Dataene om arbejdsskader er trukket d. 20. januar 2017 i kommunens arbejdsskadesystem SafetyNet 3. Dataene omhandler følgende områder:

Transkript

1

2 Indhold Indledning Arbejdsskader Omfanget af anmeldte arbejdsulykker og registreringer af mindre hændelser Nyansattes risiko for arbejdsulykker Arbejdsulykkernes skadestyper Økonomien omkring arbejdsulykker Erhvervssygdomme Udgifter til erhvervssygdomme 9 2. Psykologbevillinger Reaktioner fra Arbejdstilsynet Status 2016 pr. center - et blik på tværs af data Borger- og Arbejdsmarkedscentret (BAC) Byrådscentret Børne- og Ungerådgivningscentret (BURC) Center for Ejendomme og Intern Service (CEIS) Driftsbyen Fritids- og Kulturcentret (FKC) HR-Centret (HRC) Institutions- og Skolecentret (ISC) Social- og Handicapcentret (SHC) Sundheds- og Omsorgscentret Teknik og Miljøcentret (TMC) Økonomi- og Digitaliseringscentret (ØDC) Centrale indsatser på arbejdsmiljøområdet Uddannelse og kurser Arbejdspladsvurdering Centrale undersøgelser indenfor arbejdsmiljøet Sundhedsfremmende tiltag Sammenfatning Bilag 1 Antal ansatte Bilag 2 Psykologbevillinger

3 Indledning HR-Centret udarbejder årligt en arbejdsmiljøredegørelse, som stiller målbare data om arbejdsmiljøet til rådighed for arbejdsmiljøorganisationen, ledelsen, MED-organisationen samt andre med interesse for området. Arbejdsmiljøredegørelsen for 2016 behandler data fra arbejdsmiljøarbejdet på følgende områder 1 : 1. Arbejdsskader 2. Psykologbevillinger 3. Reaktioner fra Arbejdstilsynet 4. Status pr. center 5. Centrale indsatser på arbejdsmiljøområdet Høje-Taastrup Kommunes arbejdsmiljøorganisation består af 131 arbejdsmiljøgrupper, 42 lokaludvalg, 7 sektorudvalg samt HovedUdvalget (HU). 2 Med afsæt i Arbejdsmiljøredegørelsen for 2016 udsender HU et arbejdsmiljøbrev med de indsatsområder, som arbejdsmiljøorganisationen har fokus på i 2017 og Den årlige arbejdsmiljøredegørelse er udgivet siden år Data i denne redegørelse indeholder oplysninger fra de seneste 4 år ( ). Tidligere arbejdsmiljøredegørelser er tilgængelige på Høje-Taastrup Kommunes HR-portal. HR-Centret April 2017 Dok.nr Arbejdsmiljøredegørelsen indeholder ikke oplysninger fra selvejende institutioner, da de er selvstændige juridiske enheder, og kommunen derfor ikke får oplysninger herom. 2 I Med-aftalens bilag 7 vises kommunens MED-organisation, herunder arbejdsmiljøorganisationen. 3

4 1. Arbejdsskader En arbejdsskade kan enten være en ulykke i forbindelse med arbejdet eller en opstået erhvervssygdom, der kan sættes i forbindelse med arbejdet. Arbejdsulykker En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller påvirkning på arbejdet, der sker uventet og pludseligt eller inden for 5 dage. Når en arbejdsulykke anmeldes, skelner man mellem, om ulykken er med fravær eller uden fravær. Denne skelnen er væsentlig, fordi arbejdsulykker med fravær er betydeligt mere omkostningstunge for arbejdspladsen samtidig med, at det også er en personlig belastning at blive sygemeldt som følge af en arbejdsulykke. Kommunen er endvidere lovmæssigt forpligtet til at anmelde arbejdsulykker med fravær, hvorimod arbejdsulykker uden fravær ikke er anmeldepligtige. Registrering af mindre hændelser Fra og med februar 2016 har det været muligt at registrere arbejdsulykker uden fravær som mindre hændelser (såfremt arbejdsulykken formodes ikke at medbringe gener på et senere tidspunkt). Muligheden er kommet i stand, fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har ændret personskadebegrebet med det formål at få antallet af anmeldelser nedbragt og skabe hurtigere sagsbehandlingstid på tunge anmeldte arbejdsulykker. Høje-Taastrup Kommune har endvidere en interesse i, at mindre arbejdsulykker uden fravær registreres som mindre hændelser, fordi sagsgangen er mindre tidskrævende, og kommunen sparer gebyret til administrationsselskabet. Erhvervssygdomme En erhvervssygdom er en lidelse, der kan sættes i forbindelse med arbejdet. Det er medarbejderens egen læge, der anmelder en erhvervssygdom. Det kan være sygdomme som f.eks. eksem, slidgigt, tennisalbue, stress, tilbagevendende smerter mm. Dataene om arbejdsskader er trukket d. 20. januar 2017 i kommunens arbejdsskadesystem SafetyNet 3. Dataene omhandler følgende områder: 1. Omfanget af anmeldte arbejdsulykker samt registreringer af mindre hændelser 2. Nyansattes risiko for arbejdsulykker 3. Arbejdsulykkernes skadestyper 4. Økonomien omkring arbejdsulykker 5. Erhvervssygdomme 6. Økonomien omkring erhvervssygdomme 1.1. Omfanget af anmeldte arbejdsulykker og registreringer af mindre hændelser Tabel 1 viser omfanget af anmeldte arbejdsulykker med og uden fravær samt registreringer af mindre hændelser opgjort som andel af kommunens ansatte. 4 Tabellen viser, at omfanget af anmeldte arbejdsulykker uden fravær er faldet fra 5,3 % i 2015 til 3,4 % i Dog har omfanget af registreringer i 2016 ligget på 2,4 %. Lægges anmeldte arbejdsulykker uden fravær sammen med registreringer af mindre hændelser, giver det en procent på 5,8. Omfanget af anmeldte arbejdsulykker med fravær har henover perioden ligget nogenlunde stabilt på omkring 3 % - dog med en mindre stigning fra 2013 til 2014 og herefter et mindre fald fra 2014 til Tabel 1: Anmeldte arbejdsulykker og registreringer som procent af kommunens ansatte i Registreringer 2,4% Ulykker uden fravær 4,5% 5,3% 5,3% 3,4% Ulykker med fravær 3,0% 3,4% 2,8% 2,9% I alt 7,5% 8,7% 8,1% 8,7% 3 Da forældelsesfristen på anmeldelse af arbejdsulykker er 12 måneder fra ulykkesdatoen, kan antallet af arbejdsulykker i 2016 ikke betragtes som endeligt. 4 Samme ansat kan have anmeldt flere arbejdsulykker inden for samme år. 4

5 Tabel 2 nedenfor viser, antallet af anmeldte arbejdsulykker med og uden fravær fordelt på skadestyper. Forstuvninger og forstrækninger var i 2016 den hyppigst anmeldte arbejdsulykke ligesom det også var den hyppigst anmeldte arbejdsulykke i perioden De psykiske skader er den næsthyppigst anmeldte arbejdsulykke. De psykiske skader er pludselig opstået hændelser, der er sket i arbejdstiden som f.eks. vold, overfald, trusler, følger af trafikuheld eller andet. Tabel 2: Omfanget af anmeldte arbejdsulykker med og uden fravær i perioden MF UF I alt MF UF I alt MF UF I alt MF UF i alt Forstuvning og forstrækninger Psykiske skader Sår og overfladiske skader Knoglebrud Hjernerystelse og indre skader Andre typer ulykker I alt Centre med flest ansatte anmelder som udgangspunkt også flest arbejdsulykker. Derfor er det interessant at se på centrenes frekvens for arbejdsulykker med fravær; dvs. sammenholde centrets andel af kommunens arbejdsulykker med centrets andel af kommunens ansatte. En frekvens på 1 udtrykker, at andelen af arbejdsulykker sammenholdt med andelen af ansatte svarer til gennemsnittet af arbejdsulykker for alle ansatte i kommunen. En frekvens på over 1 udtrykker, at arbejdspladsen har flere arbejdsulykker end gennemsnittet af kommunens arbejdsulykker, og at de ansatte dermed har en højere risiko for at blive udsat for en arbejdsulykke. Centrenes frekvens for arbejdsulykker med fravær viser, at Driftsbyen, Social- og Handicapcentret samt Sundheds- og Omsorgscentret har en frekvens på over 1 (jf. tabel 3). Dette er samtidig de centre, der anvender mange hjælpemidler og maskiner i udførelsen af de daglige arbejdsopgaver. Det kræver ekstra opmærksomhed omkring vejledninger, oplæring og introduktion samt indsatser, der kan forebygge arbejdsulykker. Tabellen viser også, at Center for Ejendomme og Intern Service (CEIS) har formået at vende en høj frekvens for arbejdsulykker i både 2013, 14 og 15 til en frekvens på kun 0,3 i Tabel 3: for arbejdsulykker med fravær opdelt på centre ( ) Borger- og Arbejdsmarkedscentret 0,4 0,9 Byrådscentret 1,0 Børne- og Ungerådgivningscentret 1,3 1,0 0,5 0,3 Center for Ejendomme og Intern Service 1,1 1,6 1,4 0,3 Driftsbyen 2,9 1,0 2,3 2,0 Fritids- og Kulturcentret 0,6 1,1 0,6 0,4 Institutions- og Skolecentret 0,7 0,9 0,7 1,0 Social- og Handicapcentret 1,9 0,5 1,8 1,9 Sundheds- og Omsorgscentret 1,6 1,7 1,1 1,3 Teknik og Miljøcentret 0,8 0,9 Økonomi- og Digitaliseringscentret 1,1 Som tidligere nævnt bør arbejdsulykker uden fravær registreres som mindre hændelser, såfremt der ikke er anledning til at formode, at arbejdsulykken vil medføre gener. Jf. tabel 4 er der i 2016 anmeldt 126 arbejdsulykker uden fravær samt 89 registreringer af mindre hændelser. Det er værd at undersøge, om nogle af de anmeldte arbejdsulykker kunne have været registreret som mindre hændelser frem for at blive anmeldt. Det kan sikres ved, at AMO har tilstrækkeligt kendskab til hvornår og hvordan, der registreres som mindre hændelse. 5

6 Tabel 4: Antal anmeldte arbejdsulykker uden fravær og registreringer af mindre hændelser i Anmeldel ser UF Reg. I alt Borger- og Arbejdsmarkedscentret Byrådscentret Børne og Ungerådgivningscentret Center for Ejendomme og Intern Service Driftsbyen Fritids- og Kulturcentret Institutions- og Skolecentret Social- og Handicapcentret Sundhed- og Omsorgscentret Teknik og Miljøcentret I alt Nyansattes risiko for arbejdsulykker Analyser fra Arbejdstilsynet viser, at nyansatte (under 12 måneders ansættelse) ofte har en større risiko for at komme til skade end andre på arbejdspladsen. På landsplan står nyansatte for ca. 1/3 af alle arbejdsulykker. Tabel 5 viser anmeldte arbejdsulykker grupperet efter ansættelseslængde og opdelt på årene 2015 og Tabellen viser andelen af arbejdsulykker, andelen af ansatte samt frekvensen for en arbejdsulykke set i forhold til ansættelseslængden. Tabellen viser, at risikoen for en arbejdsulykke er en smule større i ansættelseslængden 1-2 år sammenlignet med de andre ansættelsesperioder. Dette kan skyldes, at den nyansatte på dette tidspunkt er kommet godt ind i opgaverne og i højere grad overlades til sig selv. Her er det vigtigt at vurdere, om der er opgaver, hjælpemidler, maskiner og andet, som den ansatte fortsat har brug for at blive støttet i. Tabel 5: af anmeldte arbejdsulykker med og uden fravær fordelt på ansættelseslængde under 1 år 1,0 1,0 1-2 år 1,2 1,4 3-5 år 1,1 0, år 0,9 0, år 1,1 1, år 0,9 1, år 1,1 0, år 0,4 0,4 Over 30 år 0,7 1,1 I alt 1,0 1, Arbejdsulykkernes skadestyper For registreringer af mindre hændelser samt arbejdsulykker uden fravær er de 3 mest udbredte skadestyper psykiske skader, forstuvninger og forstrækninger samt sår og overfladiske skader (jf. tabel 6). For arbejdsulykker med fravær er Forstuvninger og forstrækninger den mest udbredte skadestype og tegner sig for godt 50 % af de anmeldte arbejdsulykker. Psykiske skader ligger nogenlunde stabilt på 17 % med enkelte udsving i de mellemliggende år. Dette billede gør sig gældende for hele perioden

7 Tabel 6: Anmeldte arbejdsulykker og registreringer uden fravær fordelt på skadestyper Forstuvning og forstrækninger 29% 36% 25% 24% Psykiske skader 30% 33% 30% 29% Sår og overfladiske skader 23% 15% 16% 20% Knoglebrud 2% 0% 0% 1% Hjernerystelse og indre skader 1% 0% 0% 1% Andre typer ulykker 16% 15% 28% 24% I alt 100% 100% 100% 100% Note: under Andre typer arbejdsulykker er der anmeldt arbejdsulykker som stikskader, flere skader, forbrænding m.fl. Tabel 7.: Anmeldte arbejdsulykker med fravær fordelt på skadestyper Forstuvning og forstrækninger 55% 48% 50% 52% Psykiske skader 17% 16% 14% 17% Sår og overfladiske skader 6% 8% 7% 5% Knoglebrud 6% 7% 7% 12% Hjernerystelse og indre skader 3% 4% 9% 5% Andre typer ulykker 14% 16% 13% 10% I alt 100% 100% 100% 100% Note: under Andre typer arbejdsulykker er der anmeldt arbejdsulykker som stikskader, flere skader, forbrænding m.fl. I Arbejdstilsynets årsopgørelse over anmeldte arbejdsulykker i Danmark (år ) fremgår det, at den hyppigst anmeldte arbejdsulykke med fravær er forstuvninger og forstrækninger (41 %), sår er den næsthyppigst anmeldte arbejdsulykke (13 %), og knoglebrud er den tredje mest anmeldte arbejdsulykke (10 %). Andelen af psykiske skader udgør på landsplan 5 % af anmeldte arbejdsulykker og er den 4. mest anmeldte ulykke. Tallene dækker over både private og offentlige arbejdspladser på landsplan. Til sammenligning anmelder HTK en større andel af forstuvninger og forstrækninger samt psykiske skader end på landsplan Økonomien omkring arbejdsulykker Høje-Taastrup Kommune har været selvforsikret siden 1. januar Selvforsikringen gælder udelukkende de kommunale institutioner. Udviklingen i udgifterne til arbejdsulykker er i tabel 8 opgjort for perioden og fordelt på skadesudgifter, fællesudgifter, erstatninger til mén og erhvervsevnetab samt løbende erstatninger 5. HTK har i 2016 samlet set har haft en mindre stigning i de samlede udgifter til arbejdsulykker, men udgifterne er dog lavere end i Skadesudgifter er faldet, mens fællesudgifter og udgifter til erstatninger er steget. Tabel 8.: Udgifter til arbejdsulykker fra Skadesudgifter Fællesudgifter Erstatninger til mén og ét Løbende erstatninger I alt Note: Fællesudgifter dækker over katastrofeforsikring, administration, aktuarrapport og arbejdsmiljøbidrag. En årsag til, at skadesudgifter er faldet i 2015 og 2016, er, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har justeret begrebet bagatelsager og ændret personskadebegrebet. Det har medført, at de mindre alvorlige arbejdsulykker i dag bliver henlagte, hvor de tidligere ville medføre skadesudgifter til f.eks. læge. 5 Løbende erstatninger udbetales til medarbejdere i kommunen, som i arbejdstiden har været udsat for en så alvorlig ulykke, at de ikke har samme arbejdsevne som tidligere. Det er en erstatning, som skal udbetales fra skadestidspunktet og indtil medarbejderen når pensionsalderen. 7

8 I 2009 var kommunen forsikret hos et forsikringsselskab og betalte kr. pr. ansat om året i forsikring. Tabellen viser, at kommunen årligt har væsentlige færre udgifter på ulykkesområdet pr. medarbejder, end da kommunen var forsikret. Tabel 9 viser kommunens samlede udgifter til arbejdsulykker pr. ansat i perioden Med undtagelse af 2014 har udgifterne pr. ansat ligget relativt stabilt på ca. 600 kr. pr. ansat. Tabel 9.: udgifter til arbejdsulykker pr. ansat fra Udgift pr. ansat Ovenstående tabeller dækker kun udgifter i forbindelse med arbejdsulykker. Udgifter i forbindelse med erhvervssygdomme dækkes af AES. Kommunen betaler hertil, men ud fra objektive kriterier, som bliver gennemgået i afsnit Erhvervssygdomme En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, som er opstået på grund af påvirkninger fra arbejdet, hvor sammenhængen er kendt og dokumenteret indenfor medicinsk forskning. Erhvervssygdomme anmeldes på en formodet mistanke til AES, som afgør, om sygdommen skal anerkendes som en erhvervssygdom, og om der kan udbetales erstatning. Tabel 10 viser udviklingen i antallet af anmeldte erhvervssygdomme for ansatte i Høje-Taastrup Kommune opdelt efter anmeldelsesdiagnose opgjort af AES den 20. januar Forældelsesfristen på at anmelde erhvervssygdomme er 5 år, og derfor kan der fortsat ske ændringer. Af tabellen fremgår det, at antallet af anmeldte erhvervssygdomme er halveret fra 2013 til 2014, hvorefter der i årene 2015 og 2016 har været en støt stigning. I 2016 er antallet stor set igen på niveau med Tabel 10.: Anmeldte erhvervssygdomme opdelt på diagnoser i årene Kilde: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 8

9 Tabel 11a viser udviklingen i antallet af anmeldte erhvervssygdomme blandt kommunens ansatte for perioden og opdelt efter kendelser i sagerne. Tabel 11a: Anmeldte sygdomme fordelt på kendelser for årene Note: Henlagt betyder, at der ikke er taget endelig stilling til, om sygdommen er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Både på landsplan og blandt anmeldte erhvervssygdomme fra ansatte i HTK er det hudsygdomme som f.eks. eksem, der anerkendes flest af. Hovedparten af anmeldte erhvervssygdomme fra ansatte i HTK ligger dog inden for de psykiske sygdomme/gener. 59 anmeldelser ud af i alt 108 anmeldelser er psykiske sygdomme/gener (ca. 55 % af alle anmeldte erhvervssygdomme). 6 Ud af de 59 anmeldelser af psykisk sygdom/gener er kun 1 sag blevet anerkendt, mens 57 anmeldelser er blevet afvist. 1 sag står stadig som Under behandling Udgifter til erhvervssygdomme Det er lovpligtigt for alle arbejdsgivere i Danmark at indbetale til AES via ATP. Ud over AES indførte Folketinget en ny Arbejdsskadesafgift med virkning fra Arbejdsskadesafgiften er en afgift for de arbejdsulykker og dermed erstatninger, som arbejdsgivere i Danmark har. Forudsætningen for indførelse af afgiften var at motivere de danske arbejdspladser kollektivt til at forebygge arbejdsulykker. Hvis AES anerkender en anmeldt lidelse eller sygdom som en erhvervssygdom, og medarbejderen er berettiget til erstatning, er det ikke Høje-Taastrup Kommune, der udbetaler erstatning men AES. Det betyder at ud over udgifterne, som fremgår af tabel 10b, kan kommunen ikke få yderligere udgifter til erhvervssygdomme. Nedenstående tabel 11b viser dels kommunens udgifter til AES i perioden og dels udgifter til arbejdsskadesafgiften fra Udgiften til AES bliver sammensat efter, hvor mange ansatte en virksomhed har, og indenfor hvilke brancher de ansatte arbejder. Den billigste branche i 6 Psykiske sygdomme/gener kan f.eks. være anmeldelser om stress eller andre former for psykisk overbelastning, depression eller posttraumatisk belastningsreaktion. 9

