Miljøgodkendelse af husdyrbrug. Troelsbækvej Farsø v. Arne Puggaard

Transkript

1 Miljøgodkendelse af husdyrbrug Troelsbækvej Farsø v. Arne Puggaard Godkendelsesdato:

2 Miljøgodkendelse af Troelsbækvej 20, 9640 Farsø Indholdsfortegnelse Afgørelse... 3 Vilkår... 4 Generelle forhold... 4 Husdyrproduktion... 4 Anlæg... 4 Gener fra husdyrbruget... 5 Forurening fra husdyrbruget... 5 Bedst anvendelige teknologi... 6 Tilsyn, kontrol og egenkontrol... 7 Ophør... 8 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering... 9 Generelle forhold... 9 Husdyrproduktion Anlæg Gener fra husdyrbruget Forurening fra husdyrbruget Bedst anvendelige teknologi Bortskaffelse af husdyrgødning Tilsyn, kontrol og egenkontrol Ophør Alternativer Øvrige oplysninger Andre tilladelser Retsbeskyttelse og revurdering Høring og offentlighed Tilsynsmyndighed Klage og søgsmål Stamoplysninger Underretning Bilag 1 Situationsplaner (1a: 2-rk haller og 1b: 16-rk hal og 2-rk haller) Bilag 2 Kort over anlæg og natur Bilag 3 Projektbeskrivelse (ikke vedlagt - kan rekvireres) Bilag 4 IT ansøgning nr , vers. 1 (ikke vedlagt - kan rekvireres) Bilag 5 Beredskabsplan (ikke vedlagt kan rekvireres) 2

3 Miljøgodkendelse af Troelsbækvej 20, 9640 Farsø Afgørelse Vesthimmerlands Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse efter 12 i husdyrbrugloven 1 til at udvide minkholdet til årstæver samt opføre nye minkhaller og udvide gødningslagrene samt bibeholde produktionen af 4000 slagtesvin på husdyrbruget på Troelsbækvej 20, 9640 Farsø.. Husdyrbruget er knyttet til CVR-nr og CHR-nr Godkendelsen omfatter Godkendelsen omfatter en udvidelse af dyreholdet fra mink årstæver og slagtesvin (30-107,8 kg) til mink årstæver og slagtesvin (30-107,8 kg) samt opførsel af 24 nye 2-rækkede haller (ca. 2,7*145*4,5 m) eller 16 nye 2-rækkede minkhaller og 1 16-rækket minkhal (8,0*145*36,5), en overdækket gyllebeholder (ca m 3 ), en plads til oplag af redehalm (ca. 200 m 2 ) samt en ny fodersilo med vaskeplads på matr. 13e Ullits By, Ullits. Godkendelsen omfatter ikke udbringningsarealer eller ændringer i slagtesvineproduktionen. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser - også selv om disse regler måtte være skærpende i forhold til denne godkendelse. Vurdering Ansøgningsmaterialet er gennemgået, vurderet og fundet tilfredsstillende i forhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 2 bilag 3. Kommunen vurderer, at udvidelsen af husdyrbruget fra 148 til 281 dyreenheder (DE), ikke vil medføre væsentlige miljømæssige påvirkninger, når de anførte vilkår overholdes. Vi vurderer i øvrigt, at husdyrbruget kan drives på en måde, som er forenelig med hensynet til omgivelserne. Vi vurderer endvidere, at projektet ikke vil forringe tilstanden af beskyttede naturtyper såvel i som uden for Natura 2000 områder. På baggrund af den eksisterende viden om arternes udbredelse vurderes det derfor, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for plante- og dyrearter. Endeligt vurderer vi, at projektet lever op til bedste tilgængelige teknologi vedr. områderne driftsledelse, fodring, staldindretning, forbrug af vand og energi samt opbevaring og håndtering af husdyrgødning. Vesthimmerlands Kommune D Godkendelsen er gældende fra: Klagefristen udløber: kl Lene Louise Buur Biolog 1 Lov nr af om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrbrugloven) 2 Bekendtgørelse nr af om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) 3

4 Miljøgodkendelse af Troelsbækvej 20, 9640 Farsø Vilkår Generelle forhold 1. Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af det vedlagte it-ansøgningsskema (52.202, vers. 1) med bilag, og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 2. Arne Puggaard er ejer og ansvarlig driftsleder for husdyrbruget (både mink- og svineproduktionen). Ændringer i ejerforhold og den ansvarlige for driften skal straks meddeles til kommunen. 3. Miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering 3. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages efter 8 år - dvs. d Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i husdyrbruglovens 40, stk Det tillades, at udvidelsen gennemføres fuldt indenfor en 5-årig periode fra miljøgodkendelsen er meddelt. Udvidelsen skal følge den indsendte tidsplan: År Udvidelse 1 Byggeriet af minkhallerne påbegyndes. 2 3 Byggeriet af gyllebeholderen og betonplads til redehalm påbegyndes og de første 6 minkhaller færdiggøres. Dyreholdet udvides til ca tæver. De eksisterende minkhaller nedrives. Gyllebeholderen færdiggøres og de næste 12 minkhaller færdiggøres. Dyreholdet udvides til ca tæver. 4 De sidste 6 minkhaller/den 16-rk minkhal færdiggøres. Dyreholdet udvides til ca tæver. 5 Dyreholdet udvides til tæver. Husdyrproduktion 5. Husdyrholdet må maksimalt være på mink årstæver (166,7 DE) og slagtesvin (30-107,8 kg, 114,3 DE) i alt 281 DE. Anlæg 6. Det nye byggeri skal opføres i ikke-reflekterende materialer og i afdæmpede farver indenfor jordfarveskalaen. 7. Den nye gyllebeholder skal etableres med fast overdækning i form af teltoverdækning eller lignende. 8. Der skal etableres en 3-rækket afskærmende beplantning nord for de nye haller senest 1 år efter udvidelsen af farmen i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 4

5 Miljøgodkendelse af Troelsbækvej 20, 9640 Farsø 9. Både den eksisterende og den nye læ-beplantning skal vedligeholdes med udskiftning af udgåede planter. Gener fra husdyrbruget 10. Tømning af farmens gødningsrender skal ske i tidsrummet kl på hverdage. På lørdage, søn- og helligdage skal tømningen ske i tidsrummer kl Hvis der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes til at være væsentligt større, end det der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. 12. Der må ikke foretages omrøring eller pumpning i gyllebeholderen i forbindelse med udbringning/transport af gylle på lørdage, søn- eller helligdage. 13. Hvis der efter kommunens vurdering opstår væsentlige fluegener, der vurderes til at være væsentligt større, end det der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. 14. Der skal til enhver tid være opsat bekæmpelsesstationer for rotter eller lignende på husdyrbruget. Stationerne skal opsættes efter aftale med autoriseret bekæmpelsesfirma. 15. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier: Mandag fredag Lørdag Mandag fredag Lørdag Søn- og helligdage Alle dage Støjgrænse (db(a)) Referencetidsrum (det mest støjbelastede tidsrum på X timer) 8 timer 1 time ½ time Maksimal værdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 db(a). 16. Virksomheden skal for egen regning dokumentere, at støjvilkårene overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i anlæggets omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. Forurening fra husdyrbruget 17. Der skal altid være en opbevaringskapacitet for fast og flydende husdyrgødning på mindst 9 måneder på husdyrbruget. 5

6 Miljøgodkendelse af Troelsbækvej 20, 9640 Farsø 18. Halmaffald fra burene skal opbevares på møddingpladsen eller i en lukket container på en fast, tæt plads med afløb til møddingsaftbeholder eller lignende. 19. Dyreholdet må ikke udvides, før det er muligt at afsætte husdyrgødningen til en godkendt modtager. Dette kan være til en/flere gylleaftalearealer, som er godkendt efter husdyrbruglovens regler, og/eller til et biogasanlæg, hvor der er indgået en skriftlig aftale om afsætning af husdyrgødning. 20. Vask af fodermaskine, hvalpenet, redskaber mv. skal ske på en fast, tæt plads med afløb til gyllebeholder eller anden opsamlingsbeholder. 21. Tankning af diesel samt opbevaring af råvarer, sprøjtemidler, lægemidler og spildolie skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller indrettet således, at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 22. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkelig at anmelde dette til alarmcentralen på 112 og følgende straks at underrette tilsynsmyndigheden, Vesthimmerlands Kommunes Miljøafdeling på Der skal udarbejdes en beredskabsplan eller driftsforskrift, der fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det omgivende miljø. Beredskabsplanen skal til enhver tid som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser på det eksterne miljø. Bedst anvendelige teknologi Mink 24. Alle gødningsrenderne på farmen skal være minimum 37,5 cm brede. 25. Der skal ske tømning af alle farmens gødningsrender minimum to gange om ugen, og der må højest gå 4 dage mellem tømningerne. Tømning af gødningsrenderne kan dog undlades i længere perioder med hård frost. 26. Hvis gødningsrenderne tømmes manuelt, skal der føres logbog med angivelse af dato og tidspunkt for tømning af renderne. 27. Der skal der være rigeligt, tilgængeligt halm oven på redekasserne (halm ad libitum). Ud over trådnettet må der ikke være foranstaltninger, der hindrer dyrenes adgang til halmen. Halmen skal sikre opsamling af næringsstoffer i den urin, der afsættes udenfor gødningsrenderne. 6

7 Miljøgodkendelse af Troelsbækvej 20, 9640 Farsø 28. Foderets proteinindhold må maksimalt være 31 % af den omsættelige energi i foderet i perioden uge (begge uger inklusiv). 29. Proteinindholdet skal dokumenteres af foderleverandøren i henhold til gældende regler. Slagtesvin 30. Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som P ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin skal være mindre end 20,5 kg P pr. år. P ab dyr pr. slagtesvin beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst). Ovenstående vilkår er beregnet ud fra forudsætningerne i nedenstående tabel. De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men vilkårsligningen skal samlet set overholdes. Faktor Værdi Indgangsvægt, kg 30 Afgangsvægt, kg 107,8 FEsv pr. kg tilvækst 2,86 Gram fosfor pr. FEsv 4,55 Gram råprotein pr. FEsv 147,4 31. Ventilationsanlægget skal rengøres, tilses og evt. vedligeholdes minimum en gang årligt. Dato for rengøring og tilsyn skal angives i logbogen. Generelt 32. Vandingssystemet skal jævnligt efterses for utætheder og manglende isolering. 33. Rengøring af stald, bure, kasser mv. skal ske med højtryksrenser. 34. Den nye gyllebeholders teltdug kun må åbnes i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle, 35. Der må kun ske omrøring af gyllen kort tid før beholderne skal tømmes. 36. Gyllebeholderne skal inspiceres mindst en gang om året, og evt. vedligeholdelse skal udføres. Dato for inspektion samt evt. vedligehold skal angives i logbogen. Tilsyn, kontrol og egenkontrol Generelt 37. Dokumentation i form af gødningsaftaler og/eller aftale med biogasanlæg samt logbog (bl.a. til noter for manuel tømning af gyllerenderne, flydelag i den eksisterende beholder, rengøring og vedligehold af ventilation, inspektion og vedligehold af gyllebeholder) skal opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. 7

8 Miljøgodkendelse af Troelsbækvej 20, 9640 Farsø 38. Forbrug af el og vand skal registreres årligt, opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. 39. Dokumentation for bortskaffelse af affald skal opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. 40. Der skal være en lettilgængelig kopi af beredskabsplanen tilstede i svinestalden og på minkfarmen. Mink 41. Foderaftaler og leverandørens foderanalyser skal opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. Slagtesvin 42. Der skal føres en logbog eller produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: Antal producerede dyr, gennemsnitlige vægtintervaller (indgangs-, og afgangsvægt/slagtevægt), foderforbrug pr. kg tilvækst, og det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEsv i foderblandingerne. 43. P ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder. 44. Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder. 45. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises kommunen på forlangende. Ophør 46. Ved ophør af drift af husdyrbruget skal haller, stald og opbevaringsanlæg tømmes for oplagret husdyrgødning, affald og lignende. Herefter skal haller, stald og opbevaringsanlæg rengøres, og der skal foretage oprydning i et sådant omfang, at forureningsfare undgås, og stedet bringes tilbage i tilfredsstillende miljømæssig tilstand. 8

9 Miljøgodkendelse af Troelsbækvej 20, 9640 Farsø Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Baggrund I 2005 screenede Nordjyllands Amt en årsproduktion på minktæver og slagtesvin (i alt 148 DE) på Troelsbækvej 20. I 2012 meddelte Vesthimmerlands Kommune en tilladelse 4 til en ændring af dyreholdet til minktæver og 0 slagtesvin (i alt 85 5 DE) samt opførsel af en 12-rækket minkhal på ejendommen. Tilladelsen er ikke udnyttet, og den bortfalder med meddelelsen af denne godkendelse. Kommunen modtog den en ansøgning fra Arne Puggaard om en udvidelse af årsproduktionen til minktæver og slagtesvin (i alt 281 DE) samt 24 2-rk haller/16 2- rk minkhaller og 1 16-rk minkhal, en gyllebeholder og en møddingplads. Da kommunen skal foretage en samlet vurdering af alle etableringer, udvidelser eller ændringer, der er foretaget på husdyrbruget siden den 1. januar , er udgangspunktet (nudriften) for behandlingen af miljøansøgningen en årsproduktion på minktæver og slagtesvin (i alt 148 DE). Arne Puggaard ejer Troelsbækvej 20, og han ejer og driver desuden minkfarmene på Viborgvej 63, Risgårdevej 13 og Risgårdevej 31, 9640 Farsø. Vi vurderer, at husdyrbruget på Troelsbækvej 20 skal betragtes som uafhængigt af de øvrige anlæg 7, selvom de har samme ejer, og de vil blive drevet sammen. Dette begrundes i, at Troelsbækvej 20 teknisk set er oprettet og fungerer som en selvstændig ejendom uden fællesanlæg med de øvrige farme. Endeligt er afstanden mellem staldanlæggene minimum meter (i fugleflugtslinje), og dermed vil Troelsbækvej 20 også forureningsmæssigt kunne adskilles (ammoniak, lugt, støj, støv mm) fra de øvrige ejendomme. Generelle forhold Det er vigtigt, at den ansvarlige for driften på husdyrbruget til enhver tid har en god kontakt med kommunen, som tilsynsmyndighed. Arne Puggaard driver selv minkfarmen på Troelsbækvej 20, mens svinestalden er lejet ud til Laurits L. Nielsen. Men som ejer er Arne Puggaard ansvarlig for, at svineproduktionen på Troelsbækvej 20 drives i overensstemmelse med denne miljøgodkendelse. Ændring af den driftsansvarlige skal meddeles kommunen. Medarbejderne på ejendommen skal være bekendt med indholdet i denne godkendelse og løbende underrettes om og medvirke til miljømæssige forbedringer af driften. Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til godkendelsen, skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Vi vurderer så, om det kan ske inden for godkendelsens rammer. De vilkår, der er meddelt i godkendelsen og revurderingen, er gældende fra afgørelsesdatoen, med mindre andet fremgår af de enkelte vilkår. Der er 8 års retsbeskyttelse på de meddelte vilkår. 4 Efter 10 i husdyrbrugloven 5 På ansøgningstidspunktet svarede de minktæver til 75 DE stk. 2 i husdyrbrugloven 7 13 i husdyrbrugloven og forarbejderne til denne bestemmelse. 9

10 Miljøgodkendelse af Troelsbækvej 20, 9640 Farsø Den meddelte miljøgodkendelse skal jævnligt revurderes. Det betyder, at tilsynsmyndigheden (kommunen) hvert 10. år skal tage godkendelsen op til revision. Den første revurdering skal dog ske allerede efter 8 år. Ved revurderingen skal kommunen, hvis det er nødvendigt, fastsætte nye tidssvarende vilkår, der kan sikre en løbende minimering af forureningen fra husdyrbruget. Første revurdering kan dog ske inden 2022, hvis kommunen finder grundlag for det, eller hvis EU-Kommissionen offentliggør en BAT-konklusion for minkbrug i EU-Tidende 8. I ansøgningsmaterialet er der fremlagt en tidsplan for projektet, herunder hvornår byggeri af anlægget og udvidelsen af dyreholdet vil finde sted. Det fremgår af planen, at minkfarmen forventes på fuld produktion 5 år efter meddelt godkendelse. Da ansøger ønsker at udvide besætningen med egen avl, har kommunen godkendt en 5-årig udnyttelsesfrist. Projektet skal dog være igangsat (som vist i planen) indenfor to år efter, der er meddelt godkendelse. Husdyrproduktion Det maksimalt tilladte dyrehold på husdyrbruget er angivet i vilkår nr. 4. Det er antallet af årstæver og slagtesvin og ikke antal dyreenheder, der angiver den maksimale grænse for dyreholdet. Efterfølgende ændringer til husdyrbekendtgørelsen 9 mht. beregningen af dyreenheder ændrer således ikke på det godkendte dyrehold. Antallet af årstæver på farmen defineres ifølge Miljøstyrelsens Vejledning om pelsdyrfarme som antallet af parrede minktæver, hvilket normalt svarer til antallet af tæver på farmen pr. 1. juli 10. Anlæg Bygninger og opbevaringsanlæg Husdyrbruget består i dag af en slagtesvinestald (ca. 42*23 m, fra 2001), 15 åbne 2-rækkede haller (ca. 2,7*40*4,5 m) og en gyllebeholder (2500 m 3, fra 2001). På ejendommen er desuden ældre staldbygninger (anvendes til lager) samt et stuehus. Den ansøgte udvidelse af farmen består i, at der opføres 24 nye 2-rk haller/16 2-rk minkhaller og 1 16-rk, en overdækket gyllebeholder, en plads til oplag af redehalm (ca. 200 m 2 ) samt en ny fodersilo med vaskeplads. De eksisterende minkhaller rives ned. Afstandskrav Afstandskravene til eksisterende og fremtidige byzoner, sommerhusområder, lokalplanlagte bolig- og rekreative områder i landzonen samt nabobeboelse er overholdt for det nye byggeri 11 : 8 40 og 41 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 9 Bilag 1 i bekendtgørelse nr. 915 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen) 10 Side 1 i Miljøministeriets Vejledning om pelsdyrfarme af og 3 stk. 2 i bekendtgørelse nr. nr af om pelsdyrfarme m.v. (pelsdyrbekendtgørelsen) 10

11 Miljøgodkendelse af Troelsbækvej 20, 9640 Farsø Områdetype Nærmeste by/adresse Afstandskrav (m) Afstand (m) Byzone, rekreative områder m.fl. Ullits Nabobeboelse Troelsbækvej Afstandskrav fra anlægget til almene og ikke almene vandforsyningsanlæg, vandløb, søer og dræn, levnedsmiddelvirksomhed, naboskel, vej og beboelse på samme ejendom er ligeledes opfyldt for det nye byggeri 12 : Afstandskrav (m) Afstand (m) Ikke-almene vandforsyningsanlæg Almene vandforsyningsanlæg Vandløb, dræn og søer Offentlige vej og privat fællesvej Levnedsmiddelvirksomhed 25 >25 Beboelse på samme ejendom Naboskel 5 10 Landskab Anlægget ligger i det åbne land, ca. 700 meter syd for Ullits, i et område, der er udpeget til jordbrugsformål i Kommuneplan Anlægget ligger udenfor kirke-, skov- sø-, å-, strand- og kystbeskyttelseslinje. Det ligger ligeledes uden for værdifulde kulturmiljøer, områder med landskabelig værdi, geologiske interesseområder, kystnærhedszonen samt udpegede og registrerede lavbundsområder. Der ligger ikke fortidsminder, jord- eller stendiger i umiddelbar nærhed af anlægget. I forbindelse med projektet, skal der opføres 24 nye åbne 2-rk haller (ca. 2,7*145*4,5 m) /16 åbne 2-rk minkhaller og 1 lukket 16-rk minkhal (8,0*145*36,5), en overdækket gyllebeholder (ca m 3 og med en samlet højde på 7-8 meter), en betonplads til oplag af redehalm (ca. 200 m 2 ) samt en ny fodersilo med vaskeplads. Minkfarmen er placeret på en ejendom med landbrugspligt, og opførslen af det nye byggeri anses som erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift. Det nye byggeri placeres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesareal, nord for Troelsbækvej. Hallerne placeres meter vest og nordvest for den eksisterende gyllebeholder og svinestalden, den nye gyllebeholder placeres 5-10 meter nord for den eksisterende gyllebeholder, mens vaskepladsen med fodersiloen og betonpladsen placeres 5-10 meter hhv. syd og øst for gruppen af de østligste haller. Afstanden mellem de 2-rk-haller vil som udgangspunkt være ca. 1 meter, men med yderligere afstand på 5-10 meter for hver sektion af haller. Sektionerne vil bestå af den lukkede 16-rk-hal og/eller rk haller - afhængigt af 12 3 stk. 4 i pelsdyrbekendtgørelsen 11

12 Miljøgodkendelse af Troelsbækvej 20, 9640 Farsø brandkrav som følge af en senere byggetilladelse. Vi vurderer her ud fra, at anlægget vil fremtræde samlet og harmonisk efter anlægsudvidelsen. Landskabet omkring anlægget er et karakteristisk agerlandskab med tydelige hegn, skovparceller og fritliggende gårde. De mange læhegn og småbeplantninger i landskabet gør, at ændringer visuelt vil have begrænset betydning. Agerlandskabet er derfor ikke sårbart overfor ændringer i arealanvendelsen. For at afbøde påvirkningen af landskabet har vi sat vilkår for at indpasse hallen i landskabet. Der er således sat vilkår om, at det nye byggeri skal opføres i ikke-reflekterende materialer og i afdæmpede farver indenfor jordfarveskalaen. Den evt. lukkede hal er desuden lavere (ca. 8 meter), og de åbne haller er væsentligt lavere (ca. 2,7 m høje), end traditionelt landbrugsbyggeri, der normalt opføres i en højde op til 12,5 m. Anlægsudvidelsen vil således ikke blive væsentligt synlig, og den vil ligge delvist skjult bag de eksisterende bygninger og skov/plantage mod syd samt eksisterende læhegn mod øst og vest. Ansøger er desuden blevet pålagt, at etablere en afskærmende beplantning mod nord. Vi vurderer, at det hermed er sikret, at ændringen af landskabet vil være visuelt begrænset, og at anlægsudvidelsen dermed ikke vil dominere eller skæmme landskabet væsentligt. Gener fra husdyrbruget I de nedenstående afsnit vurderer vi, om det er muligt at udvide minkfarmen og samtidig tage hensyn til beboerne i området. De typiske gener fra et husdyrbrug vil være lugt, lys, støj, støv, transport og/eller skadedyr. Lugtgener Vurderingen af lugtgenerne er baseret på lugtberegningsmodellen i husdyrgodkendelse.dk. Princippet for lugtberegningen er, at man ud fra oplysninger om dyreart, staldsystem og maksimale staldbelægning beregner den nødvendige geneafstand. En geneafstand er den afstand, der minimum skal være til nærmeste nabo (uden landbrugspligt) eller by, for at bedriftens produktion ikke vil give anledning til væsentlige lugtgener. I beregningen i it-skemaet er der anvendt en lugtemission på 6 OUe/s pr. årstæve sammen med de øvrige parametre for slagtesvinene se de væsentligste værdier i skemaet nedenfor. Områdetype By/adresse Lugtgeneafstandskrav (m) Afstand fra centrum af anlægget (m) Byzone Ullits Samlet bebyggelse Enkelt bolig uden landbrugspligt Gl. Ullits Troelsbækvej Afstandskravet overholdt Ja, ingen naboer/byer indenfor 1,2*geneafstand Ja, ingen naboer/byer indenfor 1,2*geneafstand Ja, ingen naboer/byer indenfor 1,2*geneafstand Ifølge Miljøstyrelsens vejledning af , der baserer sig på nyeste viden om lugt fra minkfarme, fremgår det, at lugt fra mink beregnes ud fra værdien 7 OUe/s /årstæve. Men som det ses i skemaet, er der ingen naboer, samlet bebyggelse eller byer indenfor 1,2*geneafstanden. 12

13 Miljøgodkendelse af Troelsbækvej 20, 9640 Farsø Derfor vil geneafstanden i alle tilfælde være længere end den korrekt udregnede geneafstand - og genekriteriet ved 7 OUe/s vil således også være overholdt. Lugtgene-afstandskravet til den nærmeste byzone, samlet bebyggelse og enkelt bolig (uden landbrugspligt) er alle overholdt med en god margin. Vi vurderer vi derfor som udgangspunkt, at beboere i området ikke vil opleve væsentlige lugtgener fra ejendommen. Der er ikke lugtgene-afstandskrav til naboer på ejendommen med landbrugspligt, som naboen på Troelsbækvej 3 (kun det faste afstandskrav på 100 meter fra pelsdyrbekendtgørelsen). Men da afstanden hertil bliver ca. 240 meter fra centrum af anlægget, forventer vi heller ikke væsentlige lugtgener her til. Ud over arten, antallet og størrelsen af dyrene, er der andre forhold, der kan influere på lugtemission fra anlægget f.eks. staldhygiejne, anlæggets ventilationssystemer samt håndtering og opbevaring af husdyrgødning. I forhold til at reducerer lugtgenerne fra svineproduktionen, er det væsentligt at renholde og servicere ventilationsanlægget, så det fungerer optimalt. Derfor har vi sat vilkår om, at det skal rengøres, tilses og evt. vedligeholdes minimum en gang årligt (vilkår 31). I forhold til at minimere lugtgenerne fra minkproduktionen er det væsentligt at planlægge tidspunktet for udmugningen, da udmugning medfører de væsentligste lugtgener fra farmen. Vi har derfor sat vilkår til regulering af tidspunktet for udmugningen. Udmugningen på farmen skal foregå minimum to gange om ugen - enten automatisk eller manuelt. I forhold til naboerne vurderer vi, at det mest hensynsfulde udmugningstidspunkt er om natten. Men hvis ansøger vælger manuel tømning af renderne, er et sådan krav ikke foreneligt med produktionen (dyrene tåler ikke kunstigt lys). Derfor har vi udvidet tidsrummet til også at være indenfor normal arbejdstid på hverdage. Vi vurderer, at dette er et vilkår som ansøger kan opfylde vha. planlægning, og som samtidig varetager hensynet til naboerne. Da anlæggets gyllebeholdere får tæt overdækning i form af et naturligt flydelag og teltoverdækning, forventer vi kun lugtbidrag fra beholderne ved omrøring og pumpning. For at begrænse lugtgenerne i forbindelse hermed, er der sat begrænsende vilkår, så dette ikke må finde sted i weekender og på helligdage. På baggrund heraf vurderer vi, at det er sikret bedst muligt, at udvidelsen af husdyrholdet ikke vil medføre væsentlige lugtgener for naboerne i området. Skadedyrsgener I pelsdyrbekendtgørelsens kapitel 4 om drift af pelsdyrfarme er der fastsat regler for fluebekæmpelse samt for udmugning, rengøring og oprensning under burene. Der er bl.a. krav om at følge statens skadedyrlaboratoriums retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme 13. Vi vurderer, at fluegenerne vil kunne holdes på et acceptabelt niveau, når disse regler og retningslinjer følges. Vi har dog sat vilkår, der giver kommunen mulighed for at give påbud om 13 8 i pelsdyrbekendtgørelsen og Statens Skadedyrslaboratoriums Retningslinier for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme af

14 Miljøgodkendelse af Troelsbækvej 20, 9640 Farsø en ekstra indsats. Dette kunne f.eks. være at udstrø/-vande kalk under burene i hvalpeperioden, for at højne hygiejnen yderligere, hvis der skulle opstå problemer. For at forebygge tilstedeværelsen af rotter er det vigtigt, at der er en effektiv rottebekæmpelse på husdyrbruget. Vi har sat vilkår om, at dette skal gøres i samarbejde med autoriseret bekæmpelsesfirma. Der er fortsat pligt til at anmelde tilsynekomsten af rotter til kommunen. Lysgener Der er ikke, og der etableres ikke, kraftige udendørs lyskilder på husdyrbruget, da kunstigt lys ikke er foreneligt med en minkproduktion. Støv- og støjgener Der er ikke støjkilder på minfarmen, der vil kunne give anledning til væsentlige støjgener udenfor ejendommen. Ventilationsanlægget på svinestalden vil kunne høres i perioder, men da motoren sidder i den nederste del af afkastene er der ikke tale om væsentlige støjgener herfra. Halm og fældede hår fra minkene vil støve på minkfarmen, men ikke i et omfang, der vil give anledning til støvgener udenfor hegnet. Der vil ikke være støv fra svineproduktionen. De væsentligste periodiske støv- og støjgener på husdyrbruget vil være fra kørsel på, til og fra anlægget. Hovedparten af denne drift foregår i dagtimerne hele året rundt, men sæsonrelateret arbejde ud over dagtimerne kan forekomme. Hensynsfuld kørsel kan mindske disse gener. Vi vurderer samlet set, at der ikke vil opstå støv- eller støjgener for naboerne. Vi vurderer desuden, at det er muligt at opretholde en daglig drift uden at overskride de fastsatte støjgrænser. Transportgener Hovedparten af transporterne til og fra ejendommen udgøres af transporter med foder og husdyrgødning. Antallet af transporter forventes at stige % i forbindelse med udvidelsen (fra 541 transporter/år til 634 transporter/år). Indkørsel til anlægget sker af den private fællesvej Troelsbækvej. Transporter af foder til og fra anlægget vil være jævnt fordelt over hele året, mens transport af dyr og gylle vil være sæsonbetingede. Husdyrbrugets til- og frakørselsforhold ændres ikke i forbindelse med udvidelsen af anlægget. Da anlægget råder over to indkørsler med gode oversigtsforhold, og da de ligger meter fra de nærmeste naboindkørsler på Troelsbækvej 12 og 3, vurderer vi, at til- og frakørselsforholdene fungerer tilfredsstillende. Transporterne foregår primært med lastbil, og indenfor tidsrummet men sæsonbetonet travlhed (f.eks. i forbindelse med pelsningssæsonen) kan medføre kørsel udenfor denne periode. Vi henstiller til, at så meget transport som muligt henlægges til normal arbejdstid. Vi vurderer, at grænserne for tilladelig støj vil være overholdt i forbindelse med transporterne, og der kun i meget få tilfælde vil opstå mindre gener fra transport. Vi vurderer derfor, at transporterne ikke vil give anledning til væsentlige gener for omkringboende eller trafikken i området. 14

15 Miljøgodkendelse af Troelsbækvej 20, 9640 Farsø Forurening fra husdyrbruget I de næste afsnit vurderer vi, om der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbruget. De potentielle forureningskilder på et husdyrbrug er husdyrgødning, spildevand, affald, råvarer, olie og andre hjælpestoffer samt ammoniakfordampning. Håndtering, opbevaring og afsætning af husdyrgødning Håndtering af gødning foregår primært i form af gylle, idet svinestalden er indrettet med drænet gulv og spalter og minkfarmen bliver etableret med gødningsrender. Gyllen pumpes fra gødningsrenderne (minkfarmen) og gyllekummerne (svinestalden) til gyllebeholderne gennem faste installationer, der skal lever op til gældende regler 14. Gyllepumperne, der styrer gyllestrømmen, skal ligeledes leve op til gældende regler 15. På baggrund heraf vurderer vi, at håndteringen af gyllen vil foregå hensigtsmæssig. Gyllen opbevares i husdyrbrugets to beholdere på hhv (eksisterende beholder) og m 3 (ny beholder). Den eksisterende beholder har tæt overdækning i form af flydelag, mens den nye beholder skal have fast overdækning (telt), da den placeres indenfor 300 meter af nærmeste nabobeboelse 16. Ansøgers beregninger for gylleopbevaringen i den ansøgte produktion, viser en kapacitet på mdr. Dermed er kommunens krav om 9 måneders opbevaring opfyldt, og vi vurderer, at opbevaringen af gylle vil være hensigtsmæssig. En lille del af minkgødningen afsættes udenfor gødningsrenderne i halmen under burene. Denne halm skal enten opbevares overdækket på møddingpladsen eller i en lukket container placeret på et befæstet areal med afløb til en møddingsaftbeholder eller lignende. Møddingpladsen/det befæstede areal skal være indrettet i overensstemmelse med gældende regler 17. På baggrund heraf vurderer vi, at opbevaringen af den faste husdyrgødning vil være hensigtsmæssig. Der indgår ikke arealer i den ansøgte drift. Det betyder, at gyllen skal afsættes udenfor husdyrbruget til en godkendt modtager, f.eks. et biogasanlæg og/eller en/flere gylleaftalearealer. Hvis gyllen fremadrettet ønskes afsat til aftalearealer, skal arealerne anmeldes til kommunen, inden der udbringes gylle på arealerne. Kommunen vurderer så, om anmeldelsen umiddelbart kan accepteres, eller om der er behov for at miljøgodkende arealerne efter husdyrbrugloven. Ved afsætning til et biogasanlæg, er anlægget ansvarlig for, at den videre håndtering og udbringning af gyllen sker i henhold til reglerne. Derfor kræver afsætning til biogasanlægget ikke yderligere godkendelse/tilladelse. Spildevand og overfladevand Spildevand fra minkproduktionen udgøres af vand fra rengøring. Farmens bure og redekasser rengøres en gang årligt med højtryksrenser. Vaskevandet herfra ledes ligesom overfladevand fra tagene diffust ud på jorden. Farmens fodervogne og fodersilo rengøres dagligt, mens hvalpenet vaskes efter sæsonens afslutning. Dette sker på vaskepladsen, og vandet herfra opsamles og ledes til gyllebeholderne og 23 i husdyrgødningsbekendtgørelsen i husdyrgødningsbekendtgørelsen stk. 3 i husdyrgødningsbekendtgørelsen og 12 i husdyrgødningsbekendtgørelsen 15

16 Miljøgodkendelse af Troelsbækvej 20, 9640 Farsø Spildevand fra svineproduktionen udgøres ligeledes af vand fra rengøring. Stalden rengøres med højtryksrenser efter hver produktionscyklus, og vandet ledes via gyllesystemet til gyllebeholderne. Vi accepterer håndteringen af spilde- og overfladevand. Affald Ansøger har redegjort for opbevaring og bortskaffelse af affald, og vi vurderer, at det sker i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativer. Da ansøger følger kommunens affaldsregulativer vurderer vi, at der gode muligheder for bortskaffelse af affald og dermed det bedste grundlag for opretholdelse af en ryddelig virksomhed. Opbevaring og bortskaffelse af døde dyr følger - og skal også fremover følge - gældende regler på området 18. Olie og andre hjælpestoffer I forbindelse med godkendelsen vil der blive opsat en ny typegodkendt dieseltank efter gældende regler 19. Kommunen har suppleret dette med vilkår om, at tanken skal placeres på tæt underlag uden afløb. Diverse øvrige råvarer, foder, lægemidler og spildolie skal opbevares i egnede beholdere og ligeledes på fast bund uden afløb eller med afløb til en opsamlingsbeholder. Tiltagene minimerer risikoen for forurening af jord, overflade- og grundvand, og de fastholdes med vilkår. Ammoniakfordampning Det fremgår af it-ansøgningen, at udvidelsen af minkholdet vil medføre, at fordampningen af ammoniak fra husdyrbruget vil stige med kg N/år. Herefter vil den samlede fordampning være kg N/år. Udvidelsen af anlægget er omfattet af et krav om 30 % ammoniakreduktion i forhold til husdyrbruglovens udgangspunkt (miljøstyrelsens flexmodel for minkhold). Ved at vælge brede render, hyppig udmugning, halm ad libitum samt foder med lavt proteinindhold, er det generelle ammoniakreduktionskrav opfyldt på husdyrbruget, og overopfyldt med kg N/år. Fordampning af ammoniak fra et husdyrbrug udgør en mulig trussel for næringsstoffølsomme naturtyper og arter, idet det kan medføre i en indirekte gødningstilførsel. Ammoniakpåvirkningen af området med eng og sø ca. 460 meter vest for anlægget er ikke vurderet nærmere, da naturtyperne ikke er ammoniakfølsomme. Fredsskoven 380 meter nord for anlægget er registreret som potentiel ammoniakfølsom, men vi vurderer, at skoven ikke er ammoniakfølsom. Skoven er en anlagt nåletræsplantage, og de ældste dele af skoven er fra peioden Vi vurderer på baggrund heraf, at der ikke er grundlag for forekomst af naturskovindikerende eller gammelskovsarter. 18 Bekendtgørelse nr af om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr og 45 i bekendtgørelse nr af om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (olietanksbekendtgørelsen) 16

17 Miljøgodkendelse af Troelsbækvej 20, 9640 Farsø I nedenstående tabel er listet de beskyttede og ammoniakfølsomme naturområder, der ligger nærmest farmen. Naturområderne kan være beskyttet af skovloven 20, naturbeskyttelseslovens 3 21, husdyrbrugloven og/eller de kan være internationalt beskyttet som EU-habitatområder 22. Se desuden anlæggets placering i forhold til natur på bilag 2. Nærmeste natur Naturkategori 1-3 Afstand og retning fra anlægget (centrum) Baggrundsbelastning kg N/ha/år Merdeposition, kg N/ha/år Total deposition, kg N/ha/år Hede Kategori og SV 12,6 0,5 0,8 Overdrev Kategori og S 12,6 0,0 0,1 Mose Kategori og SØ 13,5 0,1 0,2 Kategori 3-natur Knap 500 meter sydvest for centrum af husdyrbruget ligger en mindre hede (<10 ha), der er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven og som kategori 3-natur i husdyrbrugloven. Det betyder at, heden skal beskyttes mod tilstandsændringer, og at merdepositionen af ammoniak fra husdyrbruget skal vurderes nærmere, hvis den overstiger 1,0 kg N/ha/år. Naturtypens tålegrænse ligger på kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er på 12,6 kg N/ha/år, og dermed i den lave ende af tålegrænseintervallet. Udvidelsen af minkholdet vil maksimalt bidrage med en merdeposition af kvælstof til heden på 0,5 kg N/ha/år. Dermed er husdyrbruglovens fastsatte beskyttelsesniveau for kategori 3 natur overholdt. Vi vurderer samlet set, at depositionen af ammoniak fra den ansøgte produktion er så begrænset, at den ikke vil påvirke hedens tilstand væsentligt. Kategori 2-natur meter syd for centrum af husdyrbruget ligger et større sammenhængende overdrev (>2,5 ha), der er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven og som kategori 2 natur i husdyrbrugloven. Det betyder, at overdrevet skal beskyttes mod tilstandsændringer, og at husdyrbrugets totaldepositionen af ammoniak til overdrevet maksimalt må være på 1,0 kg N/ha/år. Tålegrænsen for overdrev ligger på kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er på 12,6 kg N/ha/år, og dermed i den lave ende af tålegrænseintervallet. Efter udvidelsen af minkholdet vil husdyrbruget påvirke overdrevet med en totaldeposition på maksimalt 0,1 kg N/ha/år. Dermed er husdyrbruglovens fastsatte beskyttelsesniveau for kategori 2 natur overholdt. Vi vurderer samlet set, at depositionen af ammoniak fra den ansøgte produktion er så begrænset, at den ikke vil påvirke overdrevets tilstand væsentligt. Kategori 1-natur meter sydøst for husdyrbruget ligger det nærmeste internationalt beskyttede naturområde, Lerkenfeld Ådal. Området er en del af EU-habitatområde nr. 30. For de naturtyper og arter, der 20 Lov nr af om skove 21 Lov nr. 933 af om naturbeskyttelse 22 Direktiv 92/43/EØF af

18 Miljøgodkendelse af Troelsbækvej 20, 9640 Farsø danner grundlaget udpegningen af habitatområdet, må der ikke ske en forringelse af deres naturtilstand og udbredelse, som konsekvens af de godkendelser kommunen udsteder 23. Vi vurderer, at den nærmeste ammoniakfølsomme naturtype i habitatområdet er en mose. Mosen blev i 1993 karakteriseret af Nordjyllandsamt som en del af et mosaiksamfund af overgangsrigkær og overgangsfattigkær, og der blev registreret følgende karakteristiske planter: Maj-Gøgeurt, Hjertegræs og Kær-Star. Via husdyrbrugloven er der lagt et beskyttelsesniveau for den totale depositionen af ammoniak fra anlægget til ammoniakfølsomme naturtyper. Niveauet afhænger af antallet af øvrige husdyrbrug i nærheden (mellem 0,2 og 0,7 kg N/ha/år). Der er ikke andre husdyrbrug så nær mosen 24, at mosen vil blive påvirket af disse, og dermed er beskyttelsesniveauet 0,7 kg N/ha/år. Efter udvidelsen af minkholdet vil husdyrbruget påvirke overdrevet med en totaldeposition på maksimalt 0,2 kg N/ha/år. Dermed er husdyrbruglovens beskyttelsesniveau for kategori 1 natur overholdt. Vi vurderer, at anlæggets deposition af ammoniak til mosen vil være så begrænset, at den ikke vil kunne påvirke mosens tilstand væsentligt. Sjældne/truede dyr og planter Indenfor 1000 meter af anlægget er der registreret følgende arter: Liden Fugleklo, Ager-Museurt, Rank Dueurt, Tjære Nellike, Knoldet Mjødurt, Bakke Nellike, Krigstorn, Bjerg-ærenpris, Bakke Star og Dværg Perikon. Der er dog ingen af disse arter, der er omfattet af artsfredning eller er optaget på den nationale Rødliste eller på habitatdirektivets lister over sårbare og beskyttelseskrævende arter. Kommunen har således ikke kendskab til fredede, rødlistede eller internationalt beskyttede arter så nær farmen, at de vil kunne blive påvirket af den udvidede drift. Uheld og risici På en landbrugsbedrift er der mange muligheder for små og større uheld, og det er vores opfattelse, at en beredskabsplan kan være til stor hjælp, hvis uheldet skulle være ude. Minimumskravet til indholdet af beredskabsplanen er givet som vilkår. Ansøger har indsendt et oplæg til en beredskabsplan sammen med ansøgningen. Hvis/når planen udfyldes/færdigudarbejdes lever den op til kommunens krav. Planen bør være et aktivt led i bedriften, og den skal gennemgås mindst en gang om året. Eventuelle medarbejdere bør indgå aktivt i denne proces. Planen vil blive gennemgået i forbindelse med kommunens miljøtilsyn på bedriften. Bedst anvendelige teknologi Med begrebet bedst anvendelige teknologi (BAT) menes den teknologi, som mest effektivt giver et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed, og som stadig er afvejet i forhold til økonomiske udgifter. I de nedenstående afsnit vurderer vi, om den ansøgte produktion er projekteret med BAT. 23 Artikel 6, stk. 3 i direktiv 92/43/EØF af Opgjort ud fra kumulationsmodellen i husdyrgodkendelsens bilag 3, tabel 3. 18

19 Miljøgodkendelse af Troelsbækvej 20, 9640 Farsø BAT-niveau Miljøstyrelsen har opsat emissionsgrænseværdier for ammoniak for slagtesvinebrug, da slagtesvinebrug giver anledning til tab af kvælstof til omgivelserne ved fordampning af ammoniak. Det betyder en øget risiko for nærliggende næringsstoffølsomme naturtyper og arter. Miljøstyrelsens ammoniak-emissions-grænseværdi er baseret på flere forskellige teknikker og teknologier. Miljøstyrelsens ammoniak-bat-niveau for slagtesvin kg er på 0,3 kg N/slagtesvin i nye/renoverede stalde og på 0,4 kg N/slagtesvin i eksisterende stalde med drænet gulv. Da der ikke sker ændringer af stalden, er BAT-niveauet for alle slagtesvin på 0,4128 kg N/slagtesvin (efter korrektion for afvigende vægt). Miljøstyrelsen har ikke fastlagt et ammoniak-bat-niveau for mink, mens Natur- og Miljøklagenævnet har fastlagt et niveau i deres afgørelser af minksager 25. Vi følger nævnets niveau på 1,0 Kg N/årstæve i nye haller 26 og på 1,0-1,2 Kg N/årstæve i eksisterende haller - afhængigt af den aktuelle rendebredde 27. Niveauet er justeret efter nyeste viden om fordampning af ammoniak fra gyllerender 28. Da de eksisterende haller rives ned, vurderer vi, at BAT-niveauet for alle mink er 1,0 kg N/årstæve. For hele husdyrbruget giver det et samlet ammoniak-bat-niveau på 6651 Kg N. I den ansøgte produktion er der projekteret med BAT-tiltag, som samlet betyder, at ammoniakemission for den ansøgte drift vil være på 6412 Kg N. Dermed er husdyrbrugets ammoniak-bat-niveau overholdt. Miljøstyrelsen har opsat en emissionsgrænseværdi for fosfor for slagtesvinebrug, da gødningen fra slagtesvin indeholder relativt meget fosfor i forhold til kvælstof. Det betyder, at fosfortilførslen til udbringningsarealerne ofte vil overstige afgrødernes behov, når der udbringes slagtesvinegødning svarende til harmonikravet for kvælstof. Dermed er der en øget risiko for en udvaskning af fosfor til vandmiljøet. Miljøstyrelsens emissions-grænseværdi for fosfor er baseret på en enkelt fosforreducerende teknik; optimering af fosforudnyttelsen. Miljøstyrelsens fosfor-bat-niveau for slagtesvin baserer sig på fosforindholdet i den producerede husdyrgødning. Niveauet er på 20,5 kg P/DE ab lager. I den ansøgte produktion er der projekteret med BAT-tiltag, som samlet reducerer fosforemissionen fra slagtesvinene til 20,5 kg P/DE ab lager. Dermed er svinebrugets fosfor-bat-niveauet overholdt. Hverken Miljøstyrelsen eller Vesthimmerlands Kommune har fastlagt et fosfor-bat-niveau for mink. 25 Afgørelse af 30. oktober 2012 (NMK ) og 12. september 2013 (NMK ) og 10. oktober 2013 (NMK ) 26 For årstæver i nye haller svarer niveauet til følgende kombination af virkemidler: 36 cm brede gødningsrender, tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge For årstæver i eksisterende minkhaller beregnes en konkret emissionsgrænseværdi ud fra gødningsrendernes faktiske bredde (28-36 cm) og følgende kombination af virkemidler: tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge I overensstemmelse med NMK af

20 Miljøgodkendelse af Troelsbækvej 20, 9640 Farsø Mink: Staldindretning, drift og foder For minkhaller uden fast bund er der flere muligheder for staldindretning, foder og drift, der kan reducere ammoniaktabet til omgivelserne. Disse muligheder er beskrevet i flexmodellen 29, der er kombinationer af rendebredde, udmugningshyppighed, proteinindhold i foderet og tilførte mængde halm. De ti kombinationsmuligheder i flexmodellen giver alle et tab til omgivelserne på 1,65 kg N pr. årstæve. Vi betragter tiltag i forhold til øget rendebredde, hyppigere udmugning, mere halm og lavere proteinindhold som BAT, da de medvirker til et reduceret næringsstoftab. Minkfarmen drives i dag med gødningsrender på minimum 32 cm, ingen krav til halm, 1 ugentlig udmugning og referenceværdien for protein i minkfoderet er under 31 % af den omsættelige energi i uge (begge uger inklusiv). For at reducere ammoniaktabet i den fremtidige drift bliver der lavet tiltag på hele farmen i form af bredere gødningsrender, udmugning to-syv gange om ugen, tildeling af halm ad libitum. Det lave proteinniveau i foderet på max. 31 % bevares. Rendebredde Ved at øge rendernes bredde i forhold til flexmodellen mindskes tabet til omgivelserne, dvs. bunden under burene. I de nye haller bliver rendebredden forøget med 5,5 cm i forhold til flexmodellen. For hver centimeter opsamlingsrenden øges, reduceres ammoniaktabet med 0,025 kg N pr. årstæve. Vi vurderer, at render med en bredde over de lovpligtige 32 cm kan betragtes som BAT. Udmugning Ud over ændret rendebredde øges frekvensen af udmugningen, så der muges ud minimum to gange om ugen. Det reducerer ifølge nye tests ammoniaktabet med ca. 27 %, svarende til 0,45 kg N/ha pr. årstæve 30. Vi vurderer, at udmugning ud over den lovpligtige en gang om ugen kan betragtes som BAT. Halm Ved at tildele halm ad libitum oven på minkenes redekasser, falder der halm ned på grusbunden, der kan opsuge den husdyrgødning (specielt næringsstofferne i urinen), der afsættes udenfor gødningsrenderne. Dette reducerer ammoniakfordampningen med 0,05 kg N/tæve. Effekten af at tilføre ekstra halm (+0,2 kg halm/tæve/uge) vil være yderst begrænset, idet der opsættes brede render på størstedelen af farmen. Vi vurderer derfor, at tilførsel af halm ad libitum kan betragtes som BAT. Foder Referenceværdien for protein i minkfoder er 33 % af omsættelig energi i uge For hver procent der reduceres, formindskes udskillelsen af ammoniak med 0,03 kg N/årstæve. Vi betragter et proteinindhold på under 33 % som BAT. 29 Miljøministeriets vejledning om pelsdyrfarme af VERA-test af ammoniakreduktionseffekten ved hyppig udmugning hos mink fra 2013 samt Miljøstyrelsens vejledning til håndtering af testresultaterne i husdyrgodkendelse.dk 20

21 Miljøgodkendelse af Troelsbækvej 20, 9640 Farsø På farmen anvendes der foder fra Fodercentralen Limfjorden. Det fremgår af fodercentralens produktionsplan, at der planlægges et proteinindhold på max. 31 %. Foderplanen varierer hen over året som følge af minkens produktionscyklus, og der laves løbende analyser af foderets næringsindhold. Ansøger er forpligtet til at finde andet foder, hvis fodercentralen ikke kan levere det aftalte produkt. Beregninger i Husdyrgodkendelse.dk Kommunens vilkår til udmugningshyppighed og rendebredde afviger fra it-systemets anvendte tilvalg. Dette skyldes, at resultatet af de nye VERA-test på mink er endnu ikke implementeret i Husdyrgodkendelse.dk. Testresultaterne er derfor indarbejdet manuelt i it-systemet i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning 31. Svin: Staldindretning, drift og foder I forbindelse med fastlæggelsen af BAT-emissionsgrænseværdierne for slagtesvin, har Miljøstyrelsen fastlagt hvilke teknikker, som har en rimelig reduktionsomkostning, og sammenlignet kombinationer af relevante teknologier med hensyn til reduktion og omkostninger pr. produceret slagtesvin. Ved produktion af slagtesvin findes der flere teknikker indenfor staldindretning, drift og foder, der kan reducere ammoniakemissionen til omgivelserne. Disse er optimering af kvælstofudnyttelsen, gyllekøling, kemisk og biologisk luftrensning samt forsuring af gyllen. Ved produktion af slagtesvin er der kun en enkelt teknik, der kan reducere fosforemissionen til omgivelserne; optimering af fosforudnyttelsen. Stald Slagtesvinestalden er indrettet med drænet gulv og spalter (33/67). Miljøstyrelsen betragter drænet gulv som referencegulvsystemet for slagtesvin. Emission af ammoniak vil kunne reduceres ved at ombygge stalden til delvist fast gulv, gyllekøling eller gylleforsuring. Kommunen accepterer fravalgene, da slagtesvineproduktionen er uændret i den ansøgte produktion, og det eksisterende gulv dermed kan vurderes som BAT for eksisterende slagtesvinestalde. Vi vurderer på baggrund af staldindretningen, at svineproduktionen lever op til BAT mht. til at reducere ammoniakemissionen ved staldindretning. Foder Der er i vilkår 30 stillet krav om en maksimal udskillelse af fosfor pr. slagtesvin pr. år på 20,5 kg P. Den maksimale udskillelse er beregnet ud fra forudsætningerne i nedenstående ligning og tabel: P ab dyr pr. slagtesvin beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst). 31 Der er valgt daglig udmugning og render der er 6 cm. bredere end reelt, så vi får en samlet effekt på 0,45 kg N per årstæve svarende til en reduktion på ca. 27 % 21