Fysisk aktivitet til unge med skizofreni

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysisk aktivitet til unge med skizofreni"

Transkript

1 Fysisk aktivitet til unge med skizofreni Evalueringsrapport af fysisk aktivitet som forebyggelse og behandling af metabolisk syndrom for unge med skizofreni tilknyttet OPUS Rapport udarbejdet af projektfysioterapeuter: Line Linde Munter Kirsten Bjørn Andersen Birgit Linnet Clemmensen Projektleder: Lene Nyboe December 2011

2 Resumé Patienter med skizofreni har en øget risiko for at udvikle metabolisk syndrom (MetS). De foreløbige resultater i et igangværende forskningsprojekt, tyder på, at fysisk inaktivitet er den hyppigste livsstilsrisiko blandt ny-diagnosticerede patienter med skizofreni. Pilotprojektet havde til formål, at øge det fysiske aktivitetsniveau hos patienter tilknyttet OPUS BUC/ OPUS Risskov, samt at undersøge hvordan fysisk aktivitet kan implementeres i OPUS med henblik på et fremtidigt længerevarende projekt. Patienternes fysiske aktivitetsniveau blev signifikant forbedret i projektperioden, og projektets overordnede formål blev således opfyldt. Patienternes forstyrrede kropslige oplevelser faldt betydeligt i projektperioden. Patienter inkluderet i projektet gennemgik standardiserede undersøgelser og tests før og efter intervention med henblik på at kunne måle effekten af interventionen. Opgørelse af den subjektive patientoplevede effekt af interventionen viste; at patienterne generelt oplever, at fysisk aktivitet har en positiv indvirkning på parametre som kropslige forstyrrelser, høre- og tankehallucinationer, humør og fysisk overskud. Erfaringerne viste at individuel skræddersyede tilbud, og en høj grad af fleksibilitet og vedholdenhed, fra fysioterapeutens side, er essentiel for at opnå størst mulig compliance. Anbefalinger i forhold til at implementere fysisk aktivitet i OPUS regi Fysisk aktivitet som forebyggelse og behandling af metabolisk syndrom kræver systematisk og stringent monitorering af blodtryk taljemål og blodprøvesvar. Fysioterapeuter med kendskab til psykiatri bør forestå den superviserede selvtræning, fysisk aktivitet og/eller kropsterapi. Fysioterapeuter skal være fleksible i forhold til træning af patienter i eget hjem og nærmiljø Patienter skal vedholdende støttes i fysisk aktivitet. Patienter skal have information om kommunale fysik aktivitetstilbud og evt. ledsages i forbindelse med opstart af disse tilbud. Aftaler med patienten skal koordineres mellem primær behandler og fysioterapeut. De fysiske aktivitetstilbud bør tilrettelægges, således at patienterne oplever det som overførbart og meningsfuldt. Patienter bør involveres i valg af fysiske aktivitetstilbud. Fysioterapeuter bør inddrages som konsulenter for implementering af fysisk aktivitet. Elektroniske medier kan med fordel bruges som påmindelse og opfølgning på fysisk aktivitet. Patienternes netværk bør inddrages i forbindelse med støtte til fysisk aktivitet.

3 Indholdsfortegnelse 1.Indledning Baggrund Formål med pilotprojekt Projektets organisering Projekt- og metodeudvikling...3 a. Tilrettelæggelse af fysisk aktivitetstilbud...4 b. Beskrivelse af den patientoplevede effekt Projektets resultater...7 a.fysisk aktivitets niveau (PAS/MET værdi)...8 b.taljemål og metaboliske syndrom...9 c.kondital...9 d.kropslige forstyrrelser...10 e.patientoplevede effekt af fysisk aktivitet...10 f. Subjektiv oplevelse af før/efter fysisk aktivitet...13 g.patienternes evaluering af forløb med fysisk aktivitet Diskussion Konklusion og perspektivering...15 Bilagsliste:... Bilag 1: Spørgeskema til fysisk aktivitet (PAS)...18 Bilag 2: Physical activity level (MET værdi)...19 Bilag 3: Spørgeskema til forstyrrede kropslige oplevelser...20 Bilag 4: Interviewguide til kvalitative individuelle interview samt fokusgruppeinterview...23 Bilag 5: Subjektive oplevelser af fysisk aktivitet...26 Bilag 6: Evalueringsskema...27

4 1. Indledning Pilotprojektet blev gennemført i et samarbejde mellem OPUS BUC, OPUS Risskov og Fysioterapeutisk ambulatorium, AUH, Risskov. Pilotprojektet er financieret af SATS pulje midler og blev gennemført i perioden Der blev ansat 3 fysioterapeuter til at varetage den praktiske gennemførsel af projektet. Overlæge Charlotte Emborg, overlæge Jakob Paludan og ledende fysioterapeut Lene Nyboe var ledere af projektet. 2. Baggrund Patienter med skizofreni har en øget risiko for at udvikle metabolisk syndrom (MetS), med deraf følgende øget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme, type-2 diabetes og tidlig død. Udover bivirkninger fra antipsykotisk medicin er livsstilsfaktorer som fysisk inaktivitet, usund kost og tobaksrygning væsentlige medvirkende årsager til udvikling af MetS. Flere nye studier viser en stærk kobling mellem graden af fysisk aktivitet eller kondition og metabolisk syndrom. Desuden viser undersøgelser, at personer med forøget bugfedt, som motionerer regelmæssigt har betydelig lavere risiko for at blive syge af hjerte-karsygdomme end inaktive. I et igangværende ph.d. projekt, Metabolisk syndrom hos patienter med ny-diagnosticeret skizofreni, 1 tyder de første resultater på, at fysisk inaktivitet er den hyppigste livsstilsrisiko blandt ny-diagnosticerede patienter med skizofreni. Således har op til 80 % af de inkluderede patienter i projektet et lavt eller meget lavt fysisk aktivitetsniveau, hvorimod kun omkring halvdelen har usunde kostvaner eller er rygere. Ph.d. projektets resultater tyder også på, at både forstyrrede kropslige oplevelser og negative symptomer er væsentlige årsager til det lave aktivitetsniveau. Det vurderes derfor, at interventioner med henblik på at øge patienters fysisk aktivitetsniveau, samt forebyggelse af inaktivitet vil være et relevant, nyt supplement til den livsstilsintervention, der allerede på nuværende tidspunkt varetages af primærbehandlere i OPUS. Med udgangspunkt i dette ønskede OPUS at igangsætte et projekt, der kunne undersøge hvordan fysisk aktivitet kan implementeres i OPUS, bl.a. med henblik på et eventuelt fremtidigt længerevarende projekt. Den potentielle studiepopulation i projektet var patienter med skizofreni tilknyttet OPUS i BUC eller OPUS, Risskov. Patienter er diagnosticeret efter ICD-10 med skizofreni (F.20), alder år. 1 Ph.d. projekt ved Fysioterapeut, L.Nyboe og Professor, P.Videbech. 1

5 3. Formål med pilotprojekt Hovedformålet med pilotprojektet var at øge det fysiske aktivitet niveau hos patienter tilknyttet OPUS. Pilot projektet skulle desuden udvikle og afprøve metoder til brug for et flerårigt projekt, vedrørende livsstilintervention og forebyggelse af metabolisk syndrom. Mere konkret skulle projektet opfylde følgende formål: Få erfaringer med hvordan fysisk aktivitet som intervention kan/skal organiseres i OPUS regi, herunder etablere samarbejdsrelationer med primærbehandlere og/eller patienters netværk, med henblik på at sikre størst mulig compliance. Beskrive og etablere arbejdsgange, der sikrer at målgruppen tilbydes relevant intervention. Udarbejde manualer for forskellige interventioner, herunder hvordan den kan monitoreres og evalueres. Udarbejde en plan for, hvordan den faglige og den patientoplevede effekt kan beskrives og evalueres. Udarbejde en rapport med beskrivelse af projektets samlede erfaringer. 4. Projektets organisering Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem OPUS BUC, OPUS Risskov og Fysioterapeutisk ambulatorium, AUH, Risskov i perioden Ansvarlige for projektet: Ledende Fysioterapeut Lene Nyboe (projektleder), Overlæge Jacob Paludan Overlæge Charlotte Emborg Projektfysioterapeuter ansat i projektet: Line Linde Munter Kirsten Bjørn Andersen Birgit Linnet Clemmensen. Inklusion Den konkrete intervention var målrettet: Patienter med lavt fysisk aktivitetsniveau uden metaboliske forstyrrelser 2

6 Patienter med metaboliske forstyrrelser patienter med metabolisk syndrom Henvisning, f orsamtale og undersøgelse Patienterne blev henvist til projektet i forbindelse med konferencerne på OPUS eller ud fra primærbehandlernes vurdering. Patienterne skulle indledende og afsluttende undersøges for følgende: Vurdering af fysisk aktivitetsniveau ud fra Physical Activity Scale (PAS) (bilag 1). Scoring af PAS blev ved afslutning omregnet til en MET værdi, som et udtryk for patientens fysiske aktivitets niveau (se bilag 2) Konditionstest (Aastrands 1-punktstest) Vurdering af metaboliske risici: taljemål, blodtryk og sukker- og fedtstofskifte. Data blev delvist indsamlet fra EPJ. Vurdering af forstyrrede kropslige oplevelser (bilag 3). Herudover blev hyppighed i deltagelse og intensitet af de fysiske aktiviteter monitoreret for alle patienter i projektet. I forbindelse med projektopstart besluttedes det desuden, at supplere med en afgrænset funktionsundersøgelse af alle patienter, med henblik på en afdækning af evt. motoriske problemstillinger samt vurdering af patienternes kropslige ressourcer. Endelig var det forud for projektstart besluttet at evaluere den patientoplevede effekt ud fra et kvalitative interview. Efter indledende undersøgelse og samtale fik hver enkelt patient udarbejdet en individuel behandlingsplan. Afhængigt af den enkelte patients specifikke problemstilling kunne den fysioterapeutiske intervention både omhandle kropsterapi, med henblik på at normalisere kropsoplevelse og øge kropsbevidsthed, superviseret fysisk aktivitet, undervisning i træningsfysiologi/psykoedukation samt motiverende samtaler. 5. Projekt- og metodeudvikling Ved opstart af projektet blev der udarbejdet en tidsplan over projektforløbet. Tidsplanen blev benyttet som et oversigts- og styringsredskab i projektperioden. Projektfysioterapeuterne benyttede i projektperioden logbog med henblik på at samle og evaluere projektets procedurer, tiltag og organisatoriske erfaringer. Projektgruppen holdt ugentligt et møde med henblik på planlægning og opsamling af interventionen i projektet. En måned inde i projektforløbet aftalte projektgruppen ligeledes at afholde et ugentligt supervisionsmøde med henblik på udveksling af erfaringer samt generel sparring. Der afholdtes un- 3

7 der projektperioden tre møder med projektledelsen. Projektgruppen deltog på skift i de ugentlige behandlingskonferencer i OPUS og BUC. Såvel behandlerne i OPUS som projektfysioterapeuterne oplevede, at det var givtigt, at fysioterapeuterne deltog i konferencer. Dette gav bl.a. mulighed for, at fysioterapeuten kunne medvirke til en afklaring af, om patienterne skulle henvises til projektet. På trods af grundig information ved projektstart om henvisningsprocedure samt hvilke patienter projektet rettede sig mod, var der løbende behov for at gøre opmærksom på formålet med projektet med henblik på at rekruterer relevante patienter. Det blev desuden tydeligt, at der især på BUC var et ønske om at inddrage projektfysioterapeuterne i udredning og behandling af patienter, der lå udover projektets formål. Projektgruppen havde iøvrigt løbende kommunikation med sekretær i BUC for at finde frem til hensigtsmæssige arbejdsgange i forhold til skriftlig dokumentation og registrering af patientforløb. a. Tilrettelæggelse af fysisk aktivitetstilbud: Den fysioterapeutiske intervention omfattede både individuelle- og gruppetilbud. Individuelle tilbud Behandling foregik på og i området omkring Universitetshospitalets Riskov (AUHR), hjemme hos patienterne og i deres nærmiljø. Patienterne blev desuden støttet i opstart og deltagelse i forskellige kommunale fysiske aktivitetstilbud rettet til målgruppen. Projektfysioterapeuterne oplevede et øget fremmøde, hvis patienten via sms fik en påmindelse om aftalen hos fysioterapeuten, og hvis behandlingstiden lå i forlængelse af anden aftale på matriklen. Udover fysioterapeutens opbygning af alliance med patienten var det projektgruppens erfaring, at en tæt kontakt med primærbehandler, som har ugentlig kontakt med patienten og ofte kender patienten særdeles godt, havde positiv betydning for behandlingsforløbet. Det kunne handle om faglig sparring og erfaringsudveksling fra behandlingsforløb, støtte i forbindelse med at hente eller bringe patienten eller koordinering af aftaler, da nogle patienter havde lettere ved at komme til fysioterapi end til primærbehandler og omvendt. For nogle patienter havde samarbejde mellem fysioterapeuten og pårørende stor betydning, da de pårørende herved begyndte at støtte patienterne, i at komme afsted til fysisk aktivitet. Flere patienter havde af forskellige årsager svært ved at komme afsted første gang til de kommunale tilbud. Det viste sig, at være af stor betydning, at projektfysioterapeuterne i nogle tilfælde fulgte patienterne afsted de første gange til kommunale tilbud, hvorefter patienterne selv kunne tage afsted. Undervejs i projektet blev det tydeligt, at en del af patienterne ikke kendte det område og de 4

8 muligheder for fysisk udfoldelse, som var i deres nærmiljø. Flere patienter var f.eks. overraskede over, at skoven eller havet lå i gå-afstand fra deres bopæl. Det var derfor vigtigt, at projektfysioterapeuten havde kendskab til patientens nærmiljø, herunder fysiske aktivitetstilbud i nærmiljøet, for sammen med patienten at afdække disse muligheder, hvis patienten var motiveret herfor. Det var vigtigt, at fysioterapeuten var vedholdende i sin kontakt med patienterne, og ikke opgav eller afsluttede patienter efter få udeblivelser, da både negative og positive symptomer kan gøre det vanskeligt for patienten at overholde indgåede aftaler. Projektgruppen oplevede, at det gav god mening med superviseret selvtræning, og at det i højere grad kunne indtænkes i forhold til at støtte patienterne i fysisk aktivitet. Gruppetilbud Projektgruppen udarbejdede ved opstart af projektet fire ugentlige holdtilbud. 1. Træning i hospitalets træningscenter, hvor pårørende kunne deltage sammen med patienten. 2. Motionshold. 3. Cykelhold. 4. Motionshold for indlagte BUC patienter. Patienterne havde samtidig adgang til øvrige holdtilbud i Fysioterapien på AUH-R, herunder, mild bevægelse, afspænding, træning i træningscenter. De fysiske aktivitetstilbud i projektet blev beskrevet i en pjece, som blev udleveret til OPUS, primærbehandlere og patienter. Kommunale tilbud Projektgruppen lavede i projektperioden elektronisk oversigt over kommunale fysiske aktivitetstilbud i Aarhus og omegn (for OPUS voksne) samt hele Region Midtjylland (for BUC patienter). I forbindelse med afdækning af kommunale tilbud i Region Midtjylland viste det sig, at der i Aarhus kommune generelt er mange tilbud til sindslidende. Derimod er udbuddet af kommunale tilbud til de unge mellem år udenfor Århus kommune meget begrænset. Organisering af tilbud til patienterne i den vestlige del af regionen Da BUC dækker hele Region Midtjylland, havde projektgruppen kontakt med patienter, der boede for langt væk til at have forløb på AUHR. Projektgruppen besluttede at samle de relevante patienter på Herning Sygehus til samtale og undersøgelse. Patienterne blev undersøgt på lige fod med de andre patienter, dog blev der ikke foretaget konditest, da der ikke var en testcykel tilgængelig. Der 5

9 var op til disse undersøgelser udarbejdet en oversigt over fysisk aktivitetstilbud til målgruppen i Region Midtjylland. Med udgangspunkt i den indledende undersøgelse blev der udarbejdet individuelle behandlingsforslag. Den primære intervention til disse patienter bestod primært af 1-2 behandlinger i nærmiljø samt opfølgende mail- eller telefonkontakt. Fysioterapeuten havde i disse forløb samarbejde med primærbehandler og til tider bostøtte og fungerede som konsulent i forhold til hvilken indsats, der var behov for på det fysiske område. b. Beskrivelse af den patientoplevede effekt For at beskrive og evaluere den patientoplevede effekt blev der foretaget følgende: 1. Kvalitative interview Der blev lavet et fokusgruppeinterview med 3 patienter. Det blev desuden besluttet at foretage semistrukturered interview med 3 patienter. Formålet med de 3 individuelle interview var, at få et uddybet beskrivelse af den patientoplevede effekt af den fysioterapeutiske intervention.. Projektgruppen udarbejdede en interviewguide til henholdsvis fokusgruppe- og de individuelle interview (se bilag 4). Da tiden ikke tillod en transkribering m.m. af interviewene, valgte projektgruppen at høre interviewene igennem, og trække de berørte emner og mest gennemgående svar frem. 2. Subjektive oplevelser før/efter fysisk aktivitet ( bilag 5) Projektgruppen vurderede en måned inde i projektet, at det ville være relevant at lave et spørgeskema i forhold til patienternes subjektive oplevelse af fysisk aktivitet før og umiddelbart efter behandlingen. Skemaerne blev efterfølgende benyttet ved opstart og afslutning af hver behandling. Spørgeskemaet blev desuden benyttet, som et terapeutisk redskab til patienterne, med henblik på en bevidstgørelse af deres kropslige signaler og effekten af fysisk aktivitet. 3. Evalueringsskema (bilag 6) Projektgruppen udarbejdede ved afslutning af patientforløbene et skriftligt evalueringsskema. Der blev spurgt til følgende: Hvordan forløbet med fysisk aktivitet havde været. Eventuelle forandringer umiddelbart efter træning. Eventuelle forandringer efter hele forløbet. 6

10 6. Projektets resultater Der blev henvist i alt 43 patienter til projektet. En patient udgik af projektet, da vedkommende faldt udenfor projektes målgruppe. Fem patienter udgik efter eget ønske undervejs i forløbet på grund af manglende overskud eller motivation. Der har således været 37 patienter med i projektet. Ovenstående samt fordelingen af patienter i OPUS/OPUS i BUC og antal hel/delvis undersøgte illustreres i flowchart herunder. De enkelte patientforløb var individuelt tilpasset, og der var stor variation i forløbenes varighed og intensitet. Nogle af patienterne havde lange forløb, og modtog superviseret træning og/eller individuel kropsterapi af en fysioterapeut en til to gange ugentligt, og andre modtog kun fysioterapeutisk tilbud få gange i hele projektperioden. Hos de patienter, som ikke blev behandlet så hyppigt, bestod interventionen i stor udstækning af superviseret selvtræning, ledsagelse i forbindelse med opstart af kommunalt tilbud, samt vejledning via mail og telefonisk kontakt. Koordinering af intervention med patient og primærbehandler, bostøtte og pårørende fyldte en væsentlig del i projektgruppens arbejde. Under projektperioden afholdtes et ugentligt motionshold på BUC, hvor der gennemsnitlig deltog to til fire patienter. Træningscenter tilbudet havde tre til seks deltagere gennem hele projektperioden. Tilbuddet om at have en pårørende med i træningscentret blev brugt i begrænset omfang. På cykelholdet var der gennem projektperioden én deltager. Motionsholdet blev nedlagt efter fem uger 7

11 på grund af for få deltagere. a. Fysisk aktivitets niveau (PAS/MET værdi) Af tabel 1 fremgår det, at patienternes fysiske aktivitetsniveau (MET) i projektperioden er steget signifikant. Tabel 1 : Karakteristika af inkluderede patienter Køn Kvinder Mænd Alder (år) Diagnose F Patienter med skizofreni ( N=42) Alder (år) 21.7(15/29) Diagnoser F.20.0 F20.1 F.20.3 F.20.6 Aktivitetsniveau før (n=40) (MET) (median;range) Aktivitetsniveau efter (n=35) (MET)(median;min/max) Taljemål før (cm)(n=35) (median;min/max) Taljemål efter (cm)(n=27) (median;min/max) Kondition før (n=30) (median;min/max) Kondition efter (n=20) (median;min/max) * statistisk signifikant (1.00/2.11) Wicoxons signed rank test (p-værdi) 1.31(1.00/2.18).029* 93 (68/137) 91(32.1/130) (13/49) 28.9 (16.8/51.5).98 Der er stor afstand fra den mindst fysisk aktive patient, til den mest fysisk aktive patient (1,00-2,18). Den mindst fysisk aktive patient ligger uden for kategorien meget lav aktivitets niveau. MET værdierne i tabel 2 er inddelt i kategorierne meget lavt, lavt og moderat og patienterne i projektet blev placeret indenfor disse tre kategorier. Det ses at 35 af patienterne i projektet havde et fysisk aktivitetsniveau, som kan sammenlignes med en kørestolsbrugere eller med personer med primært stille siddende arbejde. 8

12 Tabel 2: Patienternes (N =38) fysiske aktivitetsniveau (MET): Fysisk aktivitets niveau Meget lav (1,1-1,2):( sengeliggende, sidde i kørestol) 26 Lav (1,3-1,5): (mest siddende arbejde, meget få fritids aktiviteter) 9 Moderat (1,6-1,7): (mest siddende. aktiviteter, men perioder med moderat aktivitet) Antal patienter 3 b.taljemål og metaboliske syndrom Der er målt taljemål på 33 patienter. Som det fremgår (tabel 1) er patienternes taljemål gennemsnitlig faldet med to cm i projektperioden. Dette er ikke statistisk signifikant, men har stor klinisk betydning. Opgørelse af de individuelle målinger viste, at tre patienter, har rykket sig under grænseværdien for metabolisk syndrom (MetS). Der er i perioden ikke nogen, som har rykket sig over grænseværdien. Blodprøver med relevans for måling af MetS samt blodtryk tages hver 6. måned i OPUS. Da disse målinger ikke korrelerer med opstart og afslutning af projektforløbet, er det ikke muligt, at sige noget om udviklingen af MetS i projektperioden. Det er i stedet opgjort hvor mange patienter, der har MetS sammenlagt i projektperioden udfra de sidste målinger. Opgørelserne er forbundet med den usikkerhed, at taljemål og blodprøvesvar/blodtryk ikke er målt samtidig. Ud fra IDF s definition på MetS har 21 patienter i projektet forøget taljemål og heraf har 9 af disse patienter vist sig at have MetS. For 2 patienter er der ikke taget blodtryk eller blodprøver i projektperioden, og det vides derfor ikke, om disse har MetS. De resterende 10 patienter opfyldte ikke kriterierne for at have MetS. c. Kondital Af 31 patienter som fik foretaget konditest, havde 22 patienter et kondital som lå indenfor kategorierne lavt eller meget lavt ved opstart af projektet. De resterende ni patienter lå i kategorien middel. Patienternes kondital har ikke ændret sig statistisk signifikant i projektperioden (tabel 1). På individuelt niveau fremgår det af tabel tre, at ni ud af de 19 patienter, har skiftet kategori i projektperioden. tre patienter rykker to kategorier op, og forbedrer således deres kondital markant i projektperioden, en patient rykker en kategori op. fem patienter rykker en kategori ned og har således forringet deres kondital lidt. 9

13 Tabel 3: Kondital for testet og retestede patienter(n=19) i projektperioden ved projektets opstart og afslutning: Kondital Meget lavt Lavt Middel Højt Opstart Afslut d. Kropslige forstyrrelser De overordnede resultater fra undersøgelse af kropslige forstyrrelser viste at: Næsten halvdelen af patienterne gav udtryk for, at deres forstyrrede kropslige oplevelser medfører, at de er mindre fysisk aktive. De sensoriske (cenestiske) forstyrrelser som kulde/varme oplevelser, svimmelhed, elektricitet i kroppen, abnorm tyngde- eller lethedsfølelse er den hyppigst forekommende kropslige forstyrrelse. De kropslige forstyrrelser ændrede sig i løbet af projektperioden, således at patienterne fik betydeligt færre kropslige forstyrrelser (se tabel 4). Tabel 4: Ændringer i kropslige forstyrrelser efter intervention (N=32) Forstyrrede kropslige oplevelser Uændret Faldet Øget Morfologiske forandringer Kropslig fremmedoplevelse Cenestiske oplevelser Kropslig desintegration Hypokondriske ideer Motoriske forstyrrelser e. Patientoplevede effekt af fysisk aktivitet Der blev inviteret syv deltagere til fokusgruppeinterview, to fra BUC og 5 fra OPUS voksne. På grund af afbud deltog kun to fra OPUS voksne og 1 fra BUC. De tre tre individuelle interviews blev gennemført som planlagt. Nedenstående er en sammenskrivning af fokusgruppeinterview, og af de tre kvalitative individuelle interviews. Interviewene er opdelt i overordnede temaer med relevans for projektet. Patienternes oplevelser af fysisk aktivitet i projektet Generelt gav patienterne udtryk for at fysisk aktivitet påvirker dem positivt både fysisk og mentalt; 10

14 som én udtrykte det,..et lille skub, den korrekte vej.. Der beskrives dels kropsligt velbehag,..giver afslappet følelse i kroppen,..tilpashedsfornemmelse i kroppen Én gav udtryk for at blive mere glad af at træne, en anden, at det hjalp på de negative tanker, og en tredje beskrev her påvirkningen på hendes hørehallucinationer,..jeg får mere ro i hovedet...så kan de godt lige holde mund lidt (stemmerne). Et par patienter beskrev også negative oplevelser ved deltagelse i fysisk aktivitet.. Disse handlede dels om besværlighederne med fysisk aktivitet efter at have taget meget på..hårdt og man bliver forpustet og dels om, hvordan den sløvende effekt af psykofarmaka kunne give ubehag under træning...så nogle gange får man det ret dårligt, når man træner...man får svært ved at holde øjnene åbne. Fysisk aktivitets indflydelse i patienters hverdag Flere patienter gav udtryk for, at fysisk aktivitet har skabt indhold/aktivitet i deres hverdag:..jeg løb sammen med..(fysioterapeut)..og nu er jeg begyndt at løbe derhjemme også. Én mente det har hjulpet på hans sygdom og begrunder dette i...det har ført mig tilbage til nogle mønstre jeg kender, fra da jeg var rask. Motivation for fysisk aktivitet Patienterne kom ind på forskellige faktorer, der har betydning for deres motivation. Tidligere erfaringer med fysisk aktivitet, og effekten af denne blev trukket frem, som en motiverende faktor,..man får det jo bedre, når man motionerer, så man har overskud til mere...den overskud kunne jeg godt bruge, hvis jeg skulle i gang med at studere videre, så det synes jeg er en af de store motivationsfaktorer.. For én patient tillægges træningen værdi, og motivationen vækkes ved, at aktiviteten er meningsfuld. Der var i dette tilfælde tale om træning af cykeltur til banko, som patienten gik til, i stedet for en tilfældig cykeltur i hospitalsområdet. Belønning i forbindelse med vægttab virkede motiverende for én patient:..når jeg har tabt ti kilo, så må jeg få en ny tatovering.. Patienter skrev også demotiverende faktorer:..når jeg har taget lidt på, det synes jeg det er træls, når man er fysisk aktiv ;..min medicin den er sådan meget sløvende, så nogle dage får man det ret dårligt når man træner..man får svært ved at holde øjnene åbne og sådan..det er noget af det, der ikke har været så rart Støtte til fysisk aktivitet Flere omtalte dét at have en støtteperson i forbindelse med fysisk aktivitet, som givtigt...imens jeg 11

15 har været her, så er jeg kommet over det sværeste, der i starten, hvor man ikke er så god til det, og så er det nemmere at gøre det derhjemme, når man kan mærke man er kommet lidt fremad. I forhold til hvad der har haft betydning for at komme afsted til fysisk aktivitet, gav én af patienterne udtryk for, at..det betyder noget, at der er én, der venter på mig.. En anden sagde..hvis vi bliver kørt derhen er det lettere. og én påpegede, at..det gav stor tryghed at blive fulgt afsted første gang.. Det at der ydes et vist pres( spark bagi, Pisk ) omtaltes positivt. Og en patient udtalte, at når dette pres manglede, kan det medføre, at..man kan ligge hjemme på sofaen, hvis man vil, og at det er ligegyldigt.. Beskeder på mobiltelefon ; sms, er benyttet som påmindelse og kommunikationsredskab og brugen af sms blev kommenteret positivt: rart med en reminder, de minder mig om, at jeg skal afsted..jeg kan godt glemme det, rart at der bliver fulgt op på træningen..det giver mig en tryghed om, at alt går som det skal. Det blev for flere af patienterne oplevet som en afgørende hjælp, at der havde været mulighed for træning i hjemmet, samt foregået kørsel til træningsaktiviteter. To af de interviewede lagde vægt på familiens støtte i forbindelse med fysisk aktivitet. Én udtalte i den forbindelse: Det er lidt svært at holde sig selv i gang, men så har jeg min mor til at skubbe mig. Indhold i fysiske aktivitetstilbud Der blev lagt vægt på variationen af tilbud og en meget individuelt tilrettelagt indsats. I forhold til tidspunkt for aktiviteterne kommenterede flere, at disse godt måtte være sidst på eftermiddagen eller om aftenen. For mange havde det positiv betydning, at træningen foregik i psykiatrisk regi: Jeg synes det er nogle gode tilbud..at det ikke gør noget, at man har det svært., Jeg synes også det er dejligt at være sammen med andre mennesker som har skizofreni, for man kan nemt synes man er lidt mærkelig..havde jeg det lidt mærkeligt over at skulle være på en fodboldbane igen, men det gav mig en tryghed at vide, der er måske også nogle andre her, der har været nogenlunde det samme igennem. For en patient havde dette ændret sig, betød noget i starten men ikke mere.. og for en anden havde det betydning, at deltagerne var fra OPUS, Når jeg har været i træningscenteret har det været mennesker fra hele hospitalet. Jeg ville kunne lide det, hvis det var sådan lidt mere OPUS. To interviewpersoner havde i projektforløbet opstartet fysisk aktivitet i kommunalt målrettet tilbud. De havde begge positive oplevelser med dette. Én udtaler følgende om forløbet,..det har været rigtig godt..før da vidste jeg ikke, der var noget, der hed Frem aktiv, og at man kunne tilmelde 12

16 sig det og gå til svømning og sådan...jeg har altid gerne ville svømme. Siden jeg var lille har jeg jo svømmet, så jeg vil gerne i gang igen, og det er jeg kommet nu.. Omkring tilknytning til fysioterapeut i forløbet i tillæg til primærbehandler udtales, Godt at det er delt op, en til at snakke med og én til at svinge pisken, En mente det har været lidt meget at skulle møde op til, og en tredje havde behov for lidt tid til at åbne op over for nye mennesker. Flere tillagde det værdi, at der er en vejleder i forbindelse med opstart af fysisk træning. f. Subjektiv oplevelse af før/efter fysisk aktivitet Ud af de 42 patienter udfyldte 18 skemaet vedrørende kropsoplevelse før og efter fysisk aktivitet. Før fysisk aktivitet gav halvdelen udtryk for at føle sig trætte, tunge, udmattede. Omkring 2/3 af patienterne oplevede, at få det bedre efter fysisk aktivitet. Et par patienter oplevede ikke at fysisk aktivitet ændrede deres kropsoplevelse og knap 1/3 af patienterne oplevede, at de fik det dårligere lige efter fysisk aktivitet. g. Patienternes evaluering af forløb med fysisk aktivitet I alt 30 har besvarede evalueringsspørgsmålene ved henholdsvis afkrydsning og supplerende beskrivelser.; heraf beskrev 27 patienter gode oplevelser i forløbet: Godt at få gode ideer og råd til vægttab. Det har været rigtig godt, det hjælper min sygdom godt på vej mod det bedre. Jeg synes forløbet har været rigtig godt, mange muligheder for hjælp til det jeg gerne vil have hjælp til. Har tænkt mere på min holdning og også min vejrtrækning. To patienter kan ikke mærke hverken godt eller dårligt, og én havde en dårlig oplevelse af forløbet: Det har været svært, hårdt, ubehageligt og meningsløst. Der er ingen forskel. Umiddelbart efter træning Patienterne oplevede størst effekt umiddelbart efter træningen. Halvdelen af patienterne oplevede en positiv forandring af humør og fysisk overskud. 9 oplevede ændring i anspændthed, kropsfornemmelse og søvn, 7 patienter oplevede forandring i forhold til koncentration og socialt/mestring af symptomer. Oplevet forandring efter hele forløbet Efter hele forløbet oplevede 9 af patienterne en positiv forandring i forhold til fysisk overskud. 7 patienter svarede, at de efter hele forløbet oplevede en forbedring af søvn, humør og koncentration. 13

17 7. Diskussion Det overordnede formål med pilotprojektet var at øge patienternes fysiske aktivitetsniveau. Resultatet viser, at patienterne øgede deres aktivitetsniveau signifikant. Dette stemmer overens med, at patienternes taljemål generelt faldt i projektperioden. Dog faldt patienternes kondital generelt lidt i projektperioden, hvilket ikke umiddelbart hænger sammen. Én forklaring kan være, at forbedring af kondital er forbundet med en vis latenstid, således at konditallet ikke stiger umiddelbart efter en øgning af fysisk aktivitets niveau Som det fremgår af rapporten, er en del af patienterne enten ikke testet eller retestet, i forhold til nogle af de planlagte undersøgelser. Dette har der været flere grunde til: Patienter kommer ikke til aftalerne, retest er lavet telefonisk, patienternes modvillighed overfor enkelte tests, patienterne behandles i hjemmet eller på Herning Sygehus, tekniske problemer med kondicykel, fejlslåede konditests, én patient med kognitive vanskeligheder, én patient havde dårlig knæ, én havde begrænset udgang fra afdelingen, og èn med forværring af skizofreni-symptomer. På trods af at disse uregelmæssigheder i dataindsamlingen mindsker styrken af de kvantitative data, har det været muligt at påvise statistisk signifikant forbedring af det fysiske aktivitetsniveau. Som det fremgår af projektprotokollen, var en af interventionerne, at der skulle tages blodprøver med relevans for MetS, samt måles blodtryk ved opstart og afslutning af projektet. Disse undersøgelser/prøver skulle tages i OPUS. Et stykke inde i projektperioden blev det klart for projektpruppen, at dette overordnet ikke var koordineret i projektledelsen. Blodprøver og blodtryk blev således taget, som de plejede hver ½ år, hvilket ikke stemte overens med tidsintervallet i projektet. Dette medførte, at en evt. udvikling af MetS i projektperioden ikke var mulig at følge. For to af patienterne var blodprøver og blodtryk ikke taget i projektperioden. I projektperioden blev vigtigheden af en systematik i forhold til undersøgelse for MetS således tydelig. Selv i projektperiodens forholdsvis afgrænsede periode rykkede taljemål, kondital og PAS sig markant hos nogle af patienternes. I henhold til forebyggelse og behandling af patienter med MetS, er det vigtigt, at fysioterapeuterne regelmæssigt foretager disse målinger. Det er ligeledes vigtigt, at der sker en tværfaglig koordinering af øvrige parametre(blodprøver) med betydning for MetS. I projektet er anvendt flere spørgeskemaer, som er blevet administreret som strukturerede eller semistruktureret interview. I både PAS og spørgeskema vedrørende forstyrrede kropslige oplevelser er det delvist åbent, hvordan det enkelte spørgsmål formuleres. Dette kan medføre en forskellighed i forhold til måden at spørge på, hvilket kan give en usikkerhed i forhold til de svar, som gives. For at opnå mest mulig stringens, har projektgruppen hver især fra start observeret en erfaren udspørger på området. For at skabe yderligere stringens kunne projektmedarbejderne have benyttet sam-rating 14

18 i højere grad. De kvalitative interview er ikke blevet bearbejdet og analyseret dybdegående. Projektgruppen har dog forsøgt at minimere egen forforståelse, ved at bearbejde interviewene i fællesskab. Der er blevet trukket såvel positive som negative udtalelser frem fra interviewene, med henblik på at få så dækkende en fremstilling af patienternes perspektiv, som muligt. Den patientoplevede effekt af projektforløbet er udelukkende lavet med de patienter, som har haft god compliance. Det ville være relevant også at inddrage patienter, der faldt fra undervejs. Ligeledes kunne man overveje at inddrage pårørende, da de måske kan se forandringer, som patienterne ikke selv kan se. Det er projektfysioterapeuternes oplevelse, at der kan være en diskrepans mellem patienters udmelding og fysioterapeutens observation. I flere situationer efter fysisk aktivitet kunne fysioterapeuten således se en markant forandring (forbedring) hos patienten, som den enkelte patient ikke selv kunne mærke eller udtrykke. Fremmøde på de igangsatte hold blev, dog undtaget træningscenteret, forholdsvis begrænsede. I forhold til udtalelserne i interviewene skyldtes dette ikke manglende lyst til at deltage i en gruppe. Projektgruppens erfaring var, at det tager tid at starte en gruppe op. Det kunne i nogle tilfælde have været en fordel, at patienten modtog individuel fysioterapi nogle gange, inden de overgik til et gruppetilbud, med henblik på at opnå en god alliance og compliance. Desuden besluttede projektgruppen på forhånd, hvilke gruppetilbud der skulle igangsættes. Det kunne måske have været en fordel, at vente med opstart af grupperne, indtil projektfysioterapeuterne havde fået nogle erfaringer med patienternes ønsker og interesser i forhold til fysisk aktivitet, med henblik på i højere grad at kunne inddrage patienternes erfaringer og ønsker i valg af projektets gruppetilbud. Dette tillod projektets varighed dog ikke. Et tæt samarbejde med primærbehandler fra OPUS er af stor betydning for behandlingsforløbet. Projektet har medført, at de inkluderede patienter har haft to tætte kontaktpersoner (fysioterapeut og primærbehandler), hvilket enkelte patienter har oplevet som en stressfaktor. I forhold til de patienter, som ikke magter flere kontakter, kan det være en fordel i endnu højere grad at tænke aktiviteter, som f.eks. gåture, cykelture m.m. ind som en integreret del af den behandling, patienterne modtager fra deres primærbehandler. I forhold til patienter der er præget af mange negative symptomer, er dette desto vigtigere, da denne patientgruppe har behov for massiv støtte i forhold til at komme i gang med fysisk aktivitet. Et sådan tiltag er ligeledes hensigtsmæssigt, i forhold til langstidseffekt, da fysioterapeuten i modsætning til primærbehandler intervenerer i en afgrænset periode. På den anden side er der også flere patienter, som har givet udtryk for, at det er rart, at det er en anden end primærbehandleren, som tager sig af den kropslige tilgang til behandlingen, som f.eks. fysisk aktivitet. 15

19 Fremadrettet kunne fysioterapeuten evt. have en konsulentfunktion i forhold til primærbehandlerne i OPUS, med henblik på at øge det fysiske aktivitetsniveau hos patienterne. 8. Konklusion og perspektivering Patienternes fysiske aktivitetsniveau blev signifikant forbedret i projektperioden, og projektets overordnede formål blev således opfyldt. Dette resultat skal ses i lyset af, at den intervention patienterne modtog var meget forskellig, både hvad angår interventionsperiode, hyppighed og intensitet. Næsten halvdelen af patienterne gav udtryk for, at deres forstyrrede kropslige oplevelser medfører, at de er mindre fysisk aktive. Patienternes kropslige forstyrrelser faldt betydeligt i projektperioden. Det var ikke muligt at lave en opgørelse over udviklingen af MetS i projektperioden, da der overordnet manglede en koordinering af undersøgelser med relevans for MetS. Projektgruppens erfaring er, at det er nødvendigt med stringens og sytematik i måleparametre med henblik på undersøgelse, forebyggelse og behandling af MetS, hvilket fremadrettet kræver en større grad af overordnet tværfaglig koordinering. Erfaringerne i projektet viser, at individuelt skræddersyede tilbud, nært samarbejde med primærbehandler samt fleksibilitet og vedholdenhed fra fysioterapeutens side er faktorer, der øger patienternes compliance. Inddragelse af patienterne i forbindelse med valg af fysisk aktivitetstilbud kan medvirke til at øge patienternes motivation. Information og rådgivning vedrørende kommunale fysiske aktivitetstilbud samt fysioterapeutisk ledsagelse i forbindelse med opstart gør en forskel og skaber tryghed. Brug af sms og mail som påmindelse, samt koordinering af aftaler med primærbehandlere har en positiv indvirkning på patientens fremmøde. For nogle patienter har fysioterapeutens mobilitet, som giver mulighed for at behandle i patientens hjem og nærmiljø, afgørende betydning for om de kommer i gang med et forløb med fysisk aktivitet. Opgørelse af den subjektive patientoplevede effekt af fysisk aktivitet viser, at patienterne generelt oplever, at fysisk aktivitet har en positiv indvirkning på parametre som forstyrrede kropslige oplevelser, høre- og tankehallucinationer, humør og fysisk overskud. Nogle patienter gav udtryk for, at fysioterapiens tilbud med fordel kunne ligge om eftermiddagen eller om aftenen. Pilotprojektets resultater viser relevansen af en fysioterapeutisk indsats i forbindelse med at øge OPUS-patienters fysiske aktivitetsniveau. Projektets relativt korte varighed skabte en begrænsning i forhold til hvor langt patienterne er nået i interventionsprocessen, og flere patienter giver udtryk for, at interventionsperioden er for kort. 16

20 Et fremtidigt længerevarende projekt vedførende afdækning af effekten af et fysisk aktivitetstilbud til unge med skizofreni, med henblik på behandling og forebyggelse af MetS, ses derfor relevant. Med baggrund i den patientoplevede effekt vil det desuden være yderst relevant også at undersøge, hvilken betydning deltagelse i fysisk aktivitet har for patienternes negative og positive symptomer, for patienters generelle funktionsniveau og for patienters livskvalitet. 17

21 Bilag 1 18

22 Bilag 2 Physical activity level VERY LOW : Lying in bed, sitting in a wheelchair LOW: Mostly sitting work, very few leisure-time activities MODERAT: Mostly sitting activities but periods with moderate activity, some leisure-time activity MET value

23 Bilag 3 Undersøgelse af forstyrrelser i kropsoplevelsen: Scoring af spørgsmål: 0Fravær af det respektive symptom 1Tidligere, men ikke nuværende oplevelse af symptomet 2En ikke generende grad af symptomet 3En klart patologisk grad af symptomet 4En ekstrem grad af symptomet. Morfologisk ændring Som om -oplevelser eller reelle oplevelser af formindskelse eller sammensnøring af enkelte kropsdele, eller oplevelse af kropsdele eller hele kroppen bliver tyndere, kortere, større, bliver presset ned eller forsvinder 0Ingen oplevelse af morfologisk forandring 1Har måske oplevet morfologiske forandringer, men kan kun huske det vagt eller kun oplevet det få gange tidligere i livet 2Har oplevet morfologisk forandringer(mindst 3 gange), men ikke regelmæssigt og er ikke generet heraf 3Morfologiske forandringer er tilstede dagligt i længere perioder eller hyppigt. Giver nogen gene i dagligdagen 4Næsten konstant tilstede. Opleves stressende, som kilde til lidelse og dysfunktion Kropslig fremmedoplevelse Kroppen eller dele af den oplevelse som ændrede, fremmede, livløse, isolerede, adskilte fra hinanden, fejlplacerede eller ikke-eksisterende 0 Ingen kropslig fremmedoplevelse og har aldrig oplevet dette 1Har måske oplevet kroppen som fremmed, men kan kun huske det vagt eller har kun oplevet det få gange tidligere i livet. 2Har oplevet kroppen som fremmed/ændret, men dette har ikke været regelmæssigt, og har ikke været generet heraf. Har oplevet dette mindst 3 gange. 3Har hyppige oplevelser af kropslig fremmedoplevelse som giver nogen gene i dagligdagen 4Næsten konstant tilstede. Opleves stressende, angstprovokerende, og er kilde til lidelse og dysfunktion. Cenestistiske oplevelser Usædvanlige sensoriske oplevelser i hele eller dele af kroppen (ofte i ekstremiteter) som følelsesløshed, stivhed, vattet eller død følelse, usædvanlige smerteoplevelser, migrerende, termiske, elektriske fornemmelser, oplevelse af abnorm tyngde (lethed, svæven, løft af kroppen), svimmelhed, dysæstesier. 0Ingen cenestesier og har aldrig oplevet nogle af disse 1Har måske haft cenestesier, men kan kun huske dette vagt eller kun oplevet det få gange 20

24 tidligere i livet 2Har haft cenestesier, men ikke vedvarende og ikke været generet heraf. Mindst oplevet dette 3 gange 3Hyppige centestesier, som giver nogen gene i dagligdagen. 4Næsten konstant tilstede. Opleves stressende og er kilde til lidelse og dysfunktion Kropslig desintegration Oplevelser af kropslig desintegration eller opløsning, som om kroppen falder fra hinanden, går i stykker eller forsvinder 0Har Ingen oplevelser af kropslig desintegration og har aldrig oplevet dette 1Har måske oplevelser af kropslig disintegration, kan kun huske det vagt eller har kun oplevet dette få gange tidligere I livet 2Har oplevet at kroppen gik i opløsning/faldt fra hinaden/gik i stykker eller forsvandt. Ikke generet heraf. Mindst oplevet dette 3 gange 3Hyppige oplevelser af kropslig desintegration, som giver nogen gene/lidelse 4Næsten konstante oplevelser af kropslig desintegration. Opleves stressende og er kilde til lidelse og dysfunktion. Hypokondriske ideer Overdreven bekymring for den kropslige sundhed og urealistiske forestillinger om fysisk sygdom 0 Ingen overdreven bekymring for den kropslige sundhed og har aldrig haft dette 1Har måske overdreven bekymring for den kropslige sundhed og kun været optaget heraf få gange tidligere i livet 2Mener at have en fysisk sygdom, men kan lejlighedsvis overbevises om det modsatte 3Overdreven reaktion på forestillinger om betydningen af mindre kropsligt ubehag. Overdreven frygt for fysisk sygdom. 4Invaliderende eller bizarre hypokondriske ideer (fx at kroppen rådner, eller at man ikke har haft afføring i flere måneder) Motoriske forstyrrelser Oplevelser af at motorisk forstyrrelse som motorisk svækkelse, motorisk blokering, deautomatisering af bevægelse 0Ingen oplevelser af ændret motorisk funktion og har aldrig haft det (kroppen fungerer som vanligt) 1Har måske haft oplevelser af at kroppen fungerer anderledes, kan kun huske dette vagt eller har kun oplevet dette få gange tidligere i livet 2Lejlighedsvis oplevelse af forandret motorisk funktion. Mindst oplevet dette 3 gange 3Hyppige oplevelser af motorisk forstyrrelse, som er generende i dagligdagen. 4Næsten konstante motoriske forstyrrelser. Opleves stressende og er kilde til lidelse og dysfunktion 21

25 Undersøgelse af forstyrrelser af kropsoplevelse Item Score Kommentar Morfologisk forandring Kropslig fremmedoplevelse Cenestiske oplevelser Kropslig desintegration Hypokondriske ideer Motoriske forstyrrelser Har dine kropslige forstyrrelser betydet at du er : Mere fysisk aktiv Mindre fysisk aktiv Uændret fysisk aktiv 22

26 Bilag 4 Individuel kvalitativ interview - semistruktureret Emne Spørgsmål Uddybende spørgsmål Indledningsvis Patientoplevelser af FA Hvilke tilbud vedr. fysisk aktivitet har du deltaget i? Hvad betyder det for dig at være fysisk aktiv? (vægt, velvære, sundhed, socialt) Hvordan er det for dig, at være fysisk aktiv? Har du meldt afbud/udeblevet? Hvad har grunden været? Hvad motiverer dig til at være fysisk aktiv? Hvad forhindrer dig?/hvad er svært? Fortæl eventuelt om en oplevelse (god/dårlig) du har haft med fysisk aktivitet. Indhold i tilbud Støtte til FA Hvilke tilbud vedrørende FA giver mest mening for dig? Hvorfor? Hvordan har du oplevet de tilbud vedr. fysisk aktivitet, som der har været i tilknytning til OPUS? På hvilket tidspunkt af dagen er det bedst for dig at være fysisk aktiv? Hvis du en dag har mest lyst til IKKE at røre dig, hvad kan du/vi så gøre for at du alligevel er FA? Hvilken støtte har haft betydning i forhold til at komme igang med at være FA? At være fysisk aktiv? Vedligeholde de igangsatte Hold Individuel Indiv med pårørende På hospital/ nærmiljø Hvad har det haft af indflydelse på din hverdag? Har det ændret noget i din hverdag? Hvilke muligheder ser du i forhold til at holde fast i FA efter afslutning fra fys.? Hvordan har det passet sammen med de tidspunkter, som de fysioterapeutiske tilbud har ligget på? Nævn 3 ting, som vi eller du selv kan gøre for at få dig til at holde fast ved FA Sms, bostøtte, primærbehandler, familie og fysioterapeut, træning i nærmiljøet, hjælp til at komme igang med kommunale tilbud m.m, andre ting. 23

27 aktiviteter? Hvordan har det været for dig, at der har været 2 behandlere indover? Fysioterapeutens rolle Hvad har det betydet for dig, at der har været en fysioterapeut tilknyttet OPUS? Hvad har du kunnet bruge fysioteraputen til i forløbet? Evaluerende Afsluttende Hvad ved du nu om dig selv ift. FA som du ikke vidste før du startede? Har du noget at tilføje, som vi ikke har spurgt ind til? Har FA haft indflydelse på din trivsel? På sansemæssige, kropslige forstyrrelser, daglig fysisk aktivitetsniveau, overskud? Er der nogen ting, der har overrasket dig i forløbet? 24

28 Fokus gruppe interview Emne spørgsmål uddybende spørgsmål Generel oplevlese/evaluering Hvordan har I oplevet det tilbud vedr. fysisk aktivitet som der har været i tilknytning til OPUS? Har der manglet noget? Hvad har det haft af indflydelse på jeres hverdag? Har det ændret noget? Støtte/motivation Fremadrettet/visioner Hvad har haft betydning for at I/du kommer afsted til FA i denne her periode? /-om du har holdt fast i at være fysisk aktiv? Hvis tilbuddet skulle fortsætte og der var frit valg, hvad synes I så sådan et tilbud om fysisk aktivitet skulle indeholde. Har tidspunkter været tilpasset jeres behov? /-holdtilbud, /- individuel.? Hvad motiverer dig? Hvad gør det svært/ Hvad forhindrer dig? (har følgende gjort en forskel: sms, støttepers. bostøtte, primærbehandler, familie og fysioterapeut, træning i nærmiljøet, kommunalt tilbud m.m?) Er der andre ting der kunne støtte dig i at komme afsted? Hvad er vigtigt? Hvordan skal FA tilrettelægges for at det gir mest mulig mening at komme? Hvis hold er en god ide -hvilke holdtilbud skal der så være? Hvilken betydning ville det have, hvis i havde være t inddraget i valg af FA? 25

29 Bilag 5 Subjektiv oplevelse af fysisk aktivitet Navn:... Dato:... Før fysisk aktivitet: Hvordan har du det i kroppen lige nu? Markér på skalaen: = Så skidt som du kan have det. 10 = Så godt som du kan have det. Efter fysisk aktivitet: Hvordan har du det i kroppen lige nu? Markér på skalaen: = Så skidt som du kan have det. 10 = Så godt som du kan have det. Hvordan har det været for dig at være med til fysisk aktivitet idag?

30 Bilag 6 Afsluttende spørgsmål med henblik på evaluering af fysisk aktivitet - Livskvalitet på fysisk, psykisk og socialt niveau. Beskriv kort med dine egne ord hvordan forløbet har været for dig (godt/dårligt): Har du oplevet forandring umiddelbart efter træning med hensyn til: Sæt kryds Anspændthed Kropsfornemmelse Fysisk overskud Andet Beskriv Har du oplevet forandring efter hele forløbet med hensyn til: Sæt kryds Anspændthed Kropsfornemmelse Fysisk overskud Andet Beskriv

31 Har du oplevet forandring umiddelbart efter træning med hensyn til: Sæt kryds Humør Stress Angst Andet Beskriv Har du oplevet forandring efter hele forløbet med hensyn til: Sæt kryds Humør Stress Angst Andet Beskriv Har du oplevet forandring umiddelbart efter træning med hensyn til: Sæt Kryds Søvn Koncentration Socialt og/eller mestring af symptomer Andet Beskriv Har du oplevet forandring efter hele forløbet med hensyn til: Søvn Koncentration Socialt og/eller mestring af symptomer Andet Beskriv Sæt kryds 28

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Lindring og håndtering af akutte symptomer i et psykiatrisk kronisk sygdomsforløb?

Lindring og håndtering af akutte symptomer i et psykiatrisk kronisk sygdomsforløb? Lindring og håndtering af akutte symptomer i et psykiatrisk kronisk sygdomsforløb? - Erfaringer fra opsøgende psykoseteam og akut døgnafsnit Ved, Peter Brandt, Fysioterapeut psykiatrien i Middelfart Minifagfestival

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Træningsapp til sindslidende

Træningsapp til sindslidende 1 Træningsapp til sindslidende Udvikling af en træningsapplikation som redskab i fysioterapeutisk behandling af psykiatriske patienter. Træning Innovations- og pilotprojekt 2 Innovationsprojektet gennemføres

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Fysioterapeutisk intervention i en Psykiatrisk Modtagelse

Fysioterapeutisk intervention i en Psykiatrisk Modtagelse Fysioterapeutisk intervention i en Psykiatrisk Modtagelse Et praksisudviklingsprojekt Evalueringsrapport udarbejdet af: Birgit Linnet Clemmensen, Birthe Kingo Christensen & Jan Frandsen April 2016. Resume

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Af Flemming Lund Clausen, Produktion, Forskning og Innovation. Udeblivelser i Psykiatrien det kan lade sig gøre at reducere!

Af Flemming Lund Clausen, Produktion, Forskning og Innovation. Udeblivelser i Psykiatrien det kan lade sig gøre at reducere! TTEAM - Tema 35 43 13. februar 6. april 2016 2017 Af Flemming Lund Clausen, Produktion, Forskning og Innovation Udeblivelser i Psykiatrien det kan lade sig gøre at reducere! Det ambulante område i Region

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni Regionshuset Viborg Strategisk Kvalitet Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 2 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Midtjylland

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Midtjylland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Ambulante patienter Region Midtjylland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Videokonsultation i psykiatrien

Videokonsultation i psykiatrien Videokonsultation i psykiatrien Projektleder Trine Helverskov Teamleder Marie Paldam Folker Telepsykiatrisk Center, Psykiatrien i Region Syddanmark Nye Trends i Samarbejde og Organisering 28. januar 2016

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013 Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard November 2013 Baggrund Genoptræning efter Servicelovens 86 er i Mariagerfjord Kommune organiseret i Sundhed og Træning, en

Læs mere

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015 Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 015 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Skizofreni kan føre til forstyrrede kropslige oplevelser og forandringer i åndedræt, muskulær spænding og kan føre til øget risiko for diabetes og

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning 1 Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Vejen Kommune Udarbejdet i 2015 Forfatter: Studentermedhjælper

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag.

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag. Casestudiematrix Forskningsspørgsmål: Hvad sker der på en middagskonference? Analyseenhed: M.konference foregår dagligt fra kl. 13.15-14.00. Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. Liv i sundhed Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. 2 Liv i sundhed - Sundere vaner for sindslidende Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og Region Midtjyllands psykoseteam

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar 2018 24. januar 2018 Bilag 1: Opsummering af resultater

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Projekt: Din sundhed ved psykisk sygdom Anita Ulsing og Sylvia Johannsen november 2017

Projekt: Din sundhed ved psykisk sygdom Anita Ulsing og Sylvia Johannsen november 2017 Projekt: Din sundhed ved psykisk sygdom Anita Ulsing og Sylvia Johannsen november 2017 1 Din sundhed ved psykisk sygdom Baggrundsviden Projektets formål og mål Interviews med målgruppen Afprøvning af en

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Specialiseret retspsykiatri

Specialiseret retspsykiatri LUP Psykiatri 2015 Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Specialiseret retspsykiatri 17-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med skizofreni

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med skizofreni Kvaliteten i behandlingen af patienter med skizofreni Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes Notat fra Psykiatrien i Region Nordjylland vedr. Beretning om regionernes styring af ambulant behandling af voksne patienter med psykiske lidelser Rigsrevisionen har siden i foråret 2015 gennemført undersøgelser

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Ambulante patienter 27-11-2015 Indledning I efteråret 2015 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten med psykiatrien.

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et gruppeforløb foråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet august 2012 af Irene Bendtsen og Manja Jurkofsky 1 RESUME.....3 MÅLGRUPPE... 4 FORMÅLET MED KURSET... 4 OPBYGNING

Læs mere

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2013 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 15-04-2014 Indledning I efteråret 2013 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Udarbejdet af Studentermedhjælper i det strategiske sundhedsteam Stine Søndergård, Stud. cand. scient. san. publ. Juni 2015 1 1.

Læs mere

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Fysioterapi virker Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Skizofreni kan føre til forstyrrede kropslige oplevelser og forandringer i åndedræt, muskulær spænding og kan føre til øget risiko

Læs mere

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Nord den 23. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Nord den 23. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Nord den 23. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig

Læs mere

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009 Dorte UNDERSØGELSE AF MOTORIK HOS SKOLEBØRN MED GENERELLE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER (MGI) Udarbejdet af fysioterapeuterne Anne-Marie Wium & Dorte Valentiner-Branth Pædagogisk Udviklingscenter, Rødovre Forforståelse:

Læs mere

Redegørelse Fod på Fald 2009

Redegørelse Fod på Fald 2009 Redegørelse Fod på Fald 2009 Et samarbejdsprojekt mellem Ældreområdet i Rudersdal Kommune, almen praksis i Rudersdal Kommune samt Faldklinikken på Gentofte Hospital. Udarbejdet af: Joan Radoor Bendix,

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard

Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard 2014-01-28 Retningslinjer og kvalitetsstandard Baggrund Genoptræning efter Sundhedslovens 140 er i Mariagerfjord Kommune

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur

Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY er en selvejende institution, der er uafhængig af partipolitik. I Danmark behandler DIGNITY flygtninge, der har overlevet tortur, og forsker samtidig i årsagerne

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Specialiseret retspsykiatri

Specialiseret retspsykiatri LUP Psykiatri 2016 Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Specialiseret retspsykiatri 24-02-2017 Indledning I efteråret 2016 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere