Skader forvoldt af løsgående heste

Transkript

1 Indhold Heste Løsgående hest Retssag Dom Hesteloven Skader forvoldt af løsgående heste Overvintring af græsmarker Gødskning af græsmarken Kvælstofprognosen Brug af egen udsæd Der er nu 40 forskellige kvægracer i Danmark Dyreregistrering til halv pris frem til 30. april 2013 Skader forvoldt af løsgående heste Vestre Landsret har i 2012 truffet afgørelse i en sag om løsgående heste. Sagen drejede sig om en bilist, der kom kørende på en vej, da han fornemmede, at en hest på folden ved siden af vejen var på vej ud af folden. Bilisten trak derfor bilen til venstre, hvorved han kom ud i rabatten og mistede herredømmet over bilen, da han ville rette bilen op, hvorefter bilen væltede rundt flere gange. En betjent, der undersøgte uheldsstedet konstaterede, at der var en væltet jernpæl ved hesteindhegningen, der var ikke strøm på folden, ligesom han konstaterede hestespor tæt ved vejen. Billisten anlagde sag mod hesteejeren med påstand om, at hesteejeren skulle anerkende at være erstatningsansvarlig. Hesteejeren, der blev repræsenteret af sit forsikringsselskab, bestred, at hesten havde været ude af folden, og han gjorde gældende, at indhegningen havde været forsvarlig. Landsretten dømte som byretten og dømte hesteejeren til at være ansvarlig for ulykken, da det på baggrund af beviserne måtte lægges til grund, at hesten havde været på vejen, og at den havde været årsag til ulykken. Byretten og landsretten lagde også til grund, at der ikke havde været strøm på folden, og at hegnet ikke havde været tilstrækkeligt effektivt. I sagen var det ikke gjort gældende, at hestens ejer var ansvarlig for skaderne på objektivt grundlag, da hesten var løsgående. Dette gælder ellers ifølge hestelovens 30a, stk. 1. Havde denne bestemmelse været påberåbt af billisten, havde det været uden betydning, om hegnet havde været forsvarligt indrettet, og om der var strøm i hegnet. Noget andet er, at det forhold, at der ikke var strøm i hegnet, og at en hegnspæl var væltet, givetvis har haft stor betydning for, at bevisbyrden for, at hesten rent faktisk havde været ude på vejen, og dermed havde forårsaget ulykken, blev anset som løftet.

2 Skader Beviser Forlig Mark Græsmarkerne Vurdér græsset Advokatfirma Delacour Dania har repræsenteret en klient, som en tidlig morgen blev vækket af naboen, da naboens heste var løbet ud af deres fold og efterfølgende var brudt ind hos klientens hingst. Hestene blev indfanget, og hingstens fold blev repareret af klienten. Efterfølgende konstaterede klienten, at der også var skader på hegnet i en fold, hvor klientens følhoppe gik, ligesom klienten konstaterede hovspor i rabatten langs den vej, som denne fold lå. Efterfølgende viste det sig, at en forbipasserende jæger havde set hovspor i rabatten denne morgen. Det viste sig, at følhoppen havde pådraget sig en meget alvorlig skade i hoften, som ifølge skønsmanden kunne være opstået ved, at følhoppen var blevet jaget rundt i folden af naboens heste og i den forbindelse var trådt forkert. Skaden sprang flere gange op, og følhoppen måtte aflives. Sagen var vanskelig at håndtere rent bevismæssigt, da ingen vidner havde set naboens heste i eller i nærheden af hoppens fold, og beviserne i sagen bestod derfor alene af klientens partsforklaring samt af den forbipasserende jægers vidneforklaring. Til gengæld var det notorisk kendt i området, at naboens heste af og til havde løbet ud af deres fold og under skønsforretningen viste det sig, at naboens folde og strømforsyningen til hegnet var særdeles mangelfulde. Dette var forhold, der kunne spille ind på bevisvurderingen. Det lykkedes at forlige sagen, og klienten fik ved forliget dækket en væsentlig del af det tab, som klienten havde lidt. De to sager viser, at skader forvoldt af løsgående heste meget vel kan føre til, at hesteejeren bliver erstatningsansvarlig for sådanne skader. Se også: Kilde: Advokat (H) Sophus Bøgeskov Christensen og advokat Christian Holch (L), Advokatfirma Delacour Dania Overvintring af græsmarker Der er ikke meget grønt at se på markerne, og vejrudsigten lover endnu ikke forårsvejr. Men inden så længe får solen fat, og så er det med at være klar til en gennemgang af dine græsmarker. Vi er meget spændt på, hvordan græsmarkerne har klaret sig, da det har været et efterår og vinter med udfordringer. Efteråret bød på vådt vejr, hvor ikke alle fik taget sidste slæt, og nogen valgte at tage det på et sent tidspunkt, hvor genvæksten blev sparsom. Vinteren har været lang og har indimellem budt på meget lave temperaturer. Et plus er det dog, at de allerfleste græsmarker var i rigtig god kondition sidste år, så det bliver den kommende tids temperaturer, som afgør, om græsset klarer sig og kommer godt i gang. Det er vigtigt, at du får vurderet dine græsmarker, især de ældre. Der skal ikke være større pletter skal samlet set ikke mangle mere end 5% af planterne på arealer med rent græs og maks 10% på arealer med kløvergræs. Du kan tælle de overlevende græsplanter (både græs og kløver) i sårækken, der skal være planter pr. meter sårække til slæt og til afgræsning. Omlægning De steder, hvor plantedækket ikke er i orden, bør marken lægges om. Du skal dog lige sikre dig, at din fodersituation er i orden og overveje, hvordan du bedst får en ny græsmark. Den hurtigste måde er ved at udlægge det nye græs i en grønafgrøde, grønbyg eller grønært, som kan høstes fra midt i juni.

3 Isåning Tromling/strigling Hvis der er en tynd bestand af græs med mindre bare pletter i marken, eller marken bare ikke kan undværes, kan den i visse tilfælde repareres ved isåning. Det gælder primært yngre græsmarker. Vores erfaring er, at det sjældent kan svare sig, at så noget i ældre kløvergræsmarker, da udbyttet af isåningen bliver for dårligt. På lette jordtyper kan isåningen ske med en alm. radsåmaskine, hvis såskærene strammes godt op, og der tromles bagefter. På svære jordtyper bør der anvendes en såmaskine med skiveskær. Brug en tidlig blanding, hvis græsmarken skal ligge i flere år, brug italiensk rajgræs eller hybridrajgræs, hvis den blot skal holde denne sæson. Acceptér aldrig en dårlig græsmark! Har du en græsmark, som var rigelig lang fra efteråret af, kan det være gavnligt at strigle græsmarken, så du kan få fjernet vissent græs, så der kan komme lys og luft til planterne. Pas på ikke at ødelægge hvidkløverens udløbere. Græsset skal være tørt, når der strigles, så det kan smuldre. På efterårsudlagt græs og på mildere jordtyper vil det være fornuftigt at få tromlet arealet for småsten, som er løftet op af frosten. Hvis der er muldskud, skal de jævnes. Kør dog først, når jorden er så tør, at traktoren ikke laver skade på græsmarksplanterne. Er du i tvivl, så kontakt din konsulent. Gødskning af græsmarken Tildel når græsset er i vækst Kalium Selen Den første tildeling af handelsgødning bør ske, når der er begyndt at komme vækst i græsset. Gødskningen bør tilpasses markens alder og andelen af kløver. I en flerårsmark, hvor der er en god aktiv bestand af især rødkløver er behovet for kvælstof ikke så stort, som f.eks. i en førsteårsmark. Vurdér derfor dine marker og tag evt. en snak med din planteavlskonsulent, hvis der kan være grund til at flytte lidt rundt på gødningen. Kløvergræs har behov for kalium. Der skal være ca. 25 kg kalium til rådighed for hver fe, man forventer, og det gælder for alle slæt, derfor er der behov for kalium igennem hele vækstperioden. Vær især opmærksom på dette på den lettere jord, hvor kalium ikke bindes i jorden. Der kan især opstå kalimangel i 2. og 3. brugsår, hvor der forud er høstet store udbytter. Kløvergræs har ikke behov for selen, men det har kvæget. Derfor kan det være aktuelt at tilføre selenberiget gødning til græsmarker, hvor der er problemer i besætningen med selenmangel. Gødskning med selen bør altid afstemmes med din fodringsrådgiver, så der ikke sker overforsyning. Gød aldrig kritikløst med selen for lidt selen er noget skidt, for meget selen er rigtig skidt! Kvælstofprognosen Et lille plus på lerjord Hvor gælder prognosen? Kvælstofprognosen er netop offentliggjort. I år er den ens for hele landet og giver et lille plus på 5 kg N pr. ha for JB over 4. For JB 1 til 4 er der ingen korrektioner. Prognosens angivelser anvendes på marker med vinterkorn og forårssåede afgrøder med et kvælstofbehov, uanset om der er tilført husdyrgødning eller ej. Prognosen gælder ikke for overvintrende afgrøder, der har en stor kvælstofoptagelse i løbet af efteråret og vinteren dvs. græs, vinterraps o. lign. Men prognosen gælder altså for vinterkorn. Prognosen gælder for både vandede og uvandede jorder.

4 Hvad nu? På planteavlskontoret står vi klar til at hjælpe med at beregne din kvote du skal blot ringe til din konsulent. Hvis du selv vil korrigere den og har en gødningsplan fra os, så kan du bruge skema A. I skema A kan du se hvor mange ha, du har med JB over 4. 5 kg N pr. ha svarer til: 24 kg pr. ha 21 kg 24-7 pr. ha 19 kg 27-5 pr. ha Brug af egen udsæd Der skal måske betales forædlerafgift Kvæg Når der bruges egen udsæd, skal der betales forædlerafgift til sortsejeren. Afgiften for de forskellige sorter varierer. På hjemmesiden kan du se afgiften samt indrapportere de brugte mængder af egen udsæd. Landmænd med mindre end 17,6 hektar med korn, raps og bælgsæd har ikke pligt til at betale forædlerafgift. Ved brug af egen udsæd, kan der spares på udgifterne til udsæd. Køb en mindre mængde udsæd af de sorter, du finder interessante og opformér det på et af dine bedre arealer uden store problemer med ukrudt. Det skal sikre en ren vare med store kerner. Så kun en ren vare i en høj kvalitet og få den bejdset, hvis der er behov for det. For at vurdere kvaliteten, anbefaler vi, at der tages en bejdsebehovsanalyse og en analyse for spireevne. Der skal indsendes en repræsentativ prøve på 1 kg. Man skal være omhyggelig med prøveudtagning, da sygdomme kan være meget uens fordelt i stakken. Prøven sendes til Planteavlskontoret, så klarer vi resten. Der er nu 40 forskellige kvægracer repræsenteret i danske kvægbesætninger Der er registreret levende dyr af 40 forskellige malke- og kødkvæg racer i Danmark pr. 19/ Se dem her: m_source=li&utm_medium= &utm_campaign=daily IT Dyreregistrering til halv pris frem til 30. april 2013 Indtil 30. april kan Dyreregistreringen købes til halv pris. Se produktbladet på næste side! Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBR-virksomheder: Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, LandboNord, LandboThy og LRØ. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Eva Gleerup, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf

5