Forstander: Jan Madsen

Transkript

1 Regionshuset Viborg Høskoven, Trænings-, Bo- og Aktivitetshus Damagervej Viby J Stab Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel kontakt@rm.dk Uanmeldt Høskoven, Træningsgruppen Udført den Dato Camilla Rebekka Rask Tel Camilla.Rask@stab.rm.dk Side 1 Høskoven, Trænings- Bo-og aktivitetstilbud. Damagervej Viby J Tlf.: Jan.madsen@ps.rm.dk Forstander: Jan Madsen Målgruppe Afdelinger Driftscenter Boenhederne Høskoven Trænings-, Bo- og Aktivitetshus er et længerevarende rehabiliteringstilbud jf. Servicelovens 108, som tilbyder yngre senhjerneskadede og fysisk handicappede bostøtte i eget hjem efter servicelovens Hus 8 med 8 lejligheder Hus 9 med 9 lejligheder Hus 10 med 10 lejligheder og en pavillon. Træningsgruppen Handi-ka Voksenpsykologisk kontor Center for Voksensocial Tingvej 15B, 3. sal 8800 Viborg VSA@rm.dk Ole Overgaard Jane Nørgaard Larsen Palle Dittmer Jan Frandsen Marianne Frisk Jensen Rasmus Ågaard

2 Tidligere tilsyn Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt i Hus i Hus Voksenpsykologisk kontor på Handi-ka. Aktuelt tilsyn Uanmeldt tilsyn på den Grundlag for tilsynet Tilsynsbesøget var uanmeldt og fokuserede på Træningsgruppen. Forud for tilsynsbesøget havde tilsynsteamet søgt informationer i ESDH, i tidligere tilsynsrapporter og på hjemmesiden. Seneste tilsynsrapport, som omhandlede Hus 10, ligger på tilbuddets hjemmeside. Der var følgende opmærksomhedspunkter: Dokumentation: Hvilke organisatoriske skridt kunne Hus 10 med fordel gøre for at sikre en endnu større sammenhæng mellem dokumentationen af indsatsen og den neuropædagogiske tilgang? Arbejdsmiljø: Hvilke organisatoriske positioner kan ledelse og medarbejdere med fordel fremme og evt. afvikle med henblik på at understøtte en anerkendende samarbejdskultur på tværs af de fire teams i Hus 10. Fokusområder for tilsynet Deltagere i tilsynet Målgruppe Ydelser Udviklingstendenser Magtanvendelser Arbejdsmiljø Ledelse: Jan Frandsen, afdelingsleder Medarbejder: SR er sikkerhedsrepræsentant Navnet er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. En medarbejder, som er SR, social og sundhedsassistent, pædagog og diakon. Brugere/beboere: Der deltog ingen brugere i tilsynet Pårørende: Der deltog ingen pårørende i tilsynet Program for tilsynet Tilsynet er udført af: Tilsynet ankom kl og forlod tilbuddet igen kl Afdelingslederen forestod en rundvisning, og afslutningsvist var der en opsamling med samme. Camilla Rebekka Rask Tilsynskonsulent Trine K. Birkemose Tilsynskonsulent Tlf.: camilla.rask@stab.rm.dk Tlf.: trine.birkemose@stab.rm.dk Side 2

3 Tilsynets samlede vurdering Målgruppen i træningsgruppen har udviklet sig fra overvejende at tilbyde rehabiliteringsforløb til personer med middel eller svære hjerneskader til også at omfatte personer som foruden en hjerneskade tillige har komplekse psykiatriske diagnoser, svære somatiske funktionsnedsættelser og/eller en rusmiddelafhængighed med feks. udadreagerende eller dørsøgende adfærd til følge. Målgruppen spænder aktuelt fra år. Reduceret efterspørgsel på Træningsgruppens ydelser har medført at rehabiliteringsbegrebet er blevet udvidet, således at der også tilbydes bostøtteopgaver og enkeltmandsprojekter. Samarbejde med kommunale aktører prioriteres højt i forhold til løbende at tilpasse ydelsernes indhold og art den kommunale efterspørgsel. Det er tilsynets vurdering at træningsgruppen udbyder rehabiliteringsydelser af høj fagligkvalitet, funderet på en neuropædagogisk tilgang kombineret med de monofaglige ydelser, som ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, pædagogerne, psykologer, talepædagoger og musikterapeuter yder. En tværfaglig og koordineret indsats bidrager til en helhedsorienteret indsats til gavn for beboerne i tilbuddet. Aktuelt arbejdes med et IKT-projekt med henblik på at understøtte beboernes aktivitet, kommunikation, deltagelse og livskvalitet gennem individualiserede IKT-løsninger. Repræsentanter fra Træningsgruppen deltager i en arbejdsgruppe i forhold til SIP med henblik på udvikling af et monitoreringsprogram, som måler på samtlige af de indsatser som bidrager til positive rehabiliteringseffekter. Der er aktuelt ingen magtanvendelser, men der er blevet opsat kald i forhold til en beboer, uden forudgående godkendelse efter gældende lovgivning jf. Lov om social Service 125. Tilsynet anbefaler at der laves en procedure for ansøgte magtanvendelser. Markedsvilkårene har medført tilpasninger i personalegruppen og øget anvendelse af vikarer, hvilket i perioder har belastet arbejdsmiljøet. Ledelse og medarbejdersamarbejdet beskrives som gensidigt inddragende, anerkendende og demokratisk med plads til at kontinuerligt at drøfte de organisatoriske udfordringer, som ændring i målgruppen, ydelserne og belægningen, giver anledning til. Opmærksomhedspunkter Træningsgruppen bør udvikle procedurer for ansøgte magtanvendelser. Den generelle faglige indsats Ledelse Målgruppe: Målgruppen i træningsgruppen har udviklet sig fra overvejende at tilbyde rehabiliteringsforløb til personer med middel eller svære hjerneskader til også at omfatte personer som foruden en hjerneskade tillige har komplekse psykiatriske diagnoser, svære somatiske funktionsnedsættelser og/eller en rusmiddelafhængighed Side 3

4 Den generelle faglige indsats med feks. udadreagerende eller dørsøgende adfærd til følge. Ydelserne går i retning af særopgaver knyttet til brugernes individualiserede hjælpebehov, hvilket afføder en løbende evaluering af sammenhængen mellem brugernes belastningsniveau, leverede ydelser, prisfastsættelsen samt den psykosociale og sundhedsfaglige indsats. Målgruppens kompleksitet, og det heraf varierende psykosociale og fysiske funktions- og rehabiliteringsbehov, skal ses i sammenhæng med kommunernes efterspørgsel i relation til komplekse og specialiserede opgaveløsninger, der ikke kan varetages i kommunalt regi. Der er reduceret efterspørgsel på fase 3 behandling af personer med hjerneskade, dvs. den rehabiliterende indsats der følger efter den akutte eller subakutte sygehusbehandling. Sidstnævnte tilbud varetages i stigende grad af kommunerne. Aktuelt modtager 10 beboere et tilbud i Træningsgruppen, hvoraf et gives som enkeltmandstilbud. To beboere udskrives i nærmeste fremtid og der er planlagt en indskrivning. To henvendelser fra Hammel Neurocenter afventer endelig afklaring med henblik på eventuelt ophold i træningsgruppen. Ydelser: Ovennævnte glidning i målgruppen sammenholdt med den vigende efterspørgsel har betydet at træningsgruppen har udvidet rehabiliteringsbegrebet og tilbyder en række ydelser som matcher kommunernes efterspørgsel: Sagsgennemgang og udredning i forhold til funktions, pleje og støttebehov og anbefaling til rehabiliteringsydelser. Udredning med intensiv træning og anbefalinger til videre forløb Tidsbegrænsede intensive forløb Tidsbegrænsede intensive brush-up forløb. Konsulentydelser og rådgivningsopgaver. Herudover løser Træningsgruppens sammen med de øvrige afdelinger på Høskoven bostøtte opgaver og forestår enkeltmandsprojekter. Høskoven, og hermed også Træninggruppen, er godkendt som VISO-leverandør. Denne ydelse efterspørges i stigende grad. Træningsgruppen er tillige godkendt til at tilbyde rehabiliteringsforløb til personer under 18 år. Rehabiliteringserfaringer med denne målgruppe, viser at under 18- årige forudsætter andre behandlingsmæssige tilgange, andre understøttende dagstrukturer og et andet og tættere samarbejde med pårørende. Aktuelt tilbydes denne ydelse ikke inden for de nuværende rammer. Det vurderes at såfremt der skal etableres et ungeprojekt, bør dette huses i selvstændige fysiske rammer. Dog kan 17-årige, såfremt de matcher den øvrige målgruppe, tilbydes et rehabiliteringsforløb i Træningsgruppen. Træningsgruppen prioriterer et tæt samarbejde med kommunale aktører, herunder Århus kommune med henblik på løbende at markedsføre og kontinuerligt tilpasse træningsgruppens ydelser efterspørgslen og det beredskab som er i kommunerne. I 2009 blev samtlige kommuner kontaktet med henblik på at indlede og etablere et fremadrettet samarbejde om rehabiliteringsydelserne. Afledte organisatoriske effekter: Side 4

5 Den generelle faglige indsats Ændringer i målgruppen har betydet at flere beboere har behov for en plejeorienteret og sundhedsfaglig indsats, hvilket har medført ansættelse af flere sosuassistenter samtidig med at det øvrige personale (ergoterapeuter og pædagoger) i stigende omfang indgår i den daglige pleje, undtaget er dog talepædagogerne og psykologerne. Samtidig er en større del af medarbejdergruppen ansat i tidsbegrænsede stillinger, og ledelsen udtrykker at det er en løbende udfordring at få tilpasset basispersonalet, så antallet af fagpersoner modsvarer rehabiliteringsopgavernes art og omfang, sideløbende med at den faglige kvalitet fastholdes og udvikles. Der arbejdes med udgangspunkt i en strategiplan, som blandt andet skal sikre en høj kvalitet i opgaveløsningen, herunder træning i virksomme og evidente metoder samt nyeste viden hos såvel ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykologer, talepædagoger, pædagoger og social- og sundhedsassistenter. Der tilstræbes et tæt og koordineret samarbejde mellem de forskellige monofagligheder med henblik på at sikre en tværfaglig indsats, der understøtter et helhedsorienteret rehabiliteringsforløb til gavn for brugere. Der opretholdes et tværfagligt og højtspecialiseret beredskab, som hurtigt og fleksibelt kan imødekomme efterspørgsel til individualiserede rehabiliteringsforløb. Som følge af målgruppeglidningen er der ligeledes sket en samlet opkvalificering af personalet i konflikthåndtering og forebyggelse i forhold til at kunne håndtere en beboergruppe, der i stigende grad både udviser en udadreagerende og dørsøgende adfærd. Udviklingsprojekter: Træningsgruppen indgår i et IKT-projekt (IKT=Informations-og kommunikations- Teknologi) med henblik på at understøtte beboernes aktivitet, deltagelse, kommunikation, hukommelse og livskvalitet gennem individualiserede IKT-løsninger/ hjælpemidler. Projektet udføres i et samarbejde mellem IKTgruppen, Region Midtjylland og Høskoven og ambitionen er at kombinere specialiseret neuropædagogisk viden med feks. afprøvning og applicering og tilpasning af iphone, ipodtouch og Memoplaner samt diverse software produkter til kommunikation og hukommelsesstøtte. Der ses allerede nu muligheder for at tilrettelægge meget specifikke, individuelle og læringsfremmende hjælpemidler og træningsspil, hvor videoklip, spil og lege tager udgangspunkt i det, som er meningsfuldt for beboerne. Træningsgruppen, repræsenteret ved psykolog og en nøgleperson, er gået med i den regionale arbejdsgruppe i forhold til SIP (De sociale indikatorprogrammer). Ambitionen er at påvirke både undersøgelsesdesign, dataindsamlingen og den efterfølgende resultatmåling, så den reelt afspejler de tværfaglige og helhedsorienterede indsatser, som medvirker til opnåelse af rehabiliteringseffekterne. For nuværende tager SIP udgangspunkt i ICF (International klassifikation af funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand), hvilket ifølge ledelsen ikke tilgodeser en række andre væsentlige forhold, som også bidrager til opnåelse af rehabiliteringseffekterne, fx netværksdannelse, pårørendesamarbejde og tidlig inddragelse af relevante faglige aktører. Desuden ses den del af undersøgelsesdesignet, som vedrører beboernes selvrapportering som udfordrende, da beboerne i takt med bedring samtidig også kan se følgevirkningerne af hjerneskaden og derfor vil rapportere om et ringere udbytte af Side 5

6 Den generelle faglige indsats rehabiliteringsindsatsen på trods af fremgang. Ledelsen fremhæver i forbindelse med SIP en bekymring for at den eksemplariske praksis som udføres i træningsgruppen, og som både indbefatter at personalet løbende stiller sig refleksiv, fleksibelt og innovativt til egne indsatser og samtidigt sikrer tæt, koordineret og specialiseret tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt i beboernes individualiserede behov, ikke opfanges i SIP. Medarbejder Medarbejderen fortæller i lighed med ledelsen at målgruppen er blevet bredere. Aldersspredningen er mellem 25 og 63 år og opgave portefølje er som følge heraf blevet mere varieret. Ydelserne tager afsæt i behandling, selvstændiggørelse (herunder gangtræning), samt fremtidige mål, som for den yngre beboergruppe primært retter sig mod bolig og uddannelse og for den ældre beboergruppe fritidsinteresser og netværksopbygning. Udgangspunktet er foruden de funktionelle nedsættelser at understøtte brugerne livskvalitet og fremadrettede muligheder gennem en helhedsorienteret indsats, hvor pårørende i videst mulig omfang søges inddraget. Medarbejderen fremhæver at den neuropædagogiske efteruddannelse af samtlige medarbejdere har bidraget til detaljerede screeninger af de enkelte beboere, herunder disses begrænsninger og ressourcer. Tilgangen understøtter en individualiseret tilgang, der løbende evalueres på de ugentlige teammøder med henblik på fremadrettet justering. Indsatsen dokumenteres i Bosted (Elektronisk Journal System). Den neuropædagogiske indsats har ligeledes medvirket til udvikling af et fælles begrebsapparat på tværs af de forskellige faggrupper og tilvejebragt en større sikkerhed i opgaveløsningen. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser og håndtering af klager Ledelsen Magtanvendelser: Der er ingen akutte magtanvendelser i træningsgruppen, hvilket blandt skal ses i sammenhæng med hensigtsmæssig matchning og gruppering af beboerne samt en anerkendende og konfliktnedtrappende kommunikativ tilgang. Der laves kommunikationsprofiler og tilgangsbeskrivelser på beboere, som kan udvise en udadreagerende og voldelig adfærd, ligesom der benyttes belønningssystemer i form af smileys for at fremme ønsket adfærd. I forbindelse med en beboer er der midlertidigt opsat kald på døren, som pågældende selv kan slå fra for at forhindre, at han ikke som tidligere falder og slår sig voldsomt. Der er ikke i forbindelse med opsætning af kald jf. 125 i Lov om Social Service ansøgt herom, hvorfor tilsynet anbefaler at Træningsgruppen laver en procedure for ansøgte magtanvendelser, således at disse følger gældende lovgivning indenfor området. Efterfølgende tilsynsbesøget oplyses tilsynet at ansøgning er fremsendt til kommunal myndighed. Side 6

7 Medarbejdere og medarbejderforhold Rekruttering, fastholdelse, internt samarbejde og arbejdsmiljø Ledelse Usikre driftsbetingelser, ændringer i rehabiliteringsydelserne, samt nye målgruppeudfordringer har skabt uforudsigelighed i opgaveløsningen og resulteret i et øget korttidssygefravær blandt personalet. Særligt har basispersonalet i perioder følt sig slidte. Ledelsen har løbende gennemført syge- og nærværssamtaler med henblik på at forebygge nedslidning og stress, og tilstræber løbende at understøtte en anerkendende og åben kultur, hvor også det svære og vanskelige i forbindelse med uforudsigeligheden i opgaveløsningen kan italesættes. Desuden søges der arbejdet med en fleksibel vagtplanlægning, hvor medarbejdernes ønsker i videst muligt omfang tilgodeses. På trods af de aktuelle organisatoriske udfordringer, opleves ingen fastholdelses- eller rekrutteringsvanskeligheder i forhold til kvalificeret personale. Der er opbygget et specialuddannet vikarkorps under Høskoven, hvor alle vikarer introduceres og modtager undervisning relateret til de enkelte afdelinger og opgaver. Medarbejdere Medarbejderen fortæller i lighed med ledelsen at medarbejderstaben løbende er blevet tilpasset i forhold til belægningen, hvilket i perioder har medført øget arbejdspres og anvendelse af vikarer. Sidstnævnte har betydet at fastansatte medarbejdere har skullet påtage sig et større ansvar, herunder løbende introduktion til opgaveløsningen til vikarer. Udfordringer i de usikre driftsbetingelser håndteres, ifølge medarbejderen, virksomt, blandt andet som følge af et demokratisk leder og medarbejdersamarbejde, som særligt kommer i spil på de ugentlige personalemøder, hvor organisatoriske udfordringer og belastninger kan drøftes. Samtidig fremhæves vidensdeling, i form af kollegial (og tværfaglig) sparring og adgang til kurser, som bidragende til en åben, anerkendende og understøttende kultur, præget af gensidig tillid, engagement og høj faglighed. Der er en opmærksomhed på at forebygge forråelse i arbejdet med målgruppen, feks. gennem et fokus, på hvilken rolle sproget spiller, når beboerne omtales som medspillere eller modspillere. Side 7