Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus
|
|
- Leif Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten af uopmærksomhedsalarmer (MobilEye). Formålet med undersøgelsen er at kortlægge alarmens potentiale samt mulighederne for anvendelse i den eksisterende vognpark, i forhold til at kunne forebygge nogle af de op mod 100 dødsulykker om året, hvor uopmærksomhed spiller en central rolle. Hvad er en uopmærksomhedsalarm? En uopmærksomhedsalarm advarer bilisten hvis vedkommende ikke reagerer i tide, når bilen foran pludselig stopper; hvis bilen er på vej over i modsatte vognbane hvis biler er på er vej ud i rabatten Alarmen hyler i så god tid, at bilisten stadig har mulighed for at bremse eller rette bilen op inden ulykken opstår. Gennem et år har testbilisterne hos de to danske firmaer kørt med MobilEye i bilen. På baggrund af denne testperiode, gennemførte Rådet for Sikker Trafik og The Nielsen Company i sommeren 2011 en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse og dybdegående telefoninterviews samt en fokusgruppesession med testpersonerne, for at få kortlagt deres erfaringer og holdninger til alarmsystemet. Undersøgelsens testpersoner Der er forskellige forhold ved testpersonerne og deres profession, som man skal tage højde for, når man læser undersøgelsen. Nedenfor er skitseret de væsentligste karakteristika; Byggeriets Arbejdsmiljø Bus arbejdsmiljøkonsulentvirksomhed I alt 7 mænd fra Byggeriets Arbejdsmiljø Bus (Bam-bus) deltog i undersøgelsen alle ca Alarmen er kun installeret i deres servicebil (kører ikke i bilen privat), hvor de ugentligt tilbagelægger km. Testpersonerne kører hovedsageligt alene, hvor 5 ud af 7 kører i landområder (lande- og motorvej), mens resten primært dækker København (primært bykørsel). Abbott Medicinal virksomhed I alt 9 personer fra Abbott deltog i undersøgelsen. De 5 mænd og 4 kvinder er hovedsageligt over 45 år. De fleste kører som sælgere eller serviceteknikere på landets sygehuse og dækker hver især forskellige større regioner. De kører i snit omkring 1000 km om ugen (både arbejde og privat), men for de flestes vedkommende vurderes % af al kørsel at være arbejdsrelateret. Næsten alle har i mange år kørt meget gennem deres arbejde, og hvert 2. til 3. år kommer de på et firmabetalt
2 kørekursus hos FDM. En stor del af deres kørsel er på motor- og landevej hovedsageligt alene, når det er arbejdsrelateret. Før/efter reaktioner på alarmerne De fleste var fra starten overvejende positive i forhold til projektet med uopmærksomhedsalarmerne, mens enkelte var skeptiske. Den kritiske holdning til alarmer var hovedsageligt forårsaget af teknisk usikkerhed eller at de ikke følte behovet for en alarm, da deres skader typisk sker ved parkering eller lign. Efter at have kørt med den i næsten et år, er de fleste deltagere dog generelt tilfredse med alarmen - primært ud fra den betragtning at; den gør én opmærksom på trafikken den øger bevidstheden og koncentrationen om trafik og egen kørsel alarmen virker forebyggende i uforudsete situationer alarmen har en opdragende effekt på ens kørsel Alarmtyper Alarmen er i stand til at genkende en række potentielle uopmærksomhedsulykker. Derfor giver alarmen også forskellige typer alarmer, afhængigt af hvilken type uheldssituation, som er ved at opstå for bilisten. Nedenfor gennemgås deltagernes erfaringer med de forskellige alarmtyper. Katastrofe alarm 1 : Alle vurderer katastrofealarmen som den vigtigste af alle alarmtyperne, fordi den netop kan gå ind og forhindre en reel ulykke. Deltagerne vurderer, at den primært er vigtig på lange monotone strækninger, hvor koncentrationen er lav; ved pludselig kødannelse (især motorvej); når man er træt og på vej hjem fra arbejde samt ved dårligt udsyn. Alligevel kan kun få komme med konkrete eksempler fra situationer, hvor katastrofealarmen har virket decideret forhindrende og reddet dem fra en potentiel farlig situation. Dette hænger naturligt nok sammen med, at det er meget sjældent, at man kommer i denne type situationer. Afstandsalarm 2 : Afstandsalarmen er den alarm, der har flest effektelementer i sig og bliver af den grund fremhævet meget positivt af de fleste. Langt de fleste deltagere føler, at de er blevet langt mere bevidste om hvor meget afstand, der i virkeligheden kræves til forankørende. De giver også udtryk for at være blevet mere tålmodige og eftergivende i forhold til at give plads til forankørende, der trækker ind foran (sænker farten). 1 I tilfælde, hvor man er faretruende tæt på at kollidere med en genstand. 2 Ved for kort afstand til et forankørende køretøj.
3 Der er dog en del alarmer, der udløses fordi andre trænger ind foran. Især ved kørsel i byen udløser det stor irritation hos de fleste. Vognbanealarm 3 : Deltagerne betragter generelt ikke vognbanealarmen som specielt forebyggende, men er til gengæld den alarm, der virker mest opdragende på de fleste og dermed den alarm, hvor flest har ændret adfærd. Både fordi de ofte skifter vognbane, men også fordi den reagerer upåagtet af, hvad andre foretager sig. Årsagen til at den bliver udløst skyldes udelukkende bilisten selv. Der er dog tale om både en negativ og positiv motivation, drevet af: a) ønsket om at køre korrekt i forhold til trafiksikkerhed og de angivne regler (man skal blinke ved vognbaneskift) b) irritation over konstante bip får dem til at blinke hver gang, selvom der ikke er andre på vejen. Men hvad enten man primært drives af a eller b, øger begge muligheden for at blinke af bliver en indgroet vane (repetition skaber vane). Rabat- og vognbanealarm 4 : Rabat- og vognbanealarmerne, også kaldet sidealarmerne, fremhæves positivt som opmærksomhedsskabende alarmer, især ved landevejskørsel, bl.a. fordi det ofte er: Monoton- og rutinepræget kørsel Ikke specielt meget trafik til at øge koncentrationen Landevej er ofte første/sidste strækning i løbet af en dag/mere trætte Samtidig er den primære bekymring på disse strækninger kollision ved modsatkørende og solo ulykker (køre i grøften). Den minder således bilisten om både at køre efter forholdene og vækker en, hvis man er på vej i grøften eller anden vejbane. Enkelte Bambus-deltagere fremhæver ligeledes situationer, hvor de er lettere distraherede af andre gøremål i bilen, som fx at tale i telefon, og hvor alarmen gør dem opmærksom på, at de er på vej på afveje. Børnesygdomme Uopmærksomhedsalarmer er en ny teknologi og derfor har testdeltagerne også fremhævet en række børnesygdomme ved alarmen. Disse sygdomme deler sig ind i 3 grupper; 1) Fejlalarmer 2) Uhensigtsmæssige alarmer 3) Situationer hvor den burde virke. 3 Når man kører på strækninger, hvor bilisterne i den anden vejbane er medkørende og man glemmer at blinke af. 4 Vognbanealarm i dette tilfælde henviser til strækninger med modkørende. Alarmen inkluderer dog også vognbanealarmen med medkørende, hvis alarmen udløses pga. uopmærksomhed i forhold til at holde sin vejbane, frem for at man glemmer at blinke af ved et bevidst vognbaneskift.
4 Fejlalarmer Næsten alle deltagere har til tider oplevet deciderede fejlalarmer dvs. situationer, hvor alarmen har reageret, men ikke burde have gjort det, som fx ved: Regn, sne og våde veje; lavtstående stærk sol; vejarbejde; skygge på vejen; bakket terræn, stejl stigning eller knækkede kurver; parkerede biler; specifikke kryds, hvor den tror der er biler (måske pga. striber). Især Bambus-deltagerne giver udtryk for at have oplevet flere fejl-alarmer specielt i efterår og forårsperioden, hvor der er mere nedbør og stærkere sol. Generelt er det dog ikke hver dag, de oplever fejlalarmer, men mere en observation over længere tid. I starten forundres de og tror i første omgang, de har overset noget, men langsomt gennem erfaringer, kan de konkludere, at det skyldes alarmens fejlfortolkninger af vejsituationen. En del bliver (lettere) irriteret, men accepterer det som en del af det at prøve noget nyt, og fejlalarmerne påvirker ikke holdningen til alarmen generelt. Få bliver dog så irriteret, at det generelt påvirker holdningen til alarmen i en negativ retning. Uhensigtsmæssige alarmer De uhensigtsmæssige alarmer er der til en del af, og kan bedst betegnes som reelle alarmer, der udløses, selvom bilisten har overblik over og er opmærksomme på situationen. De er altså bevidste om årsagen, men; føler ikke, de har behov for opmærksomhedsbippet betegnes som unødigt fordi de allerede er bevidste om situationen (fx registrering af biler på lang afstand) de trafikale forhold gør det ikke muligt eller ønskværdigt at køre korrekt (flow frem for alarm = sikkerhed) Afstandsalarmen udløser flest uhensigtsmæssige alarmer især ved tæt trafik i byen, hvor det er svært at holde afstand og i situationer, hvor andre bilister kører for tæt ind foran og dermed udløser alarmen. Nogle finder den så distraherende, at de skruer ned for den og enkelte slukker den helt, når de ved, at de i en periode vil støde på mange uhensigtsmæssige alarmer fx i forbindelse med vejarbejde; landeveje, hvor man konstant krydser midterlinjen af hensyn til bedre kørsel; skal have mange telefonsamtaler; har andre passagerer i bilen (kun Abbott) eller lign. Enkelte Bambusdeltagere bliver så irriterede, at de efter noget tid blot ignorerer den og kører som de altid har gjort (holder ikke den anbefalede afstand). En positiv effekt er dog, at der går lidt sport i at køre korrekt blandt især nogle af de mandlige deltagere jo bedre de kører, jo mindre siger den. Situationer hvor den burde virke Primært nogle Bambus deltagere har oplevet situationer, hvor alarmen burde virke, men ikke gjorde. De nævner bl.a.
5 Motorcyklister (alle): alarmen er ikke i stand til at registrere motorcykler foran, hvilket især er et problem på motorvejen, hvor de ofte kører tæt ind foran én Små landeveje, hvor der ikke er optegnet streger Unormale køretøjer Konklusion - ændret adfærd? I overordnede betragtninger kan vi konkludere, at både Bambus og Abbott-deltagerne generelt er positive overfor alarmen, der trods irritation over visse fejl- og uhensigtsmæssige alarmer, har vist sig at skærpe opmærksomheden i forhold til trafikken. Desuden virker den delvist opdragende og får dem i højere grad til at holde tilstrækkelig afstand til forankørende, udvise mere tålmodighed i forhold til andre bilister, der trækker ind foran, samt huske at blinke af ved vognbaneskift. Den bliver primært betragtet som 'den lille hjælper eller det ekstra øje, der øger sikkerheden i uforudsete trafikale situationer, samt ved lange og monotone strækninger, hvor koncentrationen kan være svingende. Ved bykørsel og situationer, der udløser mange fejl- og uhensigtsmæssige alarmer (fx vejarbejde, tæt kø, andre kører konstant ind foran ind etc.) er den dog til relativ stor irritation hos de fleste. Konsekvensen ved de mange uhensigtsmæssige alarmer er, at: De fleste tilpasser deres adfærd, så alarmen ikke udløses eller de skruer evt. ned Enkelte slukker for den i perioder, hvor de ved, de vil opleve mange fejl- eller uhensigtsmæssige alarmer (fx ved vejarbejde og bykørsel) Enkelte deltagere, der oftest kører i byen føler sig tvunget til at ignorere dette og kører som de altid har gjort (holder ikke anbefalede afstand) Taget de ovenstående overvejelser i betragtning kan man konstatere, at alarmerne egner sig bedst til bilister, som kører lange strækninger på motor- eller landeveje (pendlere/erhvervskøretøjer), dels grundet (bl.a.) de positive erfaringer med alarmen ved monoton kørsel, dels grundet de mange fejlalarmer ved bykørsel. Rådet for Sikker Trafiks konklusion På baggrund af undersøgelsens resultater vil Rådet anbefale, at uopmærksomhedsalarmer eftermonteres hos de bilister, hvor alarmen har det største forebyggelsespotentiale. Det vil sige i erhvervskøretøjer og pendlere, der årligt kører mange kilometer uden for bymæssig bebyggelse.
Grænseegnens Touring Club
Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det
Læs mereKøresikkerhed for godschauffører. Navn på underviser
Køresikkerhed for godschauffører Navn på underviser 1 Velkommen Navn Lidt om min faglige baggrund Baggrund og mål for kurset 2 Årsager til ulykker Hvad tror I er de største årsager til dræbte og kvæstede
Læs mereEt sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken
03/17 Et sikkert arbejdsmiljø også i trafikken er udviklet i samarbejde med Byggeriets Arbejdsmiljøbus Folderens fakta er bl.a. baseret på Havarikommissionens, Arbejdstilsynets og Vejdirektoratets undersøgelser
Læs mereEt sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2
Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle dødelige arbejdsulykker sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil. Kører
Læs mereTypiske ulykker med ældre bilister
Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister
Læs mereKørsel på vej. Øvelseshæfte
EasyDrive.dk Administration: Tranegilde Bygade 13, 2635 Ishøj Tlf. 24 25 42 00 e-mail info@easydrive.dk Kørsel på vej Øvelseshæfte Mål med øvelserne på vej Formålet med undervisningen er at give dig færdighed
Læs mereHASTIGHEDSKAMPAGNE 2003
HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk
Læs mereEt sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2
Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.
Læs mereEt sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2
Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.
Læs mere1 of :15
http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med
Læs merehttp://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07
http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker
Læs mereAttente visuel. HVAD ER ProPILOT? FORDELE FOR FØRERNE
NISSAN ProPILOT HVAD ER ProPILOT? ProPILOT er et avanceret førerassistentsystem. Det hjælper føreren under acceleration, opbremsning og med styring under kørsel i en vognbane på motorvej. ProPILOT er en
Læs mereVognbaneskift ved vejarbejde
Lene Herrstedt, Direktør, Civilingeniør Ph.D. Trafitec lh@trafitec.dk VEJFORUM 2007-11-07 Vognbaneskift ved vejarbejde Undersøgelse af trafikanters adfærd med hensyn til vognbaneskift i forbindelse med
Læs mereFEJLKATALOG Praktisk prøve
2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,
Læs mereErfarne bilisters gode vaner
Erfarne bilisters gode vaner 25 3 Erfarne bilisters gode vaner De fleste ældre bilister er meget erfarne bilister. De mange års erfaring med at køre i trafik ken har givet dem indblik i, hvordan man skal
Læs mereNy viden om alvorlige ulykker
Vejforum 2017, F5 Trafiksikkerhed for cyklister: Ny viden om alvorlige ulykker Anne Eriksson Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og cykling Ny viden om alvorlige ulykker med cyklister Opgørelse af ulykkesfaktorer
Læs mereTrafiksikkerhed i bevægelse. Jesper Sølund, dokumentationschef Rådet for Sikker Trafik
Trafiksikkerhed i bevægelse Jesper Sølund, dokumentationschef Rådet for Sikker Trafik Hvor sikker er trafikken i Danmark i forhold til andre lande? Dræbte pr. 1 million indbyggere 2015 < 3 4-6 8-10 Dræbte
Læs mereDer bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.
Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af
Læs mereA11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt
A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.
Læs mereSikker bilist. så længe som muligt
Sikker bilist så længe som muligt www.gftrafiksikker.dk Husk at forny kørekortet Hvis du vil beholde dit kørekort, skal du forny det, inden det udløber. Udløbsdatoen står på kørekortets forside under punkt
Læs mereER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED!
KOLONNEKØRSEL M.V. Her har du en lille guide til kolonnekørsel m.v. Ca. 2 min før afgang gives der et signal (råb eller fløjten), her gives der en kort beskrivelse af turen, hvorefter man begynder at klargøre
Læs mereKaren Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk
Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,
Læs mereTrafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011
Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...
Læs mereFarlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt
A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.
Læs merePILOTTEST AF 3D-LYDSYSTEM TIL I LASTBILER TIL FOREBYGGELSE AF HØJRESVINGSUHELD
PILOTTEST AF 3D-LYDSYSTEM TIL I LASTBILER TIL FOREBYGGELSE AF HØJRESVINGSUHELD ANDERS KALSGAARD MØLLER, FLEMMING CHRISTENSEN OG DORTE HAMMERSHØI INSTITUT FOR ELEKTRONISKE SYSTEMER Vejdirektoratets ulykkesstatistik.
Læs mereTrafikantforståelse af symboler og informationer på VMS tavler
Trafikantforståelse af symboler og informationer på VMS tavler Test 2009 Lene Herrstedt 22. december 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning... 5 1.1 Formål...
Læs mereBilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3
Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Registrering af bilister der overskrider spærrefladen på specifik delstrækning af M3. Teknisk notat. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Marts 2009 Scion-DTU
Læs mereSikkerhed note: Når du når den maksimale hastighed af scooteren lyder et advarselssignal og du bør selv reducere din hastighed for at undgå et fald.
Indhold 1. Indledning... 2 2. Sikkerhed... 2 SIKKERHED Generel information...2 Sikkerhed... 2 Sikkerhedsfunktioner...4 Beskyttelsesudstyr... 4 Idriftsættelse...... 4 Batteri... 5 Opladning af batteriet...
Læs mereKlar til skolestart. Træn trafik med dit barn
Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør
Læs mereDybdeanalyse af trafikulykkers hændelsesforløb Videoregistrerede ulykker på motorveje med vejarbejde
Dybdeanalyse af trafikulykkers hændelsesforløb Videoregistrerede ulykker på motorveje med vejarbejde Vejforum 6. december 2018 - Thomas Skallebæk Buch & Puk Kristine Andersson, Trafitec Disposition Baggrund
Læs mereVejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.
Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden
Læs mere»Det gode arbejdsmiljø for det kørende folk
»Det gode arbejdsmiljø for det kørende folk Seniorkonsulent Gitte Marcussen Tlf. 27 61 39 22 gima@alectia.com»rammen Oplægget sætter fokus på de overordnede betragtninger, man skal være bevidste om. Afgrænsning
Læs mereDer bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.
Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:
Læs mereIntelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten
Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten v/ Niels Agerholm, Aalborg Universitet Disposition
Læs mereMotorcykelulykker. Velkommen
Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne
Læs mere6-benet Rundkørsel i Kolding Vest
6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Undersøgelse af trafikanternes samspilsadfærd i ny 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 7. September 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereOverblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune
Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune 2013-2017 Baggrund I denne rapport undersøges uheldsbilledet for hele Aarhus kommune i perioden fra 2013-2017. Data er på baggrund af politiregistrerede
Læs mereTrafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler
Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereTrafikrapport & Opråb Lille Sverige
Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag
Læs mereIntelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten
Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten v/ Niels Agerholm, Aalborg Universitet Disposition
Læs mereVelkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011
Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget
Læs mereKommunens vurdering: Rute 26/Brovej strækningen mellem Nautrup og Harre: IKKE TRAFIKFARLIG
Kommunens vurdering: Rute 26/Brovej strækningen mellem Nautrup og Harre: IKKE TRAFIKFARLIG Kære Alle Jeg bor på Brovej 5/Rute 26. Måske har I allerede læst flere af mine indlæg i debatten om trafiksikkerheden
Læs mere- - - Teoriprøve - - -
- - - Teoriprøve - - - læs dette godt og bestå første gang Generelle hastighedsgrænser Hvem må køre hvad? Bil Bil/anhænger Lastbil I tættere bebygget område 50 km/t I tættere bebygget område 5o km/t 50
Læs mereDen trafikale vurdering omfatter:
UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med
Læs mereFARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED
27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereDE GODE RÅD FØR TEORIPRØVEN
DE GODE RÅD FØR TEORIPRØVEN De følgende sider er udarbejdet for at give dig nogle af de vigtigste regler at huske før din teoriprøve. Det første indskud du har til at svare er 80 % korrekt og hvis du er
Læs mereUlykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
HVU Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har dybdeanalyseret 25 højresvingsulykker. Alle ulykkerne kunne være undgået, hvis chaufførerne
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereLærervejledning til filmen
Drengen der ikke kunne blive bange Lærervejledning til filmen Drengen der ikke kunne blive bange Indhold I. Filmens handling II. Om det gamle folkeeventyr III. De tre prøver i trafikken IV. Fakta om cykelulykker
Læs mereRigspolitiet LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI C. Version 3.07
Rigspolitiet LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI C Denne lærervejledning er udarbejdet i tilknytning til Færdselsstyrelsens bekendtgørelse af 11. juni 1996 om undervisningsplan for køreuddannelsen
Læs mereNår bilister med demens skal stoppe med at køre bil
Når bilister med demens skal stoppe med at køre bil - Information og gode råd til sundhedsprofessionelle Demens og bilkørsel Alle bilister skal på et tidspunkt holde op med at køre bil, og hvis man bliver
Læs mereFokusinterview med Anne
Fokusinterview med Anne Navn: Anne Alder: 48 år Dato: Torsdag den 27. februar kl. 19.00 Profession: Sygeplejerske Civilstatus: Gift Børn: 1 (15 år) Teststed: Region Hovedstaden, Testrunde: 6. runde Testbil:
Læs mereBILISTER MANGLER RESPEKT FOR TOGET
Dlkfældkfdlækfælsdkf JERNBANEOVERKØRSLER BILISTER MANGLER RESPEKT FOR TOGET Analyseinstituttet Voxmeter har på vegne af Dansk Jernbaneforbund undersøgt danskernes trafikvaner i jernbaneoverkørsler. Konklusionerne
Læs mereForsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:
Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereTrafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015
Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Indholdsfortegnelse. Indledning. 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik. 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik. 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken
Læs mereTrafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272
Trafik og bil Business Danmark august 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmerne og deres biler... 2 Udvikling i forhold til 2006... 3 Miljø...
Læs mereTrafiksikkerhedspolitik i Falck
Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken
Læs mereGuide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed.
til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed www.gftrafiksikker.dk til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed GF Fonden har udviklet en gratis undervisningspakke til brug i køreuddannelsen.
Læs mereSamspillet mellem cyklister, fodgængere og automatiske køretøjer.
Samspillet mellem cyklister, fodgængere og automatiske køretøjer. Trafikdage 2018, Aalborg Søren Madsen Transportanalyse Vejdirektoratet Baggrund Indførelse af forsøgsordning for selvkørende biler Samspil
Læs mereEnergirigtig køreteknik
Energirigtig køreteknik Civilingeniør Michael Grouleff Jensen, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Baggrund Transportsektorens
Læs mereSkoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen
Skoledagen starter allerede på vej til skole Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk med sig, og vejen til skolen er ingen undtagelse. Det er vigtigt, at dit barn allerede i en tidlig alder
Læs mereHvor hurtigt kan du køre?
Fart Hvor hurtigt kan du køre? I denne test skal I finde ud af, hvilket transportmiddel, I kan køre hurtigst på? Hypotese Hvilket transportmiddel tror I, I kan køre hurtigst på? Hvorfor? Det skal I bruge:
Læs mereDer bliver kørt flere kilometer
Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant
Læs mereChaufførkonference 2018 Vejvrede. Jesper Sølund Rådet for Sikker Trafik
Chaufførkonference 2018 Vejvrede Jesper Sølund Rådet for Sikker Trafik Hvor sikker er trafikken i Danmark i forhold til andre lande? Er Danmark i en top 100? Hvilket nummer? Dræbte per 1 million indbyggere
Læs mereHvad er dit køn? Hvor gammel er du? Hvilken kategori beskriver dig bedst? Mand (32%) Kvinde (68%) Over 65 år (0%) Under 18 år (0%) år (3%)
Hvad er dit køn? Mand (32%) Kvinde (68%) Kvinde Mand Hvor gammel er du? Over 65 år 56-65 år (19%) Under 18 år 18-25 år (3%) 26-35 år (16%) 36-45 år (23%) 46-55 år (39%) Under 18 år 18-25 år 26-35 år 36-45
Læs mereLektionsplan (Logbog)
Jernbanegade 5 B, 4000 Roskilde Lektionsplan (Logbog) Eleveksemplar Undervisereksemplar * *Navn Underskrives efter hvert undervisningsmodul af kørelærer og elev. Kørelærerens eksemplar medbringes ved alle
Læs mereANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSMATERIEL. Afmærkningsmateriel. Afmærkningsmateriel
15-02-2017 ANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSMATERIEL 41-43 Højdekrav 1,0 meter til underkant Højst 2 tavler samt nødvendige undertavler pr. stander Afstanden mellem tavlesnit som i skemaerne på side 42 og 43 42-43
Læs mereCykeltour 2014 Tour de Suisse II
Cykeltour 2014 Tour de Suisse II DAG 4 SØNDAG DEN 24. AUGUST 2014 ANDERMATT TIL BELLINZONA Fra Hotellet køres til venstre mod bymidten. I Andermatt. Ved rundkørslen skal i straks til venstre mod Oberalppass
Læs mereHjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm
Hjælp os på vej! Er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken? Nu skal dit barn til at gå i skole og det glæder I jer sikkert begge til. Men er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken?
Læs mereANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSUDSTYR. Afmærkningsmateriel. Afmærkningsmateriel
ANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSUDSTYR 41-43 Højdekrav 1,0 meter til underkant Højst 2 tavler samt nødvendige undertavler pr. stander Afstanden mellem tavlesnit som i skemaerne på side 42 og 43 42-43 Mindste
Læs mereEvaluering af VMS tavler på M4
Evaluering af VMS tavler på M4 Forsøg med nedskiltning af hastighed ved arbejdskørsel Poul Greibe Belinda la Cour Lund 3. december 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mereEvaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige
Læs mereDybdeanalyse. Velkommen. Motorcykelulykker. Sekretariatsleder Lars Klit Reiff Trafikdagene august 2010
Dybdeanalyse Velkommen Motorcykelulykker Sekretariatsleder Lars Klit Reiff Trafikdagene august 2010 Oversigt Datagrundlaget Overblik ulykkesfaktorer Gennemgående ulykkestyper HVU s anbefalinger Opfølgningsaktiviteter
Læs mereAbstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitett (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne
Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?
Læs mereRapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent
Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering
Læs mereHavarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter
Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet
Læs mereTEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010
TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606585 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 Notatet omhandler
Læs mereBallerup Kommune Søndergård Passage Trafiknotat
Søndergård Passage Trafiknotat NOTAT 5. juli 2016 mkk 1 Baggrund og konklusion GHB Landskabsarkitekter har udarbejdet et dispositionsforslag med titlen Fra shared space til safe space omfattende trafikale
Læs mereCity køreskolens lille teoribog
City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereThisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon
Uheldsrapport 8 Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 77 Hurup Telefon 997 77 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Sweco Danmark A/S, marts 9 Indholdsfortegnelse GRUNDLAGET FOR
Læs mereForsøg: Overhalingsforbud for lastbiler på den Østjyske Motorvej
Forsøg: Overhalingsforbud for lastbiler på den Østjyske Motorvej Spørgeskemaundersøgelse med personbilister, lastbilchauffører og vognmandsfirmaer samt foreløbig opgørelse over ulykker og personskader.
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs merePå vej til skole På vej til skole Side 1
Side 1 Skoledagen starter allerede på vej til skole En god tommelfingerregel siger, at omkring 10-12-års alderen kan børn selv overskue trafikken. Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk
Læs mereUDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO
UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling
Læs mereDriveteam s lille teoribog
Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål
Læs mereADFÆRDSDESIGN MOTIONSCYKLIS ME. Mikkel Holm Sørensen. Lasse Emil Frost. Sebastian Borum Olsen
ADFÆRDSDESIGN MOTIONSCYKLIS ME Mikkel Holm Sørensen Lasse Emil Frost Sebastian Borum Olsen KATALOG OVER LØSNINGER PÅ MOTIONISTERNES ADFÆRD PÅ VEJENE FAIR BIKING -FIDUSBAMSE Beskrivelse: En fidusbamse uddeles
Læs mereFår man uheld eller skal stoppe: ADVAR typisk ved at råbe defekt - træk langsomt ud af rækken og stop herefter (ræk evt. en arm i vejret).
Målet med denne folder er at give nye ryttere lidt basis viden omkring det at cykle i større eller mindre grupper. D.v.s. at vi fokuserer først og fremmest på at køre samlet uden at vælte hinanden. Inden
Læs merePå baggrund af undersøgelserne gives en vurdering af de forventede påvirkninger af trafikken som følge af ensretning af Selmervej.
NOTAT Projekt Hørsholm Skole trafikforhold Kunde Hørsholm Kommune Dato 2017-09-29 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Ensretning af Selmersvej Hørsholm Kommune ønsker
Læs mereLÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL STOR LASTBIL (KATEGORI C)
LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL STOR LASTBIL (KATEGORI C) Denne lærervejledning er udarbejdet i tilknytning til Rigspolitiets bekendtgørelse nr. 1310 af 28. november 2014 om undervisningsplan for
Læs mereInstruktørvejledning
Køreteknisk anlæg Fyn A/S Instruktørvejledning Køreteknik Efteruddannelse Kontaktpersoner på køreteknikken: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Booking: Søren Tlf. 63 33 15 10 Email: sp@tucfyn.dk
Læs mereInstruktørvejledning. Køreteknik kat. C + D + C/E. Køreteknikken på TUC Fyn: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk
Instruktørvejledning Køreteknik kat. C + D + C/E Køreteknikken på TUC Fyn: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Booking: Søren Tlf. 63 33 15 10 Email: sp@tucfyn.dk Værksted: Esben Tlf. 20
Læs mereNår kørekortet skal fornys
Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Dit kørekort skal fornys, inden du fylder 70. Det foregår dels hos lægen og dels på Borgerservice. Du skal selv sørge for, at dit kørekort bliver fornyet,
Læs mereCyklistforbundet Guldborgsund.
Cyklistforbundet Guldborgsund. Vores forslag til at optimere forholdene er, at forløbet for cyklister der passere Vandmøllepladsen synliggøres bedre. Dette ved enten at optegne makering i begge sider af
Læs mereMere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet
Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken
Læs mere