Først en lidt kontrafaktisk indledning, som imidlertid også er udtryk for en del af TI Danmarks mission.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Først en lidt kontrafaktisk indledning, som imidlertid også er udtryk for en del af TI Danmarks mission."

Transkript

1 22. marts Transparency International. Beretning 2011/2012. A. Indledning. Først en lidt kontrafaktisk indledning, som imidlertid også er udtryk for en del af TI Danmarks mission. Vi passerede den årlige, internationale antikorruptionsdag den 9. december sidste år. Hvorfor gjorde man/vi ikke mere stads af denne begivenhed her i Danmark? Forklaringen findes måske i den NIS-rapport(National Integrity System), som i januar blev offentliggjort af Transparency International Danmark, og som for første gang forsøger at give en samlet fremstilling af styrker og svagheder i det danske integritetssystem på antikorruptionsområdet. Et ganske ambitiøst forehavende, som kun er kommet i stand som et fælleseuropæisk projekt med over 20 deltagende EU-lande og med økonomisk støtte fra EU-kommission. Rapporten er baseret på en fælles og ret stram systematik, som muliggør også en komparativ vinkel på europæisk plan. Ikke at man uden videre kan sammenligne - herunder rangordne - de forskellige nationale bidrag, men man kan i kraft af den fælles spørgeramme få nyttige, parallelle indtryk af sammenlignelige institutioner, processer og regelsæt. Dette kan anvendes til ikke bare at udpege svagheder i vort eget integritetssystem men også - og ikke mindst - til at lære af de lande, der måske på nogle punkter er kommet videre, end vi er i Danmark. Det skal med det samme understreges, at der intet sprængstof som sådan er i rapporten og dog alligevel! Det samlede billede er tegnet op på en måde, som ikke lader sig misforstå. Danmark er ganske vist anerkendt som et foregangsland i bekæmpelsen af korruption, ikke blot i vor egen opfattelse men også i udlandets. I en verden, hvor korruption og bestikkelse bliver stadig mere iøjnefaldende, er det af stor betydning, at der trods alt kan peges på samfund, der i betydelig udstrækning har kunnet holde sig fri for korruptionens samfundsødelæggende onde. 1

2 Vi kender i Danmark også kun til et begrænset antal tilfælde af korruption i ordets klassiske forstand, og store korruptionsskandalen har ikke - som i flere tilfælde i andre lande - giver anledning til omfattende offentlig debat og bevågenhed. Ej heller til markante lovgivningsmæssige initiativer på området for korruptions-bekæmpelse. Men! Vi har også haft vore sager. Også vi må se i øjnene, at den store danske offentlige sektor med dens både hierarkiske organisering og stigende markedsgørelse samt den private sektors øgede integration i verdenshandelen - ofte på helt andre vilkår end de hjemlige - rejser nye udfordringer. Udfordringer, som internationale organisationer som OECD og Europarådet gentagne gange har gjort os opmærksomme på i en kritisk sammenhæng, og som vi ikke uden videre kan forudsætte håndteret med eksisterende regler og institutioner. Også vi er sårbare over for det faktum, at menneskeligt umådehold og grådighed til enhver tid vil være et problem, som omgivelserne må beskytte sig imod. Også vi må erkende, at det til enhver tid må vurderes, om gældende regler er gode nok. Og selv om dette skulle være tilfældet, om de da håndhæves tilstrækkeligt omhyggeligt i praksis. Også vi må vurdere, om vor udprægede tendens til at basere os på uformelle normer og kendte sædvaner altid kan begrundes i den forudsætning om homogenitet, sammenhængskraft og gensidig tillid, som den hviler på. Dette har historisk set ikke altid været tilfældet i Danmark, og vi har ingen garanti for, at det forbliver sådant uden en aktiv indsats fra de kræfter, der udgør styrken i vort integritetssystem. Måske skal vi drage den konsekvens af den tilsyneladende sorgløse måde, hvorpå vi betragter kampen mod korruption her i landet, at denne kamp ikke blot skal omfatte korruption i ordets klassiske forstand, men gå videre til også at omfatte transparens og integritet i mere bred forstand på alle niveauer i samfundet. Når vi til stadighed ligger så højt placeret på det internationale korruptionsindeks CPI, er det vigtigt at understrege, at dette kun vedrører omverdenens opfattelse af os, ikke nødvendigvis virkeligheden. Og er der i alle tilfælde overensstemmelse mellem lovgivningens regler og den daglige praksis? NIS-rapporten om dette danske integritetssystem på korruptionsområdet blev lanceret ved et offentligt arrangement den 12. januar 2012, hvor vi med et panel af centralt placerede politikere gik nærmere ind på de udfordringer, der specielt retter sig mod det politiske 2

3 niveau. Emnet var ved denne lejlighed snævret ind til problemer i forbindelse med gældende regler og praksis i forbindelse med partistøtte, men tilgrænsende områder i form af lobbyisme og registrering af folketingsmedlemmers hverv blev også inddraget. Spørgsmålet er, om der vil blive fulgt op på de løfter, som et flertal af de politiske partier gav før sidste folketingsvalg om at stramme op på reglerne om partistøtte, så det slås fast med syvtommersøm, at det demokratiske hensyn til vælgernes oplysning vejer tungere end hensynet til donorers anonymitet. Hvad skal den i øvrigt bruges til, hvis ikke det skulle være for i det skjulte at kunne udøve pression? Eller hvis dette ikke er tilfældet, hvad er der så galt i at punktere en sådan myte? Lad os håbe på et gennembrud på området nu! Set i en større sammenhæng er de politiske partier naturligvis kun et delemne, og man skal passe på ikke at bære ved til bålet i form af en generel og negativ politikerholdning, som meget let kan blive et knæfald for en voxpop-holdning karakteriseret ved en overdreven vægt på personsager af enhver karakter, som kun kan tjene til at skade vort demokratiske system. Forholdende i den private sektor, i det finansielle system og på det kommunale niveau fortjener mindst samme grundige behandling. Vi stiller os gerne til rådighed for et yderligere arbejde også på disse områder. Alligevel er der dog for politikere tale om positioner, hvortil der med rette kan stilles særlige krav om en høj integritetsstandard. Borgere overlader trods alt politikerne magten over egne livsvilkår, og TI Danmarks rolle er og bliver at være borgernes vagthund, som både på nationalt og internationalt plan støtter op om en stadig udvikling af samarbejdet og regler i kampen mod korruption. Også der, hvor andre kan lære noget af os. Danmark har konsekvent klaret sig godt i alle større indikatorer for god regeringsførelse. Nogle forskere mener, at det relativt lave niveau for korruption i Danmark delvist kan forklares ved historiske faktorer, og de betragter enevælden i 1800-tallet som oprindelsen til den danske tradition for lav korruption, hvor den begyndte systematisk at slå ned på offentligt ansatte, der stjal fra statskassen, og hvor den indførte nye regler for lønninger og pensioner til tjenestemænd. I nyere tid har Danmark også udvist et højt engagement mod korruption og deltaget aktivt i den internationale kamp mod korruption. Danmark har undertegnet og ratificeret adskillige anti-korruption konventioner, og DANIDA er internationalt kendt for at gennemføre en nul-tolerancepolitik over for korruption i bistandsprogrammer og for at have iværksat flere initiativer med henblik på at engagere både embedsmænd, civilsamfund og den private sektor i kampen mod korruption. Især kan nævnes deres støtte 3

4 til uddannelse af frivillige samfundsobservatører til at foretage on location kontrol af anvendelsen af bistandspenge og offentlige investeringer. NIS-rapporten viser, at de danske retshåndhævelsesinstitutioner generelt opfattes som effektive og uafhængige institutioner, der i høj grad har offentlighedens tillid. Det gælder Rigsrevisionen, Folketingets Ombudsmand, politi og domstolsvæsenet. Offentlige institutioner - og i nogen udstrækning private virksomheder - opererer i almindelighed rimeligt gennemsigtigt, og giver bl.a. adgang til intern information gennem opdaterede hjemmesider. Adfærdskodekser for offentligt ansatte har en positiv indvirkning på kontrol med korruption og på god regeringsførelse, og der er etableret en åbenhedsordning for ministre. E-forvaltning bidrager til den danske indsats for at skabe en åben, sikker og gennemsigtig regeringsførelse. Der er også en række aktiviteter rettet mod den private sektor, som kan bidrage til at fremme kampen mod korruption f.eks. sådanne, der er baserede på FN s Global Compact program og OECD-retningslinjerne for multinationale virksomheder. Dansk Industri (DI) og daværende Økonomi- og Erhvervsministerium har udviklet et CSR Kompas, inden for hvilket brancheforeninger og enkelte virksomheder kan udvikle deres egen adfærdskodeks og vurdere virksomhedens specifikke risici. Unik for det danske system er ligeledes, at virksomheder er pålagt at offentliggøre deres årsregnskaber Der er dog undtagelser herfra (enkeltmandsvirksomheder, kommanditselskaber, interessentskaber og filialer af udenlandske virksomheder), ligesom der med rette er peget på en bekymrende udvikling i retning af utilstrækkelige regnskabs- og revisionskrav. Så meget derfor - om vore egne fortræffeligheder. Uanset ovenstående har vi efter NISanalysen og i samråd med NIS-rådgivningsgruppen trukket 6 områder frem, hvor vi mener, at der er plads for betydelige forbedringer og hvor der nu må handles. Vi har peget på: 1. Registrering af folketingsmedlemmers hverv og økonomiske interesser 2. Øget gennemsigtighed omkring privat partistøtte 3. Beskyttelse og rådgivning af whistleblowers 4. Opstramning af både lovgivning og praksis vedrørende aktindsigt 5. Afklaring og åbenhed om modtagelse af gaver for højerestående embedsmænd. 4

5 6. Øget inddragelse af civilsamfundsorganisationer i relevante sammenhænge. Mere om dette senere. B. Bestyrelsens eksterne aktiviteter. Bestyrelsen har deltaget aktivt i pressedebatten og har løbende kommenteret relevante sager og offentlige diskussioner. Bestyrelsen har herudover deltaget i en række internationale og nationale fora. Af eksempler kan nævnes: Deltagelse i ECA regionalt møde i Rumænien i juni måned. Deltagelse i AMM Berlin i oktober måned. Deltagelse i møde i Berlin december. Deltagelse i løbende møder vedrørende drøftelse af WOCO-initiativ om en mulig TIkonference i Danmark i Deltagelse i møde i Udenrigsministeriet med repræsentanter fra Sankt Petersborgs bystyre, november måned. Deltagelse i møde vedrørende et evt. fælles projekt i Marokko med Udenrigsministeriet (ambassaden). Deltagelse i konference i Economic Forum i Polen i september. Deltagelse i møde under besøg fra TI-S s administrerende direktør Cobus de Schwand her i januar. Deltagelse i etablering af et selvstændigt Transparency International chapter i Grønland, som nu har fået godkendt status som TI Chapter in Formation, og som har fået udarbejdet en første præliminær NIS-rapport, også af NCG.. Deltagelse i forberedelser omkring den nye engelske antikorruptionslovgivning. Deltagelse i konference om IT-sikkerhed. 5

6 Deltagelse i konference om, hvordan man undgår og forebygger korruption for viceværter i et stort dansk ejendomsadministrationsselskab. C. Seminarer og konferencer. TI Danmark var medarrangør af og deltog i Kick Backs en festival om korruption - i samarbejde med Copenhagen Dance Arts I forbindelse med det da aktuelle folketingsvalget i september 2011 afholdt TI Danmark herunder en debat om partistøtte. Panelet bestod ved den lejlighed af folketingskandidater fra 3 forskellige politiske partier og en professor fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Under festivalen arrangerede TI Danmark en debat om korruption i Danmark, hvor både historiske og aktuelle perspektiver blev diskuteres. Under festivalen arrangerede TI Danmark ligeledes en debat om de danske medier og korruption med henblik på en diskussion af de danske mediers effekt i den sammenhæng. Panelet bestod af en tidligere redaktør fra en af de største danske aviser og en repræsenterer fra DanWatch. TI Danmark afholdt endvidere et debatarrangement om aktiviteterne i danske virksomheder i udlandet og om, hvordan korruption i den forbindelse kan forebygges. Panelet bestod af repræsenterer for forskellige private virksomheder, der arbejder i udlandet, eller som i øvrigt arbejder som konsulenter i forebyggelse af korruption. TI Danmark arrangerede endelig en debat om fattigdom og korruption sammen med MS Action Aid. Heri deltog en seniorforsker fra DIIS og de CSR-ansvarlige fra IFU. D. TI Rapporter. TI s Progress Report om OECD s antikorruptionskonvention. TI Danmark har opnået medlemskab af en hurtigt arbejdende international arbejdsgruppe, som skal evaluere den hidtidige rapportform, som har mødt en del kritik. Det kan nævnes, at Danmark er placeret i den bedste gruppe med Active Enforcement. 6

7 Corruption Perception Index 2011 (CPI). Indekset viser, at regeringer fortsat i betydelig grad ikke er i stand til at beskytte borgerne mod korruption, misbrug af offentlige midler, bestikkelse og fordækt beslutningstagen. Transparency International har tidligere advaret om, at de omfattende folkelige protester flere steder i verden - ofte udløst af korruption og økonomisk ustabilitet er tydelige udtryk for borgeres manglende tillid til deres ledere og til, at offentlige institutioner er gennemsigtige og ansvarlige. I 2011 har vi set protester mod korruption skrevet på både rige og fattige demonstranters bannere. Uanset om det drejer sig om et Europa ramt af gældskrise eller om en arabisk verden, der indleder en ny politisk æra, bliver de politiske ledere nødt til at lytte til kravet om en bedre regeringsførelse. Indekset rangordner 183 lande fra 0 (meget korrupt) til 10 (ikke korrupt) på basis af det opfattede (perciperede) niveau for korruption i den offentlige sektor. Indekset anvender data fra 17 undersøgelser og vurderer faktorer som håndhævelse af antikorruptionslovgivning, adgang til information og tilstedeværelsen af interessekonflikter. To tredjedele af de rangordnede lande score mindre end 5. Danmark ligger fortsat helt i indekset top og forøger i år sin score fra 9,3 til 9,4. Dermed indtager Danmark 2. pladsen efter New Zealand, som vi sidste år delte førstepladsen med. Somalia og Nordkorea (inkluderet i indekset for første gang) ligger sidst i indekset. Lande med høj score demonstrerer samtidig, at over tid kan vedholdende bestræbelser på at bekæmpe korruption lykkes og blive til gavn for befolkningen De fleste lande omfattet af det såkaldte arabiske forår rangerer i den nederste halvdel af indekset med en score under 4. Førend det arabiske forår brød igennem, advarede en Transparency International rapport vedrørende netop denne region om, at nepotisme, bestikkelse og protektion er en så dybt forankret del af det daglige liv, at selv de eksisterende antikorruptionslove kun har begrænset betydning. Eurozone-lande, der lider under gældskrisen og hvor de offentlige myndigheders manglende indsats mod bestikkelse og skatteunddragelse er vigtige drivkræfter i denne krise - er placerede mellem de lavest scorende EU-lande. 7

8 Det skal nævnes, at i forbindelse med CPI-indekset 2011 blev en ændring af den nuværende metodik for opgørelsen af indekset diskuteret. Det blev dog besluttet to uger før lanceringen, at den gamle metode skulle bruges igen i år i stedet for den ellers planlagte nye metode, som i parentes bemærket ville have placeret Danmark på en ren 1. plads. Nyt Eurobarometer. Europa-Kommissionen har udgivet en EU-dækkende opinionsundersøgelse (Special Eurobarometer 374) om korruption. Resultaterne af denne undersøgelse fremhæver, at borgere i hele Europa opfatter korruption som et betydeligt problem. Rapporten omfatter holdninger og årsager og peger på de mest udsatte sektorer. Resultaterne viser, at: De fleste europæere (74%) mener, at korruption er et stort problem i deres respektive land. Der er dog væsentlige regionale forskelle: 98% af respondenterne i Grækenland mener, korruption et stort problem, i modsætning til 19% af respondenterne i Danmark. Næsten halvdelen af alle europæere (47%) mener, at niveauet af korruption i deres land er steget i de seneste tre år. Dette er især tilfældet for respondenterne i Slovenien (74%), Cypern (73%), Den Tjekkiske Republik (70%), Portugal (68%) og Rumænien (67%). Borgerne mener, at korruption er særligt udbredt på niveauet for de nationale (79%), lokale (76%) og regionale (75%) offentlige institutioner. Ifølge respondenterne strækker korruption og misbrug af magt sig over hele den offentlige sektor de nationale politiske ledere (57% af de adspurgte) og embedsmænds tildeling af offentlige opgaver i udbud (47%) er de, der med størst sandsynlighed bliver betragtet som værende involverede i sådanne aktiviteter. Desuden mener 67%, at korruption er en del af deres lands virksomhedskultur (88% af de adspurgte i Grækenland, Italien og Cypern). Det skal dog nævnes, at Danmark dog trods alt det bedst placerede land i EU-undersøgelsen. 8

9 Bribe Payers Index (BPI). ifølge en undersøgelse af erhvervsledere fra både udviklede lande og udviklingslande er det at bestikke offentlige embedsmænd - når der gøres forretninger i udlandet - et ofte forekommende fænomen. Transparency International rangerer i BPI-indekset 28 internationalt og regionalt førende eksporterende lande efter sandsynligheden for, at deres virksomheder betaler bestikkelse i udlandet. Virksomheder fra Kina og Rusland skønnes at være mest tilbøjelige til at bestikke i udlandet. Virksomheder fra Holland og Schweiz opfattes som værende mindst tilbøjelige til at bestikke. Virksomheder er næsten lige så tilbøjelige til at betale bestikkelse til andre virksomheder som til lokale embedsmænd viser rapporten, der hermed fokuserer på business-tobusiness bestikkelse for første gang. Dette antyder, at korruption ikke kun er et problem for den offentlige sektor, men også for erhvervslivet selv og tilmed indebærer store finansielle risici for de involverede selskaber. BPI 2011 også ser på sandsynligheden for, at virksomheder i 19 specifikke sektorer deltager i bestikkelse. Offentlige værker og bygge- og anlægsvirksomhed scorer dårligst i undersøgelsen. Dette er i begge tilfælde sektorer, hvor korruption kan have katastrofale følger for borgere. Olie og gas sektorerne er også i høj grad udsat for bestikkelse. Danmark er ikke omfattet af BPI 2011, men det kunne være ganske interessant at også danske virksomheder bliver inddraget fremover. E. Særligt om TI-Sekretariatet i Berlin. Genakkreditering af TI-Danmark er afsluttet i 2011 uden problemer. En fælles international TI 2015-strategi er udformet og tiltrådt. Den nyligt vedtagne engelske lovgivning på korruptionsområdet der vil have en betydelig effekt på danske firmaer, der opererer i England er udformet med støtte fra bl.a. Transparency International. Den nye engelske lovgivning skaber et stærkt incitament for virksomheder, der agerer i England, til generelt at implementere retningslinjer og tiltag, 9

10 som modvirker, at virksomhedens personale giver eller modtager bestikkelse også i form af facilitation payments. Det kunne være spændende også at følge op herpå i Danmark. F. Organisatoriske emner. Der har været afholdt 13 bestyrelsesmøder siden sidste generalforsamling, Sekretariatet er blevet forankret i form af NIS-projektansættelserne. Vi forsøger i højere grad at målrette vore informationsaktiviteter. Således har TI Danmark etableret en ny hjemmeside med et opdateret design og en væsentlig mere tilgængelig information end tidligere. TI Danmark har startet et Face book-site, hvor meddelelser om TI aktiviteter er offentligt tilgængelige. TI Danmark sender nyhedsbreve ud om de aktiviteter, TI Danmark er involveret i. Vi forsøger at udvide vor kreds af støttemedlemmer. Mulige nye TI-DK støttemedlemmer er aktuelt 2 større danske virksomheder. Vi har i gennemførelsen af foranstående fået bistand fra frivillige, som har ydet en stor og uegennyttig indsats. Ligeledes vil jeg også gerne benytte lejligheden til at takke udredningsteamet hos NCG og projektsekretariatet for et stort og kvalificeret arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af NIS-rapporten, som går langt ud over, hvad de begrænsede økonomiske midler kan begrunde. Og naturligvis en tilsvarende tak til mine bestyrelseskolleger, som har ydet en stor og uegennyttig indsats i løbet af det forgangne år. G. Strategi TI Danmark er langt med et strategiarbejde, som forhåbentlig er afsluttet i nær fremtid. Strategiplanen er en uddybning af tidligere års enkeltstående strategiplaner, som hermed samles og indtænkes i et 5-års perspektiv. 10

11 Både den samlede bestyrelse og sekretariatet har medvirket i processen frem mod en vision for, hvor TI Danmark vil være om 5 år. Strategien er blevet diskuteret på flere strategimøder og bestyrelsesmøder. Dertil har frivillige og sekretariatet forestået en række kortlægninger af fokusområder. Følgende beskriver i hovedtræk det nuværende stade for strategiarbejdet, som skal det understreges - endnu ikke er afsluttet. 1. Vision. TI Danmarks vision er, at arbejder for at styrke et ikke-korrupt Danmark kendetegnet ved en høj grad af integritet og gennemsigtighed. TI Danmarks vision er at blive landets førende videns- og netværkscenter indenfor korruptionsbekæmpelse. Organisationen vil arbejde for at skabe alliancer med ligesindede organisationer og førende eksperter indenfor korruption både i teori og i praksis. TI Danmark vil derfor opbygge landets største anti-korruptionsnetværk, der hele tiden sørger for at samle den sidste nye viden om korruption og gøre den tilgængelig for interessenter og befolkningen. TI Danmark vil stræbe efter altid i eller uden for sit netværk at kunne henvise til den førende ekspert indenfor et givent område, der relaterer sig til korruption. Formålet med at være et videnscenter på antikorruptionsområdet er at skabe bevidsthed om utilstrækkeligheder i det danske anti-korruptionsværn og advokere for tiltag, der dæmmer op for sådanne mangler. TI Danmark vil have fokus på områder, hvor manglende adgang til offentlig information er en selvstændig barriere, såvel indenfor den offentlige som den private sektor. Overordnet arbejder TI Danmark for: At opbygge viden om antikorruptionsområdet gennem partnerskab med ligesindede organisationer og miljøer. At bidrage til at sætte fokus på og styrke nationale tiltag mod korruption, samt følge op på implementering. At systematisere viden og informere om tiltag mod korruption. At deltage i den offentlige debat vedrørende korruption. At deltage i TI s internationale programarbejde. 11

12 2. Programmålsætninger. Programmålsætningerne tager udgangspunkt i resultaterne af NIS-analysen, de førnævnte 6 indsatsområder Registrering af folketingsmedlemmers hverv og økonomiske interesser Baggrunden herfor er, at der i øjeblikket ikke er særlige regler, der gør det muligt at kontrollere, om folketingsmedlemmerne opfører sig etisk og ansvarligt. Der findes ikke et adfærdskodeks eller særlige habilitetsregler for medlemmer af Folketinget ej heller regler for f.eks. modtagelse af gaver eller regler om erhvervsmæssig beskæftigelse efter nedlæggelse af mandat. Der er ikke et lobbyregister, og folketingsmedlemmerne skal ikke oplyse, hvilke personer eller organisationer, der henvender sig til dem. Der er heller ikke nogen instans, der beskæftiger sig med integritet og etik i Folketinget. Fraværet af sådanne ordninger gør det særlig vigtigt, at offentligheden har adgang til oplysninger om folketingsmedlemmernes hverv og økonomiske interesser, således at vælgerne selv kan afgøre, om de mener, at folketingsmedlemmer agerer for egen vindings skyld Øget gennemsigtighed omkring privat partistøtte TI Danmark anbefaler, at der udarbejdes præcise regler omkring partistøtte, som sikrer gennemsigtighed i forhold til finansiering af politiske partier. Der er ikke noget, der tyder på, at partierne ikke overholder de regler, som findes om offentlighed omkring finansiel information. Konklusionen er snarere, at den eksisterende lovgivning er utilstrækkelig og ikke sikrer den ønskelige grad af gennemsigtighed. Det anbefales, at nye regler på området udarbejdes i overensstemmelse med de guidelines, som er givet af GRECO i deres seneste evalueringsrapport om partifinansiering i Danmark. Ifølge GRECO bør en ny lov om partifinansiering indeholde følgende elementer: Angivelse af præcise beløb i partiernes regnskaber for alle private bidrag over kr. Præcise retningslinjer vedrørende opgørelse af værdi for donationer i form af naturalier og tjenesteydelser, som skal fremgå af partiernes regnskaber. Regler, der kan sikre en forøgelse af gennemsigtigheden omkring donationer i forbindelse med valgkampe. Regler, der kan sikre en forøgelse af gennemsigtigheden omkring donationer til enkeltkandidater. Fleksible og effektive sanktionsmuligheder. 12

13 2.3. Beskyttelse og rådgivning af whistleblowers Flere undersøgelser viser, at mange offentligt ansatte ikke benytter sig af deres eksisterende ytringsfrihed og meddeleret af frygt for negative følgevirkninger. Dette forhold må give anledning til stærk betænkelighed. TI Danmark anbefaler derfor, at der oprettes en rådgivningsinstitution, for både offentligt og privatansatte, hvor man kan henvende sig for at få råd og vejledning som whistleblower. Det er afgørende, at et sådant organ dækker såvel den private som den offentlige sektor, og at det bliver muligt for potentielle whistleblowere straffrit at kunne bryde gældende tavsheds- og loyalitetsforpligtelser, som led i den nødvendige dokumentation af deres handlemåde. Som en umiddelbar forbedring af tilstanden bør der tages initiativ til, at den økonomiske sikring ved uberettigede indgreb i ansættelsen øges betydeligt, herunder at der kan anvendes omvendt bevisbyrde i denne type sager, og at information om ytringsfrihed samt meddeleret styrkes og indgår i uddannelsen af offentlige ledere. Vi har med tilfredshed noteret os de seneste udviklinger vedr. frivillige ordninger i den private sektor, de første kommunale whistleblowerordninger og et fælles EU-initiativ for finanssektoren. Der sker virkelig meget på dette område for tiden, og vi har vor andel heri Opstramning af både lovgivning og praksis vedrørende aktindsigt Der er et betydeligt behov for modernisering af offentlighedsloven og dertil relateret lovgivning. Der er fremsat et forslag til en ny lov om offentlighed i forvaltningen, som for tiden er under behandling i Folketinget. Lovforslaget rummer en række forbedringer, men også nogle tilbageskridt i forhold til den gældende lov. Således skal rækkevidden af undtagelser for ministerbetjening reduceres i betydeligt omfang. Det må herunder sikres, at endelige faglige vurderinger, der indgår som en del af ministerbetjeningen, ikke undtages. Endvidere bør undtagelsen fra aktindsigt af dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller tilsvarende politisk proces, helt udgå. Det må understreges, at reglerne om journaliseringspligt og aktindsigt bør gælde for alle, herunder også spindoktorer og andre særlige rådgivere. Yderligere bør postlister gøres obligatoriske, uden brug af lovforslagets forsøgsperiode. Erfaringer har ligeledes vist, at reglerne om aktindsigt i forbindelse med offentlige indkøb og salg administreres for stramt, hvilket bør føre til en præcisering af rækkevidden af disse regler. Endelig bør der iværksættes initiativer til at højne forvaltningskulturen omkring behandling af sager om aktindsigt. I denne sammenhæng bør der ses kritisk på, at behandlingstiden for klagesager er alt for lang. 13

14 2.5. Afklaring og åbenhed om modtagelse af gaver Der er behov for mere institutionsspecifikke retningslinjer og vejledninger på området. Derudover vil oprettelse og føring af offentliggjorte gavelister for topembedsmænd (f.eks. kontorchefer og opefter) give bedre gennemsigtighed. De offentlige gavelister for ministre føres og offentliggøres hver måned og omfatter: repræsentationsudgifter, udgifter til tjenesterejser, modtagne gaver, officielle repræsentative opgaver samt aktiviteter for den kommende måned. En lignende ordning anbefales indført for offentlige embedsmænd på chefniveau Øget inddragelse af civilsamfundsorganisationer i relevante sammenhænge Der findes i Danmark en langvarig praksis for at inddrage civilsamfundets organisationer i forbindelse med udarbejdelse af politiske initiativer. TI Danmark anbefaler, at man fortsætter denne tradition ved at fastlægge en minimumsperiode på mindst fire uger for modtagelse af høringssvar fra interesseorganisationer. Derudover anbefales det specifikt, at Folketinget inddrager civilsamfundsorganisationernes i det videre arbejde med de initiativer og problemstillinger, som er blevet behandlet i denne rapport og generelt i de bestræbelser, der mere bredt og internationalt udfoldes i forbindelse med antikorruptionsarbejde, hvor danske beslutningstagere og virksomhedsledere deltager. Som et yderligere 7. målsætninger arbejder vi netop i disse dage på et initiativ rettet mod at øge opmærksomheden om korruption blandt private virksomheder, herunder forøge danske virksomheders indsigt i og forståelse for de korruptionsrisici, de skal være opmærksomme på i Danmark, men i særdeleshed også på de internationale markeder. Initiativer søges foldet ud i et samarbejde både med CBS og PwC, og vil muligvis komme til at omfatte både en konference og en særlig årlig tildeling af en dansk integritetspris.. 3. Organisatoriske målsætninger Det er afgørende for realiseringen af TI Danmarks langsigtede strategi, at der etableres et fast sekretariat af en vis størrelse (minimum 2 ansatte). Organisationen har brug for et sekretariat af en sådan størrelse, for at der kan være overskud til at beskæftige sig med arbejdsopgaver af mere faglig karakter frem for rent administrative opgaver. Og for at kunne opbygge, fastholde og udnytte et slagkraftigt netværk af frivillige eksperter Der vil tilsvarende være et løbende behov for rekruttering af frivillig arbejdskraft til mere konkrete opgaver. Derfor er det afgørende, at TI Danmark definerer strategier for, 14

15 hvorledes man kan engagere og fastholde frivillige. Med et fast sekretariat vil der være mulighed for at få udviklet sådanne strategier og fremgangsmåder. For at sikre en bredere opbakning vil TI DK øge tilslutningen til organisationen med 20 %, gældende både almindelige medlemmer samt støttemedlemmer. TI DK skal ligeledes prioritere udarbejdelsen af en kommunikationsstrategi, som afdækker vores målgruppe, samt en fundraising strategi, som kan danne grundlag for den fremtidige finansiering af et fast sekretariat. 4. Finansiering af planen. Planen vil blive søgt finansierer ved såvel øgede kontingentindtægter fra ordinære medlemmer og støttemedlemmer som ved ansøgning om støtte fra virksomheder, fonde og myndigheder til konkrete projekter eller formål. 5. Risici. Der er en risiko for, at TI Danmarks arbejde bliver hæmmet af den udbredte antagelse om, at korruption ikke er et væsentligt problem i Danmark. Danmark fremstår i internationale målinger og indekser som et af de mindst korrupte lande i verden og vi har i de seneste Corruption Perception Index (CPI) været placeret helt i toppen. Dette er selvfølgelig positivt i sig selv, men. sådanne indekser kan være misvisende i den forstand, at der i tilfældet med CPI en er tale om en måling af opfattelser af korruption. Her er det afgørende, hvordan korruption defineres af de tilspurgte. Hvis korruption defineres som bestikkelse, hvad der synes at være en udbredt tendens til, er der ikke meget korruption i Danmark. Den seneste opinionsundersøgelse, foretaget af Transparency International peger på, at bestikkelse for at få adgang til en offentlig service (borgerservice, uddannelse, lægehjælp, domstole og politi) er stort set ikke er eksisterende i Danmark. 99 % af de adspurgte oplyser, at de ikke har betalt bestikkelse indenfor det sidste år.i Billedet af Danmark som en korruptionsfri zone er imidlertid ikke så entydigt, når det drejer sig om økonomisk kriminalitet og favorisering i tilknytning til modtagelse af gaver på offentlige og private arbejdspladser. Ifølge en opinionsundersøgelse fra 2009 har 13% af danskerne oplevet en kollega tage imod en gave fra en borger eller en kunde, der har haft 15

16 forventning om en modydelse. 9 % af de adspurgte har set en kollega tage imod en pengegave. Hver femte ansatte i hver af de danske regioner har set en kollega misbruge sin stilling til at komme foran i køen til behandling i sundhedsvæsenet, og 30 % af befolkningen har oplevet en eller anden form for uberettiget (udelukkende på grund af tilhørsforhold) favorisering af familie eller venner til stillinger eller opgaver. Sådanne undersøgelser er med til at indikere, at der kunne være tale om korrupt adfærd i både den offentlige og den private sektor. Det er derfor afgørende for TI Danmark at få slået fast, at korruption indeholder mere end bestikkelse og at Danmark ikke skal tage det for givet, at vi er placeret så positivt i de internationale indekser. Samtidig er det vigtigt at understrege behovet for mere forskning på området. NIS-studiet er et skridt i den retning. 6. Implementering. TI DK vil implementere 5-årsstrategien ved fokusering på et bestyrelsesfæstnet ansvar for gennemførelsen af de enkelte målsætninger og den overordnede vision i overensstemmelse med ovenstående, hvor en klar opgave- og ansvarsfordeling karakteriserer arbejdsformen. Samtidig vil der blive lagt vægt på at tilgodese alle involveredes kompetencer og præferencer og søge samarbejde med relevante partnere på udvalgte områder Offentligheden og TI DK s medlemmer vil blive søgt mobiliserede ved målrettede kampagner og et tæt samarbejde med de dele af pressen og medieverdenen, som på seriøs vis arbejder med eller kan bringes til at arbejde med antikorruptionsområdet. TI DK vil arbejde for at etablere sig som videnscenter gennem et større netværk af eksperter indenfor antikorruptionsområdet. Eksperter vil blive inddraget i udformningen af policy papirer på kerneområder for TI DK s arbejde. Derved søger TI DK at skabe gennemslagskraft og ejerskab for interessenter i organisationens arbejde. TI DK vil arbejde for et styrket nordisk samarbejde. Et sådan samarbejde vil danne grobund for en sammenligning af de nordiske antikorruptionssystemer og dermed sætte fokus på best practice og på områder, hvor Danmark kan forbedre regler og praksis omkring gennemsigtighed. 16

17 TI DK vil ligeledes løbende advokere for vore synspunkter over for offentlige og private beslutningstagere, herunder søge at blive inddraget i lovforberedende arbejde af relevans for vores vision. TI DK vil fastholde og rekruttere medlemmer og støttemedlemmer gennem nyhedsbreve og involvering. TI DK s primære metoder for at opnå strategien er ved: Anvendelse af bestyrelsens og samarbejdspartneres viden og ressourcer. Etablering af et netværk af eksperter indenfor antikorruptionsområdet Styrket nordisk samarbejde og vidensdeling Afholde og deltage i offentlige arrangementer Advokere for vores synspunkter gennem breve til beslutningstagere, i pressen, via sociale medier og vores hjemmeside Informere og løbende inddrage medlemmer og støttemedlemmer i foreningens arbejde. 7. Monitorering, evaluering og læring. Anbefalingerne fra NIS-studiet vil fungere som måleindikatorer for TI Danmarks arbejde og for hvordan TI Danmark har været i stand til at rykke ved dagsordenen. NIS-rapporten ekspliciterer status for TI Danmark i 2011, og ved at sammenligne hermed vil der vise sig et billede af fremgang, tilbagegang eller status quo. Til slut nogle få ord om en evalueringsrapport vedr. Transparency Internationalbevægelsen, den såkaldte NORAD-rapport. Rapporten er ganske positivt stemt over for TIbevægelsen, men peger dog på behovet for en mere stabil finansiering, samt at Transparency International skal være bedre til at sælge sig selv. Måske mest interessant er, at TI Danmark figurerer som arketypen på et velfungerende chapter med begrænsede økonomiske ressourcer til rådighed 17

POLICY PAPER NR 03. Privat Partistøtte. Transparency International Danmark - Fælledvej 12, 2200 København N

POLICY PAPER NR 03. Privat Partistøtte. Transparency International Danmark - Fælledvej 12, 2200 København N NR 03 Privat Partistøtte Transparency International Danmark - Fælledvej 12, 2200 København N Transparency International (TI) er den globale civilsamfundsorganisation, der står i spidsen for kampen mod

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

NATIONALT INTEGRITETSSYSTEMSTUDIE DANMARK 2011

NATIONALT INTEGRITETSSYSTEMSTUDIE DANMARK 2011 NATIONALT INTEGRITETSSYSTEMSTUDIE DANMARK 2011 TRANSPARENCY INTERNATIONAL DANMARK Forord Dette studie forsøger for første gang at give en samlet fremstilling af styrker og svagheder i det danske integritetssystem

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

I. INDLEDNING FORSLAG TIL UDVALGSARBEJDET OM OFFENTLIGT ANSATTES YTRINGSFRIHED OG WHISTLEBLOWERORDNINGER

I. INDLEDNING FORSLAG TIL UDVALGSARBEJDET OM OFFENTLIGT ANSATTES YTRINGSFRIHED OG WHISTLEBLOWERORDNINGER FORSLAG TIL UDVALGSARBEJDET OM OFFENTLIGT ANSATTES YTRINGSFRIHED OG WHISTLEBLOWERORDNINGER I. INDLEDNING Transparency International (TI) Danmark glæder sig over iværksættelsen af forberedende arbejde vedr.

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption GODKENDT AF HOVEDBESTYRELSEN 31. JANUAR 2013 Røde Kors i Danmarks holdning til korruption RødeKors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Hvad er korruption?... 3 3 Standpunkt angående korruption... 4 4 Tilgang

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

NATIONALT INTEGRITETSSYSTEM STUDIE DANMARK 2011

NATIONALT INTEGRITETSSYSTEM STUDIE DANMARK 2011 Barents Sea Norwegian Sea Atlantic Ocean Baltic Sea North Sea Bay of Biscay NATIONALT INTEGRITETSSYSTEM STUDIE DANMARK 2011 Black Sea Mediterranean Sea 420 Miles www.transparency.dk Transparency International

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

POLICY PAPER NR 02. Whistleblowing. Transparency International Danmark - Fælledvej 12, 2200 København N

POLICY PAPER NR 02. Whistleblowing. Transparency International Danmark - Fælledvej 12, 2200 København N NR 02 Whistleblowing Transparency International Danmark - Fælledvej 12, 2200 København N Transparency International (TI) er den globale civilsamfundsorganisation, der står i spidsen for kampen mod korruption.

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Anti-korruptionspolitik Dansk Handicap Forbund - Ulandssekretariatet Maj 2013

Anti-korruptionspolitik Dansk Handicap Forbund - Ulandssekretariatet Maj 2013 Anti-korruptionspolitik Dansk Handicap Forbund - Ulandssekretariatet Maj 2013 Indledning og formål Dansk Handicap Forbund (DHF) arbejder i Asien, Afrika og Latinamerika i lande, som alle har store problemer

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Transparency International. Beretning 2009/2010. A. Aktiviteter: 25. marts 2010.

Transparency International. Beretning 2009/2010. A. Aktiviteter: 25. marts 2010. 25. marts 2010. Transparency International. Beretning 2009/2010. A. Aktiviteter: 1. Indledning. 2009 har det været et spændende år. Den internationale bevågenhed om korruption og misbrug af betroet magt

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk RAPPORT 25. MARTS 2015 Antikorruptionsberetning 2014 rødekors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Aktuelle Korruptionssager... 4 2.1 Zimbabwe (C1029)... 4 2.2 Uganda (C1290)... 4 2.3 Guinea (C1298)... 4 2.4

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Transparency International. Beretning 2010/2011.

Transparency International. Beretning 2010/2011. 24. marts 2011. Transparency International. Beretning 2010/2011. A. Aktiviteter. 1. Indledning. Først og fremmest vil jeg indlede med at fremhæve, at året har stået i NIS-studiets og akkrediteringens tegn.

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI SYSTE M ATISK ME NNE SKE R ETTIGHEDSOVERVÅGNI N G MED GE NNE M SLAGSKR A FT INTRO SYSTEMATISK MENNESKERETTIGHEDSOVERVÅGNING MED GENNEMSLAGSKRAFT MISSION ˮInstitut for

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER Det er vigtigt at få rettet fejl og mangler uden at det har konsekvenser for nogen. Med den hastighed alting ændres og omstruktureres og effektiviseres, kan det ikke undga s, der bega s fejl, så det vigtigste

Læs mere

Lifs etiske regler for dialog og forhandling med beslutningstagere (Lifs Lobbykodeks)

Lifs etiske regler for dialog og forhandling med beslutningstagere (Lifs Lobbykodeks) Vedtaget af Lifs medlemmer den 10. december 2009 Lifs etiske regler for dialog og forhandling med beslutningstagere (Lifs Lobbykodeks) Formål 1 Lægemiddelvirksomheder er i løbende dialog og forhandling

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Kommissionens grønbog om

Kommissionens grønbog om Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 225 Offentligt Kommissionens grønbog om online spil i det indre marked Skatteudvalget 25. maj 2011 Lidt historik før internettets udbredelse Nationalt begrænset

Læs mere

CICED Community for International Cooperation in Education and Development

CICED Community for International Cooperation in Education and Development CICED Community for International Cooperation in Education and Development Titangade 11 w 2200 København N w info@ciced.dk w www.ciced.dk w +45] 4189 7131 Arbejdsprogram 2014-2015 Indledning CICED går

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere