Indledning...3. Inklusion som politisk indsatsområde...3. Undersøgelser af status...4. EVA statusrapport...4

Transkript

1 Statusrapport Inklusion og forebyggende indsats Dagtilbud Børn, april 2013 J.nr P Kirsten Kousgaard/Rikke Jensen

2 Indhold Indledning...3 Inklusion som politisk indsatsområde...3 Undersøgelser af status...4 EVA statusrapport...4 Midtvejs- og slutevaluering af organisering af støtteressourcer...5 Behovsanalyse af den tidlige forebyggende indsats...8 Inklusionsraketten...11 Øjenfryd og Stjernestunder...11 Fyraftensmøder...11 Aftalemål og lokale implementeringsplaner...11 Lokale inklusionsprojekter...12 Samarbejdsaftalemøder med PPR...12 Ekstra støtte i specialgrupper, enkeltintegrerede pladser og specialinstitutioner...13 Økonomi budget til børn med særlige behov...13 Faldende efterspørgsel efter ekstra støtte

3 Indledning Denne statusrapport om inklusion og tidlig, forebyggende indsats henvender sig til medarbejdere, kommunalpolitikere og andre interessenter på dagtilbudsområdet. I perioden har der via aftalemål for dagtilbudsområdet været igangsat en række aktiviteter under overskriften Inklusionsraketten. Inklusionsraketten indebærer et bevidst, strategisk arbejde med at udvikle og implementere inklusion i Faaborg-Midtfyn Kommunes daginstitutioner som et fundament for den tidlige, forebyggende indsats. Statusrapporten er tænkt som et afsæt for dialog om såvel status som udvikling af fremtidige indsatser. Inklusion som politisk indsatsområde Alle børn skal have muligheder for at udfolde deres potentialer. Alle børn skal forlade kommunens institutioner med mod på livet og lyst til at lære mere. Det fremgår af Faaborg- Midtfyn kommunes udviklingsstrategi. Forudsætningen for, at dette kan ske er, at alle børn er deltagere i det sociale fællesskab, hvor læring og udvikling finder sted. I kommunens Sammenhængende Børnepolitik er det derfor et mål at øge inklusionen i kommunens tilbud til børn og unge. Fællesskaberne skal indrettes således, at flest mulige børn er inkluderet. Den Sammenhængende Børnepolitik lægger vægt på en tidlig helhedsorienteret indsats og forebyggelse. Den tidlige indsats er forankret i almentilbuddet, og skal ske i et tæt, tværfagligt samarbejde, således at der skabes sammenhæng og helhed. Inklusionsraketten har haft som hovedfokus at styrke almentilbuddenes evne til at inkludere flere børn. Inklusionsraketten har stillet skarpt på institutionernes struktur, relationer og systematisk refleksion over den pædagogiske praksis. Inklusionsraketten har desuden indebåret en omlægning af ressourcerne til støtte efter Dagtilbudslovens 4 stk. 2. Disse ressourcer var tidligere bundet i et støttepædagogkorps, men er nu udlagt til almentilbuddene for at understøtte iværksættelsen af en tidlig og lokal indsats. Reorganiseringen af støtteressourcerne har betydet, at indsatser i dagtilbuddene kan sættes i værk i umiddelbar forlængelse af PPR s konsultative bistand. Dermed gives der bedre mulighed for at implementere den sparring, som institutionerne får fra PPR i den daglige praksis, således at det forebyggende arbejde styrkes. Et af formålene med PPR s kvalitetsstandard fra juni 2010 er netop at flytte ressourcer fra det udredende til det forebyggende arbejde. Reorganiseringen af støtteressourcerne har således givet institutionerne bedre mulighed for at leve op til intentionerne i den Sammenhængende Børnepolitik og løfte ansvaret for det tidlige, forebyggende arbejde. 3

4 Undersøgelser af status For at få en status på inklusionsindsatsen og den tidlige, forebyggende indsats og for at få pejlemærker for, hvilke områder, der skal prioriteres i det videre arbejde, har der i perioden december 2011 december 2012 løbende været indsamlet kvalitative og kvantitative data. Disse data giver nogle signaler i forhold til, i hvilket omfang der er fælles retning og forståelse af inklusionsindsatsen, og om lederne og det pædagogiske personale føler, at de er klædt godt nok på og har adgang til viden. EVA statusrapport Ministeriet for Børn og Undervisning har i sommeren 2012 etableret et rådgivningsteam for inklusion. Som en del af dette tilbud har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejdet en standard spørgeskemaundersøgelse til kommunerne, der afdækker status på kommunernes inklusionsindsats. Denne spørgeskemaundersøgelse har vi i Faaborg-Midtfyn Kommune gennemført på dagtilbudsområdet i august Spørgeskemaet er besvaret af ledere og pædagoger. Undersøgelsens standarddesign tager udgangspunkt i en dagtilbudsstruktur med områdeledere og daglige ledere. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der kun én områdeledet institution, og besvarelserne fra kommunens ledere indgår således både i kategorien områdeledere og daglige ledere. Overordnet viser undersøgelsen, at ledere og medarbejdere mener, at inklusionsindsatsen er lykkedes. 100% af områdeledere og 44% af de daglige ledere/souschefer vurderer i høj grad, at arbejdet med inklusion samlet set er lykkedes. Blandt medarbejderne mener 40% af pædagogerne, at arbejdet med inklusion i den daglige praksis i høj grad er lykkes og 60% vurderer, at arbejdet i den daglige praksis i nogen grad er lykkedes i høj grad i nogen grad Grad af inklusion i den daglige praksis i % 4

5 En overvejende andel af ledere og medarbejdere peger på, at medarbejderne har de fornødne kompetencer til inklusionsarbejdet. Således mener 76% af områdeledere, 44% af daglige ledere og 36% af pædagogerne, at pædagogerne har de fornødne kompetencer. Undersøgelsen spørger desuden ind til, hvad respondenterne mener, er de væsentligste udfordringer i arbejdet med inklusion. Her viser besvarelserne, at såvel ledere som medarbejdere finder, at følgende udfordringer er de væsentligste: 1. Samarbejdet med øvrige forældre 2. Ressourcer i det daglige pædagogiske arbejde 3. Samarbejdet med forældre til børn med særlige behov 4. Samarbejdet mellem daginstitutionerne og PPR 5. Adgang til faglig sparring og udvikling af den pædagogiske praksis Der er forskel i vurderingen af, hvilke kompetenceudviklingsbehov, der anses for at være de væsentligste. Pædagoger og daglige ledere efterspørger kompetencer inden for brugen af forskellige pædagogiske metoder og kompetencer til dokumentation og evaluering. Områdeledere efterspørger derimod relationskompetencer og kompetencer inden for forældresamarbejde. Langt over halvdelen af ledere og medarbejdere er enig eller overvejende enig i, at PPR understøtter arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer. Der er en høj bevidsthed om de tidlige forebyggende tiltag som f.eks. lokalmøder/netværksmøder, men en mere tvetydig vurdering af lokalmødernes effekt. Samlet set viser undersøgelsen, at der er en høj grad af bevidsthed på dagtilbudsområdet omkring kommunens politikker og retningslinier indenfor tidlig forebyggelse og inklusion. Der er udarbejdet lokale retningslinier i alle institutioner og det står klart for medarbejdere og ledere, hvad deres rolle og ansvar er i forhold til inklusionsindsatsen. Midtvejs- og slutevaluering af organisering af støtteressourcer I forbindelse med vedtagelsen af reorganisering af støtteressourcerne i efteråret 2010 besluttede Børne- og Undervisningsudvalget, at ordningen skulle evalueres, dels via en midtvejsevaluering i januar 2011, dels via en slutevaluering efter yderligere et år. Begge evalueringer tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse, hvor ledere, bestyrelsesformænd og inklusionspædagoger er bedt om at give egen vurdering af tilfredshed med muligheder, indsats og opnåede resultater som følge af de udlagte støtteressourcer. De to undersøgelser er gennemført med samme design, hvorfor resultaterne umiddelbart kan sammenlignes. Generelt er der i begge undersøgelser en bred tilfredshed med beslutningen om udlægning af støtteressourcerne. Hvor der i midtvejsevalueringen var en høj tilfredshed med institutionens andel af de samlede støtteressourcer har dette imidlertid forandret sig, 5

6 idet der ved slutevalueringen var en lavere grad af tilfredshed med andelen af ressourcerne. I midtvejsevalueringen var 79% af lederne således tilfredse med andelen af de udlagte støtteressourcer, ved slutevalueringen var dette tal 54%. Ved midtvejsevaluering var 55% af inklusionspædagogerne tilfredse med fordelingen mod 0% ved slutevalueringen. Bestyrelsesformændene er de mest kritiske i forhold til andelen af de udlagte ressourcer. Ca. 2/3 af bestyrelsesformændene har ved både midt- og slutevalueringen udtrykt utilfredshed med andelen af de udlagte ressourcer. Føler bestemt ikke, at mulighederne indenfor inklusion sker fyldest, med de begrænsede ressourcer, der er til rådighed Kommentar fra bestyrelsesformand, slutevalueringen Udsagnet kan imidlertid pege på, at man er optaget af mængden af de samlede ressourcer frem for institutionens andel af de udlagte ressourcer. Dette er et forhold, der ikke er spurgt ind til i evalueringerne, da mængden af de samlede ressourcer er et udtryk for det politisk fastlagte serviceniveau. Der er således kun spurgt til tilfredsheden med institutionens andel af de samlede støtteressourcer. I forbindelse med beslutningen om reorganisering af støtteressourcerne var der fokus på, om ressourcerne ville komme de børn til gode, der har behov for en særlig indsats. I evalueringerne er der således spurgt til, hvordan ressourcerne er anvendt. Generelt er ressourcerne anvendt til Støtte til børn enkeltbørn eller grupper Uddannelse af personalet Ansættelse af støttepædagog Styrkelse af forældresamarbejdet. I midtvejsevalueringen tegnede der sig et billede af, at ressourcerne primært blev brugt til uddannelse af personalet og løntillæg til personalet. Dette billede er ændret, sådan at det i slutevalueringen viser sig, at ressourcerne nu primært bruges til støtte til enkeltbørn, ekstraressourcer til børnegruppen eller ansættelse af støttepædagog/opnormering af personale. Dette viser, at midtvejsevalueringen blev gennemført på et tidspunkt, hvor organiseringen af arbejdet i de enkelte institutioner endnu ikke var faldet fuldt ud på plads. Derfor var ressourcerne på dette tidspunkt primært anvendt til kompetenceudviklingsaktiviteter som f.eks. fælles uddannelsesforløb/udviklingsforløb for personalegruppen. Der er endvidere sket en stigning i ansættelse af støttepædagoger/opnormering af personale. Ved midtvejsevalueringen brugte 8% af institutionerne mellem % af midlerne. Ved slutevalueringen var det 28% af institutionerne. 6

7 28 midtvejsevaluering slutevaluering 8 Ansættelse af støttepædagoger/opnormering af personale i % Tilsvarende er der sket en stigning i støtte til enkeltbørn/ekstra ressourcer til børnegruppe. Ved midtvejsevalueringen brugte 20% af institutionerne mellem % af midlerne. Ved slutevalueringen var det 33% af institutionerne midvejsevaluering slutevaluering Støtte til enkeltbørn/ekstra ressourcer til børnegruppe i % Endelig er der sket et fald i brugen af midler til uddannelse. Ved midtvejsevalueringen brugte 80% af institutionerne penge på kurser. Ved slutevalueringen var det 42% af institutionerne midtvejsevaluering slutevaluering Anvendelse af midler til uddannelse i % 7

8 Slutevalueringen viser således, at de udlagte ressourcer i dag i langt højere grad anvendes efter formålet end da midtvejsevalueringen blev gennemført. Børn med særlige behov udløser brug af de udlagte støtteressourcer, og institutionerne gennemfører de fornødne indsatser som en del af det almene tilbud. Udlægningen af midlerne giver os god mulighed for at sætte hurtigt ind med den nødvendige udviklingsstøtte, mens barnets udfordringer endnu er små Kommentar fra leder, slutevalueringen Tilfredsheden med de muligheder, som ressourcerne giver for at arbejde med tidlig indsats var i midtvejsevalueringen meget høj. Der var således kun ganske få utilfredse svarende til 7% af bestyrelsesformændene og 15% af inklusionspædagogerne. I slutevalueringen er der faldende tilfredshed med mulighederne for at arbejde med tidlig indsats: Det er fint, at vi har fået støttekronerne ud, så vi kan sætte flere medarbejdertimer for at støtte inklusionen, men beløbet er ikke stort nok til at sikre en ordentlig inklusion Kommentar fra inklusionspædagog, slutevalueringen Det ser således ud som om, at tilfredsheden falder i takt med, at personalets kompetencer og bevidsthed om den tidlige forebyggende indsats stiger. Mulige forklaringer på dette fremgår af en interviewundersøgelse, som Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn har gennemført i efteråret 2012, se nedenfor. Behovsanalyse af den tidlige forebyggende indsats Fagsekretariatet har i november og december 2012 foretaget en kvalitativ interviewundersøgelse af inklusion og tidlig forebyggelse i institutionerne. Undersøgelsen havde til formål at beskrive hvilken pædagogisk praksis institutionerne erfaringsmæssigt oplever virker inkluderende og forebyggende i arbejdet med børn med særlige behov hvilken understøttelse institutionerne har behov for i den videre udvikling af inklusion og tidlig forebyggelse. Overordnet peger undersøgelsen på, at institutionerne mener følgende praksis virker inkluderende og forebyggende: Struktur. Alle gav udtryk for, at den rigtige struktur er nødvendig for at kunne arbejde målrettet med tidlig, forebyggende og inkluderende indsats. Organisering af de pædagogiske ressourcer. Tydelig kommunikation indbyrdes og tydelig rollefordeling blandt de voksne er ifølge de fleste interviewede essentiel for at kunne tilrettelægge en god hverdag, som sikrer trivsel og udvikling for alle børn. Ledelse ses som et væsentligt element i organiseringen. 8

9 Særlige indsatser. Særlige indsatser i korte koncentrerede forløb, hvor en voksen træner færdigheder alene eller i små grupper med et barn, bliver af mange betragtet som en afgørende forudsætning for inkludering, trivsel og udvikling af børn med særlige behov. Tværfaglighed. Inddragelse af tværfaglige samarbejdspartnere til at give sparring og vejledning i arbejdet med børn med særlige behov blev af de fleste interviewede betragtet som en forudsætning for at kunne lykkes med arbejdet i forhold til børn med særlige behov. Forældresamarbejde. Et godt og tæt forældresamarbejde ses som afgørende for at indsatser omkring børn med store udviklingsbehov kan lykkes. Overgange. God information og god indkøring af børn med særlige behov sikrer mulighed for tidlig og målrettet indsats overfor børn med særlige behov for udviklingsstøtte. Undersøgelsen peger desuden på, at det tidlige forebyggende arbejde kan udvikles yderligere. I den forbindelse er der behov for understøttelse indenfor følgende områder: Særlig kvalificeret sparring på specifikke områder, f.eks. autisme Fortsat fokus på uddannelse i relation til inklusive læringsmiljøer Fortsat mulighed for hurtig hjælp fra tværfaglige samarbejdspartnere Fortsat fokus på at kvalificere overgange, herunder særligt overgangen fra dagplejen Tilførsel af ekstra ressourcer til almentilbuddene, så mulighederne for at foretage særlige indsatser med børn i korte perioder kan styrkes. Øjne udefra til observation og feedback i forhold til strukturering og organisering af det pædagogiske miljø og særlige indsatser i institutionen Den største begrænsning er hjemmeblindhed. Det største potentiale ligger derfor i faglige inputs udefra Kommentar fra pædagog, behovsanalysen Undersøgelsen giver et entydigt billede af, at institutionens arbejde med en fast struktur og en tydelig organisering er fundamentale byggesten i arbejdet med inklusion og tidlig forebyggelse. Eksempelvis nævnes organisering i legeværksteder som en velegnet organiseringsform for børn med særlige behov, idet der her kan arbejdes i mindre grupper med alderssvarende eller udviklingssvarende aktiviteter. Dette er en kerneopgave i den faglige ledelse af institutionen. Lederen har ansvaret for at sikre og muliggøre den mest velegnede organisering af det daglige pædagogiske arbejde. Ledelse er vigtig. Lederen skal gå foran og sætte retningen, give sparring og bakke personalet op. Skal også være god til at organisere og prioritere. Kommentar fra pædagog, behovsanalysen 9

10 Undersøgelsens resultater har været drøftet med lederne på dagtilbudsområdet. De peger på, at en række af de understøttelsesformer, der nævnes ovenfor, eksisterer i kommunen allerede, og at institutionerne skal blive bedre til at gøre brug af dem. Et eksempel på dette er Åben Anonym Rådgivning, en tværfaglig rådgivning for medarbejdere og forældre i kommunen. Der er enighed blandt lederne om, at personalet generelt har de nødvendige faglige kompetencer til at arbejde med inklusion og forebyggende indsats. Skal indsatsen udvikles yderligere, er der behov for målrettede ressourcer til særlige indsatser for børn i korte perioder, f.eks. legeværksteder udvidet forældresamarbejde, der skaber tryghed for sårbare forældre tæt tværfagligt samarbejde i komplekse sager med mange tværfaglige samarbejdspartnere ekstra personale til at dække ind, når den faste pædagog modtager sparring, supervision eller deltager i tværfaglige møder konsolidering af rollen som inklusionspædagog med særligt fokus på observation, sparring, øjne udefra. 10

11 Inklusionsraketten Inklusionsraketten har haft som hovedfokus at styrke almentilbuddenes evne til at inkludere flere børn. Strategien har omfattet en mængde aktiviteter og er gennemført parallelt med andre indsatser på børneområdet, bla. Revision af kommunens Sammenhængende Børnepolitik, revision af handleguiden, mv. Status på inklusion og forebyggende indsats Udlægning af støtteressourcer Øjenfryd og stjernestunder II Fyraftensmøder Lokal inklusionspædagog Inklusionsnetværk Lokale inklusionsprojekter 2011 Aftalemål: implementeringsplaner Værktøjskasse sommer 2011 Ny PPR kvalitetsstandard Samarbejdsaftalemøder PPR Ny sammenhængende børnepolitik Ny handleguide Øjenfryd og Stjernestunder Inklusionsraketten blev skudt af sted med en fælles konference for alt pædagogisk personale i kommunens daginstitutioner, dagplejepædagoger og PPR. Konferencen stillede skarpt på betydningen af relationer og den professionelle kontakt mellem barn og voksen. Fyraftensmøder Efterfølgende deltog alle institutioner i en systematisk undervisningsrække via fyraftensmøder om inklusionsbegrebet, systemisk tilgang, mv. Det var konsulenter fra fagsekretariatet, der planlagde og underviste på fyraftensmøderne. Aftalemål og lokale implementeringsplaner I de dialogbaserede aftaler for 2010 og 2011 var der opstillet konkrete mål for institutionernes arbejde med at udvikle inklusion, herunder afholdelse af lokalmøder, organisering af den lokale indsats i institutionen og implementering af indsatsplaner som beskrivelsesværktøj. Alle institutioner skulle udarbejde en lokal plan for, hvordan de ville opnå målene. Fagsekretariatet bidrog med rådgivning og sparring på de lokale implementeringsplaner. 11

12 Lokale inklusionsprojekter Fagsekretariatet stillede i 2011 økonomiske ressourcer til rådighed for institutionerne til medfinansiering af lokale inklusionsprojekter. Rammen var, at institutionerne selv skulle finansiere 50% og at der skulle være et samarbejde med min. én anden institution i projektet for at sikre videndeling på tværs af dagtilbudsområdet. Lokal inklusionspædagog og inklusionspædagognetværket I forbindelse med udlægningen af støtteressourcerne var der behov for, at alle institutioner gjorde sig klart, hvordan indsatsen omkring børn med behov for støtte skulle organiseres i den enkelte institution. De opgaver, som støttepædagogerne tidligere havde løst bla. i forhold til beskrivelser og handleplaner skulle gentænkes. Som en katalysator for drøftelsen af institutionens nye ansvar og opgaver blev der etableret en rolle som inklusionspædagog i alle institutioner i Inklusionspædagogen skulle understøtte lederen i den kulturforandring, der var i gang men rollen kunne forvaltes forskelligt fra institution til institution. Fagsekretariatet samlede inklusionspædagogerne i et netværk og understøttede udvikling af rollen via 4 årlige møder i 2011 og På møderne i inklusionsnetværket blev der arbejdet med organisationsforståelse og præsentation af de tværfaglige samarbejdspartnere, værktøjer og procedurer. Samarbejdsaftalemøder med PPR For at sikre en tæt koordinering i forhold til institutionernes arbejde med inklusion og tidlig forebyggelse har der været afholdt systematiske tværfaglige samarbejdsaftalemøder mellem daginstitutionsledere, fagsekretariatets konsulenter og PPR konsulenter. Institutionen udarbejder indsatsplaner for børn med behov for en særlig indsats i samarbejde med forældrene. Indsatsplanerne evalueres løbende og der sættes nye mål. Udebliver den ønskede ændring i barnets trivsel og udvikling, inddrages der andre faggrupper eventuel konsultativ sparring med PPR, og barnets problemstillinger kan tages op på tværfaglige lokalmøder. Disse tiltag medfører igen reviderede indsatsplaner omkring barnet. Efter reorganiseringen af støtteressourcerne er der mulighed for, at institutionens leder umiddelbart og uden ventetid kan sætte de tiltag i værk, som PPR s rådgivning peger på. Institutionens leder kan selv bevilge støtte efter Dagtilbudslovens 4, stk. 2 til barnets trivsel eller udvikling i en kortere eller længere periode Udebliver den ønskede ændring i barnets trivsel og udvikling efter ovenstående tiltag, har institutionsledelsen ansvar for, at barnets problemstillinger udredes ekstern, og der laves en indstilling til PPR. Antallet af indstillinger til PPR er faldet fra , hvilket indikerer en positiv udvikling i institutionernes arbejde med inklusion og tidlig, forebyggende indsats. Samtidig 12

13 giver det PPR mulighed for at bruge flere ressourcer på konsultativ sparring, hvilket igen understøtter institutionernes arbejde med tidlig, forebyggende indsats. Samarbejdsaftalemøderne er en god mulighed for at samstemme oplevelsen af, hvordan institutionens indsats lykkes, hvor institutionen er udfordret og hvordan hhv. PPR og fagsekretariatets konsulenter hver især kan understøtte institutionen fremadrettet. Ekstra støtte i specialgrupper, enkeltintegrerede pladser og specialinstitutioner Inklusion betyder ikke, at alle børn trives og udvikler sig i det almene dagtilbud. Hvis forældrene/institutionen vurderer, at et barns trivsel og udvikling ikke kan tilgodeses indenfor det almene dagtilbud og efter at alle andre muligheder er udtømte, kan forældrene/institutionen ansøge om ekstra støtte i fagsekretariatet Dagtilbud-Børn. At ansøge om ekstra støtte forudsætter, at institutionen har arbejdet systematisk og inddraget de tværfaglige samarbejdspartnere, sådan som det er beskrevet i kommunens Handleguide. Fagsekretariatets visitationsudvalg vurderer herefter, hvorvidt barnet fortsat kan rummes i dagtilbuddet i lokalområdet eller vil have størst fordel af at blive tildelt et specialpædagogisk tilbud efter Dagtilbudsloven eller et specialtilbud efter Serviceloven. Kommunens specialpædagogiske tilbud består af 22 pladser i dagtilbud med særlig specialpædagogisk kompetence, heraf 4 enkeltintegrerede pladser. Hvis et barn har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ikke kan dækkes af dagtilbud efter Dagtilbudsloven kan fagsekretariatet bevilge plads i en specialinstitution efter Servicelovens 32. Kommunen råder ikke selv over disse behandlingstilbud, men køber pladser i specialinstitutioner i andre kommuner. Økonomi budget til børn med særlige behov Med reorganiseringen af støtteressourcerne i august 2011 tildeles institutionerne et beløb pr. barn til iværksættelse af en tidlig indsats. Budgettet var i 2012: 2012 Budget i alt i kr. Antal børn Tildeling pr. barn i kr. Støtteressourcer i almeninstitutioner , ,- 13

14 Tildelingen af støtteressourcer sker med udgangspunkt i det normerede børnetal. For en institution med 60 børn udgør de udlagte midler ca. kr ,- på årsbasis (2012 priser). Da Dagplejen har særlige rammevilkår, har der ikke været udlagt støtteressourcer på samme måde som i institutionerne. Dagplejen skal stadig søge om støtteressourcer efter Dagtilbudslovens 4, stk. 2 i fagsekretariatet. Dagplejens ledelse har dog mulighed får selv at sætte tiltag i værk for børn med særlige behov, da der er mulighed for, at et barn tæller for 2. Pengene til dette findes i dagplejens eget budget. Private institutioner skal ligeledes søge fagsekretariatet om støtte efter Dagtilbudslovens 4, stk. 2, idet der ikke er lovhjemmel til at udlægge støtteressourcerne til privatinstitutionerne. Til brug for støtte i dagplejen og privatinstitutioner er der tilført ekstra ressourcer til de to institutioner, der har særlige specialpædagogiske pladser. Institutionerne skal stille kompetencer og personaleressourcer til rådighed, hvis der via fagsekretariatets visitation vurderes at være behov for det Budgetbeløb i alt i kr. Antal børn Dagplejen Antal børn Private institutioner Børn i dagplejen og private institutioner , Budgettet til børn med behov for ekstra støtte i form af kommunens egne specialpædagogiske tilbud udgør næsten 4.5 mio. kr. Institutioner, der modtager børn på specialpædagogiske pladser modtager udover den særlige tildeling også almindelig tildeling, ca kr. pr. barn Budget i alt i kr. Antal budgetfastsatte Tildeling pr. barn i kr. pladser Børn i specialpædagogiske tilbud , ,- Børn i enkeltintegrerede pladser , ,- Budgettet til børn i specialinstitutioner efter Servicelovens 32 udgør ca. 3.5 mio. kr. Budgettet dækker både prisen for en plads og bevilling af kørsel Udgift i alt i kr. Antal budgetfastsatte Tildeling pr. barn i kr. pladser Børn i specialinstitutioner inkl. transport , ,- 14

15 Faldende efterspørgsel efter ekstra støtte Parallelt med en øget indsats for inklusion og tidlig, forebyggende indsats i de almene dagtilbud, har der gennem de sidste 2 år været faldende efterspørgsel efter pladserne i de kommunale specialtilbud. Institutionerne har brugt de øgede inklusionskompetencer og nye muligheder for at give tidlig, forebyggende støtte efter Dagtilbudsloven til at inkludere flere børn i almentilbuddene. Det har betydet et mindreforbrug på området i både 2011 og I 2012 er de budgetfastsatte pladser i specialinstitution efter Servicelovens 32 heller ikke blevet udnyttet fuldt ud. Disse pladser er meget følsomme overfor til- og fraflytning, skolestart, osv., idet de fleste børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne visiteres til specialinstitution. I 2012 har to pladser været anvendt til plejeanbragte børn, hvorfor den anbringende kommune har betalt for pladserne. Dette har betydet et mindreforbrug på området i I 2013 forventes alle 6 budgetlagte pladser at blive anvendt de fleste af årets måneder. 15