Krop og muskler. NV forløb i 1s. Udarbejdet i samarbejde med Hadsten Amtsgymnasium. Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 1 af 8

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krop og muskler. NV forløb i 1s. Udarbejdet i samarbejde med Hadsten Amtsgymnasium. Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 1 af 8"

Transkript

1 Krop og muskler NV forløb i 1s Udarbejdet i samarbejde med Hadsten Amtsgymnasium Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 1 af 8

2 Krop og muskler fysik og biologi fokus på formidling Dato Lektion Fag Lærer Emne/idé tors 9/ fy JP Intro + start projektarbejde man 13/11 5 bi Hi muskler og kredsløb tors 16/ bi Hi termokassen temp og CO 2 man 20/ fy JP projektarbejde tors 23/ fy JP projektarbejde man 27/11 5 bi Hi kondicykelforsøg tors 30/ bi Hi kondicykelforsøg man 4/ fy JP projektarbejde tors 7/ fy JP besøg fra AAU simulering man 11/12 5 fy JP Arbejd selv med rapport tors 14/ fy/bi JP/Hi Evaluering + rapportaflevering man 17/12 5 fy/bi JP/Hi Afslutning + rapport tilbage I alt 24 lektioner Oversigt over fysikdelen I skal arbejde projektorienteret i hold, og undervejs skal I læse følgende sider i Orbit C: m Holdene skal nå alle fire dele af forløbet: hop og spring muskelstyrke fingerkræfter kroppens hvileeffekt Forsøgene udføres efter nedenstående plan: Hop og spring Muskelstyrke Fingerkræfter Hvileeffekt 9. nov 3.t Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Hold 5 Hold 6 20.nov 5.t Hold 1 Hold 2 Hold 4 Hold 3 Hold 5 Hold nov 6.t Hold 3 Hold 4 Hold 5 Hold 6 Hold 1 Hold nov 1.t Hold 3 Hold 4 Hold 6 Hold 5 Hold 1 Hold nov 2.t Hold 5 Hold 6 Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold nov 3.t Hold 5 Hold 6 Hold 2 Hold 1 Hold 3 Hold 4 4.dec 6.t 4.dec 6.t Der skal laves en individuel rapport over forsøgene hvor både fysik og biologi skal indgå men du kan selv vælge hvor fokus skal lægges. Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 2 af 8

3 Hop og spring Måling af afsæt, kraft og springhøjde Mål Dette eksperiment har som mål, at I skal læse og tolke grafer og sammenholde målinger fra flere forskellige apparater. Eksperiment En kraftplatform kan bruges til at bestemme kraften ved et spring og et videokamera kan bruges til at bestemme sammenhængen mellem afsættet, begyndelsesfarten og højden i springet. En elev springer fra kraftpladen og opad (eventuelt over en lille forhindring) med to forskellige benstillinger som udgangspunkt (næsten oprejst og helt ned i knæ). Hoppet videofilmes husk at placere en målestok i nærheden. Data fra kraftpladen overføres elektronisk til LoggerPro (indstil f.eks. uret på 5s) mens videooptagelserne overføres til VideoPoint. (Vejledning til brug af VideoPoint findes bagerst). Data Eksempel på en graf fra LoggerPro Eksempel på grafer fra VideoPoint Vær opmærksom på: - at kraftsplatformens rance skal indstilles til 200/+850 N -at kameraet holdes i ro (brug et stativ) og vinkelret ud fra forsøgspersonen og målestokken -at kamera og LoggerPro startes samtidig (filmen er meget tung ) Spørgsmål Følgende spørgsmål skal besvares efter forsøget ved at se på graferne for positionen, farten og accelerationen fra VideoPoint, og på grafen for kraften fra LoggerPro: Hvad er der på akserne af graferne? Forklar hvad graferne viser. Hvornår sætter forsøgsperson af? Hvornår er hun højst oppe? Hvad sker der når hun lander igen? Er der forskel på graferne fra de to hop med forskellig benstillinger som udgangspunkt? Er der en sammenhæng mellem hoppets højde og kraften fra afsættet? Hvad sker der med den kinetiske og den potentielle energi undervejs i hoppet? Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 3 af 8

4 Muskelstyrke Måling af trækkraft som funktion af vinklen Mål Dette eksperiment har som mål at I opstiller en hypotese og afprøver den sandhedsværdi eksperimentelt... lidt som POE forsøg... Hypotese I skal eksperimentelt undersøge den kraft en forsøgsperson kan trække med, når armen placeres i forskellige positioner. Hvilken sammenhæng forventer I mellem armens position (vinklen) og trækkraften? Dette er jeres hypotese. Ordet hypotese bruges om en videnskabelig regel som ikke er bevist, mens om foreløbig antages som arbejdsgrundlag. Eksperiment Kraftplatformen kan bruges til at bestemme armbøjermusklens (biceps) styrke ved forskellige vinkler. En person ligger på maven på et bord og trækker ved forskellige vinkler. Vinklerne 30, 60, 90, 120 og 150 kan let konstrueres med en stor tegnetrekant fra matematiklokalet. Data overføres elektronisk til LoggerPro (indstil f.eks. uret på 200s). Vær opmærksom på: - at kraftsplatformens rance skal indstilles til 200/+850 N - at personens underarm skal være vandret - at personen skal ligge i samme position hver gang - at personen ikke bruger ryggens muskler, specielt ved vinklen på 150 Data Nedenfor er vist et eksempel på det skema I kan skrive data ind i. Spørgsmål Hvordan stemte jeres hypotese med det observerede? Kan I forbedre jeres første hypotese? Kan vi være sikre på,at det kun er én faktor, vi varierer mellem forsøgene? Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 4 af 8

5 Fingerkræfter Måling af muskelstyrke i højre og venstre hånd Mål Dette eksperiment har (som forsøget med muskelstyrke) som mål at I opstiller en hypotese og afprøver den sandhedsværdi eksperimentelt... lidt som POE forsøg... Eksperimentet Hånddynamometeret tilsluttes en computer med programmet LoggerPro (indstil tiden til 60 sek) og alle i gruppen klemmer maksimalt om dynamometeret i ca. 2 sekunder, med først højre dernæst venstre hånd. Bestem sammenhængen mellem data fra højre hænder (x-aksen) og venstre hænder (y-aksen) enten vha. lommeregner eller computer. Spørgsmål Er der en lineær sammenhæng? Hvordan vil I fortolke data? Beskriv med jeres egne ord hvad I har vist. Ekstra eksperiment Prøv nu at lade alle medlemmer af gruppen trykke maksimalt med højre tommeltot. De nye data lægges ind i en ny søjle (på lommeregneren: liste 3) og sammenhængen mellem 1. søjle og 3. søjle bestemmes. Spørgsmål Er der en lineær sammenhæng? Hvordan vil I fortolke data? Beskriv med jeres egne ord hvad I har vist. Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 5 af 8

6 Kroppens hvileeffekt Måling af kroppens energiomsætning Mål Dette eksperiment har som mål at I skal kombinere modeller for opvarmning og fordampning med målinger på den menneskelige krop. Kroppen bruger energi Der skal energi til, for at holde jeres kroppe i gang også selvom I ikke bevæger jer. I skal stadig trække vejret, hjertet skal slå og besked til og fra hjernen, via nerverne, kræver også energi. Disse aktiviteter kaldes kroppens basalfunktioner. Desuden skal jeres kroppe holdes varme, og de afgiver også energi til omgivelserne. Alt sammen er det funktioner som kræver energi. I biologi taler man samlet om disse processer som kroppens hvilestofskifte i fysik kalder vi det kroppens hvileeffekt. Ved at placere en stillesiddende (letpåklædt eller (helst) helt nøgen!) person i en isoleret kasse kan personens hvileeffekt bestemmes idet den varme og vanddamp, som personen afgiver til omgivelserne (luften i kassen), er udtryk for energiomsætningen i den hvilende krop. Personen afgiver energi ved varmeledning, varmestrømning, varmestråling og ved fordampning, og jeres opgave er nu at undersøge, hvor megen energi jeres forsøgspersons krop omsætter. Standard-hvile-tilstand Forsøgspersonen skal ved målingerne altså være i hvile, og da vi skal have variabelkontrol (vi skal sammenligne med tabeller og andre forsøgspersoner) må hviletilstanden hos et menneske først defineres. Mange steder ses en såkaldt standard-hvile-tilstand, som en forsøgsperson skal befinde sig i under en måling, defineret som følger: Målingen skal udføres om morgenen. Forsøgspersonen skal være liggende i vandret position og være helt afslappet og have været det i mindst 1 time. Målingen skal foretages i denne position. Personen skal have ikke have indtaget mad eller drikke i mindst 3 timer. Personen skal befinde sig i "behagelig rumtemperatur" (termisk komfort-tilstand). For en person uden tøj vil dette være ved ca. 29 C og selvfølgelig lavere for en påklædt person. Den energiomsætning, som finder sted i denne afslappede tilstand, vil vi i det følgende kalde basalenergiomsætningen (hvileeffekten). Hvorfor kalder man en energiomsætning i kroppen for et stofskifte? I kan I jeres målinger ikke arbejde i standard-hvile-tilstand, men I kan tilnærme jeres forsøgsbetingelser til disse. Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 6 af 8

7 Kassens kalibreringskurve En pære anbragt i en lukket kasse vil få temperaturen i kassen til at stige til et vist niveau på grund af pærens varmeproduktion. Eksempel på temperaturstigning for en 75 W pære På samme måde vil en person anbragt i den samme kasse få temperaturen op på et (andet) niveau svarende til personens varmeproduktion. Temperaturstigningen i kassen vil selvfølgelig afhænge af den effekt, som tilføres kassen. Hvis man f.eks. fordobler effekten, vil man også fordoble temperaturstigningen. Der er med andre ord proportionalitet mellem effekten og den største temperaturforskel mellem start - og sluttemperatur. Når vi tegner grafen med effekten på x-aksen og temperaturforskellen på y-aksen, siger vi at vi har lavet en kalibreringskurve. Fremover vil denne kurve nemlig kunne bruges til at bestemme effekten ved en vilkårlig temperaturforskel. Prøv at give en begrundelse for at temperaturen i kassen ikke blot vedbliver med at stige, men når et konstant niveau efter et stykke tid. Nedenfor ses en kalibreringskurve for kassen I skal arbejde med. Den bedste rette linie er givet ved: y = 0,0528 x + 0,0735 Tænk jer nu at I skulle lave denne kalibreringskurve. Hvordan ville I undersøge, sammenhængen mellem temperaturstigningen i kassen og tiden, når en pære placeres i kassen? Tegn en skitse af jeres forslag til forsøget og beskriv i ord, hvordan I ville udføre det. Hvilke variable ville I måle på? Hvor varm skal luften i kassen være, før I vil stoppe jeres målinger? Se nu på kalibreringskurven. Hvilke pærer er anvendt til kalibreringen? Hvordan ser I det? Kan I ud fra kurven se hvor mange målinger der er lavet? Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 7 af 8

8 Måling: Kroppens hvileeffekt - varmeafgivelse I skal måle, hvor meget varme en forsøgsperson (vælg ét gruppemedlem) producerer i en tilstand tæt ved hvile. Det vil sige I skal bestemme temperaturstigningen i kassen, med en person deri. Overvej først følgende: Hvor længe kan personen være i kassen før de første bivirkninger af iltmangel starter? Hvordan skal temperaturen i kassen måles? Når sluttemperaturen T max er aflæst, skal I bestemme hvilken varmeeffekt, personen har leveret ved at bruge kalibreringskurven. Måling: Kroppens hvileeffekt fordampning For at kunne bestemme fordampningsenergien skal den relative fugtighed (RF) i kassen måles ved start og slut af forsøget. Ved brug af tabellen side 187 i Orbit C kan massen af fordampet vand m bestemmes. Kassens rumfang er 0,5852 m 3 minus personens rumfang. Overvej hvordan personens rumfang kan bestemmes og bestem det! Beregn hvor meget vand personen har tilført kassens indre ved fordampning (tænk på hvordan vi i oktober bestemte massen af vanddamp i klasselokalet), og bestem bagefter ved hjælp af databogen (vands fordampningsvarme ved forskellige temperaturer) den energi som personens krop har mistet ved at fordampe vandet fra sin overflade og til slut bestemme personens fordampningseffekt. Endelig kan I så beregne personens totale hvileeffekt ved at sammenlægge fordampningseffekten: (den energi kroppen mister ved at forøge luftfugtigheden i termokassen) og varmeeffekten: (den energi kroppen mister ved at forøge rumtemperaturen i termokassen) Regneopgave til kroppens hvileeffekt: Hvad viser resultaterne? Jeres fundne hvileeffekt kan sammenlignes med flere forskellige måder at udregne den på. Brug eksempel 1 side i Orbit C til at udregne hvileeffekten for jeres forsøgspersonen og sammenlign resultaterne med jeres målte værdi. Desuden kan hvileeffektten findes fra en tabel, som bruger alder, køn og masse som kriterier. Her er et udpluk af en sådan tabel. Resultatet kommer ud i W, hvis m måles i kg. Mænd Kvinder år BMR = 0,847*m+31,5 BMR = 0,588*m + 36,1 Udregn hvileeffektten for forsøgspersonen med denne sammenhæng og sammenlign med jeres målte værdi. Det er vigtigt at pointere, at alle disse "formler" er blevet til ved at måle på mange mennesker, og så danne et gennemsnit. Desuden er der i andre forsøg anvendt andre formler. Baggrunden for denne uenighed er, at forskellige variabler har en betydning for resultaterne - fx køn og vægt som de vigtigste, men også det klima man er tilpasset og også kosten og tidspunktet man tidligere har indtaget den på har indflydelse. Hvorfor er det smart hvis kroppens hvileeffekt kan tilpasse sig henholdsvis et koldt og et varmt klima? Hvordan kan det være at en person der netop har spist et måltid, har en højere hvileeffekt? Prøv at anføre årsager til at den målte værdi eventuelt afviger fra den teoretisk beregnede. Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 8 af 8

Når den nederste hylde er slået ned vil det hvide lysnetstik være til den indbyggede lampe der

Når den nederste hylde er slået ned vil det hvide lysnetstik være til den indbyggede lampe der Vejledning i brug af den mobile termokasse og datafangst af temperatur og fugtighed i forbindelse med måling af kroppens hvilestofskifte (BMR=basic metabolic rate). Ved hjælp af termokassen er det muligt

Læs mere

Kroppens energiomsætning

Kroppens energiomsætning Kroppens energiomsætning Stofskiftet Menneskets stofskifte består af tre dele: Hvilestofskiftet BMR (Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte FIT (Food Induced Thermogenesis) og stofskiftet

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Mobil Lab 1. Lærervejledning

Mobil Lab 1. Lærervejledning Mobil Lab 1 Lærervejledning I traileren finder du i alt fire forskellige øvelser: 1. Isoleret kasse temperatur, luftfugtighed og effekt: Eleverne skal beregne deres basale energiomsætning i en isoleret

Læs mere

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1

Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1 Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1 Traileren vil stå på skolen i enten 1 eller flere uger, afhængig af hvad skolen har booket. I traileren befinder der sig i alt 4 forskellige øvelser. 1. Isoleret

Læs mere

Eksamen i fysik 2016

Eksamen i fysik 2016 Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Bevægelse op ad skråplan med ultralydssonde.

Bevægelse op ad skråplan med ultralydssonde. Bevægelse op ad skråplan med ultralydssonde. Formål: a) At finde en formel for accelerationen i en bevægelse op ad et skråplan, og at prøve at eftervise denne formel, ud fra en lille vinkel og vægtskål

Læs mere

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo Respiration og stofskifte Side 1 af 9 I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Respiration og stofskifte. Forsøgsvejledning. Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11

Respiration og stofskifte. Forsøgsvejledning. Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11 Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11 Introduktion I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange.

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. Lektion: 1 ud af 12 Rytmisk vejrtrækning og vandret kropsposition Opvarmning 5 min Valgfri. Varm musklerne op i roligt tempo. Rytmisk vejrtrækning 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. 1. Hold

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at

Læs mere

Målinger af stofskifte

Målinger af stofskifte Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset.

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset. Gode løft - 1 - Planlægning I det daglige arbejde, bliver kroppen udsat for store udfordringer. Det er derfor vigtigt at du passer på dig selv. Det er en god idé at du allerede i opstartsfasen indretter

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Respiration og stofskifte

Respiration og stofskifte Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes

Læs mere

Skole OL er tilbage, og det er NU du skal tilmelde din 4., 5., 6. eller 7. klasse på skoleol.tv2.dk!

Skole OL er tilbage, og det er NU du skal tilmelde din 4., 5., 6. eller 7. klasse på skoleol.tv2.dk! din 4., 5., 6. eller 7. klasse på! REGLER Stående start. På Pladserne..Færdige BANG.. og så derudaf og i mål. Hold bane hele vejen og bliv på banen indtil dommeren har sagt god for at du forlader den (når

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 23. august 2012 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 23. august 2012 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 23. august 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

Ung til Ung formidling Til eleverne

Ung til Ung formidling Til eleverne Ung til Ung formidling Til eleverne Nærum Gymnasium Birkerød Gymnasium Folkeskoler RUDERSDAL KOMMUNE 2013-2014 Et samarbejde mellem folkeskoler og gymnasier i Rudersdal geografi, biologi, fysik/kemi og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX

Læs mere

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model Energiregnskab som matematisk model side 2 Løsning af kalorimeterligningen side 3 Artiklen her knytter sig til kapitel 3, Energi GYLDENDAL

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Apparatur: 1 EV3 startkasse, målebånd, sort bred lærredstape, oplader, kan benyttes som passer, kridt, plader til at lave bakker med, niveauborde.

Apparatur: 1 EV3 startkasse, målebånd, sort bred lærredstape, oplader, kan benyttes som passer, kridt, plader til at lave bakker med, niveauborde. Lego Mindstorms Education EV3 Projektarbejde med Lego Mindstorms version EV3. til Windows 7og 8 og Mac Apparatur: 1 EV3 startkasse, målebånd, sort bred lærredstape, oplader, kan benyttes som passer, kridt,

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.?

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.? Inspirationsark 1. I Tivoli kan du lave et forsøg, hvor du får lov til at tage et plastikglas med lidt vand med op i Det gyldne Tårn. Hvad tror du der sker med vandet, når du bliver trukket ned mod jorden?

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Sommereksamen 2013-14 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

UDFORDRINGER UNDER OPHOLDET PÅ MARS: HVORDAN VIL I HOLDE JER I FORM?

UDFORDRINGER UNDER OPHOLDET PÅ MARS: HVORDAN VIL I HOLDE JER I FORM? MISSION I har nu gennemført jeres basisuddannelse som astronauter, og I har tilegnet jer viden om nogle af de fag, man skal vide noget om for at kunne bestride jobbet som astronaut. Og i NVH Space Center

Læs mere

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Træningsmateriale Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 - basisviden for underviseren... 3 Grundlæggende bevægelser...

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

Opgaver i solens indstråling

Opgaver i solens indstråling Opgaver i solens indstråling I nedenstående opgaver skal vi kigge på nogle aspekter af Solens indstråling på Jorden. Solarkonstanten I 0 = 1373 W m angiver effekten af solindstrålingen på en flade med

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 11. august 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og

Læs mere

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man

Læs mere

Dig og din puls. 17-10-2004 Dig og din puls Side 1 af 17

Dig og din puls. 17-10-2004 Dig og din puls Side 1 af 17 Dig og din puls Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Dig og din puls Side 1 af 17

Læs mere

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER Husk hviledage! Alle tre træningsprogrammer udfordrer din styrke og kondition. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde en hviledag efter hvert træningspas. 28 I FORM 4/2016 3 seje programmer til

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 2. juni 2015 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 2. juni 2015 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 2. juni 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

American Football. I det følgende ser vi nærmere på, hvilke pladser, der er på et american football hold.

American Football. I det følgende ser vi nærmere på, hvilke pladser, der er på et american football hold. American Football Opgaven Jeres klasse er blevet udtaget til at deltage i en american football turnering. I skal stille med 2 hold. Der kan vindes store præmier, så I ønsker naturligvis at stille med to

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Onsdag den 9. december 2009 kl STX093-FYA

Fysik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Onsdag den 9. december 2009 kl STX093-FYA Fysik A Studentereksamen Skriftlig prøve (5 timer) STX093-FYA Onsdag den 9. december 2009 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår

Læs mere

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

I fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider.

I fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider. Side 1 af 7 Indhold Rapportering rapportskrivning... 1 Løsning af fysikfaglige problemer opgaveregning.... 2 Formidling af fysikfaglig indsigt i form at tekster, præsentationer og lignende... 4 Projektrapporter...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX Vibenhus / Københavns Tekniske Gymnasium

Læs mere

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark Manual VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006 SKIOLD A/S Danmark Vejledning i brug af VentCom sammen med Apollo Multi. VentCom er et program, som kan præsentere aktuelle

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok.

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok. BEN- OG FODARBEJDE 1. ØVELSE - STIGETRÆNING Målmanden tager enkeltstep i trinene. Ved enden af stigen ligger hun sig på maven. Rejser sig i grundstillingen, hvorefter træneren / målmandsmakkeren laver

Læs mere

Træningsmateriale - Hækkeløb

Træningsmateriale - Hækkeløb Træningsmateriale - Hækkeløb Indhold Forord... 2 Generelt om hækkeløb... 3 Lektion 1 første bens arbejde... 5 Lektion 2 andet bens arbejde... 7 Lektion 3 hækrytmen... 8 Lektion 4 hækkeløb... 9 Træningsøvelser

Læs mere

FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION AKTIVITETEN I NATURV IDENSKABERNES HUS ORGANISERING TEORI

FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION AKTIVITETEN I NATURV IDENSKABERNES HUS ORGANISERING TEORI FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION En af udfordringerne ved at gennemføre en rumrejse til Mars er at skaffe strøm til alle instrumenterne ombord. En mulighed er at medbringe batterier, men da de både

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik B Kristian Gårdhus

Læs mere

Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011. Workshop Steptest, dataopsamling

Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011. Workshop Steptest, dataopsamling Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011 Workshop Steptest, dataopsamling Program Matematikken Kort om steptest Forskellige former for steptest Testen!!!! Bearbejdning af data Opsamling Matematikken

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Stræk og bøj et eventyr

Stræk og bøj et eventyr Stræk og bøj et eventyr Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. Vi varmer kroppen let op og skifter så mellem dans, bevægelse og refleksion, således at eleverne udforsker

Læs mere

KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE ELEVVEJLEDNING KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt koppers evne til at holde på varmen. I skal nu undersøge, om

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Træningsøvelser til hækkeløb Indhold

Træningsøvelser til hækkeløb Indhold Træningsøvelser til hækkeløb Indhold Generelt om hækkeløb... 1 Lektion 1 første bens arbejde... 3 Lektion 2 andet bens arbejde... 5 Lektion 3 hækrytmen... 6 Lektion 4 hækkeløb... 7 Træningsøvelser og lege...

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Potensfunktioner og dobbeltlogaritmisk papir

Potensfunktioner og dobbeltlogaritmisk papir 1 Potensfunktioner og dobbeltlogaritmisk papir OBS: til skriftlig eksamen skal du kun kunne aflæse på en graf, der allerede er indtegnet på dobbeltlogaritmisk papir. Du kan ikke komme ud for at skulle

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden

Læs mere

Sundhedskonsulenterne

Sundhedskonsulenterne Sundhedskonsulenterne Opgaven I Faaborg kommune sidder et udvalg af lokalpolitikere og embedsmænd og arbejder på at finde sund og billig skolemad til alle elever i den nye Faaborg-Midtfyns kommune. Projektet

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Danni T. Pedersen og Peter Eduard. Skole: ScienceLab.dk Klassetrin: 6-12 Fag: Biologi, fysik og samfundsfag. Titel på projekt: Sundhedskonsulenterne

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor

Læs mere

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt 66 Luk øjnene Mærk kroppen punkt for punkt 67 Øvelse 1 Giv din bevidsthed til kroppen Du skal nu i gang med at føre din bevidsthed hen til forskellige områder af din krop og sanse din krop. Når du kan

Læs mere