Nr. 3 september årgang

Transkript

1 Nr. 3 september årgang Venneforeningens blad September

2 Chefredaktør og ansvarshavende: Kommandørkaptajn Leif Rostgaard Sørensen Redaktion: Peter Lindstrøm og Jens Møller. Grafisk konsulent: Finn Hillmose. Venneforeningen s blad Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN: Fregatten PEDER SKRAM s Venner: info@pederskramsvenner.dk Kontor: Elefanten, Nyholm, 1439 København K. Bank: reg. Nr.: 9570 konto: Sekretærer: Erik Nygaard og Adam Pomykala. kontor@pederskramsvenner.dk Bestyrelse: Formand: Kommandørkaptajn Leif Rostgaard Sørensen Tlf formand@pederskramsvenner.dk Bestyrelsesmedlemmer: Seniorsergent L. O. Nielsen l.o.nielsen@ofir.dk Peter Lindstrøm Tlf redaktion@pederskramsvenner.dk Jens Møller jens.moeller@mail.dk Næstformand: Kommandør Erik Rode emrode@tiscali.dk Kasserer: Kaptajnløjtnant Børge Raasthøj Tlf kasserer@pederskramsvenner.dk Suppleanter: Jan E. Hartmann jehha@post.tele.dk Maskinmester Bent Frese-Madsen fresemadsen@post.tele.dk Fregattens adresse: Fregatten PEDER SKRAM Elefanten, Nyholm, 1439 København K info@pederskram.dk Telefoner: Fregatten: Særarrangementer: Jørgen F. Bork: Radiodivisionen OZ1RDN: radiodivisionen@pederskramsvenner.dk Leder: Kaj Nielsen OZ9AC ozniac@jubii.dk 2 Venneforeningens blad September 2007

3 Redaktionelt D et er en ren fornøjelse at bringe billeder af en nymalet fregat i dette nummer af Venneforeningens Blad. Inspireret af dette, sender vi nu en opfordring til vore medlemmer om at deltage aktivt i at færdiggøre PEDER SKRAM med hensyn til udrustning og færdigmaling, læs nærmere på side 19 og 24. Jens Møller har skrevet endnu et afsnit til serien om Alle tiders krigsskibe, nemlig om den tyske BISMARCK klasse. Der kommer stadig mange positive tilkendegivelser for disse artikler, og det takker vi for. OLFERT FISCHER er på vej rundt om Afrika, læs historien på side 21, og endelig bringer vi historien om en gammel storebæltsfærge der er blevet levetidsforlænget. På redaktionens vegne Peter Lindstrøm Indhold 3. Redaktionelt. 4. Formanden har ordet. 5. Top ti liste BISMARCK klassen. 17. Generalforsamling 18. Nekrolog 19. Giv PEDER SKRAM en hånd. 20. Før og Efter. 21. OLFERT FISCHER Storebæltsfærge bliver til hospitalsskib. 24. Fra kontoret 25. Nyt fra radiodivisionen. Forsiden Fregatten er tilbage efter værftopholdet. Flot og nymalet. (foto Jørgen Hallberg ) Blad nr. Deadline Udkommer november 2007 december februar 2008 marts maj 2008 Juni august 2008 September 2008 Venneforeningens blad September

4 Formanden har ordet V enneforeningen har i sommerens løb mistet et af sine æresmedlemmer, Gerhardt Nørgaard, der døde den 27. juli. Som det fremgår af nekrologen side 18, var Gerhardt med til at stifte Venneforeningen i Han var også med til at starte vort medlemsblad. Gennem årene var Gerhardt den drivende kraft ved bemandingen af kustodevagten. Æret være hans minde! Formanden for Fonden PEDER SKRAM, fhv. viceadmiral Jørgen F. Bork kunne den 22. juli fejre sin 80 års fødselsdag. Venneforeningen har fra admiralen modtaget takkekort for den fremsendte gave. Noget forsinket kunne fregatten fredag den 20. juli åbnes for publikum. PEDER SKRAM fremtræder nu flot med nymalet skrog og overbygning. Lørdag den 21. juli deltog 22 kustoder i et orienteringsmøde i fregattens officersmesse. Der blev gjort rede for de omfattende arbejder med at klargøre fregatten til værftsopholdet. Der forestår nu et arbejde med at bringe fregatten i daglig orden igen. En opdateret udgave af hæftet Kustode INFO blev udleveret. Kustoderne blev opfordret til at sætte sig ind i nødprocedurerne og evakueringsplanerne, som beskrevet i en særlig mappe herom. Sommerens åbningsperiode sluttede som planlagt den 15. AUG. Besøgstallet har været meget svingende, dels på grund af regnen, dels fordi de sidste 14 dage omsider bød på badevejr. SÆLEN indledte sin sæson den 14. JUL en uge før fregatten. Vore kustoder bemandede derfor billetkontoret allerede fra den 14. JUL. Jeg vil gerne her takke kustoderne, som med deres entusiasme har medvirket til, at de besøgende fik en god oplevelse. Som tidligere varskoet åbner fregatten igen på Kulturnatten den 12. OKT og i hele efterårsferien, OKT Jeg har tidligere fremhævet den store indsats som Per Jetting, Niels Rastrup og Jan Hartmann har ydet i forbindelse med fregattens klargøring til værftsopholdet. Bestyrelsen har nu indledt forhandlinger med Fondens bestyrelse med henblik på at fremme den videre genudrustning af fregatten. Som det fremgår af annonceringen på side 19 efterlyser vi nu medlemmer, som har lyst til at give en hånd med, idet Per, Niels og Jan har påtaget sig at koordinere de forskellige arbejdsopgaver. Som det fremgår andetsteds i bladet, afholdes årets generalforsamling lørdag den 22. september 2007 kl.1100 med efterfølgende frokost. Vi plejer at have en hyggelig dag sammen. Derfor: Sæt kryds i kalenderen! Kom og vær med! Leif Rostgaard Sørensen Formand 4 Venneforeningens blad September 2007

5 Ny artikelserie Tv kanalen Discovery har lavet en Top ti Liste, over alle tiders krigsskibe. Listen ser således ud: 1. USS IOWA klassen, ialt fire slagskibe, det første bygget i USS NIMITZ klassen, ialt 10 atomdrevne hangarskibe, det første bygget i HMS QUEEN ELIZABETH klassen, i alt fem slagskibe bygget USS TICONDEROGA klassen, missil krydser, der er bygget 27 skibe fra 1983 til USS FLETCHER klassen, destroyer, der blev bygget 176 skibe og det første blev bygget i USS NORTH CAROLINA klassen, to slagskibe begge bygget i Tyskland BISMARCK klassen, to slagskibe bygget fra USS ESSEX klassen, i alt 24 hangarskibe, bygget fra Tyskland DEUTSCHLAND klassen i alt tre lommeslagskibe. 10. HMS HOOD, Slagkrydser Vi vil bringe en omtale af alle skibene, vi er startet bagfra, og er nået til listens nr. 7 den tyske BISMARCK klasse. Se artiklen på de følgende sider. Venneforeningens blad September

6 Af Jens Møller De 2 skibe af BISMARCK-klassen blev af datidens presse omtalt som tekniske vidundere, og var frygtet af alle. I virkeligheden byggede deres design på viden fra verdenskrigen , og de nåede aldrig nogen af de mål som de var bygget til. Tekniske data: Længde: 251 meter Bredde: 36 meter Dybgang: 7,2 meter Deplacement: tons, tons fuldt lastet. I 1939 accepterede Hitler plan Z som skulle være udgangspunktet for oprustningen af den tyske flåde. Planen som var udarbejdet af Storadmiral Raeder og hans stab, inkluderede 2 slagskibe af BISMARCK klassen, 6 slagskibe af H-klassen, 3 slagkrydsere af P-klassen samt 2 hangarskibe. Af alle disse projekter var det kun de 2 skibe af BISMARCK -klassen, samt 1 hangarskib GRAFF ZEPPELIN (søsat 1938) som blev færdigbygget. (GRAFF ZEPPELIN blev dog aldrig operationel. Sænket ved Stettin af egen besætning d. 25/4 1945). Design af de to skibe af BISMARCKklassen havde været i gang siden 1932, og i 1934 begyndte design af de nye 380 mm (15 inc.) kanoner som skulle udgøre hovedbevæbningen. Umiddelbart efter at den Anglo- German flådetraktat var i hus i 1935, begyndte bygningen af BIS- MARCK (kølstrakt 1/7-36, søsat 14/2-39 og hejste kommando 28/4-40) og TIRPITZ (kølstrakt 1/11-36, søsat 1/4-39 og hejste kommando 25/2-42). Besætning: til Maskineri: 12 stk. Wagner kedler Blohm/Voss/Brown Boveri gearede dampturbiner 3 skruer Hp Fart: 29 knob Panser: Sidepanser mm. Dækpanser 50mm plus mm. Barbetter mm. Tårne mm Kommando tårn 360mm. Armering: 8 stk. 380 mm. Kanoner. 12 stk. 150 mm kanoner. 16 stk. 105 mm AA kanoner. 16 stk. 37 mm AA kanoner. 12 stk. 20 mm AA kanoner. Fly: 4 stk. Arado AR 196 Tyskerne opfattede stadig Frankrig som hovedfjenden, og derfor blev disse 2 skibe bygget efter de samme karakteristika som de 4 franske slag- 6 Venneforeningens blad September 2007

7 BISMARCK i Kiel september 1940 Foto: ( skibe af RICHELIEIU-klassen. Begge klasser havde en hovedarmering på 8 stk. 380 mm kanoner, sekundært batteri af 150/152 mm kanoner, separate luftværnbatterier, svært panser og en fart på ca. 30 knob. Så hører ligheden op. RICHE- LIEU-klassen byggede på moderne tænkning for design af slagskibe, med hovedarmeringen placeret i 2 quadruple tårne foran, samt panserbeskyttelsen efter principperne om all or nothing. På den anden side kunne BISMARCK-klassens design næppe være mere konservativ. Hovedarmering fordelt for og agter i 4 dobbelte tårne efter traditionel praktik, samt panserbeskyttelsen stort set som den tidligere BADEN-klasse, bygget i Tyskerne havde, i modsætning til de allierede, ikke haft lejlighed til i mellemkrigstiden at teste granater versus panser på udrangerede slagskibe. Man fastholdt derfor de normer som man kendte så godt og som havde tjent så godt i slaget ved Jylland i Imidlertid overså de en meget vigtig parameter, som skulle vise sig fatal. Den afstand som ville blive brugt i engagement med fjenden, ville formodentlig nu være 4 eller 5 doblet. D.v.s. hvor afstanden i var på til meter, ville afstanden for engagement nu være oppe meter. Dette skyldtes længere rækkevidde på kanonerne samt stærkt forbedrede ildledelsesystemer. Dette betød, at de tyske slagskibe med deres kraftige sidepanser havde en god beskyttelse på relativt korte afstande, men var meget udsatte for gennembrud af det vandrette Venneforeningens blad September

8 Sammenligning: BISMARCK-klassen og RICHELIEIU-klassen (nederst) dækspanser ved krumbanegranater affyret fra lang afstand. Tyskerne placerede stadig deres panserdæk meget lavere, end deres modparter. Dette betød, at mange vitale dele, især kommunikations - og datasystemer, som af pladshensyn var placeret over panserdækket, var udsatte for selv mellemsvære granater der gennembrød det øverste lette panserdæk (splinterdeck). Til gengæld var de stærkere bygget og havde en bedre vandtæt inddeling, hvilket bevirkede at de var svære at sænke. Samtidig havde de en eceptionel bredde på 36m, hvilket gav plads til forbedret undervandsbeskyttelse, og samtidig gjorde dem til særdeles gode og stabile artilleri platforme. Man besluttede sig for et highpressure, superheated turbine maskineri magen til slagkrydserne af SCHARNHORST-klassen. Her kom så den gammeldags opbygning af panseret og artilleriet til at spille en rolle. Dette optog så meget af vægten, at man i BISMARCK kun kunne opnå en ydelse på shp. fordelt på 3 skruer, hvilket gav en topfart på 29 knob. Dette i modsætning til SCHARNHORST, som med samme maskineri opnåede en ydelse på shp. og en topfart på 31,5 knob. Rækkevidden for BISMARCK var på nm. ved 19 knob. Sammenlignet med den franske RICHE- LIEU klasse, som havde turbiner med en ydelse på hele shp. med en topfart på 32,5 knob og en rækkevidde på nm. Det var jo ikke så heldigt, da BISMARCK og TIRPITZ samtidig skulle bruges som blokadebrydere. BISMARCK- klassen var udstyret med fire fly af type Arado Ar Venneforeningens blad September 2007

9 Det oprindelige design måtte ifølge den Anglo-Germanske traktat ikke overstige et deplacement på tons, men som ved alle andre nybygninger blæste tyskerne på alle traktater og paragraffer. Deplacement var ved prøvetur på tons standard og tons fuldt lastet. Det gik først op for englænderne og franskmændene omkring , at de var blevet taget godt og grundigt ved næsen. af slagskibene BISMARCK og TIR- PITZ, slagkrydserne SHARNHORTS og GNEISENAU samt et antal krydsere. BISMARCK i Korsfjorden BISMARCK havde en imponerende bredde på 36 m. BISMARCK var klar til sin første (og sidste) operation i foråret I den tyske overkommando havde man i løbet af vinteren , besluttet sig for at sende en større slaggruppe ud i atlanten, bestående Admiral Günther Lütjens, som havde gennemført den succesfulde operation med SCHARNHORST og GNEISE- NAU i 1940, fik kommandoen over styrken. Desværre lå de to sidstnævnte stadig i Brest, hvor de var under reparation efter et RAF angreb og TIRPITZ kunne ikke blive færdig til tiden efter en grundstødning. Overkommandoen og Admiral Lütjens holdt dog fast, og d. 18. maj 1940 sejlede BISMARCK (Ernst Lindemann) og den tunge krydser PRINZ EUGEN (Helmuth Brinkmann) fra Gotenhafen ud på en noget reduceret operation Rheinübung med første stop i Korsfjorden i Norge. Undervejs blev skibene omgående spotted i Storebælt af danske fiskere og i Kattegat af den svenske krydser GOTLAND. Informationerne gik hurtigt videre til rette vedkommende. I Korsfjorden skulle man have en optankning af olie, men BIS- MARCK måtte afbryde sin optankning for at komme hurtigere af sted (hvilket skulle blive fatalt), idet en engelsk Spitfire havde opdaget Venneforeningens blad September

10 gruppen og fotograferet den. Lütjens sejlede derfor d. 21.maj kl afsted med kurs nordpå for at bryde ud i Atlanterhavet via Danmarksstrædet. Englænderne som tidligere havde brudt de tyske enigma (krypto) koder var nu helt klar over, at noget var under opsejling. En eskadre bestående af slagskibene HOOD og PRINCE OF WALES samt 6 destroyere, under kommando af Viceadmiral Lancelot Holland, forlod, d. 21. maj Scapa Flow for at tage station ved Hvalfjord i Island. Derudover sendte chefen for Home Fleet, Sir John Torvey to tunge krydsere SUFFOLK og NORFOLK under kommando af Rear Admiral William Frederick Wake- Walker, afsted på patrulje i Danmarksstrædet. Da admiral Torvey hørte om afsejlingen stak han d. 22 maj kl til søs med en eskadre bestående af slagskibene KING GEORGE V og REPULSE samt hangarskibet VICTORIOUS. Scenen var sat for første akt. Om aftenen d. 22. maj nåede Lütjens iskanten ved indgangen til Danmarksstrædet. Vejret var helt på hans side med høj sø og tyk tåge. Desværre for ham, viste det sig, at de britiske skibe var udrustet med radar af langt bedre kvalitet end de tyske. Krydseren SUFFOLK opfangede kl BISMARCK på radar og kort efter visuelt og sendte det berømte signal: One battleship, one cruiser in sight, bearing 020 dg. distance 7 miles, course 240 dg. De to engelske krydsere kunne nu GEN, og d. 24. maj kl observerede man fra BISMARCK de to skibe, som man først antog for de engelske krydsere. Dette bevirkede at man ladede med højeksplosive brisant granater i stedet for panserbrydende. Først senere opdagede man, at det var Admiral Holland med sine to slagskibe HOOD og PRINCE OF WALES. Kl åbnede de britiske skibe ild på en afstand af 12,5 miles (23.150m). Allerede efter 4. salve var BISMARCK dækket ind og en enkelt træffer blev observeret. HMS VICTORIOUS Fra tysk side var der stadig ingen reaktion, man skulle formodentlig rette fejlen med granaterne, men endelig kl åbnede begge skibe ild. Her var heldet virkelig med tyskerne. Først viste det sig, at flere kanoner på PRINCE OF WALES fik funktioneringsfejl allerede efter anden salve (skibet kom faktisk lige nybygget fra værft og havde stadig civilt værftmandskab ombord). Tyskernes ild var desuden mere præcis. Allerede efter anden salve mod HOOD observerede man en træffer skygge BISMARCK og PRINZ EU- 10 Venneforeningens blad September 2007

11 og kl endnu en træffer. HOOD var færdigbygget 1920 og havde det samme svage panser som tidligere engelske slagkrydsere, især dækpanser og beskyttelse af ammunitionsmagasinerne. En af disse granater gik igennem pansret på HOOD og ned i magasinerne agter, som eksploderede. Kl brækkede HOOD i to dele og sank, agterdelen først. Ud af en besætning på ca mand overlevede kun 3 mand. et hul på ca. 1,5m. Dette bevirkede at ca tons saltvand trængte ind, samt at en olietank på tons blev blokeret. Dette reducerede farten til max. 27 knob. Det værste var dog olietabet. Grundet disse skader kunne Lütjens ikke gennemføre oprationen. Han besluttede at sende PRINZ EUGEN alene ud i atlanten og selv ændre kurs mod Saint-Nazaire i Frankrig, som havde en dok der kunne rumme BISMARCK. D. 24. maj kl ændrede han kurs 180 grader ned mod den britiske eskadre og udvekslede nogle salver med PRINCE OF WALES inden han trak sig tilbage. HMS PRINCE OF WALES Lütjens kunne nu koncentrere sin ild mod PRINCE OF WALES. Denne havde stadig tekniske problemer og blev ramt flere gange. En træffer ødelagde hele brosystemet hvor alle blev PRINZ EUGEN dræbt, undtagen (mirakuløst) chefen komandør Leach og en matros. PRINZ EUGEN holdt derimod kursen Desuden var Y tårnet nu i local og forsvandt ud i atlanten. En undersøgelse control, og afstanden var nu så lille, ombord på BISMARCK at PRINZ EUGEN kunne åbne ild viste nu, at man kun havde ca. med 10,5 cm kanoner. Leach ændrede tons olie tilbage. Man måtte kurs og trak sig ud af kampen. reducere farten til 20 knob for at nå BISMARCK havde fået 3 træffere på den franske kyst. Havde Lütjens ikke bagbord side. En ramte midtskibs, afbrudt tankningen i Korsfjorden brød gennem pansret og ind i kedel havde han ikke haft dette problem. rum nr. 2. Skaden var ikke så omfattende, Tabet af HOOD skabte enorm be- men en olietank var blevet styrtelse i England. Fast besluttet på perforeret og kunne ikke tætnes. at hævne tabet satte man derfor alle Den anden granat gik direkte igennem ressourcer ind i jagten på BISket stævnen, lige over panserdæk- MARCK. uden at eksplodere, efterladende Venneforeningens blad September

12 Force H hjemmehørende i Gibraltar og under kommando af admiral Om morgnen d.25.maj skete så det som ikke måtte ske; Lütjens skiftede Sir James Sommerville, fik ordre til kurs, mere direkte mod Saintat afsejle med kurs mod nord-vest for at deltage i jagten. Denne eskadre bestod af hangarskibet ARK ROY- AL, slagkrydseren RENOWN og krydseren SHEFFIELD. Slagskibet ROD- NEY som befandt sig nordvest for Irland, fik ordre til at forlade sin konvoj og slutte sig til PRINCE OF WALES. Selv om RODNEY kun kunne gøre 21 knob, havde den en stor fordel, den var bevæbnet med 9 stk. 406mm kanoner. Slagskibene RA- MILLIES og REVENGES så lang væk som henholdsvis Cape Farewell og Halifax fik ligeledes ordre til at sætte kursen mod fjenden. Admiral Torvey gav kl ordre til VICTORIUS om, at sætte et angreb ind med torpedobevæbnede Swordfish fly. Kl lettede 9 af Nazaire og britterne mistede kontakten med fjenden i 6 timer. Dette var dog ikke gået op for Lütjens, så da han senere brugte sin radio, kunne man få en nogenlunde pejling på ham. Spørgsmålet var om man kunne nå ham inden han kom i ly af tyske bombefly. Tidlig morgen d.26. fik en Catalina fra RAF dog kontakt og kunne give en position. Eneste skib i nærheden som kunne standse BISMARCK var nu hangarskibet ARK ROYAL fra Force H. Om eftermiddagen lettede 15 Swordfish (torpedoerne var forsynet med de helt ny magnetpistoler) og en time senere fik de radarkontakt og angreb. Desværre opdagede de i tågen ikke, at det i virkeligheden var krydseren SHEFFIELD de angreb. 11 torpedoer disse antikverede biplaner med blev kastet før fejlen blev åbent cockpit, og satte kursen mod fjenden. De fik kun 1 træffer ind, som ramte lige midtpå, hvor pansret fint modstod eksplotionen. opdaget. Besætningen på SHEF- FIELD kunne intet gøre, men blev nu måbende vidne til, at 6 torpedoer eksploderede ved anslaget mod vandet. De andre blev med stor dygtighed og vilde manøvre undgået. Der var nu kun en chance tilbage for at standse BISMARCK. 15 SWORDFISH angreb igen kort før mørkets frembrud, men denne gang mod det rigtige mål, og torpedoerne forsynet med de gennemprøvede anslagspistoler. 2 torpedoer ramte, 1 midtskibs og 1 agter. De havde dog tilsyneladende ingen effekt. Et stykke tid efter blev det så rapporteret, at BIS- Fairey Swordfish Mk.II LS326 MARCK var begyndt at sejle i cirkel. med en torpedeo under bugen. Roret var ødelagt. Skibet var dødsdømt. 12 Venneforeningens blad September 2007

13 Kl sendte Lütjens signal til overkommandoen: Vi vil kæmpe til sidste granat. Længe leve føreren Om morgnen d. 27. maj nåede KING GEORGE V og RODNEY frem. De åbnede ild på en afstand af 20 km. BISMARCK besvarede straks ilden, men det faktum, at den havde en slagside på ca. 10 grader til bagbord, samt ca. 5 grader ned ved stævnen, gjorde skydningen upræcis. Granaterne haglede ned over BISMARCK og i løbet af ca. 30 minutter var hele hovedartilleriet sat ud af spillet. Maskineriet var ligeledes ramt og skibet lå snart helt stille. Det 2 tunge krydsere DOR- SETSHIRE og NORFOLK havde også åbnet ild med deres 203 mm kanoner, og deres ild havde hurtigt ramt de blødere dele og ødelagt kommunikation og ildledelse. ROD- NEY gik helt ind på en afstand af m, hvor dens 406 mm gik lige ind gennem det tykkeste panser. En 406 mm granat gik ret igennem frontpansret på B-tårnet og blæste hele bagvæggen ud. Fra denne korte afstand var det umuligt at ramme ved siden af. Utallige brande hærgede overalt i skibet. RODNEY og de 2 krydsere havde også affyret adskillige torpedoer, hvoraf 4 havde ramt. BISMARCK lå nu helt stille, stort set al artilleri sat ud af spillet og med en kraftig slagside mod styrbord. På grund af brændstofsituationen måtte admiral Torvey give ordre til RODNEY og KING GEORGE V om at trække sig tilbage og sejle hjem. På dette tidspunkt var ødelæggelsen af BISMARCK stort set komplet og mange var begyndt at springe overbord, og kl gav chefen Kapitän Lindemann (som mirakuløst havde overlevet ødelæggelsen af hele kommando området) ordre til at detonere demolitions ladningerne for at sænke skibet. Samtidig affyrede DORSETSHI- RE fra tæt hold 3 torpedoer mod bagbordssiden og 2 mod styrbordssiden. En Swordfish som cirklede over BIS- MARCK var fra første parket vidne til den sidste del af dramaet. BISMARCK havde nu en kraftig krængning til bagbord og lå nu så lavt, at vand begyndte at skylde ind over hoveddækket. Kl kæntrede BISMARCK og sank på en position omkring 48 dg. 10 min. Nord og 16 dg. 12 min. Vest. HMS RODNEY Overlevende fra BISMARCK Venneforeningens blad September

14 Kampen var begyndt næsten 2 timer før, og i løbet af 74 minutter hamrede RODNEY og KING GEOR- Dette slag var måske ikke det største søslag i historien, men det er nok et af de mest dramatiske. GE V løs på nært hold. De 2 engelske slagskibe og de 2 krydsere affyrede i alt granater, fordelt på: 380 stk. 403 mm, 339 stk. 356 mm, 781 stk. 203 mm og stk. 152 mm og 133mm. Derudover mellem 12 og 15 torpedoer. Ifølge beretninger fra overlevende, blev sidepansret kun gennembrudt få TIRPITZ Vi må så lige vende os mod søsterskibet TIRPITZ. Den fik en noget mindre fremtrædende karriere, men bandt igennem hele krigen store allierede styrker. Efter tabet af BISMARCK mistede Hitler interessen for større operationer i atlanten. Storadmiral Raeder steder, hvorimod dækpansret var blev afløst af admiral Dönitz, der satsede gennemhullet mange steder. I kontrast hertil står HOOD, som sank efter 6 minutter, ramt af 3-4 granater. Det lykkedes ca. 800 mand at forlade BISMARCK. Resten af de overlevende var spærret inde i skibet og sank med det, mange stadig i live på vejen ned mod bunden af Atlanterhavet. på ubåde. Derfor blev TIRPITZ i stedet sendt til Norge for at slutte sig til de styrker der fra norske baser angreb allierede konvojer. TIRPITZ blev øjeblikkelig betragtet som en trussel mod Murmansk konvojerne. Truslen var i englændernes øjne så stor, at blot den mindste bevægelse fra TIR- PITZ side udløste paniske storalarmer. Det lykkedes DORstedet SETSHIRE og destroyeren MAORI at redde 111 mand (86 og 25 mand). Man fik herefter en u- bådsalarm og måtte afbryde redningsaktionen og sejle væk. Senere lykkedes det den tyske u-båd, U- 74, at redde yderligere 3 mand. Resten af de 800 mand druknede i det iskolde vand. I alt ca mand omkom. Tager man englændernes tab med i TIRPITZ godt camoufleret i regnskabet, så mistede de med Norske Flehke Fjord HOOD ca mand, PRINCE OF WALES ca. 150 mand, sænkning af 2 destroyere, samt mindre tab på andre skibe og piloter, gav ca. 300 mand. Alt i alt taler vi sammenlagt Eksempelvis forlod TIRPITZ og dens eskorte under kommando af admiral Otto Schniewind, d. 4.juli 1942 sin base i Tronhjem for at slutte sig til en fra begge sider om tab af over eskadre bestående af ADMIRAL mand. Det var en høj pris at betale. SCHEER og LÜTZOW i Altarfjorden. 14 Venneforeningens blad September 2007

15 På vej ud af Trondhjemfjorden løb destroyere af KARL GALSTERklassen direkte ind i nogle klippeskær og måtte returnere. Tilsvarende løb LÜTZOW på et skær på vej ud fra NARVIK. Endelig samles styrkerne om aftenen i Altarfjorden. Englænderene havde en konvoj PQ- 17 i nærheden på vej mod Murmansk. Alarmen gik øjeblikkelig da man fik nys om denne eskadre. Samme aften kl besluttede chefen for konvojen, i samarbejde med chefen for Royal Navy, First Sea Lord, admiral Sir Dudley Pound, at det var nødvendigt at sprede konvojen. Den tyske eskadre kunne ganske rigtigt ikke finde de spredte engelske skibe, men det kunne u- bådene og Luftwaffe. I alt 2 eskorteskibe og 22 handelsskibe blev sænket. Foruden de menneskelige tab, gik 430 kampvogne, 210 fly, motorkøretøjer samt tons andre forsyninger tabt. Ud over deltagelse af et bombardemant af indstalationer på Spitzbergen i september 1943, deltog TIR- PITZ herefter ikke i nogen støre operation. D. 22. september 1943 blev TIRPIZ angrebet af 6 midgetsubmarines som hver medbragte en mine på 2 tons. Det lykkedes 2 af dem (X-6 og X-7) at slippe gennem de tyske torpedonet og lægge deres miner under TIR- PITZ. Skaderne var alvorlige, men kunne repareres. TIRPITZ under reparation omgivet af værkstedsskibe TIRPITZ kunne på denne position ikke angribes af landbasserede fly p.g.a afstanden. I alt 4 hangarskibe VICTORIOUS, INDEFATIGABLE, FOR- MIDABLE og FURIOUS, ledsaget af 6 eskortehangarskibe forsøgte adskillige angreb med Baracuda bombefly. Kun et angreb d. 3. april 1944 blev en mindre succes, idet TIRPITZ blev ramt af 10 stk. 225kg og 4 stk. 775kg bomber. Mini-ubåd af X typen Tallboy bombe Vægt: kg. Længde: 6.35 meter. Diameter: 95 cm. Ladning: kg. Torpex D1 Venneforeningens blad September

16 Der var kun mindre skade, men 132 mand omkom og 316 blev såret. I september 1944 fløj 27 Lancaster bombefly fra 617. eskadrille The Dam Buster Squardron hele vejen bagom via Cypern, Syrien, Krim, Moskva videre op til Murmansk. Her forberedte man et angreb med 5.400kg Tallboy bomber et angreb på TIRPITZ (bomberne var sejlet op). Angrebet fandt sted d. 15. september, men kun med begrænset succes, idet kun 1 bombe ramte, ned i forskibet. Efter angrebet kunne flyene lige række til en base i det nordlige Scotland. Avro Lancaster 1942 til 1963 Det viste sig dog senere, at denne ene træffer ville bringe TIRPITZ inden for rækkevidde, idet skaden kun kunne repareres i Tromsø. Dette betød, at de specialbyggede Lancasters fra 617. lige akkurat kunne række ved start fra Lossiemouth basen i Scotland. 2 gange forsøgte 617. eskadrille, men tyskerne fik hver gang en tidlig alarm og kunne nå at sløre målet med et røgdække. 3. gang er imidlertid lykkens gang, tyskernes varsling svigtede og TIR- PITZ lå i det strålende solskin, som en lam and. 32 Lancasters igen fra 617 kunne angribe i en lang række. Kl ramte 2 Tallboy bomber midtskibs i bagbords side. De gennembrød dækspansret, lavede et hul i skroget på mere end 200 feet i bagbords siden. Desuden startede en ildstorm, som sprængte et ammunitionsmagasin og blæste taget af C- tårnet. 6 andre ramte vandet kun en meter eller to fra skibssiden som blev trykket ind (2 styrbord og 4 bagbord). Kl kæntrede skibet. 971 mand omkom (mange var stadig i live, men grundet det svære panser kunne man ikke skære sig ind til dem). Disse 2 skibe havde krævet enorme ressourcer, at bygge, men de opnåede, ikke nogen afgørende sejre. Godt nok blev HOOD sænket, men BIS- MARCK måtte selv bide i gulvet. Man kan sige, at TIRPITZ opnåede en mindre strategisk sejr, idet den over et par år bandt utrolig mange engelske enheder i form af skibe, fly og mandskab, ressourcer som kunne have været brugt bedre andre steder. Investeringen stod dog, efter min mening, ikke mål med resultatet. Jens Møller Kilder: John Jordan: Battleships and batlecruisers. Ian Sturton: Battleships Janes Yearbook Venneforeningens blad September 2007

17 Herved indkaldes til ordinær generalforsamling lørdag den 22 september 2007 kl.1100 i Marinehjemmeværnets lokale Takkeladsvej opgang 1, på Holmen. 1 Valg af dirigent. D a g s o r d e n 2 Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 3 Forelæggelse og godkendelse af årsregnskabet. 4 Fastsættelse af kontingent. 5 Forslag. 6 Valg af medlemmer til bestyrelsen. 7 Valg af suppleanter til bestyrelsen. 8 Valg af 2 revisorer. 9 Eventuelt. Mød op til generalforsamlingen, få indflydelse og kom med gode idéer til foreningen PEDER SKRAM s Venners fremtidige virke. Der vil efter generalforsamlingen være fællesspisning (buffet inkl. 1 øl eller vand, pris kr.: 100.-). De der ønsker at deltage i spisningen må senest søndag den 9 SEP 2007 tilmelde sig hos : John Larsen tlf.: johlar@comxnet.dk Deltag i den efterfølgende spisning og få en hyggelig stund med PEDER SKRAM s Venner. Venlig hilsen Leif Rostgaard Sørensen Formand Venneforeningens blad September

18 N E K R O L O G Gerhardt Willy Nørgaard afgik den 27. juli 2007 ved døden. Gerhardt var født i 1935 og startede sin karriere i Søværnet i Efter at have aftjent sin værnepligt fortsatte Gerhardt tjenesten i Søværnet og avancerede gennem årene til sergent og oversergent. Han gjorde bl. a. tjeneste om bord i fregatten VALDEMAR SEJR efterfulgt af landtjeneste, fortrinsvis på FLÅDESTATION KØBENHAVN. Han blev ansat som vagtmester, senere overvagtmester på Holmen. Han forlod dette job i 2002 og havde herefter frem til sin pensionering i 2005 ansvaret for flådestationens samling af museumsgenstande i det gamle Arresthus. Gerhardt var særdeles aktiv. Han blev medlem af Københavns Marineforening i Efter en kort tid som næstformand blev han i 1990 valgt til formand, et hverv han med stor entusiasme varetog lige til sin død. Gennem 13 år var han marchleder ved det årlige jubilarstævne på Holmen. Gerhardt var også medlem af Marinehjemmeværnet og af Seniorlavet. I perioder fungerede han som guide på Holmen, hvor han jo kendte hver en krog. Gerhardt var i juli 1996 medstifter af foreningen Fregatten PEDER SKRAM s Venner. I 2000 afløste han kontreadmiral Dynnes Hansen som formand. Sideløbende hermed varetog Gerhardt også hvervet som Kustodekoordinator, et krævende job med at bemande museumsfregatten med det fornødne antal kustoder i åbningsperioderne. Han var medstifter af Venneforeningens medlemsblad, som han i en periode redigerede. Ved Venneforeningens 10 års jubilæum i juli 2006 blev Gerhardt udnævnt til æresmedlem af Venneforeningen. Æret være Gerhardts minde. Leif Rostgaard Sørensen Formand Fregatten PEDER SKRAM s Venner 18 Venneforeningens blad September 2007

19 G i v P E D E R S K R A M e n h å n d! Den gode fregat PEDER SKRAM er nu tilbage på sin plads ved Elefanten. Fregatten fremtræder smukt nymalet. Venneforeningen har besluttet at gøre sit til, at fregattens videre genudrustning nu fremmes mest muligt. Vi har tidligere forsøgt at etablere arbejdshold til forskellige opgaver om bord. Forskellige forhold har medført, at det kun lejlighedsvis er lykkedes at få gang i arbejdet. Som bekendt har Per Jetting, Niels Rastrup og Jan Hartmann tilbragt en væsentlig del af deres fritid sidste vinter og nu i foråret med at gøre fregatten klar til værftsopholdet. De påtager sig nu at koordinere etableringen af et antal arbejdshold. Venneforeningen vil i samarbejde med Fonden søge en arbejdsplan opstillet for det videre arbejde med fregattens genudrustning. Venneforeningen opfordrer herved medlemmer, som vil give en hånd nogle dage i løbet af efteråret og vinteren, om at henvende sig til : Niels Rastrup (tlf.: , niels.rastrup@ .dk). Han vil orientere om arbejdsopgaverne og søge at formere arbejdshold til den enkelte opgave. Listen over udestående opgaver er lang. Den følgende liste giver kun eksempler på arbejdsopgaver, som påtænkes iværksat snarest muligt : Tilrigning af O-rummet : 4-6 mand i ca. 30 dage (Tovholder: Peter Lindstrøm). 127mm kanon : (artillerikyndig tovholder efterlyses). 20-mm affutager rustbehandles og males: 3 mand i ca. 14 dage. Agterste 40mm affutager gennemgås: 3 mand i ca. 28 dage (artillerikyndigt medlem efterlyses som tovholder). David til forreste landgang rustbehandles og males og Området omkring daviden males efter: 2 mand i ca. 5 dage Brandhydranter males røde: 2 mand i ca. 4 dage. Note : Venneforeningen efterlyser maskinkyndige medlemmer til en række opgaver i maskinrummene. Note : Hvis medlemmer fra provinsen kunne tænke sig at være med, kan Venneforeningen efter nærmere aftale medvirke til logi på kasernen på Nyholm. Altså : Giv P E D E R S K R A M e n h å n d! Venneforeningens blad September

20 Før Efter Erik Nygaard og Søren Konradsen har fotograferet fregatten ved afgangen til Århus d. 5 JUN og hjemkomsten igen d. 11 JUL Venneforeningens blad September 2007

21 Danmark med i NATO-patruljering rundt om Afrika Pressemeddelelse fra SOK d Den 21. juli sejler korvetten OLFERT FISCHER mod Afrika for at slutte sig til NATOs maritime styrke, SNMG1. O LFERT FISCHER slutter sig til den multinationale styrke, SNMG1 (Standing Naval Maritime Group 1), i Rota på Spaniens sydvestkyst. Styrken vil i august og september foretage en historisk patruljering rundt om Afrika. Den 4. august sejler styrken mod Afrikas vestkyst og Niger Deltaet. I denne region har der i de seneste måneder været adskillige eksempler på kidnapninger og angreb på olieplatforme. NATO-styrken vil nå Cape Town i slutningen af august og vil i den forbindelse gennemføre øvelser med den sydafrikanske flåde. Foto: Søværnet Under den sidste del af patruljeringen vil styrken gennemføre øvelser i det Indiske Ocean ud for Somalias kyst. I dette område udsættes blandt andet skibe med nødforsyninger til landet i stadig større omfang for angreb af pirater. Patruljeringen slutter, når styrken går gennem Suezkanalen omkring den 1. oktober. SNMG 1 er en multinational flådestyrke af seks skibe fra seks forskellige nationer: USA, Canada, Tyskland, Holland, Portugal og Danmark. Det er første gang, at en NATOstyrke sejler hele vejen rundt om Afrika. OLFERT FISCHER forlader SNMG 1 i Souda Bay, Kreta, senest den 12. oktober og forlægger mod Korsør med ankomst den 22. oktober. PETER TORDENSKJOLD Også korvetten PETER TORDEN- SKJOLD slutter sig til SNMG 1. Den 29. september forlægger PETER TORDENSKJOLD mod Souda Bay for at være en del af styrken indtil den 16. december, hvorefter korvetten returnerer til Danmark. OLFERT FISCHER i høj sø. Venneforeningens blad September

22 Tidligere storebæltsfærge ombygget til hospitalskib. M/F DRONNING INGRID Foto: Helsingør Skibsværft D en 499-fod 16,572 BRT store storebæltsfærge "DRONNING INGRID" blev i 1999 solgt til den kristne hjælpeorganisation Mercy Ships. Mercy Ships er et non-profit hjælpeprogram som bygger på kristent grundlag, som modtager økonomisk støtte fra enkeltpersoner, firmaer, fonde og kirker. Den tidligere DSB færge "DRONNING INGRID" der sejlede på Store Bælt i 17 år, er blevet ombygget i Newcastle, England og er nu verdens største privatejede hospitalsskib med 6 operationsstuer og 80 senge og en besætning på 488. Den har fået navnet AFRICA MERCY. Det ombyggede skib ankom d. 21 maj 2007 til Monrovia i Liberia. Og det er foreløbig bestemt at skibet bliver liggende her til d. 1 december Tekniske data: Længde: 152 meter Bredde: 23,7 meter Dybgang: 6 meter Deplacement: tons Fart: 18,9 knob Besætning 474 mand Maskineri: 4 stk. B&W dieselmotorer 4 x 3120 kw. Bygget: Helsingør Skibsværft 1980 Hjemsted: Valleta på Malta. Søsterskibe: KRONPRINs FREDERIK PRINS JOAKIM 22 Venneforeningens blad September 2007

23 Foto: John van der Linden (Rotterdam 8/5-2007) AFRICA MERCY Mercy Ships flåden består p.t. af 3 hospitalsskibe, som har betjent flere end 70 områder rundt om i verden. Besætningerne yder lægehjælp, tandlægebehandling og forskellige former for udviklingsbistand, bl.a. etablering af skoler og landbrug. Hjælpen gennemføres i videst muligt omfang i samspil med de lokale samfund. Det 522 fod store hospitalsskib, ANASTASIS, blev købt i 1978, indeholdende 3 fuldt udstyrede operationsstuer, en tandklinik, et laboratorium,og en røngten afdeling. Desuden kan der medbringes 1,500 tons fragt. Skibet betjener regelmæssigt de fattigste lande i Vestafrika: Benin, Ghana, Gambia, Guinea, Guinea- Bissau, Elfenbenskysten, Senegal, Sierra Leone, Togo. Den 265 fod CARRIBEAN MERCY blev købt i Hendes arbejdsområdet er Carribien og Mellemamerika. Den internationale besætning på 150 frivillige bringer håb og helbredelse til de fattige lande der. Skibet betjener de fattigste lande som: El Salvador, Guatemala, Costa Rica, Honduras, Nicaragua. (Kilde: Venneforeningens blad September

24 Fra sekretærene og kassereren: Det er sekretariatet en fornøjelse at byde følgende nye medlemmer velkommen i Venneforeningen: Svend Anker Jørgensen Jan Petterson Poul Erik Edsen - Johansen Bjarne Kamper Niels Bostrup Torben Steen Sørensen Hans Ørum Andersen Erik Madsen Jacob Mikkelsen Taastrup. Frederiksværk. Roskilde. Hvidovre. Brøndby Strand. Kastrup. Hørning. Rønne. Grenå. Med venlig hilsen Erik Nygaard, Adam Pomykala og Børge Raasthøj. kontor@pederskramsvenner.dk MUSEUMSGENSTANDE EFTERLYSES! Efter sit værftsophold i Aarhus fremtræder PEDER SKRAM smukt nymalet. Venneforeningen er nu ved at mønstre en række arbejdshold, som kan medvirke til, at fregattens genudrustning fremmes mest muligt. Gør PEDER SKRAM levende! Som bekendt går bestræbelserne også på at møblere fregattens rum med diverse museumsgenstande, således at de i muligt omfang fremtræder, som da fregatten var aktiv. Flere af fregattens besøgende med en fortid i de to fregatter har bemærket, at de har forskellige effekter liggende hjemme. Venneforeningen efterlyser effekter, der kan hjælpe til at belyse aktiviteterne i fregattens forskellige rum, såsom fotos, film, skilte, opslag etc. Eksempelvis vil vi gerne have oplysninger om opskrifter brugt i kabyssen (kokkens frikadelleopskrift, anvendte mængder etc.), en ugeeller månedsmenu (hvad fik gasterne at spise, hvor meget)? En ugemenu rekonstrueret fra dagbogsnoter ville være fin. Venner, som har fregat-effekter liggende, bedes kontakte Niels Rastrup Andersen, tlf. (aften) , niels.rastrup@ .dk og aftale, om effekterne kan udlånes til fregatten permanent eller til kopiering. 24 Venneforeningens blad September 2007

25 Radiodivisionen melder: N u er PEDER SKRAM tilbage ved Nyholm efter værftsophold iårhus for maling m.v. - nu fremtræder hun nymalet og flot. Sommerferie åbningen fandt sted FRE 20 JUL i åbningsperioden indtil nu har bemandingen på radiostationen været tilfredsstillende. På radiostationen er der en række tekniske problemer, der arbejdes på en løsning af - lad mig nævne, at der er begrænsninger i brugen af senderne; på den plads, hvor den automatiske antennetuner er i brug, er det nødvendigt at tune manuelt på en række frekvensområder, og den tilknyttede HFsender må kun bruges med lowpower; på den anden plads må den tilknyttede HF-sender også kun bruges med low-power - videre er FRITZEL 4- bånds antennen defekt, så den kun må bruges på 40 og 20 meter båndene. Der er doneret en brugt, men iorden værende HY-GAIN 4 bånds 14AVQ vertikal antenne til afløsning for den defekte FRITZEL antenne - 14AVQ antennen bliver monteret på en ny og bedre position ombord. OZ9MM, Palle kruse forsøger at reparere FRITZEL antennen. Det traditionelle årsmøde i Radiodivisionen, der normalt afholdes i AUG måned vil blive afholdt en lørdag i efterårsferie åbningen. Nærmere herom vil tilgå medlemmerne af Radiodivisionen. Skulle der blandt medlemmer af Peder Skrams Venneforening være medlemmer med certifikat som radioamatør opfordres de hermed til at blive medlem af PESK Radiodivisionen. Med venlig hilsen Kaj Nielsen Leder af Radiodivisionen OZ1RDN radiodivisionen@pederskramsvenner.dk ozniac@jubii.dk Venneforeningens blad September

26 Fregatten er åben for besøg næste gang: Kulturnatten fredag d. 12 OKT kl Og i efterårsferien 13 OKT til 21 OKT kl På gensyn. * Havnebus En udflugt til fregatten kan ske med HT s Havnebus 901 eller 902. Der er afgang fra Nordre Toldbod eller Det Kongelige Bibliotek hvert tyvende minut, - stå af ved Holmen Nord. Alm. HT billetter eller klippekort gælder. Du kan også bruge linie 47 eller 66 der kører fra Vesterport st. og Hovedbanegården. 26 Venneforeningens blad September 2007

27 V enneforeningen har udgivet et Kunstkort baseret på kommandør Kielers akvarel visende PEDER SKRAM og Mastekranen. (Se forsiden af Venneforeningens Blad nr ) Kortet er dobbelt i A-5 format med akvarellen på forsiden og fregattens våbenskjold på bagsiden, medens de indvendige sider er blanke. Kortet trykkes på tyndt karton og ledsages af kuvert i god kvalitet. Kortet vil være til salg i billetcontaineren på fregattens åbningsdage, prisen er kr. 20,00 incl. Konvolut pr. stk. eller 3 stk. for kr. 50,00. Du kan også bestille kortet hos kasseren, han sælger 3 kort incl. Konvolutter for kr. 50,00 frit leveret ved forudbetaling. Indmeldelseskupon Ønsker at blive medlem af PEDER SKRAM s Venner Navn:... Adresse:... Postnr.: By:.. ..Telefonnr.:. Kategori: Individuelt medlemskab kr.: ,00 ( ) Familie medlemskab kr.: ,00 ( ) Eksklusivt medlemskab kr.: ,00 ( ) Venneforeningens blad September

28 Returadresse: Fregatten PEDER SKRAM.s Venner Elefanten, Nyholm, 1439 København K. Returneres ved varig adresseændring med oplysning om ny adresse. Redaktion: Peter Lindstrøm og Jens Møller. Tryk: Forsvarets trykkeri, FLS Korsør. Foto: Søren Nørby. PEDER SKRAM under bugsering, på vej fra værftet i Århus. 28 Venneforeningens blad September 2007