Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv. N.J. Fjordsgades Skole

Transkript

1 Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv N.J. Fjordsgades Skole

2 Præsentation Jette Bjørn Hansen, skoleleder på N.J. Fjordsgades Skole, Aarhus C Skoleleder, 3 pæd.ledere, adm.leder Ca 810 elever 22 pædagoger, 49 lærere

3 Rammesætning Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv Viden hvorfra? hvem frembringer den? hvem formidler den? efterspørgsel? Skoleudvikling hensigt? udfordringer og muligheder? Den professionelle medarbejder Frembringelse af input

4 Viden Kommer fra pædagogisk forskning i ind- og udland. Forskere fra uddannelsesinstitutioner. Den formidles ofte i ny litteratur som bruges på uddannelser, i EVA rapporter, faglige artikler. Formidles af undervisere til studerende, ledere til lærere og fra vejledere til kolleger. Efterspørgslen er lille?

5 Forskning og skoleudvikling Der er løbende behov for ny viden i skolen. Der er behov for at undersøge årsagssammenhænge og virkninger. Skoleudvikling og forskning spinder sig rundt om hinanden. Udfordringerne for skolerne består i at få ny viden til at synke ind skolen vi er op imod hverdagsforståelser blandt personale og forældre.

6 Hvor skal vi hen du? Data Vurdering af udfordringer og valg af aktioner Analysere data Ny dataindsamling Vurdering af udfordringer og valg af aktioner

7 Fra privatpraktiserende til professionel lærer Sammenhæng mellem forskning, kompetenceudvikling (uddannelse) og skoleudvikling. Forskerne på CCSR (Chicago Consortium on School Research)har konstateret en signifikant positiv sammenhæng mellem kvaliteten af kompetenceudviklingen og kvaliteten af det professionelle miljø. Ligesom der kan konstateres en signifikant positiv sammenhæng mellem kvaliteten af kompetenceudvikling og kvaliteten af den pædagogiske ledelse. Et stærkt professionelt miljø med fokus på elevernes læring, kollega-samarbejde og reflekterende dialog fremmer således opbakning bag lærernes deltagelse i kompetenceudvikling og gør det lettere at nå fælles mål. Endelig anvendes den såkaldte walk through-model i Chicago som et redskab til kompetenceudvikling af lærerne og til at styrke reflekerende dialog i det professionelle miljø.

8 Med inspiration fra Ontario - Fullan & Hargreaves

9 Professionelle Lærings Fællesskaber

10 Professionel kapital PLF Social kapital Tillid, retfærdighed og samarbejdsevne Human kapital Viden, vaner, sociale og personlighedsmæssige egenskaber Beslutningskapital Evne til at træffe professionelle og fagligt velbegrundede beslutninger

11 Data og vidensinformeret aktion Udfordringer Nye lærere bliver hurtigt en del af gruppen også selvom vi har ansat dem til at styrke en bestemt indsats på skolen. Allerede i praktikken lærer den lærerstuderende at bruge sund fornuft. Den praktiske hverdag fylder ALT. Det er svært at hæve sig op og bruge sin viden fra forskning mm. Modstand fra erfarne kolleger kan være stor. Tiltag PLF: Dele viden om hvordan læring tilrettelægges bedst muligt. Den erfarne lærer reflekterer og lærer sammen med den uerfarne. Fælles platform for udvikling, fordi der kan dele viden om professionel erfaring og pædagogisk forskning. Der er en forventning om at man er engageret i reflekterende samtaler om praksis.

12 Frembringelse af input Reflekterende team i workshop Små grupper reflekterer over denne præsentation og formiddagens input i relation til vidensinformeret skoleudvikling. Styrker Svagheder Trusler Muligheder Fra SWAT til samskabelse? Hvad tager vi med i plenum og med hjem?

13 Kilder Andy Hargreaves, Michael Fullan: Professional Capital: Transforming Teaching in Every School