Resume af gruppedrøftelsen / konklusion:

Transkript

1

2 Gruppe nr. 1 Gruppearbejde / nr.: Ordstyrer: Mathias Referent: Hanne Fremlægger: Bodil Anike Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: 1. Hvordan kan I afdække og prioritere jeres behov for udvikling? 1. Ved at uddannede lærere, der kan undervise i forskellige fag, f.eks. i fysik og dansk, regelmæssigt kommer til bygderne. 2. Hvis vi kender en undervisningsmetode, og vi alle har haft kurserne i det, kan vi spørge andre, hvis vi kommer i tvivl. 3. Når den by, man er i kontakt med, planlægger et kursus, kan de tilbyde bygdens lærere og undervisere at deltage. Inerisaavik kan nemlig se hvilke bygder, der ikke har deltaget ved kurser, så kan Inerisaavik på en eller anden måde samarbejde med kontakt byen, for at realisere de manglende kurser.

3 Gruppe nr. 2 Søren, Hans, Hansigne, Susanne Ottolu Ordstyrer: Hans Referent: Otto Fremlægger: Susanne Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: 1. Udviklingsbehov skal realiseres på denne måde: Hvis der er et behov, skal man aktivt finde udveje, i stedet for at vente på, at der sker noget, f.eks. ved at kontakte andre telefonisk. Rejse for at søge viden Den person, der holder kurser skal komme til bygderne og udvikle kompetencerne. Drøftelser skal ske oftere. Vi synes disse ting skal udvikles, f.eks.: Undervisning i fremmedsprog, personlig udvikling og fysik/kemi. 2. a) Flere bygder kan samarbejde under ordnede forhold, f.eks. ved regelmæssige telefoniske møder. Der skal være en dirigent og referent. Med tiden skal alle prøve at have et ansvar.

4 b) Ansatte på en skole skal have et ordnet samarbejde. c) Ved udvikling kan man ikke undvære kurser, seminarer mv. d) Give det, der er behov for ved egen drift, i stedet for at vente. 3. Finansiering der rækker. Besøg fra hovedskolen, og hjælp derfra er nødvendigt. Flere udvekslinger af ideer.

5 Gruppe nr. 3 Ordstyrer: Inger Jerimiassen. Referent: Karoline Imm. Kristiansen. Fremlægger: Naja Didriksen, Karoline Larsen, Mathias Therkelsen. Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: 1. Organiseringen af undervisningen I Qaasuitsup Kommunia bør være mere ensartet, det er nemlig sådan, at i perioder i bygderne med få elever, skal lærere eller undervisere alene køre undervisningen. På andre tidspunkter med få elever, er der 2 lærere, der underviser. Vi ønsker i Qaasuitsup Kommunia, at der køres mere ensartet undervisningsafvikling i 10 byer. I bygder hvor undervisningsordningen er lykkedes, bør denne bruges i andre bygder. Vi synes, det er godt, at der kommer folk fra Inerisaavik og holder kursus. 2. Vi afleverer et brev til Qaasuitsup Kommunia, hvor vi foreslår, at der bliver ens standarder i hele kommunen. Hvis der holdes kurser i bygder, der ligger i nærheden af hinanden, bør man kunne slå flere bygder sammen om kurserne. 3. Der bør oftere være besøg i bygderne af hovedbyens leder og konsulenter for flere fag. Vi bør også have flere kurser i Inerisaavikregi, mens kommunen mangler penge.

6 Qaasuitsup Kommunea Nunaqarfiit atuarfii/bygdeskoler Gruppe nr. 4 Gruppearbejde / nr.: Ordstyrer: Joaanna Platou Referent: Harald la Cour Fremlægger: Resume af gruppedrøftelsen / Konklusion: 1. Hvordan kan I afdække og prioritere jeres behov for udvikling? Gennem bl.a. medarbejdersamtaler kan man følge sine timelæreres behov. Teammøderne kan bruges som indikator for afdækning af behovet for udvikling. Ledelsen bør deltage/observere i undervisningen med henblik på hjælp. Inddragelse af forældre i skolens dagligdag og derigennem opbakning til fx lektier som en naturlig del af skolen forældreforståelse! Ved gennemsyn af lærernes planlægnings og evaluerings rapporter bliver behov synlige. Afslutningsvis på skoleåret laves en evaluering på det forgangne år, som synliggør udviklingsbehovet. 2. Hvordan kan I støtte hinanden i udvikling og implementering af nye tiltag? Ved at der er fuld besætning af uddannede lærere på skolerne. Man skal have et fælles forum revidering af konference således der er plads til faglighed og personlige hilsner. Udveksling af undervisningsmateriale fra andre, som man har fælles elev / skole bygdeforhold evt. Via Adobes system. 3. På hvilken måde kan by skolen, kommunen og eller Inerisaavik bedst støtte jer i udviklingen af jeres undervisning? Uddannede lærere og huse de kan bo i. Ved at de forskellige instanser lader skolerne have råderum til at lave lokalt baserede udviklinger med udgangspunkt i de lokale behov og på basis af de lokale styrkeområder. Direkte kontakt fra forvaltning til bygdeskoler. Skoleledere gives indflydelse på fordelingen af midler penge til fritid/skole. Opbakning fra det omgivne offentlige rum til skolen i forhold til det pædagogisk korrekte! PPR ny struktur ved overgang til kommunal. Ressource personer bør fordeles mere ud over kommunen.

