Forslag til ændring af skoledistrikter for overbygningseleverne fra Billum og Horne Skoler

Transkript

1

2

3

4 Dato 12. januar 2009 Dok.nr Sagsnr. Ref. BEOG Ændring af skoledistrikter Forslag til ændring af skoledistrikter for overbygningseleverne fra Billum og Horne Skoler Eleverne fra Billum Skole og Horne Skole hører til Sct. Jacobi Skoles distrikt vedr. overbygningen. Billum: Det vil være hensigtsmæssigt at flytte skoledistriktet for overbygningseleverne fra Billum til Blåvandshuk Skole. I dag (skoleåret 07/08 og 08/09) har alle elever fra Billum valgt at fortsætte deres skolegang på Blåvandshuk Skole i henhold til lov om frit skolevalg. Hvis skoledistriktet ændres fra Sct. Jacobi Skoledistrikt til Blåvandshuk Skoledistrikt er der ingen elever, der er berettiget til kørsel i henhold til befordringscirkulæret. Hvis eleverne går på Sct. Jacobi Skole er alle elever fra Billum berettiget til at få befordring. Horne: Horne Skoles elever gik på Tistrup Skole før forrige kommunesammenlægning. Afstanden fra Horne by og øst for Horne by til Tistrup skole er så kort, at eleverne ikke kan få kørsels efter befordringscirkulæret. Elever fra den vestlige del af Horne skole distrikt vil fortsat være berettiget til kørsel. I dag køres elever fra Horne gennem Brorsonskolens distrikt for at komme til Sct. Jacobi Skoles distrikt. Den nye Sct. Jacobi Skole er kun dimensioneret til at rumme eleverne fra egen skole og Janderup Skole. Ændring: Det vil derfor være geografisk hensigtsmæssigt at ændre skoledistriktet for overbygningseleverne i Horne til Tistrup Skole. Anbefaling Det anbefales - at eleverne fra Billum Skole fortsætter skolegangen på Blåvandshuk Skole - at eleverne fra Horne Skole fortsætter skolegangen på Tistrup Skole, når der er etableret busrute mellem Horne og Tistrup. Bilag kort over ændrede distrikter (dok ) 1/1

5 Skoletype m. overbygning u. overbygning friskole skoledistrikt Holmsland Klit Lønne Nørre Bork Sønder Bork Hemmet Lydum Lønborg Sønder Vium Lyne Egvad Ådum Skolen ved Skoven Ølgod Byskole Ølgod Strellev Strellev Friskole Lindbjerg Skole Hoven Tilhørsforhold Skoledistrikter Sønder Omme m. overbygning Agerbæk Ansager Blåvandshuk sko Blåhøj Filskov Filskov byflade Nørre Nebel Nørre Nebel Skole Kvong Kvong Friskole Gårde Skole Grindsted Brorsonskole Lykkesgårdskole Henne Blåbjerg Friskole Skolen ved Engen (damp) Lunde - Kvong Skole Lunde Outrup Skole Horne Horne Skole Tistrup Tistrup Skole Skovlund Skole Skovlund Næsbjerg Nørre Nebel Sct. Jacobi sko Outrup Hodde Ansager Skole Ansager Stenderup Tistrup Ølgod Byskole Mejls Friskole Thorstrup Thorstrup Skole Hejnsvig Ål Varde Øse Nordenskov Skole Starup Skole Vester Starup Vorbasse Blåvandshuk Skole Janderup Janderup Skole Brorsonskolen Sct. Jacobi Skole Næsbjerg Billum Billum Skole Varde Varde Lykkesgårdskolen Næsbjerg Skole Agerbæk Oksby Alslev Skole Alslev Årre Årre Skole Fåborg Agerbæk Skole Lindknud Hostrup Vester Nebel Grimstrup Åstrup Lindknud Ho Ho Hjerting Guldager Bryndum Grimstrup Vejrup Ho Ho Ho Gjesing Sædding Kvaglund Treenigheds Jerne Zions Vor Frelsers Skads Tjæreborg Sneum Vester Nykirke Bramming Gørding Gørding Holsted Varde Kommune Skoler / Skoledistrikter Brørup maj 2008 / KIFA Folding

6 Dato Dok.nr Sagsnr Ref. Pædagogiske argumenter for 7.klasses placering på overbygningsskolen 7.klasses placering på overbygningsskolen Elevens mulighed for udvikling og trivsel En større årgangsstørrelse byder på mange forskellige faglige og sociale relationer for den enkelte elev. En større årgangsstørrelse gør det nemmere for den enkelte elev at finde venner fx af sit eget køn. Mulighederne for varieret holddannelse, så den enkelte elevs behov for udfordringer imødekommes, er større med en større årgangsstørrelse. Faglig sammenhæng klasse er i lovens tekst et sammenhængende forløb med stort set ens fagrække, der for næsten alle fag afsluttes med afgangsprøve efter 9. skoleår. I 7. klasse påbegynder eleverne en række fag, som fortsætter i 8-9. klasse. Det gælder biologi, geografi, fysik/kemi og tysk. På den måde hører 7. klasse fagmæssigt naturligt til overbygningen. Trinmålene for de fleste øvrige fag har en faseopdeling der skiller efter 6. klasse fx dansk, kristendom, historie og matematik. Dette gælder dog ikke engelsk og idræt. Stærkt fagligt miljø hos lærerne En lærerstab, der arbejder i større faglige teams giver gode muligheder for faglig sparring. Skoler må have lærere med specialkompetencer for at den enkelte elev kan blive rustet til fremtidens samfund. Vidensdeling og et stærkt fagligt miljø for lærerne er en afgørende faktor for kvaliteten i undervisningstilbud. Overbygningsskolen er tiltrækkende for linjefagsuddannede lærere, da de her får mulighed for at undervise sammenhængende 7-9. klasse og indgå i faglige netværk og sparring med kolleger. Mulighed for bredt socialt fællesskab for eleven Årgange med flere elever giver større mulighed for den enkelte for at danne relationer med andre med samme interesser og knytte venskaber med ligesindede. At møde en mangfoldighed af andre unge giver mulighed for at udvikle nye aspekter af tolerance og rummelighed. Elevens mulighed for at spejle sig i ældre elever Elever nu om dage er tidligere modne og klar til et skift efter 6.klasse. Eleven får mulighed for at have ældre elever at se op til og modnes af at omgås. Sammenhængende undervisningsforløb i overbygningen Fagligt og pædagogisk er det optimalt for eleverne at gennemføre hele overbygningsforløbet i samme klasse og med samme faglærer, der varetager det 3-årige forløb og fører eleven op til prøven. Faglærere ønsker - med henblik på den faglige progression - et samlet forløb 7-9 klasse, hvor de har ansvaret fra 7.klasse i fag med afgangsprøve. Når et nyt fag startes fx tysk eller fysik går der erfaringsmæssigt op til et halvt år før eleverne har lært fagets metoder og faglokalet at kende. Indføringsperioden skal kun ske én gang og med samme lærer som fører eleven op til prøven.

7 Dato Dok.nr Sagsnr Ref. Pædagogiske argumenter for 7. klasses placering på fødeskolen 7.klasses placering på fødeskolen Elevens mulighed for udvikling og trivsel Nogle elever trives bedst i det nære og tætte miljø i klasser med færre elever end de oftest møder på overbygningsskolen. Få elever i en klasse giver alt andet lige mere lærertid/opmærksomhed for den enkelte elev. Faglig sammenhæng For den fagligt svage elev vil det være en fordel med samlæsning med yngre klassetrin, som mange fødeskoler praktiserer. Stærkt fagligt miljø hos lærerne Det nødvendige samarbejde mellem fødeskolens lærere og overbygningsskolens lærere er godt for både elever og lærere. Lærere får faglig sparring fra andre med samme linjefag bl.a. på nettet og på konferencer. Mulighed for at udvikle sociale kompetencer Klasser med få elever giver mulighed for større tryghed for den enkelte elev. At skulle begå sig tæt og forpligtende i en mindre gruppe giver mulighed for at udvikle tolerance og rummelighed Elevens mulighed for at være barn i længere tid og ikke skulle modnes hurtigt. Eleverne har godt af at være et år ældre inden de skifter skole så er de mere modne og parate til at håndtere et skoleskift Muligheden for at være de store i længere tid med den erfaring og modenhed det kan give. 7.klasse inspirerer og har en vigtig funktion i afviklingen af emneuger og alternative dage. Sammenhængende undervisningsforløb i overbygningen Fagligt samarbejdes der meget mellem fødeskolens og overbygningensskolens faglærere for at få sammenhæng i fagene, der starter i 7. klasse og fortsætter i overbygningen. 1/1

8 Januar 2009 Dok nr.: Høringsmateriale Varde Kommune Skoleudviklingsplan En skole der passer til fremtiden Helhedsskolen Baggrundsmateriale Et stort udviklingsarbejde iværksat af Folkeskolens Udviklingsråd i 1989 indeholdt temaet Projekt Helhedskole. Her arbejdede forskerne med en bred definition indeholdende følgende temaer: Mere helhed i det fysiske miljø; mere helhed i tid; mere helhed i menneskelige relationer; mere helhed i indholdet; mere helhed i undervisning. Begrebet helhedsskole indeholder flere dimensioner. Positivt er det, at skolen bestræber sig på at skabe rammer og indhold der så at siger samler børnenes opsplittede liv, herunder ikke mindst søger at skabe sammenhæng mellem børnenes fritid og undervisningen i skolen. Børnenes såkaldte opsplittede liv er kendetegnet ved en daglig pendling mellem forskellige arenaer, hvis samværslogik kan være præget af store forskelle. Den daglige overgang mellem hjem, fritidshjem/sfo og skole stiller store krav til børnene. De skal lære at begå sig i to/tre forskellige systemer. 1

9 Selv om mange børn magter at navigere mellem disse arenaer, er det dog vanskeligt for en del børn. I forbindelse med disse skift oplever børnene dagligt et lille kulturchok, hvilket så at sige lå til grund for, at skole og fritidshjem/sfo gennem 1980'erne og 90'erne arbejdede målrettet for at udvikle et tættere samarbejde. Målet var, at nyttiggøre pædagogers og læreres forskellige kompetencer. På grund af forskellige uddannelser og pædagogiske traditioner synes pædagoger især at lægge vægt på leg, samvær, kammeratskab og børns generelle udvikling, hvorimod lærerne i højere grad har udviklet undervisningsmetoder der gør det muligt for børnene aktivt at tilegne sig (lære) nogle af de grundlæggende kundskaber og færdigheder, der er beskrevet i skolens fagkreds. Helhedsskolen har til mål at blive i stand til at sammentænke disse dimensioner. Udtrykket helhedsskole dækker de fleste steder over en struktur, hvor fritidsordningens eller fritidshjemmets pædagoger arbejder sammen med børnehaveklasseledere og/eller lærerne fra 1. og 2. klasse. Nogle steder har man udviklet et lokalefællesskab og andre steder har fritidspædagogerne et antal timer i indskolingen, både i fag-faglige timer og i emner og projektforløb. Det er også ved at blive almindeligt at holde fælles forældremøder og skole-hjem-samtaler. Men helhedsskoletanken indeholder også andre sider. Selv om det er nærliggende at skabe sammenhæng i det kl tilbud som størstedelen af de 6-9 årige indgår i, så har nogen frygtet, at denne «institutionalisering af børnenes liv og dagligdag» fører til, at den lange dag, af børnene opleves som «verdens længste eftersidning». Man har peget på, at børnene kan opleve at de mister deres frihed og selvbestemmelse, og undersøgelser synes også at pege på, at «skolekoden» let kommer til at dominere. Der er endvidere en vis tendens til at fritidshjemmet/sfo en i samarbejde med skolen bliver «lillebror», da lærerne tilskyndet af didaktisk kompetence har lettere ved at udtrykke deres professionalitet end pædagogerne der i større omfang er domineret af tavs viden. Men meget ser ud til, at den tid hvor skole og fritidshjem/sfo var adskilte størrelser, der levede hver sit liv, hører fortiden til. Vel er der mange politiske, økonomiske, fagpolitiske, praktiske og pædagogiske forhindringer og barrierer, men undersøgelser viser, at lærere og pædagoger vil og kan - et udvidet samarbejde. Praktikerne på gulvet synes at have mærket at børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse får bedre muligheder når institutionspædagogikken og skolepædagogikken kommer til at gå op i en højere enhed. 2

10 Helhedsskole i Varde Kommune Sammenhæng med Varde Kommunes Skolepolitik: Helhedsskoletanken underbygger en række af målene i Varde Kommunes Skolepolitik. Bl.a. følgende: Det er værdifuldt, at ethvert barn får en god start, en god skolegang og en god afslutning på skoletiden Det er et mål, at pædagoger/pædagogmedarbejdere og lærere i hverdagen samarbejder om alle relevante forhold vedrørende børnene. Det er et mål, at rummelighedsbegrebet er drøftet og implementeret på alle skoler. Det er et mål, at der ved risikosignaler tænkes i foregribende ændringer og efterfølgende handles rettidigt. Det er et mål, at eleven oplever udfordringer og forpligtende fællesskaber, så han/hun trives og fortsat kan udvikle sig. Det er et mål, at skolen udvikler et udfordrende læringsmiljø. 3

11 Det følgende er de argumenter omkring Helhedsskole som en arbejdsgruppe nedsat af Varde Kommune udarbejdede i maj 2007 som et element i oplægget om skoleudvikling frem mod HELHEDSSKOLE KORT DEFINITION: et tæt, integreret og ligeværdigt lærer-/pædagogsamarbejde et udvidet ugentligt timetal/lektionstal i skolen med tid og plads til fordybelse vekselvirkning imellem lærende og legende aktiviteter ledelsesmæssigt samarbejde skole/sfo sammenhæng i børnenes hverdag. Pædagogiske begrundelser for indførelsen af helhedsskole i Varde kommune Nedenstående beskrivelse oplister nogle af de fordele og ulemper, der kan være med indførelsen af en helhedsskole. Elevernes udbytte Elevernes innovative og kreativ tænkning bliver fordret. Det fælles læringssyn opstår ved konkret samarbejde. Udvikling, omsorg og læring bliver integrerede elementer i skolen. Eleverne får mulighed for at arbejde med og udvikle deres forskellige kompetencer. Alle børn får mulighed for opbyggelse af venskaber og social læring gennem den længere dag og det større spillerum. Styrker børnenes fællesskab fordi de er sammen på en varieret måde. Tid til fysiske udfoldelser og leg giver energi til at fordybe sig og fremmer sundheden Forældres udbytte Sammenhæng mellem skole/hjem mere nuanceret syn på barnets færdigheder og kompetencer. Pga. pædagogens daglige kontakt med forældrene styrkes samarbejdet med skolen. Dette fordi pædagogen har kendskab til elevens hele skoledag. Forældrene kan opleve skolen som mere rummelig pga. de forskellige faggruppers samarbejde. Elevplanerne bliver mere nuanceret i forhold til elevernes kompetencer. Den tidlige indsats bliver styrket ved at opmærksomhed, bekymring og behov overfor eleverne bliver mere kvalificeret af personalets forskellige kompetencer. 4

12 Pædagoger/lærernes udbytte Skolen bliver hele personalets én virksomhed De eksisterende pædagogiske kompetencer bliver uden tvivl videreudviklet. Der bliver mulighed for faglig og pædagogisk sparring mellem faggrupperne. De øgede faglige udfordringer giver mulighed for at fastholde pædagoger i bedre normerede stillinger. Bekymringer i forhold til en helhedsskole Børnene skal have medbestemmelse og medindflydelse på deres hverdag, det er nemmere i SFO, fordi rammerne er bredere. SFOs muligheder for at lære børnene at mestre fri tid forringes. Det kan være svært at bibeholde den gængse fritidspædagogik i SFO, og længere pædagogiske forløb i SFO forsvinder. Hvis pædagognormeringen bliver for dårlig, bliver det vanskeligt at fastholde de dygtige pædagoger pga. manglende faglige udfordringer Vi tager af familie tiden ved at lave mange lange dage. Både pga. af tid og børnene bliver trætte. Nogle børn kan have svært ved at udfylde meget pausetid uden konflikter og hjælp fra voksne 5

13 Januar 2009 Dok nr: Høringsmateriale Varde Kommune Skoleudviklingsplan 2020 En skole der passer til fremtiden Model A HELHEDSSKOLE På alle skoler i Varde Kommune Fra skoleåret 2010/2011 For at sikre større ensartethed i vilkårene for indskolingsbørn (børnehaveklasse, 1. klasse og 2. klasse) i Varde Kommune afskaffes de nuværende forskellige indskolingsmodeller i kommunen, og erstattes af en fælles model. I forbindelse med udarbejdelse af modellen, har det været magtpåliggende for udvalget for Børn og Undervisning, i størst muligt omfang, at tage hensyn til de debatindlæg der er indkommet. Derudover ønsker udvalget fortsat at fastholde, at indskolingen er et højt prioriteret område, både på den enkelte skole og i Varde Kommune som helhed. Kort opstillet i punktform er målsætningen for børns skolestart i Varde Kommune ved indførelse af helhedsskole: At alle indskolingselever i Varde Kommune får en optimal skolestart. At samarbejdet mellem lærere og pædagoger videreudvikles med henblik på fortsat at understøtte elevernes faglige og sociale udvikling i indskolingsårene. At ønsket om fleksibilitet ved tilrettelæggelse af indskolingen i forhold til kultur, traditioner og erfaringer på den enkelt skole og i de enkelte områder tilgodeses. Alle At indskolingselever de gode erfaringer i Varde og udviklingspotentialet kommune har 26 lek./uge i de allerede i skolen. eksisterende modeller udvikles og videreføres. SFO åbningstid harmoniseres i kommunen.. Forældrebetalingen i SFO harmoniseres i kommunen. 1

14 For at fremme ensartetheden i det tilbud der gives til børn i indskolingen i Varde kommune etableres en ensartet model, der fra skoleåret 2010/2011 praktiseres på alle skoler i kommunen. Kort beskrivelse af indhold og vilkår i skolestartsmodellen: Alle indskolingselever (børnehaveklasse, 1. klasse og 2. klasse) i Varde Kommune har 26 lektioner pr. uge i skolen. Der anvendes en elevtalsafhængig ressourcemodel, hvor skolen tildeles en pædagognormering svarende til 26 timer pr. elev i børnehaveklasse, 1.klasse og 2. klasse SFO åbningstid harmoniseres i Varde Kommune Forældrebetalingen i SFO harmoniseres i kommunen Som tidligere nævnt er det hensigten, fortsat at sikre størst mulig fleksibilitet i forhold til, hvorledes den enkelte skole beslutter at anvende den tildelte pædagogressource. Den enkelte skole skal overholde kravet til det fastsatte kommunale timetal i indskolingen (26 lek./uge), men herudover er det et ønske, at skabe rum og mulighed for, at den enkelte skoles nuværende kultur og tradition omkring indskolingen ikke alene kan fastholdes, men fortsat kan udvikles. Herunder er oplistet nogle eksempler på eksisterende måder at prioritere indskolingen på. Fleksibiliteten At pædagogen deltager i et fra skoleårets start fastlagt dagligt timetal i indskolingen. At pædagogen indgår fleksibelt i f.eks. tema- projekt- eller featurearrangementer. At lærer/pædagog samarbejdet udbygges og intensiveres generelt f.eks. i forhold til mødevirksomhed lærere/pædagoger, forældresamarbejde (forældremøder, samtaler) sociale arrangementer, lejrskoler, osv. At arbejdet med forebyggende specialundervisning intensiveres. F.eks. støtte til en eller flere elevers faglige- og sociale udvikling i kortere eller længere perioder. 2

15 Overgang til en fælles model medfører nogle konsekvenser, både i forhold til elever, forældre, skoler og SFO. Disse konsekvenser har naturligvis også været inddraget i drøftelserne, som et naturligt element i målsætningen om mere ens vilkår for indskolingselever på kommunens skoler. Det er således opfattelsen, at indførelsen af den beskrevne model vil være til fordel for udviklingen af indskolingsområdet i hele Varde Kommune. Konsekvenser for skole/sfo På skolerne i Gl. Helle Kommune vil indskolingselever få 2 ugentlige lektioner mindre end nu. Resten af kommunens skoler vil skulle forøge timetallet i indskolingen til det kommunale niveau (26 lek./uge). I forhold til elever der har behov for transport vil der være behov for en vis lokal koordinering af daglige start- og sluttidspunkter. Skoler med lave klassekvotienter vil få færre ressourcer end ved en klassetildelingsmodel. I Gl. Helle kommune vil indskolingsbørn skulle være flere timer i SFO. I resten af kommunen vil indskolingsbørn skulle være færre timer i SFO. Konsekvenser for eleverne En indskolingselev i Gl. Helle kommune vil få 2 ugentlige lektioner mindre i skolen end nu. En indskolingselev i Gl. Helle kommune som er tilmeldt SFO (eftermiddag) vil som en konsekvens heraf skulle være 2 timer mere i SFO. En indskolingselev i resten af kommunen vil få 26 lektioner pr. uge i skolen. En indskolingselev i resten af kommunen, som er tilmeldt SFO (eftermiddag) vil som en konsekvens heraf skulle være færre timer i SFO Alle indskolingselever i Varde Kommune vil opleve mulighed for tid til fordybelse, vekselvirkning mellem lærende og legende aktiviteter samt større helhed og sammenhæng i hverdagen. 3

16 4