Først en lidt kontrafaktisk indledning, som imidlertid også er udtryk for en del af TI Danmarks mission.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Først en lidt kontrafaktisk indledning, som imidlertid også er udtryk for en del af TI Danmarks mission."

Transkript

1 22. marts Transparency International. Beretning 2011/2012. A. Indledning. Først en lidt kontrafaktisk indledning, som imidlertid også er udtryk for en del af TI Danmarks mission. Vi passerede den årlige, internationale antikorruptionsdag den 9. december sidste år. Hvorfor gjorde man/vi ikke mere stads af denne begivenhed her i Danmark? Forklaringen findes måske i den NIS-rapport(National Integrity System), som i januar blev offentliggjort af Transparency International Danmark, og som for første gang forsøger at give en samlet fremstilling af styrker og svagheder i det danske integritetssystem på antikorruptionsområdet. Et ganske ambitiøst forehavende, som kun er kommet i stand som et fælleseuropæisk projekt med over 20 deltagende EU-lande og med økonomisk støtte fra EU-kommission. Rapporten er baseret på en fælles og ret stram systematik, som muliggør også en komparativ vinkel på europæisk plan. Ikke at man uden videre kan sammenligne - herunder rangordne - de forskellige nationale bidrag, men man kan i kraft af den fælles spørgeramme få nyttige, parallelle indtryk af sammenlignelige institutioner, processer og regelsæt. Dette kan anvendes til ikke bare at udpege svagheder i vort eget integritetssystem men også - og ikke mindst - til at lære af de lande, der måske på nogle punkter er kommet videre, end vi er i Danmark. Det skal med det samme understreges, at der intet sprængstof som sådan er i rapporten og dog alligevel! Det samlede billede er tegnet op på en måde, som ikke lader sig misforstå. Danmark er ganske vist anerkendt som et foregangsland i bekæmpelsen af korruption, ikke blot i vor egen opfattelse men også i udlandets. I en verden, hvor korruption og bestikkelse bliver stadig mere iøjnefaldende, er det af stor betydning, at der trods alt kan peges på samfund, der i betydelig udstrækning har kunnet holde sig fri for korruptionens samfundsødelæggende onde. 1

2 Vi kender i Danmark også kun til et begrænset antal tilfælde af korruption i ordets klassiske forstand, og store korruptionsskandalen har ikke - som i flere tilfælde i andre lande - giver anledning til omfattende offentlig debat og bevågenhed. Ej heller til markante lovgivningsmæssige initiativer på området for korruptions-bekæmpelse. Men! Vi har også haft vore sager. Også vi må se i øjnene, at den store danske offentlige sektor med dens både hierarkiske organisering og stigende markedsgørelse samt den private sektors øgede integration i verdenshandelen - ofte på helt andre vilkår end de hjemlige - rejser nye udfordringer. Udfordringer, som internationale organisationer som OECD og Europarådet gentagne gange har gjort os opmærksomme på i en kritisk sammenhæng, og som vi ikke uden videre kan forudsætte håndteret med eksisterende regler og institutioner. Også vi er sårbare over for det faktum, at menneskeligt umådehold og grådighed til enhver tid vil være et problem, som omgivelserne må beskytte sig imod. Også vi må erkende, at det til enhver tid må vurderes, om gældende regler er gode nok. Og selv om dette skulle være tilfældet, om de da håndhæves tilstrækkeligt omhyggeligt i praksis. Også vi må vurdere, om vor udprægede tendens til at basere os på uformelle normer og kendte sædvaner altid kan begrundes i den forudsætning om homogenitet, sammenhængskraft og gensidig tillid, som den hviler på. Dette har historisk set ikke altid været tilfældet i Danmark, og vi har ingen garanti for, at det forbliver sådant uden en aktiv indsats fra de kræfter, der udgør styrken i vort integritetssystem. Måske skal vi drage den konsekvens af den tilsyneladende sorgløse måde, hvorpå vi betragter kampen mod korruption her i landet, at denne kamp ikke blot skal omfatte korruption i ordets klassiske forstand, men gå videre til også at omfatte transparens og integritet i mere bred forstand på alle niveauer i samfundet. Når vi til stadighed ligger så højt placeret på det internationale korruptionsindeks CPI, er det vigtigt at understrege, at dette kun vedrører omverdenens opfattelse af os, ikke nødvendigvis virkeligheden. Og er der i alle tilfælde overensstemmelse mellem lovgivningens regler og den daglige praksis? NIS-rapporten om dette danske integritetssystem på korruptionsområdet blev lanceret ved et offentligt arrangement den 12. januar 2012, hvor vi med et panel af centralt placerede politikere gik nærmere ind på de udfordringer, der specielt retter sig mod det politiske 2

3 niveau. Emnet var ved denne lejlighed snævret ind til problemer i forbindelse med gældende regler og praksis i forbindelse med partistøtte, men tilgrænsende områder i form af lobbyisme og registrering af folketingsmedlemmers hverv blev også inddraget. Spørgsmålet er, om der vil blive fulgt op på de løfter, som et flertal af de politiske partier gav før sidste folketingsvalg om at stramme op på reglerne om partistøtte, så det slås fast med syvtommersøm, at det demokratiske hensyn til vælgernes oplysning vejer tungere end hensynet til donorers anonymitet. Hvad skal den i øvrigt bruges til, hvis ikke det skulle være for i det skjulte at kunne udøve pression? Eller hvis dette ikke er tilfældet, hvad er der så galt i at punktere en sådan myte? Lad os håbe på et gennembrud på området nu! Set i en større sammenhæng er de politiske partier naturligvis kun et delemne, og man skal passe på ikke at bære ved til bålet i form af en generel og negativ politikerholdning, som meget let kan blive et knæfald for en voxpop-holdning karakteriseret ved en overdreven vægt på personsager af enhver karakter, som kun kan tjene til at skade vort demokratiske system. Forholdende i den private sektor, i det finansielle system og på det kommunale niveau fortjener mindst samme grundige behandling. Vi stiller os gerne til rådighed for et yderligere arbejde også på disse områder. Alligevel er der dog for politikere tale om positioner, hvortil der med rette kan stilles særlige krav om en høj integritetsstandard. Borgere overlader trods alt politikerne magten over egne livsvilkår, og TI Danmarks rolle er og bliver at være borgernes vagthund, som både på nationalt og internationalt plan støtter op om en stadig udvikling af samarbejdet og regler i kampen mod korruption. Også der, hvor andre kan lære noget af os. Danmark har konsekvent klaret sig godt i alle større indikatorer for god regeringsførelse. Nogle forskere mener, at det relativt lave niveau for korruption i Danmark delvist kan forklares ved historiske faktorer, og de betragter enevælden i 1800-tallet som oprindelsen til den danske tradition for lav korruption, hvor den begyndte systematisk at slå ned på offentligt ansatte, der stjal fra statskassen, og hvor den indførte nye regler for lønninger og pensioner til tjenestemænd. I nyere tid har Danmark også udvist et højt engagement mod korruption og deltaget aktivt i den internationale kamp mod korruption. Danmark har undertegnet og ratificeret adskillige anti-korruption konventioner, og DANIDA er internationalt kendt for at gennemføre en nul-tolerancepolitik over for korruption i bistandsprogrammer og for at have iværksat flere initiativer med henblik på at engagere både embedsmænd, civilsamfund og den private sektor i kampen mod korruption. Især kan nævnes deres støtte 3

4 til uddannelse af frivillige samfundsobservatører til at foretage on location kontrol af anvendelsen af bistandspenge og offentlige investeringer. NIS-rapporten viser, at de danske retshåndhævelsesinstitutioner generelt opfattes som effektive og uafhængige institutioner, der i høj grad har offentlighedens tillid. Det gælder Rigsrevisionen, Folketingets Ombudsmand, politi og domstolsvæsenet. Offentlige institutioner - og i nogen udstrækning private virksomheder - opererer i almindelighed rimeligt gennemsigtigt, og giver bl.a. adgang til intern information gennem opdaterede hjemmesider. Adfærdskodekser for offentligt ansatte har en positiv indvirkning på kontrol med korruption og på god regeringsførelse, og der er etableret en åbenhedsordning for ministre. E-forvaltning bidrager til den danske indsats for at skabe en åben, sikker og gennemsigtig regeringsførelse. Der er også en række aktiviteter rettet mod den private sektor, som kan bidrage til at fremme kampen mod korruption f.eks. sådanne, der er baserede på FN s Global Compact program og OECD-retningslinjerne for multinationale virksomheder. Dansk Industri (DI) og daværende Økonomi- og Erhvervsministerium har udviklet et CSR Kompas, inden for hvilket brancheforeninger og enkelte virksomheder kan udvikle deres egen adfærdskodeks og vurdere virksomhedens specifikke risici. Unik for det danske system er ligeledes, at virksomheder er pålagt at offentliggøre deres årsregnskaber Der er dog undtagelser herfra (enkeltmandsvirksomheder, kommanditselskaber, interessentskaber og filialer af udenlandske virksomheder), ligesom der med rette er peget på en bekymrende udvikling i retning af utilstrækkelige regnskabs- og revisionskrav. Så meget derfor - om vore egne fortræffeligheder. Uanset ovenstående har vi efter NISanalysen og i samråd med NIS-rådgivningsgruppen trukket 6 områder frem, hvor vi mener, at der er plads for betydelige forbedringer og hvor der nu må handles. Vi har peget på: 1. Registrering af folketingsmedlemmers hverv og økonomiske interesser 2. Øget gennemsigtighed omkring privat partistøtte 3. Beskyttelse og rådgivning af whistleblowers 4. Opstramning af både lovgivning og praksis vedrørende aktindsigt 5. Afklaring og åbenhed om modtagelse af gaver for højerestående embedsmænd. 4

5 6. Øget inddragelse af civilsamfundsorganisationer i relevante sammenhænge. Mere om dette senere. B. Bestyrelsens eksterne aktiviteter. Bestyrelsen har deltaget aktivt i pressedebatten og har løbende kommenteret relevante sager og offentlige diskussioner. Bestyrelsen har herudover deltaget i en række internationale og nationale fora. Af eksempler kan nævnes: Deltagelse i ECA regionalt møde i Rumænien i juni måned. Deltagelse i AMM Berlin i oktober måned. Deltagelse i møde i Berlin december. Deltagelse i løbende møder vedrørende drøftelse af WOCO-initiativ om en mulig TIkonference i Danmark i Deltagelse i møde i Udenrigsministeriet med repræsentanter fra Sankt Petersborgs bystyre, november måned. Deltagelse i møde vedrørende et evt. fælles projekt i Marokko med Udenrigsministeriet (ambassaden). Deltagelse i konference i Economic Forum i Polen i september. Deltagelse i møde under besøg fra TI-S s administrerende direktør Cobus de Schwand her i januar. Deltagelse i etablering af et selvstændigt Transparency International chapter i Grønland, som nu har fået godkendt status som TI Chapter in Formation, og som har fået udarbejdet en første præliminær NIS-rapport, også af NCG.. Deltagelse i forberedelser omkring den nye engelske antikorruptionslovgivning. Deltagelse i konference om IT-sikkerhed. 5

6 Deltagelse i konference om, hvordan man undgår og forebygger korruption for viceværter i et stort dansk ejendomsadministrationsselskab. C. Seminarer og konferencer. TI Danmark var medarrangør af og deltog i Kick Backs en festival om korruption - i samarbejde med Copenhagen Dance Arts I forbindelse med det da aktuelle folketingsvalget i september 2011 afholdt TI Danmark herunder en debat om partistøtte. Panelet bestod ved den lejlighed af folketingskandidater fra 3 forskellige politiske partier og en professor fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Under festivalen arrangerede TI Danmark en debat om korruption i Danmark, hvor både historiske og aktuelle perspektiver blev diskuteres. Under festivalen arrangerede TI Danmark ligeledes en debat om de danske medier og korruption med henblik på en diskussion af de danske mediers effekt i den sammenhæng. Panelet bestod af en tidligere redaktør fra en af de største danske aviser og en repræsenterer fra DanWatch. TI Danmark afholdt endvidere et debatarrangement om aktiviteterne i danske virksomheder i udlandet og om, hvordan korruption i den forbindelse kan forebygges. Panelet bestod af repræsenterer for forskellige private virksomheder, der arbejder i udlandet, eller som i øvrigt arbejder som konsulenter i forebyggelse af korruption. TI Danmark arrangerede endelig en debat om fattigdom og korruption sammen med MS Action Aid. Heri deltog en seniorforsker fra DIIS og de CSR-ansvarlige fra IFU. D. TI Rapporter. TI s Progress Report om OECD s antikorruptionskonvention. TI Danmark har opnået medlemskab af en hurtigt arbejdende international arbejdsgruppe, som skal evaluere den hidtidige rapportform, som har mødt en del kritik. Det kan nævnes, at Danmark er placeret i den bedste gruppe med Active Enforcement. 6

7 Corruption Perception Index 2011 (CPI). Indekset viser, at regeringer fortsat i betydelig grad ikke er i stand til at beskytte borgerne mod korruption, misbrug af offentlige midler, bestikkelse og fordækt beslutningstagen. Transparency International har tidligere advaret om, at de omfattende folkelige protester flere steder i verden - ofte udløst af korruption og økonomisk ustabilitet er tydelige udtryk for borgeres manglende tillid til deres ledere og til, at offentlige institutioner er gennemsigtige og ansvarlige. I 2011 har vi set protester mod korruption skrevet på både rige og fattige demonstranters bannere. Uanset om det drejer sig om et Europa ramt af gældskrise eller om en arabisk verden, der indleder en ny politisk æra, bliver de politiske ledere nødt til at lytte til kravet om en bedre regeringsførelse. Indekset rangordner 183 lande fra 0 (meget korrupt) til 10 (ikke korrupt) på basis af det opfattede (perciperede) niveau for korruption i den offentlige sektor. Indekset anvender data fra 17 undersøgelser og vurderer faktorer som håndhævelse af antikorruptionslovgivning, adgang til information og tilstedeværelsen af interessekonflikter. To tredjedele af de rangordnede lande score mindre end 5. Danmark ligger fortsat helt i indekset top og forøger i år sin score fra 9,3 til 9,4. Dermed indtager Danmark 2. pladsen efter New Zealand, som vi sidste år delte førstepladsen med. Somalia og Nordkorea (inkluderet i indekset for første gang) ligger sidst i indekset. Lande med høj score demonstrerer samtidig, at over tid kan vedholdende bestræbelser på at bekæmpe korruption lykkes og blive til gavn for befolkningen De fleste lande omfattet af det såkaldte arabiske forår rangerer i den nederste halvdel af indekset med en score under 4. Førend det arabiske forår brød igennem, advarede en Transparency International rapport vedrørende netop denne region om, at nepotisme, bestikkelse og protektion er en så dybt forankret del af det daglige liv, at selv de eksisterende antikorruptionslove kun har begrænset betydning. Eurozone-lande, der lider under gældskrisen og hvor de offentlige myndigheders manglende indsats mod bestikkelse og skatteunddragelse er vigtige drivkræfter i denne krise - er placerede mellem de lavest scorende EU-lande. 7

8 Det skal nævnes, at i forbindelse med CPI-indekset 2011 blev en ændring af den nuværende metodik for opgørelsen af indekset diskuteret. Det blev dog besluttet to uger før lanceringen, at den gamle metode skulle bruges igen i år i stedet for den ellers planlagte nye metode, som i parentes bemærket ville have placeret Danmark på en ren 1. plads. Nyt Eurobarometer. Europa-Kommissionen har udgivet en EU-dækkende opinionsundersøgelse (Special Eurobarometer 374) om korruption. Resultaterne af denne undersøgelse fremhæver, at borgere i hele Europa opfatter korruption som et betydeligt problem. Rapporten omfatter holdninger og årsager og peger på de mest udsatte sektorer. Resultaterne viser, at: De fleste europæere (74%) mener, at korruption er et stort problem i deres respektive land. Der er dog væsentlige regionale forskelle: 98% af respondenterne i Grækenland mener, korruption et stort problem, i modsætning til 19% af respondenterne i Danmark. Næsten halvdelen af alle europæere (47%) mener, at niveauet af korruption i deres land er steget i de seneste tre år. Dette er især tilfældet for respondenterne i Slovenien (74%), Cypern (73%), Den Tjekkiske Republik (70%), Portugal (68%) og Rumænien (67%). Borgerne mener, at korruption er særligt udbredt på niveauet for de nationale (79%), lokale (76%) og regionale (75%) offentlige institutioner. Ifølge respondenterne strækker korruption og misbrug af magt sig over hele den offentlige sektor de nationale politiske ledere (57% af de adspurgte) og embedsmænds tildeling af offentlige opgaver i udbud (47%) er de, der med størst sandsynlighed bliver betragtet som værende involverede i sådanne aktiviteter. Desuden mener 67%, at korruption er en del af deres lands virksomhedskultur (88% af de adspurgte i Grækenland, Italien og Cypern). Det skal dog nævnes, at Danmark dog trods alt det bedst placerede land i EU-undersøgelsen. 8

9 Bribe Payers Index (BPI). ifølge en undersøgelse af erhvervsledere fra både udviklede lande og udviklingslande er det at bestikke offentlige embedsmænd - når der gøres forretninger i udlandet - et ofte forekommende fænomen. Transparency International rangerer i BPI-indekset 28 internationalt og regionalt førende eksporterende lande efter sandsynligheden for, at deres virksomheder betaler bestikkelse i udlandet. Virksomheder fra Kina og Rusland skønnes at være mest tilbøjelige til at bestikke i udlandet. Virksomheder fra Holland og Schweiz opfattes som værende mindst tilbøjelige til at bestikke. Virksomheder er næsten lige så tilbøjelige til at betale bestikkelse til andre virksomheder som til lokale embedsmænd viser rapporten, der hermed fokuserer på business-tobusiness bestikkelse for første gang. Dette antyder, at korruption ikke kun er et problem for den offentlige sektor, men også for erhvervslivet selv og tilmed indebærer store finansielle risici for de involverede selskaber. BPI 2011 også ser på sandsynligheden for, at virksomheder i 19 specifikke sektorer deltager i bestikkelse. Offentlige værker og bygge- og anlægsvirksomhed scorer dårligst i undersøgelsen. Dette er i begge tilfælde sektorer, hvor korruption kan have katastrofale følger for borgere. Olie og gas sektorerne er også i høj grad udsat for bestikkelse. Danmark er ikke omfattet af BPI 2011, men det kunne være ganske interessant at også danske virksomheder bliver inddraget fremover. E. Særligt om TI-Sekretariatet i Berlin. Genakkreditering af TI-Danmark er afsluttet i 2011 uden problemer. En fælles international TI 2015-strategi er udformet og tiltrådt. Den nyligt vedtagne engelske lovgivning på korruptionsområdet der vil have en betydelig effekt på danske firmaer, der opererer i England er udformet med støtte fra bl.a. Transparency International. Den nye engelske lovgivning skaber et stærkt incitament for virksomheder, der agerer i England, til generelt at implementere retningslinjer og tiltag, 9

10 som modvirker, at virksomhedens personale giver eller modtager bestikkelse også i form af facilitation payments. Det kunne være spændende også at følge op herpå i Danmark. F. Organisatoriske emner. Der har været afholdt 13 bestyrelsesmøder siden sidste generalforsamling, Sekretariatet er blevet forankret i form af NIS-projektansættelserne. Vi forsøger i højere grad at målrette vore informationsaktiviteter. Således har TI Danmark etableret en ny hjemmeside med et opdateret design og en væsentlig mere tilgængelig information end tidligere. TI Danmark har startet et Face book-site, hvor meddelelser om TI aktiviteter er offentligt tilgængelige. TI Danmark sender nyhedsbreve ud om de aktiviteter, TI Danmark er involveret i. Vi forsøger at udvide vor kreds af støttemedlemmer. Mulige nye TI-DK støttemedlemmer er aktuelt 2 større danske virksomheder. Vi har i gennemførelsen af foranstående fået bistand fra frivillige, som har ydet en stor og uegennyttig indsats. Ligeledes vil jeg også gerne benytte lejligheden til at takke udredningsteamet hos NCG og projektsekretariatet for et stort og kvalificeret arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af NIS-rapporten, som går langt ud over, hvad de begrænsede økonomiske midler kan begrunde. Og naturligvis en tilsvarende tak til mine bestyrelseskolleger, som har ydet en stor og uegennyttig indsats i løbet af det forgangne år. G. Strategi TI Danmark er langt med et strategiarbejde, som forhåbentlig er afsluttet i nær fremtid. Strategiplanen er en uddybning af tidligere års enkeltstående strategiplaner, som hermed samles og indtænkes i et 5-års perspektiv. 10

11 Både den samlede bestyrelse og sekretariatet har medvirket i processen frem mod en vision for, hvor TI Danmark vil være om 5 år. Strategien er blevet diskuteret på flere strategimøder og bestyrelsesmøder. Dertil har frivillige og sekretariatet forestået en række kortlægninger af fokusområder. Følgende beskriver i hovedtræk det nuværende stade for strategiarbejdet, som skal det understreges - endnu ikke er afsluttet. 1. Vision. TI Danmarks vision er, at arbejder for at styrke et ikke-korrupt Danmark kendetegnet ved en høj grad af integritet og gennemsigtighed. TI Danmarks vision er at blive landets førende videns- og netværkscenter indenfor korruptionsbekæmpelse. Organisationen vil arbejde for at skabe alliancer med ligesindede organisationer og førende eksperter indenfor korruption både i teori og i praksis. TI Danmark vil derfor opbygge landets største anti-korruptionsnetværk, der hele tiden sørger for at samle den sidste nye viden om korruption og gøre den tilgængelig for interessenter og befolkningen. TI Danmark vil stræbe efter altid i eller uden for sit netværk at kunne henvise til den førende ekspert indenfor et givent område, der relaterer sig til korruption. Formålet med at være et videnscenter på antikorruptionsområdet er at skabe bevidsthed om utilstrækkeligheder i det danske anti-korruptionsværn og advokere for tiltag, der dæmmer op for sådanne mangler. TI Danmark vil have fokus på områder, hvor manglende adgang til offentlig information er en selvstændig barriere, såvel indenfor den offentlige som den private sektor. Overordnet arbejder TI Danmark for: At opbygge viden om antikorruptionsområdet gennem partnerskab med ligesindede organisationer og miljøer. At bidrage til at sætte fokus på og styrke nationale tiltag mod korruption, samt følge op på implementering. At systematisere viden og informere om tiltag mod korruption. At deltage i den offentlige debat vedrørende korruption. At deltage i TI s internationale programarbejde. 11

12 2. Programmålsætninger. Programmålsætningerne tager udgangspunkt i resultaterne af NIS-analysen, de førnævnte 6 indsatsområder Registrering af folketingsmedlemmers hverv og økonomiske interesser Baggrunden herfor er, at der i øjeblikket ikke er særlige regler, der gør det muligt at kontrollere, om folketingsmedlemmerne opfører sig etisk og ansvarligt. Der findes ikke et adfærdskodeks eller særlige habilitetsregler for medlemmer af Folketinget ej heller regler for f.eks. modtagelse af gaver eller regler om erhvervsmæssig beskæftigelse efter nedlæggelse af mandat. Der er ikke et lobbyregister, og folketingsmedlemmerne skal ikke oplyse, hvilke personer eller organisationer, der henvender sig til dem. Der er heller ikke nogen instans, der beskæftiger sig med integritet og etik i Folketinget. Fraværet af sådanne ordninger gør det særlig vigtigt, at offentligheden har adgang til oplysninger om folketingsmedlemmernes hverv og økonomiske interesser, således at vælgerne selv kan afgøre, om de mener, at folketingsmedlemmer agerer for egen vindings skyld Øget gennemsigtighed omkring privat partistøtte TI Danmark anbefaler, at der udarbejdes præcise regler omkring partistøtte, som sikrer gennemsigtighed i forhold til finansiering af politiske partier. Der er ikke noget, der tyder på, at partierne ikke overholder de regler, som findes om offentlighed omkring finansiel information. Konklusionen er snarere, at den eksisterende lovgivning er utilstrækkelig og ikke sikrer den ønskelige grad af gennemsigtighed. Det anbefales, at nye regler på området udarbejdes i overensstemmelse med de guidelines, som er givet af GRECO i deres seneste evalueringsrapport om partifinansiering i Danmark. Ifølge GRECO bør en ny lov om partifinansiering indeholde følgende elementer: Angivelse af præcise beløb i partiernes regnskaber for alle private bidrag over kr. Præcise retningslinjer vedrørende opgørelse af værdi for donationer i form af naturalier og tjenesteydelser, som skal fremgå af partiernes regnskaber. Regler, der kan sikre en forøgelse af gennemsigtigheden omkring donationer i forbindelse med valgkampe. Regler, der kan sikre en forøgelse af gennemsigtigheden omkring donationer til enkeltkandidater. Fleksible og effektive sanktionsmuligheder. 12

13 2.3. Beskyttelse og rådgivning af whistleblowers Flere undersøgelser viser, at mange offentligt ansatte ikke benytter sig af deres eksisterende ytringsfrihed og meddeleret af frygt for negative følgevirkninger. Dette forhold må give anledning til stærk betænkelighed. TI Danmark anbefaler derfor, at der oprettes en rådgivningsinstitution, for både offentligt og privatansatte, hvor man kan henvende sig for at få råd og vejledning som whistleblower. Det er afgørende, at et sådant organ dækker såvel den private som den offentlige sektor, og at det bliver muligt for potentielle whistleblowere straffrit at kunne bryde gældende tavsheds- og loyalitetsforpligtelser, som led i den nødvendige dokumentation af deres handlemåde. Som en umiddelbar forbedring af tilstanden bør der tages initiativ til, at den økonomiske sikring ved uberettigede indgreb i ansættelsen øges betydeligt, herunder at der kan anvendes omvendt bevisbyrde i denne type sager, og at information om ytringsfrihed samt meddeleret styrkes og indgår i uddannelsen af offentlige ledere. Vi har med tilfredshed noteret os de seneste udviklinger vedr. frivillige ordninger i den private sektor, de første kommunale whistleblowerordninger og et fælles EU-initiativ for finanssektoren. Der sker virkelig meget på dette område for tiden, og vi har vor andel heri Opstramning af både lovgivning og praksis vedrørende aktindsigt Der er et betydeligt behov for modernisering af offentlighedsloven og dertil relateret lovgivning. Der er fremsat et forslag til en ny lov om offentlighed i forvaltningen, som for tiden er under behandling i Folketinget. Lovforslaget rummer en række forbedringer, men også nogle tilbageskridt i forhold til den gældende lov. Således skal rækkevidden af undtagelser for ministerbetjening reduceres i betydeligt omfang. Det må herunder sikres, at endelige faglige vurderinger, der indgår som en del af ministerbetjeningen, ikke undtages. Endvidere bør undtagelsen fra aktindsigt af dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller tilsvarende politisk proces, helt udgå. Det må understreges, at reglerne om journaliseringspligt og aktindsigt bør gælde for alle, herunder også spindoktorer og andre særlige rådgivere. Yderligere bør postlister gøres obligatoriske, uden brug af lovforslagets forsøgsperiode. Erfaringer har ligeledes vist, at reglerne om aktindsigt i forbindelse med offentlige indkøb og salg administreres for stramt, hvilket bør føre til en præcisering af rækkevidden af disse regler. Endelig bør der iværksættes initiativer til at højne forvaltningskulturen omkring behandling af sager om aktindsigt. I denne sammenhæng bør der ses kritisk på, at behandlingstiden for klagesager er alt for lang. 13

14 2.5. Afklaring og åbenhed om modtagelse af gaver Der er behov for mere institutionsspecifikke retningslinjer og vejledninger på området. Derudover vil oprettelse og føring af offentliggjorte gavelister for topembedsmænd (f.eks. kontorchefer og opefter) give bedre gennemsigtighed. De offentlige gavelister for ministre føres og offentliggøres hver måned og omfatter: repræsentationsudgifter, udgifter til tjenesterejser, modtagne gaver, officielle repræsentative opgaver samt aktiviteter for den kommende måned. En lignende ordning anbefales indført for offentlige embedsmænd på chefniveau Øget inddragelse af civilsamfundsorganisationer i relevante sammenhænge Der findes i Danmark en langvarig praksis for at inddrage civilsamfundets organisationer i forbindelse med udarbejdelse af politiske initiativer. TI Danmark anbefaler, at man fortsætter denne tradition ved at fastlægge en minimumsperiode på mindst fire uger for modtagelse af høringssvar fra interesseorganisationer. Derudover anbefales det specifikt, at Folketinget inddrager civilsamfundsorganisationernes i det videre arbejde med de initiativer og problemstillinger, som er blevet behandlet i denne rapport og generelt i de bestræbelser, der mere bredt og internationalt udfoldes i forbindelse med antikorruptionsarbejde, hvor danske beslutningstagere og virksomhedsledere deltager. Som et yderligere 7. målsætninger arbejder vi netop i disse dage på et initiativ rettet mod at øge opmærksomheden om korruption blandt private virksomheder, herunder forøge danske virksomheders indsigt i og forståelse for de korruptionsrisici, de skal være opmærksomme på i Danmark, men i særdeleshed også på de internationale markeder. Initiativer søges foldet ud i et samarbejde både med CBS og PwC, og vil muligvis komme til at omfatte både en konference og en særlig årlig tildeling af en dansk integritetspris.. 3. Organisatoriske målsætninger Det er afgørende for realiseringen af TI Danmarks langsigtede strategi, at der etableres et fast sekretariat af en vis størrelse (minimum 2 ansatte). Organisationen har brug for et sekretariat af en sådan størrelse, for at der kan være overskud til at beskæftige sig med arbejdsopgaver af mere faglig karakter frem for rent administrative opgaver. Og for at kunne opbygge, fastholde og udnytte et slagkraftigt netværk af frivillige eksperter Der vil tilsvarende være et løbende behov for rekruttering af frivillig arbejdskraft til mere konkrete opgaver. Derfor er det afgørende, at TI Danmark definerer strategier for, 14

15 hvorledes man kan engagere og fastholde frivillige. Med et fast sekretariat vil der være mulighed for at få udviklet sådanne strategier og fremgangsmåder. For at sikre en bredere opbakning vil TI DK øge tilslutningen til organisationen med 20 %, gældende både almindelige medlemmer samt støttemedlemmer. TI DK skal ligeledes prioritere udarbejdelsen af en kommunikationsstrategi, som afdækker vores målgruppe, samt en fundraising strategi, som kan danne grundlag for den fremtidige finansiering af et fast sekretariat. 4. Finansiering af planen. Planen vil blive søgt finansierer ved såvel øgede kontingentindtægter fra ordinære medlemmer og støttemedlemmer som ved ansøgning om støtte fra virksomheder, fonde og myndigheder til konkrete projekter eller formål. 5. Risici. Der er en risiko for, at TI Danmarks arbejde bliver hæmmet af den udbredte antagelse om, at korruption ikke er et væsentligt problem i Danmark. Danmark fremstår i internationale målinger og indekser som et af de mindst korrupte lande i verden og vi har i de seneste Corruption Perception Index (CPI) været placeret helt i toppen. Dette er selvfølgelig positivt i sig selv, men. sådanne indekser kan være misvisende i den forstand, at der i tilfældet med CPI en er tale om en måling af opfattelser af korruption. Her er det afgørende, hvordan korruption defineres af de tilspurgte. Hvis korruption defineres som bestikkelse, hvad der synes at være en udbredt tendens til, er der ikke meget korruption i Danmark. Den seneste opinionsundersøgelse, foretaget af Transparency International peger på, at bestikkelse for at få adgang til en offentlig service (borgerservice, uddannelse, lægehjælp, domstole og politi) er stort set ikke er eksisterende i Danmark. 99 % af de adspurgte oplyser, at de ikke har betalt bestikkelse indenfor det sidste år.i Billedet af Danmark som en korruptionsfri zone er imidlertid ikke så entydigt, når det drejer sig om økonomisk kriminalitet og favorisering i tilknytning til modtagelse af gaver på offentlige og private arbejdspladser. Ifølge en opinionsundersøgelse fra 2009 har 13% af danskerne oplevet en kollega tage imod en gave fra en borger eller en kunde, der har haft 15

16 forventning om en modydelse. 9 % af de adspurgte har set en kollega tage imod en pengegave. Hver femte ansatte i hver af de danske regioner har set en kollega misbruge sin stilling til at komme foran i køen til behandling i sundhedsvæsenet, og 30 % af befolkningen har oplevet en eller anden form for uberettiget (udelukkende på grund af tilhørsforhold) favorisering af familie eller venner til stillinger eller opgaver. Sådanne undersøgelser er med til at indikere, at der kunne være tale om korrupt adfærd i både den offentlige og den private sektor. Det er derfor afgørende for TI Danmark at få slået fast, at korruption indeholder mere end bestikkelse og at Danmark ikke skal tage det for givet, at vi er placeret så positivt i de internationale indekser. Samtidig er det vigtigt at understrege behovet for mere forskning på området. NIS-studiet er et skridt i den retning. 6. Implementering. TI DK vil implementere 5-årsstrategien ved fokusering på et bestyrelsesfæstnet ansvar for gennemførelsen af de enkelte målsætninger og den overordnede vision i overensstemmelse med ovenstående, hvor en klar opgave- og ansvarsfordeling karakteriserer arbejdsformen. Samtidig vil der blive lagt vægt på at tilgodese alle involveredes kompetencer og præferencer og søge samarbejde med relevante partnere på udvalgte områder Offentligheden og TI DK s medlemmer vil blive søgt mobiliserede ved målrettede kampagner og et tæt samarbejde med de dele af pressen og medieverdenen, som på seriøs vis arbejder med eller kan bringes til at arbejde med antikorruptionsområdet. TI DK vil arbejde for at etablere sig som videnscenter gennem et større netværk af eksperter indenfor antikorruptionsområdet. Eksperter vil blive inddraget i udformningen af policy papirer på kerneområder for TI DK s arbejde. Derved søger TI DK at skabe gennemslagskraft og ejerskab for interessenter i organisationens arbejde. TI DK vil arbejde for et styrket nordisk samarbejde. Et sådan samarbejde vil danne grobund for en sammenligning af de nordiske antikorruptionssystemer og dermed sætte fokus på best practice og på områder, hvor Danmark kan forbedre regler og praksis omkring gennemsigtighed. 16

17 TI DK vil ligeledes løbende advokere for vore synspunkter over for offentlige og private beslutningstagere, herunder søge at blive inddraget i lovforberedende arbejde af relevans for vores vision. TI DK vil fastholde og rekruttere medlemmer og støttemedlemmer gennem nyhedsbreve og involvering. TI DK s primære metoder for at opnå strategien er ved: Anvendelse af bestyrelsens og samarbejdspartneres viden og ressourcer. Etablering af et netværk af eksperter indenfor antikorruptionsområdet Styrket nordisk samarbejde og vidensdeling Afholde og deltage i offentlige arrangementer Advokere for vores synspunkter gennem breve til beslutningstagere, i pressen, via sociale medier og vores hjemmeside Informere og løbende inddrage medlemmer og støttemedlemmer i foreningens arbejde. 7. Monitorering, evaluering og læring. Anbefalingerne fra NIS-studiet vil fungere som måleindikatorer for TI Danmarks arbejde og for hvordan TI Danmark har været i stand til at rykke ved dagsordenen. NIS-rapporten ekspliciterer status for TI Danmark i 2011, og ved at sammenligne hermed vil der vise sig et billede af fremgang, tilbagegang eller status quo. Til slut nogle få ord om en evalueringsrapport vedr. Transparency Internationalbevægelsen, den såkaldte NORAD-rapport. Rapporten er ganske positivt stemt over for TIbevægelsen, men peger dog på behovet for en mere stabil finansiering, samt at Transparency International skal være bedre til at sælge sig selv. Måske mest interessant er, at TI Danmark figurerer som arketypen på et velfungerende chapter med begrænsede økonomiske ressourcer til rådighed 17

Transparency International Danmark STRATEGI 2013-2017

Transparency International Danmark STRATEGI 2013-2017 Transparency International Danmark STRATEGI 2013-2017 Transparency International (TI) er den globale civilsamfundsorganisation, der står i spidsen for kampen mod korruption. Gennem mere end 90 afdelinger

Læs mere

INDHOLD. Politiske partier vurderes at være den mest korrupte institution. Eksisterende partistøtteregler medfører øget risici for korrupt adfærd

INDHOLD. Politiske partier vurderes at være den mest korrupte institution. Eksisterende partistøtteregler medfører øget risici for korrupt adfærd INDHOLD Politiske partier vurderes at være den mest korrupte institution 2 Eksisterende partistøtteregler medfører øget risici for korrupt adfærd 4 Øget gennemsigtighed og oplysning skal sikre de politiske

Læs mere

GLOBAL CORRUPTION BAROMETER 2016 HOVEDKONKLUSIONER FRA GRØNLAND

GLOBAL CORRUPTION BAROMETER 2016 HOVEDKONKLUSIONER FRA GRØNLAND GLOBAL CORRUPTION BAROMETER 2016 HOVEDKONKLUSIONER FRA GRØNLAND TRANSPARENCY INTERNATIONAL GREENLAND KORT OM TI OG TIG Transparency International er en global bevægelse med én vision: En verden hvor politik,

Læs mere

POLICY PAPER NR 03. Privat Partistøtte. Transparency International Danmark - Fælledvej 12, 2200 København N

POLICY PAPER NR 03. Privat Partistøtte. Transparency International Danmark - Fælledvej 12, 2200 København N NR 03 Privat Partistøtte Transparency International Danmark - Fælledvej 12, 2200 København N Transparency International (TI) er den globale civilsamfundsorganisation, der står i spidsen for kampen mod

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Februar Transparency International Danmark. Formandsberetning 2012/2013.

Februar Transparency International Danmark. Formandsberetning 2012/2013. Februar 2013. Transparency International Danmark. Formandsberetning 2012/2013. A. Indledning. 2012 har været året, hvor NIS- projektet har skullet afsluttes, og hvor kursen for TI DK herfra videre fremover

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-

Læs mere

TI-DK bestyrelsesmøde

TI-DK bestyrelsesmøde TI-DK bestyrelsesmøde Onsdag d. 30. oktober 2013 kl. 17.00 hos Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12, Baghuset. Referat: 1.Deltagere. Marina, Knut, Natascha, Birgitte, Sarah (fundraising konsulent), Lærke

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter: Interessentpolitik 1. Formål Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores succes. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Formålet med den nye strategi

Formålet med den nye strategi Formålet med den nye strategi 2 Strategien hviler på et analytisk fundament Analyserne er tilgængelige på medlemssiderne på atv.dk. MEDLEMSWORKSHOPS To workshops i hhv. Århus og København MEDLEMSUNDERSØGELSE

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening

Dansk Cøliaki Forening Dansk Cøliaki Forening Forretningsorden 1. Indledning I dette dokument fastlægger bestyrelsen mandat samt beføjelser for: - Bestyrelsen - Forretningsudvalget - Sekretariatslederen med sekretariat - Aktivgrupper

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14166/16 FISC 187 ECOFIN 1014 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. november 2016 til: delegationerne

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Adfærdsregler (Code of conduct)

Adfærdsregler (Code of conduct) Adfærdsregler (Code of conduct) Indledning Danske Bank-koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved at overholde lovene og andre regler i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, beskytter

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

NORDIC MARINE THINK-TANK

NORDIC MARINE THINK-TANK Vedtægter 1 1. Navn, sammensætning og hjemsted 1. Tænketankens navn er Nordic Marine Think-Tank. 2. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

1. Resumé af evalueringen

1. Resumé af evalueringen Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Politiske retningslinjer

Politiske retningslinjer Politiske retningslinjer Retningslinjer for DFUNKs Politiske arbejde Vedtaget af DFUNKs landsbestyrelse 2015 Det politiske arbejde fylder efterhånden mere i DFUNK, og DFUNK har i 2015 fire regionale, politiske

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens formandskab for INTOSAI s Professional Standards Committee (PSC) frem til INCOSAI 2016

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens formandskab for INTOSAI s Professional Standards Committee (PSC) frem til INCOSAI 2016 Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens formandskab for INTOSAI s Professional Standards Committee (PSC) frem til INCOSAI 2016 November 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV 1. Overordnede pointer Onsdag den 26. februar 2011 Professor, dr.jur. Niels Fenger Tak for invitationen til at komme her i dag og give en indledende

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

POLICY PAPER nr.1 Offentlighedsloven

POLICY PAPER nr.1 Offentlighedsloven nr.1 Offentlighedsloven Transparency International Danmark - Fælledvej 12, 2200 København N Transparency International (TI) er den globale civilsamfundsorganisation, der står i spidsen for kampen mod korruption.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

DACHSER Adfærdskodeks

DACHSER Adfærdskodeks DACHSER Adfærdskodeks 1. Indledning Grundlaget for alle aktiviteter hos Dachser er vores overholdelse af juridisk bindende forskrifter på nationalt og internationalt niveau samt alle forpligtelser, vi

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

Anti-korruptionspolitik for medarbejdere 1 i Naalakkersuisuts Centraladministration og underliggende enheder.

Anti-korruptionspolitik for medarbejdere 1 i Naalakkersuisuts Centraladministration og underliggende enheder. Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik Økonomi- og Personalestyrelsen Anti-korruptionspolitik for medarbejdere 1 i Naalakkersuisuts

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik Bilag 6 Ansvarlig investeringspolitik Indhold 1. Indledning... 3 2. Begreber... 3 3. Retningslinjer for ansvarlige investeringer... 4 4. Ledelse og rapportering... 6 2 1. Indledning Stiftsmidlerne er den

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks multilaterale bistand

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

NATIONALT INTEGRITETSSYSTEMSTUDIE DANMARK 2011

NATIONALT INTEGRITETSSYSTEMSTUDIE DANMARK 2011 NATIONALT INTEGRITETSSYSTEMSTUDIE DANMARK 2011 TRANSPARENCY INTERNATIONAL DANMARK Forord Dette studie forsøger for første gang at give en samlet fremstilling af styrker og svagheder i det danske integritetssystem

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...

Læs mere

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere