Kvalitetsudvikling på skoleområdet

Transkript

1 Kvalitetsudvikling på skoleområdet Indhold 1. Indledning Baggrund Kontraktstyring på skoleområdet Kontrakten som styringsredskab Styringskæden Skolelederkontrakt Kontraktskabelon Udarbejdelse af kontrakt Udviklings- og kontraktsamtale Kvalitets- og udviklingsrapport Indhold Formidling Teamsamtaler kvalitet i undervisningen og den pædagogiske praksis Teamets arbejde Dokumentation af arbejdet/teamnotat Evalueringssamtale med skoleledelsen Skolens evalueringsnotat Årsplan... 7 Bilag Indledning / metode... 8 Faglighed... 8 Alsidighed... 9 Fællesskab... 9 Læring, metode og evaluering pædagogisk praksis... 9 Udviklingsprojekt / fokusområde... 9 Tal og øvrige data... 9 J. nr G01 1

2 1. Indledning Dette kvalitetsstyringskoncept er udarbejdet som led i Gladsaxe Kommunes arbejde med kvalitetsudvikling og evaluering på skoleområdet. I konceptet beskrives opbygningen af og indholdet i de enkelte kvalitetsstyringsredskaber og deres samspil. 1.1 Baggrund Gladsaxe Kommune har et velfungerende skolevæsen, hvor alle løbende arbejder på at sikre den højest mulige kvalitet i undervisning og pædagogiske praksis. Betegnelsen pædagogisk praksis dækker i denne sammenhæng over de samlede pædagogiske aktiviteter i skolernes undervisnings- og fritidsdel. Der eksisterer i dag en række selvstændige kvalitetsstyringsredskaber, såsom kontrakter, kvalitetsrapporter, udviklingsplaner samt forskellige traditioner og metoder til afholdelse af teamsamtaler og det er disse redskaber, der i dette kvalitetsstyringskoncept knyttes an til hinanden og kvalitetssikres. Arbejdet med kvalitetsstyringskonceptet er både udtryk for et ønske om at sikre, at Gladsaxe Kommune lever op til sin tilsynsforpligtigelse, men i høj grad også et ønske om en fortsat høj kvalitetssikring af undervisning og pædagogisk praksis. I det følgende beskrives de forskellige redskaber, der skal medvirke til at sikre den bedst mulige kvalitet i undervisning og pædagogiske praksis. 2. Kontraktstyring på skoleområdet 2.1 Kontrakten som styringsredskab Det overordnede formål med kontraktstyring er: Fastlæggelse og prioritering af mål og opgaver på politisk niveau på forvaltningsniveau og internt i institutionen Synlig og tydelig mål- og resultatstyring, hvor der sættes fokus på implementering af politiske mål fokus på institutionens egne lokale mål. Styrket og forpligtende dialog om styring, mål og resultater. Kontrakten skal ses som et styringsredskab, der understøtter den kommunale ledelse, idet der via kontrakten sker en konkretisering af politiske mål og strategier. Derved er kontrakten medvirkende til kvalitetssikring via en mere forpligtende dialog mellem skole og forvaltning. Tidsterminerne ift. kontrakterne følger de strategiske beslutninger og budgetprocessen i et kontinuerligt forløb, der sikrer sammenhængen til øvrige styringsværktøjer (jf. pkt. 5). J. nr G01 2

3 2.2 Styringskæden Gladsaxe Kommune styres ved hjælp af mål og rammer fra det politiske niveau. Dermed gives der et råderum for alle ledere på alle niveauer til at tilrettelægge arbejdet bedst muligt. Folkeskoleloven er udgangspunktet for den styring, der foregår på folkeskoleområdet. De politiske mål og resultatkrav fremgår af Kommunestrategien, Gladsaxe Kommunes skolepolitik og den sammenhængende børnepolitik samt af det årlige budget. De administrative mål og resultatkrav fremgår af direktørkredsens årsplan og af direktør-, chef- og skolelederkontrakterne. Kvalitetsrapporten indgår som en del af tilbagemeldingen af resultater og effekter til Byråd og fagudvalg, og indgår desuden som et grundlag for en dialog om fremadrettet indsats. En række af de resultatmål, der har sit afsæt i direktørkontrakten, bliver videreført til chefkontrakten og derfra til skolelederkontrakten. 2.3 Skolelederkontrakt Skolelederkontrakten er en kortfattet beskrivelse af den enkelte skoles drifts- og udviklingsmål og indgås en gang årligt Kontraktskabelon Skolelederkontrakten består dels af mål, som stammer fra afdelingschefkontrakten, og dels af egne mål, herunder et udviklingsprojekt fra skolepolitikken. Antallet af mål fra afdelingschefens kontrakt kan variere fra år til år og afgøres af forvaltningen. Skolelederkontrakten indeholder et punkt, som knytter an til skolens aktuelle skolepolitiske udviklingsprojekt. Endvidere indeholder kontrakten et punkt, der er afledt af skolens kvalitetsrapport, og endelig beskriver skolelederen selv en række målsætninger for egen skole Udarbejdelse af kontrakt Udarbejdelsen af skolelederkontrakten sker i løbet af foråret. I denne periode er der en dialog mellem Skole- og Familieafdelingen og skolens ledelse om kontraktindholdet. Det er Skole- og Familieafdelingens ansvar at udmelde de fælles overordnede mål, mens skolens leder har ansvaret for at beskrive såvel drifts- og strategiske mål for egen skole, herunder eventuelle mål, der følger på baggrund af skolens evalueringsnotat. J. nr G01 3

4 Kontrakten underskrives af Skole- og Familiechefen og den enkelte skoleleder i forbindelse med den årlige Udviklings- og kontraktsamtale, og kontrakterne offentliggøres på den enkelte skoles/institutions hjemmeside Udviklings- og kontraktsamtale Der afholdes årligt en udviklings- og kontraktsamtale mellem skolelederen og Skole- og Familiechefen. Denne samtale er todelt: I første del deltager skolens samlede ledelse, og der er til denne samtale fokus på kvaliteten i skolens undervisning, pædagogiske praksis og administrative drift. Anden del af denne samtale er den egentlige kontraktsamtale mellem skolens leder og Skole- og Familiechefen. Kontraktopfølgningen sker i forbindelse med udarbejdelsen af ny kontrakt. 3. Kvalitets- og udviklingsrapport Kvalitetsrapporterne er opdelt i en hovedrapport og en kvalitets- og udviklingsrapport for hver enkelt skole. 3.1 Indhold Skolens kvalitets- og udviklingsrapport får input fra både skolelederkontrakten og fra Skolens evalueringsnotat, som er udarbejdet på baggrund af teamsamtalerne/teamnotaterne. I skolens kvalitets- og udviklingsrapport indgår status, udfordringer og handleplan for hvert af de fire skolepolitiske temaer samt skolens eget fokusområde. Skolens fokusområde kunne meget vel være et emne, som ligeledes fremgår af skolelederens kontrakt. Det er således hensigten, at skoleledelsen - efter udfyldelsen af skolens evalueringsnotat - allerede har udarbejdet en stor del af tekstdelen til skolens kvalitets- og udviklingsrapport og kan overføre de relevante punkter direkte. De punkter, som et år beskrives i feltet Opfølgning og handleplan vil være blandt de punkter som skolen året efter vil blive fulgt op på, og som skolen på dette tidspunkt beskriver i feltet Status. Dispositionen for kvalitetsrapporten vil følge skolepolitikkens opbygning: Indledning / metode Faglighed Alsidighed Fællesskab Læring, metode og evaluering den pædagogiske praksis Udviklingsprojekt / fokusområde Tal og øvrige data Med denne opbygning vil kvalitetsrapporten indholdsmæssigt leve op til Bekendtgørelsens krav. I henhold til Folkeskolelovens 40a, stk.2, vil den blive drøftet på et møde i Byrådet. Forinden indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne og efterfølgende vil kvalitetsrapporten blive placeret på kommunens og skolens hjemmeside og mulighederne for at supplere med andre medier vil løbende blive udnyttet. J. nr G01 4

5 3.2 Formidling I forbindelse med præsentationen af disse kvalitetsrapporter vil repræsentanter fra skolerne på en workshop præsentere eksempler på og foreløbige resultater af skolens pædagogiske praksis, herunder arbejdet med de skolepolitiske udviklingsprojekter: IT og læring Kreativitet og innovation Udskoling og ungdomsmiljø Motivation og mestring PALS Workshoppen henvender sig til medlemmer af Byrådet, Skolerådet, skolebestyrelser samt ledere og medarbejdere på kommunens skoler. Den vil blive afholdt første gang i november 2013 og vil således indgå i den politiske behandling af kvalitetsrapporterne. 4. Teamsamtaler kvalitet i undervisningen og den pædagogiske praksis 4.1 Teamets arbejde Målet med at sætte fokus på arbejdet med mål og evaluering i konkrete undervisningsforløb og pædagogiske praksis er: at udvikle den målstyrede undervisning og den målstyrede pædagogiske praksis at understøtte forankringen af målene i skolepolitikken at understøtte den fælles dialog og refleksion i teamet om kvaliteter og udfordringer i undervisningen og den pædagogiske praksis at sikre en vidensbaseret dialog om kvaliteten af undervisningen og den pædagogiske praksis og dermed medvirke til at danne grundlag for ledelsens samlede vurdering. Til brug for arbejdet er der udviklet et Teamnotat-skema. Det enkelte team kan anvende Teamnotatet i sin forberedelse af teamsamtalen med skolens ledelse. Formålet med teamnotatet og den efterfølgende evalueringssamtale er: at understøtte og strukturere den proces, der skal ligge forud for og føre frem til ledelsens evalueringsnotat at skabe et ensartet grundlag for samtalen mellem team og ledelse om kvalitet i undervisningen og den pædagogiske praksis. at medvirke til at skabe grundlag for ledelsens samlede vurdering af undervisningen og den pædagogiske praksis på skolen som helhed. at sikre at samtalen fastholder fokus på kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis De neden for beskrevne dokumenter er led i en mere systematisk evaluering og opsamling om kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis på skolerne. Der er derfor udarbejdet redskaber på alle niveauer - fra teamene på skolerne til skolelederens kontrakt Dokumentation af arbejdet/teamnotat Teamnotatet er tænkt som et refleksions- og selvevalueringsredskab for skolens team. Det betyder, at skolernes forskellige team i forbindelse med planlægningen af undervisning og pædagogisk praksis kan arbejde videre i den tradition, de har mht. at anvende allerede kendte planlægnings- og evalueringsværktøjer. Teamnotat er bygget op omkring de fire temaer i skolepolitikken, og derudover er der mu- J. nr G01 5

6 lighed for refleksion over arbejdet med et udvalgt fokusområde, hvilket kunne være skolens eller teamets aktuelle udviklingsprojekt. Der er udarbejdet en skabelon for teamnotatet, der samtidig anviser en struktur for teamets refleksion over kvaliteten i arbejdet med de skolepolitiske temaer samt det lokale fokusområde. Teamnotaterne er beregnet til internt brug og som forberedelse til teamets evalueringssamtale med skolens ledelse og kan således indgå som en del af skolens dokumentation for undervisning og pædagogisk praksis. 4.3 Evalueringssamtale med skoleledelsen I evalueringssamtalen har teamet mulighed for at præsentere sine refleksioner, uddybe udvalgte punkter i teamnotatet, få ledelsens feedback og indgå aftale om kommende fokuspunkter og tiltag. Evalueringssamtalens indhold: 1. Præsentation af teamets refleksioner teamet uddyber mundtligt de forskellige refleksionspunkter 2. Hvad lærte vi? Ledelsen spørger ind til teamets overvejelser om kvaliteten i undervisning og pædagogisk praksis 4. Fælles refleksion i forhold til et eller flere af de prioriterede temaer og refleksionspunkter 4. Ledelsens feedback på baggrund af opsamlet input og dokumentation 5. Aftale om hvad teamet kan/skal arbejde videre med Til inspiration for lederens samtaler med de forskellige team er der i den udarbejdede skabelon til Skolens evalueringsnotat endvidere i kort form beskrevet hvilke faktorer og emner, der kan fokuseres på i samtalen og som har betydning for kvaliteten i undervisningen både i dens tilrettelæggelse og gennemførelse. 4.4 Skolens evalueringsnotat Skolens evalueringsnotat er det redskab, hvori ledelsen opsamler og konkluderer i forhold til kvaliteten i skolens undervisning og pædagogiske praksis. Formålet med evalueringsnotatet er: At skabe en samlet evaluering og dokumentation af skolens kvaliteter i undervisning og pædagogisk praksis At skabe grundlaget for en vidensbaseret dialog med Skole- og Familieafdelingen om skolens kvaliteter og udviklingsbehov. Notatet har samme indholdsmæssige fokus som teamets notat: de skolepolitiske temaer samt skolens lokale fokusområde. J. nr G01 6

7 Et vigtigt input til Skolens evalueringsnotat er naturligvis teamenes refleksioner og selvevaluering og det samlede indtryk fra evalueringssamtalerne. Andre forhold, der kan give input og dokumentation til ledelsens vurdering kan fx være: Test og prøveresultater Samtaler med øvrige ressourcepersoner Walk-through / rundgang Elev- / forældresamtaler Den samlede dokumentation opsamles, bearbejdes og skrives ind i Skolens evalueringsnotat, og notatets punkter Status, Udfordringer og Opfølgning og handleplan overføres - hvert andet år - til skolens kvalitetsrapport. 5.0 Årsplan Teamsamtaler Teamet anvender Teamnotatet som forberedelse til teamsamtalen med skolens ledelse. På baggrund af ledelsens teamsamtaler udarbejder lederen efterfølgende Skolens evalueringsnotat, der dermed giver input til den efterfølgende udviklings- og kontraktsamtale med Skole- og Familieområdets ledelse. I de år, hvor der udarbejdes Kvalitets- og Udviklingsrapporter indgår udvalgte dele af Skolens evalueringsnotat i den enkelte skoles Kvalitets- og Udviklingsrapport. J. nr G01 7

8 Bilag 1 Kvalitets- og udviklingsrapportrapport Kommunens vurdering af skolens faglige niveau Skolens rapport Tekstdel Skolens evalueringsnotat (genbrug) Skolens tekster Nye tekster Tal, som BKF kender eller kan hente Skolens rapport Taldel Tal fra skolen I nedenstående tekst skitseres en disposition for kommende Kvalitets- og udviklingsrapporter, der følger de skolepolitiske temaer og tager højde for bekendtgørelsens krav og indholdspunkter: Indledning / metode Dette afsnit figurerer kun i kort form i skolerapporten der henvises til hovedrapporten, hvor de uddybende afsnit findes. Rammer for undervisningen (skolepolitik, økonomisk/ demografisk udvikling) Redegørelse for indikatorer, som indgår i vurderingen af det faglige niveau Karakterer ved afgangsprøver Den indsendte trinmåls-evaluering Skolens indsats og resultater inden for kommunale indsatsområder Skolens indsats og resultater inden for skolepolitikkens områder Den løbende dialog mellem BKF og skolen. Vurdering af de tilgængelige data. Opfølgning på senest kvalitetsrapport. Faglighed J. nr G01 8

9 det faglige niveau styrkeområder og områder, der har behov for forbedringer den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen opfølgning på den seneste kvalitetsrapport udvikling af lærernes faglige niveau og kompetenceudvikling Alsidighed elevens alsidige, sociale, sundhedsmæssige og personlige udvikling og trivsel. Fællesskab inklusion og specialpædagogisk bistand integration og dansk som andetsprog elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse samarbejde og kommunikation mellem skole og hjem Læring, metode og evaluering pædagogisk praksis skolens pædagogiske processer kvaliteten i undervisning og pædagogisk praksis Udviklingsprojekt / fokusområde skolens arbejde med skolepolitisk udviklingsprojekt/udviklingsområde skolens egne fokusområder Tal og øvrige data Dette afsnit vil i lighed med de seneste rapporter indeholde de cirkulærebestemte punkter: Elev- og klassetal Andel af elever, der går i SFO Antal elever i specialgrupper Antal elever pr. lærer Udgifter pr. elev Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Antal elever pr. nyere computer Personaleomsætning Lærernes arbejdstid Timegennemførelse Lærernes uddannelse Kompetenceudvikling DSA elevtal Dansk som andetsprog Karaktergivning Specialundervisning Elevfravær J. nr G01 9