Thorsager Skole. Indsatsområder Thorsager Skole som LP-skole. Sammenhæng
|
|
- Ingvar Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Thorsager Skole som LP-skole Sammenhæng Det pædagogiske personale arbejder ud fra en anerkendende tilgang til eleverne Lærerne samarbejder i klasseteams og LP-teams om elevernes personlige og faglige udvikling. SFO og klub er en del af samarbejdet på de relevante årgange. Skolen har gennem en årrække arbejdet med at udvikle en bred vifte af målrettede tilbud indenfor den særligt tilrettelagte undervisning. Der udarbejdes/evalueres løbende individuelle handleplaner for alle elever tilknyttet den særligt tilrettelagte undervisning Der er i perioder arbejdet med refleksion i teamsamarbejdet Trivsel for alle har været skolens indsatsområde Der arbejdes med klasseledelse på alle årgange Der arbejdes med Cooperative Learning på alle årgange Alle skolens lærere og pædagoger har gennemført e-læringsmodulet i LP Skolens ledelse har gennemført e-læringsforløbet i LP Tovholdergruppen har gennemført e-læringsforløb og efterfølgende arbejdet som erfarings- og refleksionsgruppe. Der er afholdt 8 LP-møder i hver LP-gruppe i løbet af foråret 2011 Der er afholdt 12 LP-møder i skoleåret Der er gennemført kortlægningsundersøgelse på 4-6. årgang og resultatet er baggrund for nye LP-tiltag i LP-grupperne. LP-implementeringen er fulgt tæt i pædagogisk udvalg/arbejdsgruppen. Der er indkøbt relevant litteratur til LP-grupperne, tovholderne og ledelsen. Der er taget hul på at anvende LP-modellen i forbindelse med vejlednings- og arbejdsmøder med PPR Det er aftalt at tænke LP-modellen ind i afklaringskonferencerne Tovholderne er videreuddannet på kursus Tovholder 2 Der er afholdt midtvejsinspirationsaften for alle i februar 2012 Mål Skabe et endnu bedre læringsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring hos alle elever Styrke den inkluderende skole Skabe helhed og sammenhæng i indsatsen for børn med særlige vanskeligheder Styrke Thorsager Skoles samarbejdende skolekultur for at øge medarbejdernes professionalitet og arbejdsglæde Fælles pædagogisk sprog og begrebsverden I:\Thorsager Skole\Kontor\Pædagogisk Udvalg\Skoleudvikling\ \.doc
2 Trivsel for alle Tiltag Skolen har indgået samarbejdsaftale med University College Nordjylland om anvendelse af LP-modellen over et 3-årigt forløb. År 3: Der afsættes stadig skoleudviklingstid og teamene arbejder efter LP. Der etableres 3 LP-grupper med lærere, pædagoger og klubpædagog med udgangspunkt i årgangsteams. Det pædagogiske personale forpligter sig på loyalt at følge modellen Alle lærere og pædagoger arbejder i grupper med valgte problemstillinger fra egen praksis efter principperne i LP-modellen LP anvendes udenfor LP-regi, f.eks. i klasseteam og forud for tværfaglige dialogmøder og supervison fra PPR. Der planlægges 12 møder i LP-grupperne i skoleåret LP-grupperne vil øge opmærksomheden på bruges hinanden på tværs i forbindelse med observationer. LP-grupperne vil være opmærksomme på mulighed for at inddrage eksterne ressourcepersoner fra f.eks. PPR Der sættes fokus på information af forældrene om LP. Det kan ske på skolens hjemmeside, i Månedsnyt og på forældremøder, enten i form af information eller med konkret anvendelse af modellen. Der afsættes tid til evaluering og sparring i tovholdergruppen Tegn Hvis der opstår mulighed for det, får tovholderne tilbud om kursus/inspiration. PU sætter fokus på LP i år 4 hvordan fasholder/udvikler vi arbejdet, når forløbet er slut? Vi har et fælles sprog Vi analyserer på, hvordan vi kan forstå, at elevers adfærd opstår Vi har fokus på opretholdende faktorer i læringsmiljøet og elevens virkelighedsopfattelse Vi analyserer, før vi sætter tiltag i gang Det er tydeligt, hvem der gør hvad Vi snakker pædagogik og undervisning Vi taler om konflikter ud fra en systemisk antagelse Lærerne observerer hinanden. LP er synligt på hjemmeside, i Månedsnyt og evt. på forældremøderne. Evaluering Der gennemføres kortlægnings- og evalueringsarbejde i samarbejde med University College Nordjylland i efteråret Løbende evaluering på PR møder Implementeringsplanen evalueres og justeres løbende i LP-arbejdsgruppen I:\Thorsager Skole\Kontor\Pædagogisk Udvalg\Skoleudvikling\ \.doc
3 Maj 2013 evaluering i pædagogisk råd LP har givet et fælles redskab til pædagoger og lærere. Vi har fået et fælles sprog Vi har en fælles indgang til pædagogiske tiltag Vi har oplevet, at tiltag, som er planlagt i LP-regi virker. Har haft stor virkning på de elever/sager som vi har taget op, men også afsmittende effekt på resten af klassen. LP har også haft indvirkning på mange små ting i hverdagen. Man tænker anderledes, ser tingene anderledes og griber dem anderledes an. Det opleves som en stor hjælp. Det har betydning at få andres øjne på børnene Vi har fået øjnene op for at vi ikke kan ændre på alt og fokuserer i stedet på det, vi kan gøre noget ved. Vi udvikler i retning af at være en inkluderende skole. Vi kan blive bedre, men vi er godt i gang. Vi arbejder med, at der er plads til forskellighed. Vi ønsker os også at blive bedre til at inkludere børn udefra Vi oplever, at eleverne er blevet mere rummelige. Der er tilbud om rygstød, når der er behov for hjælp. Det er godt at vi arbejder med overgangen mellem tilbud og klassen Der er kommet mere fokus på hvad man kan gøre for eleverne i klassen i stedet for at sende dem ud. Lærerne vil gerne selv løse opgaven med børn med særlige behov. Ønsker hjælp til selvhjælp LP har givet bedre samarbejde mellem pædagogerne og lærerne Vi kan se hinandens muligheder og styrker LP har givet et værdifuldt rum til at diskutere pædagogik Der er stadig et stykke vej i forhold til at LP har bundfældet sig. Vi bliver mere professionelle i vores tilgang, vi er på rette vej. I:\Thorsager Skole\Kontor\Pædagogisk Udvalg\Skoleudvikling\ \.doc
4 Kortlægningsundersøgelse november 2012 Lærere og pædagoger I:\Thorsager Skole\Kontor\Pædagogisk Udvalg\Skoleudvikling\ \.doc
5 Elever I:\Thorsager Skole\Kontor\Pædagogisk Udvalg\Skoleudvikling\ \.doc
6 Klasselærere I:\Thorsager Skole\Kontor\Pædagogisk Udvalg\Skoleudvikling\ \.doc
7 1 til 1 implementering af it i undervisningen - områdemål og indsatsområde på Thorsager Skole Syddjurs IT-medievision 2.0: Implementering af skoleområdets it-plan for IT-medievisionen er godkendt af Byrådet den 23. juni 2011 og fulgt op af en anlægsbevilling på 16 mio. kr. fordelt med 4 mio. kr. i hvert af årene ved budgetvedtagelsen den 13. oktober Målet gælder for hele projektperioden Effekt/resultat Alle kommunens elever og lærere har en computer, ipad el. lign. til rådighed for undervisningen (den såkaldte 1:1-model). Der er trådløse netværk og tilstrækkeligt med accespoints på alle folkeskoler / i alle klasselokaler, således at elever og lærere sikres hurtig og effektiv opkobling. Eleverne får via it-medierne helt nye muligheder for læring, og lærerne får nye, unikke muligheder for tilrettelæggelse af deres undervisning it er pædagogisk banebrydende og erstatter ikke blot nutidens metoder, men understøtter udviklingen af ny didaktisk praksis, nye arbejdsmetoder og helt nye måder at anskue læring og undervisning på. ipad på Thorsager Skole Sammenhæng Thorsager Skole har gennem de sidste mange år afholdt fælles it-skoleudvikling for alle skolens lærere. Thorsager Skole ligger på et gennemsnit på 2 elever pr. computer. Thorsager Skole har i flere år haft Smartboards i alle klasser og faglokaler. Thorsager Skole har i høj grad inddraget it i undervisningen på alle klassetrin, men har gennem de sidste år oplevet det som tiltagende vanskeligt med lange opkoblingstider, komplicerede arbejdsgange i forbindelse med at åbne og gemme, især for de yngste årgange, hvor f.eks. nødvendigheden af at bruge UNIC-login har været en barriere og bærbare maskiner, som ikke kunne holde strøm. Skolens ledelse, sekretær, it-vejleder og skolebibliotekar tog, med henblik på at kende den og bruge den eksemplarisk, ipad i anvendelse i november Skolens ledelse, it-vejleder og bibliotekar gennemførte de fælleskommunale kurser i foråret Alle lærere har gennemført fire kursusgange i foråret Kurserne havde fokus på at blive fortrolig med ipad og dens programmer til eget brug. Alle pædagoger fik udleveret ipad i april 2012 samtidig med lærerne fik deres. I:\Thorsager Skole\Kontor\Pædagogisk Udvalg\Skoleudvikling\ \.doc
8 Pædagogerne er blevet hjulpet i gang og instrueret i brug af ipad på personalemøder i foråret Mål ipad til alle skal understøtte udviklingen af ny didaktisk praksis, nye arbejdsmetoder og helt nye måder at anskue læring og undervisning på. Det betyder bl.a. at eleverne bliver mere aktive i undervisningen og i højere grad arbejder kreativt, selvproducerende og selvstændigt med opgaveløsning og læring. Alle elever og pædagogiske medarbejdere skal være fortrolige med og bruge ipad dagligt som et naturligt redskab. Medarbejderne anvender ipad i samarbejdet på skolen. ipad inddrages i undervisningen i alle fag på alle klassetrin, hvor det giver mening. ipad inddrages i SFO, hvor det giver mening. Tiltag Der afholdes to pædagogiske dage i starten af skoleåret med lokalt fokus på - opsætning af elevernes ipad s - fildeling - elevmail - køb og installation af App s - regler for ipad s på Thorsager Skole - planlægning af udlevering og forældremøder - planlægning af undervisning i ipad i opstarten, herunder aftaler om, hvem der sørger for hvad i forbindelse med opsætning af elevernes ipad s Lærere tilbydes to fælleskommunale pædagogiske dage med fokus på ipad s anvendelsesmuligheder i undervisningen. Der inviteres til uformel ipad-kaffeklub, hvor der er mulighed for erfaringsudveksling og kollegial sparring og hjælp hver anden mandag eftermiddag. Der afholdes internat for det samlede pædagogiske personale med fokus på udlevering, opsætning og planlægning af undervisningsforløb for årgang og erfaringsudveksling/videndeling for årgang Der afholdes to obligatoriske opfølgende kursusgange med fokus på evaluering og erfaringsudveksling i forbindelse med ipad i undervisningen i løbet af foråret 2013 for lærere og pædagoger. It-vejledere udarbejder løbende vejledninger, som er tilgængelig for alle medarbejdere i Dropbox Skolens hjemmeside er udvidet med et ipad-afsnit, hvor skolens vejleder løbende lægger relevante vejledninger m.m. ud til forældrene. Der afholdes minimum et fagteammøde i alle fag med fokus på anvendelse af ipad i undervisningen. Kurser i brug af ipad prioriteres højt. I:\Thorsager Skole\Kontor\Pædagogisk Udvalg\Skoleudvikling\ \.doc
9 Tegn Alle elever og pædagogiske medarbejdere er fortrolige med og bruger ipad dagligt som et naturligt redskab. Lærere og pædagoger lærer sammen med eleverne Eleverne er mere aktive i undervisningen og arbejder på ipad i højere grad kreativt, selvproducerende og selvstændigt med opgaveløsning og læring. Der arbejdes i højere grad med projekter i undervisningen Eleverne inddrager i højere grad alle skolens rum i undervisningen Eleverne arbejder på ipad med samme opgaver med hver deres kompetencer Evaluering It-gruppen følger løbende udviklingen tæt Der evalueres på skoleudviklings- og PR møder i foråret November 2012: Der er i november 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om ipad i undervisningen blandt alle lærere i Syddjurs Kommune. For Thorsager skoles vedkommende tegner undersøgelsen dette billede: Motivation: Lærerne oplever i meget høj grad ipad som motiverende for eleverne i undervisningen og dermed også motiverende for lærernes motivation i planlægningen af undervisningen. Lærerne glæder sig til at udforske mulighederne løbende og de synes, det er spændende at blive udfordret i deres undervisning med ipad Uddannelse: Lærerne på Thorsager Skole har alle deltaget i de planlagte uddannelsesforløb. De har i meget høj grad oplevet især de lokale kurser og den kollegiale sparring som ubytterige og oplevet, at der har været en god blanding af teknik og pædagogik. 17% føler sig helt klar til at undervise med ipads 58% føler sig klar, men kan blive mere sikre. 17% føler sig nogenlunde klar 8% føler, der er langt igen Indflydelse på undervisningen: ipad har for alle været inddraget i årsplanlægningen. Og den har for næsten alle betydet, at de har prøvet at stille opgaver på andre måder og at de kan noget med deres fag, som de ikke kunne før. Mange oplever, at de tænker mere over mulighederne i deres undervisning. Det opleves som et enormt plus at have it til rådighed uden at skulle reservere. 73% er helt enige i, at de læsesvage elever får bedre hjælp og at det er nemmere at får eleverne til at skrive. I:\Thorsager Skole\Kontor\Pædagogisk Udvalg\Skoleudvikling\ \.doc
10 Betydning for læringsmiljø og skolen som arbejdsplads: Læringsmiljøet giver flere elever bedre muligheder. Læringsmiljøet bliver bredere og alt behøver ikke foregå i klassen. Lærerne kan bedre møde leverne på deres bane. Elevernes brug af deres mediekompetencer fremmer læringen Generelt tegner undersøgelse et billede af, at Thorsager Skole et langt stykke ad vejen er lykkedes med implementeringen af ipads i undervisningen. Undersøgelsen vedhæftes i sin fulde længde. April 2013 Alle elever på klassetrin er fortrolige med og bruger ipad dagligt som et naturligt redskab. Alle pædagogiske medarbejdere bruger ipad som et naturligt dagligt redskab i deres forberedelse og gennemførelse af undervisning og i det kollegiale samarbejde. Lærere og pædagoger har taget umådelig godt imod ipad og går til opgaven med en indstilling til, at de kan lærer sammen med eleverne. Det giver mod til at kaste sig ud i projekter, selv om man ikke føler sig fuldstændig fortrolig med de redskaber og app s, man har brug for. Eleverne på klassetrin er mere aktive i undervisningen og arbejder på ipad i højere grad kreativt, selvproducerende og selvstændigt med opgaveløsning og læring. Der arbejdes i højere grad med projekter i undervisningen. På klassetrin arbejdes der stadig på at blive fortrolige med det nye undervisningsredskab og dets mange muligheder. Eleverne inddrager i højere grad alle skolens rum i undervisningen ipad har betydet bedre muligheder for undervisningsdifferentiering. Eleverne arbejder på ipad med samme opgaver med hver deres kompetencer Vores kursusgange for det pædagogiske personale har været lærerige og gode. Der er fremover behov for mere undervisningsdifferentiering og mere tid til fordybelse. Vi har brug for et skærpet fokus på at skelne mellem fokus på at blive fortrolige med redskabet og fokus på didaktikken i forhold til at bruge ipad i undervisningen. Evalueret april 2013 I:\Thorsager Skole\Kontor\Pædagogisk Udvalg\Skoleudvikling\ \.doc
11 Områdemål: Ny struktur for specialundervisningsområdet / Inklusion på matriklen : Implementering af ny struktur for kommunens specialundervisningstilbud for folkeskoleelever. Målet er afledt af de årlige Kvalitetsrapporter for folkeskolen i perioden Målet gælder for 2010 til 2013 og er således videreført fra Effekt/resultat Højere grad af Inklusion på matriklen således at størstedelen af folkeskolens elever modtager undervisning på distriktsskolen/ skole jf. frit skolevalg. Segregeringsprocenten nedbringes fra nuværende 4,6 % til 3,5 % over de næste 4 år. I 2020 skal 97 % af alle elever være integreret i folkeskolen, således at segregeringsprocenten er på 3% ( = regeringens mål). Børn og unge, der ikke kan rummes i folkeskolen, tilbydes specialundervisning i særligt tilrettelagte og stærke faglige miljøer, enten i specialklasser på distriktsskolen, på kommunens specialskoler eller på specialskoler i andre kommuner. Inklusion på matriklen på Thorsager Skole Såvel på landsplan som lokalt er der enighed om, at antallet af elever med særlige behov der segregeres til specialtilbud uden for kommunen og uden for distriktsskolen skal reduceres, og at der på alle niveauer skal arbejdes på, at så mange børn som muligt inkluderes i almenmiljøerne, eller at tilbuddene er så tæt på det almenundervisningen som muligt. I Syddjurs kommune er målet derfor, at elever med særlige behov undervises på distriktsskolen, i specialklasse på distriktsskolen/i kommunen eller på specialskole i kommunen. Der er generelt enighed om, at 2 3 % af en børneårgang har så vidtgående og vedvarende vanskeligheder, at et specialpædagogisk tilbud i specialklasse eller på specialskole vil være det rette tilbud til disse elever. På Thorsager Skole har vi gennem mange år arbejdet målrettet med inklusion, og vi har mange gode erfaringer at bygge på. Vi arbejder bl.a. med handleplaner for de enkelte elever, løbende fleksibel tilrettelæggelse af den særligt tilrettelagte undervisning og fagteamsamarbejde med f.eks. erfaringsudveksling og refleksion for lærere/pædagoger, som varetager den særligt tilrettelagte undervisning. I perioden lægges en stor del af skolens skoleudviklingsressourcer i at gøre Thorsager Skole til LP-skole, hvilket også ses som et redskab i forhold til inklusion. Thorsager Skole har i skoleåret fået en specialklasse, som rummer elever fra flere skoledistrikter. I:\Thorsager Skole\Kontor\Pædagogisk Udvalg\Skoleudvikling\ \.doc
12 Mål for inklusion på Thorsager Skole Fra skolens princip for særligt tilrettelagt undervisning: Alle børn bevarer lysten til at lære Alle børn bevarer og udvikler deres selvværd og selvtillid Alle børn udvikler deres faglige og sociale kompetencer Alle børn er en del af det faglige og sociale fællesskab i en klasse Sætte hurtigt og tidligt ind, hvis et barn viser sig at have særlige behov Børn med ganske særlige behov udskoles til det rigtige tilbud Fra drøftelse af inklusion som udviklingspunkt i forbindelse med lederevaluering: Lærere og pædagoger skal føle sig trygge og kompetente i arbejdet med inklusion. Forældre skal informeres om og involveres i arbejdet med inklusion. Tiltag Der henvises til skolens handleplan for STU, som evalueres løbende. Stu-fagteamsamarbejde Der arbejdes med LP Ledelsens involvering i inklusionsarbejdet: Leder fagteamsamarbejdet for særligt tilrettelagt undervisning Deltager i relevante netværksmøder Følger opstarten af specialklassen tæt og tilbyder sparring på teammøder Informerer løbende forældre om arbejdet med inklusion på skolen Deltager i forældremøder i klasser, hvor specialklasseleverne skal inkluderes Tager alle henvendelser fra lærere vedrørende inklusion alvorligt og følger op på dem. Prioriterer uddannelse/kurser indenfor området højt Understøtter deltagelse i fælleskommunale netværk for specialundervisning/akt I:\Thorsager Skole\Kontor\Pædagogisk Udvalg\Skoleudvikling\ \.doc
13 Fællesmål: Aktivt medborgerskab, fra strategi til handling. Formålet med civilsamfundsstrategien er at afprøve, om nye måder at dele ansvar på mellem civilsamfundet og kommunale institutioner kan sikre kvaliteten i den kommunale opgaveløsning til glæde for velfærden og væksten i Syddjurs Kommune. Effekt/resultat I det enkelte område gør man sig det klart hvilke opgaver, som det aktive medborgerskab kan spille i opgaveløsningen. Tydelige og tilgængelige rammer for medborgerskab på områder og institutionsniveau (eks. vejledning, guidning ). Radikal innovation: Det enkelte område/institution kan beskrive en kan-opgave, der i dag løses af kommunen, som fremadrettet kan løses ikke-kommunalt. Borgernes kommune styrkelse af kommunens identitet, service og kommunikation. Syddjurs Kommune ønsker at styrke borgernes oplevelse af Syddjurs Kommune som en positiv og aktiv partner i løsningen af de aktuelle opgaver. at borgere og erhverv oplever tilgængelighed og imødekommenhed ved henvendelser til Syddjurs Kommune, og oplever at blive vejledt, hvor der end sker henvendelse. Effekt/resultat at borgere og erhverv oplever indflydelse og samspil med Syddjurs Kommune og oplever, at der i alle aftaleenheder og områder arbejdes sammen med borgere og erhverv for at skabe holdbare løsninger. at borgere og erhverv oplever at Syddjurs Kommune gennem ny teknologi og let tilgængelig kommunikation giver borgere og erhverv mulighed for på en lang række områder, at betjene sig selv. I:\Thorsager Skole\Kontor\Pædagogisk Udvalg\Skoleudvikling\ \.doc
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereKommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.
Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereHvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??
læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereUdviklingsaftale 2012
Udviklingsaftale 2012 Ådalsskolen Indhold Faktaboks om aftaleenheden...1 Aftale...1 Aftalens periode:...1 Aftalens grundlag:...1 Centrale politikker, der indgår som grundlag:...1 Det økonomiske grundlag:...1
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereRejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag
Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag Rejsehold er etableret er som som led led i Silkeborg i Kommunes specialstruktur og tilknyttet specialstruktur. et
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse
Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk Hjørring kommune 26. februar 2008 Ole Hansen 1 Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-Modellen Et værktøj for den skole som gerne vil. Evidens forskningsbaseret
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereFælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereInklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune
Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereInklusionsvejleder. På Haderslev Realskole
Inklusionsvejleder På Haderslev Realskole Lars R. Hørlyk, Maria C. Enevoldsen Marts 2016 Formålet med Inklusions-vejlederen Inklusions-vejlederen vil konsultativt bistå det pædagogiske personale på skolen
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereAdfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen
HANDLEPLAN FOR Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen -En inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler
Læs mereLæring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereUddannelsesplan for praktik for 2. årsstuderende på Ådalsskolen. Ådalen 2, Skørring 8544 Mørke. Skoleåret
Uddannelsesplan for praktik for 2. årsstuderende på Ådalsskolen Ådalen 2, Skørring 8544 Mørke Skoleåret 2015-16 1 1. Grundoplysninger og beskrivelse af kultur og særkende. Ådalsskolen er en lys og venlig
Læs mereKvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereBakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.
Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Danmark har gennem tilslutningen til Salamanca Erklæringen i 1994 forpligtet sig på at sikre rettigheder og muligheder for samfundsdeltagelse
Læs mereGældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?
Antimobbestrategi for Firkløverskolen Gældende fra den 1/1-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Firkløverskolen skal
Læs mereLP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen
LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen Fra politisk vision til pædagogisk praksis Morsø kommune Kulturændring dagtilbud Mosaikken LP kommissoriet LP kick off Daginstitutionslederens rolle og ansvar
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang (2016-17) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs merePrincipper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.
Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende
Læs mereGældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Sjølund-Hejls Skole Gældende fra den Efterår 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil forebygge mobning og fremme trivslen på Sjølund-Hejls Skole for at sikre,
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereDyhrs Skole Sct. Mikkelsgade Slagelse
Uddannelsesplan for lærerpraktikanter på er en tresporet privatskole med 685 elever. Skolen ligger i Slagelse midtby, en større provinsby i Slagelse Kmune. Skolens personale består af 41 lærere, 4 sekretærer,
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereIn INKLUSIONSPOLITIK
In INKLUSIONSPOLITIK Vision I Vesthimmerlands Kommune vil vi samarbejde om, at alle børn kan inkluderes i de almindelige børnemiljøer. Nogle børn vil dog stadig have brug for et specialtilbud. Mission
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereGå i dialog med din leder om opgaveoversigten
Gå i dialog med din leder om opgaveoversigten Du skal have en opgaveoversigt, og du har ret til at drøfte den med din skoleledelse. Du kan bruge guiden her, både inden og når du snakker med din leder.
Læs mere