Janne Bjerre Christensen i RÆSON Tilbage til fortiden? Konsekvenserne af Irans parlamentsvalg
|
|
- Edith Bertha Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Janne Bjerre Christensen i RÆSON Tilbage til fortiden? Konsekvenserne af Irans parlamentsvalg 25. juni Business as usual? De konservative kræfter kuppede sig til magten i Iran ved det sidste parlamentsvalg. Men trods de dystre udsigter om øget politisk kontrol vil det næppe bremse de iranske reformer eller skabe den legitimitetskrise, de fleste forudså. Faktisk er Iran i øjeblikket et af de mest stabile lande i regionen, og udviklingen mod at skabe et pluralistisk samfund med økonomisk vækst sker for fuld kraft. At vende tilbage til tiden før præsident Khatami kom til magten i 1997 er derfor utænkeligt. Af Janne Bjerre Christensen 1. Magtens demaskering 2. De stridende konservative fraktioner 3. Sikkerhed, stabilitet, kontrol 4. Krav om økonomiske reformer 5. Et opgør med ideologi 1. Magtens demaskering Den 26. maj blev et nyt parlament konstitueret i Iran, efter et valg i februar, hvor over 2000 reformvenlige kandidater på forhånd blev diskvalificeret af Vogternes Råd - det udpegede, ærkekonservative organ. Valget skabte international furore og blev betegnet som et ublodigt kup, der ville bringe Iran i en fæl legitimitetskrise, både nationalt og internationalt. Men muligvis markerer valget ikke det store brud. Den så omtalte legitimitetskrise har ikke rigtig indfundet sig, og om end reformbevægelsen som helhed er blevet stærkt svækket, skal vi snarere forvente kontinuitet i landets reformproces. Det skyldes dels, at parlamentets indflydelse er begrænset i den indviklede, iranske politiske struktur, dels at man blandt et utal af stærkt modsatrettede røster finder ret moderate holdninger hos de nye parlamentsmedlemmer. Men hvad var der egentlig sket, hvis de reformvenlige kandidater ikke var blevet diskvalificeret? Ville de konservative have vundet valget alligevel? Det store spørgsmål i februar var, om den reformivrige befolkning ville boykotte valget i protest, men med en stemmedeltagelse på 51 procent må man konstatere, at de konservative faktisk fik en vis opbakning. Det skyldes en massiv skuffelse over reformisternes manglende gennemslagskraft hos store dele af befolkningen. Reformisterne har ikke skabt reel politisk pluralisme, de har lavet deres egne monopoler, og både de reformvenlige MPer og præsident Khatami har truet med at træde tilbage adskillige gange, uden at gøre alvor af det. Da jeg i april besøgte Iran, hvor jeg bl.a. talte med en række analytikere, intellektuelle og NGOer, var de fleste meget kritiske overfor de konservatives udemokratiske fremgangsmåde. Men når 1
2 valget i februar ikke skabte en national opstand, er det fordi, reformisterne ikke længere udgør et klart alternativ. Selvom man ikke kan spore decideret accept af valgresultatet, så udtrykker mange folk, at magten nu er blevet demaskeret: at det er de reelle magthavere, som nu er kommet til, og at de - trods deres kup - vil kunne imødekomme kravet om økonomiske reformer. At få dagligdagen til at hænge sammen økonomisk er blevet det vigtigste. Ønsket om politiske reformer er nu først og fremmest et krav fra eliten, påpeger Jaleh Shaditalab, der er leder af Centre for Women s Studies på Teherans Universitet. 2. De stridende konservative fraktioner Det er dog ikke særlig klart, hvad vi skal forvente os af de nye parlamentsmedlemmer. Der er mange nye ansigter, som ingen ved, hvem er. Og det står hen i det uvisse, hvordan de forskellige konservative fraktioner skal finde fælles fodslag. For en ting er sikkert: Deres samlede valgsejr dækker over massive, indbyrdes modsætninger, understreger Siamak Namazi, der er direktør for konsulentfirmaet Atieh Bahar Consultants i Teheran: Uanset om det er social politik, udenrigspolitik eller indenrigspolitik, er der stor, stor forskel på deres holdninger. Så længe de er i opposition og ønsker at blive fri for reformisterne, klumper de sig sammen, men når de kommer til magten, træder deres forskelle tydeligt frem. Eller som Amir Ali Nourbakhsh, der er redaktør for Iran Focus, udtrykker det med himmelvendte øjne: Nej, de konservative har ikke en plan! Groft sagt kan man dele de konservative i tre grupper: Tættest på midten finder vi de moderate konservative, eller pragmatikerne som de også kaldes. En gruppe, der knyttes til den tidligere præsident og stenrige forretningsmand Rafsanjani, og hvor en ny teknokratisk gruppe, Abadgaran, har konstitueret sig. De ønsker økonomiske reformer i form af privatisering og udenlandske investeringer, de arbejder for en progressiv udenrigspolitik, og ret beset førte de valgkamp med en række reformivrige slogans ( kvinderettigheder, personlig frihed ), der ikke var til at skelne fra reformbevægelsens. Forskellen er, understreger de moderate, at de - i modsætning til reformisterne - kan levere varen, fordi de har den fornødne indflydelse. Den anden gruppe kan kaldes de kulturelt konservative. Den centrerer sig omkring den religiøse leder Ali Khamenei, og tæller gruppen The Third Way, der omtales som Irans neo-konservative. De er stadig tæt forbundet med bazarkøbmændene, ønsker en begrænset kontakt med udlandet og vil tillade nogle få sociale og kulturelle reformer - i et omfang som kan kontrolleres, og hvor Irans islamiske identitet fastholdes. Khamenei har dog i de senere år talt en del om islamisk demokrati og har gjort det iranske år 1383 (der begyndte d. 21. marts 2004) til Year of Accountability. Det kunne for så vidt have været et produkt af en reformvenlig præsident eller leder, påpeger Bijan Khajehpour, der er forretningsmand, seniorkonsulent for Atieh Bahar Consultants og medredaktør af det velestimerede tidsskrift Goftogu. De mainstream-konservative er også blevet påvirket af de reformvenliges temaer, pointerer han. Den tredje gruppe er de ærkekonservative hardlinere, personificeret af Vogternes Råd, der ledes af Ahmad Jannati. De prædiker stærk kontrol på alle felter, ønsker at isolere Iran fra resten af verden, ville forhindre at Iran underskrev ikke-spredningsaftalen i forhold til atomvåben, og ønsker bestemt ikke nogen form for demokrati. Et af de væsentligste spørgsmål i magtkampen er, hvorvidt den 2
3 religiøse leder Khamenei har vilje og magt til at kontrollere hardlinerne, hvilket selv Ayatollah Khomeini havde sine problemer med. De fleste analytikere tipper dog, at midtergruppen omkring Khamenei vil få størst indflydelse i en form for samarbejde med de moderate. Det vil styrke den religiøse leders magt, men også gøre regimet mere stabilt, fordi der vil blive færre slagsmål mellem Vogternes Råd og parlamentet. At den mere moderate fløj vandt første runde understøttes af, at den nyvalgte formand for parlamentet, Gholamali Haddad-Adel, tilhører den moderate Abadgaran-gruppe. Han har en Ph.d. i filosofi, er ikke religiøst lærd (i modsætning til de tidligere formænd) og har udtalt, at Iran ikke vil vende tilbage til fortiden. 3. Sikkerhed, stabilitet, kontrol Trods de konservatives uenighed har de dog også sammenfaldende interesser. Det, de kan blive enige om, er, at Iran fortsat skal være en islamisk republik under den religiøse leders myndighed (hvilket de mest progressive reformister fandt mod til at kritisere). Desuden er de enige om at skabe stabilitet og bevare kontrollen. Pluralisme kan være ganske udmærket, men stabilitet og kontrol er vigtigere. Jeg tror, der vil komme nogle reformer, understreger Bijan Khajehpour, men elementet af politisk kontrol vil altid have den højeste prioritet. Og lige i øjeblikket, på grund af den regionale situation og den amerikanske politik, kan de gøre det i stabilitetens navn. Ligegyldigt hvad der sker, vil der være to overordnede temaer, det ene er sikkerhed og stabilitet, det andet er - i sikkerhedens og stabilitetens navn - intern politisk kontrol. Den regionale situation indvirker dermed på den legitimitetskrise, de fleste så som valgets utvetydige konsekvens, men som ikke rigtig har indfundet sig. Set fra Teheran synker amerikanerne længere og længere ned i det irakiske kviksand, og det gør det iranske styre mindre modtagelig overfor kritik af deres demokratiske spilleregler. Desuden ses krigen trods amerikanernes retoriske afstand til Iran som del af Ondskabens Akse - som en mulighed for at blive anerkendt som et regionalt magtcentrum. Som Khajehpour siger: Verden er drevet af sikkerhedspolitiske spørgsmål. Den første prioritet for alle er at bekæmpe terrorister, og i den sammenhæng føler Iran, at det har en meget konsolideret position. Ingen af terroristerne har været fra Iran, der kommer ikke en terroristtrussel herfra, og Iran er faktisk det mest stabile land i den her problemfyldte region. Så hvad vil man gøre? Vil man lægge pres på Iran, vil man destabilisere landet, så hele regionen bliver endnu mere ustabil? Hvad skal EU og USA sige? Skal de sige, at fordi I ikke er demokratiske, vil vi indføre sanktioner mod jer? Iranerne vil grine af dem, og USA vil bare få endnu flere døde soldater i Irak, for lige nu hjælper vi dem faktisk med at kontrollere nogle af de her elementer. Krigen i Irak har også konsekvenser på den hjemlige iranske scene. De konservative kan bruge krisen som et argument for større politisk kontrol, og krigen påvirker også iranernes eget behov for stabilitet. Den amerikanske ide om, at en intervention i Irak ville skabe en demokratisk dominoeffekt i resten af Mellemøsten, er derfor ikke gået i opfyldelse. Tværtimod, understreger Siamak Namazi: Billederne fra et ustabilt Irak har mindet os om vores egen ustabilitet i begyndelsen af revolutionen i selv for mig, der var syv år gammel dengang. Det gør dig klogere og mere 3
4 tålmodig. Det får dig til at indse, at en ekstern magt ikke kan løse dine problemer. Så længe der er kaos i Irak, så er ideen om, at amerikanerne vil komme og redde os - hvem der end var så idiotisk at tro det! - forsvundet. 4. Krav om økonomiske reformer Spørgsmålet er, om de konservative kan bevare den politiske kontrol og samtidig skabe økonomiske reformer. Med andre ord: kan Iran gennemføre en kinesisk reformmodel? Udover at påpege det komiske i, at Den Islamiske Republik Iran skal bruge kommunistiske Kina som sit forbillede, fastholder skeptikerne, at Iran er mere afhængig af udenlandske investeringer end Kina og derfor langt mere skrøbelig overfor den amerikanske og europæiske kritik bl.a. af menneskerettigheder og den demokratiske udvikling. Der er dog næppe tvivl om, at de moderate konservative har fundet en vis forståelse med USA, hvilket også blev tydeligt i februar. Alt imens Vogternes Råd flittigt diskvalificerede de kritiske røster, førte den amerikanske kongres intense forhandlinger med Irans FN-ambassadør Zarrif og var parat til at sende en delegation til Iran. Om den episode siger Siamak Namazi: Zarrif, som er tilknyttet den religiøse leders kontor, ville teste, om USA var parat til at handle med Iran. Midt i diskvalificeringen, midt i al snak om Ondskabens Akse og de udpegede få, ville Washington da være villig til at handle med hardlinerne? Og de sagde: Selvfølgelig kommer vi. Det, regimet hørte fra USA, var: Kør løs, diskvalificer vi vil stadig handle med jer, hvis I kan lokke os med de rette interesser. Hvorvidt det i det lange løb vil føre til en kinesisk reformmodel er som sagt usikkert, men valgløftet om økonomiske reformer vil blive fulgt op - også for at imødekomme den lurende nationale legitimitetskrise. Som en taxachauffør sagde til mig: De ved godt, at de skylder os. De bliver nødt til at give os noget igen økonomisk. Den største udfordring er at imødekomme de 70 procent af befolkningen, som er under 25 år, og som er hårdt ramt af arbejdsløshed. Den anden udfordring er at tackle den sociale forandring, som allerede er fundet sted ikke mindst i forhold til de unges nyvundne frihed. Men da de konservative har brug for at vinde præsidentvalget næste sommer, hvor Khatamis periode udløber, vil de næppe være specielt konfrontationssøgende lige nu. Selvom der især blandt journalister og NGO er er reel bekymring for den potentielle kontrol, styret kan genindføre, forventer man ikke dramatiske udsving. Som en NGO-repræsentant udtrykker det: Vi holder vejret det næste år. 5. Et opgør med ideologi Skrækvisionen om genkomsten af et Iran som det, vi så det under Ayatollah Khomeini, er derfor ikke realistisk. End ikke de mest skeptiske mener, at Iran vil vende tilbage til tiden før Khatami. Der er sket for meget i det iranske samfund, et nyt, selvbevidst og sekulariseret civilsamfund er vokset frem. Som Amir Ali Nourbakhsh pointerer: Det nytter ikke, at vi kun kritiserer Khatami for det, han ikke gjorde. Vi bør se på det, han faktisk fik gjort. Han har helt fundamentalt været med til at ændre den iranske tidsånd. 4
5 Der er skabt et hidtil uset post-ideologisk og pluralistisk offentligt rum, båret af folks tro på demokrati og deres kritik af ideologi som styreform. Denne bevægelse sker primært med udgangspunkt i den unge generation. De har ikke bare fået bedre uddannelse, de har også med internettet og satellit-tv en ganske klar viden om verden omkring dem. Den udvikling, som Iran har gennemgået i reformbevægelsens forløb, afspejler sig tydeligt i forskellen på de unge, der er i begyndelsen af 30erne og de, der er omkring 20. De yngste har haft lidt lettere ved at flirte med det modsatte køn, er ikke helt så traumatiserede af krigen mod Irak, der stod på fra 1980 til 1988, og de er langt mindre autoritetstro. Deres opgør med autoriteter - hvad end det er staten eller deres forældre - markerer, at en ny individualisme og kritisk bevidsthed tager form. Men det stiller også store krav til de konservative, for hvis de farer for hårdt frem mod de unge, kan det skabe enorme konflikter. Desuden er der en række sociale problemer, som konstant er med til at bryde sociale og religiøse tabuer, og som også fremover vil presse de konservative. I Iran er der i øjeblikket to millioner narkomaner, prostituerede, en lurende HIV/AIDS-epidemi og et stigende antal skilsmisser, hvilket udfordrer de ideologiske, islamiske normer både i befolkningen og på politisk niveau. En kvinde-ngo, jeg besøgte i Teheran, har netop gennemført et kursus i seksualoplysning for 2500 unge, ugifte kvinder, hvilket er udtryk for en markant forandring. For få år siden var den officielle holdning, at ugifte kvinder ikke har et seksualliv, og at de kan vente med den oplysning til de bliver gift. Det interessante er, at mange af de sociale tiltag ofte bliver gennemført af meget religiøse mennesker, som i deres arbejde konstant tolker islam i lyset af deres professionelle viden. De brud, der finder sted med sociale og religiøse tabuer, er derfor ikke et opgør med islam, men med en rigoristisk læsning af islam. Og det er samtidig udtryk for en trend mod professionalisering, som ses på mange niveauer i samfundet bl.a. hos embedsmænd og i medierne. Den professionalisering underminerer revolutions-ideologien som det uomgængelige sociale og politiske afsæt, og er også med til at begrænse parlamentsvalgets fatale konsekvenser. En af de interessante faktorer i Iran er, at der nu er flere og flere professionelle teknokrater, som har udviklet deres egen agenda. De er veluddannede, de er ægte teknokrater. Der er stadig nogle islamiske og revolutionære ansættelser i forskellige organisationer, men det er fair at sige, at den bærende kraft er ekspertise, og det er efter min mening de gode nyheder i øjeblikket. Det er ikke længere et spørgsmål om, hvad venstre- eller højrefløjen vil sige. Den teknokratiske tanke bag dagsordenen er den samme, ligegyldigt hvem der regerer, understreger Bijan Khajehpour. Selvom valgskandalen i februar med god grund skabte forargelse og bekymring, vil parlamentsvalget ikke sætte en stopper for reformprocessen. Forsøget på at skabe en velfungerende administration, båret af eksperter og teknokrater, er en afgørende faktor i den sammenhæng, og det er ganske sigende, at det faktisk var den tidligere præsident Rafsanjani, som i begyndelsen i 1990 erne lancerede den teknokratiske trend. Den udvikling startede derfor lang tid før Khatami kom til i 1997 og vil utvivlsomt fortsætte efter hans politiske karriere. 5
6 Kilder: Amuzegar, Jahangir: Iran s Prospect Under the 7 th Majlis I: Middle East Economic Survey, vol. XLVII, no. 17, 2004 Esfandiari, Golnaz: What Does Conservative Victory in Parliament Mean For Future? I: Payvand s Iran News, 27. april 2004 Hooglund, Eric (red.): Twenty Years of Islamic Revolution. Political and Social Transition in Iran since 1979, New York: Syracuse University Press, 2002 Iran Focus: Iran s conservatives: a history of division, vol. 17, no. 4, April 2004 IRNA: Haddad-Adel elected as Iran's parliament speaker for one year, 6. Juni 2004 Jahanbegloo, Ramin (red): Iran: Between Tradition and Modernity. Rowman & Littlefield Publishers, Reed, Stanley: Iran: The Mideast s Model Economy? I: Business Week, May 24, 2004!"#"$%&'#%() *%+(,*%-.*"/,01((2 3((%'",(2+(4(+ (( 5$&+&"&'#%/6 ($)'"*,/"- 5 +)1 7&%1##8(9:;/;6)'5")<#3 (=!;$>7?-:+2@;( ;A(>*#(;B.B%!> 31( (/(+*#!;:C,(:4#(;2> *#(.4!>*,/( 6
Iran: Selv højrefløjen lover reformer
Janne Bjerre Christensen i : Iran: Selv højrefløjen lover reformer N Y H E D S M A G A S I N E T 16. juni 2005 Imorgen afholder Iran præsidentvalg. Landets konservative kræfter gør alt for at generobre
Læs mereMuslimer og demokrati
ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereTale Tamilernes mindefest Herning november 2014
Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereAnalyse fra Cevea, 3. juni 2009
03.06.09 EP-valget skuffer vælgerne Side 1 af 5 Analyse fra Cevea, 3. juni 2009 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Skuffelse med stort S sådan dømmer
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereI har bidraget med Politisk Forum, elevråd, SEF, Operation Dagsværk, DFUNK for uledsagede flygtninge, Amnesty, fredagscaféer og mange andre sociale og
DIMISSIONSTALE 2018 At blive student, det er stort for jer og for skolen. Og glæden over det, begejstringen og stoltheden den skal deles med andre, for rigtigt at kunne folde sig ud. Derfor er det noget,
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
Læs mereEU og Rusland. Konflikt så langt øjet rækker? Jakob Tolstrup DEO Undervisningskonference Aarhus, 29 januar 2019
EU og Rusland Konflikt så langt øjet rækker? Jakob Tolstrup DEO Undervisningskonference Aarhus, 29 januar 2019 Oplagte samarbejdspartnere! (I) Oplagte samarbejdspartnere (II) 28 års skuffende EU-Rusland
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereVINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION
VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION
ET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION 1. 2. 3. 4. 5. 6. Europa-Parlamentsvalget den 23.-26. maj 2019 vil blive afgørende for arbejdstagerne.
Læs mereHarald Børsting 1. maj 2014
Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereMilitant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER
Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet
Læs mereDet må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.
Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereDet er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mereDet er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed.
Bruger Side 1 13-08-2017 Prædiken til 8.søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Matt. 7, 15-21. Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed. Det emne som denne søndags gudstjeneste tager op, er den
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereEnergikrisen dengang og nu
Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereReligion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.
Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter
Læs mereHarald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken
Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde
Læs mereAnalyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen
Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,
Læs mereIntervention i Syrien
Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?
Læs mereVildledning er mere end bare er løgn
Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier
Læs mereUndersøgelse om ros og anerkendelse
Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mereFrihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing
Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereNår storpolitik rammer bedriften
Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker
Læs mereDanskernes holdninger til klimaforandringerne
Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger
Læs mereBilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER
Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre
Læs mereNotat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.
Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og
Læs mereByrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen
Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,
Læs mereREKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB
REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Ifølge en ny måling fra Parlamentets Eurobarometer mener en rekordhøj andel
Læs mereFem danske mødedogmer
Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,
Læs merePårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse
Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mereDet er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.
Beretning 2019 Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Lidt vemod, fordi det bliver den sidste i Idom-Råsted regi, hvis bestyrelsens forslag om at
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs mereHvad er værdibaseret ledelse?
6 min. 14,174 Hvad er værdibaseret ledelse? Indførelsen af et klart formuleret værdigrundlag har i mange organisationer været svaret på at få skabt en fleksibel styringsramme, der åbner mulighed for løsninger
Læs mereFinanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje
Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til
Læs mereLigestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den
Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI
Læs mereHvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.
1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mere11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror
Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af
Læs mereLad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen
Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs merePrædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb
Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereKLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Læs mereUndersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen
Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere
Læs mereBruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28.
Bruger Side 1 12-03-2017 Prædiken til 2.søndag i fasten 2017. Tekst. Matt. 15,21-28. Først. Hvor stærkt er et reb? Jeg har fået hængt et reb op her. Hvad kan det bære? Foreslå at vi hænger et barn op i
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereSidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.
Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på
Læs mereFLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER
Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable
Læs mereSidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.
Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard 69.2) Foråret 2008 Sammenfattende analyse
Direction générale de la Communication Direction C - Relations avec les citoyens UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard
Læs mereArbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør
Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx
Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med
Læs mereMuligheder frem for begrænsninger
Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.
Læs mereLandsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år.
Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale 2003 Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år. Lad os takke for det år, der nu er gået. Jeg sender en tanke
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereSkab kraft i fortællingen
Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe
Læs mereOPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA
OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereTyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig
9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereKAN TRO FLYTTE BJERGE?
KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereKAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?
Arbejdsløshed KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Dialogkort om gambling Sygdom Skilsmisse Selvmord Kriminalitet Løgn Stop ludomani nu Kort 1 Del erfaringer og holdninger Giv gode råd og viden videre Fortæl om
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereEvalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.
Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S
Læs mereOm produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk
Om produktiviteten i den offentlige sektor Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk 1 Danmarks Statistik, 2008. 60 år i tal, Danmark siden 2. verdenskrig. Med CD-rom.
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs mereSKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx
SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen
Læs merePutins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland
Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik
Læs mereTegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning
Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)
Læs mereTale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration (GCM)
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del Bilag 20 Offentligt Tale Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration
Læs mereMarie-Louise Knuppert 1. maj 2014
Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mere