Ny viden fra Bio-Value
|
|
- Anna Maria Bundgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Bioøkonomikonference 27. September 2018 Ny viden fra Bio-Value Danmarks største projekt om bioraffinering Henning Jørgensen Plante- og Miljøvidenskab Københavns Universitet
2 BioValue forsknings og innovationsplatformen BioValue ( ) har arbejdet på at udvikle grundlaget for bioraffinering. Indsatsen har fokuseret på alle led i bioraffineringskæden - fra optimering af biomassetyper over udvikling af nye høst- og lagringsteknologier til konvertering og separation af biomassens komponenter og fremstilling af materialer, kemikalier og foder.
3 Partnere i platformen I alt 4 universiteter, 10 større virksomheder, 2 GTS-institutter og innovationsnetværk har deltaget i platformen dækkende viden og kompetencer inden for hele værdikæde fra jord til bord/produkter Der har envidere været gennemført 10 innovationsprojekter med SME er og partnere i BioValue. Platformen har haft et budget på ca. 160 millioner kr og har været støttet med 50% fra Innovationfonden og 50% fra partnerne
4 BioValue resultater
5 Nye afgrøder og sorter til bioraffinering Mere og bedre biomasse til bioraffinering Test med nye dyrkningssystemer på AU mulighed for dobbelt udbytte men reduceret udledning af nitrat. Markforsøg på KU viser betydelig variation i halmudbytte mellem hvedesorter og mulighed for at forbedre total biomasseudbytte med fx triticale uden at gå på kompromis med kornproduktion (Dual purpose crops). Den totale produktion af råprotein per ha kan fordobles i forhold til nuværende afgrøder.
6 Grøn biomasse til protein Stor import af sojaprotein Omkostning for dansk landbrug, som ikke skaber væsentlig omsætning i DK. Bæredygtighed og klimaaftryk kan diskuteres Græs og bælgsæd indeholder meget protein Meget miljøvenlig produktion (nitrat, pesticider, kulstof i jord) Høje udbytter Proteinbehov i husdyrproduktion Forbrug i DK: 2,7 mill ton/år Produktion i DK: 1,7 mill ton/år Import: 1 mill ton/år Scenarie: kløver/græs/lucerne på ha udbytte: kg TS/ha kg protein/ha 4,4 mill t tørstof 1 mill t protein Perspektiver i bioraffinering Protein til enmavede dyr Protein/fiber til drøvtyggere Andre højværdiprodukter
7 Ekstraktion af protein Frisk græs Pulp Juice Protein/brunsaft Grøn biomasse Biomasse input Neddeling Shredder Fraktionering Skruepresse Fiber/pulp Ensilering Kvægfoder Juice Brunsaft Proteinkoncentrat Væske/protein separation Centrifuge Proteinudfældning Varmeveksler Biogas Kraft/ varme
8 Pilot/storskala forsøg Pilotanlæg på Aarhus Universitet kg tørstof i timen Fodringsforsøg med kvæg, grise og høns Kvægforsøg viser højere mælkeydelse ved fodring med pulp Fodring med proteinkoncentrat til grise og kyllinger viser at fordøjeligheden er lavere end sojaprotein, men ved lav dosering påvirkes væksten ikke.
9 Økonomisk vurdering af grøn protein
10 Nye raffineringsmetoder til gul biomasse Ny viden fra KU og DTU skaber grundlag for mere effektiv forbehandling og enzymatisk hydrolyse Nye enzymer fra Novozymes giver mere effektiv frigivelse af sukker fra biomassen og renere lignin DTU har i laboratorieskala demonstreret brug af membranseparation til oprensning af sukkerstrømmen Ny proces baseret på kombination af enzymer og membranreaktor til separation af xylose og glukose i sukkerstrømmen
11 Højværdi produkter fra gul biomasse Det globale marked for aminosyren lysin på omkring 30 milliarder kr. I regi af BioValue er på DTU udviklet ny bakteriestamme til produktion af lysin, der udnytter alle sukkerstoffer fra biomassen. Tested i laboratorieskala.
12 Højværdi produkter fra gul biomasse Haldor Topsøe har sammen med DTU udviklet nye kemiske katalysatorer og processer til direkte omdannelse af sukker fra biomassen til mindre molekyler er byggestene for fx plastik. Dele af processen testet i pilotskala. MEG er vigtigt component i PET plastik til emballage og flasker. Det globale MEG marked er omkring 150 milliarder kr. MVG er ny biobaseret byggesten med interessante egenskaber.
13 Udnyttelse af lignin Laboratorieudvikling af processer til omdannelse af lignin til mindre kemiske byggestene til fx plast. Pilotanlæg på Aarhus Universitet til hydrotermisk behandling af lignin til fx bioolie. Georgia Tech Modificering af lignin til brug som bæredygtigt alternativ til traditionelle bindere i forbindelse med produktionen af Rockwool
14 Konklusioner BioValue platformen har levet afgørende ny viden og teknologi til at understøtte udviklingen af bioraffinering i Danmark Nye og mere bæredygtige dyrkningssystemer og afgrøder til levering biomassen til fremtidens bioraffinaderier er blevet afprøvet En række ny/forbedrede teknologier til separation og konvertering er blevet udviklet i laboratorieskala og nogle opskaleret til pilotskala Økonomimodeller og livscyklusanalyser er blevet anvendt til miljø- og bæredygtighedsmæssig vurdering af teknologier og værdikæder Platformen har resulteret i en betydelig vidensopbygning blandt partnerne og uddannelse af 18 ph.d. ere og 6 post docs
15 Fremtidig forskning i bioraffinering Der er stadig behov for en fokuseret forskningsindsats inden for følgende områder: Nye sædskifter og teknologier til høst og oplagring af biomasse målrettet behovet for kontinuert forsyning i fremtidens bioraffinaderier Planteforædling rettet mod nye robuste afgrødesorter med høj produktivitet Teknologier til separation og oprensning af komponenter og produkter i bioraffinaderier Teknologier til enzymatisk, katalytisk og/eller mikrobiel omdannelse af sukkerforbindelser fra biomasse Teknologier til omdannelse af lignin til højværdiprodukter Økonomimodeller og livscyklusanalyser til miljø- og bæredygtighedsmæssig optimering af bioraffineringsteknologier og - strategier
16 Afslutningshæfte Tilgængelig online fra omkring november
17 For mere information besøg BioValues hjemmeside på Eller kontakt platformskoordinator Jan K. Schjørring Københavns Universitet
Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase
Biobase Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereProteinudnyttelse i græs
Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med
Læs mereFor og imod GMO i foder og mælk
For og imod GMO i foder og mælk Er der en risiko ved produkter baseret på GMO eller er det bare følelser, der gør, at der er et marked for mælk baseret på non-gm foder? Erik Steen Kristensen Kvægkongres
Læs merePROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Læs mereMiljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Læs merePROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE
PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE SIMON KRISTENSEN SIMON FINNEMANN JENSEN ANDERS PETER ADAMSEN INSTITUT FO R ING ENIØ RVIDENSKAB OVERSIGT Udvinding af græsprotein generelt pilot anlæg i Foulum Hvad
Læs merePROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER
PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER Lene Stødkilde-Jørgensen, Vinni Damborg, Jørgen Eriksen, Trine Dalsgaard, Søren Krogh Jensen Resultater fra projekterne Biovalue-SPIR, Multiplant, Biobase og SuperGrassPork
Læs merePerspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier
Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller
Læs mereBIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN
BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN Morten Ambye-Jensen Adjunkt, Center for Biorefining Technologies Department of Engineering Fællesseminar, BioValue, MultiPlant, SuperGrassPork, 17.09.2018 Lokalt og bæredygtigt
Læs mereForskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein
Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Knud Erik Bach Knudsen Institut for Husdyrvidenskab knuderik.bachknudsen@anis.au.dk Punkter Præsentation af BioBase Præsentation af Grøn
Læs mereBIORAFFINERING DER SKABER VÆRDI: RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPLATFORMEN BIOVALUE
BIORAFFINERING DER SKABER VÆRDI: RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPLATFORMEN BIOVALUE BioValue er en forsknings- og innovationsplatform (2013-2018), der har arbejdet på at udvikle
Læs mereBIO-VALUE - en strategisk platform for forskning og innovation i bioraffinering
BIO-VALUE - en strategisk platform for forskning og innovation i bioraffinering Indlæg AGROBIOSAM 24. juni 2013 Jan K. Schjørring, KU BIO-VALUE BIO-VALUE platformen vil udvikle nye bæredygtige teknologier
Læs mereKan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya?
Kan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya? Knud Erik Bach Knudsen Professor Department of Animal Science knuderik.bachknudsen@anis.au.dk Punkter Baggrund Udfordringerne mht til proteinforsyning
Læs mereSUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering
SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering Projekt under Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Anne Christine Steenkjær Hastrup Sektionsleder
Læs mereEksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
Læs mereDansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereAfslutningskonference. Axelborg 24. juni 2013 AGROBIOSAM. Anvendelsen af Grønne RessOurcer i det BIObaserede SAMfund AGROBIOSAM.
Afslutningskonference Axelborg 24. juni 2013 Anvendelsen af Grønne RessOurcer i det BIObaserede SAMfund Program 13:00 Velkomst, status og resultater i v/ projektleder Bruno Sander Nielsen, Landbrug & Fødevarer
Læs mereArbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET
Arbejdsgruppen for bioøkonomi 10.04.2015 Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET BIORAFFINERING DET NYE BUZZWORD Det grønne guld i det biobaserede samfund
Læs mereBæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Læs mereProteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?
Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Uffe Jørgensen Økologiens særlige udfordringer troværdighed og økonomi Et krav om
Læs mereMiljømæssig bæredygtighed af grønt protein
Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft
Læs mereBioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES
Bioraffinering Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES Klimagas fra DK landbrug, 2015 = 10.411 kt. CO 2 -ækv. Flere principper at opgøre klimabelastningen på En øget lokal produktion af protein
Læs mereIntroduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck
Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling
Læs merePotentialet for samproduktion af bioenegi og protein i græsser Kan vi fastholde fødevareforsyningen og mindske miljøpåvirkningen fra dansk landbrug?
Potentialet for samproduktion af bioenegi og protein i græsser Kan vi fastholde fødevareforsyningen og mindske miljøpåvirkningen fra dansk landbrug? Uffe Jørgensen Vil øget dyrkning af biomasseafgrøder
Læs mereIDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.
IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og
Læs mereHvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET
Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Bioraffinering af hvedehalm Hvad er vigtigt? Højt udbytte på marken Ensartet produkt Stabile
Læs mereKan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer?
Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer? John P Jensen, Senior Group Advisor, Nordzucker Technology & Innovation Siden mit spæde indlæg på den første konference -
Læs merePerspektiver, udfordringer. bioraffinering. og muligheder i grøn. Erik Fog SEGES Økologi Innovatation Møde med GUDPs bestyrelse d. 18.
Perspektiver, udfordringer og muligheder i grøn bioraffinering Erik Fog SEGES Økologi Innovatation Møde med GUDPs bestyrelse d. 18. september 2018 Det Nationale Bioøkonomipanels anbefalinger Proteiner
Læs mereKan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en
Læs merePOTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og
Læs mereBIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Morten Gylling Seniorrådgiver Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad er Bioøkonomi Bioøkonomien går ud på at anvende restprodukter
Læs mereAfgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Læs mereUdsendt: Samlet årsregnskab 2013 til grund for 1-sides regnskab til FI Faglig statusrapport 2013 og aktivitetsplan 2014
Forretningsorden 2, stk 2: Bestyrelsen skal godkende årsafrapporteringen Bestyrelsen skal føre tilsyn med den overordnede anvendelse af ressourcer jf. budget Udsendt: Samlet årsregnskab 2013 til grund
Læs mereBIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning
BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark
Læs mereBioprocessering af proteinafgrøder
FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling
Læs mereREnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs merePotentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013
Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,
Læs mereBetydning af Kvælstoftilførsel for Proteinindhold, Proteinets Ekstraherbarhed og Proteinkvalitet ved Fraktionering af Græs og Kløver
Betydning af Kvælstoftilførsel for Proteinindhold, Proteinets Ekstraherbarhed og Proteinkvalitet ved Fraktionering af Græs og Kløver Rasmus Dahl-Lassen Københavns Universitet, PLEN INBIOM Seminar 17-09-18
Læs mereTEKNISKE LØSNINGER TIL UDVINDING AF PROTEIN FRA KLØVERGRÆS
overskriften ssata Light TEKNISKE LSNINGER TIL UDVINDING AF PROTEIN FRA KLVERGRÆS ANDERS PETER ADAMSEN, SIMON KRISTENSEN, SIMON FINNEMANN JENSEN OVERSIGT eroverskrift én linje nktopstilling på teksten
Læs mereKorn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Læs mereRødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereIDA -ARRANGEMENT CIRKULÆR BIOØKONOMI NYE MULIGHEDER OG NYE TEKNOLGIER
IDA -ARRANGEMENT CIRKULÆR BIOØKONOMI NYE MULIGHEDER OG NYE TEKNOLGIER (IBJ@ENG.AU.DK, TLF +4521356050) CENTER FOR BIOREFINERY TECHNOLOGIES, 0 2-0 1. Bioraffinering hvorfor og hvorhen Cirkulær bioøkonomi
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereDet Biobaserede Samfund
Fagligt Fælles Forbund 3F: Bioøkonomiens Grundbegreber Det Biobaserede Samfund Lene Lange, Danmarks Tekniske Universitet, DTU i samarbejde med Jane Lindedam, BioValue SPIR Jordens befolkning vokser, og
Læs mere- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse
Ny GUDP-strategi - Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereHvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet
Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Hvad kan vi i forskningen? Nye
Læs mereTeknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen
Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi
Læs mereHALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER
HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig
Læs mereBLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING
BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereKonkrete muligheder og udfordringer Produkter af kartofler (Nicolai Hansen, KMC)
Konkrete muligheder og udfordringer Produkter af kartofler (Nicolai Hansen, KMC) Fremtidens landbrug i det biobaserede samfund Forskningscentret AU Foulum 8. Oktober 2013 KMC's struktur Brande Karup Toftlund
Læs mereMERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE?
MERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE? OMKOSTNINGER OG GEVINSTER VED BL.A. LIMFJORDEN Session 75. En målrettet indsats til at nå reduktionskravene 2019-2021 PROGRAM 1. Baggrund BIOVALUE SPIR (2013-2018)
Læs mereDYRKNING AF PROTEIN I HAVET
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler
Læs mereSeminar Membraner optimering & besparelser tid, vand og energi. 9. April 2014 kl. 10.00 15.00 KU, Auditorium A3-24.11, Rolighedsvej 23, Frb C
Seminar Membraner optimering & besparelser tid, vand og energi 9. April 2014 kl. 10.00 15.00 KU, Auditorium A3-24.11, Rolighedsvej 23, Frb C Program 10.00 10:05 Velkomst v/jakob Neimann, inspirefood Præsenta=on
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs mereHvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse
Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse Karen Hamann (Erik Fog, SEGES) IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 17. September
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mere-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
Læs mereAfgrøder til biogasanlæg
Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion
Læs mereØget planteproduktion og bedre miljø samtidigt! Uffe Jørgensen
Øget planteproduktion og bedre miljø samtidigt! Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på marken vil øge miljøbelastningen Dansk
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Miljøstyrelsen. Vedr. bestillingen: Græsbaseret proteinkoncentrat, fodereffektivitet, gyllekvalitet og dyresundhed
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljøstyrelsen Vedr. bestillingen: Græsbaseret proteinkoncentrat, fodereffektivitet, gyllekvalitet og dyresundhed Miljøstyrelsen
Læs mereWorkshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt
Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter
Læs mereØkonomiske vurderinger i forhold til værdikæden for Gul Bioraffinering Jensen, Jørgen Dejgård; Gylling, Morten; Jørgensen, Henning
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske vurderinger i forhold til værdikæden for Gul Bioraffinering Jensen, Jørgen Dejgård; Gylling, Morten; Jørgensen, Henning Publication date: 2018
Læs mereFremtidens landbrug i Det biobaserede samfund. Indlæg ved møde på AU-Foulum 8. Oktober 2013 Erik Steen Kristensen
Fremtidens landbrug i Det biobaserede samfund Indlæg ved møde på AU-Foulum 8. Oktober 2013 Erik Steen Kristensen Emner som vil blive belyst 1. Hvad er udfordringerne? 2. Hvad er det biobaserede samfund?
Læs mere»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse
»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000
Læs mereKvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
Læs mereDEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?
GUDP, 12-OKT-2011 DEN BIOBASEREDE ØKONOMI Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? Per Falholt, Koncernchef, Forskning og Udvikling, Novozymes
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereFRILANDSSVINEPRODUKTION
AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITY FRILANDSSVINEPRODUKTION FODRING 2020 Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet, Foulum, anneg.kongsted@au.agro.dk 1 NUVÆRENDE FRILANDS- SVINEPRODUKTION
Læs mereNy viden om hvordan afgrødernes fysiologiske kvælstofudnyttelse kan øges
Ny viden om hvordan afgrødernes fysiologiske kvælstofudnyttelse kan øges Jan K. Schjørring, Inge S. Møller, Thomas Kichey & Thomas Jahn Sektion for Plante- og Jordvidenskab Institut for Jordbrug og Økologi
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereDe danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut
De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut Hvorfor bioøkonomi? De globale udfordringer: Voksende verdensbefolkning Forbrug
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier
Læs mereAnsøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer
Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer Demoanlæg til Grøn bioraffinering 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson, tlf, mailadr, CVR nr. 2. Indhold (formål, mål
Læs mereSPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S
SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe
Læs mereLokal bioøkonomi-satsning: Nye højværdiprodukter af relevans for både Klima, Miljø og Sundhed; Udvikling & Jobskabelse
Lokal bioøkonomi-satsning: Nye højværdiprodukter af relevans for både Klima, Miljø og Sundhed; Udvikling & Jobskabelse Lene Lange, PhD et Dr.Scient. Nu eget firma: LLa-BioEconomy, Research & Advisory We
Læs mereHvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Læs mereKOD - Set fra biogas anlæggenes side. Biomassechef PhD Bioenergy Jacob Wagner Jensen
KOD - Set fra biogas anlæggenes side Biomassechef PhD Bioenergy Jacob Wagner Jensen 1 Unik liste over referencer Mere end 40 referencer verden over Fra Finland til Israel Fra USA til Japan Første anlæg
Læs mereHvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Læs mereAnden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform
Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk
Læs mereDanmark i et globalt biobaseret samfund. vil vi være kunder eller producenter?
Danmark i et globalt biobaseret samfund vil vi være kunder eller producenter? 2 Juni 2012. Rapporten er tryk på milijørigtigt genbrugspapir 3 InDholDsfortegnelse Danmark i et globalt biobaseret samfund
Læs mereKOD - Set fra biogas anlæggenes side. Biomassechef PhD Bioenergy Jacob Wagner Jensen
KOD - Set fra biogas anlæggenes side Biomassechef PhD Bioenergy Jacob Wagner Jensen 1 Unik liste over referencer Mere end 40 referencer verden over Fra Finland til Israel Fra USA til Japan Første anlæg
Læs mereKyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:
Læs mereTang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Mette Olaf Nielsen, Gizaw Dabessa Satessa, Hanne Helene Hansen Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Københavns Universitet Kvægkongres
Læs merePRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man
Læs mereINDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK
7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereDANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.
AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011 Tang til energi Annette Bruhn PhD forsker projektleder DMU Silkeborg Tang til energi - produktionskæden Produktion Høst Forbehandling Energikonvertering Tang biomasse
Læs mereHavets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder
Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereBioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas
BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereAARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI
STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI 23. MAJ 2017 SENIORFORSKER BIOØKONOMIEN - EN VIGTIG HALVDEL AF DEN CIRKULÆRE ØKONOMI Losses to be minimised The Ellen MacArthur Foundation 18. 23.
Læs mereGRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereLidt om AgroTech og om fremtiden
Lidt om AgroTech og om fremtiden René Damkjer Den korte disposition så I ved, hvad der kommer Hvad er AgroTech? Lidt om de globale udfordringer og potentielle løsninger Eksempler Afrunding Præsentation
Læs mere