NØGLETALSNYT Fald i BNP men ingen krise

Transkript

1 NØGLETALSNYT Fald i BNP men ingen krise AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN I den seneste uge har den klart vigtigste nyhed været, at dansk økonomi var overraskende svag i 3. kvartal. Som omtalt i sidste uges Nøgletalsnyt, så ventede vi svag vækst i 3. kvartal, men at BNP decideret faldt med 0,3 pct. var en negativ overraskelse. Det skal understreges, at tallene er meget foreløbige, så alene af den grund skal man ikke male fanden på væggen. Dertil kommer, at meget tyder på, at væksten er tilbage i positivt territorium i 4. kvartal så det tyder ikke på, at der er tale om en ny negativ udvikling i dansk økonomi. Vi har også fået tal for bilsalget, som viste et hop op i bilsalget, nu hvor den politiske usikkerhed om udviklingen i afgifterne ikke længere forstyrrer markedet. Meget tyder dog på, at bilsalget underliggende er svagt vigende. Trods det, kan 2017 godt gå hen og blive et rekordår for bilsalget. Vi har også fået tal udviklingen i lønnen frem til 3. kvartal i år der var ikke de store bevægelser. I den kommende uge vil fokus i vid udstrækning rette sig mod udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i september, som vi får tal for tirsdag. Vi venter fremgang i beskæftigelsen men det stramme arbejdsmarked er i et stigende omfang en udfordring, som kan forventes at dæmpe fremgangen i beskæftigelsen. Vi får også tal for forbrugertilliden og industriens investeringsforventninger de to målinger kan gøre os klogere på, hvad der er i vente i dansk økonomi. Forbrugertilliden har ligget højt i år, men er faldet over de seneste måneder. Trods forbrugertillidens høje niveau, så har der ikke været meget fut i forbruget i 2. og 3. kvartal de seneste tal indikerer dog fremgang i 4. kvartal. Nøgletal Side Dansk økonomi midlertidigt i bakgear 2 Lidt lavere reallønsvækst - højere inflation kan mærkes 3 Bilsalget tilbage på rette spor 4 Dansk Jobindex: Nye rekorder på jobmarkedet 5 Den ordinære beskæftigelse er steget kraftigt siden DANSK ERHVERV 1

2 Dansk økonomi midlertidigt i bakgear Som vi havde forventet, så var væksten i 3. kvartal i år lav men tirsdagens tal fra Danmarks Statistik overrasker os alligevel negativt. Tallene viser, at BNP i 3. kvartal faldt med 0,3 pct. i forhold til 2. kvartal. Vi havde ellers indtil 3. kvartal i år haft seks kvartaler i træk med fremgang i dansk økonomi men mere kunne det altså ikke blive til i denne omgang. Trods faldet i BNP i 3. kvartal i dansk økonomi, så er der efter vores vurdering ikke tale om et krisetegn. De indikatorer, som vi har for 4. kvartal peger på fornyet vækst, og dertil kommer, at væksten i verden omkring os fortsat er pæn, hvilket taler for, at dansk økonomi også grundlæggende er på vej frem. Så selvom nyheden var en negativ overraskelse, så skal faldet i BNP ikke overdramatiseres dansk BNP svinger en del fra kvartal til kvartal, så man skal fokusere på den underliggende tendens og ikke de kvartalsvise udsving. Figur 1 BNP-indikatoren peger nedad for 3. kvartal i Danmark 0,8 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 0,6 0,4 0,2 0-0,2-0,4 Danmark EU USA Kilde: Danmarks Statistik. DANSK ERHVERV 2

3 Lidt lavere reallønsvækst - højere inflation kan mærkes DA har offentliggjort tal for lønniveauet til og med 3. kvartal i år. Løntallene indeholder ikke rigtigt nogen overraskelser lønvæksten var i 3. kvartal på niveau med kvartalet før. I 3. kvartal lå lønvæksten på DA-området således på 2,3 pct. - kvartalet før var lønvæksten på 2,4 pct. Men da inflationen i 3. kvartal var noget højere end kvartalerne før, så blev reallønsvæksten i 3. kvartal noget lavere end kvartalerne før. Reallønsvæksten blev på 0,8 pct. i 3. kvartal hvilket er lidt lavere end det historiske gennemsnit. Den lidt lavere reallønsvækst kan være en del af forklaringen på, hvorfor det private forbrug ikke just sprudlede i 3. kvartal. Når det er sagt, så er de privatøkonomiske forudsætninger for fremgang i det private forbrug fortsat til stede. Reallønnen stiger trods alt pænt, beskæftigelsen stiger, renter er historisk lave og huspriserne stiger. Vi forventer derfor også fornyet fremgang i det private forbrug i 4. kvartal. Figur 2 Reallønsvæksten på tilbagetog 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0-0,5-1 Reallønsvækst Gennemsnit ,5 jan-05 apr-06 jul-07 okt-08 jan-10 apr-11 jul-12 okt-13 jan-15 apr-16 jul-17 Kilde: DA lønstatistik og egne beregninger. DANSK ERHVERV 3

4 Bilsalget tilbage på rette spor Danmarks Statistik offentliggjorde tirsdag tal for bilsalget frem til oktober i år. Bilsalget har i 2017 levet en noget turbulent tilværelse. I starten af året var der rigtig flot gang i bilsalget, men salget bremsede op, jo længere vi bevægede os ind i Opbremsningen i bilsalget skyldtes, at der fra politisk side blev forhandlet om en omlægning af bilafgifterne heriblandt en sænkelse registreringsafgiften. Forhandlingerne førte til, at mange potentielle bilkøbere holdt igen med at trykke på købsknappen til efter, at aftalen var kommet i hus. Tallene viser, at tilgangen af nye personbiler lå på i oktober, når der korrigeres for sæsonmæssige udsving. Det svarer til en stigning på 14 pct. i forhold til september, hvor bilsalget stadig lå underdrejet som følge af de politiske forhandlinger om bilaftalen. Tallene viser også, at der er skabt en usikkerhed angående leasing af biler. Således lå leasingandelen i oktober kun omkring 30 pct. svarende til ca biler før den nye bilaftale lå leasingandelen i tilgangen af nye personbiler på omkring 42 pct. Med tallene ser det ud til, at bilsalget er tilbage på rette spor, og fortsætter vi i samme bane i årets sidste måneder, er det ikke urealistisk, at 2017 bliver et rekordår for bilsalget på trods af, at salget af biler stort set lå stille i en periode. Figur 3 Rebound i bilsalget I alt, sæsonkorrigeret Husholdninger, sæsonkorrigeret, trend Erhverv, sæsonkorrigeret, trend M M M M10 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. DANSK ERHVERV 4

5 Dansk Jobindex: Nye rekorder på jobmarkedet Antallet af nye jobannoncer lagt på nettet stiger fortsat, og nåede i oktober i år det højeste niveau på denne side af finanskrisen. Der blev lagt nye jobannoncer på nettet i oktober. Det var en fremgang på 900 jobannoncer sammenlignet med september. Vi skal helt tilbage til september 2008 for at finde et tilsvarende højt antal. Fremgangen på jobmarkedet er bredt baseret alle tre sektorer, som Dansk Jobindex kan opdeles i, sætter ikke-krise rekord. Antallet af nye jobannoncer rettet mod funktionærer i den private sektor nåede i oktober for første gang siden krisen milepælen nye jobannoncer på en måned. Det høje antal jobannoncer er en klar indikation på fortsat beskæftigelsesvækst men stigende efterspørgsel efter nye medarbejdere øger samtidig risikoen for flaskehalse på arbejdsmarkedet. Figur 4 Dansk Jobindex indikerer øget fart på jobmarkedet Antal nye jobannoncer Kilde: Jobindex.dk og Dansk Erhverv DANSK ERHVERV 5

6 Det er ikke støttet beskæftigelse, som driver arbejdsmarkedet Beskæftigelsen er som bekendt steget støt over de seneste år. Fra 1. kvartal 2013 til 2. kvartal 2017 er lønmodtagerbeskæftigelsen således steget med personer. Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er dermed kun personer fra niveauet inden krisen satte ind. En del af forklaringen, på at vi nærmer os beskæftigelsesniveauet fra før krisen med så hastige skridt, er dog, at antallet af danskere i støttet beskæftigelse er steget over de seneste år. I 2008 inden krisen var der cirka danskere i støttet beskæftigelse. Det tal er nu personer. Den samlede beskæftigelse er personer lavere end inden krisen, men fokuserer vi alene på den ordinære beskæftigelse, så er der længere til rekord. Den ordinære beskæftigelse er personer lavere end inden krisen. At den støttede beskæftigelse er steget skyldes især, at flere er i fleksjob. Selvom den ordinære beskæftigelse ikke er steget helt lige så meget som den samlede beskæftigelse, så er der ingen tvivl om, at der er pres på arbejdsmarkedet. Den ordinære beskæftigelse er trods alt steget med personer fra 1. kvartal 2013 til 2. kvartal i år. Det er kun cirka færre end den samlede beskæftigelse. Det er med andre ord ikke støttet beskæftigelse, der får den samlede beskæftigelse til at stige. Stigningen i den støttede beskæftigelse fandt særligt sted fra 2008 til Støttet beskæftigelse kan være en vej til at holde folk på arbejdsmarkedet. Målet er naturligvis, at så mange som muligt er i ordinær beskæftigelse, men det er bedre, at folk er i eksempelvis fleksjob end på førtidspension, hvor de permanent er fjernet fra arbejdsmarkedet. Figur 5 Der er blevet langt flere lønmodtagere siden Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere K1 2009K3 2011K1 2012K3 2014K1 2015K3 2017K1 Kilde: Danmarks Statistik. DANSK ERHVERV 6

7 KONTAKT Henvendelser angående Dansk Erhvervs Nøgletalsnyt kan ske til cheføkonom Steen Bocian på eller tlf