10 AES kostede i 2016, 150 kr. pr. fuldtidsansat, hvor den dyreste branche kostede kr. pr. fuldtidsansat. Tabel 11b: Kommunens udgifter til erhvervssygdomme Udgifter til erhvervssygdomme (AES) Udgifter til arbejdsskadesafgift Udgifter i alt Tabel 11b viser, at i perioden fra 2013 til 2016 er udgifterne til AES steget med 36 %. Baggrunden for denne stigning er, at udgiften til AES bliver afgjort i forhold til antallet af anmeldte og anerkendte erhvervssygdomme opgjort på brancher. Taksten pr. faggruppe bliver reguleret én gang årligt, og kommunen afregner løbende. Da antallet af arbejdsulykker i Danmark ikke falder overordnet set, falder arbejdsskadesafgiften heller ikke, hvorfor vi fremadrettet også skal forvente en stigning i udgifterne til AES. Derudover har antallet af kommunens personale betydning, da vi betaler pr. ansat. Der kan imellem de enkelte år ske forskydninger indenfor personalegrupper, som betyder, at der kommer færre ansatte i en billig branche som fx kontor, og flere i de dyrere brancher som fx plejeområdet. 10

11 2. Psykologbevillinger Medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune kan få tilbudt psykologhjælp i følgende situationer: Arbejdsulykker (krisepsykolog) Stress Anden arbejdsrelaterede situation som f.eks. konflikter, samarbejdsproblemer og mobning Private årsager som påvirker medarbejderens mulighed for at passe sit arbejde Tabel 12 viser antal samt årsager til psykologbevillinger i årene Antallet af psykologbevillinger er steget fra 101 bevillinger i 2013 til 154 bevillinger i En stigning på godt 50 %. Stigningen har været størst indenfor bevillinger til stress og Andet arbejdsrelateret. Vi kender ikke baggrunden for stigningen i bevillingerne, som både kan handle om, at langt flere har fået kendskab til ordningen og/eller, at behovet for psykolog blandt de ansatte er steget. Interessant er det dog, at hvor andelen af bevillinger til krisepsykolog i 2013 har ligget 10 % over andelen af bevillinger til stress, så er billedet i 2016, at andelen af bevillinger til hhv. krisepsykolog og stress er tilnærmelsesvis lige store. Tabel 12: HTK s oversigt over fordelingen psykologbevillinger fra Antal % Antal % Antal % Antal % Arbejdsulykke (krise) 47 47% 63 46% 51 39% 54 35% Stress 37 37% 43 31% 51 39% 59 38% Andet arbejdsrelateret 12 12% 22 16% 21 16% 31 20% Private årsager 5 5% 10 7% 8 6% 10 6% i alt % % % % Ved bevillinger til psykolog anvendes psykologcentret Trekanten. Deres professionelle vurdering af årsager til psykologbevillingen er vist i tabel 13. Her er stress den mest udbredte årsag. Herefter følger Vold, Trusler og Øvrige belastninger. Tabel 13: Trekantens oversigt over fordeling af psykologbevillinger i årene Vold 14% 8% 13% 11% Trusler 15% 22% 10% 13% Krænkelse 1% 1% Dødsfald 2% 5% 1% Ulykke 3% 1% Belastning 8% 2% 12% 12% Stress 45% 44% 40% 38% Sygdom 1% 5% 2% 3% Sexualitet 1% Arbejdsrelationer 8% 7% 4% 6% Andet 2% 1% 7% 8% Private forhold 2% 1% 10% 7% I alt 100% 100% 100% 100% Kilde: Psykologcentret Trekanten Tabel 14 nedenfor viser frekvensen for bevilling af psykolog opdelt på centerniveau. 7 BURC, BAC og SHC har i 2016 ligget over gennemsnittet af bevillinger set i forhold til andelen af ansatte. BURC og SHC ligger også i tidligere år højere end de andre centre. Det kan både være udtryk for, at medarbejdernes udfordringer bliver set og søgt løst via bevilling af psykolog, men det kan også være udtryk for, at medarbejdernes arbejdsbetingelser skaber en større risiko for at få behov for psykologbistand. I forhold til brugen af psykolog skal det nævnes, at det er vigtigt både at hjælpe den enkelte samt understøtte eventuelle ændringer i arbejdsforhold, der måtte have indvirkning på situationen. 7 en for psykologbevillinger viser centrets andel af psykologbevillinger holdt op imod centrets andel af ansatte. En frekvens på 1 udtrykker, at forholdet mellem andelen af psykologbevillinger og andelen af ansatte svarer til gennemsnittet. En frekvens på over 1 udtrykker, at centret har flere bevillinger end gennemsnittet. 11

12 Tabel 14: af psykologbevilling i kommunen af arbejdsrelaterede årsager Social- og Handicapcentret 2,5 0,9 2,7 2,2 Børne- og Ungerådgivningscentret 2,1 2,7 0,9 1,7 Borger- og Arbejdsmarkedscentret 0,8 1,3 Fritids- og Kulturcentret 1,3 1,8 0,9 1,0 HR-Centret 1,4 1,2 1,0 Sundheds- og Omsorgscentret 1,1 0,8 0,8 1,0 Institutions- og Skolecentret 0,7 0,8 1,1 0,9 Teknik- og Miljøcentret 0,8 0,8 Byrådscentret 0,9 0,8 Økonimi- og Digitaliseringscentret 0,7 0,5 0,5 Center for Ejendomme og Intern Service 0,2 0,5 0,3 0,2 Driftsbyen 0,5 12

13 3. Reaktioner fra Arbejdstilsynet I Høje-Taastrup Kommune er målet, at ansatte udfører deres arbejde i et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og at Arbejdstilsynet derfor ikke oplever grund til at udstede påbud til kommunens arbejdspladser. Alligevel har 40 % af Arbejdstilsynets reaktioner i 2016 været påbud. Når Arbejdstilsynet besøger en arbejdsplads, afgives der en af følgende reaktioner: Grøn smiley: Arbejdsmiljøet er i orden. Vejledning/tilpasset tilsyn: Der er arbejdsmiljøforhold på arbejdspladsen, som arbejdspladsen selv skal rette op på. Påbud: Der er arbejdsmiljøforhold på arbejdspladsen, som skal ændres indenfor en given tidsfrist, og arbejdspladsen pålægges at finde en permanent løsning de pågældende arbejdsmiljøforhold. Rådgivningspåbud: Arbejdspladsen pålægges at betale en autoriseret rådgivningsvirksomhed til at bistå med at løse og forebygge de påpegede arbejdsmiljøproblemer. Arbejdstilsynet har i 2016 givet 18 grønne smileys, 11 påbud og 1 rådgivningspåbud. Jf. tabel 15 er det er en stigning i påbud på 20 % set i forhold til Tabel 15: Reaktioner fra Arbejdstilsynet fra Antal % af afgørelser Antal % af afgørelser Antal % af afgørelser Antal % af afgørelser - Grøn smiley 30 63% 16 50% 17 68% 18 60% - Vejledninger, tilpasset tilsyn o.lign. 1 2% 4 13% 3 12% 0 0% - Påbud eller afgørelse 15 31% 12 38% 5 20% 11 37% - Påbud om brug af autorisered rådgiver 2 4% 1 3% Reaktioner i alt % % % % Nedenstående tabel 16 viser Arbejdstilsynets reaktioner fordelt på de centre, som i 2016 har haft besøg af Arbejdstilsynet. Tabellen viser, at der er givet påbud til BURC, CEIS, FKC og ISC, mens de øvrige centre har modtaget positive reaktioner i form af grønne smileys. Tabel 16: Typer af reaktioner fra Arbejdstilsynet fordelt på centre i 2016 Fordeling af Grønne Påbud reaktioner smileys % % Borger- og Arbejdsmarkedscentret 3% 100% Børne- og Ungerådgivningscentret 7% 50% 50% Center for Ejendomme og Intern Service 13% 0% 100% Fritids- og Kulturcentret 20% 50% 50% Institutions- og Skolecentret 30% 56% 44% - Daginstitutioner 3% 11% - Skoler og SFO 27% 44% 44% Rådhuset 3% 100% Social- og Handicapcentret 13% 100% Sundheds- og Omsorgscentret 10% 100% I alt 100% 60% 40% Tabel 17 nedenfor viser, hvilke arbejdsmiljøområder påbuddene er givet indenfor samt hvilke centre, der har modtaget påbud. Det skal dog bemærkes, at påbuddene indenfor ulykkerisici (nedstyrtningsfare og sikre adgangsveje) er givet til Selsmoseskolen i forbindelse med en byggeplads, hvor CEIS er ansvarlig bygherre. Det betyder, at CEIS har ansvaret for at sikre forholdene på byggepladsen, men da disse ikke har været tilstrækkelige, er det Selsmoseskolen, der har modtaget påbuddene fra Arbejdstilsynet. 13

