Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud"

Transkript

1 Jill Mehlbye, AKF og Bente Jensen, DPU Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud Teori og praksis i landets kommuner AKF, Anvendt KommunalForskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole DPU, Aarhus Universitet NIRAS Konsulenterne UdviklingsForum Delrapport 1

2 Rapporten kan downloades fra hjemmesiderne: og Indenrigs- og socialministeriet, AKF, Anvendt KommunalForskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole DPU, Aarhus Universitet, NIRAS Konsulenterne og UdviklingsForum. Forfatterne: Jill Mehlbye, Bente Jensen, Hanne Nielsen, Thomas Thorgaard, John Andersen og Søren Gundelach. Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Udgiver: AKF, Anvendt KommunalForskning ISBN: Omslag og foto: Phonowerk, Lars Degnbol I:\..\FORLAGET\JM\Udsatte boern\2800\del1\delrap1_teori_praksis.doc Maj 2009 Indenrigs- og socialministeriet Holmens Kanal 22, 1060 København K Telefon: AKF, Anvendt KommunalForskning Nyropsgade 37, 1602 København V Telefon:

3 Jill Mehlbye, AKF og Bente Jensen, DPU Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud Teori og praksis i landets kommuner Delrapport 1 AKF, Anvendt KommunalForskning 2009

4 Forord Denne rapport indeholder de første delresultater fra forskningsprojektet Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud. Forskningsprojektet udføres for Indenrigs- og socialministeriet. Formålet med det samlende forskningsprojekt er at undersøge: karakteren og omfanget af indsatser i forhold til socialt udsatte børn i dagtilbud, udformningen af indsatserne i forhold til socialt udsatte børn i praksis, effekten af de anvendte indsatser og metoder på børnene, deres dagligdag og deres videre udvikling, samt hvilke barrierer og fordele der er i forhold til de forskellige indsatser. Forskningsprojektet er opdelt i tre dele: En landsdækkende, kortlæggende kvantitativ undersøgelse af indsatserne i kommunerne; en kvalitativ undersøgelse af indsatsen i ti kommuner; en dybtgående kvalitativ undersøgelse af udviklingen over et halvt år i ti dagtilbud. Forskningsprojektet gennemføres i et samarbejde mellem AKF, Anvendt Kommunal- Forskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU, Aarhus Universitet, NIRAS Konsulenterne og UdviklingsForum. Den foreliggende midtvejsrapport indeholder den første del af forskningsprojektet og indeholder resultaterne af den landsdækkede kortlægning af karakteren og omfanget af indsatser i forhold til børn i dagtilbud belyst gennem en spørgeskemaundersøgelse med de relevante afdelinger og sektorer i alle landets kommuner. Rapporten indeholder endvidere resultater fra kortlægning og analyse af den internationale forskning på området samt kortlægning og analyse af de projekter i kommunerne, som har fået tilskud fra Familie- og Forbrugerministeriets pulje Bedre kvalitet i børnepasningen til indsatsen over for socialt udsatte børn. I den første del af forskningsopgaven har AKF ved programleder Jill Mehlbye haft hovedansvaret for den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse samt for analysen af de projekter i kommunerne, som har fået tilskud fra ministeriet, og DPU, ved lektor Bente Jensen, har haft hovedansvaret for de internationale litteraturstudier. Undersøgelsen er gennemført i foråret De kommuner, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen og interview, takkes hermed for deres bidrag til undersøgelsens gennemførelse. I øvrigt er der udarbejdet følgende publikationer: Delrapport 2: Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud casestudier i ti kommuner af Hanne Nielsen og Thomas Thorgaard Delrapport 3: Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud casestudier i ni dagtilbud af John Andersen og Søren Gundelach Sammenfattende rapport: Socialt udsatte børn i dagtilbud indsats og effekt af Jill Mehlbye (red.). Jill Mehlbye Marts 2009

5 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion Introduktion til forskningsopgaven Sammenfatning Konklusion Forskningsopgavens formål, metoder og grundlag Den samlede forskningsopgaves baggrund, formål og forskningsdesign Litteraturstudiet Projektkommuneundersøgelsen Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til kommunerne Indkredsning af centrale teoretiske begreber Indledning Udsathed hvem er de socialt udsatte børn? Indsatser hvad gøres over for socialt udsatte børn? Effekt virker det? Sammenhænge mellem indsatser, effekt og filosofien bag indsatsen Konklusion Nye tiltag og indsatsformer i kommunerne Formål og målgrupper i projekterne Metoder og indsatser i projekterne Evalueringsmetoder og effektmål i projekterne Udvikling af en inkluderende pædagogik eksempler Styrkelse af det pædagogiske personales kompetencer eksempler Indsats over for familien eksempler Indsats over for det enkelte barn/børnegruppen eksempler Konklusion Udsatte børn, politiske mål og prioriteringer Karakteristik og omfang af socialt udsatte børn Politiske mål og økonomiske midler Politiske prioriteringer i indsatsen Konklusion Identifikation, visitationsgrundlag og samarbejdets organisering Identifikation af socialt udsatte børn Visitationsgrundlag og tværfagligt samarbejde Det tværfaglige arbejdes organisering Konklusion Indsatstyper og baggrund for valg af indsats Baggrund for indsatsen Mål med indsatsen Typer af indsatser fra de enkelte afdelingers side Basis for gennemførelsen af indsatsen Konklusion Kommunernes evaluering af deres indsats... 77

6 8.1 Effektmål Metoder til at måle effekt Kommunernes evaluering af indsatsen Forbedringer af indsatsen Perspektiver på den fremtidige indsats Konklusion Bilag 1 Spørgeskemaer Bilag 2 Direktøren for børn og unge-området Bilag 3 Lederen af kommunens PPR Bilag 4 Lederen af familieafdelingen Bilag 5 Formanden for det politiske udvalg for børn- og ungeområdet Bilag 6 Kommunekategorisering Litteraturliste

7 1 Sammenfatning og konklusion 1.1 Introduktion til forskningsopgaven Denne rapport indeholder de første delresultater af forskningsprojektet Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud. Formålet med forskningsprojektet er at undersøge: karakteren og omfanget af indsatser i forhold til socialt udsatte børn i dagtilbud, udformningen af indsatserne i forhold til socialt udsatte børn i praksis, effekten af de anvendte indsatser og metoder på børnene, deres dagligdag og deres videre udvikling, samt hvilke barrierer og fordele der er i forhold til de forskellige indsatser. Med henblik på at belyse de tre ovennævnte temaer gennemføres der indledningsvist en landsdækkende, kortlæggende kvantitativ undersøgelse af indsatserne i kommunerne. Derefter gennemføres der en dyberegående kvalitativ undersøgelse af indsatsen i ti kommuner, som er udvalgt på basis af den landsdækkende undersøgelse. I de ti udvalgte kommuner udvælges ti dagtilbud, hvor der foretages to undersøgelser med et halvt års mellemrum med henblik på at måle effekten af dagtilbuddenes indsats. Den foreliggende midtvejsrapport, som indeholder den første del af forskningsopgaven, fortæller om resultaterne af den landsdækkede kortlægning af karakteren og omfanget af indsatser i forhold til børn i dagtilbud belyst gennem en spørgeskemaundersøgelse med lederne af de relevante afdelinger og sektorer i alle landets kommuner. I den forbindelse er der indledningsvist dels gennemført en kortlægning af den internationale forskning på området med henblik på en indledende indkredsning af væsentlige begreber, dels en kortlægning af de 44 projekter, der har fået tilskud til kommunens indsats over for socialt udsatte børn i dagtilbud fra Familie- og Forbrugerministeriets pulje Bedre kvalitet i børnepasningen. I den landsdækkende undersøgelse deltog samlet 79% af landets kommuner (77 kommuner). Besvarelsesprocenten inden for de forskellige målgrupper var imidlertid meget forskellig. Den højeste svarprocent (59) var at finde blandt lederne af dagtilbudsafdelingerne. Den laveste svarprocent (37) var at finde blandt de politiske udvalgsformænd for området. Blandt forvaltningschefer samt ledere af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og familieafdelinger var svarprocenten omkring de Sammenfatning Indkredsning af centrale begreber Gennemgangen af den internationale litteratur på området viser, at begrebet udsathed oftest defineres på basis af barnets socioøkonomiske baggrund. Den sociale udsathed knyttes samtidig ofte til begrebet social arv, som på den ene side er knyttet til socioøkonomiske, kulturelle og socialt ulige vilkår mellem mennesker og på den anden side til de institutionelle og samfundsmæssige marginaliseringsmekanismer, der er i forbindelse med at tilhøre socialt udsatte grupper. I studierne kan identificeres to grundlæggende forskellige syn på det socialt udsatte barn. 1) Barnet er præget af udviklingsmæssige og indlæringsmæssige fejl og mangler på 7

