AFGRÆSNING MED KALVE. - planlaegning og håndtering
|
|
- Cecilie Paulsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AFGRÆSNING MED KALVE - planlaegning og håndtering
2 2
3 FORORD Dette faktaark samler erfaringer fra fire mælkeproducenter, der har afgræsset holistisk med deres kalve fra maj til september måned. Tal fra kvægdatabasen viser, at en stor del af de økologiske kalve, der mistes hos økologerne, dør i slutningen af afgræsningsperioden eller i perioden lige efter indbinding. Der er ingen økologiske mælkeproducenter, der er i tvivl om, at det kræver en ekstraordinær indsats at have både køer, kvier og kalve ude på græs om sommeren. Derfor er det særdeles relevant at diskutere hvordan, kalveafgræsning håndteres i praksis, så det bliver et positivt bidrag til kalvenes liv og fremtidige robusthed, at de kommer tidligt ud på græs. Resultatet af denne afprøvning var ikke entydigt, men generelt er konklusionen, at når kalvene tilbydes nyt græs hver dag og samtidig får tilbudt et godt suppleringsfoder, så vil deres tilvækst være bedre. Kalvene møder stadig parasitterne på græsmarken, men i mindre omfang end hos kontrolholdet blev de genfundet i gødningsprøverne. Dermed fik kalvene ikke afgræsning uden parasitter, men til gengæld afgræsning uden kritisk sygdom. HOLISTISK AFGRÆSNING TIL KALVE Fire mælkeproducenter afprøvede i sommeren 217 og 218 et holistisk afgræsningssystem til deres kalve. Når der afgræsses efter holistiske principper, må dyrene maksimalt gå på samme græs i tre dage. Efter tre dage begynder græsset at skyde igen, og på dette tidspunkt skal græsset have ro. I projektet fik kalvene tilbudt et nyt stykke græs hver dag og græsset fik ro til at vokse i mindst 3-35 dage, før kalvene vendte tilbage til samme græsstykke igen. Selvom kalvene havde adgang til rigeligt græs, fik de suppleringsfoder ved siden af. For at kunne give supplerende foder og læ, var systemerne indrettet, så kalvene altid havde mulighed for at søge tilbage til en hytte ad en smal drivgang fra det nye stykke græs, de dagligt fik tilbudt. Alternativt og helt ideelt skulle hytte og foder flyttes med kalvene rundt på marken hver dag. Men på de aktuelle værtsbesætninger var det ikke umiddelbart en mulighed. RESULTATER BEDRE TILVÆKST Hver mælkeproducent opdelte sine kalve over fire måneder i to ensartede hold. Generelt havde kalvene, der afgræssede holistisk, en bedre tilvækst end kalve, der græssede i storfold under forudsætning af, at de blev tilbudt samme mængde og kvalitet af suppleringsfoder. Også sygdomstrykket var lavere hos kalve, der fik et nyt foldstykke hver dag, og det havde indvirkning på kalvenes vækst. 3
4 Figur 1 Kalvene lod en del af stænglerne fra det lange græs stå tilbage. Prøver af græsset viste, at langt græs havde tilsvarende ernæringsmæssig sammensætning som kort græs. TABEL 1 GENNEMSNITLIG DAGLIG TILVÆKST HOS KALVENE I DE FIRE BESÆTNINGER. DER VAR MELLEM 5 OG 1 KALVE I HVERT HOLD. HOS BESÆTNING 1 VAR KALVENE I ALDERSGRUPPEN FRA 1-5 MDR. I DE TRE ØVRIGE BESÆTNINGER VAR KALVENE FRA 4-9 MDR. RESULTATER AF GØDNINGSPRØVER VISER OGSÅ, AT KALVENE MED BEDST TILVÆKST VAR DE MINDST INFICEREDE. HOLD RACE TILVÆKST G/DG FRA UD- COCCIDIER, EIMERIA BINDING TIL INDBINDING OOCYSTER/G MIN MAX LØBE-TARMORM ÆG/G MIN LUNGEORM MAX BESÆTNING 1 HOLISTISK (INTET KONTROLHOLD) Jersey * 3 - BESÆTNING 2 KONTROL Holstein BESÆTNING 2 HOLISTISK Holstein BESÆTNING 3 KONTROL Holstein BESÆTNING 3 HOLISTISK Holstein BESÆTNING 4 KONTROL Jersey BESÆTNING 4 HOLISTISK Jersey Coccidierne i denne prøve var trods høj forekomst - af den ikke sygdomsfremkaldende slags. Alle kalve i dette hold var upåvirkede og havde god tilvækst i hele græsningsperioden. 4
5 DAG 34 DAG 4 DAG 2 DAG 5 DAG 35 DAG 6 DAG 36 HYTTE DAG 3 FODER DAG 1 VAND FIGUR 2 ET EKSEMPEL PÅ OPDELING AF FOLDENE TIL EN GRUPPE AF KALVE. I UDGANGSPUNKTET 12 FOLDSTYKKER INDDELT MED WIRETRÅD OG YDERLIGERE OPDELT I TRE STYKKER HVER, SÅ KALVENE OPHOLDT SIG MAKSIMALT TRE DAGE I HVER. Figur 3 Kalvene æder græs på dagens foldstykke, længst væk fra fotografen. Græsset er ved at komme sig efter tørken i
6 UNDGÅ AT PARASITTEN TAGER PROFITTEN COCCIDIER Coccidier er den første parasit, kalven møder som forhindring ved udbinding. Der er 13 varianter af coccidier, der forekommer hos kalve. Blot tre af dem giver anledning til sygdommen coccidiose: E. Alabamensis, E. bovis og E. Zuernii er sygdomsfremkaldende. Coccidiernes livscyklus er op til 21 dage. Coccidier er en normal del af tarmfloraen, der gerne må bære flere typer, men de nævnte kan give diarre fordi mange tarmceller ødelægges og forårsager et stort væsketab hos kalvene. Typebestemmelse af coccidier kan vise, om dine kalve har sygdomsfremkaldende coccidier. Den udføres af Veterinærinstituttet og gøres blot en enkelt gang, så man kender besætningens status. Coccidier findes i jorden i op til to år efter, de er afsat der med gødningen, så har der været problemer på et areal, bør kalve ikke græsse på arealet før efter minimum to år. Afgræsning på nyt græs hver dag forebygger angreb, da kalvene æder fra toppen af det lange græs og dermed ikke så let får jordkontakt. Ved almindelig afgræsning, går kalven ofte efter det bedst smagende græs og æder tæt til jorden. FIGUR 4 OOCYSTER TRÆNGER IND I TARMCELLER, FORMERER SIG LYSTIGT OG SPRÆNGER CELLEN FOREBYGGENDE TILTAG Sæt kun kalve i god vækst ud på græs Giv de yngste kalve en helt frisk græsmark Græsset må aldrig blive under 7-1 cm, hvor kalvene græsser mest Flyt kalvene ofte og udvid arealet i takt med, at kalvene bliver større LØBE-/TARMORM Har der gået ældre dyr på området året før, ligger der overvintret smitte i græsset. 6 pct. af ormelarverne sidder under 4 cm s græshøjde. Kalvene smittes let ved en flugttur til ældre ungdyr. Med nyt græs hver dag vil der være få larver spredt, og mange overlever ikke de 3 dage, der i dette system går, før kalven kommer tilbage til samme græs. Arealet skal dog tilpasses kalvenes behov og sidst på sæsonen kan det være nødvendigt at inddrage et nyt stykke græs til kalvene fordi larverne overlever længere i det fugtige efterårsvejr. LUNGEORM Fugtige perioder giver hurtig opformering og smitte, hvis der går smittede dyr i nærheden. Pilobilus svampen sender den langt væk fra gødningsklatterne. Når kalve optager lungeormelarven vandrer den fra tarmen til bronchierne via blodkarrene. Mængden af smitte afgør ofte, hvor syg kalven bliver. Giv behandling, når 1 pct. af flokken hoster Ved feber skal der også gives antibiotika vend det med din dyrlæge. 6
7 PARASITTERNES LIVSCYKLUS Græsmarkscoccidiose Løbe-tarmorm Lungeorm 1. Coccidiernes oocyster optages med græsset i dagene efter udbinding 2. I tyndtarmen gennemgår coccidierne deres livscyklus 3. Nye oocyster udskilles med gødning 1. Larver optages med græsset 2. Voksne orm udskiller æg, som hostes op og synkes igen 3. Æg kommer ud med gødning 4. Larver udvikles i gødning og spredes herfra med svampesporer 1. Larver optages med græsset 2. Voksne orm udskiller æg, som kommer ud med gødning 3. Udvikling fra æg til larver (afhængig af temperatur og fugtighed) DIAGNOSER Gødningsprøver for coccidiose ved diarre eller ca. tre uger efter udbinding Hoster flokken anbefales det at tage gødningsprøver for kontrol for lungeorm Kontrolprøver før indbinding, så kalvene ikke bliver utrivelige på stald som følge af L4 stadie af løbetarmorm i tarmslimhinden eller lungeorm 7
8 Figur 6 Kalve skal altid have suppleringsfoder tildelt på marken. Det skal være foder, de kender inde fra stalden. 8
9 GRÆS ER GODT - MEN IKKE NOK Frisk græs er godt til kalvene. Græsset skal have en god fordøjelighed, og der skal være rigeligt af det. Kalvene skal gradvis vænnes til det, og deres behov er forskelligt afhængig af alder. Derfor skal du kende behovet til de forskellige aldersgrupper og kvaliteten af det græs, du tilbyder dem. VÆR HYSTERISK OPMÆRKSOMHED PÅ FODERSKIFT Små kalve skal fodres med omtanke uanset om det er på stald eller på græs. Overgangen fra én type foder til en anden er særlig kritisk. Overgangen fra mælk til grovfoder skal ske gradvis, ligesom når små børn skal gå fra flydende kost til fast føde. Det samme gælder overgangen fra staldfoder til frisk græs. Småkalve under seks måneder skal derfor altid have suppleringsfoder, når de er på græs, og det skal være foder, de kender fra stalden. ALDER FODERMIDLER HVORFOR OG HVORDAN 2-4 MDR. Mælk (indtil min. tre måneder) Græsensilage/hø Kalveblanding (> 18-2 % protein) 4-6 MDR. Afgræsning Grovfoder (græsensilage /hø det kendte) Kraftfoder/kalveblanding,5 kg/dyr (> 18 % protein) Kalven tilvænnes fast føde, så hovedparten af energi efterhånden kommer fra grovfoder og kraftfoder. I denne alder er proteinforsyningen vigtig. Korn indeholder ikke protein nok. Overgangen fra staldfoder til frisk græs, kræver tilvænning. Suppler derfor altid med kendt staldfoder. Grovfoderoptagelsen er vigtig, men det vil ofte være for fyldende til, at kalven får energi nok alene på godt grovfoder/græs. Proteinforsyningen er stadig vigtig. Suppler derfor altid med proteinrigt kraftfoder. 6-8 MDR. Afgræsning Ved tørke/efterår og lav vækst: Suppler med letfordøjeligt grovfoder eller korn/kornblanding 8-12 MDR. Afgræsning Ved tørke/efterår og lav vækst: Hvis < 5,5 MJ/kg ts skal der suppleres med letfordøjeligt grovfoder eller korn. Småkvier kan leve af græs alene, når græsset er let fordøjeligt (> 6 MJ/kg ts) og indeholder > 16 % protein Græsset indeholder normalt protein nok, hvis der er rigelige mængder, og der er kløver i marken. Hvis ikke suppleres med kraftfoder. Hvis der ikke er græs nok, eller det er tungt fordøjeligt, skal der suppleres med energirigt foder. Kvierne kan leve af græs alene, hvis der er nok af det. Vær særlig opmærksom på, hvor lav græssets vækst er i sensommer/efterår. Arealbehov sensommer på sædskiftegræs: (ca. 55 FEN/ha) Alder: August Sept./okt mdr. 4 dyr/ha 2 dyr/ha mdr. 2-3 dyr/ha 1 dyr/ha 9
10 1
11 DEN GODE GRÆSMARK OG EFFEKTEN UNDER JORDEN Holistisk afgræsning har to hovedformål; det ene er at give godt, sundt og nærende foder til dyrene, det andet formål er at opbygge en sund og vital jord med et stort humus- og kulstofindhold, som igen er forudsætning for en god plantevækst og som sikrer indbygning af store kulstofmængder i jorden. Det lange græs og det store plantedække har tilsvarende lange rødder, som sikrer en god forsyning til planterne med både næringsstoffer og vand. Desuden sikres det at al solenergi opfanges, når græsset aldrig bliver kort. På denne måde sikres en god vækst, den bedst mulige vækst. En god græsmark starter med en god såning i et godt såbed Det er vigtigt at vælge den rigtige blanding af kløver, græs og gerne også urter til sin græsmark. Der findes en holistisk afgræsningsblanding, som består af rigtig mange forskellige arter, den er særdeles velegnet til marker med varierede jordbundsforhold. Til malkekøer kan blandingen måske blive lidt for grov, men til kalve og ikke mindst til kødproducerende dyr vil den med den store variation og diversitet være et perfekt foder. Standardblandinger som f.eks. blanding 21 eller 24 er også udmærkede og ret varierede blandinger, som man jo selv kan vælge at iblande arter fra holistisk afgræsningsblanding eller iblande f.eks. Naturmælks urteblanding. KLØVER OG GRÆSSER KARAKTERISTIK AF ART EKSEMPLER PÅ SORTER VÆGTPROCENT AF BLANDING ANTAL FRØ/M 2 V. 25 KG/HA Hvidkløver storbladet Stor produktion Klondike/Liflex 2 18 Hvidkløver småbladet Dækkende og ydende Rivendel/Abercrest 4 36 Rødkløver Stor produktion diploid 3 1 Alm. Rajgræs tetraploid mt Velsmagende, og ydende Diwan1/Pomposo 5 9 Alm. Rajgræs diploid mt Dækkende og ydende Arsenal/Option 1 31 Alm. Rajgræs tetraploid sildig Velsmagende, og ydende Masai el. Ligenius 5 9 Alm. Rajgræs diploid sildig Stærk konkurrerende og dækkende Pastour/Soriento 1 31 Timothe afgræsningstype Tidlig, velsmagende Ragnar Hundegræs afgræsningstype Tidlig, kraftig Donata/Barraula 2 12 Engsvingel Holdbar, god producerende Laura/Liherold 1 31 Engrapgræs Tæt og dækkende, holdbar Balin/Limagie 3 14 Rødsvingel Holdbar og dækkende Tagera/Gondolin 5 31 Rajsvingel af rajgræstype Sen etablering, yder bedst fra 2. År Feodora, Felopa el. Peron 5 9 Strandsvingel Sen etablering, yder bedst fra 2. År Swaj el. Lofa URTEBLANDING Harekløver schulla Enårig, god virkning mod indvoldsorm 1 1? Bibernelle Flot plante,6 1 Lucerne Lange rødder, stor produktion Verbena el Luzelle 5 16 Foderesparsette onobrychis viciifolia Masser af tanniner, lang rod, flot plante 2,6 1 Kællingetand Mod parasitter,6 3 Blodkløver Flot plante, enårig,6 1 Cikorie Selenholdig, bittestoffer mod parasitter,6 4 11
12 TJEKLISTE Læs mere om holistisk afgræsning: bit.ly/2qoxnlj Den stærke kalv bliver ikke syg, så sørg for god tilvækst ved: Undgå sygdom før udbinding, sørg for god tilvækst på stald. Giv vinterfoderrationen med ud på græs. Husk mineralerne, da kalvene ofte mangler jern Saltsten, så de ikke søger efter salt andre steder (slikker jord) Giv foderkridt til knoglerne og det virker stoppende Undgå mudderhuller, hvor der kan stå vand f.eks ved vandkar Græsset må aldrig blive under 7-1 cm, hvor kalvene græsser mest Udvid græsarealet i takt med at kalvene bliver større Flyt kalvene til et nyt græsstykke minimum hver tredje dag Hold øje med kalvene i efteråret og tag dem ind i tide AFGRÆSNING MED KALVE Faktaarket er udarbejdet i projektet Afgræsning med kalve i økologiske malkekvægs-besætninger uden parasitter, som er gennemført af Økologisk landsforening med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug. FOR MERE INFORMATION Iben Alber Christiansen, Projektleder Økologisk landsforening T: M: ic@okologi.dk Carsten Markussen Planteavlsrådgiver ØkologiRådgivningDanmark T: M: fcm@oerd.dk Randi Worm Dyrlæge Ølgod dyrlæger T: M: rw@olgod-dyrlaeger.dk ØKOLOGISK LANDSFORENING Silkeborgvej Åbyhøj info@okologi.dk
Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m.
Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Grovfoderseminar 2002 V/ dyrlæge Astrid Mikél Jensen Dansk Kvæg Strategi til forebyggelse af 1. Græsmarksparasitter Hvilke parasitter?
Læs mereStrategi til forebyggelse af græsmarksparasitter
Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Astrid Mikél Jensen, Dansk Kvæg Veterinære forhold og Råvarekvalitet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed -
Læs mereGræsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:
Læs mereØkologiske Markfrø Efterår 2017
Økologiske Markfrø Efterår 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn
Læs mereProduktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereErfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs
Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.
Læs mereBedst tilvækst hos kvier med hyppige foldskift
K050607E1A16.qxd 31/05/05 10:40 Side 16 TEMA GRÆSMARKSPARASITTER SIDE 16-21 Parasitter koster penge og velfærd Græsmarksparasitter er et problem i dansk kvægbrug. Parasitterne er årsag til synlig eller
Læs mereKaren Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig
Læs mereDen økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen
Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs mereI. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter
I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed
Læs mereParasitbekæmpelse på græs får og geder
Parasitbekæmpelse på græs får og geder Forum for Får og Geder, Årsmøde for Dansk Kvæg, 2003 Stig Milan Thamsborg, Center for Eksperimentel Parasitologi, KVL Parasitter på græs 1. Hvad betyder parasitter
Læs meremed mere hjemmeavlet protein fra græsmarken
Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger
Læs mereFodring af kvier, som kælver ved måneder
Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere
Læs mereØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN
ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER
Læs mereDERFOR ER HOLISTISK AFGRÆSNING BEDRE FOR KLIMAET 21 gode grunde fra dansk praksis. Oplæg økologisk kongres 30/ v. Michael Kjerkegaard
DERFOR ER HOLISTISK AFGRÆSNING BEDRE FOR KLIMAET 21 gode grunde fra dansk praksis Oplæg økologisk kongres 30/11 2017 v. Michael Kjerkegaard Præsentation af ERFA gruppen omhandlende holistisk afgræsning:
Læs mereAfgræsningssystemer. Afgræsningssystemer. Bufferareal. Bufferareal. Bufferareal. Storfold er yt til malkekøer. Reguleret storfold. Fold (skiftefolde)
Afgræsningssystemer Afgræsningssystemer Reguleret storfold Bufferareal Fold (skiftefolde) Bufferareal Stribe afgræsnig Bufferareal Storfold Storfold er yt til malkekøer 7. november 2... 2014 1 Reguleret
Læs mereHvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Læs mereNyt fra Team Kødkvægrådgivning Benchmarking. v/ Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Nyt fra Team Kødkvægrådgivning Benchmarking v/ Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2010-2011 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam
Læs mereKløvergræsmarken i centrum
Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje
Læs mere1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Læs mereVi ønsker dig en god græssæson 2018!
Græsguide 2018 Kære mælkeproducent, Det er med stor glæde og stolthed, vi kan præsentere den nye GreenSpirit græsguide 2018. I denne udgave får du information om GreenSpirit-blandinger, som er vigtige
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereGræsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF
Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark
Læs mereØKOFRO. Økologiske Markfrø Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn Majs
ØKOFRØ ØKO FRØ ØKOFRO Økologiske Markfrø 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde
Læs mereSyv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF
Projekt ORMILKQUAL Syv bedrifter i 2007 - afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF Baggrund Variationer i køernes optag af bælgplanter antages at påvirke mælkens sammensætning.
Læs mereØKOFRO. Økologiske Markfrø Forår Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet.
ØKOFRØ ØKOFRO Økologiske Markfrø Forår 2019 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde
Læs mereForsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005
Græsmarken - afgræsningssystem, artssammensætning og kløvertræthed Forsøg med N og L køer på Rugballegård Baggrund Afgræsningssystem Er tilbudet ved reguleret storfold stort nok? Hvordan større tilbud?
Læs mereKritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Læs mereGræsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
Læs mereFåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det
Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereNye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen
Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt
Læs mereKaren Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen
Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereØkologi 2008. Produktprogram
Økologi 2008 Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Indhold DLF organic 2008 3 foragemax danmarks bedste frøblandinger 3 protein til foderplanen 3 Oversigter 4 Bestillingskupon 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS
Læs mereFra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent
Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
Læs mereFodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs mereBenchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2011-2012 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam
Læs mereGRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG
bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret
Læs mereAfsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014
Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent
Læs mereFodring af geder Jens Chr. Skov
Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned
Læs mereØko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning.
Øko SOP-Afgræsning Øko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning. Blandt de emner der behandles, er: Specifikke krav til afgræsning
Læs mereUdfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning
Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning Teamleder Per Spleth, Videncenter for Landbrug, Kvæg Mail: psp@vfl.dk Tlf : 8740 5301 Kvægfaglige udfordringer ved afgræsning på ekstensive arealer Økonomi
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereProduktionsrådgivning kvæg, får og geder Økologikonsulent Jens Chr. Skov Erhversakademi Aarhus 29-9 Disposition Fåret og dets adfærd Fåreholds typer i DK Racer Nødvendigt udstyr og staldanlæg til opstart
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %
Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen
Læs mereTeam kvæg nyt. Har du kvier på græs i kogen?
Maj 2017 I Dyrlægecentralen Sydvest A/S I tlf. 7474 3530 Nr.1 2017 Team kvæg nyt Har du kvier på græs i kogen? Besætninger med Salmonella Dublin status 2 må gerne sende kvier på græs, såfremt der er hegnet
Læs mereKOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Læs mereTidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan.
KvægInfo nr.: 1352 Dato: 11-08-2004 Forfatter: Troels Kristensen Af seniorforsker Troels Kristensen Afd. for JordbrugsProduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Troels.Kristensen@agrsci.dk
Læs mereSpolorm forekomst og kontrol. Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi
Spolorm forekomst og kontrol Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Spolorm forekomst og kontrol Helena Mejer Kiran Kumar Katakam (KU) Susmita Gautam (KU) Stig Milan Thamsborg (KU) Lise-Lotte
Læs mereStyr kalven sikkert igennem fravænning. Marie Skau og Thor Thorsen LVK årsmøde 2016
Styr kalven sikkert igennem fravænning Marie Skau og Thor Thorsen LVK årsmøde 2016 Når det går galt 5-12 dage gamle 3-5 uger gamle Efter fravænning Forår og efterår med store variationer i dag- og nattemperaturer
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereLilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009
Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov
Læs mereFriskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr
Læs mereAnbefalinger fra økologiske mælkeproducenter og deres rådgivere om forebyggelse af mælkefeber
Foder til goldkøer om vinteren 3) Det er vigtigt at du får lavet en goldko-foderplan, som mixes i fodervogn og tilpasses ved foderskift Brug goldmineraler af god kvalitet Undgå bælgplanter Begræns mængde
Læs mereGRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereMARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær
MARIANNE SØNDERKJÆR Marianne Sønderkjær HESTENS UDVIKLING Hesten har kunnet overleve 50 mil. år på græs Hesten er meget selektiv Udvælger græs vha. smag, lugt og erfaring Selektiviteten aftager i takt
Læs mereDE EVIGE GRÆSMARKER. Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering
DE EVIGE GRÆSMARKER Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering FORORD En græsmark, der i princippet ligger evigt hen og aldrig pløjes op, kan med den rigtige afgræsningsmetode
Læs mereSTATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereDyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til afgræsning
Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til afgræsning 22 Produktionsmål Produktionsmålet under afgræsning er stor foderoptagelse af græs pr. dyr uden anvendelse af et stort ressourceforbrug af hjælpestoffer
Læs mereFODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
Læs mereFå pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen
Læs mereHeste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar.
Vinter - hvad nu? Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Det styrkes blandt andet gennem fodringen og særligt med grovfoder,
Læs mereØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %
Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen
Læs mereEffektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter
PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået
Læs mereKrav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Læs mereHvad er økologi? Køer på græs
Hvad er økologi? Køer på græs Disposition Præsentation af ejendommen Afgræsning hvad er det? Hvordan laver vi en god planlægning Store besætninger (Hvor langt kan køerne gå - drivveje) Mere græs hvad betyder
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereStor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)
Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold
Læs mereHOLISTISK AFGRÆSNING. Sophie T. Madsen Grovfoderkonsulent, Økologisk VKST Økologisk Inspirationsdag, 15. November Økologisk
HOLISTISK AFGRÆSNING Sophie T. Madsen Grovfoderkonsulent, VKST Inspirationsdag, 15. November 2017 Dagsorden Oprindelse Hvad er holistisk afgræsning? Fodringspotentiale i højt græs Danske erfaringer og
Læs mereØkologi 2009. Produktprogram
Produktprogram Produktprogram INDHOLD 90 % ØOLOGIS FRØ I BLANDINGERNE 3 LØVERGRÆS ER GRUNDLAGET I SÆDSIFTET 3 ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2009 4 MAJS TIL FODERPLANEN 4 OVERSIGTER 4 PROTEIN PÅ MENUEN
Læs mereCoccidiose hos danske kalve
Coccidiose hos danske kalve - http://www.thebeefsite.com/articles/1088/coccidiosis-in-cattle Forfatter: Michael Jensen Studieretning: Husdyrproduktion 2010 Afleveringsdato: 10-02-2011 Vejleder: Hanne Justesen
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereKære mælkeproducent!
Græsguide 2019 1 Kære mælkeproducent! Forestil dig en smuk, grøn eng fyldt med sundt og velsmagende græs til dine køer. En eng, hvor du tilmed kan slå græsset, når udbyttet og kvaliteten er på sit højeste.
Læs mereBedømmelse af græsmarkens kløverindhold
Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereAfgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug
Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereKVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Læs mereMicroFeeder. Mineralfoderautomater. MineralRocker BasisFeeder PitStop
MicroFeeder Mineralfoderautomater MineralRocker BasisFeeder PitStop PitStop PitStop - Ta selv mineraler PitStop automaten giver malkekøerne et ekstra tilskud mineraler og vitaminer udover dem, de får fra
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mere- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen
Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand
Læs merePrisdatabasen. Indholdsfortegnelse Side. Noget at leve af. Noget at leve for. SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8.
Prisdatabasen Maj Indholdsfortegnelse Side SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8 Side 2 af 9 SALGSPRISER Danske salgspriser Indikator ------ Seneste ----- -------------- Udvikling i
Læs mereMicroFeeder. MineralRocker BasisFeeder
MicroFeeder MineralRocker BasisFeeder MineralRocker MineralRocker - sikrer kreaturernes mineralforsyning i græsningsperioden MineralRocker er designet som en væltepeter, så mineralerne beskyttes mod både
Læs mereHjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum)
Hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum) Indledning: Hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) er i de senere år blevet et stadigt stigende problem i Danmark, især omkring Storkøbenhavn, Nordsjælland og
Læs merePrisdatabasen. Indholdsfortegnelse Side. Noget at leve af. Noget at leve for. SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8.
Prisdatabasen Juli 2017 Indholdsfortegnelse Side SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8 Side 2 af 9 SALGSPRISER Danske salgspriser Indikator ------ Seneste ----- -------------- Udvikling
Læs mereØkologisk Frø Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. Innovation og vækst
Økologisk Frø 2019 Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. www.dsv-froe.dk Innovation og vækst Sæson 2019 Efter en meget våd sæson i 2017 og en ekstrem tør sæson i 2018 er det spændende, hvad 2019
Læs mereFodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer
Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereAfgræsning også en del af fremtidens kvægbrug
Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Der pågår en markant størrelsesudvikling indenfor den danske mælkeproduktion og andelen af bedrifter, som r dyrene på græs, falder med stigende besætningsstørrelse.
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereDesuden bliver hesten forsynet
Mere velvære I heste bliver foderet fordøjet i enten den forreste del af tarmsystemet (mave og tyndtarm), hvilket går stærkt, eller i den bagerste del (blind- og tyktarm), som er et stort gæringskammer
Læs mereTre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion
Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tema 4 Kødkvæget overlever Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg Ammekøer og græsarealet er tæt knyttet Udnyttelse af græsarealer
Læs mere