DEN ADMINISTRATIVE LEDELSE I DET KONGELIGE TEATER SET SOM EN POLITISK AKTØR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN ADMINISTRATIVE LEDELSE I DET KONGELIGE TEATER SET SOM EN POLITISK AKTØR"

Transkript

1 DEN ADMINISTRATIVE LEDELSE I DET KONGELIGE TEATER SET SOM EN POLITISK AKTØR INDLEDNING Det Kgl. Teater har gennemgået en række ændringer i den formelle organisation. I 1987 overgik Det Kgl. Teater fra at være en traditionel budgetstyret institution til statsvirksomhedsstatus. I 1992 indsættes en bestyrelse for teatret og samtidig overgik teatret til 4 årlige budgetperioder. I denne opgave fokuseres på hvordan disse ændringer i den formelle organisation har påvirket den administrative ledelses 1 handlingsmuligheder. Med Webers idealmodel af den bureaukratiske organisation er der skabt en verden, som bygger på gensidig tillid og hvor den højest mulige effektivitet og neutralitet er forudsat. Politikerne forudsættes præcist at vide, hvad man kan forvente af lederne på institutionsniveau og de administrative ledere forudsættes at kunne stole fuldt og fast på deres underordnede embedsmænd. Men den virkelige verden tager sig anderledes ud. I et eliteperspektiv er alle samfundets magtpositioner monopoliseret af den administrative elite (Suleiman 1978). Et interesseperspektiv fører også til et væsentligt bias, hvor især professionelle gruppers udnyttelse af distributionen af cost og benefit samt udnyttelse af informationsasymmetrien sikrer disse grupper væsentlige fordele (Johnson & Libecap 1994). I denne opgave har jeg valgt at koncentrere mig om betydningen af såvel de politiske (commitment problemet) som de administrative aktørers (agency problemet) opportunisme for den administrative ledelse. STUDIET AF FORMELLE ORGANISATIONER Webers forestilling om det ideelle neutrale bureaukrati, forudsætter fuldstændig adskillelse mellem politik og administration, hvor politikerne fastlægger målene, mens administrationen på neutral og effektiv vis forsøger at opfylde disse mål. Weber og den klassiske organisationsteori lagde derfor stor vægt på den formelle organisering. Men efter Herbert Simons påvisning af inkonsistens i den klassiske organisationsteori og hans delvis forfejlede kritik af Gulick har studiet af bureaukratiet været oriente- 1 Med den administrative ledelse menes i denne opgave bestyrelsen for Det Kgl. Teater samt direktionen. 1

2 ret i en sociologiske retning med vægten lagt på de uformelle processer i bureaukratiet (Hammond 1990). På det seneste har der imidlertid været en fornyet interesse i betydningen af de formelle institutioner for bureaukratiet. Interessen har især knyttet sig til om man med støtte i institutionel teori kan designe institutioner, således at de begrænser risikoen for opportunistisk unddragelse blandt offentlige ansatte, og at man ad den vej måske kunne finde opskriften på løsningen af de effektivitetsmæssige problemer, der er indbygget i den offentlige sektor (Christensen 1994). Spørgsmålet er dog om dette er et frugtbart udgangspunkt, idet det er logisk umuligt at designe et neutralt hierarki (Hammond & Thomas 1989) og idet det er politisk umuligt at designe perfekte incitament systemer (Miller & Hammond 1994). Et mere frugtbart udgangspunkt er derfor at opgive Webers forestilling om det ideelle neutrale og efficiente bureaukrati, og i stedet fokusere på at den formelle organisation og designet af incitament systemer altid i sig selv vil være udtryk for et trade-off mellem bias af forskellige karakter, hvorved valget af offentlig organisation derfor altid bliver en politisk afvejning af forskellige hensyn (Hammond & Thomas 1989). Dette perspektiv bruges som udgangspunkt i denne opgave. EN TRANSAKTIONSOMKOSTNINGS FORKLARING Med Horns transaktionsomkostnings approach vil jeg forsøge at forklare hvorfor lovgiverne vælger at gennemfører ændringerne i Det Kgl. Teaters formelle organisation. Horns teori er, at lovgiverne minimere de samlede transaktionsomkostninger: usikkerhed, tid og besvær, commitment samt agency omkostningerne. Jeg har valgt kun at fokusere på commitment og agency omkostningerne, som dog også er de to mest fundamentale transaktionsomkostninger i Horns approach. Konsekvensen af at gøre Det Kgl. Teater til en statsvirksomhed i stedet for en statsvirksomhed er først og fremmest, at Det Kgl. Teater dermed bliver mere selvstændigt og uafhængigt. For det første, så får teatret i 1987 som statsvirksomhed selv kontrol over deres indtægter. For det andet nedlægges l- ti synsrådet med teatret i 1991, hvis opgave det havde været at følge og kontrollere teatrets økonomiske og repertoiremæssige beslutninger. For det tredje, så indsættes der i 1992 en bestyrelse for teatret, som derfor ikke længere er direkte styret af det administrative hierarki. Endelig for det fjerde, så får den administrative ledelse overdraget ansvaret for overenskomstforhandlingerne og er dermed mere uafhængige af offentlige procedure og personale regler. 2

3 Commitment problemet Med commitment problemet ønsker Horn, at gøre opmærksom på at den lovgivende koalition i høj grad er interesseret i varigheden af vedtagne lovforslag. Dette problem opstår fordi den lovgivende magt er suveræn, og derfor til enhver tid kan ophæve tidligere vedtagne lovbestemmelser. Horns pointe er, at den lovgivende koalition forsøger, at gøre det så omkostningsfuldt som muligt for efterfølgende koalitioner at ændre lovgivningen, og derved forlænge varigheden af de vedtagne fordele. Det Kgl. Teaters større uafhængighed kan i dette perspektiv ses som et forsøg på at overkomme commitment problemet både, for den ene side i Folketingssalen (CD, RV, S, SF) som især ønsker at sikre, at der ikke kommer pludselige nedskæringer, og for den anden side i Folketingssalen (C, V, Kr.F, Z), som først og fremmest ønsker en højere effektivitet. Årsagen til, at det er muligt at samle en forholdsvis bred koalition bag forslaget er derfor, at begge sider i Folketinget ønsker at mindske den politiske usikkerhed for teatret og derved få skabt ro omkring teatret. Ved at gøre teatret mere uafhængigt sikrer den side i Folketinget, som ikke ønsker pludselige fremt i- dige nedskæringer, at omkostningerne ved at skulle skære i teatrets tilskud bliver større. Mens det er fuldt ud legitimt at trække penge ud af en statsinstitution, så er det langt mere problematisk at trække penge ud af en statsvirksomhed, idet hele grundlaget for en virksomhed netop er, at kunne disponere over opsparede midler. Indførelse af 4-årige budgetaftaler giver endvidere om ikke en garanti, så dog i hvert fald meget høje omkostninger for kommende lovgivere ved at skære i budgettet, fordi det ville blive tolket som direkte aftalebrud. Men de formelle ændringer sikrer også den anden side i Folketinget, som ønsker at sikre at effektiviteten højnes. Først og fremmest betyder teatrets status som statsvirksomhed, at teatret er underlagt en vis selvfinansierende begrænsning om end den måske i praksis er forholdsvis svag. Endvidere betyder den mere uafhængige status som statsvirksomhed, at interesser, som lobbyerer politisk for øgede udgifter, vil have sværere hermed. Agency problemet Agency problemet består i, at den lovgivende koalition (principalen) ikke kan være sikre på at den administrative agent vil administrere i overensstemmelse med hvad den lovgivende koalition har til hensigt. Horns ræsonnement er, at politikere kun vil indføre mere uafhængighed, når agency problemerne er relativt lette at kontrollere. Dette er ifølge Horn tilfældet, hvis der er tale om produktion af varer og andre tjenesteydelser, som bliver afsat på et marked. Den disciplin, som følger af at skulle begå sig på et marked, reducerer nemlig agency problemerne. 3

4 Det Kgl. Teater afsætter ganske vist sine tjenesteydelser på et marked, men får op imod 80% af sine udgifter dækket af statsstøtte. Endvidere producerer teatret et produkt - kunstnerisk udfoldelse - som er nærmest umuligt at overvåge kvaliteten og omkostningerne af, og endvidere vil en vurdering heraf altid være åben for kritik. Derfor ville Horn næppe apriori udpege Det Kgl. Teater som en statsvir k- somhed, idet det også er helt tydeligt, at teatret er i en helt anden kategori end den type virksomheder, som han typisk henviser til som elektricitet-, gas-, jernbane-, telefon og telefonselskaber. Horn ville altså ikke kunne forklare, hvorfor teatret blev omdannet fra statsinstitution til statsvirksomhed - form følger ikke funktion. Med en sådan kombination af eksogene variable og institutionel konstruktion, som Det Kgl. Teater kommer i efter at være omdannet til statsvirksomhed, burde agency omkostningerne ifølge Horns logik være kolossale med ineffektivitet til følge. Men der er imidlertid meget, der taler for, at dette ikke er tilfældet. Først og fremmest er der efterhånden kommet styr på økonomien. Inden der kom en ny bestyrelse, så man væsentlige overskridelser af nettotallet, men efter indsættelse 1992 er dette ikke længere tilfældet. Samtidigt er antallet af forestillinger steget, der er flere nyproduktioner, der turnéers mere end nogensinde og tilskuerantallet og belægningsprocenten er steget markant - selv rigsrevisionen er i dag næsten tilfredse med teatrets effektivitet og produktivitet 2. Spørgsmålet er derfor om enten Horns rationelle behaviouralistiske argument ikke holder eller om Horns teori blot er for rudimentær, og det derfor er muligt at bibeholde de grundlæggende rationelle antagelser og i stedet videreudvikle teorien. I forlængelse af det sidste er det således spørgsmålet, for det første om Horns specificering af aktørernes motiver kan stå for en nærmere test, og for det andet om ikke de institutionelle begrænsninger, som den administrative ledelse er underlagt i en statsvirksomhed, er underspecificerede hos Horn. Horn antager, at bureaukrater vil maksimere en kombination af indkomst og fritid. I selve hans analyse forenkles dette dog hurtigt til, at bureaukrater søger at maksimere deres indkomst. Horn tager udgangspunkt i Niskanens teori om budgetmaksimerende bureaukrater, som han dog ikke finder empirisk belæg for. Ifølge Horn holder Niskanens budgetmaksimeringsteori ikke, fordi den ikke tager tilstrækkeligt højde for de institutionelle begrænsninger og incitamenter, som bureaukrater er unde r- lagt - specielt meritokratiet. Det er derfor paradoksalt, at Horn ikke gør mere ud af de institutionelle begrænsninger og incitamenter for administrative ledere i statsvirksomheder, hvorved Horn faktisk implicit ender i en Niskanen forståelse af Det Kgl. Teaters administrative ledelse. Horns ræsonnement er jo, at hvis lederne i en statsvirksomhed hverken er underlagt den hierarkiske administration og meritokratiet eller er disciplineret af markedet, så kan de administrative ledere af statsvirksomheder use 2 Politiken, 21 februar 1996, Der er styr på økonomien på Det Kgl. Teater. 4

5 the freedom simply to advance its own interests rather than those of the private groups represented at enactment (Horn 1995, s. 178, min kursivering). Men de administrative ledere af statsvirksomheder er også underlagt væsentlige institutionelle begrænsninger, som sjældent giver dem mulighed for at opnå en højere løn, og de har derfor ikke muli g- hed for at maksimere deres egen økonomiske interesser gennem budgetmaksimering. Spørgsmålet bl i- ver derfor hvad deres egeninteresse i så fald er, og hvad konsekvensen heraf bliver for den administrative ledelses valg af strategi. DEN ADMINISTRATIVE LEDELSE SOM POLITISKE AKTØR Dunleavy opstiller i bogen Democracy, Bureaucracy and Public Choice en bureau-shaping strategi som alternativ til Niskanens budgetmaksimerings strategi. Pointen er, at bureaukrater kan have forskellige strategier afhængig af den institutionelle kontekst, og at de derfor ikke nødvendigvis maksimerer egne økonomiske fordele (også jævnfør Dowding 1995, s ). Selve Dunleavys modellen er ikke så interessant i denne sammenhæng, idet Dunleavys model er fokuseret mere på administrative organisationer end på produktionsvirksomheder som Det Kgl. Teater 3, men det er til gengæld hans diskussion af bureaukraternes motiver og strategier. Dunleavy argumenterer nemlig for, at især den administrative ledelse ofte ikke maksimerer indkomst, idet de ledelsen er underlagt væsentlige institutionelle begrænsninger, som hindrer dette. Ledelsen maksimerer derimod en række immaterielle goder, som status, præstige, indflydelse og vigtigst af alt faglig udvikling. Dette betyder dog ikke at budgetmaksimering ikke er en mulig strategi, men det afhænger af om budgetmaksimering fører til, at disse immaterielle mål kan opnås. En indadvendt ledelsesstrategi 4 Midlet til at opnå status, indflydelse, og faglig udvikling er, at højtstående politikere, embedsmænd samt indflydelsesrige personer udenfor det politiske system anser den administrative ledelse som kompetent og udførende et godt stykke arbejde. Dette giver først og fremmest status og indflydelse 3 Dunleavys bureau-shaping model kunne dog give en mulig forklaring på hvorfor ledelsen øverst i hierarkiet (ie. departementchefen i kulturministeriet) måske er gået ind for at gøre Det Kgl. Teater til statsvirksomhed: Ved at gøre Det Kgl. Teater mere ua f- hængigt reducerer departementschefens sit konfliktniveauet, og da Det Kgl. Teater ikke er en del af departementchefens kernebudget, så vil det sandsynligvis være i departementchefens interesse. (Dunleavy 1991, s ). 4 Argumentationen i dette afsnit bygger på Jørgen Grønnegaard Christensen Strategisk ledelse i den offentlige sektor, Politica Christensen skelner dog mellem en defensiv og en offensiv ledelsesstrategi, dette skel har jeg valgt ikke at bibeholde. For det første, forekommer rationalet bag dette skel noget løst. For det andet, fremhæves de administrative lederes dilemma med hensyn til valg af ledelsesstrategi ved netop ikke at skelne mellem disse to former. Dette åbner derved mulighed for at ledernes valg af strategi er betinget af den institutionelle kontekst og ikke er givet af sig selv. 5

6 og vil i sidste ende også kunne have betydning for hvilken stillinger den administrative ledelse kan opnå senere. Det sidste er blevet mere og mere vigtigt, idet der i dag sker en større udskiftning på chefposterne end tidligere. Den administrative ledelses valgte strategi vil derfor være at forsøge at minimere usikkerheden og risikoen for kritik, og derved forsøge at få skabt ro omkring ledelsen. En væsentlig usikkerhed som den administrative ledelse altid står overfor er politikernes opportunisme. Selvom omdannelsen af Det Kgl. Teater fra statsinstitution til statsvirksomhed har gjort teatret mere uafhængigt og derved mindsket commitment problemet, så kan commitment problemet dog aldrig helt løses. Politikere vil handle kortsigtet og opportunistisk, hvis de politiske omkostninger ved at lade være er for store. Christensen (1994b) nævner to situationer, hvor politikerne højst sandsynligt vil handle opportunistisk og imod tidligere aftaler. Den ene situation, er hvis en repræsentant for medarbejderne beklager sig over en manglende sammenhæng mellem budgettet og dets aktivitetsforudsætninger. Den anden situation er, hvis politikerne offentligt er blevet draget ind i reorganiseringer eller omlægninger af personalepolitikken. Politikernes opportunisme får derfor den administrative ledelse til at følge en indadvendt ledelsesstrategi. Ved at stå i et godt forhold til medarbejderne kan den administrative ledelse minimere risikoen for, at medarbejdere går til politikerne med kritik. Med medarbejderne i ryggen har den administrative ledelse som følge af informationsasymmetri også alle muligheder for at udfordre tolkninger, som er kritiske overfor organisationen. At den indadvendte lederstrategi er en sandsynlig og brugt strategi kommer tydeligt frem i følgende udtalelse af teaterchef Michael Christiansen: Men da det tidligere var en historisk kendsgerning, at selv de mindste problemer blev udbasuneret til pressen, lagde jeg fra starten op til at medarbejderne kom til mig eller gik til samarbejdsudvalget, når de var utilfredse. Og jeg sagde, at en åbenlys uenighed ikke fører til ro om teatret 5. Slack-maksimering Den indadvendte ledelsesstrategi forudsætter imidlertid, at der er slack i organisationen. Med en ekstra ressource reserve kan den administrative ledelse motivere medarbejderne til at støtte ledelsen. Denne slack-maksimering kan ske ved simpelthen bare at overskride budgettet og akkumulere et underskud, således som det var tilfældet på Det Kgl. Teater fra 1988 til Men dette er en meget i- r sikabel strategi for en leder, som ønsker ro omkring organisationen. Overskridelserne af budgettet er meget åbenlyse, og de bevirkede da også, at Det Kgl. Teaters blev udsat for en væsentlig kritik fra blandt andet rigsrevisionen. 5 Politiken, 21. februar Der er styr på økonomien på Det Kgl. Teater 6

7 En mindre åbenlys strategi er først at opbygge intern støtte til et forslag om ekstra ressourcer, hvorefter den administrative ledelse henvender sig direkte til politikerne. Det er ikke sikkert, at ledelsen opnår præcist hvad den vil med denne strategi, idet politikerne også er underlagt institutionelle begræn s- ninger, som hindrer dem i at give efter for alle administrative krav. Men idet de administrative ledere har mulighed for at udnytte den uklare kobling mellem ressourcer og output, og idet administrative ledere efterhånden kender de politiske spilleregler, lykkes det alligevel ofte i det mindste at få skabt en forhandlingssituation, hvor lederne får nogle af deres krav igennem. Endvidere er den politiske ledelse også selv en del af spillet om hvem der tager en fordelingsmæssig gevinst hjem, og ser heller ikke nødvendigvis deres opgave som værende at sikre optimal efficiens. Uden at bilagsmaterialet helt kan bekræfte denne politiske slack maksimerings tese, så forekommer teorien dog sandsynlig. Især ved forlængelsen af de budgetperioden i 1995 synes teorien at give en god forklaring, idet der ved anmærkninger til forslaget til finansloven for 1995 står: Reduceres teatrets bevilling med ca. 35 mill.kr. [idet aftalen endnu ikke er genforhandlet] er det nødvendigt at foretage radikale ændringer i struktur, personale og aktiviteter.. Med dette som udgangspunkt har teaterledelsen haft en god forhandlingsposition overfor politikerne, som skulle lægge ryg til radikale ændringer i struktur, personale og aktiviteter, hvis de ikke forlængede aftalen. Ifølge bilag 13 blev f- a talen da også forlænget få måneder senere, så teatret ikke kom til at miste bevillingen på de 35 millioner kr. Den institutionelle kontekst Slack-maksimerings strategien, som den er gennemgået ovenfor, kan synes blot at være en mere subtil budgetmaksimeringsstrategi, men dette er dog ikke tilfældet. For det første er motiverne bag slackmaksimerings teorien ikke materielle, men derimod at minimere de administrative lederes usikkerhed. For det andet er slack-maksimerings strategien ikke en risikofri strategi. Selvom de administrative ledere dels har medarbejderne og dels har informationsasymmetrien på deres side, så kan de dog også blive udsat for kritik, hvis de disponerer fuldstændig uden at tage hensyn til den officielle politik. De administrative ledere er derfor i et dilemma med hensyn til afvejning af strategi. Jeg vil her ligesom Dunleavy argumenterer for, at de administrative lederes valg af strategi afhænger i høj grad afhænger af den institutionelle kontekst. Senior officials always confront a choice between budget-maximizing and bureau-shaping strategies. The mix of actions adopted depends on:.lastly the level of environmental hostility to budget increases or bureau reorganizations, which powerfully conditions the relative probabilities of influence and advocacy costs of the two strategies for policy-level officials. (Dunleavy 1991, s. 258). Ud fra denne forståelse kan de observerede effektivitetsforbedringer måske tilskrives, at den institutionelle kontekst i begyndelsen af 1990 erne var meget opmærksom og fjendt- 7

8 lig overfor Det Kgl. Teaters effektivitetsproblemer, hvilket fik den administrative ledelse til at vælge en strategi i overensstemmelse med den officielle politik. Til gengæld kan en forholdsvis mildere stemt kontekst fra midten af 1990 erne have betydet, at den administrative ledelse i højere grad har kunnet følge en slack-maksimerings strategi, således som det kom til udtryk ved forlængelsen af det 4- årige budget i Det politiske dilemma i valget af den formelle organisation Med ændringerne i den formelle organisation har politikerne fået mindsket commitment problemet, hvilket har været med til at få skabt mere ro om teatret. Til gengæld har Det Kgl. Teaters større ua f- hængighed betydet at agency problemet er blevet større. Den administrative ledelse er kommet i en position, hvor den kan agerer som en selvstændig politisk aktør og indgå i forhandlinger direkte med politikerne. Dette er også Dowdings (1995) kritiske pointe angående Next Step reformerne. Dowding påpeger, at med den større uafhængighed, så er den engelske administration ikke længere unified og de administrative ledere er ikke længere direkte ansvarlige overfor ministeren idet, chief executives now reply to Parliamentary Questions (Dowding 1995, s. 76). Dette agency problem kommer tydeligt til udtryk i sagen om teaterfuglen, hvor teaterledelsen har vitale interesser på spil. Først og fremmest ønsker teaterledelsen at holde de tre kunstarter samlet, idet kunstarterne er selve eksistensgrundlaget for Det Kgl. Teater. Et skuespilhus som ikke ligger på Kgs. Nytorv ville give ekstra vind i sejlene til de kræfter, som arbejder på at få adskilt de tre kunstarter, idet det derved ville forekomme naturligt, at skuespillet også fik sin egen ledelse. Den administrative ledelse vil derfor gøre alt for at få forhindret opførelsen af et skuespilshus andre steder end på Kgs. Nytorv. Ledelsen tyede derfor igen til den indadvendte ledelsesstrategi. Instruktøren Jan Maagaard på Det Kgl. Teater udtalte: Vi følte, at med den nye bestyrelse kom der måske nogle folk, der kunne klare det politiske spil, og så måtte vi afklare, om vi var sammen eller ej 6. Da de ansatte trods alt helst ville blive på Kgs. Nytorv stod de sammen med bestyrelsen, og med de ansattes opbakning stod den administrative ledelse stærkt i forhandlingerne med Poul Nyrup Rasmussen. Statsministeren ville have meget svært ved at gennemtrumfe opførelsen af et skuespilshus, som Det Kgl. Teater ikke selv ønskede. Den administrative ledelse ønskede at rive stærekassen ned og bygge et nyt skuespilshus op fra grunden. Det kunne dog ikke lade sig gøre politisk, og kompromiset blev Teaterfuglen, som ingen andre end Det Kgl. Teater egentligt vil have. 6 Politiken, 15. juni 1995, Solisternes arbejde i kulisserne 8

9 TEORIENS ANALYTISKE FRUGTBARHED OG EMPIRISKE RELEVANS Jeg tog i denne opgave analytisk udgangspunkt i Horns transaktionsomkostningsteori, fordi den er teoretisk frugtbar til at analysere det trade-off mellem forskellige bias, der sker ved ændringer i den formelle organisation. Især Horns commitment problem kan ses som en væsentlige videreudvikling af transaktionsomkostningsteorien, idet den tilføjer den meget økonomisk orienterede transaktionsteori en politisk dimension. Men Horns teori lider dog også af nogle grundlæggende teoretiske svagheder. For det første, stiller Horns teori meget store krav til både vælgere og politikeres fremsynethed, hvilket står delvis i modstrid til hans antagelser om at information er kostbart, og at aktørerne dermed er begrænset rationelle. Horn vil derfor have svært ved at forklare den store grad af usikkerhed og utilsigtede konsekvenser, som ofte er kendetegnende ved ændringer i de formelle institutioner (Ingraham 1995). For det andet, så er Horns aktørantagelser om den administrative ledelse underspecificeret. Modellen af den administrative leder som politisk aktør er her en mere realistisk model, hvor den administrative ledelses præferencer specificeres ud fra den institutionelle kontekst, og hvor den administrative ledelse stilles overfor et valg mellem forskellige strategier. Derved er præferencerne delvist endogeniseret. Rolle specifikke antagelser om den administrative ledelses præferencer (supply-side) er opretholdt, men de præferencer, som Dunleavy kalder demand-side præferencer, er gjort endogene, idet de administrative lederes valg er influeret af den institutionelle kontekst. Teorien om den administrative ledelse som politisk aktør er analytisk frugtbar, idet den ud fra forholdsvis enkle antagelser er i stand til at give en forholdsvis rig forklaring af Det Kgl. Teaters administrative lederes handlingsmotiver og strategier indenfor de givne institutionelle rammer, men i Folketingsforhandlingerne spørger Jimmy Stahr angående indsættelsen af en bestyrelse for teatret: Hvorfor skal det pludselig være nu?. Dette spørgsmål er der ingen af de to modeller, der kan give et tilfredsstillende svar på. En videreudvikling af modellen kunne derfor være at endogenisere den historiske og bredere institutionelle kontekst 7. Med inddragelsen af denne bredere institutionelle kontekst ville man kunne give et bedre billede af institutionelle reformer, som en politisk proces, der er særdeles afhængig af den historiske institutionelle arv (North 1990, Silberman 1993). Den rationelle instrumentelle model, som den er beskrevet ovenfor vil dog aldrig kunne forklare alt social adfærd. Modellen ville f.eks. have svært ved at forklarer den vægt som politikerne tillægger, hvilke personer der skal sidde i bestyrelsen for Det Kgl. Teater. At Grethe Rostbøll, som konservativ kulturminister i 1992 kunne indsætte en bestyrelse, hvor flertallet delte hendes holdninger, og at den- 7 Horn nævner den historiske og bredere institutionelle kontekst som en af sine eksogene variable, men han bruger den ikke i sin analyse, hvorved Horns (og Dunleavys) teori bliver institutionelt underspecifiseret. 9

10 ne bestyrelse igen kunne udpege hele teatrets ledelse i overensstemmelse med deres holdninger 8, kan således være en væsentlig del af forklaring på, at teatret i hvert fald tilsyneladende bliver effektiviseret i en grad, som den rationelle model har svært ved at forklare. At disse mere kulturelle og ideologiske forhold spiller en afgørende betydning, som rational choice modellen i sin instrumentelle udformning ikke kan tage højde for er åbenlys. Det har endvidere fået flere til at argumentere for nødvendigheden af at udvide rational choice modellen, så den tager højde for disse mere kulturelle forhold (Wildawsky 1994, Barkema 1995, Nørgaard 1996). Ved at tage højde for disse dybere liggende kulturelle og ideologiske faktorer er argumentet, at det giver en mere realistisk og menneskelig model. Argumentet har også en normativ dimension. Da der ikke er nogle politiske institutioner, der garanterer, at egennytte maksimerende individer vil opføre sig på en socialt acceptabel måde (Miller og Hammond 1994), så er skabelsen og plejen af en samfundsånd og en livsverden den eneste gennemførlige løsning, som kan sikrer et velfungerende og effektivt samfund (Putnam 1993). Jeg er dog skeptisk overfor den analytiske frugtbarhed af en sådan integreret approach. Det fører uundgåeligt til en meget kompleks model for menneskelig adfærd, som vanskeliggør formuleringen af præcise og empiriske testbare hypoteser. I stedet for bør den rationelle og den kulturelle approach ses som komplementære teorier, hvormed det er muligt at lægge vægt på forskellige aspekter af et givent empirisk materiale. Dette hindrer dog heller ikke, at det integrerede approach kan være intuitivt inspirerende især med hensyn til det komplekse samspil mellem kultur, formelle organisationer og individuelle aktører. Den historiske udvikling og den kulturelle kontekst betinger i høj grad konsekvenserne af ændringerne i de formelle institutioner (Putnam 1993), men som denne opgave har vist, så kan ændringer i de formelle institutioner baseret på politiske afvejninger, også ændrer aktørernes adfærd i hvert fald delvist som tilsigtet. Studiet af de formelle institutioner er derfor essentiel for at opnå en forståelse for bureaukratisk adfærd. 8 Denne ret udnyttede bestyrelse faktisk flittigt især i de første par år, således at alle de øverste ledende poster i teatret var skiftet ud kun 2 år efter, at bestyrelsen var kommet til. 10

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner & Thomas Markussen www.econ.ku.dk/ctk/principperi

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner & Thomas Markussen www.econ.ku.dk/ctk/principperi

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER

KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER ÅRHUS SEMINAR 2009 - ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ præsen TATION Oplæggets indhold Hvad er kontraktstyring og hvordan har den udviklet sig? Hvilke perspektiver kan kontraktstyringen

Læs mere

Søren Sørensen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Søren Sørensen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCnordic. VIGTIGT

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AT stillet den 9.marts 2016 af Pia Olsen Dyhr (SF).

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AT stillet den 9.marts 2016 af Pia Olsen Dyhr (SF). Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 660 Offentligt Pesticider og Genteknologi Den 30. marts 2016 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AT stillet

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Organisationsteori. Læseplan

Organisationsteori. Læseplan Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:

Læs mere

Organisationsteori Aarhus

Organisationsteori Aarhus Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Selvejende Gymnasier med Lokale Bestyrelser: 10 år efter Jacob Torfing

Selvejende Gymnasier med Lokale Bestyrelser: 10 år efter Jacob Torfing Selvejende Gymnasier med Lokale Bestyrelser: 10 år efter Jacob Torfing Roskilde Universitet GL Ledelsestræf, 1. Marts, 2018 Der var engang Den offentlige sektor var i udgangspunktet præget af: Sammenblanding

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid?

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Styring og Måling M i Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Jacob Torfing Workshop i Region Syddanmark 21. Marts, 2013 Øget fokus påp forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

DSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling?

DSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling? DSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling? Hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen, Hospitalsenhed Midt, Region Midtjylland Disposition Hensigtsmæssig

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

LEDELSE I POLITIKKENS VOLD

LEDELSE I POLITIKKENS VOLD LEDELSE I POLITIKKENS VOLD Uddrag af artikel fra Berlingske OFFENTLIGE UDFORDRINGER/DILEMMAER EKSEMPEL 1 Uddrag fra: Værdi for borgeren visioner og resultater som grundlag for organisering og styring i

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Argumentation & demokrati

Argumentation & demokrati Argumentation & demokrati Forlaget Nicolaos Poul Nicolaj Christensen Argumentation & demokrati i praksis for 7. til 10. klassetrin Elevens bog Tværfagligt med dansk, historie & samfundsfag Forlaget Nicolaos

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Diskrimination i Danske kontekster

Diskrimination i Danske kontekster Diskrimination i Danske kontekster Adoption og Samfund Mira C. Skadegård Maj 2017 Baggrund i filosofi, antropologi, litteraturvidenskab; pt. Studieadjunkt og i gang med en PhD i strukturel diskrimination

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Simon Laumann Jørgensen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet simonl@dps.aau.dk Hvorfor støder ledelsesstrategier og ikke mindst

Læs mere

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv - Forandring i organisationer - et socialpsykologisk perspektiv - 1 Disposition Hvorfor tale om forandring? Et socialpsykologisk perspektiv Hvad er det væsentligt at forholde sig til i forbindelse med en

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Notat om lovfæstelse af kommunal- og myndighedsfuldmagtsreglerne om erhvervsvirksomhed Side 1 af 6

Notat om lovfæstelse af kommunal- og myndighedsfuldmagtsreglerne om erhvervsvirksomhed Side 1 af 6 NOTAT Notat om lovfæstelse af kommunal- og myndighedsfuldmagtsreglerne om erhvervsvirksomhed 08-04-2019 Side 1 af 6 J.nr. NIR 11.7.20.2-02 Notatet uddyber Dansk Affaldsforenings høringsbrev (J. Nr.: NIR

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Nina Nielsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Nina Nielsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCnordic. VIGTIGT

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Thomas Thomsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Thomas Thomsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCnordic. VIGTIGT

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE. 26.01.15 Norsk Friidrett - kompetansehelg

TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE. 26.01.15 Norsk Friidrett - kompetansehelg TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE Talentudvikling er en kerneudfordring Idrettsklub Talent-identifikation Sætter potentialet i centrum Talent i biologisk perspektiv Sætter potentialet i centrum

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Aktører II: Eliter. Erik Gahner Larsen. Offentlig politik

Aktører II: Eliter. Erik Gahner Larsen. Offentlig politik Aktører II: Eliter Erik Gahner Larsen Offentlig politik 1 / 30 Eksamen Arbejder på ekstra vejledning Intet er fastlagt endnu Dato for reeksamen Mandag den 27. februar Aflevering, hjemmeopgave kl. 12.00

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Åbent samråd om sammensætningen af Det. af Det Kongelige Teaters nye bestyrelse. Spørgsmålet er stilet af Eyvind Vesselbo (V)

Åbent samråd om sammensætningen af Det. af Det Kongelige Teaters nye bestyrelse. Spørgsmålet er stilet af Eyvind Vesselbo (V) Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 110 Offentligt TALE Arrangement: Åbent samråd om sammensætningen af Det Kongelige Teaters bestyrelse Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: 8. februar 2012

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Argumentation & demokrati

Argumentation & demokrati Argumentation & demokrati Forlaget Nicolaos Poul Nicolaj Christensen Argumentation & demokrati i praksis for 7. til 10. klassetrin Lærerens bog Tværfagligt med dansk, historie & samfundsfag Forlaget Nicolaos

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Social- Indenrigs- og Børneudvalget

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Åbent samråd om realkredit og likviditetskrav (LCR) Tid og sted: Tors. 15. maj, kl. 14:30. Lokale 1-133

Åbent samråd om realkredit og likviditetskrav (LCR) Tid og sted: Tors. 15. maj, kl. 14:30. Lokale 1-133 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 351 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Åbent samråd

Læs mere

Regionsrådets 2. behandling af budget Budgettale. v/ Anders Kühnau, politisk ordfører for Socialdemokraterne

Regionsrådets 2. behandling af budget Budgettale. v/ Anders Kühnau, politisk ordfører for Socialdemokraterne Regionsrådets 2. behandling af budget 2011 Budgettale v/ Anders Kühnau, politisk ordfører for Socialdemokraterne Vi tager lige nu hul på 2. behandlingen af budget 2011. Reelt set er det imidlertid næsten

Læs mere

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles Personlig rapport på Test Testesen Professional Styles Fremstillet den: 18-aug-2010 Side 2 2009 Saville Consulting. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion til Personlig rapport Tak for at du har besvaret

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Oversigt over figurer m.m... 11. Figurer... 11 Bokse... 12 Tabeller... 12. Oversigt over forkortelser... 13. Forord... 15

Oversigt over figurer m.m... 11. Figurer... 11 Bokse... 12 Tabeller... 12. Oversigt over forkortelser... 13. Forord... 15 Indholdsfortegnelse Oversigt over figurer m.m... 11 Figurer... 11 Bokse... 12 Tabeller... 12 Oversigt over forkortelser... 13 Forord... 15 DEL 1 BEGREBET FORVALTNINGSREVISION 1 Forvaltningsrevision som

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Dansk Psykolog Forening. Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017

Dansk Psykolog Forening. Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017 Dansk Psykolog Forening Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017 AFRAPPORTERING AF UDVALGTE DELE AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT SELVSTÆNDIGE PSYKOLOGER I ÅRENE 2015, 2016 OG 2017

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

VIL KAN SKAL -MODELLEN

VIL KAN SKAL -MODELLEN en VILLA VENIRE artikel VIL KAN SKAL -MODELLEN ET PAR METODER af CHRISTOFFER RUDE 2 VIL-KAN-SKAL MODELLEN en VILLA VENIRE artikel Gennem flere år har Villa Venire arbejdet med VIL-KAN-SKAL-modellen til

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2

Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2 Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen.... 1 Analyse at modellen.... 2 Struktur.... 2 Mål/ opgaver.... 2 Deltagere... 3 Ressourcer... 3 Omgivelser... 3 Diskussion af aspekter af begrebet

Læs mere

FTF s undersøgelse om Medindflydelse og medbestemmelse set i TR-perspektiv

FTF s undersøgelse om Medindflydelse og medbestemmelse set i TR-perspektiv FTF s undersøgelse om Medindflydelse og medbestemmelse set i TR-perspektiv Gennemført som et forskningsprojekt i 2011 med CARMA, Ålborg universitet Næstformandsmødet marts 2012 FTF s tillidsmandshåndbog

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere