Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning"

Transkript

1 Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i 191 til 5,4 mio. ved indgangen til 25. Der har været positiv befolkningsvækst i alle årene bortset fra en kortere periode i begyndelsen af 198 erne. Figur 1. Udviklingen i den samlede befolkning fordelt efter oprindelse Mio År 2 Dansk oprindelse Indvandrere, mere udviklede lande Efterkommere, mere udviklede lande Indvandrere, mindre udviklede lande Efterkommere, mindre udviklede lande DREAMs 26-befolkningsfremskrivning giver som resultat, at tendensen til befolkningsvækst fortsætter om end med formindsket styrke gennem det 21. århundrede. Ved udgangen af århundredet forventes befolkningen at blive på 6,1 mio. mennesker. Der forventes en vækst i befolkningen frem til 24, hvor befolkningen er nået op på 5,7 mio. mennesker. I perioden fra

2 Side 2 af til 255 fastholdes denne befolkningsstørrelse, mens der efter 255 er en fortsat vækst i befolkningen, jf. Figur 1. Herboende indvandrere og efterkommere udgjorde i 25 i alt 8,3 pct. af den samlede befolkning. Denne andel vokser gradvist frem til 28, hvor andelen stabiliseres omkring 15,7 pct., hvis den nuværende nettoindvandring fastholdes i fremtiden. Væksten i indvandrere og efterkommeres andel af befolkningen er aftagende over tid således, at andelen i 22 er vokset til 1,8 pct. og i 24 til 13,2 pct. Betragtes alene indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande udgjorde disse befolkningsgrupper 4,8 pct. af befolkningen i 25. Disse befolkningsgruppers andel af den samlede befolkning er voksende frem til omkring 27, hvor de til sammen udgør omkring 8, pct. af befolkningen. Herefter er andelen svag aftagende. Boks 1: Definition af befolkningsgrupper Figur 1 opdeler befolkningen i 5 grupper afhængig af oprindelse. Til opdelingen anvendes følgende statistiske definitioner: En person har dansk oprindelse, hvis mindst en af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. Det har ingen betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark Hvis personen ikke har dansk oprindelse, er vedkommende: Indvandrer, hvis personen er født i udlandet eller Efterkommer, hvis personen er født i Danmark Indvandreres og efterkommeres oprindelse er opdelt i to landegrupper, der følger FN s definition: Mere udviklede lande: USA, Canada og det meste af Europa samt Australien, New Zealand og Japan. Mindre udviklede lande: Landene i Afrika, Latinamerika og Asien, samt en række tidligere Sovjetrepublikker og Tyrkiet. En præcis landeafgrænsning findes på adressen: De mest centrale antagelser bag DREAMs 26-befolkningsfremskrivning er: Den samlede fertilitet vokser gradvist fra niveauet i 25 på 1,79 til et langsigtet niveau på 1,87 Den samlede nettoindvandring fastholdes på et niveau, der er lidt lavere end niveauet for 25, hvor nettoindvandringen udgjorde

3 Side 3 af personer. I fremskrivningen ligger nettoindvandringen på ca. 6. personer. Middellevetiden for både mænd og kvinder vokser. Frem til 25 vokser middellevetiden for kvinder fra 8,1 år i 25 til 86, år. Dvs. en vækst på de 45 år på 5,9 år. For mænd vokser middellevetiden fra 75,5 år i 25 til 84, i 25. Dvs. en vækst på 8,5 år frem til 25. Restlevetiden for 6-årige kvinder vokser med 4,3 år fra 25 til 25 og med 6, år for 6-årige mænd i samme periode. I det følgende gennemgås fremskrivningens resultater vedrørende befolkningens sammensætning på aldersgrupper. Dette efterfølges af en gennemgang af udviklingen i fødsler, ind- og udvandring samt middellevetid. Aldersfordeling Gennem de sidste hundrede år er der hele tiden blevet flere personer i den erhvervsaktive alder, som vi her definerer som personer mellem 15 og 64 år. 1 Ved indgangen til 19-tallet var der således knap 1½ mio. personer i den erhvervsaktive alder, mens der i 2 var godt 3½ mio. personer. Dermed er der i dag over dobbelt så mange forsørgere som for hundrede år siden. Der forventes en mindre gunstig udvikling i antallet af forsørgere i de kommende årtier, idet antallet af personer i den erhvervsaktive alder forventes at falde fra 29. Fra et højdepunkt omkring 3,6 mio. personer i den erhvervsaktive alder i dette år, forventes antallet at falde støt til ca. 3,3 mio. personer i 24. Der forventes altså en reduktion i antallet af personer i den erhvervsaktive alder på 3. på en periode på omkring 3 år. I det omfang den erhvervsaktive alder udvides i perioden bl.a. fordi levetiden stiger kan faldet i antal personer i den erhvervsaktive alder blive mindre. I perioden efter 24 er antallet af personer i den erhvervsaktive alder stigende og når i 28 op på mere end 3,4 mio. personer. Denne stigning er dog kun netop stor nok til at fastholde de åriges andel af befolkningen på 58 pct. Til sammenligning udgør de årige i pct. af befolkningen. 1 Anvendelsen af en fast aldersgrænse for den erhvervsaktive alder er næppe rimelig over så lang en periode, hvor middellevetiden (jf. nedenfor) er vokset betydeligt. Tallene skal derfor kun tages som en indikator for udviklingen.