7 Qaasuitsup Kommunea Nunaqarfiit atuarfii/bygdeskoler Slankning af det bureaukratiske system, ingen grund til mistænkeliggørelse (revision) omfordeling til fordel for undervisningen. Heldagsskole struktur til afhjælpning lektielæsningsproblematikken. Det kunne være en mulighed at nye ideer/tiltag blev sendt til Inerisaavik på hhv. grønlandsk og dansk, som så kunne oversætte, således alle kunne få indblik.

8 Gruppe nr.5 Lea, Marianne, Helga, Jonas, Birthe Gruppearbejde / nr.: Ordstyrer: Birthe Referent: Helga Fremlægger: Marianne Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Udvikling af lærere: 1. Hvordan kan I afdække og prioritere jeres behov for udvikling? Når kursustilbuddene kommer, skal lærerkollegiet drøfte, hvilke emner der skal søges om alt efter behov. Det er vigtigt, selvom det kun har været 1 person på kursus, at de nye informationer spredes til de andre lærere. Hvis det er muligt kan dette foregå ved visning af billeder eller video, på den måde kan man sammen arbejde videre med de svage sider. Det efterlyses, at lærerne på kysten ved hjælp af Attat kan lagre deres undervisningsmateriale, så disse kan bruges alle steder. 2. Hvordan kan I støtte hinanden i udvikling og implementering af nye tiltag?

9 Udvikling og støtte kan foregå ved brug af Attat chat, mail og telefon; lederne kan samarbejde tættere og støtte hinanden også ved brug af disse medier. 3. På hvilken måde kan byskolen, kommunen og eller Inerisaavik, bedst støtte jer i udviklingen af jeres undervisning? Bygdeskolernes ledere kan mødes regelmæssigt ved at møderne holdes i byen eller telefonisk. Der skal laves en handlingsplan, så der kommer mere ensartede forhold i Qaasuitsup Kommunia. Ensartede evalueringer af trintest og opfordringer til at hæve procenterne. Vi opfordrer Inerisaavik til at informere os vedr. trintest. Der bør arbejdes hen imod, at der afholdes regionsvise kurser, eller samlet i byer; på den måde kan aflysninger undgås, pga. for få tilmeldte eller andre grunde.

10 Gruppe nr. 6 Ordstyrer: Mathias Jensen Referent: Gudrun O. Nielsen Fremlægger: Amalie Jeremiassen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Udvikling af lærere. 1. Vi foreslår udviklingen foregår ud fra læreressourcer, hvilke fag der skal udvikles og i samarbejde med bygder i nærheden. Nogle bygder mangler dagligdags ting som elektriske hjælpemidler, hvad angår disse, ønsker vi, at de støttes af bygder i nærheden og Inerisaavik. Hvis ressourcestærke lærere f.eks. i fysik kunne rejse til bygder i nærheden, vil det være en stor støtte. Som eksempel rejser, i samarbejde med Uummannaq Skole, lærere rundt der og underviser i fysik og naturfag. Vi opfordrer til, da dette tiltag er lykkedes, at dette spredes i hele Qaasuitsup Kommunia. Vi burde samarbejde mere med udenlandske skoler, og vi foreslår, at der kommer flere oplysninger om dette. Hvis udviklingen skal ske, må moderne hjælpemidler i bygderne følge med, eksempelvis mangles computere i hverdagen, især i yderligt liggende bygder; der burde være en mere ensartet udvikling i bygderne, og der bør være en kontaktperson omkring disse ting. 2. Vi fra vores gruppe synes, at det er meget vigtigt, at Qaasuitsup Kommunia, hvad angår yderligt liggende bygder, støttes med undervisningsmidler i større grad, hvis arbejdsmetoderne i bygderne skal være mere ensartet.

11 Det er vigtigt og nødvendigt, at bygden og hovedbyen mødes 1 gang årligt for at støtte hinanden og udveksle erfaringer. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, foreslås telefoniske møder, da det er vigtigt for samarbejdet at vide, hvor langt man er nået. I nogen bygder bruges dette allerede i nogen grad, og vi foreslår, at vi også bruger det. 3. Der er konsulenter i forskellige fag på hovedskolerne, og desværre kommer de ikke til bygderne, selvom de har stort behov for det. Derfor ønsker vi at disse konsulenter kommer oftere til bygderne alt efter behov. Vi vil fra vores gruppe gøre opmærksom på, at der er lærere i bygderne, der er dygtige, og disse kunne fungere som konsulenter forstået på den måde, at konsulenter også godt kan placeres i bygderne, og ikke kun i byerne. Vi ønsker også, at veluddannede skal benyttes bedre. Endvidere ønsker vi, at Inerisaavik videreudvikler Effektiv Pædagogik.