Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud"

Transkript

1 Jill Mehlbye, AKF og Bente Jensen, DPU Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud Teori og praksis i landets kommuner AKF, Anvendt KommunalForskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole DPU, Aarhus Universitet NIRAS Konsulenterne UdviklingsForum Delrapport 1

2 Rapporten kan downloades fra hjemmesiderne: og Indenrigs- og socialministeriet, AKF, Anvendt KommunalForskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole DPU, Aarhus Universitet, NIRAS Konsulenterne og UdviklingsForum. Forfatterne: Jill Mehlbye, Bente Jensen, Hanne Nielsen, Thomas Thorgaard, John Andersen og Søren Gundelach. Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Udgiver: AKF, Anvendt KommunalForskning ISBN: Omslag og foto: Phonowerk, Lars Degnbol I:\..\FORLAGET\JM\Udsatte boern\2800\del1\delrap1_teori_praksis.doc Maj 2009 Indenrigs- og socialministeriet Holmens Kanal 22, 1060 København K Telefon: AKF, Anvendt KommunalForskning Nyropsgade 37, 1602 København V Telefon:

3 Jill Mehlbye, AKF og Bente Jensen, DPU Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud Teori og praksis i landets kommuner Delrapport 1 AKF, Anvendt KommunalForskning 2009

4 Forord Denne rapport indeholder de første delresultater fra forskningsprojektet Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud. Forskningsprojektet udføres for Indenrigs- og socialministeriet. Formålet med det samlende forskningsprojekt er at undersøge: karakteren og omfanget af indsatser i forhold til socialt udsatte børn i dagtilbud, udformningen af indsatserne i forhold til socialt udsatte børn i praksis, effekten af de anvendte indsatser og metoder på børnene, deres dagligdag og deres videre udvikling, samt hvilke barrierer og fordele der er i forhold til de forskellige indsatser. Forskningsprojektet er opdelt i tre dele: En landsdækkende, kortlæggende kvantitativ undersøgelse af indsatserne i kommunerne; en kvalitativ undersøgelse af indsatsen i ti kommuner; en dybtgående kvalitativ undersøgelse af udviklingen over et halvt år i ti dagtilbud. Forskningsprojektet gennemføres i et samarbejde mellem AKF, Anvendt Kommunal- Forskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU, Aarhus Universitet, NIRAS Konsulenterne og UdviklingsForum. Den foreliggende midtvejsrapport indeholder den første del af forskningsprojektet og indeholder resultaterne af den landsdækkede kortlægning af karakteren og omfanget af indsatser i forhold til børn i dagtilbud belyst gennem en spørgeskemaundersøgelse med de relevante afdelinger og sektorer i alle landets kommuner. Rapporten indeholder endvidere resultater fra kortlægning og analyse af den internationale forskning på området samt kortlægning og analyse af de projekter i kommunerne, som har fået tilskud fra Familie- og Forbrugerministeriets pulje Bedre kvalitet i børnepasningen til indsatsen over for socialt udsatte børn. I den første del af forskningsopgaven har AKF ved programleder Jill Mehlbye haft hovedansvaret for den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse samt for analysen af de projekter i kommunerne, som har fået tilskud fra ministeriet, og DPU, ved lektor Bente Jensen, har haft hovedansvaret for de internationale litteraturstudier. Undersøgelsen er gennemført i foråret De kommuner, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen og interview, takkes hermed for deres bidrag til undersøgelsens gennemførelse. I øvrigt er der udarbejdet følgende publikationer: Delrapport 2: Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud casestudier i ti kommuner af Hanne Nielsen og Thomas Thorgaard Delrapport 3: Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud casestudier i ni dagtilbud af John Andersen og Søren Gundelach Sammenfattende rapport: Socialt udsatte børn i dagtilbud indsats og effekt af Jill Mehlbye (red.). Jill Mehlbye Marts 2009

