SÅDAN. Mange veje til god læring GØR VI. 4. Årgang. Nr. 5 Juni 2009

Transkript

1 SÅDAN NYHEDSMAGASIN FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN GØR VI 4. Årgang. Nr. 5 Juni 2009 Mange veje til god læring Et udviklingsprojekt har givet lærere og elever på Gl. Hasseris Skole ny gejst til projektarbejdet. Et forsøg med familieklasser har vist sig succesfuldt for elever og forældre. På Vestbjerg Skole er der store forventninger til effekten af arbejdet med LP-modellen. 500 elever fik en stemningsfuld oplevelse, da de sang sammen i Hele kirken synger. Der er mange veje til god læring!

2 2 Sådan gør vi: Udsendes fem gange årligt til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Udgiver: Skoleafdelingen Skole- og Kulturforvaltningen Aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby Telefon daks.dk I redaktionen: Pædagogisk chef Bent Bengtson (ansv.) Funktions- og områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Skolekonsulent Jan Ole Mortensen Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Tekst: Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Antonsen Bogtryk Oplag: 4200 stk. Kommentarer og forslag til bladet: Jan Ole Mortensen, jom-kultur@aalborg.dk Helle Truesen Porsdal, htp-kultur@aalborg.dk Næste nummer udkommer: September 2009 Viljen til afsøgning af nye veje Når samfundet ændrer sig, må skolerne også ændre sig. Et dynamisk og forandringsvilligt skolevæsen er en afgørende forudsætning for, at vi kan ruste dagens og morgendagens elever til de udfordringer, der venter dem ude i verden. I Aalborg har skoleudvikling stået højt på dagsordenen i mange år. Derfor oprettede vi helt tilbage i 1997 en organisation, den nuværende Fælles Skoleudvikling, for at styrke og understøtte skolernes arbejde med udviklingsprojekter og sikre den vigtige formidling af projekterfaringerne. Siden da er der ydet støtte såvel økonomisk som i form af rådgivning og sparring fra Skoleafdelingens konsulenter til flere hundrede udviklingsprojekter, der har været med til at præge vores skolevæsen anno Det er utroligt opløftende, at skolerne år efter år er parate til at yde den ekstra indsats, det kræver at igangsætte udviklingsprojekter. Det vidner om en meget stor vilje til at lære nyt og afsøge nye veje til god læring til gavn for ens egen skole og for skolevæsenet som helhed. Her og nu arbejdes der med 25 projekter i regi af Fælles Skoleudvikling. Projekterne spænder vidt inden for de 15 temarammer, vi har defineret i Fælles Skolebeskrivelse som grundlaget for vores måde at holde skole på. I mange af projekterne arbejder to-tre eller flere skoler sammen ud fra en fælles forståelse for værdien af videndeling og erfaringsudveksling. Mange af de aktuelle projekter har fokus på fagligheden. Det skinner tydeligt igennem, at skolerne er opmærksomme på at styrke den faglige og fagdidaktiske udvikling, selvom der i disse år lægges mange kræfter i at yde en ekstra indsats inden for trivsel og børn med særlige behov. Den faglige stolthed afspejles i projekterne og heldigvis for det. Den faglige stolthed er fundamentet, der muliggør den fortsatte udvikling af vores skolevæsen. Med rod i praksis og teori i rygsækken kan vi nå langt. Der er mange veje til god læring, skriver vi på forsiden af dette blad, som bl.a. har til formål at beskrive projekter og formidle erfaringer skolerne imellem. Det siges, at man ikke kan gøre erfaringer for hinanden. Men man kan lære af hinanden og inspirere hinanden. Man kan lade de gode budskaber sprede sig som ringe i vandet. Rigtig god fornøjelse med læsningen! Lone Vestergaard, skolechef

3 3 Værdifuldt at inddrage familien Udviklingsprojekt har vist, at urolige og ukoncentrerede elever trives og lærer bedre i hjemklassen efter et forløb i en familieklasse. Alle større skoler burde etablere familieklasser, og mindre skoler burde overveje at samarbejde om et tilbud. Det fastslår socialrådgiver hos PPR Tranum - parken Dorte Poulstrup, der har været proceskonsulent på det nu afsluttede udviklingsprojekt Familieklassen under Fælles Skoleudvikling. Familieklasser har været udbredte i bl.a. England i mange år og er nu ved at gøre deres indtog i Danmark. Målgruppen er elever oftest fra indskolingen og mellemtrinnet der er urolige og ukoncentrerede eller har svært ved at begå sig og indordne sig efter klassens regler. Altså elever uden generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder. I projektet har Tornhøjskolen og Nibe Skole arbejdet med forløb af 12 ugers varighed, hvor forældre deltager i deres børns undervisning nogle timer om ugen. I de øvrige lektioner går eleverne i deres almindelige klasser. På Torn - højskolen samles familieklassen to formiddage om ugen, på Nibe Skole er der arbejdet med to x to timers familieklasse om ugen. Der kan højst gå otte elever i en familieklasse. Vadum Skole meldte sig for sent til at komme med i projektet, men har for egne midler gennemført forløb af otte ugers varighed. Her samles familieklassen en formiddag om ugen. Og alle tre skoler har registreret, at det forstærkede forældresamarbejde har positiv effekt på elevernes trivsel i hjemklassen. I familieklassen opstiller lærere, forældre og elev tre-fire mål, som eleven skal arbejde på at opfylde i forløbet eksempelvis at holde sig væk fra andres konflikter eller at gøre, som de voksne siger. De voksne udfylder lektion for lektion et scoreskema, hvor der gives karakterer fra 1 til 4 for hvert mål. Et computerprogram beregner den samlede score, og eleven skal opnå mindst 80 procent af den maksimale score for at bestå. Hver dag i familieklassen slutter med, at forældre, elever og lærer sammen drøfter, hvad der er gået godt og mindre godt for den enkelte elev. Forældrene tager ansvar I familieklasserne får forældrene et langt bedre indblik i barnets skoleliv. Det øger deres medansvar for barnets udvikling. Forældrene mødes med respekt som kompetente forældre, der vil deres barn det bedste. De bliver stolte, når barnet får gode scorer. De føler, de selv har bidraget til forbedringerne, og bliver mere positive Dorte Poulstrup: Forældrene modtages over for skolen. Eleverne er også som kompetente samarbejdspartnere. glade, fordi de får nogle konkrete mål at forholde sig til og får ros, når de forbedrer sig, siger Dorte Poulstrup. Mange forældre er tidligere blevet tudet ørerne fulde med gode råd, som de ikke har følt, de kunne bruge til noget. Nu oplever de, hvordan de kan samarbejde med barnet og støtte barnets udvikling. De kommer til at reflektere over deres egne roller. Flere forældre fortæller, at de har overført belønningssystemet til hjemmet og fået indført bedre vaner med f.eks. oprydning på værelset og hjemkomst til tiden. Erfaringerne fra de tre skoler er, at der er en tydelig positiv effekt af et ophold i en familieklasse. Langt de fleste elever trives bedre i hjemklassen, de har fået bedre arbejdsvaner, mange præsterer bedre, og skole-hjem-samarbejdet er blevet stærkt forbedret. Derfor mener Dorte Poulstrup, at mange skoler kunne profitere af at oprette lignende tilbud. Mange tosprogede forældre kender ikke det danske skolesystem. Så også på den led har familieklasserne stor værdi. Viderefører på forskellig vis Tornhøjskolen viderefører familieklasse-tilbuddet kontinuerligt i kommende skoleår. Det samme gør Vadum Skole, hvor familieklassen er indarbejdet som et af tilbudene i kompetencecentret med skolens trivselsperson og en fuldtidsansat AKT-pædagog som familieklasselærere de to-tre gange om året, der gennemføres forløb. Nibe Skole har ikke haft familieklasser i dette skoleår, da der har været for få elever i målgruppen til at samle de seks-otte elever/forældre, der er nødvendige for at få dialog og udvikling i familieklassen. Skolen har planer om evt. at samle mindre grupper til forældre-barn undervisning i regi af kompetencecentret. Familieklasser kan ikke redde alle børn, men det er da fantastisk, hvis et forløb på tre måneder kan give bare halvdelen af børnene en succesoplevelse og være med til at sikre dem et skoleliv uden mere omfattende foranstaltninger. Mindre skoler kunne overveje at gå sammen om en familieklasse, så det ikke kun er elever på store skoler, der får muligheden. Det vil kræve ekstra planlægning, men det burde ikke være umuligt at samle elever og forældre fra et par naboskoler et par formiddage om ugen, siger Dorte Poulstrup.

4 4 Stor tro på LP-modellen Otte skoler i Aalborg Kommune har taget fat på at implementere LP- mo dellen i det formentlig største skole - udviklingsprojekt i Danmark nogensinde. været præget af, at vi har forsøgt én ting og så en anden. LP-modellen rummer en struktur, som får mig til at tro, at den er kommet for at blive, siger Flemming Engel. Resultaterne i Norge har været bemærkelsesværdigt gode, og derfor meldte PPR Aalborg sig hurtigt som samarbejdspartner, da University College Nord - jylland lancerede LP-modellen i Danmark. Vi tror på, at LP-modellen er et godt arbejdsredskab. Den samler hele teamet om en problemstilling, og der afsættes god tid til analysearbejdet, inden der sættes tiltag i værk. Det kvalificerer beslutningerne. Jeg tror, vi vil se, at skolerne selv kan løse flere problemer, og at PPR i højere grad får rollen som sparringspartner for teamene, siger Flemming Engel, leder af PPR Tranumparken. PPR Aalborg har haft 14 medarbejdere på vejlederkursus i Norge for at løfte opgaven som medspiller ved implementering af LP-modellen på skolerne. De første otte skoler indledte det treårige implementeringsforløb i august Efter ferien går yderligere tre skoler i gang. Flemming Engel håber og forventer, at flere skoler melder sig i de kommende år. LP-modellen er formentlig det største skoleudviklingsprojekt, der nogensinde er sat i gang i Danmark. Skoleudviklingen herhjemme har i en årrække Alle lærere på banen Vestbjerg Skole er blandt de skoler, der har taget hul på LP-modellen. Alle lærere har gennemført et e-learningsforløb på fire x to timer, og der er etableret 11 arbejdsgrupper, som stort set er identiske med årgangsteamene. En tovholder i hver gruppe har fået en ekstra uddannelse, og der er etableret tre tovholdergrupper til erfaringsudveksling. En LP-koordinator, lærer Sigurd Madsen, er bindeled til PPR s LP-vejleder og til den landsdækkende forskningsbaserede del af projektet. Ved projektets start stod Sigurd Madsen for en undersøgelse, hvor elever på klassetrin og samtlige lærere besvarede en række spørgsmål med fokus på trivsel og relationer. Klasselærerne udfyldte desuden et supplerende skema med elevoplysninger. Om to år skal undersøgelsen gentages forhåbentlig med forbedrede resultater til følge. Lærerne har en udbredt tro på, at modellen virker. Jeg har været med til meget gennem årene, men jeg er virkelig overrasket over LP-modellen. Den folder sig ud nedefra og giver struktur på møderne. Før søgte vi ofte i øst og vest. Nu er der en dagsorden med faste punkter, som vi skal følge. Det er blevet legalt at spørge til kollegernes undervisning og drøfte, om noget kunne gøres anderledes. Og vi er enige om, hvad der skal fokuseres på, siger lærer Svend Andersen, der deltager i arbejdsgruppen på 9. årgang. Fælles front Som tovholder skal Anne-Dorte Poulsen sikre, at en problemstilling belyses ud fra de forskellige trin i LP-modellen. Et vigtigt element er indsamling af informationer om de faktorer, der kan have betydning for en problematik. Er en elev urolig, skal der f.eks. ses på lærer/elev-relationer, på relationerne til klassekammeraterne, på lærernes ledelse og på normer og regler i klassen. Når de såkaldt opretholdende faktorer er afdækket, rettes fokus mod de faktorer, som lærerne finder det muligt at ændre på. Herefter aftaler gruppen, hvordan der skal sættes ind. Når der tidligere var problemer, tog vi typisk udgangspunkt i eleven. Vi så ikke så meget på miljøet omkring eleven. Det er vi tvunget til nu. Dermed er vi også nødt til at se på os selv. Vi har f.eks. kunnet se, at vi har gjort klassen en bjørnetjeneste ved ikke at være konsekvente, når de har bedt om at få afleveringer udsat. Fremover vil vi helt sikkert gøre fælles front, siger Anne-Dorte Poulsen. Skoleleder Jakob Ryttersgaard (th) har endnu ikke været på kursus, men han fortæller LP-koordinator Sigurd Madsen, at et kursus i LP-ledelse skulle være på trapperne. Tid til at øve og sparre Skoleleder Jakob Ryttersgaard fremhæver de obligatoriske evalueringer som et væsentligt punkt. En indsats gennemføres altid over en aftalt periode, typisk tre-fire uger. Herefter evaluerer gruppen resultatet og aftaler eventuelle nye tiltag. Den konstante opfølgning sikrer fremdrift i indsatsen. Lærerne har tit givet udtryk for, at de kunne tale om de samme elever igen

5 5 LP-vejleder Kjeld Carlsen er en eftertragtet sparringspartner på Vestbjerg Skole. Her har lærer Svend Andersen (tv) og LP-tovholder Anne-Dorte Poulsen fået hold i ham. og igen, uden at de følte, de kom videre. Her er LP-modellen et godt værktøj. Alle har taget positivt imod den, og det er godt for processen, at vi har tre år til at indarbejde modellen. I år har vi lært den at kende og øvet os. Næste skoleår skal vi anvende den mere systematisk. I år tre skal modellen være en fast del af vores skole, siger Jakob Ryttersgaard. LP-vejleder Kjeld Carlsen, PPR Tranumparken, har været en flittig gæst på Vestbjerg Skole, siden projektet blev indledt. Han mødes med hver arbejdsgruppe to gange hvert halve år, så de kan få svar på deres spørgsmål og få evalueret deres indsats. Min opgave er at lytte og give gode råd, så de kan komme videre. Jeg oplever allerede, at det er Om LP-modellen en stor fordel, at jeg møder hele teamet, når der er et problem med en elev eller en klasse. Alle er uddannede i LP-tankegangen og taler samme sprog. På længere sigt tror jeg, det vil betyde, at PPR kan sætte ind tidligere og på et bedre belyst grundlag, hvis et team ikke selv kan løse et problem, siger Kjeld Carlsen. Analysedel Strategi- og handledel Formulering af problemstillinger Målformulering Indhentning af information Analyse og refleksion Udvikling af strategier og tiltag Gennemførelse af valgte strategier Evaluering Revidering Model for analyse af pædagogiske udfordringer. (Jf. Thomas Nordahls bog Arbejdet med LP-modellen ). LP-modellen (læringsmiljø og pædagogisk analyse) er en analysemodel, der er baseret på forskning i systemteori og forståelse af læringsmiljøets betydning for elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. Metoden afdækker alle faktorer, der udløser, påvirker og opretholder adfærds- og læringsproblemer hos en elev eller i en klasse. Efterfølgende rettes søgelyset mod de faktorer, det er muligt at gøre noget ved, så det bliver muligt at skabe et bedre læringsudbytte for eleverne. Modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl, Lærerhøgskolen i Hedmark, Norge. Den er med succes testet i et stort udviklingsprojekt, der omfattede flere norske kommuner. University College Nordjylland står bag udbredelsen i Danmark. De danske skolers arbejde med LP-modellen følges af en forskergruppe, der består af Thomas Nordahl, videncenterleder Tanja Miller, CEPRA, samt professor Niels Egelund og forskningsleder Bent B. Andersen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Der evalueres før, under og efter implementeringen med fokus på faglige kompetencer, sociale relationer, trivsel, mobning, specialundervisning og klasseledelse. Resultaterne offentliggøres løbende på lp-modellen.dk, i pædagogiske tidsskrifter m.v. Modellen implementeres på skolerne i treårige faseforløb. I Aalborg Kommune har PPR indgået en samarbejdsaftale med University College Nordjylland om LP-vejledning på skolerne ved implementering af modellen. I dette skoleår har Vestbjerg Skole, Gandrup Skole, Vejgaard Østre Skole, Filstedvejens Skole, Sofiendalskolen, Svenstrup Skole, Nøvling Skole og Tofthøjskolen indledt arbejdet med LP-modellen. Næste skoleår går Langholt Skole, Ferslev Skole og Gudumholm Skole i gang.

6 6 Ny energi til projektopgaven Et kursus med Kaospiloterne har givet lærere og elever på Gl. Hasseris Skole ny gejst og nye værktøjer til projektarbejdet. Anoreksi, stofmisbrug, cutting og andre deprimerende emner af selvdestruktiv karakter var igen og igen de foretrukne blandt eleverne i 9. klasserne på Gl. Hasseris Skole, når de skulle skrive deres projektopgave. Lærerne havde svært ved at ændre elevernes stereotype tilgang til projektarbejdet. Deres indsats over for eleverne var præget af vanetænkning og rutine, men sidste efterår besluttede de, at der skulle nye boller på suppen. Et besøg på Bifrostskolen i Herning var katalysatoren, der fik lærerne i gang. Bifrostskolen arbejder meget projektorienteret, og gæsterne fra Aalborg oplevede en skole, der var gennemsyret af engagement og ansvarlighed blandt både lærere og elever. De mødte lærere, der var entusiastiske i emnepræsentationen, og de mødte elever, som var fordybede i arbejdet og gode til at fremlægge og diskutere deres projekter. Besøget fik os til at indse, at vi havde brug for nytænkning og inspiration udefra. Jeg kendte til Kaospiloterne, fordi min datter går på skolen. Jeg vidste, at Kaospiloterne er kreative og gode til at sparke ny energi i folk. Derfor søgte vi Fælles Skoleudvikling om midler til et udviklingsprojekt, som bl.a. inkluderede et kursus med Kaospiloterne, siger Ninna Wedendahl, der er dansklærer i 9. klasse og medlem af skolens projektudvalg. Ninna Wedendahl deltager også i den dialoggruppe, der blev nedsat, da skolen fik bevilget midlerne fra Fælles Skoleudvikling. Afdelingsleder Birgit Jensen og lærer Ninna Wedendahl er enige om, at den ny arbejdsform har givet et stort kick til arbejdet med elevernes projektopgaver. Flere fag i spil Målet med projektet var bl.a. at få flere fag i spil i elevernes projektopgaver og få skabt større sammenhæng mellem det daglige arbejde og projektopgaven. Målet var også at optimere proces- og emnearbejdet forud for projektopgaven, så eleverne ville opleve projektarbejdet som mere meningsfyldt. Der skulle fokuseres på det nytænkende i projektarbejdsformen, og lærerne skule blive bedre til at lede, organisere og motivere kreative processer. Sidst, men ikke mindst, skulle lærerne blive i stand til at formidle deres nye viden og ideer ud til lærerkollegerne, så den ændrede projektarbejdsform kunne sprede sig ud i alle klasser. Men hvordan er det så gået? Vi har fået en stærk teamspirit blandt lærerne på årgangen. Vi har haft gode diskussioner, vi har tænkt nyt og anderledes, og vi har fået højnet fagligheden. Tidligere har der typisk været to lærere, som vejledte en klasse om projektopgaven. Denne gang blandede vi de fire klasser og de otte lærere, så det blev en fælles opgave. Det gav en helt ny energi. Lærernes faglige kompetencer er blevet udnyttet langt bedre end tidligere, og det er lykkedes at få eleverne til at tænke mere bredt, siger afdelingsleder Birgit Jensen, der er med i projektudvalget og dialoggruppen. Det var ikke kun de otte lærere på årgangen, der var på kursus med Kaospiloterne som optakt til projektarbejdet i klasserne. Hver klasse havde udvalgt fire elever, som deltog på lige fod med lærerne, viceskolelederen og Skoleafdelingens to proceskonsulenter, Helle Truesen Porsdal og Henrik Vejen. På to oplevelsesrige kursusdage i Skolernes Dramacenter blev deltagerne bl.a. præsenteret for en gameplan med opsætning af visioner og mål samt planlægning af forløb fra brainstorm og emnevalg til research, produktion, præsentation og evaluering af et projektarbejde. Deltagerne blev også præ - senteret for forskellige energizers, der gav lyst og energi til arbejdet. Fordelt i fire grupper skulle de f.eks. designe verdens bedste venskabsklassedag og lave kioskbaskere, der reklamerede for venskabsdagen.

7 7 Emilie og Steffen viser en af de mange plancher, der blev udarbejdet under planlægningen af projektopgaverne. Pirrede nysgerrigheden story om evolutionen, mens fysiklæreren sendte Efter kurset formidlede lærere og elever deres eleverne på en spændende rejse gennem fysikkens love. Lærerne havde bevidst valgt at arbejde oplevelser og viden til resten af 9. årgang ved en øvelsesrække, der skulle varme eleverne op til med foto-storyer, You Tube og andre nyere kommunikationsformer for at pirre elevernes nysger- projektarbejdet. Eleverne kunne bl.a. gå rundt i oplevelsesrum og hente inspiration til deres opgavevalg. Med livets store spørgsmål som overskrift fremlæggelser. righed og inspirere dem til at tænke i alternative i baghovedet havde lærerne udtænkt en lang Med udgangspunkt i de mange input skulle eleverne hver især skrive to temaer ned, som de række forslag og ideer, som de forsøgte at sælge til eleverne gennem spændende præsentationer, ønskede at arbejde med, og ud fra besvarelserne hvor det faglige kom i fokus. valgte lærerne Den unge verden og Love som Biologilæreren reklamerede f.eks. med en foto- de to overordnede temaer for projektopgaven. Indsatsen i oplevelsesrummene viste sig at give gevinst, da der var langt større spændvidde i elevernes opgavevalg end normalt. Eleverne skrev bl.a. om bandekrige, om Jante - loven, om årsagerne til unges fravalg af sport, om ekstremsport, brugen af børnemodeller, naturvidenskab samt sex og sundhed. Det var dejligt, at vi lærere kunne dele eleverne mellem os og vejlede ud fra vores kompetencer. Den ekstra tid, vi brugte på oplevelsesrummene, blev til dels genvundet ved, at vi ikke hver især skulle sætte os ind i emner, som vi ikke vidste særlig meget om. Det var en meget inspirerende måde at samarbejde på, siger Ninna Wedendahl. I projektugen samledes alle elever og vejledere til morgenmøde hver morgen. På møderne blev elevernes logbøger gennemgået, og eleverne kunne anmode om vejledning ved at skrive sig på et skema hos lærerne. Det forventedes, at eleverne søgte om vejledning. De fleste elever gjorde også brug af muligheden, men nogle krævede, at lærerne var mere opsøgende. Det var helt tydeligt, at eleverne havde haft udbytte af indsparket op til projektugen. De kunne bedre overskue opgaven og mange var i stand til at grave dybere ned i opgaven ud fra de værktøjer, vi havde gennemgået. Vi kunne også se, at de dygtige elever var dem, der profiterede mest af den nye projektarbejdsform. Her er der helt klart en udfordring i forhold til de svagere elever, siger Birgit Jensen. Seancer for kollegerne Eleverne i 9. klasserne er ikke de eneste, der har haft glæde af lærerteamets nyerhvervede værktøjer. Ved seancer i gymnastiksalen har lærerne formidlet deres entusiasme og erfaringer videre til kollegerne, så fornyelsen af projektarbejdsformen på længere sigt kan brede sig til de øvrige klasse - trin. På kort sigt er det allerede aftalt, at de kommende 9. klasser skal arbejde på samme vis. Lærere og elever gik til den med krum hals, da der skulle udarbejdes kioskbaskere på kurset med Kaospiloterne.

8 8 Mange muligheder for inspiration Folkekirkens Skoletjeneste tilbyder materialer og gæstelærerassistance til tværfaglige projekter på alle klassetrin. Om få uger indleder skolekonsulent Jan Ole Morten - sen en ny tilværelse som pensionist. Men inden da vil han gerne slå et slag for Folkekirkens Skoletjeneste, som han mener, alle skoler burde trække mere på. Sammen med skoleleder Orla Juul-Pedersen, Nr. Uttrup Skole, repræsenterer Jan Ole Mortensen Skole afdelingen i Aalborg Kommune i det lokale skolekirkeudvalg, som også har deltagelse af sognemedhjælper Kirsten Stokholm Jørgensen, Svenstrup Sogn, sognepræst Sussie Foged, Frejlev, og reli - gionspædagogisk medarbejder Søren Bo Svendsen fra Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Kommune. Arbejdet i udvalget har givet Jan Ole Mortensen indsigt i de mange materialer, som Folkekirkens Skoletjeneste råder over. Materialer, der ikke er forkyndende, og som kan give ny inspiration til undervisningen i f.eks. kristendom, dansk, samfundsfag, historie, billedkunst og musik. Der er mange spændende materialer, som tager fat på eksistentielle spørgsmål og temaer omkring etik og moral. Materialerne relaterer til trinmål i undervisningen, og de er skrevet af pædagogiske medarbejdere, så de er lige til at gå til, siger Jan Ole Mortensen. Hele kirken synger -projektet kan indgå i kristendom, dansk, musik og billedkunst. Søren Bo Svendsen og Jan Ole Mortensen dirigerede de godt 500 elever ved fællessangen i Ansgars Kirken. over 700 elever fra 4. klassetrin i Gug Kirke. Det er hensigten at præsentere nye landsprojekter hvert andet år, fortæller Søren Bo Svendsen Aktuelt arbejder Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg med planlægning af et nyt projekt, hvor og fremviser kataloget over de materialer, som skoletjenesten i Aalborg ligger inde med. Der er alt fra elever i indskolingen føres på en rejse gennem Det Gamle Testamente via bibelfortællinger og improviserede skuespil med eleverne selv som aktører. om livsværdier og projekter om reformationen, bibelhistorier fortalt af Bubber til computerbibler, spil På landsplan har Folkekirkens Skoletjeneste mobning, nazisme, ikonfremstilling og meget andet. netop lagt sidste hånd på et stort Darwin-materiale Hertil kommer film for alle aldersgrupper, eksempelvis kendte titler som Brødrene Løvehjerte, Ronja til henholdsvis indskoling, mellemtrin og overbygning. For to år siden så et tværfagligt landsprojekt Røverdatter, Adams æbler og Dogville. om kristendommens indførelse, Kors for en hammer, dagens lys. Gæster gerne skolerne Folkekirkens Skoletjeneste har et godt samarbejde med flere skoler, men Søren Bo Svendsen deler Jan Ole Mortensens forhåbning om et forstærket samarbejde. Godt materialer ligger klar til udlån i skoletjenestens lokaler hos Aalborg Stifts - øvrighed på Thulebakken, og det er tilladt at kopiere materialerne. Søren Bo Svendsen formidler gerne kontakt til gæstelærere, ligesom han selv tager ud på skolerne som gæstelærer. Han tiltrådte sit job i august 2008 og har med en baggrund som lærer de rette forudsætninger for at undervise og deltage i arrangementer. Et veletableret og populært arrangement er bl.a. Hele kirken synger, der gennemføres hvert forår i samarbejde med Skoleafdelingen. En anden populær begivenhed er påskeprojektet, der i år samlede 12 gange har Jan Ole Mortensen været engageret i Hele kirken synger. Som snarlig pensionist har han fulgt tropperne ud af kirken for sidste gang.