14 Tabel 17: Arbejdstilsynet reaktioner fordelt på arbejdsmiljøområder og på centre i 2016 Antal besøgte arbejds- - Skoler og SFO Daginstitutioner Sundheds- og Omsorgscentret Social- og Handicapcentret Rådhuset Fritids- og Kulturcentret I alt Note: Formelle krav: Arbejdspladsvurdering, Arbejdspladsbrugsanvisning på kemikalier, Plan for sikkerhed og sundhed og Arbejdsmiljøorganisationen Grøn Påbud inden for: Ergo- Center pladser smiley Støj nomi klima risici forhold krav* åbud alt Borger- og Arbejdsmarkedscentret Børne - og ungerådgivningscentret Center for Ejendomme og Intern Service Institutions- og Skolecentret Inde- Ulykke Psykiske Formelle Vejledninger + Rådgivningsp Reaktioner i 14

15 4. Status 2016 pr. center - et blik på tværs af data I dette afsnit sammenfattes data pr. center, og hvor det er relevant, inddrages yderligere data til at supplere og udvide status på arbejdsmiljøet i det enkelte center. Tabel 18 sammenfatter centrenes sygefravær, frekvensen for arbejdsulykker med fravær og psykologbevillinger samt resultatet af besøg fra Arbejdstilsynet (AT). I tabellen er sygefraværet opgjort i forhold til centrets måltal med følgende betydning: Grønt felt: Centret med underliggende sektorer ligger på eller under måltal Gult felt: Centret som helhed ligger på eller under måltallet, men enkelte sektorer ligger over måltal Rødt felt: Centret som helhed ligger over måltal Tabel 18: Oplysninger fra Arbejdsmiljøredegørelsen 2016 Centre Status på sygefravær 2016 Måltal for sygefravær Reelt sygefravær Ulykkesfrekvens med fravær Psykologfrekvens Resultat af AT besøg Borger- og Arbejdsmarkedscentret 9,7 12,9 0,9 1,4 1 Byrådscentret 6,9 4,3 0,0 0,8 Børne- og Ungerådgivningscentret 10,4 11,8 0,3 1,7 1 1 Center for Ejendomme og Intern Service 11,4 9,1 0,3 0,2 4 Driftsbyen 11,1 12,5 2,0 0,0 Fritids- og Kulturcentret 10,4 11,8 0,4 1,0 3 3 HR-Centret 8,2 3,5 0 1,0 Institutions- og Skolecentret 12,9 13,3 1,0 0,9 5 4 Social- og Handicapcentret 13,2 16,3 1,9 2,2 4 Sundheds- og Omsorgscentret 13,5 14,9 1,3 1,0 3 Teknik og Miljøcentret 6,3 10,8 0,0 0,8 Økonomi- og Digitaliseringscentret 7,9 7 0,0 0,5 I alt 12,2 12, Borger- og Arbejdsmarkedscentret (BAC) en for arbejdsulykker med fravær har i BAC i 2016 ligget på 0,9. Tabel 19 nedenfor viser, hvordan arbejdsulykkerne i BAC er fordelt på skadestyper. Af tabellen fremgår det, at i både 2015 og 2016 har psykiske skader ligget højest. I 2016 har 10 ud af 11 arbejdsulykker været anmeldt som en psykisk skade, heraf har 4 været med fravær. De psykiske skader fylder mere i 2016 end i Tabel 19: Antal arbejdsulykker i BAC med og uden fravær fordelt på skadestyper MF UF i alt MF UF i alt Forstuvning og forstrækninger Psykiske skader Hjernerystelse og indre skader Andre typer ulykker I alt Tabel 20 viser arbejdsulykker fordelt på ansættelseslængde. I BAC har den højeste frekvens for arbejdsulykker med og uden fravær været i ansættelsesperioden over 30 år. Hovedparten af arbejdsulykkerne sker når medarbejderne har været ansat i BAC mellem 1 og 10 år. 15

16 Tabel 20: af anmeldte arbejdsulykker med og uden fravær fordelt på ansættelseslængde 2016 under 1 år 1-2 år 1,3 3-5 år 1, år 1, år år år år Over 30 år 11,5 I alt 1,0 Besøg fra Arbejdstilsynet har givet en positiv reaktion i form af en grøn smiley. Det samlede sygefravær for 2016 har oversteget måltallet, mens frekvensen for psykologbevillinger i 2016 har ligget på 1,4. Arbejdsrelaterede psykologbevillinger i BAC er givet på baggrund af (jf. bilag 2): Krisepsykolog (6) Stress (3) Andet arbejdsrelateret (1) 4.2 Byrådscentret en for psykologbevillinger i BYC har i 2016 ligget på 0,8. Det samlede sygefravær for 2016 har ligget under måltallet. Jf. nedenstående tabel 20 har der i BYC fra 2013 til 2016 været anmeldt 4 arbejdsulykker, hvoraf 1 arbejdsulykke har været et knoglebrud, der har medført fravær. Tabel 21: Antal arbejdsulykker i BYC med og uden fravær fordelt på skadestyper Centret i alt MF UF I alt MF UF I alt MF UF I alt MF UF I alt Forstuvninger og forstrækninger Sår og overfladiske skader Knoglebrud I alt Børne- og Ungerådgivningscentret (BURC) en for arbejdsulykker i BURC har i 2016 ligget på 0,3. Tabel 22 viser, at arbejdsulykker indenfor psykiske skader har fyldt meget i 2013 og 2014, men herefter er faldet betydeligt. Tabel 22: Antal arbejdsulykker i BURC med og uden fravær fordelt på skadestyper Centret i alt MF UF I alt MF UF I alt MF UF I alt MF UF Reg. I alt Forstuvninger og forstrækninger Psykiske skader Sår og overfladiske skader Knoglebrud Hjernerystelse og indre skader Andre typer ulykker I alt Tabel 23 viser arbejdsulykker fordelt på ansættelseslængde. I 2016 var det de medarbejdere ansættelseslængder på mere end 16 år der kom til skade, mens det i 2015 var medarbejdere med de kortere ansættelsesperioder der kom til skade. 16

17 Tabel 23: af anmeldte arbejdsulykker med og uden fravær fordelt på ansættelseslængde under 1 år 0,5 0,9 1-2 år 2,1 3-5 år 2, år 0, år år 2,5 7, år 3, år 3,8 over 30 år 34,0 I alt 1,0 1,0 Det samlede sygefravær har i 2016 oversteget måltallet, og frekvensen for psykologbevillinger ligger i 2016 på 1,8. Arbejdsrelaterede psykologbevillingerne er givet på baggrund af (jf. bilag 2): Stress (7) Krisepsykolog (5) Andet arbejdsrelateret (1) Besøg fra Arbejdstilsynet har givet både en positiv reaktion i form af en grøn smiley og et påbud. Påbuddet omhandler tidspres og følelsesmæssige belastninger. 4.4 Center for Ejendomme og Intern Service (CEIS) en for arbejdsulykker med fravær har i CEIS i 2016 ligget på 0,3. Tabel 24 nedenfor viser frekvensen for arbejdsulykker fordelt på interne afdelinger i CEIS. Der har været et betydeligt fald i antallet af arbejdsulykker med fravær indenfor alle afdelinger. Tabel 24: af arbejdsulykker med fravær fordelt på de interne afdelinger i CEIS Centret Andel af kommunens ulykker med fravær 6,6% 10,0% 8,2% 1,9% af ulykker 1,1 1,5 1,4 0,3 Rengøringsafsnittet Andel af kommunens ulykker med fravær 2,5% 8,5% 7,3% 0,9% af ulykker 0,6 2,0 1,8 0,2 Administration og teknisk servicepersonale Andel af kommunens ulykker med fravær 4,2% 2,6% 0,9% 0,9% af ulykker 2,1 1,2 0,6 0,5 Tabel 25 viser arbejdsulykkernes skadestyper. CEIS har i 2016 haft 2 anmeldte arbejdsulykker med fravær. Den ene arbejdsulykke har ligget i rengøringsafsnittet og har været indenfor kategorien Forstrækninger og forstuvninger. Den anden arbejdsulykke har været i Teknisk service og har været et knoglebrud. Set hen over årene er det forstuvninger og forstrækninger, der har fyldt mest som skadestype. 17

18 Tabel 25: Antal arbejdsulykker i CEIS med og uden fravær fordelt på skadestyper Centret i alt MF UF I alt MF UF I alt MF UF I alt MF UF I alt Sår og overfladiske skader Psykiske skader Knoglebrud Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Rengøringsafsnittet Sår og overfladiske skader Psykiske skader Knoglebrud Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Administration Psykiske skader Forstuvninger og forstrækninger I alt Teknisk servicepersonale Sår og overfladiske skader Psykiske skader Knoglebrud Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Tabel 26 viser arbejdsulykker fordelt på ansættelseslængde. I 2016 var det primært nyansatte medarbejdere og medarbejdere med længere ansættelseslængder, der kom til skade. Tabel 26: af anmeldte arbejdsulykker med og uden fravær fordelt på ansættelseslængde under 1 år 1,0 2,3 1-2 år 0,9 3-5 år 0, år 0,2 0, år 2,6 2, år 0,9 2, år 3, år 2,1 over 30 år 3,0 11,1 I alt 1,0 1,0 Som center ligger CEIS under måltallet for sygefravær, men ser vi på centrets måltal indenfor sektorområderne, så ligger Teknisk Service over måltal. en for psykologbevillinger har i CEIS i 2016 ligget på 0,2. Der er givet 1 psykologbevilling under årsagen andre arbejdsrelaterede årsager. Besøg fra Arbejdstilsynet har udløst 4 påbud til CEIS. Påbuddene er givet indenfor Plan om sikkerhed og sundhed, Kontrol af byggeplads og Afholdelse af sikkerhedsmøder. Endvidere har CEIS haft et bygherreansvar i forhold til de 3 påbud, der er givet til Selsmoseskolen indenfor ulykkerisici, som vedrører nedstyrtningsfare samt sikre adgangsveje på byggepladsen. 4.5 Driftsbyen en for arbejdsulykker med fravær har i Driftsbyen i 2016 ligget på 2,0. Der er anmeldt 7 arbejdsulykker med fravær: 5 indenfor forstuvninger og forstrækninger, 1 indenfor knoglebrud og 1 indenfor andre typer arbejdsulykker (jf. Tabel 27). Det er nærliggende at se nærmere på, om der kan gøres noget for at forebygge arbejdsulykker indenfor forstuvninger og forstrækninger. 18

19 Tabel 27: Antal arbejdsulykker i Driftsbyen med og uden fravær fordelt på skadestyper MF UF I alt MF UF I alt MF UF I alt MF UF I alt Sår og overfladiske skader Psykiske skader Knoglebrud Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Tabel 28 viser arbejdsulykker fordelt på ansættelseslængde. I 2016 skete et fald i arbejdsulykker for medarbejdere med en ansættelseslængde på 1-2 år, mens frekvensen i 2016 steg for medarbejdere med en ansættelseslængde på år. Tabel 28: af anmeldte arbejdsulykker med og uden fravær fordelt på ansættelseslængde under 1 år 1-2 år 4,3 1,6 3-5 år 6-10 år 1,2 1, år 1,4 1, år 0, år år 4,0 over 30 år I alt 1,0 1,0 Driftsbyens sygefravær har i 2016 ligget over måltallet. Der har i 2016 ikke været givet psykologbevillinger i Driftsbyen. 4.6 Fritids- og Kulturcentret (FKC) en for arbejdsulykker med fravær har i FKC i 2016 ligget på 0,4. hvilket er lavere end årene 2013, 2014 og Arbejdsulykker med fravær sker overvejende i klubberne (jf. tabel 29). Tabel 29: af arbejdsulykker med fravær fordelt på de interne afdelinger i FKC Centret Andel af kommunens ulykker med fravær 4,2% 7,7% 9,1% 2,8% af ulykker 0,6 1,1 1,4 0,4 Klubberne Andel af kommunens ulykker med fravær 3,3% 5,4% 5,5% 1,9% af ulykker 1,1 1,8 2,0 0,7 Øvrige områder i FKC Andel af kommunens ulykker med fravær 0,8% 2,4% 3,6% 0,9% af ulykker 0,2 0,6 1,0 0,2 FKC i 2016 har anmeldt 3 arbejdsulykker med fravær: 1 arbejdsulykke i kategorien knoglebrud og 2 arbejdsulykker i kategorien hjernerystelse og indre skader. 19

20 Tabel 30: Antal arbejdsulykker i FKC med og uden fravær fordelt på skadestyper Centret i alt MF UF I alt MF UF I alt MF UF I alt MF UF I alt Forstuvninger og forstrækninger Psykiske skader Sår og overfladiske skader Knoglebrud Hjernerystelse og indre skader Andre typer ulykker I alt Klubområdet Forstuvninger og forstrækninger Psykiske skader Sår og overfladiske skader Knoglebrud Hjernerystelse og indre skader Andre typer ulykker I alt Øvrige områder Forstuvninger og forstrækninger Psykiske skader Sår og overfladiske skader Knoglebrud Hjernerystelse og indre skader Andre typer ulykker I alt Note: FKC rummer flere forskellige sektorområder. Nogle af områderne er dog så små, at det ikke giver mening at adskille dem særskilt. Klubområdet er derfor det eneste område i Fritids- og Kulturcentret, der er skilt ud. Tabel 31 viser arbejdsulykker fordelt på ansættelseslængde. Tabel 31: af anmeldte arbejdsulykker med og uden fravær fordelt på ansættelseslængde under 1 år 1,1 0,7 1-2 år 0,6 1,5 3-5 år 0,8 1, år 1,5 0, år 1,9 1, år 1, år år 2,2 over 30 år I alt 1,0 1,0 Det samlede sygefravær for 2016 har i FCK oversteget måltallet. Administrationen og opsøgende ungearbejde ligger under måltal, mens de øvrige sektorer i centret ligger over. en for psykologbevillinger har i 2016 ligget på 1,0. Arbejdsrelaterede psykologbevillingerne i FKC er givet på baggrund af (jf. bilag 2): Andet arbejdsrelateret (5) Krisepsykolog (3) Stress (1) Besøg fra Arbejdstilsynet har givet 3 positive og 3 negative reaktioner (påbud). Påbuddene drejer sig om: Påbud om akustik (Bibliotekets administration) Løft af borde (Kulturhusene) Træk og skub af borde på rampe (Kulturhusene) 20

21 4.7 HR-Centret (HRC) Centret har i ikke anmeldt arbejdsulykker, og centrets samlede sygefravær ligger under det fastsatte måltal. en for psykologbevillinger har i 2016 ligget på 1,0. HRC har haft en arbejdsrelateret psykologbevilling, som er givet på baggrund af stress (jf. bilag 2). 4.8 Institutions- og Skolecentret (ISC) en for arbejdsulykker med fravær har i ISC i 2016 ligget på 1,0. Det er dog en mindre stigning i forhold til omfanget af arbejdsulykker i de tidligere 3 år. De fleste arbejdsulykker med fravær ligger indenfor skole og SFO, hvor frekvensen er 1,2, mens frekvensen for daginstitutionsområdet ligger på 0,5 (jf. tabel 32). Tabel 32: af arbejdsulykker med fravær fordelt på de interne afdelinger i ISC Centret Andel af kommunens ulykker med fravær 28,9% 37,7% 30,0% 38,9% af ulykker 0,7 0,9 0,7 1,0 Skoler og SFO'er Andel af kommunens ulykker med fravær 19,0% 20,0% 16,4% 26,9% af ulykker 0,9 0,9 0,7 1,2 Daginstitutioner Andel af kommunens ulykker med fravær 9,9% 17,7% 13,6% 12,0% af ulykker 0,5 0,9 0,8 0,5 Administrationen Andel af kommunens ulykker med fravær 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% af ulykker 0,0 0,0 0,0 0,0 ISC har i 2016 anmeldt 42 arbejdsulykker med fravær. 22 af dem (lidt mere end halvdelen) er anmeldt som forstuvninger og forstrækninger: 14 arbejdsulykker er anmeldt indenfor skole/sfo, og 8 arbejdsulykker er anmeldt indenfor daginstitutioner (jf. tabel 33). ISC har videre haft 52 anmeldelser uden fravær samt 28 registreringer af mindre hændelser. Som tidligere nævnt har HTK interesse i, at arbejdsulykker uden fravær registreres som mindre hændelser grundet den lettere sagsgang samt besparelsen af gebyret til anmeldelsen af arbejdsulykken. Det er derfor værd at kigge nærmere på, om der fremadrettet er hændelser/ulykker, som kan registreres som mindre hændelser frem for at blive anmeldt. 21

22 Tabel 33: Antal arbejdsulykker i ISC med og uden fravær Centret i alt MF UF I alt MF UF I alt MF UF I alt MF UF Reg. I alt Forstuvning og forstrækninger Psykiske skader Sår og overfladiske skader Knoglebrud Hjernerystelse og indre skader Andre typer ulykker I alt Administrationen Knoglebrud I alt Skoler og SFO'er Forstuvning og forstrækninger Psykiske skader Sår og overfladiske skader Knoglebrud Hjernerystelse og indre skader Andre typer ulykker I alt Daginstitutioner Forstuvning og forstrækninger Psykiske skader Sår og overfladiske skader Knoglebrud Hjernerystelse og indre skader Andre typer ulykker I alt Tabel 34 og 35 viser arbejdsulykker fordelt på ansættelseslængde på henholdsvis skoleområdet og daginstitutionsområdet. På skoleområdet (tabel 34) var det i 2015 og 2016 de nyansatte medarbejdere der havde en højere risiko for at komme til skade. På daginstitutionsområdet (tabel 35) var det i 2016 ligeledes de nyansatte medarbejdere der havde en højere risiko for at komme til skade. Tabel 34: af anmeldte arbejdsulykker på skoler og SFO er med og uden fravær fordelt på ansættelseslængde under 1 år 1,4 1,3 1-2 år 0,8 1,0 3-5 år 0,9 1, år 1,0 1, år 1,0 1, år 0,9 1, år 1,0 0, år 0,5 over 30 år 1,0 I alt 1,0 1,0 Tabel 35: af anmeldte arbejdsulykker på daginstitutionsområdet med og uden fravær fordelt på ansættelseslængde under 1 år 1,3 1-2 år 1,9 0,6 3-5 år 1,7 2, år 1,0 0, år 0,8 1, år 2,1 0, år 1,6 1, år over 30 år 1,4 I alt 1,0 1,0 22

23 Det samlede sygefravær for 2016 har i ISC oversteget måltallet. SFO og dagpasning ligger over måltallet, mens skoler og administration ligger under måltal. en for psykologbevillinger har ligget på 1,0. Arbejdsrelaterede psykologbevillingerne i ISC er givet på baggrund af (jf. bilag 2): Andet arbejdsrelateret (16) Krisepsykolog (11) Stress (23) Besøg fra Arbejdstilsynet har givet 5 positive reaktioner (grøn smiley) og 4 negative reaktioner i form af påbud. Påbuddene er alle fra Selsmoseskolen og drejer sig om: - Tidspres og følelsesmæssige krav - Nedstyrtningsfare - Sikre adgangsveje (2) Påbuddene vedrørende nedstyrtningsfare og sikre adgangsveje (ulykkerisici) er givet til Selsmoseskolen i forbindelse med en byggeplads, hvor CEIS var ansvarlig bygherre. CEIS har ansvaret for at sikre forholdene på byggepladsen, men da et påbud altid gives til produktionsenheden, er det formelt set Selsmoseskolen, der modtager påbuddet ved Arbejdstilsynets besøg. 4.9 Social- og Handicapcentret (SHC) en for arbejdsulykker med fravær har i SHC i 2016 ligget på 1,9, hvilket også ses i både 2013 og 2015 (1,8). De fleste arbejdsulykker med fravær ligger indenfor området for senhjerneskadede. Her ligger frekvensen for ulykker på 2,9. Det vil sige, at risikoen for at få en arbejdsulykke med fravær er knap 3 gange højere i området for senhjerneskadede end i kommunen som helhed. Indenfor Socialområdet for voksne er frekvensen 1,8 hvilket er en mindre stigning siden 2013 (jf. tabel 36). Tabel 36: af arbejdsulykker med fravær fordelt på de interne afdelinger i SHC Centret Andel af kommunens ulykker med fravær 15,0% 3,8% 15,5% 16,7% af ulykker 1,9 0,5 1,8 1,9 Området for senhjerneskadede Andel af kommunens ulykker med fravær 7,5% 0,0% 8,2% 8,3% af ulykker 2,8 0,0 2,9 2,9 Socialområdet for voksne Andel af kommunens ulykker med fravær 5,8% 1,5% 4,5% 7,4% af ulykker 1,6 0,4 1,2 1,8 Området for beskæftigelse og aktivitet Andel af kommunens ulykker med fravær 1,7% 2,4% 1,8% 0,0% af ulykker 1,8 2,9 2,4 0,0 Administrationen Andel af kommunens ulykker med fravær 0,8% 0,8% 0,9% 0,9% af ulykker 0,0 0,0 1,0 1,0 I 2016 har SHC anmeldt 18 arbejdsulykker med fravær. 2 ud af 3 indenfor kategorien Forstuvninger og forstrækninger. Alle 18 arbejdsulykker har ligget i hhv. Området for senhjerneskadede (7) og Socialområdet for voksne (5). 5 arbejdsulykker med fravær har ligget indenfor psykiske skader og 1 arbejdsulykke med fravær indenfor sår og overfladiske skader. Indenfor anmeldte arbejdsulykker uden fravær samt registreringer er psykiske skader den primære skadestype og ligger primært indenfor Socialområdet for voksne. SHC har endvidere haft 22 anmeldelser uden fravær samt 24 registreringer af mindre hændelser. Som tidligere nævnt har HTK interesse i, at arbejdsulykker uden fravær registreres som mindre hændelser grundet den lettere sagsgang samt besparelsen af gebyret til anmeldelsen af arbejdsulykken. Det er derfor værd at kigge nærmere på, om der fremadrettet er hændelser/ulykker, som kan registreres som mindre hændelser frem for at blive anmeldt. 23

24 24

25 Tabel 37: Antal arbejdsulykker i SHC med og uden fravær Centret i alt MF UF I alt MF UF I alt MF UF I alt MF UF Reg. I alt Forstuvninger og forstrækninger Psykiske skader Sår og overfladiske skader Knoglebrud Hjernerystelse og indre skader Andre typer ulykker I alt Området for senhjerneskadede Forstuvninger og forstrækninger Psykiske skader Sår og overfladiske skader Knoglebrud Hjernerystelse og indre skader Andre typer ulykker I alt Socialområdet for voksne Forstuvninger og forstrækninger Psykiske skader Sår og overfladiske skader Knoglebrud Hjernerystelse og indre skader Andre typer ulykker I alt Beskæftigelse og aktivitet Forstuvninger og forstrækninger Psykiske skader Sår og overfladiske skader Knoglebrud Hjernerystelse og indre skader Andre typer ulykker I alt Administrationen Psykiske skader Hjernerystelse og indre skader I alt Tabel 38 viser arbejdsulykker fordelt på ansættelseslængde. SHC havde i 2016 en høj frekvens for medarbejdere med 1-2 års ansættelse. Både i 2015 og 2016 var frekvensen høj for medarbejdere med en ansættelseslængde på 1-2 år samt over 11 år. Tabel 38: af anmeldte arbejdsulykker med og uden fravær fordelt på ansættelseslængde under 1 år 0,9 0,6 1-2 år 1,3 2,3 3-5 år 1,1 0, år 0,7 0, år 1,9 1, år 1,7 1, år 5, år over 30 år I alt 1,0 1,0 Centrets samlede sygefravær for 2016 har oversteget måltallet, hvilket også gør sig gældende for de underliggende sektorer. Besøg fra Arbejdstilsynet har givet 4 positive reaktioner i form af grønne smileys. en for psykologbevillinger har i SHC i 2016 ligget på 2,2. De arbejdsrelaterede psykologbevillingerne er givet på baggrund af (jf. bilag 2): Krisepsykolog (15) Stress (9) Andet arbejdsrelateret (3) 25

26 4.10 Sundheds- og Omsorgscentret en for arbejdsulykker med fravær har i SUOC i 2016 ligget på 1,3. Det er et mindre fald sammenlignet med 2013 og 2014, men dog en mindre stigning sammenlignet med Inden for hjemmeplejen har frekvensen for arbejdsulykker med fravær i 2016 ligget på 2,5. Risikoen for at få en arbejdsulykke med fravær er således 2,5 gange større i hjemmeplejen end i kommunen som helhed. Der har i hjemmeplejen været en betydelig stigning i forhold til 2014 og en for plejecentrene ligger på 1,1, men plejecentrene har samtidig nedbragt omfanget af arbejdsulykker og ligger lavere end i hhv. 2013, 3014 og 2015 (jf. tabel 39). Tabel 39: af arbejdsulykker med fravær fordelt på de interne afdelinger i SUOC Centret Andel af kommunens ulykker med fravær 28,3% 33,3% 21,8% 26,9% af ulykker 1,6 1,7 1,1 1,3 Plejecentre Andel af kommunens ulykker med fravær 11,7% 15,1% 14,5% 11,1% af ulykker 1,4 1,7 1,5 1,1 Hjemmepleje Andel af kommunens ulykker med fravær 14,2% 10,3% 6,4% 13,9% af ulykker 2,6 1,7 1,1 2,5 Tandpleje Andel af kommunens ulykker med fravær 1,6% af ulykker 1,5 Adm., Sundhedscenter, hjælpemiddeldepot mm. Andel af kommunens ulykker med fravær 2,5% 6,3% 0,9% 0,9% af ulykker 0,7 1,7 0,2 0,2 Jf. tabel 40 har SUOC i 2016 anmeldt 29 arbejdsulykker med fravær. 15 (knap halvdelen) er anmeldt som forstuvninger og forstrækninger, 6 er anmeldt som psykiske skader, 2 som knoglebrud og 4 som sår og overfladiske skader. I årene har forstuvninger og forstrækninger været den primære skadestype for anmeldte arbejdsulykker med fravær. De 29 anmeldte arbejdsulykker med fravær har i 2016 fordelt sig på hhv. plejecentre (12) og hjemmeplejen (15). SUOC har endvidere haft 30 anmeldelser uden fravær samt 26 registreringer af mindre hændelser. Som tidligere nævnt har HTK interesse i, at arbejdsulykker uden fravær registreres som mindre hændelser grundet den lettere sagsgang samt besparelsen af gebyret til anmeldelsen af arbejdsulykken. Det er derfor værd at kigge nærmere på, om der fremadrettet er hændelser/ulykker, som kan registreres som mindre hændelser frem for at blive anmeldt. 26

27 Tabel 40: Antal arbejdsulykker i SUOC med og uden fravær Centret i alt MF UF i alt MF UF i alt MF UF i alt MF UF Reg. i alt Forstuvninger og forstrækninger Psykiske skader Sår og overfladiske skader Knoglebrud Hjernerystelse og indre skader Andre typer ulykker I alt Plejecentre Forstuvninger og forstrækninger Psykiske skader Sår og overfladiske skader Knoglebrud Hjernerystelse og indre skader Andre typer ulykker I alt Hjemmepleje Forstuvninger og forstrækninger Psykiske skader Sår og overfladiske skader Knoglebrud Hjernerystelse og indre skader Andre typer ulykker I alt Tandpleje Forstuvninger og forstrækninger Psykiske skader Sår og overfladiske skader Knoglebrud Hjernerystelse og indre skader Andre typer ulykker I alt Adm., Sundhedscenter, hjælpemidler mm. Forstuvninger og forstrækninger Psykiske skader Sår og overfladiske skader Knoglebrud Hjernerystelse og indre skader Andre typer ulykker I alt Tabel 41 viser arbejdsulykker fordelt på ansættelseslængde. I SUOC har frekvensen for en arbejdsulykke med og uden fravær været 1,5 i ansættelsesperioden 1-2 år. Dette er markant højere end i de øvrige ansættelsesperioder, og kan skyldes, at den nyansatte på dette tidspunkt er kommet godt ind i opgaverne og i højere grad overlades til sig selv. Det vigtigt at vurdere, om der er opgaver, hjælpemidler, maskiner og andet, som den ansatte fortsat har brug for at blive støttet i. Tabel 41: af anmeldte arbejdsulykker med og uden fravær fordelt på ansættelseslængde under 1 år 1,0 1,0 1-2 år 1,5 1,5 3-5 år 1,0 0, år 0,8 0, år 0,6 1, år 1,0 0, år 0,8 0, år 0,4 over 30 år 1,6 I alt 1,0 1,0 Besøg fra Arbejdstilsynet har givet 3 positive reaktioner (grønne smileys). Hjemmeplejens sygefravær har i 2016 ligget over måltallet, mens administrationen, plejecentre og tandpleje har ligget under måltallet. en for psykologbevillinger i SUOC har i 2016 ligget på 1,0. Arbejdsrelaterede psykologbevillingerne er givet på baggrund af (jf. bilag 2): Stress (13) Krisepsykolog (12) Andet arbejdsrelateret (4) 27

28 4.11 Teknik og Miljøcentret (TMC) Der har i TMC ikke været anmeldt arbejdsulykker med fravær i Jf. tabel 33 har der i årene samlet set været anmeldt 5 arbejdsulykker, heraf 2 arbejdsulykker med fravær. I 2016 har der været anmeldt 1 arbejdsulykke uden fravær under kategorien hjernerystelse og indre skader. Centrets samlede sygefravær for 2016 har ligget over det fastsatte måltal. en for psykologbevillinger har i 2016 ligget på 0,8. Der er givet en arbejdsrelateret psykologbevilling, som er givet på baggrund af stress (jf. bilag 2). Tabel 34: Antal arbejdsulykker i TMC med og uden fravær MF UF I alt MF UF I alt MF UF I alt MF UF I alt Sår og overfladiske skader Hjernerystelse og indre skader Forstuvninger og forstrækninger Andre typer ulykker I alt Økonomi- og Digitaliseringscentret (ØDC) ØDC har i 2016 ikke anmeldt arbejdsulykker, og centrets samlede sygefravær har ligget under måltallet. en for psykologbevillinger har i 2016 ligget på 0,5. Der har været 1 arbejdsrelateret psykologbevilling, som er givet på baggrund af stress (jf. bilag 2). Tabel 35: Antal arbejdsulykker i ØDC med og uden fravær MF UF I alt MF UF I alt MF UF I alt Sår og overfladiske skader Knoglebrug Andre typer ulykker I alt

29 5. Centrale indsatser på arbejdsmiljøområdet I Høje-Taastrup Kommune er det en ledelsesopgave at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Den lokale arbejdsmiljøgruppe er nøglespiller i den lokale indsats. Centralt igangsættes der forskellige indsatser til at understøtte det lokale arbejdsmiljøarbejde. I dette afsnit redegøres for følgende centrale indsatser: Uddannelse og kurser Centrale undersøgelser Sundhedsfremmende aktiviteter. 5.1 Uddannelse og kurser Uddannelse og kurser er et vigtigt centralt indsatsområde, der er med til at klæde arbejdsmiljøorganisationen på med den nødvendige viden til det lokale arbejdsmiljøarbejde. Arbejdsmiljøuddannelsen er obligatorisk for alle arbejdsmiljøgrupper, og Høje-Taastrup Kommune er også lovmæssigt forpligtet til at tilbyde arbejdsmiljøorganisationen supplerende uddannelse indenfor arbejdsmiljøarbejdet. Disse tilbud kan enten være interne eller eksterne kursustilbud. I 2016 har HR-Centret afviklet 9 lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser med samlet set 41 deltagere. HR-Centret har endvidere afholdt 9 supplerende kurser med samlet set 143 deltagere. Følgende supplerende kurser er blevet gennemført: Konflikthåndtering samt forebyggelse af vold og trusler (2 hold) Arbejdsmiljøgruppens arbejde med det psykiske arbejdsmiljø (1 hold) Psykisk arbejdsmiljø trivsel og forebyggelse af stress (1 hold) Mindfulness (1 hold) Arbejdsskade, hvem, hvad og hvordan (1 hold) APV værkstedskurser (3 hold) 5.2 Arbejdspladsvurdering Kommunen har i 2016 udskiftet it-systemet Obisoft med tilkøb af APV-modul i SafetyNet. Derved kan arbejdsmiljøorganisationen arbejde med APV-handleplaner i samme system, som anvendes til at anmelde arbejdsskader og registrere mindre hændelser. I forbindelse med overgangen til SafetyNet stilles der ikke længere krav om, at APV-handleplaner skal ligge elektronisk. Det anbefales dog at benytte SafetyNet, da det kan gøre overblikket over arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde lettere, men arbejdspladserne har også mulighed for at gøre brug af andre metoder til at opbevare deres APV-handleplaner. I SafetyNet blev der i november og december oprettet 108 handleplaner fordelt på 45 arbejdspladser. 5.3 Centrale undersøgelser indenfor arbejdsmiljøet HR-Centret forestår centrale undersøgelser indenfor arbejdsmiljøarbejdet på følgende områder: Måling af APV og medarbejdertrivsel Måling af Social Kapital De centrale undersøgelser skal bidrage til dialogen om arbejdsmiljøet på arbejdspladsen som fundament for lokalt at igangsætte en målrettet indsats og handling. HR-Centret understøtter ledelsens og arbejdsmiljøgruppernes opfølgende arbejde gennem procesfacilitering og sparring, hvor lederne skønner behov for det. Måling af Social Kapital I maj 2016 blev den første centrale måling af Social Kapital gennemført som spørgeskemaundersøgelse. Målingen har omfattet 104 arbejdspladser, hvor spørgeskemaet blev tilsendt til alle månedslønnede fastansatte. Svarprocenten for undersøgelsen var på 86 % 29

30 Nedenstående figur viser, hvordan arbejdspladserne ud fra måleresultatet har placeret sig i hhv. høj, middel og lav Social Kapital. 6 arbejdspladser ud af 104 arbejdspladser fik resultatet lav Social Kapital, hvilket betød, at de blev pålagt at gennemføre et procesforløb med bistand fra HR-Centret. 62 arbejdspladser lå indenfor kategorien middel, mens 36 arbejdspladser lå indenfor kategorien høj. Fig. 1: Overbliks-resultatet fra målingen Social kapital. Trivsel 4 3,8 3,6 3,4 3,2 3 2,8 2,6 2,4 2,2 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 Lav Social Kapital Mellem Social Kapital Høj Social Kapital 0 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 2 2,2 2,4 2,6 2,8 3 3,2 3,4 3,6 3,8 4 Social Kapital 5.4 Sundhedsfremmende tiltag Som led i at understøtte sunde medarbejdere har Høje-Taastrup Kommune etableret en sundhedsindsats med forskellige sundhedsfremmende tiltag, som rummer både behandling af arbejdsrelaterede skader og indsatser af mere forebyggende karakter. Behandlingstilbud Sundhedsindsatsen tilbyder et tværfagligt behandlingstilbud til arbejdsrelaterede skader med fysioterapi, zoneterapi, massage, kiropraktik samt ergonomisk vejledning. Forebyggende indsatser og kampagner Af forebyggende indsatser og kampagner har der i 2016 været gennemført følgende: Fitnesscenter og holdtræning Tæl skridt Vi cykler på arbejde Lady walk Firmatouren Hedelandsdysten Kostvejledning Opfølgning på kostvejledning Influenzavaccination 30

31 6. Sammenfatning Anmeldte arbejdsulykker med fravær Omfanget af anmeldte arbejdsulykker med fravær har ligget nogenlunde stabilt på omkring 3 % i perioden fra 2013 til I Driftsbyen, SHC og SUOC har frekvensen for arbejdsulykker med fravær i 2016 ligget over 1. Forstuvninger og forstrækninger er den mest udbredte skadestype for arbejdsulykker med fravær, og tegner sig for lidt mere end halvdelen af arbejdsulykkerne. Herefter kommer psykiske skader, hvor HTK ligger højere end på landsplan. Knoglebrud som arbejdsulykke med fravær er steget fra 6 % i 2013 til 12 % i 2016, en stigning på 100 %. For arbejdsulykker uden fravær er psykiske skader og forstuvninger og forstrækninger nogenlunde lige udbredt og tegner sig hver for godt 1/3 af alle anmeldte arbejdsulykker. I årene har HTK s gennemsnitlige udgifter til arbejdsulykker pr. ansat ligget nogenlunde stabilt på ca. 600 kr.(med undtagelse af 2014). Registreringer af mindre hændelser I 2016 er der åbnet for, at arbejdsulykker uden fravær kan registreres som mindre hændelser frem for at blive anmeldt som en arbejdsulykke. BURC, ISC, SHC og SUOC har i 2016 anvendt den mulighed. Der er flere fordele ved at registrere som en mindre hændelse: Det er en lettere og dermed mere effektiv arbejdsgang. Det er omkostningsfrit, mens der pålægges kommunen et administrationsgebyr hver gang en arbejdsulykke anmeldes. Det er med til at lette sagsbehandlingstiden på de tunge arbejdsskadesager. Nyansatte og arbejdsulykker Der er ikke en generel udfordring i forhold til nyansatte og arbejdsulykker. Dog ses en tendens til, at der i SUOC er flere arbejdsulykker med fravær i ansættelsesperioden 1-2 år. Dette giver anledning til en vurdering af, hvorvidt der er opgaver, hjælpemidler, maskiner og andet, som den ansatte i højere grad har brug for at blive støttet i. Psykologbevillinger Antallet af psykologbevillinger er fra 2013 til 2016 steget med ca. 50 %. Årsagen hertil er ikke fastlagt og kan både handle om, at kendskabet til ordningen er blevet udbredt og/eller at behovet for psykolog er stigende. I 2016 er 38 % af bevillingerne begrundet i stress og 35 % er krisepsykolog. Det er første år, hvor stress som årsag til bevillinger ligger højere end krisepsykolog. Set i forhold til antallet af ansatte, er der i 2016 givet flest psykologbevillinger indenfor SHC, BAC og BURC. Reaktioner fra arbejdstilsynet Der har i 2016 været en stigning i påbud fra Arbejdstilsynet, og de fleste påbud er givet indenfor psykiske forhold. 31

32 Bilag 1 Antal ansatte Antallet af ansatte er opgjort uden timelønnede, men med elever og fleksjobbere, og er trukket pr fra KRL-tallene. De timelønnede indgår som en del af dagligdagen og har ligesom fastlønnede også en risiko for at blive udsat for en ulykke. Da timelønnede ikke er en fast del af personalegruppen og varierer meget i antal arbejdstimer, giver det ikke mening at opgøre dem i antal. Derfor er de ikke med her. Tabel 1.1.: Antal ansatte År Center antal ansatte antal ansatte antal ansatte antal ansatte Arbejdsmarkedscentret Borgerservicecentret Borgerrådgiver Borger- og Arbejdsmarkedscentret Byrådscentret + direktionen Børne- og Ungerådgivningscentret Center for Ejendomme og Intern Service i alt Rengøringsafsnittet Administrationen teknisk service Driftsbyen Fritids- og Kulturcentret i alt Klubber Kulturhuse + teater Bibliotekerne Adm., Gadeplan, musik-, dramask., Idrætsteam HR-Centret Institutions- og Skolecentret i alt Skoler og SFO'er Dagtilbud, opgjort uden selvejende Administration *) *) inkl. PGU-elever og Fællestillildsfolk Social- og Handicapcentret i alt Beskæftigelse og aktivitet Området for senhjerneskadede Socialområdet for voksne Administration + projekt lab Sundheds- og Omsorgscentret i alt Plejecentre Hjemmepleje Tandpleje Adm. + hjælpemidler + elever + Sundhedscenter Teknik- og Miljøcentret Økonomi- og Digitaliseringscentret I alt

33 Bilag 2 Psykologbevillinger Nedenstående tabeller viser, hvilke centre der har benyttet psykologordningen i de pågældende år samt hvordan bevillingerne fordeler sig med årsag til bevillingen og antal af bevillinger. Tabel 2.1.: Psykologbevillinger i 2016 Stress Almindelig psykologordning Krisepsykologord. I alt Andet arbejdsrelateret Private årsager I alt Centrets andel af bevillinger til alm.ordn. Krisepsykolog Centrets andel af krisepsykologordn. Alm.ordn. og krisepsyk. i alt % af de alle bevillinger Centres andel af alle ansatte Borger- og Arbejdsmarkedscentret % 6 11% 11 7% 5% Byrådscentret 0 0% 1 2% 1 1% 1% Børne- og Ungerådgivningscentret % 5 9% 14 9% 5% CEIS 1 1 1% 1 2% 2 1% 6% Fritid og Kulturcentret % 3 6% 9 6% 7% - Klubberne % 2 4% 5 4% 3% - Andre 3 3 3% 1 2% 4 3% 4% HR-Centret 1 1 1% 0% 1 1% 1% Institutions- og Skolecentret % 11 20% 54 35% 40% - Skoler % 7 13% 34 20% 23% - Daginstitutioner % 4 7% 20 10% 16% Sundhed- og Omsorgscentret % 12 22% 30 19% 21% - Hjemmepleje % 5 9% 15 10% 6% - Plejecentre % 6 11% 11 9% 10% - Sundhedscenter, adm., tandpleje 3 3 3% 1 2% 4 2% 5% Social og Handicapcentret % 15 28% 29 19% 9% - Socialområdet for voksne % 11 20% 17 4% 4% - Området for senhjerneskadede % 2 4% 6 5% 3% - Administrationen % 2 4% 6 2% 1% Teknik- og Miljøcentret % 0% 2 1% 1% Økonomi- og Digitaliseringscentret 1 1 1% 0% 1 1% 2% Driftsbyen 0 0% 0% 0% 3% I alt % % % 100% Tabel 2.2.: psykologbevillinger i 2015 Almindelig psykolog Krisepsykolog I alt Andet arbejdsrelateret Centrets andel af bevillinger til alm.ordn. Centrets andel af krisepsykologordn. Alm.ordn. og krisepsyk. i alt % af de alle bevillinger Centres andel af alle ansatte Private Krisepsykolog Stress årsager I alt Borger- og Arbejdsmarkedscentret % 2 4% 5 4% 5% Børne- og Ungerådgivningscentret % 3 6% 6 5% 5% CEIS % 1 2% 3 2% 6% Fritids- og Kulturcentret 6 6 8% 1 2% 7 5% 6% - Klubber 3 3 4% 3 2% 3% - Gadeplan, bib., teater og svøm 3 3 4% 1 2% 4 3% 4% Institutions- og Skolecentret % 20 39% 61 47% 40% - Skoler % 16 31% 44 34% 23% - Daginstitutioner % 4 8% 15 11% 16% Social og Handicapcentret % 17 33% 28 21% 9% - Beskæftigelse og aktivitet 1 1 1% 4 8% 5 4% 1% - Området for psykisk sårbare % 9 18% 11 8% 4% - Området for senhjerneskadede % 4 8% 8 6% 3% Sundheds- og Omsorgscentret % 7 14% 20 15% 21% - Hjemme- og sygeplejepleje % 4 8% 10 8% 6% - Plejecentre % 2 4% 7 5% 10% - Sundhedscenter, adm. og tandpleje % 1 2% 3 2% 5% Økonomi- og Digitaliseringscentret 1 1 1% 0% 1 1% 2% BYC, Driftsbyen, HRC, TMC 0% 0% 0% 6% I alt % % % 100% 33

34 Tabel 2.3.: Psykologbevillinger i 2014 Almindelig psykologordning Andet arbejdsrelateret Centrets andel af bevillinger til alm.ordn. Krisepsykologord. Centrets andel af krisepsykologordn. Alm.ordn. og krisepsyk. i alt I alt % af de alle bevillinger Centres andel af alle ansatte Private Krisepsykolog Stress årsager I alt Arbejdsmarkedscentret % 8 13% 10 7% 4% Borgerservicecentret 1 1 1% 1 2% 2 1% 1% Børne- og Ungerådgivningscentret % 9 14% 17 12% 5% Byrådscentret 1 1 1% 0% 1 1% 1% CEIS 1 1 1% 3 5% 4 3% 6% Driftsbyen 1 1 1% 1 2% 2 1% 3% Fritids- og Kulturcentret % 9 14% 16 12% 7% - Klubberne % 7 11% 12 9% 3% - Gadeplan, bib., teater og svøm % 2 3% 4 3% 4% HR-Centret % 0% 2 1% 1% Institutions- og Skolecentret % 17 27% 47 34% 42% - Skoler % 11 17% 33 24% 21% - Daginstitutioner % 6 10% 14 10% 20% Social og Handicapcentret % 6 10% 12 9% 8% - Beskæftigelse og aktivitet 1 1 1% 2 3% 3 2% 1% - Området for psykisk sårbare 1 1 1% 3 5% 4 3% 2% - Området for udviklingshæmmede 1 1 1% 0% 1 1% 2% - Området for senhjerneskadede % 1 2% 4 3% 3% Sundheds- og Omsorgscentret % 9 14% 22 16% 19% - Hjemme- og sygeplejepleje % 3 5% 8 6% 6% - Plejecentre % 2 3% 6 4% 9% - Sundhedscenter,adm. og tandpleje % 4 6% 8 6% 5% Teknik- og Miljøcentret % 0% 2 1% 1% Økonomi- og Digitalisering 1 1 1% 0% 1 1% 1% I alt % % % 100% Tabel 2.4.: Psykologbevillinger i 2013 Stress Almindelig psykologordning Andet arbejdsrelateret Private årsager I alt Centrets andel af bevillinger til alm.ordn. Krisepsykologord. Krisepsykolog Centrets andel af krisepsykologordn. Alm.ordn. og krisepsyk. i alt % af de alle bevillinger Centres andel af alle ansatte Borgerservicecentret 1 1 2% 0% 1 1% 1% Børne- og Ungerådgivningscentret 4 4 7% 6 13% 10 10% 5% CEIS 1 1 2% 0% 1 1% 6% Fritids- og Kulturcentret, klubberne % 0% 4 4% 3% HR-Centret 1 1 2% 0% 1 1% 1% Institutions- og Skolecentret % 14 30% 33 33% 44% - Skoler % 13 28% 30 30% 22% - Daginstitutioner % 1 2% 3 3% 21% Jobcentret % 7 15% 10 10% 4% Social og Handicapcentret % 13 28% 20 20% 8% - Området for psykisk sårbare 1 1 2% 6 13% 7 7% 2% - Området for udviklingshæmmede % 5 11% 7 7% 2% - Området for senhjerneskadede % 1 2% 3 3% 3% - Administrationen 2 2 4% 1 2% 3 3% 1% Sundheds- og Omsorgscentret % 7 15% 20 20% 18% - Hjemme- og sygeplejepleje 1 1 2% 4 9% 5 5% 6% - Plejecentre % 1 2% 7 7% 8% - Sundhedscenter, administrationen % 2 4% 8 8% 3% Økonomi- og Digitaliseringscentret 1 1 2% 0% 1 1% 1% BYC, Driftsbyen, TMC 0% 0% 0% 10% I alt % % % 100% I alt 34

35 35