lade sig gøre at blive økologigodkendt. Derfor har jeg også peget på, at det var på kanten at kalde skolemadsprojektet for KØSS det kunne give problemer. Og det gør det så nu, konstaterer hun. Børne- og Ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) siger til B.T. at han ikke har været opmærksom på problemerne. Men at børne- og ungdomsafdelingen nu vil forbedre skiltningen af skolemaden. Forvaltningen er sat på sagen, men den slags tager lidt tid, siger for projektet er, at økologiprocenten vil svinge over året. han. 1mj Økologi i storkøkkener Hvis der står økologi i forbindelse med maden, skal køkkenet godkendes, og det betyder, at det skal underlægges økologikontrol. Køkkenet må kun anvende det røde økologimærke, hvis det er godkendt. Hvis køkkenet reklamerer med økologisk mad, skal mindst 95 procent af råvarerne være økologiske. Køkkenet må også reklamere med, at en del af retten er økologisk den del skal så indeholde 95 procent økologiske råvarer. Køkkenet må også uden at være godkendt reklamere med, at der indgår et begrænset udvalg af økologiske råvarer, f.eks. mælk og mel, i maden. Til gengæld må disse varer kun indkøbes i økologisk kvalitet, og der må ikke findes tilsvarende ikke-økologiske i køkkenet. søg om økologi i storkøkkener 20

20 kort Kvalitetstræf 2006 Tid: 6. og 7. oktober, fra fredag kl. 14 til lørdag kl. 14 Sted: Hotel Frederik den 2. i Slagelse Tilmeldingsfrist: 23. August 2006 Tilmelding: på eller hos Lone Boje, eller Forum for Kvalitetsudvikling og Kost & Ernæringsforbundet inviterer til debat om kvaliteten i den offentlige kostforplejning. Hvad er kvalitet, hvordan arbejder vi med at dokumentere kvaliteten, og kan kvaliteten bevares med de øgede krav til effektivisering? Kolleger og samarbejdspartnere holder oplæg om kvalitetsudvikling. Og vi udveksler erfaringer fra kvalitetsarbejdet i inspirationscafeen. Faglig udveksling krydres med middag og underholdning lørdag aften. Læs mere om programmet på Nye krav om effektivisering i regionerne Hvordan bevares kvaliteten med de nye krav om effektivisering, og hvordan har Servicecenter Sygehus Vestsjælland grebet denne opgave an. Centerchef Marianne Evers Bæredygtigt køkken Det nordiske netværk, Healthcat Network, sætter fokus på Foodservice sektoren som det sted, hvor sunde og bæredygtige forbrugsvarer kan udvikles. Lektor Niels Heine Kristiansen, Institut for Produktion og Ledelse, DTU Sundhedsprofiler i regioner og kommuner Hvad er en sundhedsprofil, hvad sker der i køkkenerne lige nu, og kan vi bruge det på vores arbejdsplads? Sundhedskonsulent Finn Beinholt, Århus Amt Patienttilfredshedsundersøgelser Hvordan kan undersøgelserne medvirke til at øge kvaliteten? Afdelingsleder Morten Freil, Københavns Amts Sygehusvæsen Hvad ved plejepersonalet om mad og ernæring Arbejdet med en landsdækkende undersøgelse samt resultatopgørelse og det videre arbejde? Heidi Hjort Kjelgard fra Netværk af kostkonsulenter på offentlige sygehuse Krav om akkreditering i sundhedssektoren Hvor langt er vi med Kvalitetshåndbogen? Konsulent Ulla Lundstrøm, Lundstrøm Kommunikation Inspirationscafeen Her kan du høre om andre kvalitetsprojekter og fortælle om dine egne. Du kan blandt andet høre om : Implementering af kost- og ernæringspolitikken i Sygehus Vestsjælland ved projektkoordinator Inge Geertsen. Og om det fysisk aktive sygehus et livsstilsprojekt og et tilbud til ansatte i Servicecentret ved Sygehus Vestsjælland ved afdelingsleder i køkkenenheden Peter Hansen. køkkenliv

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

180 : Thomas tabte 50 kg og fandt en meget gladere mand inde bag ved

180 : Thomas tabte 50 kg og fandt en meget gladere mand inde bag ved 180 : Thomas tabte 50 kg og fandt en meget gladere mand inde bag ved I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Thomas Østergaard Nielsen

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen)

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Bilag 4 - LOGBOG Mandag den 6/9 Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Deltagere: Birgitte Projektleder, halvdelen af tiden på MultiMinen Annette Træner

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Alt-om-Kost Rejseholdet

Alt-om-Kost Rejseholdet Alt-om-Kost Rejseholdet Nu med motion! Udbrede kendskabet til sund kost Formulere mad og måltidspolitikker Etablering af madordning www.altomkost.dk Helle Søballe Pedersen Professionsbachelor i Ernæring

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster.

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster. Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster. De fleste børn tilbringer meget tid i daginstitution og to måske tre af dagens måltider, bliver spist her. I måltidspolitikken for Tønder

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

De 10 kostråd. Rekkus og vennerne har spisefrikvarter... Vi går i butikken! Okay! Jeg drøner lige over i kiosken

De 10 kostråd. Rekkus og vennerne har spisefrikvarter... Vi går i butikken! Okay! Jeg drøner lige over i kiosken publishing De 10 kostråd 1. Spis varieret. 2. Spis grønlandske fødevarer, især fisk. 3. Spis frugt og grøntsager hver dag. 4. Spis groft brød, gryn, kartofler, ris eller pasta hver dag. 5. Spar på fedtet.

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene Split Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene www.silkeborg-p-d.dk Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen August 2007 Siden er det blevet til rundt regnet 50 store

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune Social- og Sundhedsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt,Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Dato: 14. april 2016 Sagsnr.: 2015-013258-1 Telefon +45 8888 5500

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider

Læs mere

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker

Læs mere

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt "Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8

Læs mere

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgsmål og svar så ud som følger (svar er kopieret

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Asger

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE 2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

I dag står jeg her mere end 50 kilo lettere og må knibe mig selv i armen over, at det virkelig er sandt.

I dag står jeg her mere end 50 kilo lettere og må knibe mig selv i armen over, at det virkelig er sandt. I dag står jeg her mere end 50 kilo lettere og må knibe mig selv i armen over, at det virkelig er sandt. - Lykke Om Lykke: 39 år Studerer til sygeplejerske Bor med sin mand og to børn på 18 og 9 år Har

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik ved egenproduktion Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 I Planeten er det vigtigt, at børnene oplever det at spise som noget rart og trygt således at børnene får lyst til at deltage i måltidet. Det betyder at

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn Børnehusene Team Høngs kost- og bevægelsespolitik For vuggestuer - dagplejere og børnehaver Sunde børn er glade børn Børn, der oplever glæden ved at spise sund mad og bevæge sig, trives og udvikler sunde

Læs mere