4 Side 4 af 18 Samtidig er der i løbet af det seneste århundrede sket en stigning i antallet af børn og ældre, dvs. personer uden for den erhvervsaktive alder. Omkring 19 var der således omkring 1 mio. børn og ældre, hvilket er steget til ca. 1,8 mio. i 25. Der er altså blevet flere personer i de aldersgrupper, som typisk skal forsørges. Denne udvikling ventes at fortsætte i de kommende år, så der er godt 2,4 mio. børn og ældre i 24. Herefter forventes et midlertidigt fald i antallet af personer i disse aldersgrupper, men allerede omkring stiger antallet af personer igen. I år 28 er antallet af børn og ældre dvs. antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder vokset til 2,5 mio. personer, jf. Figur 2 Figur 2: Antal personer henholdsvis i og uden for den erhvervsaktive alder 1 personer 4 1 personer Ikke-erhvervsaktive aldre Erhvervsaktive aldre 1 Hovedårsagen til, at antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder er steget, er, at der er blevet langt flere ældre, mens antallet af børn med undtagelse af en kort periode fra 194 ikke er steget. Således er antallet af personer over 64 år steget fra knap 2. i 19 til ca. 81. i dag. Denne udvikling ventes at fortsætte i de kommende år, således at antallet af ældre topper omkring 244 med 1,44 mio. personer. Det vil sige, at der om knap 4 år skønnes at være ca. 6. flere ældre end i dag. I perioden fra 245 til 255 falder antallet af ældre lidt, hvorefter det igen er stigende. I år 28 er antallet af ældre på over 64 år vokset til 1,55 mio. personer.

5 Side 5 af 18 Udviklingen betyder, at mens personer over 64 år i 25 udgør 15, pct. af befolkningen, vil andelen vokse til 25,2 pct. i 242, hvor den topper midlertidigt. I 28 udgør personer over 64 år 26, pct. af befolkningen. Antallet af børn op til 15 år ventes at være nogenlunde uændret i fremskrivningsperioden. Frem mod 22 falder antallet fra omkring 1, mio. i dag til 91., men herefter vil der være en gradvis stigning tilbage mod ca. 1, mio. personer igennem århundredet. Figur 3: Antal personer under 15 år og over henholdsvis 65 år og 8 år 1 personer personer årige 65+ årige 8+ årige Der forventes en relativt større stigning i antallet af ældste ældre end i ældregruppen som helhed. Således skønnes antallet af personer på 8 år og derover, at blive fordoblet fra omkring 22. til knap 45. personer i løbet af de kommende 35 år. Væksten i antallet af personer på 8 år og derover fortsætter med at vokse og udgør i personer, jf. figur 3. Denne stigning er relevant, fordi de offentlige serviceudgifter pr. person er større for denne gruppe end for andre aldersgrupper.

6 Side 6 af 18 Figur 4. Befolkningen fordelt efter alder i pct. af den samlede befolkning Pct År år år 65+ år I forhold til den fremtidige finansiering af velfærdssamfundet er udviklingen i forholdet mellem de forskellige aldersgrupper i befolkningen af afgørende betydning. Størrelsesforholdet mellem forskellige aldersgrupper i befolkningen måles ofte ved udviklingen i den demografiske forsørgerkvote, der sætter antallet af børn og ældre i forhold til antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Målet kan betragtes som et groft mål for antallet af personer, som skal forsørges, delt med antallet af potentielle forsørgere. Den kraftige stigning over de sidste hundrede år i antallet af personer i den erhvervsaktive alder har betydet et fald i den demografiske forsørgerkvote. Den demografiske forsørgerkvote defineres som summen af antallet af personer i alderen -14 år og antallet af personer, der er 65 år eller derover, divideret med antallet af personer i alderen år. Målt ved dette begreb skulle 3 erhvervsaktive for hundrede år siden forsørge lidt mindre end 2 personer, mens 2 personer i dag kun skal forsørge 1 person uden for den erhvervsaktive alder. Fremover forventes der at blive færre i den erhvervsaktive alder og flere uden for den erhvervsaktive alder. Det betyder, at der omkring 24 forventes at være 4 erhvervsaktive til at forsørge lidt mindre end 3 personer, der ikke er i den erhvervsaktive alder. Fra 24 ligger dette tal nogenlunde fast frem til 28. Sammensætningen af personerne uden for den erhvervsaktive alder er dog markant anderledes end ved det 2. århundredes begyndelse.

7 Side 7 af 18 Dette ses ved at opdele den demografiske forsørgerkvote i henholdsvis en demografisk børnekvote og en demografisk ældrekvote. Den demografiske børnekvote er defineret som antallet af personer i alderen 14 år divideret med antallet af personer i alderen år. Den demografiske ældrekvote er defineret som antallet af personer på 65 år og derover divideret med antallet af personer i alderen år. I løbet af det 2. århundrede har antallet af børn ligget nogenlunde konstant, mens der er blevet flere i den erhvervsaktive alder. Således var der i 19 omkring,57 barn pr. forsørger, hvilket i dag er faldet til godt og vel det halve. I fremskrivningen fastholdes dette niveau, således at børnekvoten stabiliseres omkring,28 pr. person i den erhvervsaktive alder, jf. Figur 5. Figur 5: Demografiske forsørgerkvoter Demografisk forsørgekvote Demografisk børnekvote Demografisk aldringskvote Omvendt er antallet af ældre gennem det 2. århundrede vokset betydeligt mere end antallet af personer i den erhvervsaktive alder. I begyndelsen af århundredet var der,1 ældre pr. person i alderen fra år. I 25 er der mere end dobbelt så mange ældre pr. erhvervsaktiv, nemlig,23. Frem til 242 forventes den demografiske ældrekvote stort set at blive fordoblet i forhold til 25, idet den forventes at nå et niveau på,43. Efter et midlertidigt fald i ældrekvoten stiger denne igen i århundredets sidste halvdel og nærmer sig,5 ved udgangen af århundredet.

8 Side 8 af 18 Ændringen i sammensætningen af den demografiske forsørgerkvote fra hovedsageligt at dække over forsørgelse af børn i starten af det 2. århundrede til i dag at repræsentere en stor set lige fordeling af børn og ældre og i fremtiden til hovedsageligt at være en forsørgelse af ældre har betydning for de offentlige finanser. Det skyldes, at de offentlige udgifter til en person på 65 år eller derover med den nuværende udgiftssammensætning er væsentlig højere end udgifterne til et barn. Fødsler Antallet af fødsler forventes i fremskrivningen at være nogenlunde konstant på det nuværende niveau, således at de fremtidige fødselsårgange forventes at være i størrelsesordenen børn pr. år, jf. Figur 6. Figur 6. Antal fødsler, Fremskrivningen indebærer således langt mindre variation i årgangenes størrelse end den historiske udvikling i det 2. århundrede. Her varierer årgangenes størrelse mellem 5. og knap 1.. De største årgange på mere end 8. fødsler findes i perioden fra og blandt disse generationers børn i De mindste årgange på under 6. findes i perioden Udviklingen i antallet af fødsler dækker over en svag stigning i den samlede fertilitet fra 1,79 til 1,87 på langt sigt.

9 Side 9 af 18 Denne stigning skyldes en stigning i fertiliteten for kvinder med dansk oprindelse. For denne gruppe forventes fertiliteten at stige til 1,92 i 25, hvorefter dette niveau stort set fastholdes. Blandt indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande har der i de seneste år været en meget betydelig reduktion i fertiliteten. Det forventes derfor, at indvandrere fra mindre udviklede lande i fremtiden vil have et fertilitetsniveau, der svarer til kvinder af dansk oprindelse, mens fertiliteten for efterkommere fra mindre udviklede lande vil ligge betydeligt lavere end personer af dansk oprindelse. Tabel 1. Udviklingen i den samlede fertilitet fordelt på kvindernes oprindelse. Befolkningsgruppe Personer af dansk oprindelse 1,78 1,92 1,93 Indvandrere fra mindre udviklede lande uden dansk statsborgerskab 2,36 1,91 1,89 Indvandrere fra mindre udviklede lande med dansk statsborgerskab 2,16 1,87 1,87 Indvandrere fra mere udviklede lande uden dansk statsborgerskab 1,54 1,45 1,45 Indvandrere fra mere udviklede lande med dansk statsborgerskab 1,54 1,62 1,63 Efterkommere fra mere udviklede lande uden dansk statsborgerskab 1,56 1,61 1,62 Efterkommere fra mere udviklede lande med dansk statsborgerskab 1,72 1,68 1,68 Efterkommere fra mindre udviklede lande uden dansk statsborgerskab 1,32 1,28 1,27 Efterkommere fra mindre udviklede lande med dansk statsborgerskab 1,44 1,27 1,26 Indvandrere og efterkommere fra mere udviklede lande har historisk et lavere fertilitetsniveau end personer af dansk oprindelse. Det forventes forsat at være tilfældet. Fertiliteten forventes stort set at være dog uændret for disse grupper. Dog er fertiliteten svagt stigende for indvandrere fra mere udviklede lande med dansk statsborgerskab i lighed med fertiliteten for kvinder af dansk oprindelse.

10 Side 1 af 18 Indvandring Den samlede bruttoindvandring indvandring til Danmark var 42. personer i 25. En meget betydelig del af disse personer var personer, som genindvandrede til Danmark efter mere end et år ophold i udlandet. Betragtes alene indvandringen af personer med oprindelse fra enten mere eller mindre udviklede lande, var den i 25 på 26. personer. I befolkningsfremskrivningen antages bruttoindvandringen at være svagt stigende således at indvandringen fra disse lande forventes at ligge på ca. 29. personer i 24 og ca. 3. personer i år 28. Indvandringen fra mere udviklede lande er omtrent dobbelt så stor som indvandringen fra mindre udviklede lande. Figur 7. Bruttoindvandring Personer År Indvandring fra mere udviklede lande I alt inkl. personer med dansk oprindelse Indvandring fra mindre udviklede lande Udvandringen fra Danmark ligger på omkring 35. personer i år 25. Heraf var ca. 11. genudvandring af personer fra mere udviklede lande, mens ca. 6.7 var genudvandring af personer fra mindre udviklede lande. Det er således ca. halvdelen af den samlede udvandring, der består af personer af dansk oprindelse. I fremskrivningen vokser udvandringen gradvist og når 4. personer i 28. Denne stigning skyldes først og fremmest en stigning i udvandringen af personer fra mere udviklede lande, jf. Figur 8.

11 Side 11 af 18 Figur 8. Udvandring Personer År Udvandring fra mere udviklede lande I alt inkl. personer med dansk oprindelse Udvandring fra mindre udviklede lande Figur 9. Nettoindvandring Personer År Nettoindvandring fra mere udviklede lande Personer med dansk oprindelse Nettoindvandring fra mindre udviklede lande I alt inkl. personer med dansk oprindelse Stigningen i både ind- og udvandring fører til, at den samlede nettoindvandring er forholdsvis konstant i fremskrivningsperioden. Ses alene på nettoindvandringen af personer med oprindelse fra mere og mindre udviklede lande under ét er denne svagt aftagende. I 25 var nettoindvandringen af personer med disse oprindelser på ca. 8. personer (sammensat af 6. fra mere udviklede lande og 2. fra mindre udviklede lande). I år

12 Side 12 af er nettoindvandringen med personer med disse oprindelser reduceret til 7. personer (sammensat af 4.5 frem mere udviklede lande og 2.5 fra mindre udviklede lande). Dette niveau og denne fordeling fastholdes herefter. Nettoudvandringen af personer af dansk oprindelse antages ligeledes at være konstant i fremskrivningsperioden der er således set bort fra at øget globalisering kan forøge tendens til udvandring. Den samlede nettoindvandring er derfor 7. personer i starten af fremskrivningsperioden, hvilket reduceres til 6. gennem perioden, jf. Figur 9. Den antagne årlige nettoindvandring fører til, at antallet af indvandrede, som opholder sig i Danmark, vil være voksende i fremtiden. Indvandrede fra mindre udviklede lande udgjorde i 25 3,3 procent af befolkningen. Denne andel forventes at vokse til 4,5 pct. frem til 24. Herefter forventes indvandrere fra mindre udviklede landes andel af befolkningen at være stabil på dette niveau. Indvandrede fra mere udviklede lande udgjorde i 25 3, procent af befolkningen. I 24 forventes denne gruppe at udgøre 4,6 procent. Efter 24 forventes en forsat svag stigning i indvandrere fra mere udviklede landes befolkningsandel. Efterkommere fra mindre udviklede lande udgjorde i 25 1,5 procent af befolkningen. I 24 ventes andelen at være knap fordoblet og udgøre 2,7 procent. Efterkommere fra mere udviklede lande udgør,5 procent af befolkningen i 25 og ventes i 24 at udgøre 1,4 procent. Middellevetid og restlevetid for 6-årige Middellevetiden for den danske befolkning er steget betragteligt gennem det 2. århundrede. Mænds middellevetid steg 24,1 år og kvinders 25,1 år i løbet af det 2. århundrede. Middellevetiden er i 25 8,1 år for kvinder og 75,5 år for mænd. Middellevetiden er steget hastigere i nogle perioder end i andre. Fra begyndelsen af 195 erne til omkring 1995 er middellevetiden steget langsommere end tidligere, men i de seneste 1 år har der igen været en højere stigningstakt for middellevetiden. Den gennemsnitlige årlige vækstrate har i denne periode været ca. tre gange så høj som i den foregående periode fra Denne udvikling betyder, at der er en betydelig usikkerhed med hensyn til middellevetidsudviklingen. I denne fremskrivning antages, at de seneste 1 års udvikling er et forholdsvis permanent fænomen. Det skyldes, at de høje-

13 Side 13 af 18 re stigninger i middellevetiden indtrådte omkring 198 for en række af de øvrige vestlige lande herunder de nordiske lande. I disse lande er den høje vækstrate fastholdt frem til i dag, og der ikke er tendens til, at denne skulle være aftagende. Derfor er det valgt at basere fremskrivningen på en dataperiode, der betyder, at de seneste ti år får betydelig vægt. Fremskrivningen indebærer, at væksten i middellevetiden bliver lavere end i den seneste 1 års periode, men højere end væksten i perioden, der gik forud. I fremskrivningen forudsættes en gradvis stigning i levetiden til 89, år for kvinder og 87,4 år for mænd i 28. Frem til 21 stiger middellevetiden for mænd med 13,3 år og for kvinder med 9,8 år målt i forhold til 25. Det er således stort set tale om en halvering af den absolutte vækst i forhold til det 2. århundrede. Fremskrivningen indebærer, at middellevetiden for mænd er vokset fra 75,5 år i 25 til 78,1 år i 215, mens den for kvinder er vokset fra 8,1 til 81,6 år. I 225 er middellevetiden 8, år for mænd og 83, år for kvinder. I 25 er de tilsvarende tal 84, år og 86, år, jf. Figur 1. Historiske studier af middellevetidsvæksten gennem de seneste 16 år målt ved væksten i det land, hvor middellevetiden er højest, viser en udpræget tendens til en konstant vækst i middellevetiden. I denne fremskrivning er væksten i middellevetiden aftagende gennem perioden I dette lys er der derfor tale om en ganske forsigtig fremskrivning. Figur 1. Udviklingen i middellevetiden Kvinder Mænd

14 Side 14 af 18 Der er imidlertid en anderledes alderssammensætning i den reduktion i dødelighederne, der fører til væksten i middellevetiden. Det fremgår tydeligt hvis man betragter udviklingen i restlevetiden for 6-årige. I det 2. århundrede voksede restlevetiden for 6-årige mænd med 4,7 år, mens væksten var på 6,4 for kvinder. Fra 1995 til 25 voksede restlevetiden med 2, år for mænd og 1,4 år for kvinder. I fremskrivningen fås, at den tilsvarende vækst frem til 21 er 1, år for mænd og 8,1 år for kvinder. Det er således en højere vækst end gennemsnittet for hele det 2. århundrede, men samtidig en lavere vækst end den, der er observeret gennem de seneste ti år, jf. Figur 11. Figur 11. Udviklingen i restlevetiden for 6-årige, Mænd Kvinder Fremskrivningen indebærer, at restlevetiden for en 6-årig mand i 215 er 21,4 år, mens den er 23,9 år for kvinder. I 225 er disse tal vokset til henholdsvis 22,8 og 24,8 år. Endelig er restlevetiden for en 6-årig i 25 vokset til 25,7 år for mænd og 27,1 år for kvinder.

15 Side 15 af 18 Alternativ fremskrivning med lavere vækst i middellevetiden På grund af usikkerheden om den fremtidige vækst i middellevetiden er der lavet en alternativ befolkningsfremskrivning. Udgangspunktet for denne fremskrivning er, at den højere middellevetidsvækst, der har kendetegnet udviklingen siden 1995, er et mere midlertidigt fænomen, som derfor ikke tillægges særlig vægt i fremskrivningen. Fremskrivningen og alternativet adskiller sig udelukkende ved en forskellig udvikling i dødeligheden. Mens middellevetiden for mænd i fremskrivningen stiger fra 75,5 år i 25 til 79,9 år i 22, svarende til en gennemsnitlig forøgelse på 3,5 måned pr. år, betyder den alternative antagelse at stigningen i den tilsvarende periode være 1,9 år, svarende til 1,5 måned pr. år. I år 25 når middellevetiden for mænd i befolkningsfremskrivningen et niveau på 84 år, mens niveauet i alternativet er på 8,2 år. I 28 noteres en forskel på 4,2 år mellem de to fremskrivninger. I befolkningsfremskrivningen er niveauet på dette tidspunkt 87,4 år, jf. Figur 12. Figur 12. Udvikling i middellevetid for mænd (venstre) og kvinder (højre) i befolkningsfremskrivningen og alternativet Grundforløb Alternativforløb Alternativforløb Grundforløb

16 Side 16 af 18 For kvindernes vedkommende er forskellen mellem befolkningsfremskrivningen og alternativet væsentligt mindre. Således er den gennemsnitlige årlige vækst i middellevetiden fra ,8 måneder i fremskrivningen og 1,4 måneder i alternativet. Niveauet for middellevetiden er i 25 8,1 år, mens det i 22 og 25 er henholdsvis 82,3 år og 86 år i fremskrivningen mod henholdsvis 81,9 år og 85 år i alternativet. I 28 er forskellen i kvinders middellevetid på 1,3 år og niveauet i befolkningsfremskrivningen er 89 år. En hovedårsag til forskellen mellem middellevetiden i fremskrivningen og i alternativet findes i udviklingen i restlevetiden for 6-årige i de to forløb. Det er således i stor udstrækning den markante forskel på reduktionen i dødelighedsraterne for de ældre i de to fremskrivninger, der forklarer forskellen i udviklingen i forventet levealder. Figur 13. Udvikling i restlevetid for 6-årige mænd (venstre) og kvinder (højre) i befolkningsfremskrivningen og alternativet Grundforløb Alternativforløb Alternativforløb Grundforløb Udviklingen i restlevetiden for 6-årige mænd og kvinder i såvel grund- som alternativforløbet ses i Figur 13. Fra år 25 til år 21 stiger restlevetiden for 6-årige med 6 år for mænd og med 7,5 år for kvinder i alternativet. Niveauet i 215 er i alternativet 2,4 år for mænd og 23,8 år for kvinder. Disse

17 Side 17 af 18 niveauer skal sammenholdes med henholdsvis 21,4 år og 23,9 år i befolkningsfremskrivningen. I 25 er forskellen i restlevetiden for 6-årige mænd på 3 år. For kvinder er forskellen i år 25 på blot,4 år. I år 28 er restlevetiden for mænd i den alternative fremskrivning 24,6 år, hvilket er 3,8 år kortere end i befolkningsfremskrivningen. For kvinder er forskellen samme år blot,6 år. Den højere dødelighed i alternativet betyder, at befolkningen bliver mindre. Efter 2 år (dvs. i 225) er forskellen 5. personer. I 25 er forskellen på 14. personer, mens den i 28 er helt oppe på 2. personer, jf. Figur 14. Figur 14. Udvikling i befolkningen i befolkningsfremskrivningen og i alternativet Mio. personer Mio. personer Grundforløb Alternativforløb Da det hovedsageligt er restlevetiden for 6-årige og derover, der reduceres som følge af forudsætningerne i alternativet, har det også en forholdsvis stor betydning for befolkningens alderssammensætning. Der er således færre ældre med forudsætningerne i alternativet. Anvendes den demografiske forsørgerkvote som mål for dette, fås, at stigningen i denne frem mod 24 reduceres. I alternativet er den demografiske forsørgerkvote,7 i 242 mod de,73 i befolkningsfremskrivningen. Forskellen forøges gradvist og i 28 ligger forsørgerkvoten i alternativforløbet,5 point under niveauet i befolkningsfremskrivningen.

18 Side 18 af 18 Den højere dødelighed blandt især ældre i alternativet er dog langt fra tilstrækkelig til at forhindre en meget markant stigning i niveauet for forsørgerkvoten som også i dette forløb stiger med,2 point i forhold til udgangspunktet i 25. Figur 15. Udvikling i forsørgerkvoten i grund- og alternativforløbet Grundforløb Alternativforløb

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Befolkningen 1. Størrelse og vækst Størrelse og vækst Der bor 56.370 personer i Grønland (pr 1. januar 2013), hvilket har været befolkningens samlede størrelse +/ 1000 personer igennem

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.441 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2015. Det

Læs mere

Befolkning. Regionale fremskrivninger (40)

Befolkning. Regionale fremskrivninger (40) Befolkning Regionale fremskrivninger 2015-2030(40) Befolkningsfremskrivningen for hele landet viser at Grønland befolkning samlede størrelse over de næste 25 år kan forventes at falde, således at der i

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 GENTOFTE KOMMUNE 7. marts 2017 STRATEGI OG ANALYSE Befolkningsprognose 2017 Om befolkningsprognosen Hvert forår udarbejder Gentofte Kommune en befolkningsprognose for de kommende tolv år. Prognosemodellen

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen

BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2010:7 27. maj 2010 Befolkningsfremskrivninger 2010 Resume: I denne artikel offentliggøres en række hovedresultater fra Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen. Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2018 Befolkningsudvikling - 2018 Ældre Sagen Juni 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2018

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2018 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2018 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2007-2018... 2 Befolkningsudvikling i 2017... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

Befolkningsprognose 2018

Befolkningsprognose 2018 Befolkningsprognose 2018 NOTAT 28. februar 2018 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen Befolkning 2009:2 Befolkningsfremskrivninger 2009-2040 1. Indledning Grønlands Statistik har i samarbejdet med Danmarks Statistik udviklet en befolkningsfremskrivningsmodel, hvorfra resultater præsenteres

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Orientering fra Velfærdsanalyse

Orientering fra Velfærdsanalyse Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2017 Den 1. januar 2017 boede der 602.481 personer i København. I løbet af 2016 steg folketallet med

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans Befolkningsprognose pr. 1. januar 2019 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2019. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune 2011-23 Økonomi Budget og regnskab Med udgangspunkt i det officielle indbyggertal for Rudersdal Kommune den 1. januar 2011 er der udarbejdet en prognose for udviklingen

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans Befolkningsprognose pr. 1. januar 2018 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2018. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose Ishøj Kommune Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen. Landsfremskrivningen foretages særskilt for fem befolkningsgrupper:

BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen. Landsfremskrivningen foretages særskilt for fem befolkningsgrupper: STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2009:10 26. maj 2009 Befolkningsfremskrivninger 2009 Se på www.dst.dk/se100 Resume: I denne artikel offentliggøres en række hovedresultater fra Danmarks Statistiks

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018 ÆLDRE I TAL 2018 Antal Ældre - 2018 Ældre Sagen Maj 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

Befolkningsprognose 2018

Befolkningsprognose 2018 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2025 2027 2029 GENTOFTE KOMMUNE 9. marts STRATEGI OG ANALYSE Befolkningsprognose Om befolkningsprognosen Hvert forår udarbejder Gentofte Kommune

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2009

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2009 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2009 Oktober 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Den demografiske udvikling... 8 2.1 Indledning... 8 2.2 Antal fødsler... 8 2.3 Middellevetid og restlevetid

Læs mere

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I 2013

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I 2013 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE 2014-2028 Økonomi og Stabsforvaltningen Økonomiafdelingen Sagsbehandler: Poul Ebbesen-Jensen 02.04.2014/pej Dette notat beskriver befolkningsudviklingen

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere

Befolkningsprognose 2018

Befolkningsprognose 2018 Befolkningsprognose 2018 Fredensborg Kommune udarbejder hvert år en befolkningsprognose på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner

Læs mere

BEFOLKNING. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Befolkningsprognoser 1998.

BEFOLKNING. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Befolkningsprognoser 1998. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 BEFOLKNING Befolkningsprognoser 1998. Revideret udgave I denne publikation offentliggøres en række hovedresultater

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2017 Befolkningsudvikling - 2017 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet

Læs mere

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Marts 2013 Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads laursen fra

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger Faldende folketal de næste 20 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger Faldende folketal de næste 20 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivninger 2014-2040 Faldende folketal de næste 20 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 20 år forventes at falde fra de nuværende 56.282 personer

Læs mere

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

STATUS PÅ BEFOLKNINGNEN I STEVNS KOMMUNE stevns kommune INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE PR. 1. JAN. 2019

STATUS PÅ BEFOLKNINGNEN I STEVNS KOMMUNE stevns kommune INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE PR. 1. JAN. 2019 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE STATUS PÅ BEFOLKNINGNEN 2019 I STEVNS KOMMUNE 2019 PR. 1. JAN. 2019 Status på indbyggertallet i Stevns Kommune pr. 1. januar 2019, samt redegørelse for befolkningsbevægelser

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé Notat Befolkningsudvikling 2015-2016 Økonomi og Løn 20-04-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til primo 2016. Gennemgangen viser, at befolkningstallet

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Befolkningsprognose 2019

Befolkningsprognose 2019 Befolkningsprognose 2019 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger til antallet

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune April 2104 Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2104 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads Laursen fra

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Befolkningsprognose 2018

Befolkningsprognose 2018 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Ulrik Lejre Larsen Center for Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2016

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2016 Orientering fra Velfærdsanalyse 7. juni 2016 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2016 Den 1. januar 2016 boede der 591.481 personer i København. I løbet af 2014 steg

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 218-23 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 217... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans Befolkningsprognose pr. 1. januar 2017 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2017. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra

Læs mere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling Axel Mossin. Januar 2013. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Ilulissat kommune 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Ilulissat kommunea 2003-2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2015 Befolkningsudvikling - 2015 Ældre Sagen December 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Emne: Befolkningsprognose bilag 1

Emne: Befolkningsprognose bilag 1 Emne: Befolkningsprognose 218-232 bilag 1 Dato 13. marts 218 Sagsbehandler Jan Buch Henriksen Direkte telefonnr. 2937 734 Journalnr..1.-P1-1-18 Resume Der forventes en samlet befolkningstilvækst i Vejle

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 20. august 2015 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 580.184 personer i København. I løbet af 2014 steg folketallet med 10.627 personer

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Brugerudvalg for befolkning. 3. Nedgang i fertiliteten siden 2008

Brugerudvalg for befolkning. 3. Nedgang i fertiliteten siden 2008 Brugerudvalg for befolkning 3. Nedgang i fertiliteten siden 2008 Udvikling i antallet af levendefødte fra 1960-2012 2 Nuværende fødselstal de laveste i 25 år I 2012 kom der 57.916 levendefødte børn til

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015-2027 Nordborg Havnbjerg Nørreskov Bakkensbro Nydam Augustenborg Fryndesholm Kværs Gråsten Nybøl Rinkenæs Egernsund Dybbøl Ulkebøl Humlehøj Ahlmann Sønderskov Hørup Lysabild Broager

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSEN

BEFOLKNINGSPROGNOSEN BEFOLKNINGSPROGNOSEN 2018-2029 Sønderborg Kommune 2018 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1 Sammenfatning af prognosens resultater... 3 2 Befolkningsudviklingen i Sønderborg Kommune 2010-2018... 5 2.1 Forholdet

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune

Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune Dato 07.05.2018 Resumé Befolkningstallet pr. ultimo dec. 2017 udgjorde 213.589 personer i alt. Befolkningstilvæksten i 2017 resulterede i 1.656 personer. Befolkningstilvæksten

Læs mere