8 grund af vanskelige opvækstvilkår i familier præget af risikofaktorer og -adfærd, og 2) barnet er præget af potentielle ressourcer på trods af vanskelige opvækstvilkår. Hvad angår indsatsen over for socialt udsatte børn kan der i den internationale litteratur identificeres tre typer af indsatser: Individorienterede indsatser eller barnecentrerede indsatser, dvs. indsatser rettet mod udvikling af fx barnets læring, sprog, tænkning og kognitive områder og/eller rettet mod en reduktion af barnets adfærdsproblemer eller sproglige mangler. Barne- og forældreorienterede indsatser, dvs. indsatser rettet mod barnets nære omgivelser i form af familie- og dagtilbudsrettede indsatser. Policyorienterede indsatser, dvs. indsatser rettet mod et langsigtet uddannelsesperspektiv og dermed mod, at de socialt udsatte børn får en uddannelse som en måde at bryde den sociale arv på set i dagtilbudsperspektiv ved, at der sættes tidligt ind med en læringsorienteret indsats, som det fx ses i de danske pædagogiske læreplaner. I litteraturen tegner der sig et billede af, at indsatserne falder inden for en af de to hovedkategorier, nemlig henholdsvis en forebyggende og en mere behandlingsorienteret tilgang. Eksempler på forebyggende tilgange er fx pædagogiske læreplaner og inkluderende pædagogik, hvor der arbejdes ud fra en innovations- og ressourceorienteret tilgang. Eksempler på mere behandlende tilgange i indsatsen er fx sprogtræning og pædagogisk støtte til det enkelte barn i form af en støttepædagogordning e.l., hvor der ofte arbejdes ud fra en overvejende kompensations- og fejl og mangel -orientering. Hvad angår effekt, viser litteraturstudiet, at effektbegrebet falder inden for tre hovedkategorier: 1) barnets udbytte, 2) kombination af barn- og forældreudbytte og 3) samfundsmæssige gevinster. Omkring barnet handler det oftest om at styrke barnets sociale, sproglige og kognitive udvikling på kort sigt og på længere sigt undgåelse af kriminalitet o.l. Nye tiltag og indsatsformer i kommunerne Kortlægningen af de 44 projekter i kommunerne, som har fået støtte fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, viser, at der i kommunerne er stort fokus på at udvikle nye typer af indsatser, hvor der sættes tidligere og forebyggende ind over for socialt udsatte børn. I projekterne lægges der især vægt på at undgå eksklusion og stigmatisering i indsatsen over for socialt udsatte børn, dels ved ikke alene at fokusere på det enkelte barn, men på hele børnegrupper, dels ved at udvikle en inkluderende pædagogik, hvor der arbejdes med inklusion af alle børn. Kodeordene i indsatsen i dag er ønsket om inklusion og rummelighed og et andet børnesyn, hvor der tænkes i ressourcer og potentialer frem for mangler og fejl hos det enkelte barn. I indsatsen sættes der især fokus på personaleudvikling, da det er pædagogerne, der skal handle på en anden og anderledes måde end tidligere i det pædagogiske arbejde. Projekterne kan kategoriseres inden for følgende fem hovedkategorier: 1 Udvikling af en inkluderende pædagogik, hvor eksklusion af børn undgås, og hvor der i stedet arbejdes med inklusion og rummelighed. I denne type projekter er det det pædagogiske personale i dagtilbuddene, der er målgruppe. Projekterne handler om, at der arbejdes med ændring af den pædagogiske praksis, hvor det sikres, at de socialt udsatte børn ikke marginaliseres eller ekskluderes af den samlede børnegruppe. 2 Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale i forhold til socialt udsatte børn. I denne type projekter er det også personalet, der er målgruppen. I disse 8

9 projekter sættes der ind med løbende konsulentbistand til personalet efter behov fra pædagoger centralt ansat i kommunen frem for støttepædagoger. 3 Udvikling af en ny måde at yde støtte til børn som alternativ til den individuelle støttepædagogordning. Her er målgruppen det pædagogiske personale. I projekterne ses typisk tilførelse af ressourcer, så det faste personale kan tage sig af barnet. Det betyder, at der ikke ansættes en særlig pædagog til barnet. 4 Udvikling af redskaber til forældreundervisning/-rådgivning for at støtte forældrene i deres forældrerolle, så problemer hos barnet undgås eller forebygges gennem en tidlig indsats. I denne type projekter er det forældrene, der er målgruppen, og indsatsen handler meget om, hvordan forældrene bliver bedre forældre, og at barnets opvækstmiljø styrkes. 5 Udvikling af den direkte indsats over for de socialt udsatte børn. I denne type projekter handler det om nye aktiviteter for børnene, hvor de socialt udsatte børn er en del af gruppen, og hvor aktiviteterne har til formål at sikre inklusion af de socialt udsatte børn. Hvad angår måling af effekt, kunne der opstilles fem forskellige hovedtyper af effektmål, nemlig: Udviklingsmål, dvs. mål omkring barnets individuelle udvikling. Aktivitetsmål, dvs. igangsattes de aktiviteter, man ønskede iværksat? Procesmål, dvs. udvikledes der nye pædagogikker? Læringsmål, dvs. opbyggedes der viden i personalegruppen? Produktmål, dvs. skete der fx økonomiske besparelser som følge af indsatsen? Halvdelen af projekterne var overvejende rettet mod pædagogernes kompetenceudvikling og basis for at arbejde med inkluderende pædagogik. En fjerdedel af projekterne var overvejende rettet mod at støtte forældrene og udvikle forældresamarbejdet, og den sidste fjerdedel var overvejende rettet mod at styrke og udvikle børnenes kompetencer. Den politiske prioritering i kommunerne Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse viser, at aktivitetsniveauet i kommunerne omkring indsatsen over for socialt udsatte børn er relativt højt. De fleste af undersøgelsens i alt 77 kommuner (94%) har forholdt sig politisk til indsatsen over for udsatte børn og unge i kraft af, at der er blevet opstillet politiske mål for indsatsen, ligesom der i et flertal af kommunerne (71%) er sat en række projekter i gang i et eller flere dagtilbud for at nyudvikle indsatsen. Selv om der er politiske mål for indsatsen, er det dog langtfra alle respondenter, der vurderer, at målene udgør en tilstrækkelig styringsmæssig ramme for indsatsen inden for de enkelte sektorområder, dvs. dagtilbudsområdet, familieafdelingen og PPR. Det er samtidig værd at bemærke, at selv om der er meget fokus på indsatsen over for de socialt udsatte børn, er der forholdsvis få kommuner, der har overblik over omfanget af socialt udsatte børn i kommunen, og hvor mange økonomiske midler der er afsat på området. I forhold til indsatstyper prioriterer de kommunale politikere, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, fortsat den traditionelle støttepædagogordning. Sideløbende hermed lægger de deltagende politikere også vægt på at udvikle mere innovative forebyggende og fremadrettede indsatstyper, hvor indsatsen sker i den kontekst, barnet lever i i dagtilbuddet og i familien, dvs. ud fra en helhedsforståelse af barnets situation og således, at problemer fanges på et tidligt tidspunkt og dermed, at udskillelse af de socialt udsatte børn undgås. Der er, ifølge de deltagende politikere, også en høj prioritering af indsatsen over for forældrene, hvilket tyder på, at man er orienteret mod at støtte det miljø, barnet lever i. 9