5 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion Introduktion til forskningsopgaven Sammenfatning Konklusion Forskningsopgavens formål, metoder og grundlag Den samlede forskningsopgaves baggrund, formål og forskningsdesign Litteraturstudiet Projektkommuneundersøgelsen Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til kommunerne Indkredsning af centrale teoretiske begreber Indledning Udsathed hvem er de socialt udsatte børn? Indsatser hvad gøres over for socialt udsatte børn? Effekt virker det? Sammenhænge mellem indsatser, effekt og filosofien bag indsatsen Konklusion Nye tiltag og indsatsformer i kommunerne Formål og målgrupper i projekterne Metoder og indsatser i projekterne Evalueringsmetoder og effektmål i projekterne Udvikling af en inkluderende pædagogik eksempler Styrkelse af det pædagogiske personales kompetencer eksempler Indsats over for familien eksempler Indsats over for det enkelte barn/børnegruppen eksempler Konklusion Udsatte børn, politiske mål og prioriteringer Karakteristik og omfang af socialt udsatte børn Politiske mål og økonomiske midler Politiske prioriteringer i indsatsen Konklusion Identifikation, visitationsgrundlag og samarbejdets organisering Identifikation af socialt udsatte børn Visitationsgrundlag og tværfagligt samarbejde Det tværfaglige arbejdes organisering Konklusion Indsatstyper og baggrund for valg af indsats Baggrund for indsatsen Mål med indsatsen Typer af indsatser fra de enkelte afdelingers side Basis for gennemførelsen af indsatsen Konklusion Kommunernes evaluering af deres indsats... 77

6 8.1 Effektmål Metoder til at måle effekt Kommunernes evaluering af indsatsen Forbedringer af indsatsen Perspektiver på den fremtidige indsats Konklusion Bilag 1 Spørgeskemaer Bilag 2 Direktøren for børn og unge-området Bilag 3 Lederen af kommunens PPR Bilag 4 Lederen af familieafdelingen Bilag 5 Formanden for det politiske udvalg for børn- og ungeområdet Bilag 6 Kommunekategorisering Litteraturliste

7 1 Sammenfatning og konklusion 1.1 Introduktion til forskningsopgaven Denne rapport indeholder de første delresultater af forskningsprojektet Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud. Formålet med forskningsprojektet er at undersøge: karakteren og omfanget af indsatser i forhold til socialt udsatte børn i dagtilbud, udformningen af indsatserne i forhold til socialt udsatte børn i praksis, effekten af de anvendte indsatser og metoder på børnene, deres dagligdag og deres videre udvikling, samt hvilke barrierer og fordele der er i forhold til de forskellige indsatser. Med henblik på at belyse de tre ovennævnte temaer gennemføres der indledningsvist en landsdækkende, kortlæggende kvantitativ undersøgelse af indsatserne i kommunerne. Derefter gennemføres der en dyberegående kvalitativ undersøgelse af indsatsen i ti kommuner, som er udvalgt på basis af den landsdækkende undersøgelse. I de ti udvalgte kommuner udvælges ti dagtilbud, hvor der foretages to undersøgelser med et halvt års mellemrum med henblik på at måle effekten af dagtilbuddenes indsats. Den foreliggende midtvejsrapport, som indeholder den første del af forskningsopgaven, fortæller om resultaterne af den landsdækkede kortlægning af karakteren og omfanget af indsatser i forhold til børn i dagtilbud belyst gennem en spørgeskemaundersøgelse med lederne af de relevante afdelinger og sektorer i alle landets kommuner. I den forbindelse er der indledningsvist dels gennemført en kortlægning af den internationale forskning på området med henblik på en indledende indkredsning af væsentlige begreber, dels en kortlægning af de 44 projekter, der har fået tilskud til kommunens indsats over for socialt udsatte børn i dagtilbud fra Familie- og Forbrugerministeriets pulje Bedre kvalitet i børnepasningen. I den landsdækkende undersøgelse deltog samlet 79% af landets kommuner (77 kommuner). Besvarelsesprocenten inden for de forskellige målgrupper var imidlertid meget forskellig. Den højeste svarprocent (59) var at finde blandt lederne af dagtilbudsafdelingerne. Den laveste svarprocent (37) var at finde blandt de politiske udvalgsformænd for området. Blandt forvaltningschefer samt ledere af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og familieafdelinger var svarprocenten omkring de Sammenfatning Indkredsning af centrale begreber Gennemgangen af den internationale litteratur på området viser, at begrebet udsathed oftest defineres på basis af barnets socioøkonomiske baggrund. Den sociale udsathed knyttes samtidig ofte til begrebet social arv, som på den ene side er knyttet til socioøkonomiske, kulturelle og socialt ulige vilkår mellem mennesker og på den anden side til de institutionelle og samfundsmæssige marginaliseringsmekanismer, der er i forbindelse med at tilhøre socialt udsatte grupper. I studierne kan identificeres to grundlæggende forskellige syn på det socialt udsatte barn. 1) Barnet er præget af udviklingsmæssige og indlæringsmæssige fejl og mangler på 7

8 grund af vanskelige opvækstvilkår i familier præget af risikofaktorer og -adfærd, og 2) barnet er præget af potentielle ressourcer på trods af vanskelige opvækstvilkår. Hvad angår indsatsen over for socialt udsatte børn kan der i den internationale litteratur identificeres tre typer af indsatser: Individorienterede indsatser eller barnecentrerede indsatser, dvs. indsatser rettet mod udvikling af fx barnets læring, sprog, tænkning og kognitive områder og/eller rettet mod en reduktion af barnets adfærdsproblemer eller sproglige mangler. Barne- og forældreorienterede indsatser, dvs. indsatser rettet mod barnets nære omgivelser i form af familie- og dagtilbudsrettede indsatser. Policyorienterede indsatser, dvs. indsatser rettet mod et langsigtet uddannelsesperspektiv og dermed mod, at de socialt udsatte børn får en uddannelse som en måde at bryde den sociale arv på set i dagtilbudsperspektiv ved, at der sættes tidligt ind med en læringsorienteret indsats, som det fx ses i de danske pædagogiske læreplaner. I litteraturen tegner der sig et billede af, at indsatserne falder inden for en af de to hovedkategorier, nemlig henholdsvis en forebyggende og en mere behandlingsorienteret tilgang. Eksempler på forebyggende tilgange er fx pædagogiske læreplaner og inkluderende pædagogik, hvor der arbejdes ud fra en innovations- og ressourceorienteret tilgang. Eksempler på mere behandlende tilgange i indsatsen er fx sprogtræning og pædagogisk støtte til det enkelte barn i form af en støttepædagogordning e.l., hvor der ofte arbejdes ud fra en overvejende kompensations- og fejl og mangel -orientering. Hvad angår effekt, viser litteraturstudiet, at effektbegrebet falder inden for tre hovedkategorier: 1) barnets udbytte, 2) kombination af barn- og forældreudbytte og 3) samfundsmæssige gevinster. Omkring barnet handler det oftest om at styrke barnets sociale, sproglige og kognitive udvikling på kort sigt og på længere sigt undgåelse af kriminalitet o.l. Nye tiltag og indsatsformer i kommunerne Kortlægningen af de 44 projekter i kommunerne, som har fået støtte fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, viser, at der i kommunerne er stort fokus på at udvikle nye typer af indsatser, hvor der sættes tidligere og forebyggende ind over for socialt udsatte børn. I projekterne lægges der især vægt på at undgå eksklusion og stigmatisering i indsatsen over for socialt udsatte børn, dels ved ikke alene at fokusere på det enkelte barn, men på hele børnegrupper, dels ved at udvikle en inkluderende pædagogik, hvor der arbejdes med inklusion af alle børn. Kodeordene i indsatsen i dag er ønsket om inklusion og rummelighed og et andet børnesyn, hvor der tænkes i ressourcer og potentialer frem for mangler og fejl hos det enkelte barn. I indsatsen sættes der især fokus på personaleudvikling, da det er pædagogerne, der skal handle på en anden og anderledes måde end tidligere i det pædagogiske arbejde. Projekterne kan kategoriseres inden for følgende fem hovedkategorier: 1 Udvikling af en inkluderende pædagogik, hvor eksklusion af børn undgås, og hvor der i stedet arbejdes med inklusion og rummelighed. I denne type projekter er det det pædagogiske personale i dagtilbuddene, der er målgruppe. Projekterne handler om, at der arbejdes med ændring af den pædagogiske praksis, hvor det sikres, at de socialt udsatte børn ikke marginaliseres eller ekskluderes af den samlede børnegruppe. 2 Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale i forhold til socialt udsatte børn. I denne type projekter er det også personalet, der er målgruppen. I disse 8

9 projekter sættes der ind med løbende konsulentbistand til personalet efter behov fra pædagoger centralt ansat i kommunen frem for støttepædagoger. 3 Udvikling af en ny måde at yde støtte til børn som alternativ til den individuelle støttepædagogordning. Her er målgruppen det pædagogiske personale. I projekterne ses typisk tilførelse af ressourcer, så det faste personale kan tage sig af barnet. Det betyder, at der ikke ansættes en særlig pædagog til barnet. 4 Udvikling af redskaber til forældreundervisning/-rådgivning for at støtte forældrene i deres forældrerolle, så problemer hos barnet undgås eller forebygges gennem en tidlig indsats. I denne type projekter er det forældrene, der er målgruppen, og indsatsen handler meget om, hvordan forældrene bliver bedre forældre, og at barnets opvækstmiljø styrkes. 5 Udvikling af den direkte indsats over for de socialt udsatte børn. I denne type projekter handler det om nye aktiviteter for børnene, hvor de socialt udsatte børn er en del af gruppen, og hvor aktiviteterne har til formål at sikre inklusion af de socialt udsatte børn. Hvad angår måling af effekt, kunne der opstilles fem forskellige hovedtyper af effektmål, nemlig: Udviklingsmål, dvs. mål omkring barnets individuelle udvikling. Aktivitetsmål, dvs. igangsattes de aktiviteter, man ønskede iværksat? Procesmål, dvs. udvikledes der nye pædagogikker? Læringsmål, dvs. opbyggedes der viden i personalegruppen? Produktmål, dvs. skete der fx økonomiske besparelser som følge af indsatsen? Halvdelen af projekterne var overvejende rettet mod pædagogernes kompetenceudvikling og basis for at arbejde med inkluderende pædagogik. En fjerdedel af projekterne var overvejende rettet mod at støtte forældrene og udvikle forældresamarbejdet, og den sidste fjerdedel var overvejende rettet mod at styrke og udvikle børnenes kompetencer. Den politiske prioritering i kommunerne Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse viser, at aktivitetsniveauet i kommunerne omkring indsatsen over for socialt udsatte børn er relativt højt. De fleste af undersøgelsens i alt 77 kommuner (94%) har forholdt sig politisk til indsatsen over for udsatte børn og unge i kraft af, at der er blevet opstillet politiske mål for indsatsen, ligesom der i et flertal af kommunerne (71%) er sat en række projekter i gang i et eller flere dagtilbud for at nyudvikle indsatsen. Selv om der er politiske mål for indsatsen, er det dog langtfra alle respondenter, der vurderer, at målene udgør en tilstrækkelig styringsmæssig ramme for indsatsen inden for de enkelte sektorområder, dvs. dagtilbudsområdet, familieafdelingen og PPR. Det er samtidig værd at bemærke, at selv om der er meget fokus på indsatsen over for de socialt udsatte børn, er der forholdsvis få kommuner, der har overblik over omfanget af socialt udsatte børn i kommunen, og hvor mange økonomiske midler der er afsat på området. I forhold til indsatstyper prioriterer de kommunale politikere, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, fortsat den traditionelle støttepædagogordning. Sideløbende hermed lægger de deltagende politikere også vægt på at udvikle mere innovative forebyggende og fremadrettede indsatstyper, hvor indsatsen sker i den kontekst, barnet lever i i dagtilbuddet og i familien, dvs. ud fra en helhedsforståelse af barnets situation og således, at problemer fanges på et tidligt tidspunkt og dermed, at udskillelse af de socialt udsatte børn undgås. Der er, ifølge de deltagende politikere, også en høj prioritering af indsatsen over for forældrene, hvilket tyder på, at man er orienteret mod at støtte det miljø, barnet lever i. 9

10 Det stemmer godt overens med, at de interviewede i de kommuner, der har fået projektstøtte fra ministeriet, og hvor man er i fuld gang med at udvikle nye indsatsformer, giver udtryk for, at der fortsat vil være børn, der har behov for en mere behandlende (kompensatorisk) indsats, fordi de udviser alvorlige problemer. Indsatser i form af støttepædagogordninger og særlige gruppeordninger i dagtilbuddene er der således stadig behov for. I en række af landets kommuner er der i områder af kommunen en koncentration af socialt udsatte børn. Kun få kommuner i undersøgelsen angiver, at de arbejder med en spredning af disse børn i kommunens forskellige dagtilbud. I stedet sker der en faglig specialisering af personalegruppen og/eller i en opnormering af personalegruppen i nogle af dagtilbuddene. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen har halvdelen af kommunerne særlige dagtilbud, som har specialiseret sig i indsatsen over for socialt udsatte børn, og næsten halvdelen af kommunerne har gennemført en opnormering af personalegruppen i dagtilbud, hvor der er en koncentration af socialt udsatte børn. I en fjerdedel af kommunerne har man dagtilbud, der har specialiseret sig i arbejdet med socialt udsatte børn og dagtilbud og/eller dagtilbud, hvor der er sket en opnormering af personalet. Visitationsgrundlag og tværfagligt samarbejde I spørgeskemaundersøgelsen spørges der til, om kommunerne anvender systematiske redskaber til at beskrive børns udvikling og trivsel, såsom børnelinealen og bekymringsbarometer og iagttagelsesskemaer. Undersøgelsen viser, at det gør stort set alle kommuner. Hvad angår visitationsgrundlaget til særlige indsatser over for børnene og/eller deres familie, ligger der oftest både en beskrivelse af barnets situation fra dagtilbuddets side og en fra PPR s side. Derimod er familieafdelingen ikke lige så hyppigt inde i billedet. Det kan skyldes, at situationen omkring et barn ikke er af en så alvorlig karakter, at det er nødvendigt, eller at der ikke er grundlag for at oprette en social sag. Denne mulige forklaring skal dog ses i relation til, at kun en fjerdedel af de deltagende kommuners familieafdelinger mener, at dagtilbuddene i høj grad er opmærksomme på deres underretningspligt. Det kan derfor ikke udelukkes, at der ikke er et særligt udviklet samarbejde mellem familieafdeling og dagtilbuddene. Omkring det tværfaglige samarbejde i kommunerne tegner der sig et billede af, at dagtilbuddene har et forholdsvis nært samarbejde med PPR, mens det ikke i samme grad gør sig gældende i forhold til kommunens familieafdeling. PPR derimod synes at være brobyggeren mellem dagtilbud og familieafdelinger, da PPR hyppigt har et nært samarbejde med både familieafdeling og dagtilbud. I stort set alle (96%) af de i alt 77 kommuner, som deltager i spørgeskemaundersøgelsen, er der dog etableret et formaliseret tværfagligt samarbejdsorgan i form af et tværfagligt team, der enten (eller både-og) har en koordinerende og rådgivende funktion omkring indsatsen over for socialt udsatte børn. Der tegner sig således et billede af, at det overordnede tværfaglige samarbejde fungerer, mens det kan knibe i den konkrete sag omkring et barn. Baggrund for indsats og valg af indsatstyper Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der i de deltagende kommuner især sættes ind fra dagtilbuddenes og PPR s side, når et barn udviser problemer. Fra PPR og familieafdelingens side sættes især ind, når forældrene har problemer. Det er samtidig også relativt ofte tilfældet, at der iværksættes en støtte til pædagogerne omkring udvikling af en inkluderende praksis i dagtilbuddet helt på linje med de ovenfor beskrevne projekter i kommunerne. 10

11 I undersøgelsen fremtræder kommunernes PPR som en central instans i indsatsen, både når det gælder indsatsen over for det enkelte barn og over for forældrene, samt når det gælder supervision af pædagogerne i dagtilbuddet omkring arbejdet med inkluderende pædagogik og nye indsatsformer. PPR har i de deltagende kommuner således et tæt samarbejde med både dagtilbuddene og med familieafdelingen. Hvad angår indsatsformer er det i de fleste kommuner fortsat især støttepædagogordningen, der sættes i værk, når et barn udviser problemer. Derudover er der i flere kommuner, ud fra ønsket om pædagogisk nyudvikling og vægtning af en inkluderende pædagogik, ansat særligt uddannede pædagoger centralt i kommunen, som tager ud i det enkelte dagtilbud og superviserer personalet efter behov. Det vil sige, at der ses en bevægelse væk fra støttepædagogordningen over mod en anderledes pædagogik. Fra familieafdelingernes side iværksættes der især rådgivning over for forældrene, mens samarbejdet med dagtilbuddene omkring indsatsformer, som ovenfor nævnt, er knap så udbygget. Kommunernes evalueringer af deres indsatser Ca. halvdelen (52%) af de 77 kommuner, der samlet set deltager i spørgeskemaundersøgelsen, har gennemført evaluering af deres indsatser. Imidlertid er der i langt de fleste tilfælde tale om individuelle vurderinger af det enkelte barn og den indsats, det har modtaget, fx i forbindelse med handleplaner og støttepædagogordning. I kommunernes evaluering lægges der ifølge spørgeskemaundersøgelsens respondenter især vægt på de bløde effektmål målt på, om barnet trives bedre, og om forældrene er blevet bedre til at varetage deres forældrerolle, samt om der sker en ny udvikling i pædagogikken i dagtilbuddet. PPR-lederne og dagtilbudscheferne vægter også i høj grad, at børnenes adfærd og præstationer forbedres. Derimod er der færre i kommunerne, der nævner mere kontante effektmål, såsom reduktion i antallet af indsatser eller færre henvisninger til PPR. Metoderne til at evaluere effekten hænger naturligt nok tæt sammen med, hvilken effekt man vil måle, og hvilken indsats man vil måle. De fleste forvaltningschefer vægter evaluering ved beskrivelse i dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner og ved drøftelser mellem dagtilbuddene og kommunens pædagogiske konsulenter. Dagtilbudscheferne på deres side mener, at man især skal høre, om forældre og samarbejdspartnere mener, at indsatsen har haft en effekt. Lederne af henholdsvis PPR og familieafdelingen peger på drøftelser i egen afdeling af barnets og familiens situation, som den måde en evaluering kan foregå på, hvilket skal ses i lyset af, at de især evaluerer indsatsen over for det enkelte barn. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at en stor del af kommunerne har evalueret deres indsatser, hvilket har givet resultater i form af forslag til en forbedring af kommunens indsats over for socialt udsatte børn. På spørgsmålet, om kommunen i tilstrækkeligt omfang har iværksat indsatser over for socialt udsatte børn, er det kun en femtedel af alle respondenter i spørgeskemaundersøgelsen, der mener, at kommunen har iværksat en tilstrækkelig indsats over for kommunens socialt udsatte børn. De øvrige respondenter mener, at der især skal ske forbedringer ved kompetenceudvikling af det pædagogiske personale samt etablering af mere faglig viden i kommunen. 11

12 1.3 Konklusion Undersøgelsen viser, at der er et højt aktivitetsniveau i kommunerne omkring indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbuddene. Der er politiske mål for området, men ikke altid mål, som er lette at styre efter i den konkrete indsats. Her synes der behov for udvikling af mere operationelle politiske mål. I stort set alle kommuner er der etableret et tværfagligt organ med henblik på at organisere og koordinere indsatsen for socialt udsatte børn. I kommunerne fremtræder PPR som den centrale samarbejdspart i indsatsen omkring de enkelte børn, mens samarbejdet er knap så udbygget mellem dagtilbud og familieafdelingen i kommunen. Her synes derfor behov for udvikling af et mere udvidet samarbejde. Der ses i kommunerne en bevægelse væk fra den individuelle støttepædagogordning over mod en nyudvikling af pædagogikken i form af inkluderende pædagogik. Det betyder samtidig, at der synes at ske en udvikling væk fra en kompensatorisk problemfokuseret tankegang over mod en innovativ praksis, der fokuserer på barnets ressourcer og potentialer. I denne udvikling er der behov for nye måder at måle effekt på frem for den traditionelle testning af børnenes problemudvikling eller af sproglige, kognitive og sociale kompetencer. Her er der behov for nyudvikling, og det er en af de problemstillinger, der vil blive taget mere fat på i de næste dele af det foreliggende forskningsprojekt. 12

13 2 Forskningsopgavens formål, metoder og grundlag 2.1 Den samlede forskningsopgaves baggrund, formål og forskningsdesign Baggrund for forskningsopgaven Nærværende forskningsopgave retter sig mod at gennemføre en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse af danske dagtilbuds indsatser over for socialt udsatte børn med henblik på at beskrive typer af indsatser og at vurdere effekten af disse. Hvad angår de centrale begreber som socialt udsatte børn, indsatser og effekter af indsatser, findes der ikke entydige definitioner. Derfor er det en del af nærværende forskningsopgave at belyse, hvordan forskningen inden for dagtilbudsområdet behandler disse begreber, hvordan kommunerne anvender begreberne, og hvilken viden og holdninger der foreligger på området. Eksisterende review af den internationale forskning viser, at en tidlig indsats gennem daginstitutioner kan gøre en positiv forskel, når indsatsen bygger på systematiske og målrettede lærings- og stimuleringsprogrammer rettet imod børns kognitive og socioemotionelle udvikling (Mehlbye og Neymark 1993; Melhuish 2003; Zoritch et al. 2002). I resultaterne fra det danske forskningsprogram om social arv (Ploug 2005) peges på mulighederne for og vigtigheden af en tidlig indsats. Programmet har været medvirkende til at øge den politiske og forskningsmæssige bevågenhed i dagtilbuddet om det danske samfunds problemer med at integrere socialt udsatte børn og voksne i skolen, uddannelsessystemet og samfundet i øvrigt. En anden undersøgelse Kan daginstitutioner gøre en forskel? (Jensen 2005) viser, at pædagoger savner viden om socialt udsatte børn, om succesfulde pædagogiske strategier og oplever, at de mangler faglige kompetencer, som gør dem i stand til at udvikle en ny praksis, som også sigter mod at arbejde systematisk med socialt udsatte børn. Samme undersøgelse viser, at der er interesse for at arbejde mere målrettet med nye indsatsformer over for socialt udsatte børn på basis af viden fra den internationale forskning og erfaringer fra udviklingsarbejder og større anlagte projekter. Men der efterlyses samtidig mere tydelighed i faglige begreber og begrundelser for at vælge en strategi frem for en anden. En rapport (Jespersen 2006) om forholdene vedrørende indsatser set ud fra international og national forskning opsummerer tilsvarende resultater og konkluderer, at det er vanskeligt i en dansk kontekst at iværksætte indsatser, som er mere innovativt rettet over for socialt udsatte børn, dvs. som fremmer børns trivsel, udvikling og evner. Der peges i denne rapport på tre temaer, som stadig er ubelyst i danske dagtilbud, nemlig betydningen af sociale uligheder, dvs. børnesammensætningen i dagtilbuddene, marginaliseringsmekanismer, dvs. om pædagogikken i sig selv er en del af problemet, måling af effekt af indsatserne, dvs. hvilke typer effektmålinger der findes. Forskningen viser, at vi stadig savner mere systematisk viden om, hvordan danske kommuner og institutioner selv definerer, begrunder, arbejder med og vurderer indsatser og effekt i relation til indsatsen over for socialt udsatte børn. Det er bl.a. det, denne forskningsopgave handler om. 13

14 Formål med forskningsopgaven Formålet med forskningsopgaven er på baggrund af en kvantitativ og kvalitativ dataindsamling, at 1 kortlægge og beskrive nuværende indsatser i danske dagtilbud, 2 beskrive karakteren af indsatserne, 3 vurdere effekter af de givne indsatser, herunder at vurdere faktorer af betydning for effekt, 4 opstille et design for formidling og anvendelse af resultaterne med fokus på en bredt sammensat målgruppe: kommunale, institutionelle og professionelle, og pege på eksempler på best practice. Det vil være centralt inden for denne forskningsopgaves rammer at bidrage til at udvikle og afprøve indikatorer og redskaber til måling af effekter målt på børnenes udbytte af de givne indsatser. Desuden er det centralt at udvikle relevante parametre for kvalitet i dagtilbud, dvs. undersøgelsens formål er overordnet på baggrund af effektmålinger at give bud på best practice, dvs. indsatser, som rent faktisk kan fremme socialt udsatte børns livschancer i et lærings- og udviklingsperspektiv. Et overordnet formål er, på baggrund af undersøgelsens resultater, at pege på innovationsmuligheder med udgangspunkt i professionelles egne formulerede mål for forandringer og behov for vilkår, der fremmer forandringspotentialer gennem professionsudvikling og læring det vil sige et formidlingsperspektiv, der indbygger den nødvendige dialog. Overordnet forskningsdesign Figur 2.1 illustrerer det overordnede forskningsdesign for den foreliggende opgave. Figur 2.1 Overordnet forskningsdesign Fase 1. Teori og begrebsafklaring Fase 2. Landsdækkende undersøgelse blandt kommuner - Afdækning af strategier og indsatser Fase 3. Kommuneundersøgelse - Afdækning af indsatser og vurdering af effekter Fase 4. Institutionsundersøgelse - Afdækning af indsatser - Medarbejdernes vurdering af effekter - Afdækning af effekter ift. det enkelte barn vha. observationer og tests Figuren illustrerer, at undersøgelsen indledes med en indsnævring af undersøgelsens genstandsfelt gennem en teoretisk og empirisk begrebsmæssig afklaring. Herefter gennemføres 14

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud

Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud Hanne Nielsen og Thomas Thorgaard, NIRAS konsulenterne Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud Casestudier i ti kommuner AKF, Anvendt KommunalForskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Læs mere

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem

Læs mere

Socialt udsatte børn i dagtilbud indsats og effekt

Socialt udsatte børn i dagtilbud indsats og effekt Jill Mehlbye (red.) Socialt udsatte børn i dagtilbud indsats og effekt Sammenfattende rapport AKF, Anvendt KommunalForskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole DPU, Aarhus Universitet NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud

Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud John Andersen og Søren Gundelach, UdviklingsForum Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud Casestudier i ni dagtilbud AKF, Anvendt KommunalForskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole DPU,

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN

UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN Bente Jensen UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN EN UNDERSØGELSE AF VIDEN, HVERDAGSLIV OG UDVIKLINGSMULIGHEDER Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Udsatte børn i dagplejen en undersøgelse af viden, hverdagsliv

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse

Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse N O TAT Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse I projektet Udsatte børn i dagtilbud har deltagerne udviklet flere redskaber, der kan

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Enhed Center for Børn, Unge og Familier Sagsnr. 2016-7482 Dato 05-01-2017 Bilag 1. Opgavebeskrivelse Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Tilbudsindhentningen

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn NOTAT God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Opsamling på mål og tegn Indledning I kvalitetsprojektet på dagtilbudsområdet er en af aktiviteterne at udarbejde et materiale, der kan dokumentere kvaliteten

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Udarbejdet for Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Programleder docent Jill Mehlbye KORA Formål og PROBLEMSTILLING

Læs mere

Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior

Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior December 2013 Indhold 1. Sammenfatning... 3 2. Baggrund for evalueringen... 5 3. Fremgangsmåde for evalueringen... 6 4. Kompetenceudviklingsprojektets

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Midlerne blev fordelt på 124 institutioner, svarende til 85 daginstitutioner, 26 fritidshjem/kkfo er og 13 fritids-/juniorklubber.

Midlerne blev fordelt på 124 institutioner, svarende til 85 daginstitutioner, 26 fritidshjem/kkfo er og 13 fritids-/juniorklubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Status på sociale normeringer på 0-13 års området Pædagogisk kvalitet i daginstitutionerne har afgørende

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens

Læs mere

Fokus på udsatte børn

Fokus på udsatte børn Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge

Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge Byrådet vedtog onsdag den 26. januar en samlet plan for at sikre Aarhus Kommunes økonomi. Beslutningen betyder samtidig en række ændringer i

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

Tidlig opsporing af risikofaktorer Hvordan finder vi de udsatte børn i tide?

Tidlig opsporing af risikofaktorer Hvordan finder vi de udsatte børn i tide? Tidlig opsporing af risikofaktorer Hvordan finder vi de udsatte børn i tide? Temamøde Region Syddanmark 21 marts 2012 Programleder Jill Mehlbye, AKF 21-03-2012 Jill Mehlbye, AKF Konsekvenser af social

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) < Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle

Læs mere

Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt

Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt Mål og progressionsplan -17 Børne og Familie Bedre tværfagligt samarbejde Områderne skal være omdrejningspun ktet for det tværfaglige samarbejde om børn og unge i udsatte positioner. 60 % pædagoger, lærere

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse. Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til

Læs mere

Helhedsløsningen, fase 2 Evaluering del 1

Helhedsløsningen, fase 2 Evaluering del 1 Helhedsløsningen, fase 2 Evaluering del 1 Analyse, HR & Udvikling maj 2016 Helhedsløsningen, fase 2 Evaluering del 1 Del 1 af den samlede evaluering af fase 2 omhandler de kvantitative data, der er samlet

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

PP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet

PP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet PotentialeProfilen Indhold PP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet Kasper PotentialeProfilen skaber høj kvalitet og styrker inklusionen...

Læs mere

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud

Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale mellem programkonsortiet og Frederiksberg Kommune om forskningsprogrammet Fremtidens Dagtilbud Dato 13. marts 2014 På vegne af Ministeriet for

Læs mere

Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen.

Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen. Notat Emne: Til: Kopi til: Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen Den 15. august 2013 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Baggrund

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere