Høringssvar vedr. Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler fritidsordninger

Transkript

1 Høringssvar vedr. Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler fritidsordninger Center for Børn og Voksne Høringssvar Børn og unge har behov for og ret til at blive inkluderet og deltage aktivt i et fællesskab, og de skal imødekommes med udgangspunkt i deres særlige behov. Målet er, at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes, som de unikke personer de er, og dermed sikres en faglig, personlig og social udvikling. Center for Børn og Voksne er positive overfor, at der er udarbejdet en strategi for inklusion af børn i dagtilbud, skoler og fritidsordninger, som kan bidrage til at minimere og eliminere eksklusionsfaktorer. I oplægget til en inklusionsstrategi er det anført, at det relativt lave antal børn i Hørsholm kommune (3-4 %), der i dag er ekskluderet til specialområdet, ønskes fastholdt. Vi anerkender, at det kan være vanskeligt at nedsætte dette antal indenfor for en kort periode men finder samtidig, at antallet af børn, der ekskluderes fra de normale fællesskaber, over tid bør nedsættes. Konkret anbefaler vi, at der fastsættes mål for reduktion af antal børn, der er visiteret til specialtilbud, indenfor de kommende 10 år, og at der monitoreres på, hvorvidt tilgang af børn til specialtilbud er påvirket af nytilflytning til kommunen. Børn, der ekskluderes fra dagtilbud, kan have vanskeligt ved senere i barndommen at blive inkluderet i de normale skoletilbud. Derfor bør der navnlig arbejdes på at minimere antallet af førskolebørn, der visiteres til et specialtilbud. Center for Børn og Voksne stiller fortsat gerne vores specialviden til rådighed for at fremme inklusionsarbejdet, både på det generelle plan og i forhold til specifikke børn og unge. Alle forældre i Hørsholm kommune er vigtige medspillere, når inklusionsstrategien skal implementeres. Center for Børn og Voksne støtter, at der udarbejdes en bred kommunikationsstrategi rettet mod alle forældre men anbefaler samtidig, at der formidles specifikt til de forældre, hvis børn har nogle særlige udfordringer.

2 Vallerødskolens skolebestyrelse Høringssvar, inklusionsstrategi Vallerødskolens bestyrelse har med interesse læst forslaget til inklusionsstrategi. Det er som sådan svært at være uenig i indholdet i forslaget, men vi finder mere papiret har karakter af en vision eller politik end en egentlig strategi. Papiret kan være en start på en god proces, men vi savner nogle mere konkrete mål og målepunkter, samt en langt større konkretisering omkring efteruddannelse af personale, hvordan læringsmiljøet skal sikres og hvordan en konkret udmøntning af tankerne skal ske. Kan vi som forældre være trygge ved denne proces? Kan Hørsholm Kommune udstede en "tryghedsgaranti" til forældrene om, at det høje faglige niveau som Hørsholms skoler er kendt for i dag vil fortsætte? Vi savner endvidere en plan for, hvor-dan strategien skal udmøntes; er det f.eks. op til den enkelte bestyrelse at udarbejde principper for, hvordan skolen skal agere fremover i denne sammenhæng, eller kommer der mere konkrete planer fra Hørsholm Kommune? Endelig mener vi, at der måske i højere grad er tale om en beskri-velse af en praksis, vil allerede er midt i, end der er tale om en vi-sion eller strategi, der peger frem mod et nyt spring ind i fremtiden, når man ser på skolernes praksis i dag. Venlig hilsen Claus Elmquist-Clausen Formand for skolebestyrelsen Side 2

3 Side 3

4 Side 4

5 BUPL Nordsjælland Høringssvar vedr. inklusionsstrategi i Hørsholm Kommune BUPL Nordsjælland fremsender hermed høringssvar vedr. Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler fritidsordninger. BUPL Nordsjælland vil indledningsvis anerkende at Hørsholm Kommune har nået den nationale målsætning om at inkludere 96% af eleverne i landets folkeskoler. BUPL Nordsjælland har i nærværende høringssvar særligt fokuseret på følgende: Fællesskaber, læringsmiljøer og tværfaglighed Forældresamarbejde Ressourcer, forstået som tid, viden og økonomi BUPL Nordsjælland er som udgangspunkt enig i, at fællesskaber er et bærende element for god inklusion, men set i lyset af at Hørsholm Kommune allerede inkluderer 96% af alle børn, bliver det vigtigt at vurdere det enkelte barns behov og tarv. Ikke alle børn kan inkluderes mens nogle børn med særlige behov kan have stor glæde af at gå i et alment tilbud (dagtilbud, skole eller fritidsordning) med mulighed for understøttende foranstaltninger vil det for andre børn betyde angst, nederlag og manglende udvikling. Inklusion må ikke blive et mål i sig selv. For det enkelte barn må det vigtigste være at kunne lære og få mulighed for at udvikle sig både fagligt og menneskeligt. Dette kan også ske i andre fællesskaber end dem, der eksisterer i de almene tilbud. Der lægges i strategien op til et øget og mere struktureret tværfagligt samarbejde, hvilket BUPL Nordsjælland er enig i, er helt nødvendigt, når vi taler om inklusion af børn og unge med særlige behov. Inklusion handler om det hele barn og ikke blot om barnet i en begrænset sammenhæng ud fra forskellige fagligheder. Helt konkret beskrives det tværfaglige samarbejde på side 5 som et team, der altid er omkring det enkelte barn. Teamet skal facilitere inkluderende læringsmiljøer. For at sikre implementeringen, finder BUPL Nordsjælland det nødvendigt at beskrive samarbejdet i teamet yderligere. I strategien beskrives også et inklusionsteam. BUPL Nordsjælland finder det interessant og er umiddelbart positiv overfor dette tiltag. For at sikre de fagprofessionelles fulde udbytte af inklusionsteamets arbejde vil BUPL anbefale, at der i implementeringen sættes fokus på, Side 5

6 hvordan lærere og pædagoger får viden om, hvordan og hvornår teamets kompetencer kan bruges. BUPL Nordsjælland finder, at den beskrevne effekt af inklusionsteamets arbejde er yderst relevant, og vi vil anbefale kommunen at arbejde med at evaluere på effekten. BUPL Nordsjælland er enig med Hørsholm Kommune i, at forældresamarbejde er en vigtig faktor, hvis inklusionen skal lykkes. For at kunne realisere strategien bliver det af afgørende betydning, hvordan forældrene involveres i inklusionsarbejdet. Derfor er det også centralt, at pædagogerne bliver klædt fagligt på til at kunne løse denne del af inklusionsarbejdet. Skal inklusion lykkes, vil det forudsætte, at medarbejderne får tid til at løse denne særlige opgave. Det kræver tid at imødekomme det enkelte barns behov for at opleve accept og meningsfuldhed og tid til at inddrage barnet som en del af det naturlige og sociale fælles-skab. Det kræver tid at tilrettelægge differentierede lærings- og udviklingsmiljøer samt kontinuerligt at facilitere inkluderende læringsmiljøer. For at få skabt tid til inklusionsopgaven skal der fokus på, hvordan den pædagogiske opgave tilrettelægges. BUPL Nordsjælland finder, at det naturligt vil være den enkelte leder, der skal have bud på, hvordan den pædagogiske opgave bedst tilrettelægges på den enkelte arbejdsplads. Udover tid forudsætter inklusionsopgaven også pædagoger med fortløbende og opdateret viden og faglige kompetencer. Denne opkvalificering af pædagogerne skal have kvalitet og tage udgangspunkt i, at pædagoger allerede er i besiddelse af uddannelsesmæssig og metodemæssig tilgang til at arbejde med at understøtte børns udvikling. Det er vigtig at understrege, at inklusion er en langsigtet investering, som kræver tid, ressourcer og faglighed. BUPL Nordsjælland ser frem til en god og konstruktiv proces og dialog om den videre udvikling af inklusionsindsatsen i Hørsholm Kommune og stiller os til rådighed for dette arbejde. Med venlig hilsen Sidsel S. Pedersen Faglig sekretær BUPL Nordsjælland Mob.: Side 6

7 Ådalsparkens vuggestue og børnehave Troldekrogen I Troldekrogen har vi på et p-møde drøftet inklusionsstrategien for Hørsholm kommune. Vi kan kun være enige i betragtningerne om inklusion må finde sted og foregår i det sociale samspil med omgivelserne, hvori vores børn skal opleve sig inkluderet i fællesskaber. Vi oplever inklusionsstrategien som et præcist formuleret, konstruktivt og fremadrettet udviklings-/styringsværktøj. Vi mener også at det vil højne vores faglige fokus generelt og kvalificere vores kerneydelse. Vi er også opmærksomme på at det kræver kort- og langsigtet tilpasning og organisering af vores pædagogiske praksis på flere niveauer med hensyn til udviklings-/implementeringsforløb som er blevet beskrevet i forhold til både forældre og os selv, herunder planlægning koordinering evaluering opfølgning Videre løbende opkvalificering af vores kompetencer førend det kan mærkes og ses som en inkluderende kulturel adfærd i praksis. Strategien formulerer endvidere citeret: at kulturen og fællesskaberne i de enkelte dagtilbud, skoler og fritidsordninger er omdrejningspunktet for inklusionsindsatsen. Det er de voksne medarbejdere og forældre der som rollemodeller skaber rammerne for en inkluderende kultur. I forhold til udviklingsindsatsen om inklusion har vi drøftet, på hvilken måde Troldekrogen, som en multikulturel institution, bedst kan løfte denne udfordring. Udfordringen tager afsæt i både de tosprogede familiers kulturelle ophav (25 % - 30 %), den sproglige barriere og endelig de ressource svage familier, som udgør en stor del af vores virkelighed. Netop her har vi qua vores erfaringer fra vores dagligdag en oplevelse af, at det kræver megen tid, tålmodighed og ressourcer fra både medarbejdernes og ledelsens side i at vejlede vores forældre til at forstå vigtigheden af at være rollemodeller. Her bliver vejledning og sproglig oversættelse en central udfordring i at sikre, at vores forældre kan, vil samt ønsker at understøtte dansk kulturel pædagogisk praksis. Videre, løbende at afstemme samarbejdsforventninger med det for øje at sikrer, at vores børns trivsel i meningsfulde og inkluderende børnefællesskaber afspejler sig positivt i et mangfoldigt multikulturelt fællesskab. Side 7

8 Vi drøftede hvordan vi får ovenstående til at spille hensigtsmæssig sammen i implementeringsfasen om inklusion og den fremadrettede pædagogiske praksis. Vores perspektiver på de udfordringer som vi mener at inklusionsstrategien abonnerer på, forudsætter for os: : Tiden til løbende kompetenceudvikling og kursusdage. Vi forudser dog, at dette har store konsekvenser på de varme hænder i dagligdagen. Tiden til løbende at sprog oversætter, vejlede og guide og implementere en ny fælles kultur i samarbejde med vores forældre. Vi forudser ligeledes, at dette bliver en meget stor tidsmæssig udfordring i forhold til vores multikulturelle situation. Vi synes bestemt, at tanken/ideen er spændende og glæder os til at deltage aktivt i udviklingsprocessen. Med venlig hilsen Medarbejdere i Troldekrogen Institutionsleder Sanne Brask Terkelsen Side 8

9 Usserød skoles skolebestyrelse Høringssvar vedr. inklusionsstrategi for skoler mv. i Hørsholm Usserød Skoles bestyrelse har på møde den 18. juni 2013 drøftet forslaget til inklusionsstrategi. Under beskrivelsen af god inklusion i Hørsholm nævnes flere gange fællesskabets betydning. Bestyrelsen savner en definition af, hvornår man er en del af et fællesskab. I denne sammenhæng er det også væsentligt at forholde sig til, hvordan det personlige ansvar er for at være en del af fællesskabet. Inklusionsstrategien sætter fokus på de udsatte børn, men hvad med alle de andre? Her savner bestyrelsen ligeledes definitioner. Hvad er eksempelvis et almindeligt barn? Og hvad er et udsat barn? Det har været bestyrelsens opfattelse, at inklusion i Hørsholm sammenhæng betød inklusion af alle elever i respekt for, at alle mennesker er forskellige. Vi savner derfor en beskrivelse af, hvorledes man inkluderer de elever, der har særlige forudsætninger og derfor skal have særlige faglige udfordringer. Og burde der i øvrigt i strategien være beskrevet vigtigheden af et godt læringsmiljø for alle? Herunder kunne også tænkes en fælles grundholdning på skolerne i Hørsholm i retning af Det er smart at lære. Det fremgår, at skolerne inkluderer 96,5% af alle børn i folkeskolen. Hvad er den kommunale ambition, og hvad gør man, når inklusionen ikke lykkes? Det er bestyrelsens opfattelse, at strategien ville vinde ved at blive omskrevet til en helt overordnet strategi, der går ud på at skabe de bedste muligheder for alle børn; og herudover udarbejde tre mere konkrete handlingsplaner for henholdsvis dagtilbud, skoler og fritidsordninger. Venlig hilsen Charlotte Alexandra Pedersen Flemming Boel Side 9

10 Børnegården Alsvej, De kommunale børnehuse Strategi for Inklusion i Hørsholm kommunes dagtilbud skoler fritidsordninger Vi har på et personalemøde drøftet den nyligt udsendte inklusions strategi; og vi er enige i indholdet: Selvfølgelig skal børn og unge være en del af et fællesskab, føle sig set, hørt og forstået og værdsættes. I denne fase, vil vi gerne give vores bidrag til flere refleksioner, som selvfølgelig skal ses i forhold til vores mangeårige erfaring omkring Svalegruppens tilstedeværelse i institutionen. Vi har valgt at holde vores fokus på Hvordan det fremadrettet tænkes implementeret, og har formuleret nogle spørgsmål, som vi håber kan bidrage til og vil indgå i det fremtidige arbejde. Tværfaglighed. Små læringsmiljøer. Tidlig indsats og stafetlogbog. Forældreinddragelse. Pædagogisk kontinuitet i overgangen fra dagtilbud til skole/sfo. Uddannelse af personale. Tværfaglighed. Der opleves i dag en del ventetid, når vi ønsker kontakt til ex. talepædagog/fysioterapeut eller psykolog om børn med særlige behov. En af de store fordele der er ved et lille læringsmiljø som f.eks Svalegruppen, er tværfagligheden. Den fastansatte fysioterapeut med sin daglige gang i huset, samt ugentlig bistand fra tale-hørekonsulent, jævnlig kontakt til psykolog og sundhedsplejerske sikrer et kontinuerligt samarbejde. Hvordan sikrer vi at den tværfaglige indsats som vi bl.a kender fra Svalegruppen ikke går tabt? Små læringsmiljøer. Inklusion indebærer fokus på fællesskabet. Det vil for nogen være et perspektivskifte fra fokus på det enkelte barn eller unge til fokus på selve læringsmiljøet. Det er vores erfaring fra arbejdet med børn med særlige behov, at i perioder er det nødvendigt at have fokus på læring af individet inden det kan indgå i et børnefællesskab. Nogle børn skal ex. lære at lege. De har brug for at øve reglerne/samspillet med en voksen, inden de mestrer legen med andre børn. Derefter har de stor glæde ved at øve sig i en lille gruppe børn, for senere at kunne deltage i større fællesskaber. Når vi gennem årene har inkluderet vores børn med særlige behov fra svalegruppen, er en af de største udfordringer vi oftest har mødt: Børnegrupperne er for store. Måske man i den forbindelse skulle se på muligheden for at nednormere enkelte eller flere børnegrupper/institutioner og lege med tanken om inklusionsgrupper/ institutioner? Hvordan sikrer man at holde fokus på den læring, som det er vores erfaring bedst finder sted i små miljøer? Hvordan sikrer man at udvikle små læringsmiljøer når vi i perioder oplever at have rigtig mange børn i institutionen? Side 10

11 Hvordan vil man definere hvilke børn, der har brug for specialpædagogisk tilbud? Hvilke kriterier vil man læne sig op af? Tidlig indsats og stafetlogbog. Det er genialt at der oprettes en stafetlogbog for alle børn med særlige behov. En optimering af vores nuværende sagsgang, hvor det kan være svært, i særdeleshed for forældrene, at følge med i hvem der gør hvad hvornår. I dag opleves dagtilbuddets kommunikationsportal Nembørn som en kæmpe udfordring at arbejde med i praksis. Bl a opleves det langsomt, måske på grund af vores trådløse kapacitet? Desuden oplever vi, at der er i forældrekredsen hos os stor modstand mod brugen af systemet. Hvordan sikrer man at Stafetlogbogen bliver et redskab, der sikrer den sammenhængende indsats målrettet det enkelte barn? Forældreinddragelse. Det er vores erfaring, at det kræver en meget stor indsats i og med forældregruppen at få dem til at se fordelene ved at deres barn er i gruppe med børnene med særlige behov. Det er i hverdagen en udfordring at samle forældregruppen når vi indkalder til f.eks forældrerådsmøder eller møder for hele institutionens forældrekreds. Hvordan sikrer vi en inkluderende tankegang i forældrekredsen? Pædagogisk kontinuitet og pædagogiske overgange for dagtilbud til skole/sfo. Det udarbejdede materiale i forbindelse med overgangen fra daginstitution til skole har været afprøvet 2 gange. 1 gang til minisfo start i januar 2013 og skolestart august Super professionelt materiale at arbejde med Det er endnu for tidligt at sige noget om indholdet af kulturrejserne, da disse endnu ikke har fundet sted, men vores erfaring er så vidt så godt, at det har været en tidsrøver for det pædagogiske personale. Vi bifalder at der arbejdes med fri for mobberi i dagtilbud som skole. Hvordan sikrer vi tiden og ressourcerne til at holde fokus på kerneopgaven? Uddannelse af personalet. Det er vores erfaring, at arbejdet med børn med særlige behov kræver viden om specifikke arbejdsmetoder, Boardmaker, Tegn til tale, sansemotoriske materialer mm. Vi har f.eks 2 uddannede sprogpædagoger i vores institution, og det kræver en enorm indsats at få dette implementeret i hverdagen, sammen med alt det andet. Hvordan sikrer man at specifik viden, ikke går tabt i forsøget på at alle skal uddannes? Hvordan sikrer vi tiden og ressourcerne til at fastholde fokus på kerneopgaven? Set i lyset af et andet stort projekt som netop er startet i daginstitutionerne implementering af læreplansredskabet, og som kræver uddannelse af personalet i et relativt komprimeret tempo startende august 2013, opfordrer vi til at, der relativt hurtigt udarbejdes en tidsplan for implementeringen af inklusionsstrategien. Vi glæder os til at deltage i en videreudvikling i en anerkendende og inkluderende pædagogik og læring for at sikre bedst mulig løsning af kerneydelsen: BØRNENE. Med venlig hilsen Medarbejderne på Børnegården Alsvej. Leder Anika Hansen. Kopi til institutionens forældreråd. Kopi til leder ad de kommunale Børnehuse Karin Møller. Side 11

12 De kommunale Børnehuse, lederteamet Høringssvar Strategi for inklusion i Hørsholm kommunes dagtilbud skoler Fritidsordninger Lederteamet i De kommunale Børnehuset har drøftet oplægget vedr. inklusionsstratrgien. De opstillede mål kan vi på ingen måde være uenige i. Vores opmærksomhed retter sig derfor mod hvordan det tænkes implementeret. Vi har opstillet nogle opmærksomhedspunkter i forhold hertil: Opkvalificering af medarbejderne Pædagogiske ressourcer kunne man tænke at ændre forholdet mellem uddannet/ikke-uddannet fra de nuværende 60/40 til f.eks. 70/30 Teori/praksis hvordan omsætte intensionerne i hverdagen Forældreinddragelse for at inklusion i sidste ende skal lykkes, kræver det alle forældres opbakning Inklusion er et heldagsarbejde ikke noget der kun skal foregå på bestemte tider ad dagen. Det kræver en god personalemæssig dækning gennem hele institutionens åbningstid Dokumentation hvordan skal der følges op på om inklusionen lykkes Hvor går grænsen for hvilke børn der profiterer af inklusionstænkningen i forhold til at være i et andet miljø end et almindeligt dagtilbud Inklusionsteamet etableres som et 2-årigt forløb hvordan skal det sikres at der fortsat bliver fokus på inklusion og efteruddannelse af medarbejdere De seneste år har institutionerne været gennem både nedskæringer og tilpasninger, hvilket har medført at der er flere børn pr. medarbejder og at antallet af uddannet personale samlet set er faldet. Samtidig opleves det at der blandt børnene ses flere såkaldte gråzone børn børn der behøver en særlig opmærksomhed. Det være sig i den daglige kontakt, såvel som et øget antal støtteansøgninger. Det er ligeledes vores oplevelse, at vi i de sidste år har fået tilbagemeldinger fra skolerne der går på, at der er en stigning i antallet af børn der går børnehaveklassen om, eller får brug for støtte i skolen. Hvis det virkelig er tilfældet, kunne det være interessant at se på, om det hænger sammen med, at der er sket reduktioner i antallet af medarbejdere i dagtilbuddene. På vegne af lederteamet i De kommunale Børnehuse Venlig hilsen Karin Møller Områdeleder Side 12

13 Ådalsparkens vuggestue og børnehave Troldekrogen - Forældrerådet Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud- skolerfritidsordninger Fra forældrerådet i Troldekrogen. Vi finder overordnet tankerne bag inklusionsstrategierne gode, og er positive overfor en indsats allerede fra børnehaven. Vores umiddelbare indtryk er, at strategien formulerer nogle præcise målsætninger og metoder, og at det er overskueligt at få implementeret i institutionerne. Vi har dog to store bekymringer: tid og ressourcer. Personalet i vores institution løber allerede hurtigt, og vi er bekymret for om endnu flere krav og forventninger til personalet går ud over de varme hænder til børnene. Troldekrogen er en multikulturel institution med andre udfordringer end mange af de andre institutioner i kommunen, og derfor er det ekstra vigtigt for os, at værne om den tid personalet har som børnetid, hvor det reelt er vores børn der er i fokus. Den største bekymring ift. Inklusionsstrategien er er tid. Tid er en mangelvare. Noget af det vi ser som den helt store tidssluger i forslaget, er at få kommunikeret inklusionsstrategien til forældrene, og løbende at få forældrene til at være en del af inklusionen. ÅVB er en institution med mange familier der kræver ekstra ressourcer i hverdagen, og personalet bruger allerede rigtig meget tid på disse familier. Ved at lægge op til yderligere forældreinddragelse vil det kræve, at personalet bruger endnu mere tid end nu på oversættelser af materiale og lignende, samt at det kræver tid og energi at få forældrene til at forstå vigtigheden og indførelsen af en ny kultur. Vi frygter, at der vil gå alt for meget tid med dette; tid der vil gå fra børnene. Vi ønsker, at der bliver udarbejdet en strategi for hvordan der skal arbejdes med inklusionsstrategien, så også forældre med særlige behov indtænkes. Her tænker vi fx på sprogbarrierer og manglende sociale ressourcer. Vi oplever at nogle forældre ikke kan nås med de traditionelle forældremøder og temaaftener, og vil gerne have konkrete bud på hvordan disse skal inkluderes i arbejdet med inklusionsstrategien. Vi vil ligeledes foreslå, at det materiale der bliver udarbejdet til forældrene om inklusionsstrategien på 0-18 års området udarbejdes på flere sprog. Dette vil gøre det lettere for mange forældre i vores institution at forstå tankerne bag, samtidig med at det vil spare tid hos vores personale. Et andet bekymringspunkt er kompetenceudviklingsforløbet. Vi er selvfølgelig med på, at det er vigtigt at kompetenceudvikle for at opretholde et kompetent personale, men vi ser det som problematisk, at der endnu engang skal gå personale fra til kursusforløb og efteruddannelse. Det går ud over vores børn i institutionen hver gang en skal gå fra til dette, og der er allerede meget i gang i Hørsholm Kommune. Vi er som tidligere skrevet bekymrede for ressourcerne i institutionen. Det er vi allerede, og ved at implementer endnu et nyt tiltag, vil dette kunne mærkes i endnu højere grad. Vi frygter, at de gode tanker bag inklusionen let kan drukne, hvis der ikke er ressourcer til at tage sig af de børn der skal inkluderes, og at de derved kommer til at skille sig ud fra mængden på trods af de gode intentioner. I værste fald frygter vi, at det ender med en reel eksklusion af disse børn, og dette vil føre til en skævvridning i børnefællesskabet. Vi vil gerne være med til at inklusionsstrategien bliver en succes, men det skal balancere, så det ikke går ud over hverken de børn der er i institutionen nu eller dem der på sigt skal inkluderes. På vegne af forældrerådet i Troldekrogen Josefine Steuch og Christina Sveistrup - Ådalsparkens vuggestue og børnehave Troldekrogen Side 13

14 Vallerødskolen Pædagogisk Udvalg Vallerødskolen d Pædagogisk Udvalgs høringssvar vedr. Hørsholm Kommunes inklusions-strategi og mediestrategi. 1. Høringssvar vedr. Inklusionsstrategi i Hørsholm Kommune Vallerødskolens PU, -Pædagogisk Udvalg, har læst og drøftet forslagene til inklusionsstrategien. PU finder forslagene til den overordnede vision vedkommende og væsentlige, men finder samtidig strategien for tiltagene mindre synlige og konkrete. Det er, i praksis, umiddelbart svært at overføre strategiens visioner uden mere konkrete og målbare mål. Endvidere er dele af inklusionsstrategien allerede implementeret i den daglige undervisning skoledag, dermed kan dele af visionen allerede nu ses mindre visionær. PU er enig i Vallerødskolens bestyrelses høringssvar og har overordnet samme bekymringer og spørgsmål. M.v.h. Vallerødskolens Pædagogiske Udvalg (PU) Side 14