Studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering"

Transkript

1 Studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september Revideret med ændringer gældende fra 1. september 2015 Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13 Kapitel 14 Kapitel 15 Kapitel 16 Kapitel 17 Adgangskrav og optagelsesbetingelser Uddannelsens betegnelse Formål og profil Læringsmål Uddannelsens struktur Undervisningsformer Undervisningsplan Tilmelding til moduler og prøver Bedømmelse Prøveformer Merit Praktik og udveksling Orlov Programskift Dispensation Klager Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser Bilag 1 Undervisningsplan 2 Optagelsesregler 3 Retningslinjer for praktikophold 4 Kvalifikationsnøglebeskrivelse for Kunstakademiets Arkitektskole af 12. juni Klager over prøver 6 Ordensregler 7 Videnskabelig redelighed

2 INDLEDNING Bacheloruddannelsen i arkitektur er tilrettelagt i henhold til Bekendtgørelse nr om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område af 12. december 2014, Bekendtgørelse nr om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser af 16. december 2013, Bekendtgørelse nr. 253 om adgang til bacheloruddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område af 13. marts 2015 samt Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Bacheloruddannelsen i arkitektur hører under studienævnet for arkitektuddannelsen ved KADK. KAPITEL 1 ADGANGSKRAV OG OPTAGELSESBETINGELSER 1. Optagelse på bacheloruddannelsen i arkitektur forudsætter, at ansøgeren ved studiestart har en adgangsgivende eksamen og har bestået uddannelsens optagelsesprøve, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsen. KADK fastsætter og offentliggør nærmere kriterier for udvælgelse i særskilte optagelsesregler, jf. bilag 2. KAPITEL 2 UDDANNELSENS BETEGNELSE 2. Uddannelsens betegnelse er på dansk Bachelor (BA) i arkitektur og på engelsk Bachelor of Arts (BA) in Architecture. KAPITEL 3 FORMÅL OG PROFIL 3. Uddannelsens formål og profil Bacheloruddannelsen i arkitektur bygger på forskning, kunstnerisk udvikling og erfaring fra praksis. Den har som formål at uddanne bachelorer, der kan indgå i arkitektfaglig praksis, og som formår at omsætte arkitektopgavers komplekse programmatiske krav i arkitektoniske udsagn. Disse udsagn skal forholde sig meningsfuldt til historiske forudsætninger og samtidens betingelser. Stk. 2. Uddannelsen kvalificerer bacheloren til arkitektuddannelsens kandidatuddannelse i arkitektur, til at søge andre videregående kandidatuddannelser og til at søge arkitektfaglig beskæftigelse. Stk. 3. Uddannelsen bygger på arkitekturens kunstneriske og videnskabelige grundlag. Arkitektur er på en og samme tid et kunstnerisk udsagn, et værk og et brugsformål, en plan, en bygning eller en genstand, der er knyttet til det byggede miljø. For at kunne udøve arkitektfaget kræver det kunstnerisk 2

3 beherskelse af fænomener som stof, rum, form, komposition og skala såvel som indsigt i brugsmæssige formål, funktion, konstruktion, materiale, teknologi og andre for arkitektfaget relevante kontekster. 4. Uddannelsens kvalifikationsmål En bachelorstuderende har efter 2. semester følgende specifikke kvalifikationer i viden, færdigheder og kompetencer, jf. Kvalifikationsnøglebeskrivelse for Kunstakademiets Arkitektskole af 12. juni 2007 (bilag 4): Kendskab til og forståelse af teorier, metoder og praksisformer inden for det arkitektfaglige område. Færdigheder i arkitektfaglige metoder, redskaber og repræsentationsformer; kunne inddrage arkitektfaglige analyse- og løsningsmodeller samt sprogligt og visuelt kunne formidle konkrete projektforslag. Kompetencer i håndtering og udvikling af elementære forslag til formgivning og rumlig organisering i forhold til et begrænset program; selvstændigt kunne indgå i et fagligt samarbejde i en studiemæssig sammenhæng samt have kendskab til egne læringsbehov og kunne tilrettelægge egen læring i et struktureret miljø. Stk. 2. En bachelor i arkitektur har følgende specifikke kvalifikationer i viden, færdigheder og kompetencer, jf. Kvalifikationsnøglebeskrivelse for Kunstakademiets Arkitektskole af 12. juni 2007 (bilag 4): Viden om og forståelse af kunstneriske og videnskabelige teorier, metoder og praksisformer inden for det arkitektfaglige område: kunne redegøre for kunstneriske og videnskabelige teorier, metoder og praksisformer. Færdigheder i arkitektfaglige metoder, redskaber og repræsentationsformer samt generelle færdigheder inden for arkitektfaglig praksis; kunne vurdere praktiske og teoretiske arkitektfaglige problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller samt sprogligt og visuelt kunne formidle problemstillinger og løsninger til både fagfæller og lægfolk. Kompetencer i håndtering og udvikling af forslag til formgivning og rumlig organisering af komplekse arkitektoniske programmer; selvstændigt kunne indgå professionelt i fagligt og tværfagligt samarbejde samt kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige miljøer. KAPITEL 4 LÆRINGSMÅL 5. Alle semestre på bacheloruddannelsen skal have læringsmål, der adresserer teknologi, værkforståelse, visuel kommunikation, formgivning og planlægning. Læringsmål for hvert semester på bacheloruddannelsen er derudover knyttet til nærmere bestemte temaer kaldet semestertemaer fastlagt i nærværende studieordning. Stk. 2. Et semestertema udgøres af et konkret fagligt genstandsfelt, som går på tværs af institutternes fagområder, og som integrerer læring med hensyn til viden, færdigheder og kompetencer. Stk. 3. De i studieordningen fastlagte semestertemaer gælder for alle arkitektuddannelsens bachelorprogrammer. 3

4 Stk. 4. De fælles semestertemaer og læringsmål for bacheloruddannelsens semester er beskrevet under stk Stk Læringsmål for 1. semesters tema: Arkitektur og bosætning Arkitektur og bosætning omfatter bosætningens plads i arkitekturens historie, teori og praksis, herunder livsformernes socialt rumlige behov og omstændighederne omkring erfaring af hjem og bolig, by og landskab. I den forbindelse rettes fokus mere specifikt mod arkitekturens rum, form og skala. Ved afslutningen af semestret Arkitektur og bosætning skal den studerende opfylde følgende læringsmål for viden, færdigheder og kompetencer: Kendskab til og forståelse af livsformers arkitektoniske manifestation, deres udvikling og betydning i arkitekturens historie, teori og praksis. Dertil kommer kendskab til relevant videnskabsteori og relevante kunstneriske tilgange. Færdigheder i tegning, notat og skitseteknik samt digitale programmer til layout og billedbehandling, samt færdigheder i brug af relevante værksteder. Kompetencer i håndteringen af enkle undersøgelser, programmer og forslag i relation til livsformers socialt rumlige behov og betingelser. Stk Læringsmål for 2. semesters tema: Arkitektur og organisation Arkitektur og organisation omfatter arkitekturens rolle i byer og landskaber, og udformningen af det sociale, kulturelle, politiske og økonomiske livs rumlige organisering. I den forbindelse rettes fokus mere specifikt mod arkitektoniske programmer og planer, mod byer og landskabers udvikling samt bygningers og genstandes rum, form og funktion. Ved afslutningen af semestret Arkitektur og organisation skal den studerende opfylde følgende læringsmål for viden, færdigheder og kompetencer: Kendskab til og forståelse af arkitekturens rolle i udformningen og den rumlige organisering af det sociale livs processer. Kendskab til urbanitet som begreb og som tilstand. Kendskab til landskab som begreb og som tilstand. Kendskab til begrebet kontekst som tilgang til og grundlag for rumlig organisering. Færdigheder i fremstilling og formidling af enkle arkitektoniske objekter og rum i tegningsarterne: projektion, aksonometri og perspektiv. Kompetencer i håndteringen af enkle undersøgelser og forslag til formgivning og rumlig organisering af et begrænset arkitektonisk program. Kompetencer i enkle analyser af et givet sted og dets kontekst. Stk Læringsmål for 3. semesters tema: Arkitektur og materiale Arkitektur og materiale omfatter arkitekturens indhold og udtryk, bygværkets konstruktion og materiale i udveksling med omverdenen og en given kontekst. I den forbindelse rettes fokus mere specifikt mod omslaget fra stof til produkt og til stof igen i relation til klima, ressourcer og bæredygtighed. Ved afslutningen af semestret Arkitektur og materiale skal den studerende opfylde følgende læringsmål for viden, færdigheder og kompetencer: Viden om og forståelse af bygningers statik, struktur og fysik i deres udveksling med omverdenen: klima, ressourcer og bæredygtighed. Viden om avanceret digital modellering og digitale fabrikationsmetoder. 4

5 Færdigheder i fremstilling og formidling af bygningsstrukturer, deres materialer og konstruktion i tegning, model og diagram. Kompetencer i håndteringen og udviklingen af tektoniske undersøgelser, programmer og forslag i relation til helheden af bygningsstrukturers funktion og kontekst. Stk Læringsmål for 4. semesters tema: Arkitektur og æstetik Arkitektur og æstetik omfatter æstetikkens plads i arkitekturens historie, teori og praksis, og det æstetiske som erkendelsesform. De æstetiske paradigmers arkitektoniske udtryk i den europæiske historie fra antikken til modernismen. I den forbindelse rettes fokus mere specifikt mod arkitekturens traktater, manifester og værker. Ved afslutningen af semestret Arkitektur og æstetik skal den studerende opfylde følgende læringsmål for viden, færdigheder og kompetencer: Viden om og forståelse af æstetiske paradigmers betydning og udvikling i arkitekturens historie, teori og praksis. Viden om det æstetiske og sansemæssige som udgangspunkt for erkendelse. Færdigheder i analog og digital skitsering: stregtegning, skygge og lys samt analog og digital 3D modellering, og brug af digitale programmer til avanceret billedbehandling og rendering. Kompetencer i håndteringen af æstetiske undersøgelser, programmer og forslag i relation til arkitektonisk værkproduktion. Stk Læringsmål for 5./6. semesters tema: Arkitektur og praksisformer Arkitektur og praksisformer omfatter professionens udøvelse, rammer og vilkår samt evnen til entreprenørskab. I den forbindelse rettes fokus mere specifikt mod aktuelle paradigmer for arkitektfagets forskellige praksisser og teorier herom samt mod kritisk og etisk refleksion over plan-, bygge- og produktionsprocesser og arkitektfagets professionelle og samfundsmæssige betingelser. Ved afslutningen af semestret Arkitektur og praksisformer skal den studerende opfylde følgende læringsmål for viden, færdigheder og kompetencer: Viden om byggeriets organisations- projekterings- og produktionsformer, særlig arkitektfagets vilkår og rolle heri, herunder kendskab til digital projektering og indsigt i udvekslingen af information i byggeriets processer. Færdigheder i digital informationshåndtering, visualiseringer i fremstillingen og i mundtlig og skriftlig formidling af arkitektfaglige projekter og teoretiske arbejder til fagfæller og lægfolk samt erfaring med tværfaglige samarbejder. Kompetencer i planlægning og udfærdigelse af akademisk opgaveskrivning på basis af casestudier samt i håndteringen og udviklingen af undersøgelser, programmer og forslag i relation til respektive bachelorprogrammer og tværgående undervisning. Stk Læringsmål for 5./6. semesters tema: Arkitektur og projekt Arkitektur og projekt omfatter koncentratet af bacheloruddannelsens semestertemaer fra bosætning via organisation og materiale til æstetik realiseret i et arkitektonisk programarbejde og et sammenfattende bachelorprojekt. Ved afslutningen af semestret Arkitektur og projekt skal den studerende opfylde uddannelsens læringsmål for viden, færdigheder og kompetencer, jf. 4. 5

6 Prøve Prøve Prøve Prøve Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler KAPITEL 5 UDDANNELSENS STRUKTUR 6. Bacheloruddannelsen i arkitektur er en 3-årig fuldtidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. Stk. 2. Studerende må ikke gennemføre moduler af omfang på mere end de normerede 180 ECTS-point. Stk. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest fire år efter studiestart fraregnet eventuelle orlovsperioder. KADK kan dispensere fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 7. Et studieår består af to semestre: efterårssemestret og forårssemestret. Stk. 2. Et semesters fuldtidsstudium er normeret til 30 ECTS-point svarerende til en arbejdsbelastning på 825 timer eller 27,5 timer pr. ECTS-point. Det vil sige, at 1 ECTS-point svarer til en arbejdsbelastning på 27,5 timer. Stk. 3. Hvert semester er opdelt i to blokke: Blok 1 på seks uger og blok 2 på 12 uger. Stk. 4. Hver blok indeholder ét eller to moduler, jf. semestermodellerne i 8. Stk. 5. Bacheloruddannelsens moduler kan være på 2,5, 5, 10, 17,5 eller 20 ECTS-point. Stk. 6. Et modul består af et eller flere sammenhængende undervisningsforløb, som bedømmes samlet ved modulets afslutning. 8. Semestermodeller Semestermodel 1: BLOK 1 BLOK 2 Modul 1 10 ECTS-point Modul 2: 17,5 ECTS-point Modul 3: 2,5 ECTS-point P Semestermodel 2: BLOK 1 BLOK 2 Modul 1 10 ECTS-point Modul 4 20 ECTS-point Stk. 2. Første, andet, tredje og fjerde semester følger semestermodel 1. Femte og sjette semester følger semestermodel 2, jf. oversigten i 25. Stk. 3. Det er muligt at gennemføre 6. semesters moduler før 5. semesters moduler. Dette gælder også hvis semestret Arkitektur og praksisformer erstattes af praktik eller udveksling jf

7 KAPITEL 6 UNDERVISNINGSFORMER 9. Arkitektuddannelsens særkende er projektarbejdet koncentreret omkring den studerendes arbejdsplads ved tegnebordet eller i modelværkstedet. Udarbejdelse af forslag til arkitekturprojekter under lærervejledning er den centrale kompetenceudviklende studieform. Dertil kommer andre undervisningsformer: færdighedsøvelser, studiekredse, seminarer, studierejser, kurser og forelæsninger integreret med projektarbejdet eller som separate undervisningsaktiviteter. Stk. 2. Undervisnings- og studieformer udøves afhængig af det enkelte uddannelseselement både som gruppearbejde og som individuelle studier. Stk. 3. Semestertemaer, jf. 5, er opdelt i moduler, der tilrettelægges således at den studiemæssige opøvelse i viden, færdigheder og kompetencer sker gennem pædagogisk integrerede undervisningsforløb. Stk. 4. Modul 1 består af undervisningsforløb der prioriterer undervisningsformer med særligt fokus på integration af specifik viden, specifikke færdigheder og kompetencer, der med fordel kan varetages af undervisere på tværs af institutterne. Stk. 5. Modul 2 og 4 består af undervisningsforløb, der prioriterer projektarbejdet som kompetencegivende studieform. Stk. 6. Modul 3 er et undervisningsforløb af kontinuerlige ugentlige undervisningsaktiviteter som uddyber studieordningens temaer på tværs af semestrene ud fra en arkitekturhistorisk og teoretisk vinkel. 10. Undervisnings- og prøvesprog Undervisningen på bacheloruddannelsen udbydes på dansk. Enkelte undervisningsaktiviteter kan dog udbydes på engelsk. Stk. 2. Der kan forekomme engelsksproget materiale i undervisningen. Stk. 3. Prøver aflægges på dansk. Prøver kan dog aflægges på norsk eller svensk i stedet for dansk. KAPITEL 7 UNDERVISNINGSPLAN 11. udarbejder hvert år en undervisningsplan, hvori uddannelsen er beskrevet. Undervisningsplanen beskriver for hvert af bacheloruddannelsens programmer de enkelte modulers projektarbejder og andre undervisningselementer. Stk. 2. Undervisningsplanen beskriver for hvert modul: titel, indhold, læringsmål, pensum, prøveform, krav til afleveringer og omfang i ECTS-point samt eventuelle krav til undervisningsdeltagelse. Stk. 3. Undervisningsplanen skal foreligge godkendt af studienævnet jf. Styrelsesbekendtgørelsen 12 minimum to måneder inden det pågældende studieårs start. Stk. 4. Undervisningsplanen vedlægges studieordningen som bilag 1 og danner herefter grundlaget for udarbejdelsen af semesterplaner for bachelorprogrammerne. 7

8 Stk. 5. Semesterplaner angiver for hvert af undervisningsplanens moduler: modulansvarlig lærer, tid og sted for undervisningsaktiviteter (herunder studierejser), pensum, undervisningsmaterialer og afleveringsfrister. Stk. 6. Semesterplaner udarbejdes for ét semester ad gangen og foreligger tilgængelige på KADK S intranet inden det pågældende semesters start. 12. Pensum Ved pensum forstås relevant litteratur inden for forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og arkitektfaglig praksis. Stk. 2. Pensum for det enkelte modul angives i undervisningsplanen, jf. 11 stk. 2. Stk. 3. Det er ikke tilladt at opgive det samme pensum i flere moduler. Undtaget herfra er bachelorprojektet. KAPITEL 8 TILMELDING TIL MODULER OG PRØVER 13. Den studerende er automatisk tilmeldt modulerne på det relevante semester samt de tilhørende prøver. Stk. 2. Tilmeldingen skal ske uanset om den studerende mangler at bestå moduler fra foregående semestre, jf. uddannelsesbekendtgørelses 6. Stk. 3. Studerende kan kun frameldes moduler, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 6 stk. 4. Stk. 4. Den studerende har tre forsøg til at bestå en prøve, jf. eksamensbekendtgørelsen 6 stk. 3. KADK kan tillade ét yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 14. Omprøve Såfremt en prøve ikke bestås, er den studerende automatisk tilmeldt samme prøve på ny, jf. eksamensbekendtgørelsen 6 stk. 2. Stk. 2. Omprøver for efterårssemestrets moduler ligger i den sidste halvdel af februar. For forårets moduler ligger omprøver i sidste halvdel af august. Stk. 3. Består den studerende ikke modulet ved omprøven, er den studerende tilmeldt prøven igen ved næste ordinære prøve. 15. Sygeprøve Hvis en studerende på grund af sygdom dokumenteret ved lægeerklæring må udeblive fra en prøve eller er forhindret i rettidigt at aflevere projekter, opgaver mv., kan den studerende melde sig til sygeprøve. Stk. 2. Sygeprøver ligger for efterårssemestrets moduler i sidste halvdel af februar. For forårets moduler ligger sygeprøver i sidste halvdel af august. 8

9 16. Studienævnet kan fastsætte at prøveformen ved syge- og omprøver er en anden end ved den ordinære prøve. Stk. 2. Ved moduler som bestås med aktiv deltagelse kan Studienævnet godkende at aktiv deltagelse i modulets undervisningsaktiviteter erstattes af aflevering af afløsningsopgave(r). KAPITEL 9 BEDØMMELSE 17. Ved prøver bedømmes den studerendes opfyldelse af de i studieordningen og undervisningsplanen beskrevne læringsmål. Stk. 2. Den studerende bedømmes individuelt og efter 7-trinsskalaen eller med bedømmelsen bestået eller ikke bestået jf. bestemmelserne i eksamensbekendtgørelsen. Der anvendes ekstern censur i henhold til bestemmelserne i eksamensbekendtgørelsen således at minimum 60 ECTS-point på bacheloruddannelsen bedømmes med ekstern censur. Prøve- og censurform fremgår af oversigten i 25. Stk. 3. Ved prøver med ekstern censur foretages bedømmelsen af eksaminator og én censor, der er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Stk. 4. En prøve er bestået, når karakteren 02 eller derover eller bedømmelsen bestået er opnået. En bestået prøve kan ikke tages om. 18. KADK kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med et andet modersmål end dansk, til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre ved prøven. Det er en forudsætning, at der ikke sker en sænkning af prøvens niveau. KAPITEL 10 PRØVEFORMER 19. Prøveformer er tilrettelagt i forlængelse af de enkelte modulers pædagogiske vægtning af viden, færdigheder og kompetencer. Stk. 2. Prøveformen for modul 1 (i blok 1) på 1. semester er aktiv deltagelse. Eventuelle krav til skriftlige afleveringer og mundtlig præsentation er beskrevet i undervisningsplanen. Stk. 3. Prøveformen for modul 1 (i blok 1) på semester er en skriftlig aflevering og en mundtlig præsentation. Krav til skriftlig aflevering og mundtlig fremlæggelse samt eventuelle krav til undervisningsdeltagelse defineres i undervisningsplanen. Stk. 4. Prøveformen for modul 1 (i blok 1) på 5. semester (praksisformer) er en skriftlig aflevering og en mundtlig præsentation. Krav til skriftlig aflevering og mundtlig fremlæggelse samt eventuelle krav til undervisningsdeltagelse defineres i undervisningsplanen. 9

10 Stk. 5. Prøveformen for modul 1 (i blok 1) på 6. semester er aktiv deltagelse. Eventuelle krav til skriftlige afleveringer og mundtlig præsentation er beskrevet i undervisningsplanen. Stk. 6. Prøveformen for modul 2 og 4 er en mundtlig prøve på 20 minutter inkl. kritik. Ved gruppeprøver gives 10 minutter pr. studerende i gruppen og 10 minutter til kritik pr. gruppe. Stk. 7. Prøveformen for modul 3 på 1. og 3. semester er aktiv deltagelse. Syge- og omprøven er en skriftlig opgave på 5-10 sider. Stk. 8. Prøveformen for modul 3 på 2. og 4. semester er en skriftlig opgave på 5-10 sider. Ved gruppeprøve er kravet til omfang af opgaven 5 sider pr. studerende i gruppen. Stk. 9. Prøveformen for bachelorprojektet er en mundtlig prøve på 30 minutter inkl. kritik, jf Ved moduler som bestås ved aktiv deltagelse skal studerende deltage i minimum 80 % af undervisningsaktiviteterne. Der kan desuden være krav om mundtlig fremlæggelse og krav til skriftlige afleveringer. Eventuelle krav er beskrevet i undervisningsplanen. Stk. 2. Formkrav til opgavebesvarelser og pensum for de enkelte moduler samt eventuelle krav til undervisningsdeltagelse er detaljeret beskrevet i undervisningsplanen, jf. 11 stk Mundtlige prøver er offentlige. Dog kan institutionen lukke for adgang til en prøve hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder hvor hensynet til den studerende taler herfor. Stk. 2. Votering er lukket, jf. eksamensbekendtgørelsen 13 stk. 5. Stk. 3. Ved mundtlige prøver skal voteringen foregå straks efter den enkelte studerendes prøve er afsluttet. Den studerende meddeles sin karakter straks efter voteringen. Den studerende har ret til at få meddelt sin karakter i enrum. Stk. 4. Lyd- og billedoptagelser af en prøve er ikke tilladt. 22. Gruppeprøver Prøver kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve. Grupper kan bestå af 2-6 studerende, dog maks. 3 studerende ved bachelorprojektet. Stk. 2. Ved såvel individuelle som gruppeprøver skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer. Stk. 3. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres individuelt. Stk. 4. Ved skriftlige opgaver/rapporter som skal have en selvstændig bedømmelse skal der ved gruppebesvarelser angives hvilke dele af besvarelsen det enkelte medlem af gruppen har udarbejdet. Stk. 5. Et gruppefremstillet produkt/skriftligt arbejde, som danner grundlag for en mundtlig prøve, kan indgå i bedømmelsesgrundlaget uden angivelse af hvilke elementer den enkelte studerende har udarbejdet, såfremt hver studerende aflægger en individuel mundtlig prøve, jf. eksamensbekendtgørelsens 13 stk

11 23. Førsteårsprøven En bachelorstuderende skal ved afslutningen af første studieår opfylde læringsmålene for viden, færdigheder og kompetencer som beskrevet i 4 stk. 2. Stk. 2. Den studerede skal have bestået 1. studieårs moduler senest ved udgangen af 2. studieår for at kunne fortsætte uddannelsen. 24. Bachelorprojekt En bachelorstuderende skal ved afslutningen af 6. semester opfylde læringsmålene for viden, færdigheder og kompetencer som beskrevet i 4. Stk. 2. Bachelorprojektet udgør 20 ECTS-point og gennemføres på 5. eller 6. semesters blok 2, jf. 8, stk.3. Stk. 3. Opgaveformulering og opgaveformat angives i semesterplanen for hvert bachelorprogram. Stk. 4. Studerende, der måtte ønske dette, har mulighed for selv at formulere deres bacheloropgave. Opgaveformuleringen skal godkendes af den studerendes programansvarlige. Stk. 5. Ved selvformulerede bachelorprojekter udarbejder den studerende program for projektet i blok 1 i semestret hvor bachelorprojektet gennemføres. Stk. 6. Ved bedømmelse af bachelorprojektet skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes formulerings- og staveevne. Det faglige indhold vægtes dog tungest, jf. eksamensbekendtgørelsen 36 stk. 2. Stk. 7. Bachelorprojektet gennemføres og bedømmes i henhold til retningslinjer for bachelorprojekter som findes på KADK s intranet. 11

12 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5./6. semester 5./6. semester Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler 25. Oversigt over semestre og prøver BLOK 1 BLOK 2 ARKITEKTUR OG BOSÆTNING Fagdiscipliner: 10 ECTS Aktiv deltagelse Bestået/ikke-bestået Ingen censur ARKITEKTUR OG ORGANISATION Fagdiscipliner: 10 ECTS Skriftlig aflevering med mundtlig præsentation Karakter efter 7-trinsskalaen Ingen censur ARKITEKTUR OG MATERIALE Fagdiscipliner: 10 ECTS Skriftlig aflevering med mundtlig præsentation Karakter efter 7-trinsskalaen Intern censur ARKITEKTUR OG ÆSTETIK Fagdiscipliner: 10 ECTS Skriftlig aflevering med mundtlig præsentation Karakter efter 7-trinsskalaen Intern censur ARKITEKTUR OG PRAKSISFORMER Fagdiscipliner: 10 ECTS Skriftlig aflevering med mundtlig præsentation. Karakter efter 7-trinsskalaen Intern censur ARKITEKTUR OG PROJEKT Bachelorprogram Fagdiscipliner: 10 ECTS Aktiv deltagelse Bestået/ikke-bestået Ingen censur Bachelorprogram Projektarbejde: 17,5 ECTS Mundtlig prøve på 20 minutter Karakter efter 7-trinsskalaen, intern censur /KD Forelæsningsrække: 2,5 ECTS Aktiv deltagelse Bestået/ikke-bestået, ingen censur Bachelorprogram Projektarbejde: 17,5 ECTS Mundtlig prøve på 20 minutter Karakter efter 7-trinsskalaen, ekstern censur Forelæsningsrække: 2,5 ECTS Skriftlig opgave på 5-10 sider Bestået/ikke-bestået, ekstern censur Bachelorprogram Projektarbejde: 17,5 ECTS Mundtlig prøve på 20 minutter Karakter efter 7-trinsskalaen, intern censur Forelæsningsrække: 2,5 ECTS Aktiv deltagelse Bestået/ikke-bestået, ingen censur Bachelorprogram Projektarbejde: 17,5 ECTS Mundtlig prøve på 20 minutter Karakter efter 7-trinsskalaen, ekstern censur Forelæsningsrække: 2,5 ECTS Skriftlig opgave på 5-10 sider Bestået/ikke-bestået, ekstern censur Bachelorprogram Projektarbejde: 20 ECTS Mundtlig prøve på 20 minutter Karakter efter 7-trinsskalaen, intern censur Bachelorprogram Bachelorprojekt: 20 ECTS Mundtlig prøve på 30 min. Karakter efter 7-trinsskalaen, ekstern censur 12

13 KAPITEL 11 MERIT 26. Den studerende skal efter optagelse på bacheloruddannelsen søge om meritoverførsel af studieaktiviteter på bachelorniveau som den studerende har bestået ved en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution inden påbegyndelse af bacheloruddannelsen, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsen 17. Stk. 2. Der kan maksimalt overføres 120 ECTS-point fra en tidligere uddannelser. Stk. 3. Studieaktiviteter som er gennemført mere end 10 år før optagelse kan ikke meritoverføres. KAPITEL 12 PRAKTIK OG UDVEKSLING 27. Den studerende har på sit 5. eller 6. semester mulighed for enten at tage på praktikophold i arkitektfaget eller på udveksling til en anden arkitektuddannelse. Nærmere regler for et semester med praktikophold, herunder bedømmelse, krav til undervisningsdeltagelse og praktikopgave, er beskrevet i retningslinker for praktikophold, jf. bilag 3. Stk. 2. Praktik- eller udvekslingsophold erstatter semestret Arkitektur og praksisformer uanset om praktik- eller udvekslingsopholdet foretages på den studerendes 5. eller 6. semester. Stk. 3. Praktiksemesteret består af to dele: et praktikophold på 25 ECTS og en praktikopgave på 5 ECTSpoint. Stk. 4. Praktikophold forhåndsgodkendes enten af den praktikansvarlige på det program den studerende er tilknyttet eller af den praktikansvarlige på bacheloruddannelsen. Stk. 5. Praktiksemesteret godkendes enten af den praktikansvarlige på det program den studerende er tilknyttet eller af den praktikansvarlige på bacheloruddannelsen. Dog er det den, der har forhåndsgodkendt et praktikophold, der også skal godkende praktiksemestret. Grundlaget for godkendelsen består af to dele, som den studerende afleverer samlet ved semesterets afslutning: 1) en logbog med en summarisk beskrivelse af praktikopholdets arbejdsopgaver, og 2) besvarelse af en praktikopgave. Stk. 6. Praktikopholdet bedømmes bestået/ikke-bestået. Praktikopgaven bedømmes med karakter efter 7-trinsskalaen. Stk. 7. Studerende som tager i praktik på bacheloruddannelsen kan ikke tage i praktik på kandidatuddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 5 stk. 2. Stk. 8. Udvekslingsophold kan maksimalt udgøre 30 ECTS-point. Stk. 9. Den studerendes studieophold ved anden arkitektuddannelse er forhåndsgodkendt i henhold til udvekslingsaftale mellem den pågældende uddannelsesinstitution og arkitektuddannelsen ved KADK. Stk. 10. Den studerende skal efter endt ophold aflevere dokumentation for beståede eksaminer med angivelse af ECTS- eller årsværksvægtning. 13

14 Stk. 11. Den studerendes studieophold ved anden arkitektuddannelse uden samarbejdsaftale med arkitektuddannelsen ved KADK forelægges studienævnet til forhåndsgodkendelse. Efter endt ophold søges studienævnet om overførsel af merit. KAPITEL 13 ORLOV 28. Den studerende har mulighed for at søge om orlov i op til ét år på bacheloruddannelsen. Orlov gives kun for et helt år og ikke med tilbagevirkende kraft. Dog kan studerende som har bestået de fem første semestre af bacheloruddannelse søge om at få orlov i ét semester, såfremt de ikke tidligere i uddannelsen har fået bevilliget orlov. Stk. 2. Orlov kan tidligst søges når første års moduler er bestået. Stk. 3. Orlov skal bevilges, hvis det er begrundet i barsel, adoption, aftjening af værnepligt eller FNtjeneste, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 37, stk. 2. Stk. 4. Der gives ikke orlov til studier på anden uddannelsesinstitution. Stk. 5. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisning eller i prøver. Stk. 6. Studerende som vender tilbage til uddannelsen efter endt orlov, har ikke krav på at gennemføre uddannelsen efter den studieordning der var gældende, da orloven blev påbegyndt. KAPITEL 14 PROGRAMSKIFT 29. Studerende har to gange om året mulighed for at søge om at skifte program. Ønske om programskift kan kun imødekommes, hvis der er en ledig plads på det program den studerende ønsker at skifte til. Stk. 2. Procedure for ansøgning om programskift findes på KADK s intranet. Stk. 3. Ved programskift overføres alle beståede moduler automatisk til det nye program. KAPITEL 15 DISPENSATION 30. KADK kan, når der foreligger særlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen som alene er fastsat af KADK, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 15 stk. 5. Stk. 2. Ansøgning om dispensation skal indleveres til studieadministrationen på KADK. Ansøgninger behandles af studienævnet. 14

15

Studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Revideret med ændringer gældende

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Revideret med ændringer gældende fra

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole

Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Vedtaget af Skolerådet den 18.6.008 Justeret den 4.9.008 September 008 J.nr. 001105 Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2015 Indhold Indledning Kapitel 1 Adgangskrav

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus

Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus (bachelor- og kandidatuddannelsen) BEK nr 531 af 27/06/2002 (Gældende) LBK Nr. 889

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL... 2 2 UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL...

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2015 Indhold Indledning Kapitel 1 Adgangskrav

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017

Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017 Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen Gældende for efterårssemestret 2017 Udarbejdet 01.08.2017 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab Kapitel 1 Varighed og titel Kapitel 2 Adgangskrav Kapitel 3 Uddannelsens formål Kapitel

Læs mere

Bekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet

Bekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet Bekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet I medfør af 12, stk. 1 og 2, og 21, stk. 2, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9940 9591 Fax 9815 6864 humfak@adm.aau.dk Sagsbehandler: Janus Skjoldborg Tlf. 9940 9602 jms@adm.aau.dk 29. marts 2014 Ref.:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 2, 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk.1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Eksamenskatalog Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2017 Eksamenskatalog Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelser af udprøvning af uddannelseselementer

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne)

Bekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne) Bekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne) I medfør af 12, stk. 1 og 2, og 21, stk. 2, i lov nr. 1362 af 16. december 2014

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER Godkendt den 10. marts 2016 BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring Vejledning for modulet Voksenliv og læring Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Voksenliv og læring på PD i Voksenlæring, bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Centralasien- og Afghanistanstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition)

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 2 Formål og mål for læringsudbytte...

Læs mere

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering og indskrivning...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

MASTER I DESIGN. Formål & kompetencer

MASTER I DESIGN. Formål & kompetencer MASTER I DESIGN STUDIEORDNING Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område nr. 1089 af 16.11.2005. Uddannelsen udbydes af Det Kongelige

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere