Resultatløn, rektor, Sct. Knuds Gymnasium

Transkript

1 Resultatløn, rektor, Sct. Knuds Gymnasium Grundlag Ministeriet for Børn og Undervisning (Lov- og Kommunikationsafdelingen): Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakter med institutionens øverste leder og øvrige ledere, samt retningslinjer herfor (27. juni 2013). Formål Resultatkontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen Den skal understøtte dialogen mellem bestyrelse og ledelse om fastsættelse og gennemførsel af væsentlige lang- og kortsigte målsætninger Den skal skabe synlighed og gennemskuelighed omkring institutionens mål og resultater. Form og indhold Kontrakten kan indeholde: En basisramme. områderne i denne skal afspejle institutionens udfordringer, kortsigtede som langsigtede. En ekstraramme. områderne skal indeholde krav om markante resultater, som fører til synlige ændringer for institutionen. Blandt indsatsområderne i ekstrarammen skal indgå målsætninger om o Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter. o En målrettet indsats mod frafald. Parter og gyldighedsperiode Kontrakten er indgået mellem bestyrelsen for Sct. Knuds Gymnasium og rektor Susan Mose. Kontrakten er gældende for perioden 1. august juli 2015.

2 områder i forlængelse af basisrammen 1. Elevinvolvering og elevdemokrati 2. Ny strategiplan 3. Skoleudvikling med fokus på undervisningens tilrettelæggelse 4. Effektiv institutionsdrift områder i forlængelse af ekstrarammen 5. Arbejde med omlagt skriftligt arbejde, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter. 6. mod frafald. 1: Elevinvolvering og elevdemokrati Eleverne på Sct. Knuds Gymnasium kunne med fordel være mere involveret i skolens udvikling og indsatsområder. De seneste skoleår har været præget af et dårligt fungerende elevråd. Elevrådet er krumtappen i et velfungerende elevdemokrati, hvilket er forudsætning for, at eleverne involveres og får indflydelse på beslutningsprocesser på skolen. Der blev kort før sommerferien 2014 valgt ny formand og næstformand til elevåret, og den samlede bestyrelse konstitueres ved begyndelsen af skoleåret Der vil blive arbejdet på at understøtte elevrådsarbejdet, så et nyt elevråd bliver en vigtig dialogpartner både med skolens ansatte og ledelsen. Indikatorer - Der har i skoleåret været afholdt et passende antal elevrådsmøder, ligesom elevrådet og repræsentanter fra ledelsen har mødtes omtrent hver måned - Der er elevrepræsentanter i de udvalg, som formelt har elevrepræsentation - Eleverne har indgået og er blevet hørt i drøftelserne om, hvordan Sct. Knuds Gymnasium får mest muligt ud af at medvirke i Globale Gymnasier en sammenslutning af gymnasier, som arbejder målrettet med globalisering og med fokus på inddragelse af eleverne. 2: Ny strategiplan Bestyrelsen for Sct. Knuds Gymnasium skal i skoleåret have udarbejdet en ny strategiplan. Det er ønskeligt, at en ny strategi udformes som en samlet beskrivelse af gymnasiets værdier, indsatsområder og fremtidige mål. Disse mål skal basere sig på grundige analyser af fremtidsscenarier, hvor søgemønster og uddannelsespolitiske signaler bør medtænkes. Bestyrelsen har ansvaret for skolens strategi, men det er vigtigt, at personalet involveres i arbejdet. Dette kan ske i en kombination af personalemøder/pædagogiske dage og inddragelse af relevante udvalg i skolens organisationsstruktur. Indikatorer - Der har været afholdt et strategiseminar eller et antal bestyrelsesmøder, hvor krav og forventninger til en fremtidig strategi er blevet drøftet og besluttet - Alle personalegrupper har haft mulighed for at respondere på de overordnede linjer i strategien - Der foreligger i foråret 2015 en færdig strategiplan for Sct. Knuds Gymnasium

3 til godkendelse i bestyrelsen - med rektor som pennefører. 3: Skoleudvikling med fokus på undervisningens tilrettelæggelse Diverse udviklings- og forskningsprojekter lokalt og globalt peger på, at nye elevtyper udfordrer de gængse undervisningsformer. Særligt er der fokus på vejledning som værende centralt for læring både i forbindelse med lektielæsning derhjemme og i forbindelse med skrivning af små og store opgaver. Der er desuden fokus på at udvikle alternative arbejdsformer, der sikrer afveksling i undervisningen og giver øget mulighed for at differentiere undervisningen, så flest muligt lærer noget. Der er mange små og store indsatsområder i skoleåret med fokus på ovenstående. To områder har særlig bevågenhed: - Sct. Knuds Gymnasium afprøver i skoleårene i et samarbejde med andre skoler (og med It-Center Fyn som udgangspunkt) flipped learning, der går ud på, at hjemmearbejdet tilrettelægges på en måde, der i højere grad lægger op til, at eleverne i deres eget tempo kan tilegne sig stoffet, fordi en lektie fx suppleres med små videosekvenser, spørgeskemaer eller lignende, der sikrer at eleverne løbende kan få afklaret, om de har forstået det, der arbejdes med. Skolen deltager med fem lærere forankret i en 1.g-klasse og med en uddannelsesleder som tovholder. - Der arbejdes i skoleåret målrettet med at få udviklet en undervisnings- og opsamlingspraksis, som øger udbyttet af matematikundervisningen for de svageste elever. Der er på landsplan en stor udfordring med en større gruppe elevers udbytte i matematik på b-niveau et fag, som er obligatorisk på en lang række videregående studier. I den forbindelse har et antal matematikkolleger særligt fokus på dette problemfelt i det kommende skoleår. Indikatorer - Der er i skoleåret afholdt et inspirationsoplæg for undervisere, som ikke deltager i forsøget, om muligheder og perspektiver i flipped learning - Der er ved skoleårets afslutning en samlet konceptbeskrivelse af, hvordan vi på Sct. Knuds Gymnasium øger elevernes udbytte af matematikundervisningen, så de klarer sig bedre ved de afsluttende prøver. 4: Effektiv institutionsdrift Problemfelt De kommende års reduktion i taxametertilskud kombineret med et fald i antallet af klasser, gør det særligt vigtigt, at institutionsdriften er effektiv. Indikatorer Årsregnskabet for Årets resultat inkl. investeringer må ikke realiseres under budget godkendt på bestyrelsesmødet d. 19/ Rektor udarbejder budget for 2015 der som minimum udviser et likviditetsresultat på mindst 0.00 og forklarer, hvordan målet vil blive nået.

4 5: Omlagt skriftligt arbejde De seneste års markante fokus på skriftlighed i gymnasiet har kastet lys på diverse undersøgelser, som bekræfter, at elevernes udbytte af traditionel opgaveretning er beskedent. De lærer mere, hvis de vejledes undervejs i skriveprocessen. Af samme grund bevæger bekendtgørelser og vejledninger sig væk fra en rigid skelnen mellem uddannelsestid (undervisning) og elevtid (tid til skriftligt arbejde uden for undervisningen) og lægger i stedet op til, at der tænkes i studietid som en samlet pulje af tid. Det betyder, at skriftligt arbejde kan afvikles på skolen, så hele eller dele af elevtiden og rettearbejdet konverteres til skrivning under vejledning på skolen. Det er målet, at alle fag med skriftlig dimension fra og med skoleåret omlægger en fast procentdel af det skriftlige arbejde på Sct. Knuds Gymnasium. Skoleåret skal bruges til at sikre, at dette er muligt organisatorisk, og at underviserne føler sig klædt på til opgaven. I den forbindelse har et antal undervisere særligt fokus på dette problemfelt i det kommende skoleår. Indikatorer - Omlagt skriftligt arbejde har været praktiseret målrettet på udvalgte hold i skoleårets løb - Der er etableret erfaringer med en bedre udnyttelse af eksamensperioden, hvor 1g- og 2g-klasser har fået placeret hele dage med omlagt skriftligt arbejde i eksamensperioden - Der er ved skoleårets afslutning udarbejdet en samlet beskrivelse af formålet, mulighederne og rammerne for omlangt skriftligt arbejde fra og med skoleåret Dele af en pædagogisk dag har adresseret indsatsområdet. 60% af ekstrarammen 6: Fastholdelse (fokus på reduktion i frafald) Dette indsatsområde er en fortsættelse af et tilsvarende indsatsområde sidste år. Et antal elever forlader hvert år skolen i utide. Det er skolens mål at fastholde elever, hvis de ønsker det, og hvis det skønnes fagligt realistisk. Der er i skoleåret fokus på, at et nyt registreringssystem skal sikre et systematisk overblik over årsager til frafald. Dette overblik vil kunne medvirke til, at skolen kan være særligt opmærksom på, hvilke elevtyper, der har behov for diverse former for støtte. I bakspejlet kan frafald i reglen spores tilbage til fravær. Der fokuseres blandt andet derfor på bedre procedurer og en mere målrettet indsats for at få fraværs- og forsømmelsesomfanget reduceret. Indikatorer Der er foretaget analyser af frafaldsmønsteret med henblik på at optimere indsatsen i relation til frafaldstruede elever. Fastholdelses- og gennemførelsesprocenter i 1.g 1 sammenholdes med tidligere skoleår. Der skal kunne aflæses en positiv bevægelse. 40% af ekstrarammen 1 Målt fra og til første tælledag i efteråret 2014

5 Resultatløn Det maksimale beløb der kan udbetales for perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015 er: Basisramme: kr Ekstraramme: kr Målopfyldelsen evalueres efter endt skoleår, og en eventuel resultatløn udbetales i umiddelbar forlængelse. Resultatvurdering og evaluering Der vil i kontraktperioden være løbende dialog imellem rektor og bestyrelsesformand om status for målopfyldelsen. Ved kontraktens udløb udarbejder rektor en rapport, der beskriver realiseringen af de angivne mål i kontrakten. På baggrund af rapporten og efter bestyrelsesformandens dialog med rektor og bestyrelsen beslutter bestyrelsesformanden, i hvilken grad der er sket målopfyldelse af kontrakten. Graden af målopfyldelse svarer til udbetalingsprocenten. Dato: Dato: Dato: Henrik Pedersen Susan Mose Vibeke Normann Andersen Bestyrelsesformand Rektor Næstformand