Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud
|
|
- Alma Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jill Mehlbye, AKF og Bente Jensen, DPU Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud Teori og praksis i landets kommuner AKF, Anvendt KommunalForskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole DPU, Aarhus Universitet NIRAS Konsulenterne UdviklingsForum Delrapport 1
2 Rapporten kan downloades fra hjemmesiderne: og Indenrigs- og socialministeriet, AKF, Anvendt KommunalForskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole DPU, Aarhus Universitet, NIRAS Konsulenterne og UdviklingsForum. Forfatterne: Jill Mehlbye, Bente Jensen, Hanne Nielsen, Thomas Thorgaard, John Andersen og Søren Gundelach. Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Udgiver: AKF, Anvendt KommunalForskning ISBN: Omslag og foto: Phonowerk, Lars Degnbol I:\..\FORLAGET\JM\Udsatte boern\2800\del1\delrap1_teori_praksis.doc Maj 2009 Indenrigs- og socialministeriet Holmens Kanal 22, 1060 København K Telefon: vfm@vfm.dk AKF, Anvendt KommunalForskning Nyropsgade 37, 1602 København V Telefon: akf@akf.dk
3 Jill Mehlbye, AKF og Bente Jensen, DPU Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud Teori og praksis i landets kommuner Delrapport 1 AKF, Anvendt KommunalForskning 2009
4 Forord Denne rapport indeholder de første delresultater fra forskningsprojektet Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud. Forskningsprojektet udføres for Indenrigs- og socialministeriet. Formålet med det samlende forskningsprojekt er at undersøge: karakteren og omfanget af indsatser i forhold til socialt udsatte børn i dagtilbud, udformningen af indsatserne i forhold til socialt udsatte børn i praksis, effekten af de anvendte indsatser og metoder på børnene, deres dagligdag og deres videre udvikling, samt hvilke barrierer og fordele der er i forhold til de forskellige indsatser. Forskningsprojektet er opdelt i tre dele: En landsdækkende, kortlæggende kvantitativ undersøgelse af indsatserne i kommunerne; en kvalitativ undersøgelse af indsatsen i ti kommuner; en dybtgående kvalitativ undersøgelse af udviklingen over et halvt år i ti dagtilbud. Forskningsprojektet gennemføres i et samarbejde mellem AKF, Anvendt Kommunal- Forskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU, Aarhus Universitet, NIRAS Konsulenterne og UdviklingsForum. Den foreliggende midtvejsrapport indeholder den første del af forskningsprojektet og indeholder resultaterne af den landsdækkede kortlægning af karakteren og omfanget af indsatser i forhold til børn i dagtilbud belyst gennem en spørgeskemaundersøgelse med de relevante afdelinger og sektorer i alle landets kommuner. Rapporten indeholder endvidere resultater fra kortlægning og analyse af den internationale forskning på området samt kortlægning og analyse af de projekter i kommunerne, som har fået tilskud fra Familie- og Forbrugerministeriets pulje Bedre kvalitet i børnepasningen til indsatsen over for socialt udsatte børn. I den første del af forskningsopgaven har AKF ved programleder Jill Mehlbye haft hovedansvaret for den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse samt for analysen af de projekter i kommunerne, som har fået tilskud fra ministeriet, og DPU, ved lektor Bente Jensen, har haft hovedansvaret for de internationale litteraturstudier. Undersøgelsen er gennemført i foråret De kommuner, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen og interview, takkes hermed for deres bidrag til undersøgelsens gennemførelse. I øvrigt er der udarbejdet følgende publikationer: Delrapport 2: Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud casestudier i ti kommuner af Hanne Nielsen og Thomas Thorgaard Delrapport 3: Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud casestudier i ni dagtilbud af John Andersen og Søren Gundelach Sammenfattende rapport: Socialt udsatte børn i dagtilbud indsats og effekt af Jill Mehlbye (red.). Jill Mehlbye Marts 2009
5 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion Introduktion til forskningsopgaven Sammenfatning Konklusion Forskningsopgavens formål, metoder og grundlag Den samlede forskningsopgaves baggrund, formål og forskningsdesign Litteraturstudiet Projektkommuneundersøgelsen Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til kommunerne Indkredsning af centrale teoretiske begreber Indledning Udsathed hvem er de socialt udsatte børn? Indsatser hvad gøres over for socialt udsatte børn? Effekt virker det? Sammenhænge mellem indsatser, effekt og filosofien bag indsatsen Konklusion Nye tiltag og indsatsformer i kommunerne Formål og målgrupper i projekterne Metoder og indsatser i projekterne Evalueringsmetoder og effektmål i projekterne Udvikling af en inkluderende pædagogik eksempler Styrkelse af det pædagogiske personales kompetencer eksempler Indsats over for familien eksempler Indsats over for det enkelte barn/børnegruppen eksempler Konklusion Udsatte børn, politiske mål og prioriteringer Karakteristik og omfang af socialt udsatte børn Politiske mål og økonomiske midler Politiske prioriteringer i indsatsen Konklusion Identifikation, visitationsgrundlag og samarbejdets organisering Identifikation af socialt udsatte børn Visitationsgrundlag og tværfagligt samarbejde Det tværfaglige arbejdes organisering Konklusion Indsatstyper og baggrund for valg af indsats Baggrund for indsatsen Mål med indsatsen Typer af indsatser fra de enkelte afdelingers side Basis for gennemførelsen af indsatsen Konklusion Kommunernes evaluering af deres indsats... 77
6 8.1 Effektmål Metoder til at måle effekt Kommunernes evaluering af indsatsen Forbedringer af indsatsen Perspektiver på den fremtidige indsats Konklusion Bilag 1 Spørgeskemaer Bilag 2 Direktøren for børn og unge-området Bilag 3 Lederen af kommunens PPR Bilag 4 Lederen af familieafdelingen Bilag 5 Formanden for det politiske udvalg for børn- og ungeområdet Bilag 6 Kommunekategorisering Litteraturliste
7 1 Sammenfatning og konklusion 1.1 Introduktion til forskningsopgaven Denne rapport indeholder de første delresultater af forskningsprojektet Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud. Formålet med forskningsprojektet er at undersøge: karakteren og omfanget af indsatser i forhold til socialt udsatte børn i dagtilbud, udformningen af indsatserne i forhold til socialt udsatte børn i praksis, effekten af de anvendte indsatser og metoder på børnene, deres dagligdag og deres videre udvikling, samt hvilke barrierer og fordele der er i forhold til de forskellige indsatser. Med henblik på at belyse de tre ovennævnte temaer gennemføres der indledningsvist en landsdækkende, kortlæggende kvantitativ undersøgelse af indsatserne i kommunerne. Derefter gennemføres der en dyberegående kvalitativ undersøgelse af indsatsen i ti kommuner, som er udvalgt på basis af den landsdækkende undersøgelse. I de ti udvalgte kommuner udvælges ti dagtilbud, hvor der foretages to undersøgelser med et halvt års mellemrum med henblik på at måle effekten af dagtilbuddenes indsats. Den foreliggende midtvejsrapport, som indeholder den første del af forskningsopgaven, fortæller om resultaterne af den landsdækkede kortlægning af karakteren og omfanget af indsatser i forhold til børn i dagtilbud belyst gennem en spørgeskemaundersøgelse med lederne af de relevante afdelinger og sektorer i alle landets kommuner. I den forbindelse er der indledningsvist dels gennemført en kortlægning af den internationale forskning på området med henblik på en indledende indkredsning af væsentlige begreber, dels en kortlægning af de 44 projekter, der har fået tilskud til kommunens indsats over for socialt udsatte børn i dagtilbud fra Familie- og Forbrugerministeriets pulje Bedre kvalitet i børnepasningen. I den landsdækkende undersøgelse deltog samlet 79% af landets kommuner (77 kommuner). Besvarelsesprocenten inden for de forskellige målgrupper var imidlertid meget forskellig. Den højeste svarprocent (59) var at finde blandt lederne af dagtilbudsafdelingerne. Den laveste svarprocent (37) var at finde blandt de politiske udvalgsformænd for området. Blandt forvaltningschefer samt ledere af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og familieafdelinger var svarprocenten omkring de Sammenfatning Indkredsning af centrale begreber Gennemgangen af den internationale litteratur på området viser, at begrebet udsathed oftest defineres på basis af barnets socioøkonomiske baggrund. Den sociale udsathed knyttes samtidig ofte til begrebet social arv, som på den ene side er knyttet til socioøkonomiske, kulturelle og socialt ulige vilkår mellem mennesker og på den anden side til de institutionelle og samfundsmæssige marginaliseringsmekanismer, der er i forbindelse med at tilhøre socialt udsatte grupper. I studierne kan identificeres to grundlæggende forskellige syn på det socialt udsatte barn. 1) Barnet er præget af udviklingsmæssige og indlæringsmæssige fejl og mangler på 7
8 grund af vanskelige opvækstvilkår i familier præget af risikofaktorer og -adfærd, og 2) barnet er præget af potentielle ressourcer på trods af vanskelige opvækstvilkår. Hvad angår indsatsen over for socialt udsatte børn kan der i den internationale litteratur identificeres tre typer af indsatser: Individorienterede indsatser eller barnecentrerede indsatser, dvs. indsatser rettet mod udvikling af fx barnets læring, sprog, tænkning og kognitive områder og/eller rettet mod en reduktion af barnets adfærdsproblemer eller sproglige mangler. Barne- og forældreorienterede indsatser, dvs. indsatser rettet mod barnets nære omgivelser i form af familie- og dagtilbudsrettede indsatser. Policyorienterede indsatser, dvs. indsatser rettet mod et langsigtet uddannelsesperspektiv og dermed mod, at de socialt udsatte børn får en uddannelse som en måde at bryde den sociale arv på set i dagtilbudsperspektiv ved, at der sættes tidligt ind med en læringsorienteret indsats, som det fx ses i de danske pædagogiske læreplaner. I litteraturen tegner der sig et billede af, at indsatserne falder inden for en af de to hovedkategorier, nemlig henholdsvis en forebyggende og en mere behandlingsorienteret tilgang. Eksempler på forebyggende tilgange er fx pædagogiske læreplaner og inkluderende pædagogik, hvor der arbejdes ud fra en innovations- og ressourceorienteret tilgang. Eksempler på mere behandlende tilgange i indsatsen er fx sprogtræning og pædagogisk støtte til det enkelte barn i form af en støttepædagogordning e.l., hvor der ofte arbejdes ud fra en overvejende kompensations- og fejl og mangel -orientering. Hvad angår effekt, viser litteraturstudiet, at effektbegrebet falder inden for tre hovedkategorier: 1) barnets udbytte, 2) kombination af barn- og forældreudbytte og 3) samfundsmæssige gevinster. Omkring barnet handler det oftest om at styrke barnets sociale, sproglige og kognitive udvikling på kort sigt og på længere sigt undgåelse af kriminalitet o.l. Nye tiltag og indsatsformer i kommunerne Kortlægningen af de 44 projekter i kommunerne, som har fået støtte fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, viser, at der i kommunerne er stort fokus på at udvikle nye typer af indsatser, hvor der sættes tidligere og forebyggende ind over for socialt udsatte børn. I projekterne lægges der især vægt på at undgå eksklusion og stigmatisering i indsatsen over for socialt udsatte børn, dels ved ikke alene at fokusere på det enkelte barn, men på hele børnegrupper, dels ved at udvikle en inkluderende pædagogik, hvor der arbejdes med inklusion af alle børn. Kodeordene i indsatsen i dag er ønsket om inklusion og rummelighed og et andet børnesyn, hvor der tænkes i ressourcer og potentialer frem for mangler og fejl hos det enkelte barn. I indsatsen sættes der især fokus på personaleudvikling, da det er pædagogerne, der skal handle på en anden og anderledes måde end tidligere i det pædagogiske arbejde. Projekterne kan kategoriseres inden for følgende fem hovedkategorier: 1 Udvikling af en inkluderende pædagogik, hvor eksklusion af børn undgås, og hvor der i stedet arbejdes med inklusion og rummelighed. I denne type projekter er det det pædagogiske personale i dagtilbuddene, der er målgruppe. Projekterne handler om, at der arbejdes med ændring af den pædagogiske praksis, hvor det sikres, at de socialt udsatte børn ikke marginaliseres eller ekskluderes af den samlede børnegruppe. 2 Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale i forhold til socialt udsatte børn. I denne type projekter er det også personalet, der er målgruppen. I disse 8
9 projekter sættes der ind med løbende konsulentbistand til personalet efter behov fra pædagoger centralt ansat i kommunen frem for støttepædagoger. 3 Udvikling af en ny måde at yde støtte til børn som alternativ til den individuelle støttepædagogordning. Her er målgruppen det pædagogiske personale. I projekterne ses typisk tilførelse af ressourcer, så det faste personale kan tage sig af barnet. Det betyder, at der ikke ansættes en særlig pædagog til barnet. 4 Udvikling af redskaber til forældreundervisning/-rådgivning for at støtte forældrene i deres forældrerolle, så problemer hos barnet undgås eller forebygges gennem en tidlig indsats. I denne type projekter er det forældrene, der er målgruppen, og indsatsen handler meget om, hvordan forældrene bliver bedre forældre, og at barnets opvækstmiljø styrkes. 5 Udvikling af den direkte indsats over for de socialt udsatte børn. I denne type projekter handler det om nye aktiviteter for børnene, hvor de socialt udsatte børn er en del af gruppen, og hvor aktiviteterne har til formål at sikre inklusion af de socialt udsatte børn. Hvad angår måling af effekt, kunne der opstilles fem forskellige hovedtyper af effektmål, nemlig: Udviklingsmål, dvs. mål omkring barnets individuelle udvikling. Aktivitetsmål, dvs. igangsattes de aktiviteter, man ønskede iværksat? Procesmål, dvs. udvikledes der nye pædagogikker? Læringsmål, dvs. opbyggedes der viden i personalegruppen? Produktmål, dvs. skete der fx økonomiske besparelser som følge af indsatsen? Halvdelen af projekterne var overvejende rettet mod pædagogernes kompetenceudvikling og basis for at arbejde med inkluderende pædagogik. En fjerdedel af projekterne var overvejende rettet mod at støtte forældrene og udvikle forældresamarbejdet, og den sidste fjerdedel var overvejende rettet mod at styrke og udvikle børnenes kompetencer. Den politiske prioritering i kommunerne Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse viser, at aktivitetsniveauet i kommunerne omkring indsatsen over for socialt udsatte børn er relativt højt. De fleste af undersøgelsens i alt 77 kommuner (94%) har forholdt sig politisk til indsatsen over for udsatte børn og unge i kraft af, at der er blevet opstillet politiske mål for indsatsen, ligesom der i et flertal af kommunerne (71%) er sat en række projekter i gang i et eller flere dagtilbud for at nyudvikle indsatsen. Selv om der er politiske mål for indsatsen, er det dog langtfra alle respondenter, der vurderer, at målene udgør en tilstrækkelig styringsmæssig ramme for indsatsen inden for de enkelte sektorområder, dvs. dagtilbudsområdet, familieafdelingen og PPR. Det er samtidig værd at bemærke, at selv om der er meget fokus på indsatsen over for de socialt udsatte børn, er der forholdsvis få kommuner, der har overblik over omfanget af socialt udsatte børn i kommunen, og hvor mange økonomiske midler der er afsat på området. I forhold til indsatstyper prioriterer de kommunale politikere, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, fortsat den traditionelle støttepædagogordning. Sideløbende hermed lægger de deltagende politikere også vægt på at udvikle mere innovative forebyggende og fremadrettede indsatstyper, hvor indsatsen sker i den kontekst, barnet lever i i dagtilbuddet og i familien, dvs. ud fra en helhedsforståelse af barnets situation og således, at problemer fanges på et tidligt tidspunkt og dermed, at udskillelse af de socialt udsatte børn undgås. Der er, ifølge de deltagende politikere, også en høj prioritering af indsatsen over for forældrene, hvilket tyder på, at man er orienteret mod at støtte det miljø, barnet lever i. 9
10 Det stemmer godt overens med, at de interviewede i de kommuner, der har fået projektstøtte fra ministeriet, og hvor man er i fuld gang med at udvikle nye indsatsformer, giver udtryk for, at der fortsat vil være børn, der har behov for en mere behandlende (kompensatorisk) indsats, fordi de udviser alvorlige problemer. Indsatser i form af støttepædagogordninger og særlige gruppeordninger i dagtilbuddene er der således stadig behov for. I en række af landets kommuner er der i områder af kommunen en koncentration af socialt udsatte børn. Kun få kommuner i undersøgelsen angiver, at de arbejder med en spredning af disse børn i kommunens forskellige dagtilbud. I stedet sker der en faglig specialisering af personalegruppen og/eller i en opnormering af personalegruppen i nogle af dagtilbuddene. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen har halvdelen af kommunerne særlige dagtilbud, som har specialiseret sig i indsatsen over for socialt udsatte børn, og næsten halvdelen af kommunerne har gennemført en opnormering af personalegruppen i dagtilbud, hvor der er en koncentration af socialt udsatte børn. I en fjerdedel af kommunerne har man dagtilbud, der har specialiseret sig i arbejdet med socialt udsatte børn og dagtilbud og/eller dagtilbud, hvor der er sket en opnormering af personalet. Visitationsgrundlag og tværfagligt samarbejde I spørgeskemaundersøgelsen spørges der til, om kommunerne anvender systematiske redskaber til at beskrive børns udvikling og trivsel, såsom børnelinealen og bekymringsbarometer og iagttagelsesskemaer. Undersøgelsen viser, at det gør stort set alle kommuner. Hvad angår visitationsgrundlaget til særlige indsatser over for børnene og/eller deres familie, ligger der oftest både en beskrivelse af barnets situation fra dagtilbuddets side og en fra PPR s side. Derimod er familieafdelingen ikke lige så hyppigt inde i billedet. Det kan skyldes, at situationen omkring et barn ikke er af en så alvorlig karakter, at det er nødvendigt, eller at der ikke er grundlag for at oprette en social sag. Denne mulige forklaring skal dog ses i relation til, at kun en fjerdedel af de deltagende kommuners familieafdelinger mener, at dagtilbuddene i høj grad er opmærksomme på deres underretningspligt. Det kan derfor ikke udelukkes, at der ikke er et særligt udviklet samarbejde mellem familieafdeling og dagtilbuddene. Omkring det tværfaglige samarbejde i kommunerne tegner der sig et billede af, at dagtilbuddene har et forholdsvis nært samarbejde med PPR, mens det ikke i samme grad gør sig gældende i forhold til kommunens familieafdeling. PPR derimod synes at være brobyggeren mellem dagtilbud og familieafdelinger, da PPR hyppigt har et nært samarbejde med både familieafdeling og dagtilbud. I stort set alle (96%) af de i alt 77 kommuner, som deltager i spørgeskemaundersøgelsen, er der dog etableret et formaliseret tværfagligt samarbejdsorgan i form af et tværfagligt team, der enten (eller både-og) har en koordinerende og rådgivende funktion omkring indsatsen over for socialt udsatte børn. Der tegner sig således et billede af, at det overordnede tværfaglige samarbejde fungerer, mens det kan knibe i den konkrete sag omkring et barn. Baggrund for indsats og valg af indsatstyper Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der i de deltagende kommuner især sættes ind fra dagtilbuddenes og PPR s side, når et barn udviser problemer. Fra PPR og familieafdelingens side sættes især ind, når forældrene har problemer. Det er samtidig også relativt ofte tilfældet, at der iværksættes en støtte til pædagogerne omkring udvikling af en inkluderende praksis i dagtilbuddet helt på linje med de ovenfor beskrevne projekter i kommunerne. 10
11 I undersøgelsen fremtræder kommunernes PPR som en central instans i indsatsen, både når det gælder indsatsen over for det enkelte barn og over for forældrene, samt når det gælder supervision af pædagogerne i dagtilbuddet omkring arbejdet med inkluderende pædagogik og nye indsatsformer. PPR har i de deltagende kommuner således et tæt samarbejde med både dagtilbuddene og med familieafdelingen. Hvad angår indsatsformer er det i de fleste kommuner fortsat især støttepædagogordningen, der sættes i værk, når et barn udviser problemer. Derudover er der i flere kommuner, ud fra ønsket om pædagogisk nyudvikling og vægtning af en inkluderende pædagogik, ansat særligt uddannede pædagoger centralt i kommunen, som tager ud i det enkelte dagtilbud og superviserer personalet efter behov. Det vil sige, at der ses en bevægelse væk fra støttepædagogordningen over mod en anderledes pædagogik. Fra familieafdelingernes side iværksættes der især rådgivning over for forældrene, mens samarbejdet med dagtilbuddene omkring indsatsformer, som ovenfor nævnt, er knap så udbygget. Kommunernes evalueringer af deres indsatser Ca. halvdelen (52%) af de 77 kommuner, der samlet set deltager i spørgeskemaundersøgelsen, har gennemført evaluering af deres indsatser. Imidlertid er der i langt de fleste tilfælde tale om individuelle vurderinger af det enkelte barn og den indsats, det har modtaget, fx i forbindelse med handleplaner og støttepædagogordning. I kommunernes evaluering lægges der ifølge spørgeskemaundersøgelsens respondenter især vægt på de bløde effektmål målt på, om barnet trives bedre, og om forældrene er blevet bedre til at varetage deres forældrerolle, samt om der sker en ny udvikling i pædagogikken i dagtilbuddet. PPR-lederne og dagtilbudscheferne vægter også i høj grad, at børnenes adfærd og præstationer forbedres. Derimod er der færre i kommunerne, der nævner mere kontante effektmål, såsom reduktion i antallet af indsatser eller færre henvisninger til PPR. Metoderne til at evaluere effekten hænger naturligt nok tæt sammen med, hvilken effekt man vil måle, og hvilken indsats man vil måle. De fleste forvaltningschefer vægter evaluering ved beskrivelse i dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner og ved drøftelser mellem dagtilbuddene og kommunens pædagogiske konsulenter. Dagtilbudscheferne på deres side mener, at man især skal høre, om forældre og samarbejdspartnere mener, at indsatsen har haft en effekt. Lederne af henholdsvis PPR og familieafdelingen peger på drøftelser i egen afdeling af barnets og familiens situation, som den måde en evaluering kan foregå på, hvilket skal ses i lyset af, at de især evaluerer indsatsen over for det enkelte barn. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at en stor del af kommunerne har evalueret deres indsatser, hvilket har givet resultater i form af forslag til en forbedring af kommunens indsats over for socialt udsatte børn. På spørgsmålet, om kommunen i tilstrækkeligt omfang har iværksat indsatser over for socialt udsatte børn, er det kun en femtedel af alle respondenter i spørgeskemaundersøgelsen, der mener, at kommunen har iværksat en tilstrækkelig indsats over for kommunens socialt udsatte børn. De øvrige respondenter mener, at der især skal ske forbedringer ved kompetenceudvikling af det pædagogiske personale samt etablering af mere faglig viden i kommunen. 11
12 1.3 Konklusion Undersøgelsen viser, at der er et højt aktivitetsniveau i kommunerne omkring indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbuddene. Der er politiske mål for området, men ikke altid mål, som er lette at styre efter i den konkrete indsats. Her synes der behov for udvikling af mere operationelle politiske mål. I stort set alle kommuner er der etableret et tværfagligt organ med henblik på at organisere og koordinere indsatsen for socialt udsatte børn. I kommunerne fremtræder PPR som den centrale samarbejdspart i indsatsen omkring de enkelte børn, mens samarbejdet er knap så udbygget mellem dagtilbud og familieafdelingen i kommunen. Her synes derfor behov for udvikling af et mere udvidet samarbejde. Der ses i kommunerne en bevægelse væk fra den individuelle støttepædagogordning over mod en nyudvikling af pædagogikken i form af inkluderende pædagogik. Det betyder samtidig, at der synes at ske en udvikling væk fra en kompensatorisk problemfokuseret tankegang over mod en innovativ praksis, der fokuserer på barnets ressourcer og potentialer. I denne udvikling er der behov for nye måder at måle effekt på frem for den traditionelle testning af børnenes problemudvikling eller af sproglige, kognitive og sociale kompetencer. Her er der behov for nyudvikling, og det er en af de problemstillinger, der vil blive taget mere fat på i de næste dele af det foreliggende forskningsprojekt. 12
13 2 Forskningsopgavens formål, metoder og grundlag 2.1 Den samlede forskningsopgaves baggrund, formål og forskningsdesign Baggrund for forskningsopgaven Nærværende forskningsopgave retter sig mod at gennemføre en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse af danske dagtilbuds indsatser over for socialt udsatte børn med henblik på at beskrive typer af indsatser og at vurdere effekten af disse. Hvad angår de centrale begreber som socialt udsatte børn, indsatser og effekter af indsatser, findes der ikke entydige definitioner. Derfor er det en del af nærværende forskningsopgave at belyse, hvordan forskningen inden for dagtilbudsområdet behandler disse begreber, hvordan kommunerne anvender begreberne, og hvilken viden og holdninger der foreligger på området. Eksisterende review af den internationale forskning viser, at en tidlig indsats gennem daginstitutioner kan gøre en positiv forskel, når indsatsen bygger på systematiske og målrettede lærings- og stimuleringsprogrammer rettet imod børns kognitive og socioemotionelle udvikling (Mehlbye og Neymark 1993; Melhuish 2003; Zoritch et al. 2002). I resultaterne fra det danske forskningsprogram om social arv (Ploug 2005) peges på mulighederne for og vigtigheden af en tidlig indsats. Programmet har været medvirkende til at øge den politiske og forskningsmæssige bevågenhed i dagtilbuddet om det danske samfunds problemer med at integrere socialt udsatte børn og voksne i skolen, uddannelsessystemet og samfundet i øvrigt. En anden undersøgelse Kan daginstitutioner gøre en forskel? (Jensen 2005) viser, at pædagoger savner viden om socialt udsatte børn, om succesfulde pædagogiske strategier og oplever, at de mangler faglige kompetencer, som gør dem i stand til at udvikle en ny praksis, som også sigter mod at arbejde systematisk med socialt udsatte børn. Samme undersøgelse viser, at der er interesse for at arbejde mere målrettet med nye indsatsformer over for socialt udsatte børn på basis af viden fra den internationale forskning og erfaringer fra udviklingsarbejder og større anlagte projekter. Men der efterlyses samtidig mere tydelighed i faglige begreber og begrundelser for at vælge en strategi frem for en anden. En rapport (Jespersen 2006) om forholdene vedrørende indsatser set ud fra international og national forskning opsummerer tilsvarende resultater og konkluderer, at det er vanskeligt i en dansk kontekst at iværksætte indsatser, som er mere innovativt rettet over for socialt udsatte børn, dvs. som fremmer børns trivsel, udvikling og evner. Der peges i denne rapport på tre temaer, som stadig er ubelyst i danske dagtilbud, nemlig betydningen af sociale uligheder, dvs. børnesammensætningen i dagtilbuddene, marginaliseringsmekanismer, dvs. om pædagogikken i sig selv er en del af problemet, måling af effekt af indsatserne, dvs. hvilke typer effektmålinger der findes. Forskningen viser, at vi stadig savner mere systematisk viden om, hvordan danske kommuner og institutioner selv definerer, begrunder, arbejder med og vurderer indsatser og effekt i relation til indsatsen over for socialt udsatte børn. Det er bl.a. det, denne forskningsopgave handler om. 13
14 Formål med forskningsopgaven Formålet med forskningsopgaven er på baggrund af en kvantitativ og kvalitativ dataindsamling, at 1 kortlægge og beskrive nuværende indsatser i danske dagtilbud, 2 beskrive karakteren af indsatserne, 3 vurdere effekter af de givne indsatser, herunder at vurdere faktorer af betydning for effekt, 4 opstille et design for formidling og anvendelse af resultaterne med fokus på en bredt sammensat målgruppe: kommunale, institutionelle og professionelle, og pege på eksempler på best practice. Det vil være centralt inden for denne forskningsopgaves rammer at bidrage til at udvikle og afprøve indikatorer og redskaber til måling af effekter målt på børnenes udbytte af de givne indsatser. Desuden er det centralt at udvikle relevante parametre for kvalitet i dagtilbud, dvs. undersøgelsens formål er overordnet på baggrund af effektmålinger at give bud på best practice, dvs. indsatser, som rent faktisk kan fremme socialt udsatte børns livschancer i et lærings- og udviklingsperspektiv. Et overordnet formål er, på baggrund af undersøgelsens resultater, at pege på innovationsmuligheder med udgangspunkt i professionelles egne formulerede mål for forandringer og behov for vilkår, der fremmer forandringspotentialer gennem professionsudvikling og læring det vil sige et formidlingsperspektiv, der indbygger den nødvendige dialog. Overordnet forskningsdesign Figur 2.1 illustrerer det overordnede forskningsdesign for den foreliggende opgave. Figur 2.1 Overordnet forskningsdesign Fase 1. Teori og begrebsafklaring Fase 2. Landsdækkende undersøgelse blandt kommuner - Afdækning af strategier og indsatser Fase 3. Kommuneundersøgelse - Afdækning af indsatser og vurdering af effekter Fase 4. Institutionsundersøgelse - Afdækning af indsatser - Medarbejdernes vurdering af effekter - Afdækning af effekter ift. det enkelte barn vha. observationer og tests Figuren illustrerer, at undersøgelsen indledes med en indsnævring af undersøgelsens genstandsfelt gennem en teoretisk og empirisk begrebsmæssig afklaring. Herefter gennemføres 14
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereIndsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud
Hanne Nielsen og Thomas Thorgaard, NIRAS konsulenterne Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud Casestudier i ti kommuner AKF, Anvendt KommunalForskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Læs mereLige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF
Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem
Læs mereSocialt udsatte børn i dagtilbud indsats og effekt
Jill Mehlbye (red.) Socialt udsatte børn i dagtilbud indsats og effekt Sammenfattende rapport AKF, Anvendt KommunalForskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole DPU, Aarhus Universitet NIRAS Konsulenterne
Læs mereDAGPLEJEN SOM TILBUD TIL BØRN I SOCIALT UD- SATTE POSITIONER
Til Fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) Dokumenttype Rapport Dato Maj, 201 -[Valgfri DET 1 - If no optional KOMMUNALE text is needed then remember to delete PERSPEKTIV the fields.] [Tekst - If no optional
Læs mereOvergreb mod børn og unge
Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereDagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereLedelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 1 Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 2018 4 1.1 Fem overordnede ledelsesmodeller
Læs mereDaginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder
Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereProcedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune
Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune Overgangen fra dagtilbud til skole har afgørende betydning for barnets fortsatte skoletid. Forskning har påvist, at succesfulde overgange opnås,
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereHvordan bruger kommunerne socioøkonomiske fordelingsmodeller på daginstitutionsområdet? Resultater fra to undersøgelser
Hvordan bruger kommunerne socioøkonomiske fordelingsmodeller på daginstitutionsområdet? Resultater fra to undersøgelser Fokus på kommunernes praksis 2 En stor del af de kommunale serviceudgifter bruges
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereIndsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud
John Andersen og Søren Gundelach, UdviklingsForum Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud Casestudier i ni dagtilbud AKF, Anvendt KommunalForskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole DPU,
Læs mereSMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.
SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion
Læs mereBetydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder
Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereEvaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen
Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades
Læs mereBente Jensen
DANMARKS PÆDAGOGISKE UDSATTE BØRN I DAGTILBUD, VIDEN, FORSKNING OG UDVIKLING VIDEN Socialt udsatte børn FORSKNING Indsatser der virker UDVIKLING Ny vidensbaseret indsats VIDA EFFEKT Pædagogisk intervention
Læs mereNotat. Børnenes Brobygger. Baselineundersøgelse af samarbejdet mellem Herning Kommune og civilsamfundet. Hanne Søndergård Pedersen og Katrine Nøhr
Notat Børnenes Brobygger Baselineundersøgelse af samarbejdet mellem Herning Kommune og civilsamfundet Hanne Søndergård Pedersen og Katrine Nøhr Børnenes Brobygger Baselineundersøgelse af samarbejdet mellem
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereUDSATTE BØRN SKAL HJÆLPES MED TIDLIG INDSATS HVAD VED VI? HVAD GØR VI?
UDSATTE BØRN SKAL HJÆLPES MED TIDLIG INDSATS HVAD VED VI? HVAD GØR VI?, Forskningens døgn. April 2010 INDHOLD Hvad er problemet? HPA-projektet en ny innovativ tilgang Positive effekter af HPA Hvad ved
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Socialt udsatte børn i dagtilbud - indsats og effekt : sammenfattende rapport Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk
Læs mereIndstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Dagtilbud og skoler i Kolding Kommune er med i Europas største udviklingsprogram Program for læringsledelse Alle børn fra 0-18 år er målgruppen for et 4-årigt udviklingsprogram
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereRådgivning og støtte i videregående uddannelse
Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby, 2009 Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby Dette er en redigeret og forkortet version af et papir, som
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om den styrkede pædagogiske læreplan. Analysenotat, 2018
Spørgeskemaundersøgelse om den styrkede pædagogiske læreplan Analysenotat, 2018 INDHOLD Spørgeskemaundersøgelse om den styrkede pædagogiske læreplan 1 Resumé 5 2 Indledning 9 2.1 Baggrund 9 2.2 Formål
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereVi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier
Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................
Læs mereInspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse
N O TAT Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse I projektet Udsatte børn i dagtilbud har deltagerne udviklet flere redskaber, der kan
Læs mereIndsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten
Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Udarbejdet for Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Programleder docent Jill Mehlbye KORA Formål og PROBLEMSTILLING
Læs mereUdsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen
Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
< Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereDagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås
Læs mere"Hånd i hånd med forældre" - en fokuseret indsats til børn i en udsat position
Notat 30. april 2019 Sagsbeh.:AD J.nr.: 28.00.00-A00-5-19 Børne- og Ungeområdet "Hånd i hånd med forældre" - en fokuseret indsats til børn i en udsat position Dette notat giver nogle retninger, som vil
Læs mereDagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.
Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse
Læs mereNyhedsbrev - september 2010
Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereNOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn
NOTAT God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Opsamling på mål og tegn Indledning I kvalitetsprojektet på dagtilbudsområdet er en af aktiviteterne at udarbejde et materiale, der kan dokumentere kvaliteten
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereEvalueringsdesign. Projekt Hirtshals. Lige muligheder for alle børn og unge
Evalueringsdesign Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge Evalueringsdesign af Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge I Hjørring Kommune har man siden 2011 arbejdet med
Læs mereEn rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereUdvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.
Enhed Center for Børn, Unge og Familier Sagsnr. 2016-7482 Dato 05-01-2017 Bilag 1. Opgavebeskrivelse Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Tilbudsindhentningen
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereTilsyn Balders Hus. For dagtilbudsområdet. Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune
Tilsyn 2017 For dagtilbudsområdet Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune Balders Hus Tilsynsrapport Daginstitutionens navn: Balders Hus Institutionstype (kommunal / privat): Kommunal Tilsynet
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereForebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereUDSATTE BØRN I DAGPLEJEN
Bente Jensen UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN EN UNDERSØGELSE AF VIDEN, HVERDAGSLIV OG UDVIKLINGSMULIGHEDER Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Udsatte børn i dagplejen en undersøgelse af viden, hverdagsliv
Læs mereBørn med særlige behov
Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter
Læs mereBørn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge
Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge Byrådet vedtog onsdag den 26. januar en samlet plan for at sikre Aarhus Kommunes økonomi. Beslutningen betyder samtidig en række ændringer i
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereKan evidensbaseret viden gøres anvendelig i praksis med positive effekter? Med HPA projektet som udgangspunkt
Kan evidensbaseret viden gøres anvendelig i praksis med positive effekter? Med HPA projektet som udgangspunkt Oplæg på Campbell Konference Hvad virker 2008? København 12. november 2008, lektor, Ph.D. Danmarks
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 14.5 22. september 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereTjørring Skole gode overgange
Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde
Læs mereN O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion
N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereTemamøde 6: Investér i det der virker
Børnetopmøde 2014 Temamøde 6: Investér i det der virker 30. januar 2014 (professor), Aarhus Universitet (DPU) Dorte Brøns (Børnechef), Randers Kommune Indhold Baggrund VIDA-modelprogrammer Effekter Hvad
Læs mereSprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem
Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede
Læs mereTids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Tids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi Socialudvalget
Læs merePLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013
PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereEvaluering Inklusionslederuddannelse Schoug Psykologi & Pædagogik
Evaluering Inklusionslederuddannelse 24-06-2016 Schoug Psykologi & Pædagogik Indhold 1. Indledning... 3 2. Kort resumé... 3 3. Resultater... 5 3.1 Erfaring som leder... 5 3.2 Udbytte af de enkelte uddannelseselementer...
Læs mereSpecialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse
Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Dette er en redigeret og forkortet version af redegørelse, som jeg udarbejdede ved DPU i 2009 Det følgende omhandler specialpædagogisk rådgivning
Læs mere