Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
|
|
- Egil Daniel Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
2 Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale Skolevæsen etablerede Fælles Skoleudvikling. Erfaringerne har vist, at det er værdifuldt at have et centralt udviklingskoncept, som koordinerer og understøtter pædagogisk ud vik lings - arbejde på skolerne. Ambitionen med Fælles Skoleudvikling er at styrke kvaliteten af børnenes og de unges læring og dannelse. Vi skal gøre det, vi gør, endnu bedre. Ambitionen er også at finde nye måder at håndtere folkeskolens udfordringer på. I den kommunale skolepolitik, Fælles Skolebeskrivelse 2010, er de fælles værdier og indsatser, der skal kendetegne folkeskolen i Aalborg, beskrevet. Men skolerne er dynamiske størrelser, der konstant skal videreudvikles for at leve op til dagens og morgendagens udfordringer. Derfor prioriterer Aalborg Kom - munale Skolevæsen skoleudviklingsprojekterne højt. Fælles Skoleudvikling skal bidrage til at videreudvikle og gerne sprænge de nuværende rammer for at holde skole. Konceptet sætter dialogen om skoleudvikling og forandringsprocesser i centrum og giver skolerne mulighed for at udnytte deres viden og kreativitet i et regi, der imødekommer eksperimenter og risikovillighed. På de følgende sider informeres om forudsætningerne og mulighederne for at opnå støtte og konsulentbistand til udviklingsarbejder store som små. Det er Skoleafdelingens håb, at mange skoler også fremover vil bidrage til, at Aalborg Kommunale Skolevæsen er kendetegnet ved en høj grad af pædagogisk nytænkning og vilje til videndeling. Skolechef Lone Vestergaard April
3 Formål og forudsætninger Involvering og synlighed Et skoleudviklingsprojekt skal involvere så mange medarbejdere og øvrige aktører, som det er relevant og muligt, så der skabes ejerskab til projektet. Udviklingsarbejdet skal være synligt, og det skal sættes på dagsordenen i relevante fora så ofte som muligt. Målene skal være konkrete, og der skal evalueres. Skolelederen har det overordnede ansvar for skoleudviklingsprocessen, og skoleledelsen deltager aktivt i udviklingsarbejdet. Udviklingsprojekter og udviklingsaktiviteter under Fælles Skole ud vik ling skal understøtte, at skolepolitikken omsættes til praksis og bidrage til at udvikle Aalborg Kommunes skoler, så de i så høj grad som muligt giver børn og unge mulighed for at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker. Folkeskoleloven og den kommunale målsætning udgør rammerne for udviklingsprojekterne, der skal være bæredygtige og som ud gangspunkt have formidlingsværdi. Omsætning af ny viden til praksis, kreativitet og eksperimenterende tilgange er i fokus, og bevilling af støtte forudsætter, at projekterfaringerne kan overføres til hverdagssituationen uden at udløse ekstra ressourcer. Et bredt udviklingsbegreb Pædagogiske udviklingsarbejder kan være mindre, lokalt forankrede udviklingsinitiativer, der primært tilgodeser lokale ønsker og behov. Det kan være større udviklingsprojekter, der forventes at få væsentlig betydning for det samlede skolevæsen, og det kan være udviklingsprojekter af særlig eksperimentel og banebrydende karakter. Organiseringen i Skoleafdelingen Skolechefmødet Skolechefmødet drøfter generelle forhold og udfordringer vedrørende skole - udvikling og udarbejder oplæg til videre drøftelser på skoleområdemøderne. Forretningsudvalg Forretningsudvalget består af udviklingschefen og områdecheferne. Sekretæren i forretningsudvalget er koordinator for Fælles Skole ud vik ling. Forretningsudvalget behandler, godkender og bevilger støtte til et udviklingsarbejde, så det kan igangsættes. Skoleafdelingens ledelse holdes løbende orienteret. Koordinering Pædagogik og Udvikling koordinerer, formidler og fastholder kontakten til skoler og konsulenter. Kontakt afdelingen på tlf , fax Udviklingsprojekterne kan have deres udspring i temaerne og indsatsområderne i Fælles Skolebeskrivelse 2010, men de kan også omhandle andre temaer. 3
4 Fra idé til projekt Arbejdsgange ved projektarbejde Idéoplæg sendes til Skoleafdelingen Forretningsudvalget behandler og giver svar Mindre projekter Større projekter Et skoleudviklingsforløb tager udgangspunkt i en skoles, flere skolers eller Skoleafdelingens interesse og initiativ. Alle skoler kan rette henvendelse til forretningsudvalget med en idé. Idéer og ansøgninger kan indsendes løbende til Pædagogik og Udvikling. Der er ingen tidsfrister, men det er en fordel, at der planlægges med hensyntagen til forberedelse af skoleåret og indregning af projektbevillinger. Forretnings - udvalget tilstræber altid at svare hurtigt. Mindre aktiviteter og projekter kan umiddelbart gennemføres efter aftale om arbejdsgang evt. i samarbejde med konsulent Konsulenter tilknyttes og dialoggruppe etableres Ansøgning om godkendelse Godkendelse Et kort idéoplæg Baggrunden for et udviklingsprojekt eller en udviklingsaktivitet og de første skitser til mål og indhold beskrives kort i et idéoplæg. Mindre projekter Hvis der er tale om et mindre udviklingsprojekt, kan den første henvendelse klargøre både mål, handleplaner, evalueringsplan og ansøgning om konsulentbistand eller økonomisk støtte. Gennemførelse Evaluering Evaluering Formidling via hjemmeside, skoleplan m.v. Forretningsudvalget tager stilling til de fremsendte ønsker og giver svar med vejledning om den videre arbejdsgang. 4
5 Større projekter Ved større udviklingsprojekter skal projektets dialoggruppe udarbejde en ansøgning om godkendelse. Den skrives på et særligt skema, som findes på Aalborg Kommunale Skolevæsens hjemmeside daks.dk. Forretningsudvalget godkender og bevilger de ressourcer, der er relevante for projektet. Dialoggruppe som omdrejningspunkt Dialogen er det grundlæggende udviklingsredskab. Der nedsættes en dialog - gruppe, når forretningsudvalget har skønnet, at idéerne til et større udviklingsprojekt er bæredygtige. Skolen bestemmer, hvilke medarbejdere der skal deltage i gruppen som repræsentanter for de involverede aktører. Dialoggruppen er omdrejningspunktet, der koordinerer, informerer, samler trådene og sørger for, at så mange som muligt af skolens medarbejdere, elever og forældre bliver inddraget i projektgennemførelsen og formidlingen. Et medlem af skoleledelsen er mødeleder i dialoggruppen og ansvarlig for, at der udarbejdes dagsordener og referater, opfølgning m.m. Tilknyttede konsulenter Dialoggruppen har deltagelse af medarbejdere fra Skoleafdelingen og PPR. Medarbejderne kan være tilknyttet som proceskonsulenter og kritiske venner, der har en lyttende og spørgende rolle. De kan også være tilknyttet som ressource- eller fagpersoner med særlige opgaver. Forventningsaftalen mellem skolens medarbejdere og konsulenterne er væ - sentlig og afklares på første møde. Forløb og evaluering I projektforløbet følger dialoggruppen arbejdet og bidrager til, at den interne formidling og involvering er størst mulig. Den løbende og endelige evaluering foretages i henhold til de mål og metoder, der er beskrevet i ansøgningen om godkendelse. Forpligtet til at informere Den enkelte skole er forpligtet til at informere om sine udviklingsprojekter på skolens egen hjemmeside. Informationerne er af stor betydning for, at det øvrige skolevæsen kan få inspiration og drage nytte af den enkelte skoles erfaringer. Skolerne formidler og udveksler erfaringer på temadage, på skoleledelsernes møder, på møder i skoleområderne m.v. Medarbejdere fra en skole kan ligeledes give inspiration og være konsultative på andre skoler. Formidling af erfaringer Skoleafdelingen informerer om Fælles Skoleudvikling på hjemmesiden daks.dk. Her er et katalog over igangværende udviklingsprojekter. Erfaringer fra skoleudviklingsprojekterne formidles i det elektroniske nyhedsmagasin, Sådan gør vi, og i andre trykte publikationer. Ændringer i praksis Engagementet og glæden over et lærerigt udviklingsarbejde kan smitte, og erfaringer brugbare som ikke brugbare kan være til inspiration og hjælp for andre skoler i deres udviklingsbestræbelser. Implementeringen af positive erfaringer fra udviklingsarbejder vil ændre skolens fremtidige praksis og fremgå af skoleplanen. Hvis mange skoler indhøster lignende erfaringer, vil praksis på området efterhånden ændre sig i hele skolevæsenet. 5
6 Skole- og Kulturforvaltningen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax skole-kultur@aalborg.dk
Fælles Skoleudvikling
Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-
Læs merePædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.
Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling
Læs mereDigitaliseringen i praksis
Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereForankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte
Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte Lær med Familien er baseret på en helhedsorienteret og samarbejdsbaseret tilgang til skoleudvikling. Derfor anbefales det, at alle, der har aktier
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereKommunikationsstrategi for skoleområdet
Kommunikationsstrategi for skoleområdet Udarbejdet af skoleafdelingen september 2014 Den brændende platform Historiefortælling om skolen i Dragør Folkeskolen er en af de mest betydningsfulde institutioner
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereIMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN
IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereKommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling
Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling 1. Baggrund I foråret og sommeren 2014 har der været to emner på dagsordenen i Jammerbugt
Læs mereKommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale
Læs mereViceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune
Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereUdviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj
Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. ene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereI fællesskab falder brikkerne på plads
Skoleudvikling, inklusion, formelle krav og nye ændringer! I fællesskab falder brikkerne på plads Et godt og sundt psykisk arbejdsmiljø for alle! Sammenhæng mellem krav og ressourcer! Et arbejdsmiljøprojekt
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks
Læs merePOLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereLANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens
Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud
Læs merePlanens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.
Forbedring af resultater i folkeskolen DATO 25. juni 2018 Indledning På Børn- og Familieudvalgsmødet den 7. februar 2018 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en samlet og flerårig plan
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereHANDLEPLANER SKOLEFORVALTNINGEN, AUGUST 2003 UDGAVE UDGAVE
HANDLEPLANER 4. UDGAVE UDGAVE SKOLEFORVALTNINGEN, AUGUST 2003 INDHOLD INDHOLD Forord... 3 Oversigt... 4 Et målrettet skolevæsen... 5 Handleplaner for det samlede skolevæsen... 6 Handleplaner for den enkelte
Læs mereBørnehaverne Støvring Syd
Kontrakt 2013-14 Børnehaverne Støvring Syd Brunagervej 2a 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
Læs mereBørn med særlige behov
Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereNorddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard
Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereOrganisationsstruktur i Aalborg Skolevæsen
Skoleforvaltningen Oktober 2006 Organisationsstruktur i Aalborg Skolevæsen Aalborg Skolevæsen bliver efter kommunesammenlægningen landets 3. største. Det er stadig intentionen, at skolevæsenet skal være
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereSTRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019
STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 Børns læsning Levende lokalområder Digital dannelse og digital formidling Bibliotekernes fysiske rum 1 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 FIRE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014
Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereGOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 26.10.17 og revideres i 2019. Forord I Tønder Kommune er vi priviligerede. Vi har et alsidigt
Læs mereHvidovre Kommunes Ungepartnerskab
Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereInddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereKommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen
Kommissorium for effektivisering af folkeskolen hjvhjgyu Effektivisering og udvikling af folkeskolen 15. november 2016 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Formål... 2 Mål og succeskriterier...
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereBørnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup
Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereTemadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge
Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs mereStrategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm
Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereTemadag om handlingsplan for øget gennemførelse 2018
Temadag om handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Den 4., 6., 9. og 10. oktober 2017 Temadag for handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Side 1 Dagens program 09.30-10.00: Ankomst: kaffe og morgenmad
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereTårnby Kommune Pædagogisk Center. Information om kommunale netværk
Tårnby Kommune Pædagogisk Center Information om kommunale netværk MØDERÆKKER 2010/ Forord Hermed udsendes information om møderækker for de kommunale udvalg og netværk i skoleåret 2010/. Formålet med møderækkerne
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereSamarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud
P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereog respekt for andre. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med aktiv deltagelse i det demokratiske samfund, hvor
Forord skolepolitik 2012-2015 Arbejdet med denne skolepolitik er foregået i en proces, hvor mange elever, forældre, medarbejdere og borgere har været inddraget for at skabe et bredest muligt fundament
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereLedelse, der løfter naturfagsundervisningen
naturfagsundervisning Mål for temadagen at skabe et fælles vidensgrundlag om naturfagsundervisning blandt skoleledere, naturfagskoordinatorer og lokale ressourcepersoner. at tydeliggøre sammenhæng mellem
Læs merePolitik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereNivi Olsens foreslåede indsatsområder EVALUERING AF FOLKESKOLEN MARTS 2015
Nivi Olsens foreslåede indsatsområder EVALUERING AF FOLKESKOLEN MARTS 2015 Evalueringen dokumenterer at der er plads til forbedringer af undervisningen i folkeskolen at folkeskolelovens målsætninger om
Læs mereGlostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.
Glostrup Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhusparken 1 2600 Glostrup Tlf.: 43 23 64 93 Fax: 43 23 65 39 Ansøgningsskema vedr. udviklings- og forsøgsarbejder på skoleområdet (hovedansøgningsfrist
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereVidendelingsmodellen. Sundhed & Omsorg marts Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune
Videndelingsmodellen Sundhed & Omsorg marts 2012 Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Det er afgørende for en dynamisk organisation som Sundhed & Omsorg hele tiden at være i stand til at opsamle og dele viden.
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereKøbenhavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser
Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereMål for Præstemoseskolen. Mål 1: Mål der knytter sig til God skoleledelse. Baggrund.
Mål for Præstemoseskolen Mål 1: Mål der knytter sig til God skoleledelse Vi vil som ledelse igangsætte en proces, der understøtter Folkeskolereformens mål omkring Åben skole. Derfor har vi sat flg mål:
Læs mereHovedaktør Tovholder Beslutningstager Form: N=Notat og A=Arbejdsgruppe. Fase 1. Skolebestyrelse. Medarbejdere. Andre aktører.
, Fag. Org. BFC Fag.org. DF ndre aktører : =otat og =rbejdsgruppe Fase 1 t det samlede skolevæsen løser opgaven med tysk og fransk (2.b) 01.14 02.14 t det indstilles til BUK-udvalget at godkende de hidtil
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereBørnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen)
Kontrakt 2013-14 Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen) Gl. Skørpingvej 100 9520 Skørping. Indledning At tildelingen af fuld kompetence indenfor
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereSårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune
Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og
Læs mere