Giv dit barn et godt skoleliv - ved at tage del i inklusion og fællesskaber. Gammelgaardsskolen
|
|
- Bjarne Axelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Giv dit barn et godt skoleliv - ved at tage del i inklusion og fællesskaber Gammelgaardsskolen
2 Kære forælder Vi vil gerne informere dig om, hvad vi gør på Gammelgaardsskolen for at styrke inklusion og fremme fællesskaber. Jo mere tryg dit barn er i klassens fællesskab og på Gammelgaardsskolen i det hele taget, jo bedre bliver dit barns trivsel, motivation og lyst til at lære. I denne folder har vi konkrete forslag til, hvad du selv og i samspil med andre forældre og skolens medarbejdere kan bidrage med for at fremme dit barns trivsel. God læselyst! Med venlig hilsen Skolebestyrelsen
3 Det er meget vigtigt for mig, at man tør sige sin mening og være ærlig. Man skal ikke skrive noget om nogen, som man ikke tør sige til dem direkte. For mig er ærlighed og åbenhed virkelig afgørende. To-sproget pige i udskolingen Skolebestyrelsen har følgende forslag til dig som forælder: 1. ÅBENHED OG VOKSENDIALOG Vi anbefaler en stor grad af åbenhed omkring dit barn og dets skolegang. Både mellem skole og forældre, men også indbyrdes mellem forældrene i klassen. At tale sammen, om det dit barn er udfordret af lige nu, gør det lettere at hjælpe dit barn og blive mødt med forståelse. Når børn og unge oplever, at de betydningsfulde voksne omkring dem er i god og åben dialog, så skaber det tryghed hos dem. Gør dit til at få skabt en god atmosfære og kultur blandt både børn og voksne. Det starter i det små. Hils på hinanden både på voksne og børn. Kan du eksempelvis navnene på alle klassekammeraterne? Og hvad med deres forældre? Send dem et venligt blik eller et smil. Den gode stemning gør det langt lettere at henvende sig til andre forældre den dag, hvor du har brug for at kommunikere om en opstået konflikt eller andet svært, som opstår i ethvert barns skoleliv. Det kan være vanskeligt at have en samtale om det, der er svært og gør ondt. Husk på, at kommunikationen altid har til formål at skabe endnu tryggere rammer og styrke trivslen hos eleverne i dit barns klasse.
4 2. PLADS TIL FORSKELLIGHED Vi opfordrer til at se forskelligheder som en berigelse for alle på skolen. Vi er glade for at have en inkluderende skole, hvor der er plads til forskellighed. På Gammelgaardsskolen er der mange forskellige nationaliteter repræsenteret. Her er både synlige og usynlige handicaps, og her er spredning på faglige niveauer og på sociale færdigheder. Vi har en skole med forsigtige børn og børn med store armbevægelser. Hvad er særligt ved dit barn? Forskelligheden er populært sagt en afspejling af samfundet. Her får dit barn afprøvet, hvad der skal til for at begå sig blandt andre, og er dermed med til at styrke et fællesskab, hvor man rummer hinanden og tilegner sig en højere forståelse for den andens situation. Jeg vil bare gerne være en normal dreng jeg ved godt at jeg ikke er en helt, normal dreng Indskolingsdreng med ADHD Forskellighed er fedt! Det er fedt at være sammen i grupper om noget fagligt, hvor vi har forskelligt niveau. Så får man ansvar og kan som dygtig hjælpe de andre. Dreng fra udskolingen
5 3. NYSGERRIGHED OG INTERESSE Vi foreslår, at du er nysgerrig på dit barns hverdag i skolen. Spørg ind til dit barns oplevelser og til kammeraterne. For at hjælpe dit barn til at være tryg i sit læringsmiljø, vil vi opfordre til, at du støtter dit barn i at invitere alle kammerater hjem, gerne en ad gangen eller i en legegruppe. Herved kan I som forældre vise, at alle er velkomne. Det nuancerede kendskab, du får til kammeraterne ved at invitere hjem eller ved at udvise anden interesse for dem, vil gøre dig i stand til at støtte dit eget barn til at se på situationer og konflikter i et mere nuanceret lys. Selvom dit barn bliver mere modent og selvstændig i løbet af skoletiden, så anser vi det som vigtigt at bevare den nysgerrige tilgang til dit barns skoleliv og de fællesskaber, det indgår i. Andre temaer vil dukke op, men det er stadig vigtigt, at du støtter op om det sociale liv og om det trygge læringsmiljø. Hver dag gør skolens medarbejdere, hvad de kan for at skabe inklusion og fællesskaber omkring dit barn. Det gøres på lige så mange måder, som vi er forskellige. VENSKABSKLASSER Et fællesskabsskabende og inkluderende forhold, der er udviklet på skolen, er dog ens for alle; nemlig vores venskabsklasser. Venskabsklasser handler om at få nye 0. klasser sat sammen med en ældre klasse på skolen, som så har til opgave at fungere som både sociale og faglige miniguider til skolelivet. Venskabsklasseordningen åbner op for relationer til andre elever på tværs af alder, og det har vist sig at have positiv effekt at sætte små og store elever sammen på denne måde. Gensidigt lærer børnene af hinanden, fordi samarbejdet tilrettelægges, så det foregår om noget konkret. Det kan være højtlæsning, orienteringsløb eller instruktion i at anvende IT. Der er følelsen af at have et ansvar, der er nogle at se op til og noget at være fælles om. De hygger sig sammen, og de store føler succes, når de er med til at få noget til at lykkes. De store har stor fornøjelse af, når der er nogle små, der ser op til dem. Det er fantastisk, hvad de kan sammen. Børn vokser med opgaven. Lærer om venskabsklasser
6 GAMMELGAARDSSKOLENS INKLUDERENDE FÆLLESSKABER Indimellem har vi elever på skolen, som i perioder har brug for at der gøres noget ekstra for at hjælpe dem til trivsel og læring. Derfor arbejder skolens medarbejdere målrettet med tidlige og forebyggende indsatser i Gammelgaardsskolens Inkluderende Fællesskaber (GIF). GIF er en samlet betegnelse for de indsatser, der gøres fra skolens side, når det vurderes, at der skal en særlig indsats til. På de følgende sider kan du kort læse om Gammelgaardsskolens indsatser.
7 FAGFAGLIG STØTTECENTRE KRIDTHUSET Det er Kridthusets opgave at hjælpe elever, som har udfordringer af faglig, kognitiv eller social art. Hvilken form og hvilket omfang, undervisningen skal have, afgøres i et samarbejde mellem forældre og klasseteam samt eventuelt skolepsykolog. Hvis et barn har udfordringer, kan såvel lærere som forældre tage initiativ til en henvendelse til skolepsykologen. I Kridthuset tilrettelægges undervisningen på det enkelte barns niveau, og der arbejdes i små hold i et roligt miljø. Kridthuset har mulighed for at støtte børn, som af sociale eller adfærdsmæssige grunde har brug for undervisning uden for klassen. Endvidere tilbyder vi året rundt matematik- og danskkurser på forskellige klassetrin. SPROGVÆRKSTEDET Elever med tosproglig baggrund, og som har behov for sproglig stimulering, kan få støtte til at udvide deres danske ordforråd og hjælp til det faglige arbejde i skolen. Sprogstøtten gives både i og udenfor klassen ved, at sprogværkstedslæreren enten deltager i undervisningen i klassen, eller ved at eleven modtager undervisning på små hold. Undervisningen planlægges sammen med klassens lærere og tager udgangspunkt i det enkelte barns behov. MOTORISK TRÆNING Alle børnehaveklassebørn bliver screenet i deres første skoleår med fokus på motorisk udvikling. Vi anser udviklingen af de konkrete motoriske færdigheder som vigtige for at kunne lære med kroppen, og også for at kunne deltage i frikvarters- og andre sociale aktiviteter. Det sociale betyder rigtig meget for en på år hvis jeg har lært en masse fagligt men haft en træls dag socialt, går jeg ikke hjem og fortæller, at det har været en god dag. Dreng fra udskolingen
8 ADFÆRD, KONTAKT OG TRIVSEL AKT (ADFÆRD, KONTAKT OG TRIVSEL) AKT: Arbejdet varetages af skolens AKT team. Det består af forebyggende, foregribende og indgribende indsatser rettet mod hele klasser, elevgrupper og klasseteam. Målet er at fremme elevernes trivsel og et godt læringsmiljø. Forebyggende AKT: Obligatoriske forløb på 0., 1. og 4. klassetrin. Disse forløb tilrettelægges i samarbejde med klasseteamet, så indsatsen målrettes klassen. Foregribende AKT: Et tilbud til det pædagogiske personale om vejledning. Indgribende AKT: Dette sættes i værk ved større problematikker, og hvor en vejledning munder ud i indsatser, der skal varetages af AKT eller andet af skolens personale. Forældrene orienteres ved indgribende AKT. ELEVMENTORER Alle børn og unge skal føle sig set, hørt og forstået på Gammelgaardsskolen. Nogle børn og unge har udfordringer, der kræver en særlig indsats af skolen. Denne indsats kan varetages af elevmentorer i samarbejde med kontaktlærere og klassepædagoger. Vi tilbyder samtaler i skolens samtalerum. Som udgangspunkt er der mulighed for fem samtaler. Det kan dog variere efter behov. RESSOURCEPÆDAGOGER For at alle børn og unge kan få en god skoledag, er der ressourcepædagoger på skolen, som har særligt fokus på det specialpædagogiske arbejde. De kan i akutte situationer eller i kortere perioder bruges, som støtte til enkelte børn eller grupper i løbet af skoledagen. ELEVMÆGLERE Der udvælges hvert år 12 nye elever fra 6. årgang, som skolen giver et kursus i konfliktløsning m.m. Disse elevmæglere går hver dag på legepladsen, hvor indskolingseleverne leger. Her hjælper de både med mindre konflikter mellem eleverne, trøster de elever, der har brug for det, eller finder legekammerater til de elever, som er alene. LEGEPATRULJEN Et udvalg af elever fra 6. årgang leger med børnehaveklasserne tirsdage og torsdage i ti-pausen. Om vinteren foregår det i idrætssalene og om sommeren udendørs. Så en gang var jeg bange for, om mine venner var falske, men de fortalte, at de godt kunne lide mig men bare ikke så godt min autisme. Mellemtrinsdreng med autisme
9 LÆRINGSVEJLEDNING LÆSEVEJLEDERE Gammelgaardsskolen har tre læsevejledere til hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Læsevejlederne følger i samarbejde med klassens lærere læseudviklingen for hver enkelt klasse og hver enkelt elev tæt. Der screenes for ordblindhed og på baggrund af diverse test og klasselæsekonferencer iværksættes understøttende tiltag. I øvrigt følger vejlederne de af vore elever, der er ordblinde særlig tæt. Foruden særlige undervisningstilbud afholdes månedlige café-møder for de ordblinde elever til understøttelse af deres tekniske færdigheder og sociale trivsel. MATEMATIKVEJLEDERE Gammelgaardsskolen har tre matematikvejledere tilknyttet hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Matematikvejlederne varetager skolens matematikhandleplan, som omfatter forebyggende indsatser, tests og testopfølgning. Der afholdes matematikkonferencer på 2., 4. og 6. årgang. I samarbejde med matematiklærerne følger matematikvejlederne således den faglige udvikling for hver enkelt klasse og hver enkelt elev. PLC (PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER) Bibliotekarerne på PLC giver sparring og hjælp til skolens elever og til kolleger, når der lånes bøger til læsebånd, fagligt stof og til opgaver samt fritid. Der er løbende aktiviteter på PLC, som har til formål at inspirere til nysgerrighed og lyst til at lære. På PLC er der ofte højtlæsning på trappen for klasser i deres ugentlige bibliotekstid, og som regel sidder små grupper af elever rundt ved arbejdsborde og arbejder. Alle ved og efterlever, at der skal være forholdsvis stille på PLC. Elevprojekter og billedkunst udstilles med jævne mellemrum imellem bogreolerne og bidrager til en rar atmosfære. Han har på eget initiativ fortalt drengene om, at han har ADHD. Det, synes jeg egentlig, var flot det havde jeg ikke lige set komme. Forældre til dreng i indskolingen
10 STARTSKUD TIL ÅBEN DIALOG OM INKLUSION OG FÆLLESSKABER Vi håber med denne folder at have skabt motivation for at tage del i inklusion og fællesskaber på Gammelgaardsskolen. Opfordringen lyder; Giv dit barn et godt skoleliv - ved at tage del i inklusion og fællesskaber. Det gode ved autisme er, at man er god til at tænke Mellemtrinsdreng med autisme Læreren præsenterede mig, og der var allerede gjort en plads klar til mig. Jeg følte mig meget velkommen lige fra begyndelsen. To-sproget pige i udskolingen
11 Udarbejdet af skolebestyrelsen på Gammelgaardsskolen, oktober Fotos: Allan Trolle. Grafik: René Vase.
Ressource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mereInkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk
Læs mereBørn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
Læs mereTrivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017
Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017 Skolen har denne gang valgt at gennemføre undervisningsmiljøvurderingen, som en længere fælles evaluering gennem samtaler mellem elever og lærere
Læs mereStarttrinnet - et sted med hjerterum
Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt
Læs mereBakkeskolen HVAD ER MOBNING?
Bakkeskolen, skolebestyrelse, personale og ledelse har alle bidraget til Bakkeskolens antimobbestrategi. Alle har taget stilling til, hvordan vi vil forebygge og håndtere mobning. For at forstå mobning
Læs mereAlle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereStruktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.
SIAA klasser Kære forældre, Velkommen til Kobberbakkeskolens SIAA klasser. SIAA står for Struktur, inklusion, autisme i almen. Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev.
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereVelkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre
Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da
Læs mereBilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Læs mereSUSÅLANDETS SKOLE 2011/12
SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv
Læs mereGældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01/03-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Læs mereRullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor?
Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord hvordan og hvorfor? Kære forældre I Distrikt Als Nord, på Nørreskov-Skolen, Nordals Skolen og i børnehaverne har vi fokus på dit
Læs mereSKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN
SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social
Læs merePEER-EDUCATION. n INTRODUKTION
PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Fælles Pædagogisk Grundlag På dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune har vi det seneste år arbejdet på at udvikle den pædagogiske indsats,
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereFrederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?
Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereTrivselsplan for Charlotteskolen
Trivselsplan for Charlotteskolen Redigeret i 2017 Trivsel på Charlotteskolen Charlotteskolen ønsker at fremstå som en skole, hvor vi alle mødes med anerkendelse og respekt og ligeværd. Vi betragter os
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereLykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)
Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen
Læs mereDynamisk AKT oversigt Outrup Skole 2018/19
Dynamisk oversigt Outrup Skole 2018/19 står for adfærd, kontakt og trivsel. sætter fokus på sociale processer omkring elevers trivsel i skolen. I -regi kan der både arbejdes i forbindelse med enkelte elevers
Læs mereTrivselsplan for Bavnehøj Skole 2017
Trivselsplan for Bavnehøj Skole 2017 På Bavnehøj Skole vil vi sikre trivsel, så alle børn kan føle sig trygge i deres skolegang. Børn, der trives, bidrager til trivsel omkring sig og har bedre betingelser
Læs mereHandleplan til forbedring af trivsel
Handleplan til forbedring af trivsel Den forbyggende indsats For at skolen kan være et sted, hvor det er rart at opholde sig, er det nødvendigt, at eleven både i skolen og på vej til og fra skole, viser
Læs mereGældende fra den
Antimobbestrategi for Hældagerskolen Gældende fra den 01.09. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker en skole med god trivsel, og som bygger på positive relationer og høj faglighed.
Læs mereGiv dit barn et godt skoleliv. Gammelgaardsskolen
Giv dit barn et godt skoleliv Gammelgaardsskolen Det gode skoleliv På Gammelgaardsskolen er skolebestyrelsen af den opfattelse, at forældrene spiller en central rolle for det gode skoleliv. Så velkommen
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)
Læs mereUndervisningsministeriet har udarbejdet fælles mål for indholdet i børnehaveklassen, beskrivelsen undervisningsministeriets hjemmeside
Kære forældre! For at I kan danne jer et indtryk af, hvad der venter jeres barn når det begynder skolelivet i børnehaveklassen, har vi skrevet følgende information. Undervisningsministeriet har udarbejdet
Læs mereALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE
ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereGældende fra den 1. august 2017
Antimobbestrategi for Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg Gældende fra den 1. august 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe, udvikle og vedligeholde vores skoler og SFO'er som et
Læs mereUddannelsesplan for PAU elever 2014
Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og
Læs mereVelkommen i 0. klasse på Amagerskolen 2019
Velkommen i 0. klasse på Amagerskolen 2019 Informationsmøde tirsdag d. 25. september 16:00-17:00 Informationsmøde 0. klasse Tiden nærmer sig, hvor dit barn skal skrives op til skolestart. Det er en spændende
Læs mereEggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel
s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse
Læs mereLille. Værløse Skole. MOD NYE MÅL Din lokale folkeskole i Værløse midtby og Jonstrup
Lille Værløse Skole MOD NYE MÅL Din lokale folkeskole i Værløse midtby og Jonstrup VELKOMMEN TIL VORES SKOLE MOD NYE MÅL FOR ELEVERNES FAGLIGE OG SOCIALE LÆRING Vores skole og FFO er i en rivende udvikling
Læs mereSTÅR SAMMEN MOD MOBNING
valby skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING 2018 VALBY SKOLE MOBNING opstår pga. MANGLENDE SAMMENHOLD, LAV TOLERENCE OG STOR KEDSOMHED Kilde: Helle Rabøl Hansen ANTIMOBBESTRATEGI SAMMEN OM AT OPBYGGE GODE FÆLLESSKABER
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereØdis Skole. Værdigrundlag
Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...
Læs mereTrivsels- og kontaktforældre. Hvad skal de - og hvad kan de?
Trivsels- og kontaktforældre Hvad skal de - og hvad kan de? 1 2 God trivsel - godt samarbejde Den gode trivsel i klassen og det gode samarbejde mellem skole og forældre vægter vi højt på Sølvgades skole.
Læs mereVi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.
Trivselsfolder Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Fællesskabet og den enkeltes trivsel er afhængig af hinanden for at skabe et optimalt læringsmiljø. Det
Læs mereInkluderende tiltag på Dronninggårdskolen
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Inklusion er en dialektisk proces, hvor man respekterer og profiterer af
Læs mereTrivselsmålingen 2016 Nivå Skole på 1. pladsen!
Trivselsmålingen 2016 Nivå Skole på 1. pladsen! På Nivå Skole besvarede eleverne i løbet af marts 2016 spørgsmål vedrørende deres trivsel og deres undervisningsmiljø i årets nationale obligatoriske Trivselsmåling.
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Skelgårdsskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereSpecialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE
Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE På Platanhaven bygger vi med klodser, hopper, leger med dukker, kigger i bøger, spiller på computer, taler sammen og løber
Læs mereBavnehøj Skoles profil
Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop
Læs mereSkolen i Sydhavnens Antimobbestrategi
Antimobbestrategi godkendt på SB mødet d. 21. august 2017 Skolen i Sydhavnens Antimobbestrategi Skolen i Sydhavnen er en skole, hvor den enkelte elevs, og klassens, trivsel er tydelig i hverdagen (skoledag
Læs mere23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte
Supplerende beskrivelse og status vedr. gruppeordningen på 23. februar 2014 Gruppeordningen på : Gruppeordningen på er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte 1. Tilbudsviften beskriver
Læs mereNår det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes
Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereElkjær-afdelingen i Grønbjerg
Elkjær-afdelingen i Grønbjerg Firkløverskolen Give Elkjær-afdeling Elkjær-afdelingen er områdets lokale folkeskole, for alle børn der går i 0.-6. årgang. Efter 6. årgang fortsættes skolegangen på Søndermarks-afdelingen
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2018, gældende for 2019 Version 6.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne
Læs merePEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre
PEDER LYKKE SKOLEN Skolen uden døre 1 Velkommen På Peder Lykke Skolen ønsker vi at give børnene de bedste muligheder for at udnytte og udvikle deres sociale og faglige kompetencer. Vi har overskud til
Læs mereLille. Værløse Skole MOD NYE MÅL. Din lokale folkeskole i Værløse midtby og Jonstrup
Lille Værløse Skole MOD NYE MÅL Din lokale folkeskole i Værløse midtby og Jonstrup VELKOMMEN TIL VORES SKOLE MOD NYE MÅL FOR ELEVERNES FAGLIGE OG SOCIALE LÆRING Vores skole og FFO er i en rivende udvikling
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereVelkommen til indskolingen
Velkommen til indskolingen Vemmelev Skole Velkommen til Vemmelev Skole Vemmelev Skole er en skole hvor almen dannelse, god karakter, faglig præstation, trivsel og læring er vigtige prioritetsområder På
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereMÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE
MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE Grundlæggende holdninger. Folkeskolen er et forpligtende fællesskab for både børn, forældre og personale. Det betyder, at alle parter på hver
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision
Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereUnderstøttende materiale til metoden Trivselsgrupper
Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder
Læs mereSådan samarbejder vi
Sådan samarbejder vi Skole-hjem samarbejdet på mellemtrinet på Sølvgades Skole 1 Velkommen til mellemtrinet på Sølvgades Skole På Sølvgades Skole ønsker vi et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole
Læs mereVelkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole
Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole Jette Hansen Skoleleder Herningvej Skole Tryg skolestart Gode legepladser Forpligtende forældresamarbejde En sikker skolevej Sammenhæng i skolestarten
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereUndersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereFOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD
FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi
Læs mereHerved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.
Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision
Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereVelkommen til Rundhøjskolen
Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale
Læs mereBeders Skoles værdier og værdigrundlag
Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente,
Læs mereVelkommen i 0. klasse på Amagerskolen 2018
Velkommen i 0. klasse på Amagerskolen 2018 Informationsmøde tirsdag d. 9. januar kl. 16:30-17:30 Informationsmøde 0. klasse på Amagerskolen 2018 Tiden nærmer sig, hvor dit barn skal skrives op til skolestart.
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper 1. Princip for arbejde med elevernes læring 2. Princip for information mellem skole og hjem 3. Princip for kost og måltider 4. Princip for overgange 5. Princip for skole-hjem
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereI Ringsteds folkeskoler har vi fokus på højt fagligt niveau, trivsel og respekt for, at ikke alle lærer ens. Ringsted Kommunes folkeskoler
I Ringsteds folkeskoler har vi fokus på højt fagligt niveau, trivsel og respekt for, at ikke alle lærer ens. Ringsted Kommunes folkeskoler Kære kommende elev og forælder i Ringsted Kommunes folkeskoler
Læs mereMunkevængets Skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING
HVAD ER MOBNING? Der er forskel på drilleri og mobning. Mobning er systematiske udstødelseshandlinger (kan være både fysiske og digitale), der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereKROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER
KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit
Læs mereHøringssvar fra personalet på Horne Skole
Høringssvar fra personalet på Horne Skole Horne Skole Den gode historie Udeskole i indskolingen. Skolens rammer er ikke kun det indendørs rum. Skolens rum strækker sig ud over fortovskanten. Ved implementeringen
Læs mereMål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.
Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af gode elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15
Læs mere