Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Joh 15, tekstrække

Transkript

1 1 Grindsted Kirke Søndag d. 25. september 2016 kl Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Joh 15, tekstrække Salmer DDS 745: Vågn op og slå på dine strenge Dåb DDS 448, : Fyldt af glæde over livets under DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd DDS 368: Vintræ og grene og frugt hører sammen Altergang FS3 104: Jeg løfter mine øjne FS3 57: Gud, jeg vil skjule mig i dig DDS 335: Flammerne er mange DDS 208: Skriv dig, Jesus, på mit hjerte DDS 730: Vi pløjed og vi så de

2 2 Tekstlæsninger GT-læsning: Sl 121 Jeg løfter mine øjne mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp? Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber. Han lader ikke din fod vakle, han, som bevarer dig, falder ikke i søvn. Han, som bevarer Israel, falder ikke i søvn, han sover ikke. Herren bevarer dig, Herren er din skygge ved din højre side. Om dagen stikker solen dig ikke, månen ikke om natten. Herren bevare dig mod alt ondt, han bevare dit liv. Herren bevare din udgang og din indgang fra nu af og til evig tid. Epistel: 1 Joh 4,12-16a Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os. Deraf ved vi, at vi bliver i ham og han i os: at han har givet os af sin ånd. Vi har set og bevidner, at Faderen har sendt sin søn som verdens frelser. Den, der bekender, at Jesus er Guds søn, i ham bliver Gud, og han bliver i Gud. Og vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os. Prædiketekst: Joh 15,1-11 Jesus sagde:»jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple. Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders

3 3 bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.«prædiken I dag handler det om gartneri. Jesus brugte et velkendt billede i datidens Israel. Vintræet og grenene. Og herigennem får Jesus udtrykt noget om det mest centrale ved at være en del af Guds rige nemlig det, at vi er i en levende relation med den største og mest intense kærlighed i universet, Jesus Kristus. Nogle har fået den tanke, at kristendom er en lektie, man skal lære, en forstandstro, der udelukkende har med hovedet at gøre. For andre er kristendom blevet en vane eller en hobby, man går til juleaften eller søndag formiddag, på linje med badminton om tirsdagen. Andre igen tror, at troen på Jesus er en følelse, man bærer rundt på, et særligt religiøst gen, en interesse eller en oplevelse, som man går rundt og dyrker. I dag hører vi: Tro er en relation med Jesus. Er du døbt og tror du på Jesus, så har du fællesskab med Jesus, så hænger du sammen med Jesus som grenen på et træ. Hvornår? I kirken, når du beder, ved særlige lejligheder? Nej! Altid 24/7. Og det er positivt, fordi det som sagt er kærligheden, vi er i relation med. Jesus sammenligner os ikke med stiklinger. En stikling fra en jordbærplante skærer man af og planter den et nyt sted for sig selv, og så er den afskåret fra moderplanten og har sit eget liv. Sådan kan man også komme til at tænke på i forhold til Gud, selv som kristen. Så tænker man: Gud har givet mig mit liv, og nu er jeg selv ansvarlig for mit liv, og nu står jeg på egne ben. Gud er giveren, og han har nu afleveret gaven til mig. Man kan tænke sådan om sit sanseapparat sin syns-, høre-, føle-, lugte og smagssans, at jeg nu kan det tage i brug, så at sige uafhængigt af Gud. Sådan er det ikke. Skilt fra mig kan I slet intet gøre, siger Jesus. Vi bruger nu formentlig mindst synssansen og høresansen, med mindre vi er faldet i søvn, og da kan vi tænke på, at Gud nu viser os noget, som han vil vise os. Vi hører noget, som Gud vil fortælle os. Vores sanser har vi, fordi Gud lige nu vil vise os noget.

4 4 Vi er ikke stiklinger, uafhængige af Gud, men grene på et træ! Der er en del diskussion om det øje, der er her over og bag ved prædikestolen (kamera). Jeg har mødt flere, både etniske danskere og muslimer, som reagerer kraftigt i forhold til dette øje. De er klar over, at det er Guds øje, og de siger: Hvorfor skal det stå der og overvåge os? Det er da enormt negativt, og tænk, hvis præsten siger noget forkert eller jeg nede på kirkebænken tænker noget forkert, så er Gud der med sit øje! Jeg tænker helt, helt anderledes og diametralt modsat om det. Guds øje er noget positivt. Han har øje for os, han våger over os. I alle situationer. Som vi synger i en salme: Om jeg i dybe dale må gå den tunge vej, fra Himlens høje sale hans øje følger mig. Er der noget mere trygt end det? Jesus er vintræet, vi er grenene. Gud er vingårdsmanden, som passer vingården. Og så sammenligner Jesus Guds rige med den proces, som sker i et gartneri på Jesu tid, hvor man havde vintræer. Er der en gren, som ikke bærer frugt, så fjerner han den. Den skal ikke optage plads fra de andre, som bærer frugt. Hermed får han sagt, at man også er i en relation til Jesus, selv om man ikke tror på ham. Så har man nemlig den relation, at man er skåret af og står i fare for at være blandt de grene, der på dommens dag bliver samlet sammen og kastet i ilden. Lad os være helt klare her: Ingen af os står uden for relationen til Gud. Gud har skabt os alle sammen, og han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige, som Jesus siger. Vi modtager af Guds gaver alle sammen, og stod vi ikke i en relation til Gud, så levede vi slet ikke.

5 5 Et andet billede, som jeg kom til at tænke på, også fordi vi har dåb i dag, er forholdet mellem en mor og et barn i livmoderen, forbundet via navlestrengen. Sådan kan man også udtrykke relationen, og det billede bliver faktisk også brugt i Bibelen af Esajas, der siger: Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig. v16 Se, i mine hænder har jeg tegnet dig. Sådan siger Gud til os. Jeg tror næppe, en kvinde vil glemme sit barn, men selv om de skulle gøre det, så glemmer Gud ikke os. Han bliver ved at se efter frugt på grenen, så længe vi lever, og hvilket løfte er det ikke til os, der synes, at det bliver til for lidt med frugten. De grene, som bærer frugt, dem renser han, for at de skal bære mere frugt. Uden at jeg skal gøre mig alt for klog på botanik og gartneri, så er det vistnok stadig sådan, man gør med en vindrue i drivhuset. Det er vigtigt at beskære, at få nogle af bladene væk, så sollyset kan komme til vindruerne. Man tager nogle skud væk, for at de, der er tilbage, kan blive større og bære mere frugt. Der findes ikke relation til Jesus, uden at der også er en kniv, der beskærer. Men også det er noget godt, for det, Gud skærer væk, er alt det onde i vores liv, og som han siger: For at vi kan bære mere frugt. Sandheden om os mennesker er nemlig, at vi i bund og grund arbejder imod Gud. Vi er alle sammen syndere, der kommer med vildskud igen og igen i forhold til Guds vilje med vores liv, og dem må Gud nødvendigvis skære af. Det betyder for os, at vi igen og igen må bekende vore synder for ham og tage imod hans tilgivelse og retledning. Jeg vil godt være personlig her: Min dag begynder efter bibellæsning på knæ for Gud med en bøn om tilgivelse. Og noget bedre findes ikke, for så bliver jeg også mindet om, at Gud tilgiver enhver synd. Jesus sagde til sine disciple: I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt

6 6 til jer. For ham og dermed for mig er hver ny dag en nådedag, en tilgivelses-dag, en glædesdag. Pointen med det hele: Lignelsen om vintræet og grenene fortæller os, hvordan en kristnes forhold til Gud og Jesus er. Gud er vingårdsmanden, som beskærer, og Jesus er træet, vi hænger fast på og sammen med. Vi lever af ham og i ham! Der findes en lille fortælling, som både kan sige noget om vores relation til Gud og det evige liv, og det er igen mor-barn-relationen, det handler om og I får et billede fra de gode, gamle dage, da det var godt at være til (billede). I en livmoder var der to tvillinger. Den ene spurgte den anden: Tror du på et liv efter fødslen? Den anden svarede: Hvorfor spørger du om det? Selvfølgelig gør jeg det. Der må være noget efter fødslen. Måske er vi her for at forberede os på tiden efter fødslen. Vrøvl, sagde den første. Der er ikke noget liv efter fødslen. Hvad slags liv skulle det være? Den anden sagde: Det ved jeg ikke, men der vil være mere lys end her. Måske skal vi gå på fødderne og spise med munden. Måske vil vi få flere sanser, som vi slet ikke forstår endnu. Den første svarede: Det er absurd. At gå på fødderne er umuligt. Og spise med munden? Latterligt! Vi har jo navlestrengen, der giver os føde og alt det, vi behøver. Og navlestrengen er så kort. Liv efter fødsel kan rent rationelt udelukkes! Den anden insisterede: Hmm, jeg tror altså, der må være noget, og måske er det helt anderledes end her. Måske har vi ikke brug for navlestrengen mere. Den første svarede: Vrøvl. Og derudover, hvis der er liv derude, hvorfor er der så ingen, som er kommet tilbage derfra? Fødsel betyder slutning på livet, og liv efter fødslen er intet, ud over mørke og stilhed og den store glemsel. Jeg ved nu ikke, sagde den anden, i hvert fald vil vi møde mor, og hun vil tage sig af os.

7 7 Den første svarede: Mor? Tror du også på Mor? Det er til grin. Hvis mor eksisterer, hvor er hun så nu? Den anden sagde: Hun er hele vejen rundt om os. Vi er omgivet af hende. Vi er en del af hende, og vi lever i hende. Uden hende ville og kunne denne verden ikke eksistere. Den første sagde: Men jeg kan ikke se hende, så det må være logisk, at hun ikke eksisterer. Hvortil den anden svarede: Nogle gange, hvis du er stille og du fokuserer og lytter godt efter, kan du fornemme hendes nærvær, og du kan høre hendes kærlige stemme, der taler til os ovenfra. Så vidt denne lille fortælling. Hvem ved, om Freja og Lærke har haft sådanne snakke undervejs. Det minder os om det, Paulus siger: I ham lever vi, ånder vi og er vi. Mens vi lever på jorden, er vi som fostre i en livmoder, eller som grene på et træ. Hvis vi skal forestille os den verdensomspændende kirke, så skal vi tænke på én stamme, et træ med et næsten uendeligt antal grene, der sidder fast lige ind på stammen. Et enormt træ. I dag blev der føjet tre mere til på stammen, nemlig de tre nydøbte, og det betyder, at de nu har adgang til saften fra stammen. Og Jesus fokuserer på hver enkelt gren. Hver gren, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han. Det minder os om at evangeliet er personligt. Vi er også sammen, og en af styrkerne ved det kristne fællesskab er enheden i Kristus, vi er sammen i kirken for at lovsynge Gud, bede og høre ord fra ham. Men: Evangeliet er personligt. Du kan ikke satse på, at sidemanden eller dine forældre nok får saft og kraft fra Jesus, og så falder der nok også noget af til mig. Eller, at vi bor i et kristent land. Evangeliet er personligt; det er Jesus og mig, Jesus og dig, der er i relation til hinanden. Bliv i mig, siger Jesus. Ikke mindre end 11 gange i vores korte prædiketekst taler Jesus om at blive i ham, eller at han bliver i os.

8 8 At blive i Jesus betyder at lade Gud rense os med kniven. Jesus taler om at holde hans bud. Ikke opfylde loven, det gjorde kun Jesus, men holde hans bud og leve efter hans vilje. At blive i Jesus betyder at blive i hans ord. Hvis ikke vi læser eller hører Guds ord, så saver vi den gren over, vi selv sidder på. Bibelen er en navlestreng fra Gud til os, fyldt med saft og kraft og liv. At blive i Jesus betyder først og fremmest at blive i hans kærlighed. At sole sig i tilgivelsen. Til sidst: Jesus siger: Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer. Den mest fuldkomne kærlighed findes mellem Faderen og Sønnen og Helligånden, og Jesus siger, at han har elsket os med denne kærlighed. Hvordan kan vi vide det? Jo, for at blive i lignelsen, så skete der det på korset, at Jesus gav afkald på Faderens kærlighed og i realiteten blev brækket af og fik at føle, hvordan det er at være den døde gren. Jesus erfarede fortabelsen med al dens angst og smerte. Hvorfor gjorde Jesus det? Det gjorde han af kærlighed til os. Lige efter vores tekst siger Jesus: Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. Og det var det, han gjorde. Jesus tog alle vores synder med på korset. Han bar vores synder, han gav sit liv for vores skyld. Tager vi imod dette store evangelium, bliver i ham og lever i ham, så er vi i en levende relation med den levende Gud og frelser. Og vi slutter med det, som Jesus sagde, og som også er hensigten med denne prædiken: Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen. Amen!