Hospitalsenheden Horsens. Hospitalsledelsen
|
|
- Lasse Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen
2 Forord Hospitalsvæsenet er et meget komplekst og højrisikofyldt system, hvor mange aktører, megen teknologi og risikoforbundne procedurer agerer og finder sted hver dag. Derfor har Hospitalsenheden Horsens de sidste fire år som èt af fem hospitaler i Danmark været tilknyttet projektet Patient Sikkert Sygehus drevet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Gennem systematiske observationer, udvalgte screeninger, afprøvede og nedskrevne arbejdsgange samt monitorerede resultater har det kliniske personale skabt en kultur for patientsikkerhedsarbejdet, der har givet sig udslag i markante forbedringer på udvalgte områder. De tolv evidensbaserede patientsikkerhedspakker i Patient Sikkert Sygehus fra den amerikanske organisation IHI (Institut of Health Improvement) har medført at markant fald inden for alvorlige skader og undgåelige dødsfald samt medført en sikkerhed for personalet, når de rette observationer er tilknyttet de rette handlinger. På Hospitalsenheden Horsens er vi af den overbevisning, at patient- og personalesikkerheden er en forudsætning for at skabe de rigtige resultater og den bedste kvalitet i alt, hvad vi foretager os. I december 2012 toppede hospitalet en næsten konstant overbelægning i et år på både vores Akutafdeling og Medicinsk Afdeling med patienter i lånesenge og på gangene. Her oplevede personalet en situation, der var forbundet med en øget risiko for både patientsikkerheden samt den faglige, organisatoriske og oplevede kvalitet. Samtidig ved vi, at Hospitalsenheden Horsens som akuthospital skal have et større optageområde fra ca mennesker til mennesker. Vi besluttede derfor på hospitalet januar 2013 at sætte overbelægningen på den øverste dagsorden og arbejde med større forudsigelighed i efterspørgsel og kapacitet. Målet er at genvinde kvaliteten i alt, hvad der foregår 24/7/365 dvs. hele døgnet hele året, uanset hvordan belægningssituationen er. Vi har igen vendt os mod erfaringerne fra IHI og har fundet en erfaring med Real Time Demand Capacity, som er en metode ift. kapacitetsstyring og forudsigelighed. Vi har gjort RTDC til en dansk metode i Sikkert Patientflow.
3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Strategi Definition af Sikkert Patientflow på Hospitalsenheden Horsens Formål og mål Organisatorisk forankring og rollefordeling Indsatser Organisering Personaleressourcer, faglighed og kompetencer Patientinvolvering Data Viden og formidling Samarbejdspartnere Understøttelse af teknologi Samarbejdspartnere Bilag... 18
4 1. Indledning På Hospitalsenheden Horsens er vi overbeviste om, at vores evne til at levere kvalitet i alle sammenhænge er tæt forbundet med vores evne til at styre kapacitet (patient og personale) og efterspørgsel. Vi ønsker et hospital, som er fri for unødig ventetid, og hvor tilgangen er den rigtige patient i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt hos det rigtige behandlerteam. Dette mål indebærer, at hele hospitalet har samme billede af dels formålet og målet, men også at al personale i alle afdelinger har kendskab til egen rolle og en tillid til, at alle andre gør lige så. Projekt Sikkert Patientflow har allerede nu skabt en kultur på hospitalet, der hviler på tillid, retfærdighed og samarbejdsevne, og hvor målet er kvalitet for patienten uanset tid og sted. Samtidig er kvaliteten i personalets arbejde og samarbejde på tværs af afdelinger blevet en udtalt styrke på hospitalet, som gør os i stand til at leve op til regionens sundhedsplan og patienternes forventninger. Som nedenstående indsatser fortæller, er vi først lige begyndt på at udnytte den øgede samarbejdsstyrke samt den systematiske og forudsigelige arbejdsmetode i Sikkert Patientflow. Vi skal bl.a. arbejde målrettet med de mange data, vi allerede har, og lade dem være vores evige anledning til forbedring og vished for, at vi fortsat er på rette spor. Ligeledes skal personalets erfaringer og patienternes oplevelser bringes ind som væsentlige forbedringselementer i den overordnede dagsorden og de fortsatte indsatser. Lige nu er vi på rette spor de første stier er trådt. 2. Strategi Sikkert Patientflow understøtter hospitalets overordnede strategi for som er: Partnerskab med patienten Kvalitet i alt Sammenhæng i alt Sikkert Patientflow skal bidrage til et sikkert og sammenhængende patientforløb, som består af høj kvalitet i alle handlinger, og hvor unødig ventetid minimeres i forbindelse med indlæggelse, overflytning, diagnostik, behandling og udskrivelse. Sikkert Patientflow skal understøtte, at mødet med de sundhedsprofessionelle består af høje sundhedsfaglige kompetencer, hvor den enkelte patient og pårørende inddrages i egen behandling. Patienten informeres, inddrages og opdateres under hele indlæggelsesforløbet, som omfatter kendskab til behandlingsplanen og den forventede udskrivelsesdato fra hospitalet.
5 De strategiske fokusområder i Sikkert Patientflow er: Sikre gode patientforløb i samarbejde med alle interessenter (patient, pårørende, samarbejdspartnere internt på hospitalet, praktiserende læger, kommuner, andre hospitaler og præhospitalet) Sikre faglig og patientoplevet kvalitet ALTID - også ved overbelægning! Styre patientindtaget, udskrivelser og overflytninger mellem afsnit, afdelinger og hospitaler samt overbelægning gennem forudsigelse Medvirke til at gøre Akuthospitalet mest mulig forudsigende og kompetent styret time for time døgnet igennem - 24/7/365 Understøtte den bedste personaleanvendelse og højeste kompetenceanvendelse. 3. Definition af Sikkert Patientflow på Hospitalsenheden Horsens Aften huddle: Et lægefagligt, struktureret og obligatorisk aftenmøde, som gennemføres med henblik på en drøftelse af mulige kritisk syge patienter på hospitalet samt skabe overblik over sengekapaciteten på hospitalsniveau. Flow: Der skabes plads til den rigtige patient i den rigtige seng på det rigtige afsnit og behandles af det rigtige behandlerteam. Der arbejdes med en fleksibilitet i forhold til ventetid inden for diagnostik og behandling. Dette gøres ved bedst mulig forudsigelse og sikker ressourcestyring, således at der altid tages udgangspunkt i patientens behandlingsbehov på det givne tidspunkt. Flowkoordinator: En sundhedsprofessionel, der er ansvarlig for at holde overblik over indlæggelser, overflytninger og udskrivelser på hospitalet og er daglig leder af hospitalets fælles kapacitetskonference. Flyt når patienten er klar (overflytning): Patienter, der skal færdigbehandles i en specialafdeling, flyttes, så snart sygeplejeteamet har gjort patienten klar, og der foreligger en behandlingsplan. Indlæggelse: En patient, der fysisk ligger i en seng og er blevet triageret ved ankomst, blevet set af en læge indenfor en time. Inden for fire timer efter ankomst foreligger der en plan for patienten, som er verificeret med en senior læge.
6 Kapacitet: Behovet for, at sengeantallet kan matche antallet af patienter, kræver behandling på et givent tidspunkt. De fysiske rammer skal være i overensstemmelse med de ressourcer og kompetencer, der er til stede i afsnittet på det givne tidspunkt, således at kvaliteten i patientforløbet og patientbehandlingen understøttes. Kapacitetskonference: Et dagligt tværfagligt, struktureret og obligatorisk planlægningsmøde med repræsentanter fra alle relevante afdelinger, som kan bidrage til et bedre flow for patienten. Til konferencen gennemgås estimater over indlæggelser, overflytninger og udskrivelser i det aktuelle døgn for at give overblik over sengekapacitet og efterspørgsel. Ligeledes gennemgås gårsdagens estimater. Klinisk koordinator: En sundhedsprofessionel, der er ansvarlige for at skabe overblik over det interne flow i en specialafdeling, og er daglig leder af tavlemøder i afdelingen. Overbelægning: Når antallet af indlagte patienter i en afdeling overstiger antallet af tilgængelige senge (normerede og buffersenge). Pit-stop: Et sygeplejefagligt, struktureret og obligatorisk middagsmøde i forhold til en status på dagens sygeplejeopgaver. Prøvehandling: En afprøvning af en begrænset forandring i et fastlagt tidsrum, hvor der afprøves, evalueres og justeres, således at forandringen kan implementeres i andre dele af hospitalet eller på hele hospitalet. Der arbejdes efter forbedringsmodellen og PDSA-metoden Tavlemøde: Et dagligt struktureret og obligatorisk møde på afsnitsniveau, hvor et tværfagligt team af sundhedsprofessionelle gennemgår alle patienter for at afklare den kliniske tilstand og fastlægge daglige mål og udskrivelsestidspunkt. Der prioriteres ud fra medicinsk hastegrad, overflytninger/udskrivelser og den resterende patientgruppe, så den rette ressource og kompetence tilføres den rette patient. Udskrivelse: Patienten har fysisk forladt sengen og vil ikke benytte den igen.
7 4. Formål og mål Formålet med Sikkert Patientflow er at skabe sammenhængende patientforløb bestående af høj kvalitet og uden unødig ventetid i forbindelse med indlæggelse, overflytning, diagnostik, behandling og udskrivelse, herunder Sikre faglig og patientoplevet kvalitet ALTID - også ved overbelægning Sikre organisatorisk kvalitet, hvor der er det rette forhold mellem efterspørgsel og kapacitet gennem forudsigelser time for time døgnet igennem - 24/7/365 Understøtte fokus på den bedste personaleanvendelse. Det overordnede mål i Sikkert Patientflow er: Den rigtige patient - i den rigtige seng - på det rigtige tidspunkt og behandles af det rigtige behandlerteam. Uddrag af delmål, som ønskes opfyldt (bilag 1): Organisatorisk kvalitet herunder afholdelse af struktureret kapacitetskonference hver dag, tavlemøder i alle kliniske afdelinger hver dag m.fl. Faglig kvalitet, hvor alle patienter triageres ved ankomst i Akutafdelingen, er set af læge inden for den første time, og der foreligger en behandlingsplan inden for fire timer etc. Patientoplevet kvalitet, herunder at patienten er bekendt med sin forventede udskrivelsesdato mv. Personaleoplevet kvalitet, som er bestående af hvordan spiller jeg dig god, for at du kan spille mig god, således at vores fælles opgaveløsning og fælles mål kan lykkes samt rette kompetence på rette behandlingsniveau og godt samarbejde på tværs af hospitalet etc. Flowdesign som kan bestå af retningslinjer, patientforløbsbeskrivelser og guidelines mm. Tilvejebringelse og bearbejdning af data.
8 5. Organisatorisk forankring og rollefordeling Projektet Sikkert Patientflow er organiseret med en styregruppe og en projektgruppe, hvor hospitalsledelsen er projektejere. Styregruppen er bestående af Hospitalsledelsen og repræsentanter fra afdelingsledelserne. Der afholdes styregruppemøde hver måned for at sikre projektets fremdrift og forankring i organisationen. Styregruppen træffer beslutning på strategisk niveau og sammen skabes en fælles diskurs og retorik, som formidles internt i hver afdeling og eksternt. Efter hvert styregruppemøde laves der klare aftaler om, hvad der målrettet skal arbejdes med i egen specialafdeling eller overordnet på hospitalet, og ligeledes hvad der skal informeres om og formidles ud til de sundhedsprofessionelle og samarbejdspartnere. Alle medlemmer af styregruppen deltager regelmæssigt på tavlemøder og kapacitetskonferencer. Projektgruppen består af afdelingssygeplejersker og overlæger. Deres opgave er at operationalisere beslutningerne, som træffes i styregruppen. Desuden er projektgruppen involveret i prøvehandlinger i tæt samarbejde med de sundhedsprofessionelle med justering og tilpasning af prøvehandlingen med henblik på en mulig opskalering og implementering på hele hospitalet. Alle deltagere i projektgruppen deltager dagligt på tavlemøder og kapacitetskonferencer. Hospitalsenheden Horsens indgår i et overordnet projekt med Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, og yderligere tre akuthospitaler i Region Midtjylland, hhv. Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Viborg og Hospitalsenheden Vest. På de fire akuthospitaler er der nedsat en fælles regional arbejdsgruppe med henblik på fælles forankring og videndeling mellem hospitalerne.
9 6. Indsatser Alle indsatser i Sikkert Patientflow begynder som en prøvehandling. En prøvehandling, som tager udgangspunkt i International Health Improvement, IHI s forbedringsmodel. Forbedringsmodellen er med til at opnå den kvalitet, man har sat som sit mål og i denne sammenhæng forstås som ændringer i strukturer og processer, der medfører bedre kvalitet for patienten. Forbedringsmodellen består af to dele: Tre spørgsmål og en metode til afprøvning og læring. De tre spørgsmål er: Hvad ønsker vi at opnå? Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer skal iværksættes for at skabe forbedringer? Hver prøvehandling starter med, at den udvalgte indsats testes i mindre skala, hvor der tages udgangspunkt i ovenstående model. Indsatsen justeres løbende efter de tilbagemeldinger, der gives og testes igen. Når målet er nået, skaleres indsatsen op til øvrige afsnit eller hele hospitalet og overgår til implementering. 6.1 Organisering Flowkoordinator og Klinisk Koordinator funktion (bilag 2): Flowkoordinator er en funktion, der går på tværs af hospitalet og fysisk hører til i Akutafdelingen. I funktionen skal flowkoordinatoren have overblik over hospitalets samlede sengekapacitet inklusive buffersenge samt have det samlede overblik over forventede udskrivelser og indlæggelser i alle afsnit i løbet af dagen. Opgaven er at sikre, at hospitalets samlede sengekapacitet udnyttes optimalt. Flowkoordinatoren skal have et tæt samarbejde med de kliniske koordinatorer og afsnitsledere i alle afsnit på HEH samt med akutlægen, stuegangsgående læge, afdelingssygeplejersken og afdelingsledelsen i Akutafdelingen.
10 Flowkoordinatorens primære opgaver er at lede og medvirke til at udvikle den daglige fælles hospitals kapacitetskonference samt sikre gode overflytninger mellem afsnittene på rette tid og sted. De kliniske koordinatorer er i seks kliniske og tre operative afdelinger. Deres opgave er at afholde daglige tavlemøder i hvert afsnit og samtidig være ansvarlig for, at patienterne i afsnittet har fået sat udskrivelsesdato og tidspunkt på forløbet. De skal ligeledes sikre, at flowet i patientforløbet ikke forsinkes undervejs. De deltager desuden hver dag i hospitalets kapacitetskonference. De kliniske koordinatorer har et tæt samarbejde med flowkoordinatoren, afdelingssygeplejersken og den afsnitsansvarlige overlæge. Flowkoordinatorerne og de kliniske koordinatorer har gennemgået et obligatorisk uddannelsesforløb for koordinatorer med en JTI-profil. Dertil tilbydes de løbende supervision, som afholdes hver måned i mindre grupper samt interne temadage med baggrund i teorimateriale og konsulentoplæg med deltagelse af kliniske koordinatorer, flowkoordinatorer og ledere. Hospitalets daglige kapacitetskonference: Kapacitetskonferencen afvikles præcist kl til senest kl på hverdage. Alle kliniske afsnit medbringer informationer om antal patienter i normerede og buffersenge i hvert afsnit samt i Akutafdelingen, forventede udskrivelser i tidsintervaller for eksempel kl. 9-11,11-13,13-15 etc. men også forventede overflytninger fra Akutafdelingen til specialafdelinger, mellem specialafdelinger samt Intensivt Afsnit med oplysninger om patientkategori, plejetyngde og klokkeslæt. På kapacitetskonferencen følgers der også op på gårdsdagens estimering blandt andet, om patienten blev udskrevet på det estimerede tidspunkt og hvis ikke hvad årsagen var.
11 Flowkoordinatoren dokumenterer alle handlinger i et skema, hvor det ligeledes er muligt at se historiske data i forhold til, hvor stor en procentdel, der udskrives på den valgte dag, og hvor mange patienter, der overflyttes fra Akutafdelingen og ud i de enkelte afsnit. På baggrund af dette fremgår hver afsnit i en farvemarkør, rød-gul-grøn, som forudsiger dagens belægningsprocent på hospitalsniveau og afdelingsniveau. Ud fra farvemarkøren har hver specialafdeling udarbejdet et belægningskort i forhold til, hvordan der sikres høj faglighed og kvalitet, selv om der kan forekomme overbelægning. Daglige tavlemøder på de enkelte afdelinger: Der afholdes daglige tavlemøder i hvert klinisk afsnit på hverdage. Tavlemøderne er repræsenteret af læger, sygeplejersker og terapeuter dette er individuelt fra afsnit til afsnit. Tavlemøderne er med til yderligere at kvalificere flowet i det enkelte afsnit samt estimere udskrivelse. Tavlemødet skal sikre, at den kliniske koordinator er bedre forberedt til kapacitetskonferencen. Hvert enkelt afsnit afholder tavlemøderne på sin egen måde. Der er ikke lavet en ensrettet måde at afholde dem på, men hver afsnit skal løbende blive bedre og mere forudsigende. Dog har alle afsnit samme fokusområder ift. prioritering af patienten og i hvilken rækkefølge, de skal drøftes, nemlig 1)Medicinsk hastegrad, 2)Udskrivelse, overflytning og 3)Resten. På tavlemøderne bringes elementer fra Patientsikkert Sygehus op, såsom om alle patienterne er TOKS et, og om der er grund til bekymring. Pit-stop: På hverdage afholder flere kliniske afsnit et pit-stop ved middagstid i 5-10 min, hvor hver enkelt afsnit internt mødes og gør en status på, om udskrivelsesplanen følges, om alle patienter er screenede, om medicinsk udstyr er testet på alle stuer, om medicinen er doseret, om sygeplejerapporterne er skrevet, samt om nogle personaler har brug for hjælp etc. Det er den kliniske koordinator, der styrer processen og fordeler personaleressourcer, eks. ved behov for hjælp andre steder i afsnittet.
12 Aften huddle: Aften huddlen afholdes dagligt kl med deltagelse af bagvagten fra de enkelte afdelinger, Anæstesiologisk MAT-team samt flowkoordinatoren. På huddlen drøftes, hvilke kritisk syge patienter, der ligger i de enkelte specialafdelinger, og som har behov for tættere observation. Dernæst drøftes sengekapaciteten på hospitalsniveau. Patienter overflyttes i tidsrummet kl (bilag 3): Patienter, der skal færdigbehandles i en specialafdeling flyttes, så snart patienten er klar. Overflytningen skal primært foregå i tidsrummet kl Patienter, der er klar til overflytning efter kl , og som behandlingsmæssigt kan blive i Akutafdelingen, overflyttes næste morgen til en specialafdeling mellem kl og Patienten er klar til flytning, når der foreligger en behandlingsplan, der er kvitteret for undersøgelser og rutiner ift. overflytning, herunder FMK, og sygeplejeopgaverne i forbindelse med overflytningen er udført. Alle overflytninger, herunder ved overbelægning, sker i en rettidig dialog mellem flowkoordinatoren og den kliniske koordinator i specialafdelingen. Der kan være situationer, hvor overflytningen må vente, og dette kræver altid en fælles aftale mellem flowkoordinatoren og den kliniske koordinator i det modtagende afsnit. Inddragelse af tværgående afdelinger: Hospitalets tværgående afdelinger er inddraget i Sikkert Patientflow og arbejder med at tilpasse den efterspørgsel, der fremlægges dagligt. Centrallaboratoriet har ændret arbejdsgange, således at de er tidligere ude i specialafdelingerne med blodprøvetagning. Formålet er, at resultaterne foreligger tidligere på dagen og er klar til stuegang. Billeddiagnostisk Afdeling og Central Operationsafsnit deltager på kapacitetskonferencen. Her kan de kliniske afsnit forespørge om muligheden for fremskyndelse af en undersøgelse, hvis der ligger en patient i et afsnit og kun venter på undersøgelsen og derefter kan komme videre i patientforløbet eller kan udskrives. Serviceafdelingen sikrer, at det rette antal servicemedarbejdere er på arbejde ift kapacitet og efterspørgsel på service- og rengøringsopgaver. Hvis de opfattes som mulig flaskehals, arbejder de med at understøtte muligheden for at ændre bemandingsplan, så flowet flyder 24/7. Udskrivelseslounge/-ophold: Udskrivelseslounge er et opholdssted, hvor dagens udskrivelsespatienter, som ikke har behov for at ligge i en seng, kan opholde sig, indtil de transporteres hjem. I afdelingen er der dedikeret en sygeplejerske til loungen, som observeret patienterne i forhold til tilstand og sørger for, at udskrivelsen
13 forløber efter planen. Patienterne tilbydes en hvilestol, som kan indstilles i flere positioner, således at den enkelte patient kan hvile sig. Hvis udskrivelsen sker inden kl. 12, sørger sygeplejersken for, at patienten får frokost med hjem. Hvis udskrivelsen er efter kl. 12, sørger sygeplejersken for en madpakke til aften. Observation af kritisk syge patienter, watchers: I tilfælde af, at der er patienter i specialafdelingerne, hvor kliniske observationer, målinger og patientens tilstand er kritisk, har Intensiv Afdeling et MAT-team, der går i specialafdelingen og observerer og følger patienten tæt over en periode. I enkelte tilfælde bliver patienten flyttet til Intensivt Afsnit til videre observation. 6.2 Personaleressourcer, faglighed og kompetencer Optimal ressource anvendelse (bilag 4): De enkelte afdelinger kan på kapacitetskonferencen oplyse, hvis de mangler ressourcer på dagen. Det kan være på grund af en overbelægningssituation eller ved sygdom blandt de sundhedsprofessionelle. I disse situationer kan de øvrige specialafdelinger byde ind, hvis de kan hjælpe med at frigive personale til afsnittet. Forudsætningen for at udlåne personale er, at det foregår gennem dialog og frivillighed, at personalet kan blive udlånt til et andet afsnit. Dernæst er det faglært personale (sygeplejersker), som udfører opgaverne i det modtagende afsnit, og denne er tilknyttet en kontaktperson fra afsnittet. Ved ankomst får udleveret en vikarkode til MidtEPJ, da egne koder ikke accepteres på andre afsnit. Der er på hospitalsniveau besluttet, hvilke opgaver der kan varetages af et udlånt personale. Opgaverne kan være bestående af personlig pleje, screeninger samt servering af mad og væske. Kompetenceudvikling: Sikkert Patientflow vil kræve nye kompetencer inden for samarbejde på tværs af afdelinger, specialer og faggrupper. Det kræver også dataforståelse,
14 koordinering og overblik, optimering af det gode patientforløb og indsigt i at tænke kapacitet og ressourcer på hospitalsniveau. Det sikres dagligt på tavlemøderne i de kliniske afdelinger, at den enkelte patient har den rette sygeplejerske- og lægekompetencer i forhold til det gode patientforløb. Flowkoordinatorerne og de kliniske koordinatorer understøttes løbende med undervisning, supervision, eksterne oplæg mv., som skal være med til at give dem rette kompetencer til deres koordinerende opgave. Kompetenceudviklingen følges og understøttes både centralt og lokalt af ledere og medarbejdere. Retningslinjer: Der arbejdes med at skabe fælles retningslinjer på Hospitalsenheden Horsens, således der er fælles beskrivelser for patientforløbet og plejeforløbet. Det vil sikre, at patienten får det gode patientforløb, hvor hver enkelt sundhedsprofessionel ved, hvilke opgaver, der skal varetages, og hvad næste skridt er i patientforløbet. Dertil vil der udarbejdes guidelines for indlæggelse, overflytning og udskrivelse, således at der er en tydelighed i, hvilke kerneopgaver, der skal udføres i disse vigtige situationer. 6.3 Patientinvolvering Patient involvering på Hospitalsenheden Horsens: Det er meget vigtigt for hospitalet løbende at undersøge, hvordan patienterne oplever eget forløb, herunder om de er involveret i egen plan og forløb, men ligeledes informeret om for eksempel udskrivelsesdato. Derfor er der flere initiativer i gang på hospitalet, som foregår på flere niveauer. Et afsnit afprøver, om white-board tavler ude ved patienten aktivt kan involvere dem i deres behandling. På tavlerne fremgår det, hvornår afsnittet forventer udskrivelse, informationer om tider og svar på undersøgelse, kontaktperson mv. Ligeledes er der mulighed for, at patient og pårørende kan skrive spørgsmål, som kan drøftes til stuegang med lægen eller løbende med sygeplejersken. Andre afsnit afprøver om happy or not -standere kan bruges til at stille patienter og pårørende foruddefinerede spørgsmål, som man dagligt får tilbagemelding på, for eksempel om man er bekendt med sin udskrivelsesdato. Dette kan give et billede af, om man informerer tydeligt over for patienten, hvad der skal ske i patientforløbet. Dernæst sker der løbende kvalitative undersøgelser. For eksempel observeres patientforløbet med efterfølgende interviews af patienten i forhold til oplevelser under forløbet.
15 6.4 Data (bilag 4 og 5) Sikkert Patientflow kræver dataunderstøttelse, så man dagligt, ugentligt og månedligt kan følge op på, hvordan de aftalte processer sikres og skaber fremdrift. Det er vigtigt at fremvise data, som kan bruges og bringes tilbage til de fagprofessionelle, så de kan blive understøttet i deres arbejde med at sikre det gode patientforløb. I nogle processer kræves det daglige data, så man kan følge op på gårdsdagens forløb. I andre processer ugentligt og andre månedligt, afhængig af formålet. På nuværende tidspunkt modtager hospitalet daglig data såsom antal overbelagte og ikke-benyttede senge kl. 10,12,14,16 i går samt belægningsprocent kl. 14 for alle afdelinger for den sidste uge (bilag X). Dernæst modtager hospitalet månedsrapporter i forhold til, hvor mange patienter, der er overflyttet mellem afsnit og på hvilket tidspunkt mv. Sikkert Patientflow har brug for data, som på nuværende tidspunkt ikke kan leveres elektronisk. Disse data må leveres håndholdte, dvs. de sundhedsprofessionelle indsamler data til understøttelse af Sikkert Patientflow. De håndholdte data, som indsamles på nuværende tidspunkt, er antallet af patienter i hver specialafdeling, der har en udskrivelsesdato samt et tidspunkt. Dette gøres dagligt i hver klinisk afdeling. Dernæst undersøger de månedligt, om sengeudnyttelse udnyttes optimalt i den enkelte afdeling. Dataunderstøttelsen vil være i dynamisk proces, og der forventes at komme nye fokusområder løbende. Hver enkelt afdeling udarbejder et flowoverblik med identifikation af relevante målepunkter, således at flowet kan blive understøttet af data. Dette skal være med til at klarlægge patientforløbet fra indlæggelse til udskrivelse og dermed understøtte de opsatte mål/delmål. Vedhæftet bilag 5 er et eksempel fra Akutafdelingen 6.5 Viden og formidling Hospitalet er meget bevidst om, at Sikkert Patientflow kræver videndeling og formidling, hvorved vi formidler vores viden via konferencer regionalt, nationalt og internationalt men ligeledes internt på hospitalet løbende. Derforuden deltager hospitalet i Dansk Selskab for Patientsikkerheds læringsseminar om Sikkert Patientflow for at få ny viden og netværk til de øvrige hospitaler, som arbejder med Sikkert Patientflow. Hospitalet er ligeledes i et regionalt netværk med de øvrige hospitaler i Region Midtjylland i forhold til en fælles indsats i Sikkert Patientflow. Foruden dette
16 arbejder hospitalet med at skabe et netværk med Deborah Kaczynski, Pittsburg, USA, som i mange år har arbejdet med flow på hospitalerne, i samarbejde med bl.a. Jody Crane, USA, som hospitalet arbejder tæt sammen med ift. videreudvikling af Sikkert Patientflow Foruden den verbale dialog om Sikkert Patientflow arbejder hospitalet også på at skabe en formidling via artikelskrivning, pressedækning og nyhedsbreve, som først og fremmest er til de hospitalets medarbejdere men også til ekstern brug. 6.6 Samarbejdspartnere Hospitalet arbejder tæt sammen med de omliggende kommuner og praktiserende læger, således de bliver bekendte med Sikkert Patientflow og dets indsatser og derved kan være med til at understøtte det gode patientforløb ved indlæggelse og udskrivelse fra hospitalet. Ligeledes skal det fælles samarbejde være med til at sikre, at patienten oplever det lange og gennemsigtige patientforløb, hvor alle parter (hospital, praktiserende læge og kommune) er bekendt med hinandens opgaver og aftaler. På de daglige tavlemøder på hospitalet opdateres patientens udskrivelsestidspunkt dagligt på Klinisk Logistik. Horsens Kommune er indgået prøvehandling med hospitalet om at kunne tilgå denne aktivitet på deres patienter via Cetrea Anywhere. Denne deling af udskrivelsesaktivitet kan understøtte kommunen, så de kan planlægge patientens hjemkomst. Foruden dette samarbejde arbejder hospitalet ligeledes med regionens præhospital om at sikre den gode hjemtransport fra hospitalet ved udskrivelse, både liggende og siddende transport. Indsatsen har til formål, at patienten bliver hentet på rette tid og sted og ikke oplever unødig ventetid. 6.7 Understøttelse af teknologi Alle afdelinger på Hospitalsenheden Horsens har implementeret Klinisk Logistik. Klinisk Logistik understøtter samarbejdet i de enkelte afsnit, på tværs af specialafdelinger, på eget hospital, samt på tværs af hospitalerne i regionen. Klinisk Logistik giver overblik i realtidsdata og faciliteter processer. Klinisk Logistik understøtter klinikkens arbejdsgange. Klinisk Logistik skaber gennemsigtighed på tværs af afdelinger. Klinisk Logistik er med til at understøtte Sikkert Patientflow, da man kan følge patientflowet fra indlæggelse til udskrivelse
17 Til flowkoordinatoren er der etableret en Klinisk Logistik-skærm, som ikke er som de øvrige på hospitalet. På skærmen kan flowkoordinatoren se ind i alle afdelinger og orientere sig om antallet af patienter, antal udskrivelser, antal overflytninger etc. Skærmen er dermed med til at understøtte flowkoordinatorens arbejde i forhold til at skabe overblik over hospitalets kapacitet. For at understøtte Sikkert Patientflow yderligere samt flowkoordinatorens overblik, har hospitalet i samarbejde med Cetrea udviklet en tællerkomponent, som giver et mere visuelt overblik over kapaciteten på hospitalet. 7. Samarbejdspartnere Sikkert Patientflow har flere samarbejdspartnere både regionalt, nationalt og internationalt og indgår i flere netværk og fora med henblik på videreformidling af viden og erfaringer, bringe ny viden til indsatsen samt skabe et vigtigt samarbejde og vidensnetværk på tværs af sektorer og hospitaler.
18 8. Bilag Bilag 1: Delmål for Sikkert Patientflow og dets indsatser, der understøtter formålet Organisatorisk kvalitet: Afholdelse af tavlemøder i alle kliniske afdelinger hver dag Afholdelse af struktureret kapacitetskonference hver dag Afholdelses af pit stop i alle kliniske afdelinger hver dag Afholdelse af aften huddle hver dag Overflytninger foregår mellem fra Akutafdelingen og ud i det kliniske afsnit Udarbejdelse af belægningskort ift. kapacitet og ressource (grøn-gulrød). Faglig kvalitet: Alle patienter triageres ved ankomst i Akutafdelingen Alle patienter er set af læge inden for en time Alle patienter har en behandlingsplan inden for fire timer Alle patienter TOKS es inden overflytning fra Akutafdelingen til en specialafdeling Der er taget stilling til patientens forventende udskrivelsesdato Patienten har et stop i patientforløbet Diagnostik og behandling er ikke forhindret af flaskehalse. Patientoplevet kvalitet: Patienten er bekendt med sin forventede udskrivelsesdato Patienten er bekendt med sin behandlingsplan Patienterne føler sin involveret i eget behandlingsforløb. Personaleoplevet kvalitet: Hvordan spiller jeg dig god for, at du kan spille mig god, således at vores fælles opgaveløsning og fælles mål kan lykkes Rette kompetence på rette behandlingsniveau Sammenhængkraft og samarbejde på tværs af hospitalet Kompetenceudvikling Oplever tillid og retfærdighed. Flowdesign: Udarbejdelse af retningslinjer Udarbejdelse af patientforløbsbeskrivelser Udarbejdelse af plejeforløbsbeskrivelser Udarbejdelse af guideline for indlæggelse Udarbejdelse af guideline for overflytning Udarbejdelse af guideline for udskrivelse Udarbejdelse af flowdiagram for hver afdeling med målepunkter til dataunderstøttelse Aftaler på hospitalsniveau for eksempel flyt når patienten er klar. Tilvejebringelse og bearbejdning af data
19 Bilag 2. Funktionsbeskrivelse for flow og klinisk koordinator Flowkoordinator: Organisatorisk placering Formål Formål med funktionen Kvalifikationskrav Ansvarsområder Faglig reference til Afdelingssygeplejersken i Akutafdelingen Har lægefaglige sparringspartnere: XXX Skal deltage i huddlen Samarbejdspartner med alle afsnit/afdelinger på HEH At sikre høj kvalitet i flowkoordinatorfunktionen At beskrive personlige kvalifikationer for flowkoordinatoren At beskrive arbejdsområder for funktionen Sikre optimalt flow og udnyttelse af HEH samlede kapacitet Sikre sammenhæng på tværs af HEH Sikre mindst mulig forstyrrelse imellem afdelingerne Mødeleder på daglig visitations huddle Sikre gode patientforløb Har viden og indsigt i afdelingerne på HEH se bilag 1 Har kendskab til interne samarbejdsaftaler i de enkelte afdelinger Indblik i patientforløb rette og gode patientforløb. Målet er, at patienten kun flyttes en gang under sit ophold Kan se muligheder frem for begrænsninger Kan bevare roen i pressede situationer Kan skabe overblik over hele døgnet Har gennemslagskraft og organisationstalent kan træde i karakter Er selvstændig, ansvarlig og struktureret Har evnen til at skabe overblik, prioritere og handle i den daglige drift Har evnen og viljen til at samarbejde tværfagligt Har evnen til at formidle og kommunikere i enhver sammenhæng (pædagogiske og kommunikative kompetencer) Har relationel indsigt og kompetencer Skal som minimum have Region Midtjyllands uddannelse vedr. koordinatorfunktion (under ansættelsen) Skal kunne indgå i det øvrige arbejde i Akutafdelingen Er ansvarlig for den daglige kapacitetsudnyttelse på HEH Har overblik over afdelingernes sengekapacitet Koordinering af patienter mellem afdelingerne i samråd med bagvagt Sikre rette og gode patientforløb Er bindeled mellem afdelinger Mødeleder på visitations huddle og kan i dialog med AL bede det enkelte afsnit om at flytte patienter, aflyse elektive patienter etc.
20 Faglig udvikling Ansættelsesforhold Bindeled til opgaveløsning i forbindelse med overbelægning Udløser til Task Force, E-dok retningslinje: C0A?OpenDocument Kontaktperson til andre hospitaler, hvis der ikke er mulighed for ledige senge på HEH i samarbejde med speciallæge Uddannelseskrav om deltagelse i regionens uddannelsesmodul til medarbejdere med koordinatorfunktion Der tilbydes løbende supervision med ekstern konsulent Ifølge overenskomst for sygeplejersker Stillingen er omfattet af funktionstillæg Ansættelse på timer Stillingen fungerer i en bemandet funktion i hverdag fra kl samt kl i weekender. Man vil indgå i et fire ugers rul, hvor der påregnes vagter. Klinisk koordinatorfunktion Organisatorisk placering Formål Kvalifikationskrav Har den daglig driftsledelse af fremmøde og patientbelægning i samarbejde med afdelingssygeplejersken Har lægefaglige sparringspartnere Faglig reference til afdelingssygeplejersken At sikre høj kvalitet i koordinatorfunktionen At beskrive personlige kvalifikationer for koordinatoren At beskrive arbejdsområder for funktionen Har viden og indsigt i afdelingens specialer Kender til kliniske problemstillinger Kender afdelingens administrative opgaver og rutiner Kan bevare roen i pressede situationer Kan skabe overblik over hele døgnet Har gennemslagskraft og organisationstalent kan træde i karakter Er selvstændig, ansvarlig og struktureret Har evnen til at skabe overblik, prioritere og handle i den daglige drift Kan træffe beslutninger på uddelegerede områder fra afdelingssygeplejersken eller overlæge Kan reflektere over mere komplicerede problemstillinger og handle på disse Har evnen og viljen til at samarbejde mono og tværfagligt Har evnen til at formidle og kommunikere i enhver sammenhæng (pædagogiske og kommunikative kompetencer) Har relationel indsigt og kompetencer Har regionens uddannelse vedr.
21 Ansvarsområder Faglig udvikling Ansættelsesforhold koordinatorfunktion Bidrager til og har medansvar for den daglige arbejdstilrettelæggelse Har overblik over afsnittet Bidrager til opgaveløsning i forbindelse med overbelægning Deltager i visitations huddle Har overblik over aktuelle personalemæssige kompetencer og ressourcer og kan anvende disse optimalt i den daglige drift mht. sikre optimale patientforløb Kordinerer personalet Er bindeled mellem andre afdelinger Er sparringspartner til afdelingssygeplejersken Kan samarbejde med kommunes forløbskoordinatorer Planlægger og koordinerer den daglige stuegangsfunktionen Er ansvarlig for, at der er udskrivelsesaktivitet på hver enkelt patient, og denne er opdateret Deltager ved interne konferencer Uddannelseskrav om deltagelse i regionens uddannelsesmodul til medarbejdere med koordinatorfunktion Ifølge overenskomst for sygeplejersker Stillingen er omfattet af funktionstillæg Ansættelse på timer Stillingen fungerer primært i dagtiden på hverdagen men man vil indgå i et rul med vagter hver fjerde uge Koordinatoren vurderes hvert 2. år vedr. forlængelse af funktionen Funktionsbeskrivelsen er minimum kriterier for en koordinator på Hospitalsenheden Horsens. Hvert afsnit kan tilføje yderligere kompetencer etc. Koordinatorfunktionen bedes bemandet af 3-4 personaler per afsnit
22 Bilag 3: Aftale Flyt når patienten er klar fra Akutafdelingen og ud i specialafdelingerne: Ved normal belægning på Hospitalsenheden Horsens: Overflytning fra Akutafdelingen: Patienter, der kan færdigbehandles i Akutafdelingen inden for 48 timer, flyttes ikke til specialafdeling*. Patienter, der skal færdigbehandles i en specialafdeling, flyttes, så snart patienten er klar. Overflytning skal foregå i tidsrummet Patienter, der er klar til overflytning efter kl , overflyttes næste morgen til specialafdelingen mellem kl og Akutafdelingens personale sender en advis i Klinisk Logistik vedr. næste dags overflytning i løbet af aften/natten. Overflytningen aftales telefonisk mellem flowkoordinator og klinisk koordinator kl næste morgen *Særaftaler, som også omfatter overflytning mellem 22-07: Særlig behandling, pleje og observationsbehov Ortopædkirurgiske patienter får skrevet journal i Akutafdelingen og overflyttes til specialafdeling, eller journal skrives i specialafdeling efter overflytning Overflytning: Patienten er klar til flytning: Når der foreligger en godkendt behandlingsplan Når MidtEPJ er opdateret inkl. FMK Når de sygeplejefaglige opgaver knyttet til overflytningen er udført. Alle overflytninger, herunder ved overbelægning, skal være aftalt i dialog mellem flowkoordinatoren og den kliniske koordinator i specialafdelingen. Overbelægning: Overbelægning i specialafdeling: Er der ledige sengepladser i Akutafdelingen, forbliver patienten i Akutafdelingen. Ved forbliven i Akutafdelingen skal der aftales tidspunkt for fornyet dialog med henblik på, hvornår patienten kan flyttes.
23 Overbelægning i Akutafdelingen: Overflytning kan foregå i tidsrummet Patienter planlagt færdigbehandlet i Akutafdelingen kan flyttes til en specialafdeling. Ved kritisk overbelægning kan patienten overflyttes til specialafdelingen uden at der foreligger godkendt plan. Dog skal det være aftalt og i dialog med bagvagten, som kommer til Akutafdelingen og aktivt tager stilling til patienterne og prioriterer, hvem der skal overflyttes direkte. Generel overbelægning: Ved generel overbelægning på HEH inddrages alle afdelinger i en fælles løsning jvf. retningslinje for kritisk overbelægning på HEH: dok.rm.dk/edok/enduser/portal.nsf/main.html?open&unid=x4217e70ebb2c3c ECC C0A&level=6006&dbpath=/edok/editor/6006.nsf/&windoww idth=1100&windowheight=600&windowtitle=s%f8g Dokumentation: Overflytning dokumenteres af flowkoordinatoren i Klinisk Logistik. Kontaktsygeplejersken i Akutafdelingen tager herefter kontakt til modtagende afsnit mhp. uddybende patientinformatione, og udfylder statusark om overflytning/overdragelse i MidtEPJ Monitorering: Overflytningerne monitoreres dagligt via Klinisk Logistik, og månedligt via flowdata fra Lise Viskum Hansen.
24 Bilag 4 Opgaver, der kan varetages af udlånt personale i en specialafdeling: Personlig hygiejne Observation af inkontinente patienter Sengeredning Trygsårsscreening TOKS måling. Afvigelser videregives til kontaktperson MRSA screening Ernæringsscreening Screening for opfølgende hjemmebesøg Vægt, højde og BMI Observation af stabil patient Mundpleje Blodsukkermåling KAD pleje og bleskift Servere mad og væske Føre kost og væskeskema Opgørelse af væskeregnskab Made patienter Mobiliseringsopgaver, hvor der ikke er specifikke restriktioner Oprydning i birum og evt. opfyldning af varer Dokumentere egen sygepleje Sidde ved urolig patient Dosering af medicin Opsætning af intravenøs medicin Installering af trykaflastende madras Forudsætningen for at udføre disse opgaver: Det er faglært personale (sygeplejersker), som udfører opgaverne Den udlånte er tilknyttet en kontaktperson fra afsnittet Den udlånte får udleveret en vikarkode til MidtEPJ i det modtagende afsnit.
25 Bilag 5: Databehov i Sikkert Patientflow Behovet for data i Sikkert Patientflow deler sig i tre kategorier: - Data, som de deltagende hospitaler har forpligtiget sig til at indberette til Dansk Selskab for Patientsikkerhed månedligt i projektperioden - Fælles indikatorer for hele HEH - Afdelingsspecifikke behov for opfølgning på lokale indikatorer. Fælles indikatorer på HEH på nuværende tidspunkt: Overflytninger i tidsrummet Genindlæggelse 1 og 2. stop Antal patienter, der flyttes mere end en gang i indlæggelsesforløbet Antal overbelagte og ikke-benyttede senge kl. 10,12,14,16 i går Belægningsprocent kl. 14 for alle afdelinger for den sidste uge Patientbeholdning i går samlet og for hver afdeling Antal indlagte, udskrevne patienter i går Spidsbelastningen i går målt ved maksimalt antal patienter i én time Antal sengelukninger (forskel mellem disponibel og normeret) Antal patienter pr. seng pr. dag. Derudover indsamles der hver morgen på kapacitetskonferencen data, der er af direkte styringskarakter, idet der laves en forsigtig estimering af, om hospitalet går i rød, gul eller grøn den pågældende dag mht. belægning: Forventet belægning givet nuværende situation og historisk => rød, gul, grøn markør Patienter uden plan for overflytning/udskrivelse Forventede udskrivelser/overflytninger i 2-timers intervaller Opfølgning på gårsdagens forventninger. Hver afdeling opsætter sine egne indikatorer for at understøtte de fælles indikatorer. Indikatorer i Akutafdelingen kan være: - Set af læge inden for en time - Plan efter fire timer - Minutter fra plan til advis - Udskrivelser - Belægningsprocent - Andel af patienter med udskrivelsesaktivitet, overflytning eller ubestemt aktivitet - Etc. Indikatorer i en specialafdeling kan være: - Udskrivelsesprocent
26 - Belægningsprocent pr. afsnit - Andel af patienter med udskrivelsesaktivitet, overflytning eller ubestemt aktivitet - Ventetid på udvalgt behandling/flaskehals - Etc. For alle tre typer af dataanvendelse gælder, at såvel proces- som resultatindikatorer vil være i dynamisk proces, og der forventes at komme nye fokusområder løbende. Indeværende nationale indikatorer, der skal indberettes - Antal månedlige akutte og elektive indlæggelser på hospitalet (resultatindikator) - Andel afholdte kapacitetskonferencer (procesindikator) - Andel af afsnit, som skal deltage på kapacitetskonferencen, der har daglig proces for vurdering af kapacitet (procesindikator) - Andel af patienter i et afsnit med stillingtagen til udskrivelse (procesindikator) - Tid fra en patient i Akutmodtagelsen er vurderet klar til overflytning til en sengeafdeling, til patienten er modtaget i sengeafdelingen ( boarding time ) (resultatindikator) - Ventetid på en indsats, der er udpeget som central flaskehals for diagnostik og behandling (resultatindikator) - Andel patienter i låneseng (resultatindikator) - Patientoplevelser af ventetid under indlæggelse (resultatindikator) - Sengeafdelinger med belægningsprocent på over 100 pct. kl (resultatindikator) - Forudsigelighed af gårsdagens plan ( forudsigelighedsprocenten ) (procesindikator) - Medarbejderoplevelser af arbejdsmiljø i akutmodtagelsen (resultatindikatorer) - Andel patienter, der genindlægges inden for 30 dage (ulempeindikatorer).
27 Bilag 6 Eksempel på identifikation af flow med målepunkter fra Akutafdelingen
28
Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen
Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering
Læs mereSikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016
Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN
Læs mereTavlemøde og kapacitetskonference i Horsens sådan kom vi igang
Tavlemøde og kapacitetskonference i Horsens sådan kom vi igang Læringsseminar den 13.marts 2014 www.hospitalsenheden-horsens.dk Baggrund for indsatsen I efteråret 2012 vinteren 2013 oplevede Hospitalsenheden
Læs mereHospitalsenheden Horsens. Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015
Hospitalsenheden Horsens Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Teamet fra Hospitalsenheden Horsens, som er med på LS3 Vores forbedringsteam fra Akutafdelingen: Oversygeplejerske Inge Henriksen
Læs mereSikkert Patientflow. Leading improvement.
Sikkert Patientflow Leading improvement www.hospitalsenheden-horsens.dk Der er brug for et forpligtende lederskab på tværs af afdelinger Hospitalsafdelinger kan være prægede af: 1. Komplekse samarbejdsrelationer
Læs mereSikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow
flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk
Læs mereVi er derfor glade for hermed at kunne præsentere regionens Program for Sikkert Patientflow.
Forord "Rette hjælp på rette tidspunkt en fælles opgave! De akut syge patienter får den rette hjælp på det rette tidspunkt. En hurtig afklaring og behandling med de nødvendige kompetencer leveres hele
Læs mereSikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow
flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers
Læs mereMål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014
Mål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014 Indhold Projektets overordnede mål... 2 Flowpakkens mål... 2 Målinger... 2 Målinger vedr. nedbringelse af unødig ventetid for patienter på diagnostik
Læs mereProgram for Sikkert Patientflow. et regionalt forbedringsfællesskab
Program for Sikkert Patientflow et regionalt forbedringsfællesskab 2017 Forord "Rette hjælp på rette tidspunkt en fælles opgave! De akut syge patienter får den rette hjælp på det rette tidspunkt. En hurtig
Læs mereHospitalsenhed Vest. Sikkert Patientflow Storyboard LS marts 2015
Hospitalsenhed Vest Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Hvem er vi? Hospitalsledelse Ida Götke, sygeplejefaglig direktør Jens Friis Bak, lægefaglig direktør Akutafdelingen Mette Norup
Læs mereStine Rasmussen Projektleder Sikkert Patientflow, Regionshospitalet Randers. Har forbedringsmodellen forbedret noget? Kl. 15.30 16.00.
Stine Rasmussen Projektleder Sikkert Patientflow, Regionshospitalet Randers Har forbedringsmodellen forbedret noget? Kl. 15.30 16.00 Vilje Sikkert Patientflow Projektleder Stine Rasmussen Sikkert Patientflow
Læs mereSikkert Patientflow. Hospitalsenhed Midt
med hjerne, hjerte og vilje Sikkert Patientflow Sygeplejefaglig direktør Tove Kristensen Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive Sikkert Patientflow HE Midt Specialer på Regionshospitalet Viborg, hvis patienter
Læs mereKlinisk logistik på Hospitalsenheden Horsens Implementering og understøttelse af Sikket Patientflow (Real Time Demand Capacity)
Klinisk logistik på Hospitalsenheden Horsens Implementering og understøttelse af Sikket Patientflow (Real Time Demand Capacity) Christina Antonsen, projektleder Sikkert Patientflow Anette Mundbjerg, projektleder
Læs mereHospitalsenhed Midt. Storyboard LS3 24. 25. marts 2015. Patient Flow. Sikkert
Hospitalsenhed Midt Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Teamet fra Hospitalsenhed Midt 2 Hvem er vi? Tove Kristensen, sygeplejerfaglig direktør Heidi Sabro, afdelingssygeplejerske Lotte Mønster Jensen, klinisk
Læs mereDataindsamlingsplan - Sikkert Patient Flow
Dataindsamlingsplan - Sikkert Patient Flow De opsatte indikatorer er minimumskrav for projektet flere indikatorer kan komme til undervejs. Indikator 1 Antal månedlige akutte og elektive indlæggelser på
Læs mereRegionshospitalet Horsens
Sikkert Patientflow Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgi Kvalitetskoordinator Anne-Mette Viberg Sørensen April - 2018 Regionshospitalet Horsens Målsætning 30% af patienter indlagt >48 timer skal udskrives
Læs mereBegrebsliste, Sikkert Patientflow vs. marts 2014
Begrebsliste, Sikkert Patientflow vs. marts 2014 Begreb Afdeling Afdelingskapacitet Afgivende afdeling Afprøvning (eller: prøvehandling) Afsnit Akutsygehus Døgn-flow Eskalering Flow Flow-feedback Flowkoordinator
Læs mereKommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende
Læs mereDet er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende!
Det er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende! En kvalitativ undersøgelse af den medarbejderoplevede kvalitet i Projekt Sikkert Patientflow på Hospitalsenhed Midt. Tavlemøder
Læs mereSygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål
Læs mereAndersson/TOMMAN/RegionMidtjylland. Kvalitetsansvarlig Dorthe Astrid Hansen/DORHAE/RegionMidtjylland Gældende fra
2.5.1.4. Belægning og udnyttelse af kapacitet i HEV Udgiver Fagligt ansvarlig Hospitalsenheden Vest Tommy Jan-Gunnar Andersson/TOMMAN/RegionMidtjylland Version 7 Kvalitetsansvarlig Dorthe Astrid Hansen/DORHAE/RegionMidtjylland
Læs mereMorgenmadssession. Louise Rabøl, projektleder Inge Pia Christensen, Sygeplejefaglig direktør, HE Horsens
Morgenmadssession Louise Rabøl, projektleder Inge Pia Christensen, Sygeplejefaglig direktør, HE Horsens 03/09/13 3 Ca. 30 pct. øget mortalitet ved crowding Andre brancher Apotekerne Hotelbranchen Byggebranchen
Læs mereReferat. Møde i den regionale gruppe vedr. Sikkert Patientflow. Møde d. 28. august 2014 i Regionshuset, Viborg.
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat Dato 1. september 2014 Marie Glent-Madsen Tel. +45 7841 2068 Møde i
Læs mereSikkert Patientflow. Erfaringer fra 12 danske akutsygehuse
Sikkert Patientflow Erfaringer fra 12 danske akutsygehuse Louise Rabøl, overlæge, ph.d. Projektleder for Sikkert Patientflow, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Udførelse Mål for Sikket Patientflow Den
Læs mereSikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens
Sikkert Patientflow Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Forberedelse teamet fra Horsens Vores forbedringsteam er: Akutafdelingen: Oversygeplejerske Inge Henriksen Ledende overlæge
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereAnvendelse af data i forbedringsarbejde
Agenda (Cirkatider) Velkommen og præsentation Anvendelse af data i forbedringsarbejde 12.45-13.00 Eksempler på datadrevet forbedringsarbejde på HEH 13.00-13.05 Kort introduktion til dialog 13.05-13.25
Læs mereSikkert Patientflow en national patientsikkerhedsstrategi!
flow en national patientsikkerhedsstrategi! Læringsseminar 4 9. og 10. september 2015 Fortsættelse af projekt flow er kommet for at blive! Er en kvalitet og patientsikkerheds-dagsorden! understøtter, og
Læs mereSygehus Thy-Mors. Sikkert Patientflow Storyboard LS4 9. 10. september 2015. Patient Flow. Sikkert
Sygehus Thy-Mors flow Storyboard LS4 9. 10. september 2015 Sygehus Thy-Mors patientflow kvalitet og patientsikkerhed er ingen tilfældighed Klinik Akut Klinik Medicin Klinik Kirurgi Klinik Diagnostik samlede
Læs mereSlagelse sygehus. Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015. Patient Flow. Sikkert
Slagelse sygehus flow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Hvem er vi? Anne Sofie Malmberg: afdelingssygeplejerske lungemedicinsk afsnit Anders Reenberg: Regionshuset Annette Lindholm: ledende oversygeplejerske
Læs mereTeam Slagelse. Sikkert Patientflow Storyboard LS4 9. 10. september 2015
Team Slagelse Sikkert Patientflow Storyboard LS4 9. 10. september 2015 Hvem er vi? Repræsentanter fra Slagelse akutsygehus Sygehusdirektør og afdelingsledelser Projektleder og projektgruppe Kirurgisk afdeling
Læs mereOrientering om belægningssituation på hospitalerne i Region Nordjylland for 2016 og første halvdel af 2017
Notat Orientering om belægningssituation på hospitalerne i Region Nordjylland for 2016 og første halvdel af 2017 Sundhedskoordinationsudvalget bad på deres møde den 10. marts 2017 administrationen om at
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereSikkert Patientflow. Læringsseminar og 23. september 2014 Storyboard fra Slagelse Sygehus
Sikkert Patientflow Læringsseminar 2 22. og 23. september 2014 Storyboard fra Slagelse Sygehus Afdelingssygeplejerske Anne Afdelingssygeplejerske Sofie Malmberg Sofie Malmberg Konstitueret afdelingssygeplejerske
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mereKolding Sygehus. Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015. Patient Flow. Sikkert
Kolding Sygehus flow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Teamet Lynge Kirkegaard, Led. Overlæge Akutafd. og Anæstesiologisk Afdeling Helle Vibeke Andersen, Oversygeplejerske Akutafd. og Anæstesiologisk Afd.
Læs mereMålinger til Sikkert Patientflow. September 2014
Målinger til Sikkert Patientflow September 2014 1 Indhold Indledning... 3 Forbedringsmodellen og fastlæggelse af lokale mål... 4 Generelt om forbedringsdata... 4 Overblik over målinger... 5 Procesindikatorer...
Læs mereDet digitale hospital i praksis
Det digitale hospital i praksis Kapacitetsstyring og logistikhåndtering i samspil med individualiserede behandlinger og løbende klinisk kvalitetsopfølgning Jørgen Schøler Kristensen lægefaglig direktør,
Læs mereRegionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers flow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Thomas Pazyj Direktør Susanna Deutch Ledende overlæge Akutafdelingen Marianne Jensen Sygeplejefaglig direktør Bodil Clemensen Oversygeplejerske
Læs mereTirsdag den 24. marts 2015
Program for læringsseminar 3 4. marts 2015 (Justeringer kan forekomme) Dato: Tirsdag og onsdag den 24. og 25. marts 2015 Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding, tlf. +45 76 34 11 00 Tirsdag
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs mereNordsjællands Hospital. Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015
Nordsjællands Hospital Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Hvem er vi? Ina Dyrdal Afd. Sygepl. Bjarne Myrup Overlæge Inger Briand Led. oversygepl. Kasper Larsen Afd. radiograf Camilla
Læs mereDet er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende!
Det er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende! En kvalitativ undersøgelse af den medarbejderoplevede kvalitet i Projekt Sikkert Patientflow på Hospitalsenhed Midt. Projekt
Læs mereErfaringer og forbedringsforslag efter 15 år som pårørende v. Jens Jørgen Madsen, pårørende og tidl. koncernchef for Grundfos (Teatersalen)
31. august 2015 Program for læringsseminar 4 NB! Justeringer i programmet kan stadig forekomme! Dato: Onsdag d. 9. og torsdag d. 10. september 2015 Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding, tlf.
Læs mereNotat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene
Dato: 7. november 2016 Brevid: 3089673 Notat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene Et medlem af Regionsrådet har stillet 12 spørgsmål
Læs mereSygehus Vendsyssel. Sikkert Patientflow Storyboard LS4 9. 10. september 2015
Sygehus Vendsyssel Sikkert Patientflow Storyboard LS4 9. 10. september 2015 Hvem er vi? Mange, mange flere end der kan stå på denne A4 Men har du brug for at kontakte os, kan du skrive til: Sygeplejefaglig
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereKolding Sygehus. Sikkert Patientflow Storyboard LS september 2015
Kolding Sygehus Sikkert Patientflow Storyboard LS4 9. 10. september 2015 Hvem er vi? Vores patienthistorie 63 årig kvinde indlægges til elektiv colon sigmoideumresektion. Postoperativt lidt langstrakt
Læs mereRammeaftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Rammeaftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland (Godkendt Sundhedsstyregruppen,
Læs mereHospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland
Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereKvalitetsmåling. som led i opbygningen af kliniske funktioner. Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling
Kvalitetsmåling som led i opbygningen af kliniske funktioner Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling Akutcenteret Fælles AKUT Afdeling Styrket akutberedskab, Sundhedsstyrelsen 2007 Planlægningsgrundlag
Læs mereForebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage
Forebyggelse og samarbejde Akut udkørende besøg Triage Akutuddannelse og den akut udkørende funktion Sygeplejen Aalborg Kommune Baggrund Puljemidler fra Den Nationale Handleplan for Den Ældre Medicinske
Læs mereRegionshospitalet Horsens
Sikkert Patientflow Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgi Kvalitetskoordinator Anne-Mette Viberg Sørensen Januar - 2018 Regionshospitalet Horsens Målsætning 30% af patienter indlagt >48 timer skal udskrives
Læs mereHvidovre Hospital. Sikkert Patientflow Storyboard LS marts Patient Flow. Sikkert
Hvidovre Hospital flow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Projektledelsen Projektejer Vicedirektør Kirsten Breindal Strategisk projektleder Ledende Overlæge fra Anæstesiafdelingen Claus Lund Projektleder
Læs mereBaggrundsmateriale vedr. FAM
Maj 2011 Baggrundsmateriale vedr. FAM Klinisk lektor/adjunkt på FAM, Svendborg Sygehus og University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 2 1. Den nye Fælles Akutmodtagelse FAM Svendborg
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester For afsnit ortopædkirurgisk sengeafsnit, RH Viborg, HE Midt Udarbejdet: Maj 2017 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation
Læs mereFunktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereRammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland
Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk
Læs mereKlinisk Logistik som kommunikationsform på tværs af hospitalerne
Klinisk Logistik som kommunikationsform på tværs af hospitalerne v. Thea Boje Windfeldt, Innovationskonsulent Hospitalsenheden Horsens www.hospitalsenheden-horsens.dk Udfordringen Apopleksiomlægning (2012)
Læs merePatientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup
Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereFælles Akutmodtagelse Organisering, Flow. Teamdannelse
Fælles Akutmodtagelse Organisering, Flow & Teamdannelse v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske/MPH MajBrit Granhøj Jørgensen, Afdelingssygeplejerske Odense Universitetshospital November 2011 Fremtiden Færre
Læs merePatientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland
Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version
Læs mereSikkert Patientflow. Storyboard fra Sygehus Thy-Mors marts 2015
Sikkert Patientflow Storyboard fra Sygehus Thy-Mors 24. 25. marts 215 Sygehus Thy-Mors Sikkert patientflow kvalitet og patientsikkerhed er ingen tilfældighed Klinik Akut Klinik Medicin Klinik Kirurgi Klinik
Læs mereSygehus Vendsyssel. Sikkert Patientflow Storyboard LS marts 2015
Sygehus Vendsyssel Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Sygehus Vendsyssel 2 Lokale målsætninger Målsætning Den rigtige patient i det rigtige patientforløb på det rette tidspunkt og i
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereSikkertflow gruppen Køge Sygehus Brainstorm v. Marts 2014, Sikkert Patientflow: Læringsseminar 1 - Den 12. -13. marts, 2014
Sikkertflow gruppen Køge Sygehus Brainstorm v. Marts 2014, Sikkert Patientflow: Læringsseminar 1 - Den 12. -13. marts, 2014 Flow Sikkert Forberedelse teamet - Køge Sygehus styregruppen: projektgruppen:
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Akutafsnit 1, HE Midt Regionshospitalet Viborg 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske
Læs mereRegion Midtjyllands arbejde med kapacitetsudnyttelse
Region Midtjyllands arbejde med kapacitetsudnyttelse Koncerndirektør Ole Thomsen Regionernes Økonomi- og Styringsseminar, 23. november 2018 www.regionmidtjylland.dk Det vil jeg komme ind på... Hovedfokus
Læs mereOrganisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012
Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet
Læs mereBelægningssituationen Region Midtjylland
Kvartalsrapporten pr. 30. juni 2013 Belægningssituationen Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 0. INDLEDNING... 3 1. SUNDHEDSOMRÅDET... 3 Regionshospitalet Randers... 3 Hospitalsenheden Vest... 3 Hospitalsenhed
Læs mereReferat. Møde i den regionale gruppe vedr. Sikkert Patientflow. Møde d. 7. april 2015 i Regionshuset, Viborg
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat Møde i den regionale gruppe vedr. Sikkert Patientflow Møde d. 7. april
Læs mereI patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual
Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,
Læs mereGrundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter
Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk
Læs mereStrategi for kommunikation om EPJ
Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010
Læs mereV E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I G
OPLÆG PÅ LÆRINGSSEMINAR 31.MAJ -1.JUNI 2017 AFSNIT S2 V E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereHandlingsorienteret tilstandsanalyse
Præsentation Handlingsorienteret tilstandsanalyse Hospitalsafdelingers strategiske, ledelsesmæssige, organisatoriske og driftsmæssige situation og muligheder Hvor er mulighederne for effektfulde resultater
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereStatus på implementering af anbefalinger fra Faglig gennemgang af akutmodtagelser på landsplan og i Region Syddanmark
Side 1/5 Afdeling: Planlægning og Udvikling Udarbejdet af: Journal nr.: 16/19269 E-mail: Mette.Nygaard@rsyd.dk Dato: 31. maj 2016 Telefon: 2159 8303 Notat Status på implementering af anbefalinger fra Faglig
Læs merePlanlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen.
Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen. "Vi vil se de mennesker vi ellers ikke ser" 01.10.17. Udarbejdet af: Jeanette Rokbøl Bente Fogh Hanne Mark Projektet er en iterativ proces, hvor indsatsen
Læs mereNotat. Regionshuset Viborg. Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Anbefalinger ud fra sidste møde i Dialogforum
Læs mereSamarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning Proces: Opdateret maj 2016 tilrettet december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Læs mereDu skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.
SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding
Læs mereVision for projektet
Vision for projektet Forbedring af klinikernes arbejdsredskab så der skabes større arbejdsglæde og mindre ressourceforbrug Respekt for hinandens dokumentation 10-05-2013 www.olp.rm.dk 1 Problem der skal
Læs mereStatus på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011
N O T A T 14-02-2012 Sag nr. 09/2995 Dokumentnr. 58242/11 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 Pr. 1. januar 2010 implementerede regionerne pakkeforløb for fire hjertesygdomme:
Læs mereNår gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål
Når gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål Neurologisk afdeling, Hospitalsenhed Midt Evalueringsrapport for projekt 45 Udarbejdet af Oversygeplejerske Ulla Veng & Kvalitets-
Læs mereTværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs merePolitik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med
Læs mere2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo
2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland ikkert atientflo Styregruppe : Maj-Britt Skovdal & Jane Lerke Susanne L Friis Jens Tingleff Poul Mossin Søren M Madsen Jesper
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereNotat. Status vedr. belægningen på de medicinske afdelinger
Notat Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Status vedr. belægningen på de medicinske afdelinger
Læs mereSikkert. Patientflow. Erfaringer fra 12 danske akutsygehuse. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder Dansk Selskab for Patientsikkerhed
flow Erfaringer fra 12 danske akutsygehuse Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder Dansk Selskab for sikkerhed Udførelse Mål for Sikket flow Den rigtige patient er i den rigtige seng på det rigtige
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mere