10 Det stemmer godt overens med, at de interviewede i de kommuner, der har fået projektstøtte fra ministeriet, og hvor man er i fuld gang med at udvikle nye indsatsformer, giver udtryk for, at der fortsat vil være børn, der har behov for en mere behandlende (kompensatorisk) indsats, fordi de udviser alvorlige problemer. Indsatser i form af støttepædagogordninger og særlige gruppeordninger i dagtilbuddene er der således stadig behov for. I en række af landets kommuner er der i områder af kommunen en koncentration af socialt udsatte børn. Kun få kommuner i undersøgelsen angiver, at de arbejder med en spredning af disse børn i kommunens forskellige dagtilbud. I stedet sker der en faglig specialisering af personalegruppen og/eller i en opnormering af personalegruppen i nogle af dagtilbuddene. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen har halvdelen af kommunerne særlige dagtilbud, som har specialiseret sig i indsatsen over for socialt udsatte børn, og næsten halvdelen af kommunerne har gennemført en opnormering af personalegruppen i dagtilbud, hvor der er en koncentration af socialt udsatte børn. I en fjerdedel af kommunerne har man dagtilbud, der har specialiseret sig i arbejdet med socialt udsatte børn og dagtilbud og/eller dagtilbud, hvor der er sket en opnormering af personalet. Visitationsgrundlag og tværfagligt samarbejde I spørgeskemaundersøgelsen spørges der til, om kommunerne anvender systematiske redskaber til at beskrive børns udvikling og trivsel, såsom børnelinealen og bekymringsbarometer og iagttagelsesskemaer. Undersøgelsen viser, at det gør stort set alle kommuner. Hvad angår visitationsgrundlaget til særlige indsatser over for børnene og/eller deres familie, ligger der oftest både en beskrivelse af barnets situation fra dagtilbuddets side og en fra PPR s side. Derimod er familieafdelingen ikke lige så hyppigt inde i billedet. Det kan skyldes, at situationen omkring et barn ikke er af en så alvorlig karakter, at det er nødvendigt, eller at der ikke er grundlag for at oprette en social sag. Denne mulige forklaring skal dog ses i relation til, at kun en fjerdedel af de deltagende kommuners familieafdelinger mener, at dagtilbuddene i høj grad er opmærksomme på deres underretningspligt. Det kan derfor ikke udelukkes, at der ikke er et særligt udviklet samarbejde mellem familieafdeling og dagtilbuddene. Omkring det tværfaglige samarbejde i kommunerne tegner der sig et billede af, at dagtilbuddene har et forholdsvis nært samarbejde med PPR, mens det ikke i samme grad gør sig gældende i forhold til kommunens familieafdeling. PPR derimod synes at være brobyggeren mellem dagtilbud og familieafdelinger, da PPR hyppigt har et nært samarbejde med både familieafdeling og dagtilbud. I stort set alle (96%) af de i alt 77 kommuner, som deltager i spørgeskemaundersøgelsen, er der dog etableret et formaliseret tværfagligt samarbejdsorgan i form af et tværfagligt team, der enten (eller både-og) har en koordinerende og rådgivende funktion omkring indsatsen over for socialt udsatte børn. Der tegner sig således et billede af, at det overordnede tværfaglige samarbejde fungerer, mens det kan knibe i den konkrete sag omkring et barn. Baggrund for indsats og valg af indsatstyper Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der i de deltagende kommuner især sættes ind fra dagtilbuddenes og PPR s side, når et barn udviser problemer. Fra PPR og familieafdelingens side sættes især ind, når forældrene har problemer. Det er samtidig også relativt ofte tilfældet, at der iværksættes en støtte til pædagogerne omkring udvikling af en inkluderende praksis i dagtilbuddet helt på linje med de ovenfor beskrevne projekter i kommunerne. 10

11 I undersøgelsen fremtræder kommunernes PPR som en central instans i indsatsen, både når det gælder indsatsen over for det enkelte barn og over for forældrene, samt når det gælder supervision af pædagogerne i dagtilbuddet omkring arbejdet med inkluderende pædagogik og nye indsatsformer. PPR har i de deltagende kommuner således et tæt samarbejde med både dagtilbuddene og med familieafdelingen. Hvad angår indsatsformer er det i de fleste kommuner fortsat især støttepædagogordningen, der sættes i værk, når et barn udviser problemer. Derudover er der i flere kommuner, ud fra ønsket om pædagogisk nyudvikling og vægtning af en inkluderende pædagogik, ansat særligt uddannede pædagoger centralt i kommunen, som tager ud i det enkelte dagtilbud og superviserer personalet efter behov. Det vil sige, at der ses en bevægelse væk fra støttepædagogordningen over mod en anderledes pædagogik. Fra familieafdelingernes side iværksættes der især rådgivning over for forældrene, mens samarbejdet med dagtilbuddene omkring indsatsformer, som ovenfor nævnt, er knap så udbygget. Kommunernes evalueringer af deres indsatser Ca. halvdelen (52%) af de 77 kommuner, der samlet set deltager i spørgeskemaundersøgelsen, har gennemført evaluering af deres indsatser. Imidlertid er der i langt de fleste tilfælde tale om individuelle vurderinger af det enkelte barn og den indsats, det har modtaget, fx i forbindelse med handleplaner og støttepædagogordning. I kommunernes evaluering lægges der ifølge spørgeskemaundersøgelsens respondenter især vægt på de bløde effektmål målt på, om barnet trives bedre, og om forældrene er blevet bedre til at varetage deres forældrerolle, samt om der sker en ny udvikling i pædagogikken i dagtilbuddet. PPR-lederne og dagtilbudscheferne vægter også i høj grad, at børnenes adfærd og præstationer forbedres. Derimod er der færre i kommunerne, der nævner mere kontante effektmål, såsom reduktion i antallet af indsatser eller færre henvisninger til PPR. Metoderne til at evaluere effekten hænger naturligt nok tæt sammen med, hvilken effekt man vil måle, og hvilken indsats man vil måle. De fleste forvaltningschefer vægter evaluering ved beskrivelse i dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner og ved drøftelser mellem dagtilbuddene og kommunens pædagogiske konsulenter. Dagtilbudscheferne på deres side mener, at man især skal høre, om forældre og samarbejdspartnere mener, at indsatsen har haft en effekt. Lederne af henholdsvis PPR og familieafdelingen peger på drøftelser i egen afdeling af barnets og familiens situation, som den måde en evaluering kan foregå på, hvilket skal ses i lyset af, at de især evaluerer indsatsen over for det enkelte barn. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at en stor del af kommunerne har evalueret deres indsatser, hvilket har givet resultater i form af forslag til en forbedring af kommunens indsats over for socialt udsatte børn. På spørgsmålet, om kommunen i tilstrækkeligt omfang har iværksat indsatser over for socialt udsatte børn, er det kun en femtedel af alle respondenter i spørgeskemaundersøgelsen, der mener, at kommunen har iværksat en tilstrækkelig indsats over for kommunens socialt udsatte børn. De øvrige respondenter mener, at der især skal ske forbedringer ved kompetenceudvikling af det pædagogiske personale samt etablering af mere faglig viden i kommunen. 11

12 1.3 Konklusion Undersøgelsen viser, at der er et højt aktivitetsniveau i kommunerne omkring indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbuddene. Der er politiske mål for området, men ikke altid mål, som er lette at styre efter i den konkrete indsats. Her synes der behov for udvikling af mere operationelle politiske mål. I stort set alle kommuner er der etableret et tværfagligt organ med henblik på at organisere og koordinere indsatsen for socialt udsatte børn. I kommunerne fremtræder PPR som den centrale samarbejdspart i indsatsen omkring de enkelte børn, mens samarbejdet er knap så udbygget mellem dagtilbud og familieafdelingen i kommunen. Her synes derfor behov for udvikling af et mere udvidet samarbejde. Der ses i kommunerne en bevægelse væk fra den individuelle støttepædagogordning over mod en nyudvikling af pædagogikken i form af inkluderende pædagogik. Det betyder samtidig, at der synes at ske en udvikling væk fra en kompensatorisk problemfokuseret tankegang over mod en innovativ praksis, der fokuserer på barnets ressourcer og potentialer. I denne udvikling er der behov for nye måder at måle effekt på frem for den traditionelle testning af børnenes problemudvikling eller af sproglige, kognitive og sociale kompetencer. Her er der behov for nyudvikling, og det er en af de problemstillinger, der vil blive taget mere fat på i de næste dele af det foreliggende forskningsprojekt. 12

13 2 Forskningsopgavens formål, metoder og grundlag 2.1 Den samlede forskningsopgaves baggrund, formål og forskningsdesign Baggrund for forskningsopgaven Nærværende forskningsopgave retter sig mod at gennemføre en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse af danske dagtilbuds indsatser over for socialt udsatte børn med henblik på at beskrive typer af indsatser og at vurdere effekten af disse. Hvad angår de centrale begreber som socialt udsatte børn, indsatser og effekter af indsatser, findes der ikke entydige definitioner. Derfor er det en del af nærværende forskningsopgave at belyse, hvordan forskningen inden for dagtilbudsområdet behandler disse begreber, hvordan kommunerne anvender begreberne, og hvilken viden og holdninger der foreligger på området. Eksisterende review af den internationale forskning viser, at en tidlig indsats gennem daginstitutioner kan gøre en positiv forskel, når indsatsen bygger på systematiske og målrettede lærings- og stimuleringsprogrammer rettet imod børns kognitive og socioemotionelle udvikling (Mehlbye og Neymark 1993; Melhuish 2003; Zoritch et al. 2002). I resultaterne fra det danske forskningsprogram om social arv (Ploug 2005) peges på mulighederne for og vigtigheden af en tidlig indsats. Programmet har været medvirkende til at øge den politiske og forskningsmæssige bevågenhed i dagtilbuddet om det danske samfunds problemer med at integrere socialt udsatte børn og voksne i skolen, uddannelsessystemet og samfundet i øvrigt. En anden undersøgelse Kan daginstitutioner gøre en forskel? (Jensen 2005) viser, at pædagoger savner viden om socialt udsatte børn, om succesfulde pædagogiske strategier og oplever, at de mangler faglige kompetencer, som gør dem i stand til at udvikle en ny praksis, som også sigter mod at arbejde systematisk med socialt udsatte børn. Samme undersøgelse viser, at der er interesse for at arbejde mere målrettet med nye indsatsformer over for socialt udsatte børn på basis af viden fra den internationale forskning og erfaringer fra udviklingsarbejder og større anlagte projekter. Men der efterlyses samtidig mere tydelighed i faglige begreber og begrundelser for at vælge en strategi frem for en anden. En rapport (Jespersen 2006) om forholdene vedrørende indsatser set ud fra international og national forskning opsummerer tilsvarende resultater og konkluderer, at det er vanskeligt i en dansk kontekst at iværksætte indsatser, som er mere innovativt rettet over for socialt udsatte børn, dvs. som fremmer børns trivsel, udvikling og evner. Der peges i denne rapport på tre temaer, som stadig er ubelyst i danske dagtilbud, nemlig betydningen af sociale uligheder, dvs. børnesammensætningen i dagtilbuddene, marginaliseringsmekanismer, dvs. om pædagogikken i sig selv er en del af problemet, måling af effekt af indsatserne, dvs. hvilke typer effektmålinger der findes. Forskningen viser, at vi stadig savner mere systematisk viden om, hvordan danske kommuner og institutioner selv definerer, begrunder, arbejder med og vurderer indsatser og effekt i relation til indsatsen over for socialt udsatte børn. Det er bl.a. det, denne forskningsopgave handler om. 13

14 Formål med forskningsopgaven Formålet med forskningsopgaven er på baggrund af en kvantitativ og kvalitativ dataindsamling, at 1 kortlægge og beskrive nuværende indsatser i danske dagtilbud, 2 beskrive karakteren af indsatserne, 3 vurdere effekter af de givne indsatser, herunder at vurdere faktorer af betydning for effekt, 4 opstille et design for formidling og anvendelse af resultaterne med fokus på en bredt sammensat målgruppe: kommunale, institutionelle og professionelle, og pege på eksempler på best practice. Det vil være centralt inden for denne forskningsopgaves rammer at bidrage til at udvikle og afprøve indikatorer og redskaber til måling af effekter målt på børnenes udbytte af de givne indsatser. Desuden er det centralt at udvikle relevante parametre for kvalitet i dagtilbud, dvs. undersøgelsens formål er overordnet på baggrund af effektmålinger at give bud på best practice, dvs. indsatser, som rent faktisk kan fremme socialt udsatte børns livschancer i et lærings- og udviklingsperspektiv. Et overordnet formål er, på baggrund af undersøgelsens resultater, at pege på innovationsmuligheder med udgangspunkt i professionelles egne formulerede mål for forandringer og behov for vilkår, der fremmer forandringspotentialer gennem professionsudvikling og læring det vil sige et formidlingsperspektiv, der indbygger den nødvendige dialog. Overordnet forskningsdesign Figur 2.1 illustrerer det overordnede forskningsdesign for den foreliggende opgave. Figur 2.1 Overordnet forskningsdesign Fase 1. Teori og begrebsafklaring Fase 2. Landsdækkende undersøgelse blandt kommuner - Afdækning af strategier og indsatser Fase 3. Kommuneundersøgelse - Afdækning af indsatser og vurdering af effekter Fase 4. Institutionsundersøgelse - Afdækning af indsatser - Medarbejdernes vurdering af effekter - Afdækning af effekter ift. det enkelte barn vha. observationer og tests Figuren illustrerer, at undersøgelsen indledes med en indsnævring af undersøgelsens genstandsfelt gennem en teoretisk og empirisk begrebsmæssig afklaring. Herefter gennemføres 14

Socialt udsatte børn i dagtilbud indsats og effekt

Socialt udsatte børn i dagtilbud indsats og effekt Jill Mehlbye (red.) Socialt udsatte børn i dagtilbud indsats og effekt Sammenfattende rapport AKF, Anvendt KommunalForskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole DPU, Aarhus Universitet NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 2 Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Ledelsesmodeller i dagtilbud Status fire år efter kommunalreformen

Ledelsesmodeller i dagtilbud Status fire år efter kommunalreformen Ledelsesmodeller i dagtilbud Status fire år efter kommunalreformen Marts 2011 Indhold 1. Undersøgelsens hovedresultater SIDE 3 Områdeledelse vinder frem Ledelsen er blevet styrket men ledelsesrummet kan

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere