Energimærkningsordningen

Transkript

1 Energimærkningsordningen Bygningsdirektivet 19. januar 2018 Side 1

2 Hvornår skal der energimærkes? Energimærkninger skal udstedes for: a) nybyggeri b) bygninger der sælges, udlejes, overdrages c) bygninger der ombygges, så de kan sidestilles med nybyggeri d) bygninger med et samlet nytteareal på over 250 m 2, som bruges af en offentlig myndighed og ofte besøges af offentligheden Energimærkningens gyldighed må ikke overstige 10 år. 19. januar 2018 Side 2

3 Hvad skal energimærkningen bestå af? Energimærkningen skal indeholde oplysninger om: 1) en bygnings energimæssige ydeevne med reference til mindstekravene til den energimæssige ydeevne - ejere eller lejere af bygninger skal kunne sammenligne og vurdere bygningernes energimæssige ydeevne 2) med anbefalinger om omkostningseffektiv forbedring af bygningens energimæssige ydeevne 19. januar 2018 Side 3

4 Hvordan skal der energimærkes? En bygnings energimæssige ydeevne kan bestemmes ud fra den beregnede eller målte mængde energi der årligt er forbundet med typisk brug af bygningen En bygnings energimæssige ydeevne skal udtrykkes gennemskueligt skal omfatte en indikator for energimæssig ydeevne og en talindikator for forbrug af primær energi baseret på primærenergifaktorer pr. energibærer 19. januar 2018 Side 4

5 Hvem kan energimærke bygninger? Energimærkningen skal foretages af uvildige eksperter. Hvilke krav der skal være til en ekspert, vil være afhængig af energimærkningsmetoden. 19. januar 2018 Side 5

6 Kvalitetskontrol af energimærkningen? Der skal etableres et systemer for uvildig kontrol med energimærkninger. Der udtages en stikprøve på mindst en statistisk signifikant procentdel af alle årligt udstedte energimærkninger. Mulige kontrolmodeller eller kombinationer: a) validitetskontrol af de inddata anvendt ved udstedelsen af energimærkningerne b) kontrol af inddataene og kontrol af resultaterne i energimærkningerne, inklusive anbefalingerne c) fuld kontrol af de inddata for bygningen, der er anvendt ved udstedelsen af energimærkningerne, fuld kontrol af de resultater, der er oplyst i rapporterne, inklusive anbefalingerne, og om muligt fysisk inspektion af bygningerne d) anden tilsvarende foranstaltning 19. januar 2018 Side 6

7 Kvalitet i energimærkningsordningen Kvalitetsrapport offentliggjort 24. november januar 2018 Side 7

8 Kvalitetsrapport 2017 Konklusioner og resultater: 31 % af energimærkningerne er fortsat ikke korrekt (skifter karakter, fx fra C til D). 88 % af energimærkningerne indeholder alle væsentlige og relevante besparelsesforslag. Energistyrelsens afgørelser: Der er truffet afgørelse i 156 sager i kvalitetskontrollen. Der er givet 14 påtaler (offentliggøres) til firmaer, der har udarbejdet energimærkninger med alvorlige eller gentagne fejl og mangler. Afgørelserne indgår i de certificerende organers kontrol af firmaerne. Ikke korrekt 31% Udtalelse 35% Påtale 9% Korrekt 69% OK 29% Berigtigelse 27% 19. januar 2018 Side 8

9 Typiske fejl i kvalitetskontrollen 70% Fordeling af kommentarer i ENS afgørelser Andel af sager I kvalitetskontrollen 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kommenterede emner 19. januar 2018 Side 9

10 Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger 19. januar 2018 Side 10

11 Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger Formål: Projektets overordnede formål er at sikre, at energimærkningen i højere grad understøtter indsatsen med energieffektiviseringen af offentlige bygninger. Proces fra oktober 2016 til februar 2018: Opstartsmøde med præsentation af projektoplæg. Erfaringskortlægning blandt projektets partere (Epinion). Workshop med præsentation af resultater fra kortlægningen, samt fastlæggelse af konkrete problemstillinger. Udarbejdelse af konkrete løsninger på de problemstillinger, som er identificeret i samarbejde og i dialog med projektets parter (Teknologisk Institut). Energistyrelsen modtager projektets anbefalinger til videre behandling. Resultaterne fra dette projekt indgår i det videre arbejde med at skabe et grundlag for at udarbejde anbefalinger til udvikling af energimærkningen. 19. januar 2018 Side 11

12 Nyt energimærke Proces Kontorchef Marie Hindhede Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Kontorchef Marie Hindhede Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. Januar 2018 Side 1

13 Hvad er formålet med processen? Overordnet Identificere udfordringerne i ordningen Skabe et vidensgrundlag for et nyt energimærke Konkret Anbefalinger til ændret indretning Anbefalinger til understøttende tiltag Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet 19. Januar 2018 Side 2

14 Hvad er rammerne? Mål for et nyt energimærke: Energimærket skal understøtte et gennemsigtigt boligmarked Energimærket skal understøtte energieffektivisering af bygningsmassen Overordnet ramme: EU s bygningsdirektiv Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet 19. Januar 2018 Side 3

15 Hvad skal der ske? Tre tematiske arbejdsmøder frem mod sommerferien Kvalitet Brugervenlighed Data EFKM fremsender skriftligt oplæg inden møderne Parallelt analysearbejde iværksættes efter behov Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet 19. Januar 2018 Side 4

16 Hvem deltager? Dansk Ejendomsmæglerforening Parcehusejernes Landsforening Ejendomsforeningen Danmark Forbrugerrådet TÆNK Dansk Byggeri FRI Bygherreforeningen Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter Danske Bygningskonsulenter KL Danske Regioner Bygningsstyrelsen Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Ressourcepersoner med konkret eller teknisk indsigt i ordningen Aktører, der kan bidrage med viden om udfordringer og udviklingsmuligheder Glasindustrien Det Økologiske Råd IDA Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet 19. Januar 2018 Side 5 Finans Danmark

17 Boligejernes og markedets tillid til kvaliteten af energimærket skal genvindes Hvordan sikres maksimal præcision i ordningen? Hvad er barriererne for tilliden til mærket? Hvilke regelændringer er der brug for? Hvilke informationsindsatser er der brug for? Hvilke uddannelsestiltag er der brug for? Hvilke kontrolmekanismer er der brug for? Første arbejdsmøde (marts) Er der behov for at ændre på stikprøvekontrollen? Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet 19. Januar 2018 Side 6

18 Andet arbejdsmøde (april) Energimærkets brugervenlighed skal maksimeres Hvilke oplysninger skal energimærket indeholde for at sikre maksimal brugervenlighed? Hvordan kan abstrakte EU-krav (f.eks. energifaktorer) oversættes for brugeren? Er det muligt og hensigtsmæssigt at synliggøre faktisk forbrug bedre og hvordan? Hvordan sikres det, at forbedringsforslag er så korrekte og lettilgængelige som muligt? Hvordan sikres det, at flere bygningsejere gennemfører energibesparende tiltag? Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet 19. Januar 2018 Side 7

19 Tredje arbejdsmøde (maj) Mulighederne ved digitalisering skal høstes Hvad er muligheder og potentialer ved data? Hvordan kan vi bruge data til at få et bedre mærke? Hvordan sikres det optimale data-input til energimærket mhp. brugervenlighed og validering? Hvordan sikres det, at output-data fra energimærket kan nyttiggøres mest muligt til gavn for energieffektivisering? Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet 19. Januar 2018 Side 8

20 Tak for opmærksomheden Kontakt ved spørgsmål til proces: Fuldmægtig Anders Gerhard Jørgensen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet // Tlf.: Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet 19. Januar 2018 Side 9