2.1.1 Uddannelse og efteruddannelse Projekttype A. Relationer der forpligtiger - mentorordninger på erhversuddannelser

Transkript

1 Valgte Prioriteter Projekt start dato: Projekt slut dato: Bevilling A: Hovedstaden: Socialfonden: Prioritet 2 - Udvidelse af arbejdsstyrken Vedhæftede filer beskåret budget.xls Projektorganisering.doc Samarbejdserklæring til TEC pdf SOSU.pdf tidsplan ny.xls 1. Information fra Vækstforum Information fra Vækstforum til ansøger kan ses i selve ansøgningen. 2. Valg af indsatsområde og kategori Vælg indsatsområde 2.1 Udvikling af menneskelige ressourcer Vælg kategori 3. Stamoplysninger om ansøger Uddannelse og efteruddannelse Projekttype A Projektets navn Vælg CVR el. CPR Relationer der forpligtiger - mentorordninger på erhversuddannelser CVR CVR/CPR EAN Navn Teknisk Erhvervsskole Center Adresse Nordre Fasanvej 27 Postnr By Frederiksberg AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 1

2 Telefon Telefax Hjemmeside Oplysning af medfører tilmelding til Erhvervs- og Byggestyrelsens nyhedsbrev om regional udvikling, der bl.a. indeholder nødvendige oplysninger til en korrekt gennemførelse af projektet. Ud over nyhedsbrevet vil adressen blive benyttet til at udsende øvrig information, som styrelsen vurderer er relevant. Projektansvarlig/kontaktperson fornavn Jesper Projektansvalig/kontaktperson efternavn Clausen Projektansvarlig/kontaktperson Telefon Projektansvarlig/kontaktperson Regnskabsansvarlig Anne Beck Regnskabsansvarlig Telefon Regnskabsansvarlig Tegningsberettigede Ansøgers juridiske status Hvis andet, skriv Leif Bille Selvejende institution Direktør Projektets adresse (skal kun udfyldes hvis det adskiller sig fra ansøgers adresse) Adresse Postnr. By Ansøgers pengeinstitut Navn Danske Bank Adresse Falkoner Alle 55 Postnr By Frederiksberg Kontonummer AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 2

3 4. Parter i projektet Part 1 Vælg rolle Tilsagnsmodtager Partens relation og rolle i projektet (max. 10 linjer) Teknisk Erhvervsskole Center varetager projektledelsen. TEC er regionens største erhvervsskole med cirka unge og voksne årligt på længere eller kortere uddannelsesforløb, heraf starter over 2500 unge årligt på et grundforløb på EUD og 440 på htx første år. Skolen arbejder intensivt med strategier om fastholdelse af især grundforløbseleverne og htx-elever i det første halve år af deres gymnasielle uddannelse - ligesom implementeringen af disse fastholdelsestiltag fylder meget i hverdagen. Det er derfor naturligt for skolen, at vi gennem dette projekt samarbejder med regionens erhvervsskoler om at skabe konsensus og udvikle øget kvalitet i mentorordninger som et af fastholdelsestiltagene. Et sådant formaliseret og kvalitetetssikret samarbejde har ikke fundet sted før og kræver, at netop et projekt som dette igangsættes. TEC har erfaringer med mange typer projektstyring, herunder et tidligere Socialfondsprojekt. Navn Vælg CVR el. CPR Teknisk Erhvervsskole Center CVR CVR/CPR Adresse Nordre Fasanvej 27 Postnr By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Frederiksberg Region Hovedstaden Jesper Clausen Kontaktperson telefon Kontaktperson jc@tec.dk Part 2 Vælg rolle Partner Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 3

4 CPH West er det store uddannelsescenter i det vestlige København med adresser i Ishøj, Høje-Tåstrup og København Nordvest. Skolenen har årselever på ungdomsuddannelserne og ca kursister på kursus-uddannelserne og udbyder uddannelsestilbud, der spænder fra gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser til uddannelser rettet mod arbejdsmarkedet og ledere i erhvervslivet. CPH Wests vision er bl.a. at gøre en betydelig indsats for, at det politiske mål, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse, og at 50 % af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse, realiseres. Derfor arbejder skolen seriøst med planer og indsatser i forhold til øget gennemførelse og har i den forbindelse igangsat flere mentorordninger, som ønskes udviklet og nuanceret, hvilket de nuværende økonomiske rammer ikke muliggør. Navn Vælg CVR el. CPR CPH West CVR CVR/CPR Adresse Vejlebrovej Postnr By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Ishøj Region Hovedstaden Michael Jensen Kontaktperson telefon Kontaktperson mje@cphwest.dk Part 3 Vælg rolle Partner Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) SOSU C er en fuldt udbygget erhvervsskole indenfor den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, omsorg og pædagogik beliggende syd for København. Institutionen udbyder selvstændigt hovedforløbene Social- og Sundhedsuddannelsen og Pædagogisk Assistentuddannelse. Èn af SOSU C`s aktuelle udfordringer er at medvirke til den politiske målsætning om at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, derfor er rekruttering og fastholdelse højt prioriterede indsatsområder i skolens udviklingsplan for og handlingsplanen for 2009, hvor de 2 indsatsområder er :1)psykologstøtte og 2) mentorordninger. AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 4

5 Netop på grundforløbene er frafaldsprocenten højst på SOSU C, og skolen ser dette samarbejde omkring mentorordninger som en mulighed for yderligere at mindske frafaldet, hvilket der er et stort behov for. Desværre har skolen ikke mulighed for at igangsætte yderligere aktiviteter inden for den nuværende økonomi. Navn Vælg CVR el. CPR SOSU C CVR CVR/CPR Adresse Brøndby Møllevej 4 Postnr By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Brøndby Region Hovedstaden Elsebeth Melgaard Kontaktperson telefon Kontaktperson elsebeth.melgaard@sosuc.dk Part 4 Vælg rolle Netværksdeltager Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Navn Vælg CVR el. CPR CVR CVR/CPR Adresse Postnr. By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Kontaktperson telefon Kontaktperson AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 5

6 Part 5 Vælg rolle Netværksdeltager Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Vivi Abben fra Ballerup Kommune optræder i Advisory Board i sin egenskab som uddannelseskonsulent i fohold til SOSU- og sygeplejeuddannelserne. Fokus er lagt på den særlige mangfoldighed i elevgruppen i disse uddannelser i forhold til aldersspredning og etnicitet, hvilket giver særlige pædagogiske udfordringer for skolerne. Uddannelseskonsulenten arbejder ydermere med at sikre implementeringen af bekendtgørelsesændringer i praktikdelen af uddannelserne. Vivi Abben er bl.a. beskikket censor for hjælperuddannelsen og de pædagogiske efteruddannnelser. Navn Vælg CVR eller CPR Ballerup Kommune CVR CPR/CVR Adresse Telegrafvej 3, 3. sal Postnr By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Ballerup Region Hovedstaden Vivi Abben Kontaktperson telefon Kontaktperson vab@balk.dk AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 6

7 Part 6 Vælg rolle Netværksdeltager Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Københavns Tekniske Skole (KTS) er et moderne uddannelsessted. Skolens uddannelser og kurser bliver løbende udviklet, så de modsvarer omverdenens behov for uddannelser på et højt kvalitetsniveau - både nu og i fremtiden. Skolen har årligt 4000 årselever og tilbyder undervisning på 13 adresser i Storkøbenhavn. KTS udbyder fem EUD-grundforløb, som retter sig mod 32 hovedforløb, hvor skolen udbyder de 24. Desuden udbyder skolen htx-teknisk gymnasium og AMU uddannelser. KTS har en særdeles bred elevprofil bl.a. i forhold til etnicitet og har gennem de senere år lavet specielle tiltag i forhold til fastholdelse i form af forskellige modeller med kontaktlærerfunktionen og mentorordninger. Anders La Cours er skolens personaleudviklingschef og er knyttet til dette projekt i relation til hans ansvar for personalets kompetenceudvikling i forhold til eksempelvis screening af elever (afdækning af elevernes behov for suppelerende støtte) og aktuelt praktikpladsmentorordning, som er under udvikling. Navn Vælg CVR eller CPR Københavns Tekniske Skole CVR CPR/CVR Adresse Lygten 16 Postnr By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn København NV Region Hovedstaden Anders La Cour Kontaktperson telefon Kontaktperson alc@kts-dk AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 7

8 Part 7 Vælg rolle Netværksdeltager Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Preben Holm er projektleder for Fastholdelseskaravan, et initiativ under Integrationsminiteriet. Fastholdelseskaravanen er et nyt initiativ rettet mod unge med anden etnisk baggrund end dansk, der har svært ved at komme i gang med og gennemføre en erhvervsuddannelse. i disse år turnerer ni konsulenter fra to ministerier,rundt på danske erhvervsskoler for at hjælpe skolerne i gang med at arbejde strategisk og målrettet med at nedbringe frafaldet blandt etniske minoritetsunge på erhvervsuddannelserne. Fokus er rettet mod: Etablering af fastholdelseskoordinatorer på udvalgte skoler; Etablering af forældresamarbejde og aktiv forældreinddragelse Etablering af lokale rollemodelkorps;udvikling af undervisernes kompetencer og nye pædagogiske metoder og værktøjer Udvikling af nye attraktive læringsmiljøer for effektiv lektiehjælp Lokale netværk mellem blandt andet grundskole, produktionsskole, erhvervsskole og Ungdommens uddannelsesvejledning Navn Vælg CVR eller CPR Integrationsministeriet CVR CPR/CVR Adresse Holbergsgade 9 Postnr By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn København K Region Hovedstaden Preben Holm Kontaktperson telefon Kontaktperson pho@inm.dk AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 8

9 Part 8 Vælg rolle Netværksdeltager Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Marianne Schøler Lind er psykolog og tegner virksomheden UNGLIV, der tilbyder kognitiv terapi til børn og unge, der har personlige og familierelaterede vanskeligheder. Marianne er tilknyttet dette projekt i relation til sin kursusvirksomhed, der har fokus på at hjælpe lærere og andre der indgår i arbejdet med med vanskelige, sårbare og udsatte unge. Navn Ung liv Vælg CVR eller CPR CPR/CVR Adresse Jernbanegade 14C Postnr By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Ryumgaard Midtjylland Marianne Schøler Lind Kontaktperson telefon Kontaktperson marianne@ungliv.dk AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 9

10 Part 9 Vælg rolle Netværksdeltager Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Torben Ruberg Rasmussen er ansat ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet og er tilknyttet dette projektet som medlem af Advisory Board. Torben er specielt på områder som "læring og kulturmøder, interkulturel kommunikation og kulturforståelse, islam og modernitet og er en interessant debattør på integrationsområdet. Navn Vælg CVR eller CPR Syddansk Universitet CVR CPR/CVR Adresse Campusvej 55 Postnr By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Odense M Fyn Torben Rugberg Rasmussen Kontaktperson telefon Kontaktperson ruberg@hist.sdu.dk AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 10

11 Part 10 Vælg rolle Netværksdeltager Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Louise Pihl er afdelingschef i arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitisk afdeling i Dansk Byggeri, som er en erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Louise er særdeles aktiv i forhold til sikring praktikpladser til de unge på erhvervsuddannelserne og rådgiver virksomheder om "lærlinge i krisetider". Navn Vælg CVR eller CPR Dansk Byggeri CVR CPR/CVR Adresse Kejsergade 2 Postnr By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn København K Region Hovedstaden Louise Pihl Kontaktperson telefon Kontaktperson lop@danskbyggeri.dk AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 11

12 Part 11 Vælg rolle Netværksdeltager Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Mathab Beigi er ansat som projektleder i UU København og arbejder bl.a. med relancering af Genvejen samt RISEcph, som er UU Københavns unge rollemodeller. Mathab er kandidat i Geografi og Kultur- og Sprogmødestudier fra Roskilde Universitetscenter og har haft særlig fokus på etnisk og kønsmæssig ligestilling med særlig interesse for unge. Ved siden af sit arbejde i UU København fungerer Mathab som mentor og støtter derigennem primært kvinder i at udnytte deres ressourcer og nå deres mål. Mathab bruger især dialog som værktøj i sine mentorskaber. Mathab er tilknyttet projektet gennem sin faglige viden og praktiske erfaringer med både uddannelsesog vejledningsområdet samt mentorskaber. Navn Vælg CVR eller CPR Københavns Kommune CVR CPR/CVR Adresse Korsgade 30 Postnr By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn København N Region Hovedstaden Mahtab Beigi Kontaktperson telefon Kontaktperson mahtbe@buf.kk.dk AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 12

13 Part 12 Vælg rolle Netværksdeltager Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Helle Feddersen er ansat i UU Vestegnen og har dagligt funktion som vejleder på Ungdomsskolen og 10. klasseskolen. Sideløbende med sin vejlederfunktion arbejder Helle som mentorcoach og rollemodeller og arbejder tillige med mentorordninger i forbindelse med overgangen mellem folkeskole og erhvervsuddannelser. Navn Vælg CVR eller CPR UU Vestegnen CVR CPR/CVR Adresse Vognporten 2,1 Postnr By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Albertslund Region Hovedstaden Helle Feddersen Kontaktperson telefon Kontaktperson helle.feddersen@skolekom.dk AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 13

14 Part 13 Vælg rolle Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Navn Vælg CVR eller CPR CPR/CVR Adresse Postnr. By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Kontaktperson telefon Kontaktperson AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 14

15 Part 14 Vælg rolle Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Navn Vælg CVR eller CPR CPR/CVR Adresse Postnr. By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Kontaktperson telefon Kontaktperson AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 15

16 Part 15 Vælg rolle Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Navn Vælg CVR eller CPR CPR/CVR Adresse Postnr. By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Kontaktperson telefon Kontaktperson 5. Samtlige øvrige netværksdeltagere Netværksdeltager 1 Navn CVR-nr. Netværksdeltager 2 Navn CVR-nr. Netværksdeltager 3 Navn CVR-nr. Netværksdeltager 4 Navn AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 16

17 CVR-nr. Netværksdeltager 5 Navn CVR-nr. Samlet antal netværksdeltagere (inkl. partnere og tilsagnsmodtagere) Samlet antal netværksdeltagere AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 17

18 6. Økonomioplysninger om tilsagnsmodtagere (seneste regnskabsår) Tilsagnsmodtager 1 Navn på tilsagnsmodtager 1 Teknisk Erhvervsskole Center Nøgletal (1.000 kr.) Resultat (før afskrivning) Statusbalance Egenkapital Antal ansatte 706 Tilsagnsmodtager 2 Navn på tilsagnsmodtager Nøgletal (1.000 kr.) Resultat (før afskrivning) - Statusbalance - Egenkapital - Antal ansatte - Tilsagnsmodtager 3 Navn på tilsagnsmodtager Nøgletal (1.000 kr.) Resultat (før afskrivning) - Statusbalance - Egenkapital - Antal ansatte - AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 18

19 7. Projektbeskrivelse Resuméet skal kort beskrive projektets formål, hovedaktiviteter og forventede effekter. Resuméet skal kunne læses uafhængigt af resten af ansøgningen. I forbindelse med resuméet gøres opmærksom på, at eventuelle supplerende rapporter, analyser mv. med fordel kan vedhæftes ansøgningen. Materialet vedhæftes ved at benytte funktionen "Tilføj filer" i menuen til venstre. Kort resumé af projektet (max tegn) De unge falder fra I dag vidner frafaldsprocenter på mellem 40 og 60 % om, at mange unge falder fra deres erhvervsuddannelse. En af konsekvenserne ved dette er, at en del unge aldrig får en ungdomsuddannelse. Derfor er der brug for initiativer, der kan øge fastholdelsen på EUD og derved sikre arbejdskraften til regionens virksomheder. Formålet med projektet er at sikre, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse. I dag starter en del unge med utilstrækkelige faglige, personlige og sociale kompetencer og har behov for støtte til at gennemføre en uddannelse og opnå de nødvendige kompetencer for at indgå på arbejdsmarkedet under og efter endt uddannelsesforløb. Relationer der forpligter mentorordninger på erhvervsuddannelser skal udvikle, professionalisere og afprøve fem forskellige mentorordninger rettet mod særligt udsatte elevgrupper på EUD. Målet er, at dokumentere hvilke mentorordninger, der har effekt i forhold til at fastholde forskellige elevtyper i erhvervsuddannelserne, og at projektets viden bliver udbredt til regionens øvrige erhvervsuddannelsesinstitutioner. Det store antal elever og mentorer, der deltager i projektet, samt det faktum at erhvervsskolenes profiler er særdeles repræsentative for området betyder, at projektet rummer en hidtil uset volumen, sammenlignelighed og systematik i forhold til udvikling, afprøvning og evaluering af mentorordninger. Der udarbejdes inspirationsmateriale samt dokumentation af projektets udviklede mentorordninger til anvendelse på andre erhvervsskoler. Der bliver udformet en række dynamiske mentoruddannelsesmoduler, der er med til at sikre kvalificering af mentorfunktionen. Projektet består af fire hovedaktiviteter: 1. Udvikling af mentorordninger, der modsvarer de forskellige elevprofiler, der er på erhvervsuddannelserne. 2. Afprøvning og evaluering af mentorordningerne på tre erhvervsskoler i Region Hovedstaden. 3. Kompetenceløft af mentorer og ledelse. AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 19

20 4. Vidensopsamling, vidensspredning og redigering af erfaringer. Projektet består af et samarbejde mellem tre af regionens erhvervsskoler, som dækker størstedelen af erhvervsuddannelserne i regionen. Projektleder: Teknisk Erhvervsskole Center (TEC). Partnere: CPH West, SOSU C. Der samarbejdes med Center for Ungdomsforskning (CEFU) og Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE). Der indgår et bredt sammensat Advisory Board (AB) som består af fagfolk, der på forskellig vis arbejder med udsatte unge samt repræsentanter fra virksomheder, brancher, kommuner og ministerier. AB er med til at sikre et tæt samspil mellem uddannelse og arbejdsmarked. Projektet imødekommer Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og den regionale udviklingsplan. Kort beskrivelse af projektets erhvervspolitiske rationale Lissabon-erklæringen EU satte gennem Lissabon-erklæringen (erklæringen blev ratificeret i 2007, The Treaty of Lisbon) tilbage i 2000 et langsigtet fælles mål for medlemsstaterne. Målet er fortsat at skabe et Europa, der senest i 2015 er den mest konkurrencedygtige, vidensbaserede økonomi i verden; som et redskab til at nå dette mål står uddannelse særdeles centralt. Erklæringen er fulgt op af tre hovedmål, identificeret året efter af EU s stats- og regeringschefer: 1) Forbedring af almene og erhvervsmæssige uddannelsessystemers kvalitet og effektivitet, 2) lette adgangen til alle almene og erhvervsmæssige uddannelsessystemer samt 3) gøre almen og faglige uddannelse åben for det lokale miljø; EU og resten af verden (Rådet for den europæiske union: Education and Training 2010 diverse systems, shared goals ). Dette projekts formål, at øge antallet af unge, som gennemfører en erhvervsuddannelse, gennem at give den svageste gruppe realistiske muligheder for at fuldføre deres uddannelse, ligger som en naturlig følge af Lissabon-erklæringens 3 hovedmål. Globaliseringsstrategien Den danske regering placerede ligeledes i sin Globaliseringsstrategi (Globaliseringsrådet: Fremgang, fornyelse og tryghed, 2006) uddannelse som et centralt element i forhold til at fastholde Danmark i sin position som et af verdens rigeste lande, et dansk samfund uden store skel og med en god sammenhængskraft. Med kravet om at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, således at de er rustet til arbejdsmarkedet eller til at læse videre, udfordrer AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 20

21 man samtidig ungdomsuddannelserne i at udarbejde handlingsplaner til fastholdelse og sammenhæng i uddannelsessystemet, herunder en god vejledning. Handlingsplanerne indeholder typisk støttetilbud til de udsatte elevgrupper som et middel til at give gruppen realistiske uddannelsestilbud og fastholde og de unge i deres uddannelser. Udviklingen og afprøvningen af forskellige typer mentortilbud på forskellige typer erhvervsskoler muliggjort indenfor dette projekts rammer bør være med til at indfri kravet om, at 95 % af ungdomsårgangene opnår en ungdomsuddannelse. Region Hovedstadens Udviklingsplan I Region Hovedstaden falder omkring hver femte elev fra undervejs i deres ungdomsuddannelse og op mod halvdelen blandt særligt udsatte befolkningsgrupper (Regionens Udviklingsplan Juni 2008). At sikre at eleverne i regionen ikke falder fra, og at der virkelig er ungdomsuddannelse til alle (Partnerskaber for viden, vækst og velfærd erhvervsudviklingsstrategi, Vækstforum Region Hovedstaden 2007), er en opgave, der kræver samarbejde uddannelsesinstitutionerne imellem omkring metoder og kompetenceudvikling og ikke mindst mellem skoler og virksomheder i forhold til gruppen af eksempelvis minoritetselever og udsatte unge. Set i denne sammenhæng, er det optimalt og meget ønskværdigt, at dette projekt opnår yderligere støtte gennem Region Hovedstadens midler, i sit mål om at øge antallet af unge på erhvervsuddannelser, der fuldfører deres uddannelsesforløb. Relationer der forpligtiger mentorordninger på erhvervsuddannelser har som overordnet formål at styrke erhvervsuddannelserne i deres opgave med at uddanne de unge og dermed sikre arbejdsstyrken til arbejdsmarkedet og dermed Danmarks konkurrenceevne globalt set. Projektets effekt er at reducere antallet af unge, der falder fra i løbet af specielt de første måneder af deres erhvervsuddannelse på EDU, SOSU og første halvår på HTX. I den forbindelse vil et kompetenceløft af ledelse og undervisere, vejledere, mentorer være et vigtigt element sideløbende med støttetilbud til de unge. Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder og brancher er ligeledes nødvendigt. Gennem en systematisk visitation af de kommende elever på deltagerskolerne arbejdes der mod at finde frem til de elevprofiler, der typisk oplever vanskeligheder i forhold til at gennemføre deres erhvervsuddannelse, og derved sikres det, at netop disse elever tilbydes at indgå i en relevant, tidssvarende mentorordning. De nyudviklede og tilpassede mentorordninger inden for rammerne af dette projekt vil være udformet som modeller, der allerede inden for projektets løbetid er mulige at implementere på de øvrige af regionens erhvervsuddannelser. Hjælp til selvhjælp At indgå i en mentorordning betyder som udgangspunkt for den unge hjælp til selvhjælp, og det er ud fra denne betragtning, at projektet hedder Relationer der forpligtiger. AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 21

22 For gruppen af elever, der indgår i projektet, gælder det især, at det er vigtigt at sikre, at elevernes kompetencer kan stå mål med de udfordringer, de møder i læringssituationer på skolen og på praktikpladsen og, som den nuværende finansielle krise kræver det, at de kan klare sig på trods. Erhvervsudviklingsstrategien blev udviklet i en periode, hvor den økonomiske vækst var særdeles god. Således er situationen ikke længere; for unge, der påbegynder et grundforløb på en erhvervsuddannelse, er blevet meget vanskeligere at indgå en praktikpladsaftale med en virksomhed. I hovedstadsregionen er antallet af indgåede praktikpladser i 2009 faldet med små 40 procent (juni ) i forhold til samme tidspunkt forrige år. Det er i dette perspektiv, at man skal se dette projekts mål. Det er så vigtigt at sikre disse unge deres erhvervsuddannelse, idet den ofte vil være den eneste uddannelse, en stor del af dem vil få. En redegørelse for projektidéen, projektets formål og beskrivelse af projektets hovedaktiviteter. I forbindelse med beskrivelsen af projektets formål og hovedaktiviteter gøres opmærksom på, at eventuelle supplerende rapporter, analyser mv. med fordel kan vedhæftes ansøgningen. Materialet vedhæftes ved at benytte funktionen "Tilføj filer" i menuen til venstre. Projektets formål og hovedaktiviteter Baggrund for projektet og projektidé Som tidligere nævnt falder omkring hver femte elev i Region Hovedstaden fra undervejs i deres ungdomsuddannelse. Mentorordninger som middel til øget fastholdelse har været forsøgt gennem en årrække på de tre samarbejdsskoler. Generelt oplever skolerne, at mentorordningerne har en positiv effekt, men arbejdsfeltet er endnu så nyt og udokumenteret, at det er vanskeligt at generalisere i forhold til metode og effekt. Alle tre deltagerskoler har gennem flere år arbejdet med at udvikle og afprøve mentorordninger, på både grund- og hovedforløbene. Skolernes forskellige mentorprojekter har haft store forskelle i forhold til deltagervolumen for både mentorer og mentees samt i forhold til varighed og metoder. Fælles for deltagerskolerne er det primære arbejde med elevmålgrupper, der har sociale og personlige problemer og elever med minoritetsbaggrunde. Skolerne har bl.a. arbejdet med voksen til ung mentorordninger varetaget af både frivillige eksterne mentorer og af interne deltidsmentorer, fuldtidsmentorer og mentorrollen som en del af kontaktlærerfunktionen. Alle erfaringer med mentorordninger viser, at mentorordninger har effekt i forhold til fasthold af udsatte unge, og derfor er netop udvikling af mentorordninger et indsatsområde i Handlingsplan for øget gennemførelse på alle tre deltagerskoler. I takt med at skolerne har akkumuleret erfaringer med etablering af mentorordninger, er der opstået en lang række problemfelter, der bevirker, at skolerne alle befinder sig i en fase, hvor forsøg med mentorordninger stadig har stor relevans og fokus. AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 22

23 Det er bl.a. spørgsmål som: Hvordan sikres det, at det er de rigtige elever, der tilbydes et mentorforløb? Hvilke elevmålgrupper har positiv fastholdelseseffekt af et mentorforløb? Hvilke mentortilbud passer til hvilke elevmålgrupper? Hvordan styrkes visiteringen? Hvordan organiseres mentortilbuddene optimalt og hvilke interne kommunikationsgange, er der behov for? Hvordan kvalitetssikres et mentorforløb i forhold til bl.a. rammer for samarbejdet mellem mentor og mentee? Hvordan kan mentorordninger sikre elevens fulde uddannelsesforløb (gennemførelse af både grund- og hovedforløb) i en tid præget af økonomisk afmatning? Hvilke krav stiller etablering af mentorordninger til den pædagogiske ledelse? Alle tre skoler har altså arbejdet seriøst i mentorfeltet, og har derfor en god erfaringsbase at videreudvikle fra samt et godt grundlag for at udvikle en best practise på området. Og netop en samlet erfaringsbase er helt nødvendig for at kvalificere arbejdet med mentorordninger i erhvervsskoleregi. I dag er det et krav, at alle erhvervsskoler skal etablere og tilbyde mentorordning til de af skolens elever, der har brug for det, men på trods af det gældende lovkrav er rammerne for etablering af mentorordningen meget løse, og det er op til hver enkelt skole at definere, hvad en mentor er, og hvordan mentorerne skal arbejde. Følgende tekst er taget fra bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser, der trådte i kraft 1. januar 2008: 53. Skolen skal stille kontaktlærere og mentorer til rådighed for de elever, der har behov for støtte og vejledning fra sådanne kontaktpersoner for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb. Skolen fastsætter rammer for kontaktlærernes og mentorernes virksomhed. Stk. 2. Skolen skal endvidere sikre, at de elever, der har behov herfor, tilbydes social, personlig eller psykologisk rådgivning. Skolen fastsætter rammerne for denne rådgivning. Stk. 3. Skolen kan samarbejde med andre skoler og myndigheder om opgaverne efter stk. 1 og 2. En lang række forsøg er herefter sat i søen på forskellige skoler og med meget forskellige resultater. Der er ingen tvivl om, at den ekstra støtte til eleverne gør en forskel, men der er samtidig ikke problemfrit at arbejde med mentorordninger. Mentorarbejdet er komplekst og kræver mange ressourcer, samtidig med, at arbejdsfeltet er forholdsvist udokumenteret. Der er f.eks. ingen krav til, hvilken uddannelse en mentor skal gennemgå. Behov for systematik og kvalitet Der mangler følgeligt en mere samlet og systematisk tilgang til mentorordningerne uddannelsesinstitutionerne imellem. Der mangler transfer, gennemsigtighed og sammenlignelige evalueringer. Eller formuleret på en anden vis: Der mangler viden om mentorfeltet, som muliggør, at AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 23

24 succeserne fra en skole overføres til en anden, og at de mindre heldige udviklingsforsøg på en uddannelse ikke igangsættes på en anden. Projektet ønsker at skabe den manglende best practise på området. Derfor vil projektet konkret have fokus på at udvikle og gennemprøve en række forsøg, som efterfølgende evalueres. Forsøgene vil blive udviklet på baggrund af en kortlægning, hvor skolernes erfaringer bliver gennemgået; i kortlægningen gøres der ligeledes brug af en analyse af internationale erfaringer med mentorordninger udarbejdet af NCE. Forsøgene vil foregå dels lokalt, hvor de vil blive iværksat som en videreudvikling af skolernes igangværende aktiviteter, og dels tværgående, så det sikres, at projektets erfaringer og anbefalinger dækker EUD bredt og ikke kun en enkelt skole. Det er afgørende, at projektet går på to ben: Det lokale element skal sikre lokal forankring og ejerskab til projektet. Det tværgående element skal sikre en bred og repræsentativ ramme for projektet, der muliggør, at anbefalingerne kan bruges efterfølgende både regionalt og nationalt. Derfor bliver de lokale arbejdsgrupper sammensat på tværs af skolerne i udviklingsarbejdet, og de større arrangementer vil foregå i tværgående fora. Målet er at skabe en fælles platform at løfte mentorordninger fra i regionen. Den overordnede projektidé Den overordnede projektidé er at professionalisere mentorområdet i erhvervsskoleregi, således at skolernes igangværende indsatser forbedres og målrettes de elever, der reelt har behov for en mentor. Idéen er at udvikle fælles retningslinjer og metoder i forhold til visitation, mentorarbejdet, organisering og effektmåling, således at andre skoler nemt kan indhente en form for guide til etablering af mentorordninger. Selve udformningen af guiden vil finde sin endelige form, efterhånden som projektet folder sig ud. Formål Projektet har som formål at minimere frafaldet for de udsatte elevgrupper (fordelt på 4 målgrupper) på erhvervsuddannelserne for derigennem både at sikre den enkelte elevs personlige succes og den nationale arbejdskraft. De tre deltagerskoler har gennem de sidst par år lavet forskellige udviklingsprojekter, der har haft til formål at teste mentorordninger som middel til fastholdelse og resultaterne har været positive. Mentorordninger kan fastholde frafaldstruede elever i uddannelse. Men på mentorfeltet mangler der viden om hvad det er der får mentorordningerne til at virke. Hvad er det der bliver det klister der fastholder eleven? Hvad er det for en type relation mellem mentor og mentee der fastholdelseseffekten? Mål: Målet med projektet er: at udvikle og teste mentorordninger på en række uddannelsesinstitutioners afdelinger for at afdække, hvilke faktorer, der faktorer der bidrager til en positiv fastholdelseseffekt overfor klart definerede målgrupper. AnsøgerID: Version: 6- Dato: 28. August :21 24