plus revision skat rådgivning Personalegoder 2013 Skatte- og momsmæssig behandling

Transkript

1 plus revision skat rådgivning Personalegoder 2013 Skatte- og momsmæssig behandling

2 Personalegoder 2013 Indhold Beskatning af personalegoder De omfattede personer Værdiansættelse herunder bagatelgrænser kr. og kr. Administrative bøder ved manglende indberetninger Bruttolønsordninger, ansættelsesretlig aftale om lønomlægning Fordele og muligheder SKATs betingelser for bruttolønsordninger, gyldig aftale tilknyttet ansættelsesforholdet Skatte- og momsmæssig behandling af personalegoder A-indkomst og AM-bidrag B-indkomst Indberetning til SKAT Skatte- og momsmæssig behandling af personalegoder Udvalgte emner i hovedtræk, indledt med en alfabetisk oversigt 3

3 Indledning Denne udgave er en opdatering og en væsentligt udvidelse af vores publikation om personalegoder om den skatteog momsmæssige behandling af forskellige goder. Især fire forhold er væsentligt ændret i forhold til tidligere og har derfor særlig betydning: A) Skattefritagelse for mindre personalegoder, nyt kr. s grundbeløb for skattefrihed B) Ophævelse af multimedieskat, nyt koncept for beskatning af telefon, pc-er mv. C) Beskatning af visse sundhedsordninger og -forsikringer D) Ophævelse af skattebegunstigelse for medarbejderaktieordninger. A) Fra 2011 er der indført skattefrihed for mindre personalegoder, når summen deraf i løbet af indkomståret inkl. julegaver i naturalier ikke overstiger kr. Hvis grænsen overskrides, har medarbejderen pligt til at selvangive hele beløbet, og arbejdsgiveren har ikke oplysnings/indberetningspligt. Dog er julegaver op til 700 kr. altid skattefri. B) Fra 2012 er multimediebeskatningen ophævet. Der er i et vist omfang indført beskatning af fri telefon og af benyttelse af arbejdsgivers pc-udstyr, og som udgangspunkt af en værdi på kr. Beskatningen skal kun ske, når der foreligger en privat anvendelse, som ikke er bagatelagtig. Den hidtidige beskatning blot medie og/eller opkobling var stillet til rådighed er ophævet. C) Fra 2012 er der indført beskatning af medarbejdere af arbejdsgivers faktiske udgifter til sundhedsordninger. Ved kombinerede pensionsordninger og skadesforsikringsordninger sker beskatningen via forsikringsselskabet, sådan som det også ofte foregår med gruppelivspræmier. 4 5

4 Beskatning af personalegoder, omfattede personer og værdiansættelse D) Fra 2012 er skattebegunstigelsen for medarbejderaktier også ved båndlæggelsesordninger ophævet. Dette er sket i forlængelse af ophævelsen af særreglerne for medarbejderobligationsordninger, og fremadrettet er kun nøglepersonsordninger omfattet af særregler. Der er indført lønsumsafgiftspligt for en sådan aflønningsform. På midtersiderne har vi som vanligt medtaget et oversigtsskema, som kan udtages, så man har et godt overblik over skat og moms af de enkelte forhold. Publikationen medtager en omtale af de oftest anvendte muligheder og regelsæt, og som er de mest fordelagtige for medarbejdere og for arbejdsgiver. De udvalgte emner og beskrivelser er ikke udtømmende. Kontakt os for analyser, og for mere teknisk betonet rådgivning. Vi håber publikationen giver flere svar end spørgsmål. God fornøjelse RSM plus, Skatteafdelingen, april 2013 Disclaimer Der tages forbehold for fejl og mangler i vort notat, og notatet bør ikke lægges til grund for dispositioner uden forudgående rådgivning. Vi påtager os intet ansvar for tab eller handlinger baseret på indholdet ligesom RSM plus ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl eller mangler. Beskatning af personalegoder opstår, når godet er modtaget som et led i en ansættelsesaftale eller en aftale om personligt arbejde, er modtaget af et medlem af bestyrelse, råd mv. inkl. medhjælpere, eller er ydet til en hovedaktionær. Visse goder er A-indkomst, fx firmabil, faste bil- eller telefontilskud, betaling af private regninger, telefon, sundhedsbehandlinger, gratialer mv. og andre goder vedrørende direktører, hovedaktionærer mfl. Anvendelse af lønomlægning/bruttolønsordning vil oftest bevirke, at skattefriheden bortfalder og at bundfradrag ikke kan opnås. Egenbetaling fra allerede beskattede indtægter fragår som oftest i et beskatningsgrundlag. Goder til tidligere ansatte, fx seniorer, er ikke omtalt. Goder til medarbejderens familie inkl. ægtefælle/samlever - fx ledsager på rejse, flere medier til husstanden - beskattes hos medarbejderen. Emnet kan opdeles i fem kategorier: 1. Beskatning af markedsværdien 2. Beskatning efter objektive kriterier 3. Bagatelgrænsen med bundfradrag kr. 4. Mindre personalegoder inkl. julegave, når summen for året ikke overstiger kr. 5. Skattefrie personalegoder. Ad 1. Beskatning af markedsværdien Hovedreglen er, at enhver aflønning er skattepligtig, dvs. også den del, som består af andet end kontanter, herunder benyttelse af arbejdsgivers aktiver, sparet privatforbrug. Altså skal personalegoder medregnes ved opgørelse af medarbejderens skattepligtige indkomst. Beskatningen sker som hovedregel til markedsværdien. Dette medfører som udgangspunkt ikke den store fordel for medarbejderen, medmindre arbejdsgiveren har indgået en aftale med udbyderen af godet og i den forbindelse opnået en rabat. Rabatten 6 7

5 kommer således medarbejderen til gode, idet markedsværdien fastsættes til det beløb, som arbejdsgiveren skal betale for godet. Ad 2. Beskatning efter objektive kriterier og/eller faste satser Er der derimod tale om et personalegode, der beskattes efter en fast sats, består medarbejderens fordel i, at medarbejderen kun bliver beskattet af satsen, som typisk er mindre end markedsværdien. Etablering af en bruttolønsordning kan i særlig grad være attraktiv. Eksempler på personalegoder, der beskattes efter en fast sats er: Fri bil Fri telefon Fri helårsbolig Fri sommerbolig. Ad 3. Bagatelgrænsen med et årligt bundfradrag kr. (uændret til og med 2013) Modtager medarbejderen arbejdsrelaterede personalegoder, vil medarbejderen kun blive beskattet heraf, såfremt den samlede værdi overstiger bundgrænsen. Det er alene personalegoder, der af arbejdsgiveren er stillet til rådighed på grund af eller til brug for arbejdet, der er omfattet af bagatelgrænsen. Det medfører, at personalegoder, der alene er stillet til rådighed for medarbejderen som følge af medarbejderens eget ønske herom eller primært til privat brug, ikke er omfattet af bagatelgrænsen. Mindre goder kan være omfattet af den nye kr. s grænse. Værdien af personalegoder, omfattet af bagatelgrænsen, skal lægges sammen, og overskrider værdien bundgrænsen, skal den samlede værdi medregnes på selvangivelsen. Arbejdsgiveren har ingen pligt til at kontrollere om den samlede værdi overstiger bundgrænsen, og det er således medarbejderen selv, der har pligt til at selvangive værdien, såfremt dette er tilfældet. Arbejdsgiveren har dog indberetningspligt, hvis et enkelt gode overstiger kr. Personalegoder, der er omfattet af bagatelgrænsen er eksempelvis: Fri avis til brug for arbejdet Arbejdsgiverbetalt beklædning, eventuelt med logo Mad og drikke i tilfælde af overarbejde GPS og frikort til offentlig befordring, når ydelse er opstået fra arbejdets udførelse Vareprøver fra virksomhedens egen produktion Afholdelse af ferie i forlængelse af forretningsrejser Vaccination af medarbejdere. Ad 4. Mindre personalegoder inkl. julegave, når summen for året ikke overstiger kr. Fritagelse for visse af årets samlede goder blev indført fra Beskatning sker kun, hvis summen af årets goder fra arbejdsgivere i løbet af året overstiger kr. Skattefri julegave på op til 700 kr. indgår deri men bemærk, at julegaver op til 700 kr. altid er skattefri uanset at grænsen overstiges. eksempel Julegave 600 kr., andre goder i løbet af året for i alt 500 kr., i alt kr. for året, dvs. julegaven er skattefri, og øvrige goder beskattes med 500 kr. Ved skattepligt skal medarbejderen selvangive det skattepligtige beløb, og arbejdsgiveren har ingen pligt til at føre kontrol/indberette med mindre værdien af det enkelte gode overstiger kr. Hvis et enkelt gode overstiger grænsen, har arbejdsgiveren indberetningspligt. Personalegoder, der er omfattet af den nye kr. s bagatelgrænse er eksempelvis: Julegaver, se eksempel Fribilletter inkl. sponsorbilletter kun til medarbejdere (ikke bestyrelse), og kun fri entre, idet betalt rejse/transport og adgang til servering af mad/drikke ikke indgår (fribilletter er kun en tillægsydelse i en sponsoraftale) Adgang/årskort til svømmehal, museum, zoologisk have mv. Mindre påskønnelser, vin- og blomstergaver 8 9

6 Administrative bøder ved manglende indberetninger Deltagergebyr, forplejning, T-shirt med logo, drikkedunk osv. ved deltagelse i sport mv., fx motionsløb, skovtur for familier Skattepligtig del af sundhedsydelser beskattes fra 2012 fuldt ud, dvs. uafhængig af kr. s grænsen. Ad 5. Skattefrie personalegoder Personalegoder, der er skattefri for medarbejderen, er selvsagt de mest fordelagtige personalegoder for medarbejderen. Skattefrie personalegoder er eksempelvis: Kaffe, te og frugt (der stilles til rådighed på arbejdspladsen) Julefrokost og firmaudflugter Sundhedsordninger målrettet misbrug, arbejdsskader og helbredstjek på arbejdspladsen, når godet tilbydes alle medarbejdere uafhængig af arbejdstid, aldersgruppe mv. Uddannelse herunder egentlig videreuddannelse, fx rejser, gebyrer, bøger og udstyr Personalelån af beskeden størrelse Arbejdsgivers uvæsentlige tilskud til personaleforening inkl. feriehus, kunst og sport mv., når arbejdsgiver ikke opnår en væsentlig og direkte indflydelse i foreningen Almindelig personalepleje, når godet er af uvæsentlig værdi, og ikke er finansieret eller modsvaret af lønomlægning. Administrative bøder ved manglende indberetninger til SKATs indkomstregister om de ansattes forhold, bøden udmåles efter et objektivt kriterium fra 1. juli En indberetningspligtig der undlader rettidigt at indberette eller genindberette til indkomstregistret, kan ved grov uagtsomhed blive mødt med et krav om betaling af en administrativ bøde. Dette fremgår af skattekontrollovens 14, stk. 2, 3 og 5. Af lovens forarbejder fremgår, at SKAT og den berørte skatteyder har en berettiget forventning om, at de oplysninger, der indberettes er korrekte og fuldstændige. En stor del af disse oplysninger anvendes i myndighedernes samarbejde om at undgå socialt bedrageri ved udbetaling af uretmæssige ydelser. Der er tale om to væsentlige beskyttelsesinteresser, og en overtrædelse af indberetningspligten må derfor betegnes som grov, dvs. der kan være udvist grov uagtsomhed som følge af tilsidesættelse af ordensforskrifter og pligter. Bøden for manglende indberetning af oplysninger om A- eller B-indkomster, forskellige frynsegoder mv. skal udmåles efter en konkret afvejning af omstændighederne ved overtrædelsen og overtrædelsens grovhed. Bøden skal fastsættes på et objektivt grundlag ved at blive gradueret efter virksomhedens størrelse målt i antallet af ansatte, og udmålt for hver overtrædelse, dvs. ved fejl/mangler i flere månedsindberetninger kan der foreligge et tilsvarende antal forsømmelser mv. Bøden pr. forseelse gradueres således antal Ansatte Bøde i kr

7 Bruttolønsordninger, ansættelsesretlig aftale om lønomlægning Når en virksomhed indfører fleksible lønpakker, dvs. en lønpakke, der dels består af en fast løn og dels af de personalegoder, som den pågældende medarbejder finder mest attraktive, medfører dette, at medarbejderen opnår en skattemæssig besparelse. Medarbejderen får således udbetalt mere netto, end hvis medarbejderen selv skal betale for de valgte goder. Når der skal træffes valg om, hvilke personalegoder der skal indgå i en bruttolønsordning, er det væsentligt at kende de skattemæssige regler for beskatning heraf. Er personalegodet skattefrit, vil dette give medarbejderen den største skattebesparelse, hvorimod et personalegode, hvor medarbejderen skal beskattes af markedsværdien, ikke har den store skattebesparende værdi for medarbejderen. Det er således alene en fordel at inddrage personalegoder, der er skattefrie eller beskattes lavere end skatten af den løn, lønmodtageren mister ved lønnedgangen. Arbejdsgiveren skal overveje, hvilke personalegoder der skal tilbydes medarbejderne, herunder hvilke omkostninger indførsel af forskellige personalegoder vil betyde for virksomheden, fx ulemper for moms eller for lønsumsafgift. De fleste personalegoder kan indføres gennem en bruttolønsordning. Det medfører, at medarbejderens bruttoløn nedsættes med arbejdsgiverens udgift til de pågældende personalegoder. Personalegoder i form af arbejdsgiverbetalt uddannelse, fri bil mv., tog- og buskort især over kortere strækninger er blot nogle eksempler på personalegoder, der indgår i bruttolønsordninger i dag. Der er dog også enkelte personalegoder, der ikke kan indgå i en bruttolønsordning. Skattefri kørsels- og rejsegodtgørelse vil eksempelvis blive skattepligtig, såfremt de indgår i en bruttolønsordning, og det bør kritisk overvejes, om sundhedsydelser og pc-udstyr bør medtages, jf. ændrede beskatningsregler

8 Hvis skattefrihed er betinget af, at et gode udspringer af anvendelse i et vist omfang også i det daglige arbejde, fx computer, bredbånd mv. med opkobling til arbejdsgivers netværk, vil en aftale om lønomlægning for godet give en formodning om privat anvendelse, og beskatning for godet er nærliggende. Betingelser for bruttolønsordningen ansættelsesretlig aftale om lønomlægning En bruttolønsordning bliver normalt anerkendt af skattemyndighederne, når tre generelle betingelser alle opfyldes. Der er tale om civilretlig gyldighed for ansættelsesforholdet, kun fremadrettede virkninger og forbud mod modregning i A-indkomst. Selv om de generelle betingelser er opfyldt, vil der afhængig af typer kunne forekomme nogle specifikke betingelser, som skal være opfyldt for at opnå en skattefritagelse eller næstbedst en lempeligere beskatning end den umiddelbare virkning af lønomlægningen. I detaljeret punktform er de generelle betingelser følgende: Civilretlig gyldighed, dvs. bindende for begge parter, forenelig med arbejdsmarkedslovgivning og individuel kontrakt eller overholdelse af faglige overenskomster for beskæftigelsen Aftalen skal være fremadrettet og kun have fremadrettet virkning, dvs. tidspunkt for indgåelse af aftalen om lønomlægning skal indgås før det tidspunkt, hvor medarbejderen opnår ret til den løn, som berøres af aftalen af lønomlægning Der skal indtræde en reel ændring af sammensætningen af lønnen og dens størrelse, og godet skal reelt stilles til rådighed af arbejdsgiveren, dvs. der må ikke være tale om en konkret dækning af en rent privat udgift med ubeskattede midler Kontantlønsreduktionen skal fordeles over hele lønperioden Lønnedgangen skal påvirke alle løndele, dog er det tilladt at opretholde det hidtidige niveau for pensions- og feriepengeberegning Lønnedgangen skal på forhånd være fastsat til et bestemt beløb, som ikke er direkte afhængig af medarbejdernes løbende forbrug af godet Arbejdsgiveren skal være ejer af godet eller være kontraktpart, fx leasingtager og ansvarlig i forhold til leverandøren Medarbejderen skal have mulighed for at udtræde af ordningen, f.eks. i forbindelse med lønforhandlinger Aftalen skal være frivillig indgået mellem arbejdsgiveren og medarbejderen Forbud mod modregning i A-indkomst skal overholdes, og det kræver oftest, -- at godet fx aktivet reelt stilles til rådighed via arbejdsgivers rådighed, -- at lønnedgangen er uafhængig af en varierende udgiftsstørrelse for arbejdsgiver, -- at en afledt økonomisk risiko kan opstå for denne, fx ved medarbejderens fratræden i utide, og ved uventede prisstigninger i aftaleperioden skal byrden udelukkende bæres af arbejdsgiver osv. -- at lønnedgangen har en vis længere varighed oftest mindst 12 måneder, dog kan nyansatte og sæsonarbejdere anvende ordningen -- at lønnedgangen kun fremgår af lønsedlen, hvis den faktiske kontantløn nøje svarer til ansættelseskontrakt og tilhørende allonge. Først og fremmest skal der være indgået en skriftlig aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen om, at medarbejderen får stillet de pågældende personalegoder til rådighed gennem en bruttolønsordning. Selvom det lyder meget formalistisk, vil det i praksis betyde, at arbejdsgiveren og medarbejderen ved den årlige lønforhandling bliver enige om, hvilke personalegoder den pågældende medarbejder skal have stillet til rådighed de næste 12 måneder, og at dette sker gennem en bruttolønsordning. Aftalen nedfældes på et stykke papir, der vedlægges medarbejderens kontrakt som en allonge. Det er i dag accepteret af SKAT, at bruttolønsreduktionen fremgår af lønsedlen. Dette har gjort det nemmere at administrere ordningen for arbejdsgiveren. Derudover er det accepteret, at bruttolønsreduktionen ikke har betydning ved beregning af pension og feriepenge. Beregningen af pension og feriepenge kan således foretages ud fra den oprindelige bruttoløn før bruttolønsreduktionen

9 Skatte- og momsmæssig behandling af personalegoder Nedenfor gennemgås den skatte- og momsmæssige behandling af udvalgte personalegoder. Det vil her være muligt at se, hvilke goder, der beskattes af markedsværdien, faste satser, der er omfattet af bagatelgrænsen, eller er skattefrie for medarbejderen. AM-bidrag, indberetning til SKAT, generelle regler for udvalgte personalegoder AM-bidrag for lønmodtagere er fra 2011 en indkomstskat, og beskatningen følger regelsæt for arbejdsindkomster. Fra 2011 skal der ikke længere betales AM-bidrag af den skattefrie del af jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse. På selvangivelse/servicebrev rubrik 17 felt 229 samles arbejdsgiverindberetninger af følgende indtægtsarter, som er fritaget for AM-bidrag: Fri helårsbolig Fri lystbåd Fri medielicens Fri sommerbolig i Danmark Goder, hvor grænse på 5.500/1.000 kr. for det enkelte forhold er overskredet, og hvor der derfor er udløst arbejdsgiverindberetningspligt. På selvangivelse rubrik 20 felt 250 (B-indkomst) skal der selvangives følgende indtægtsarter, som er fritaget for AM-bidrag: Værdi af kost og logi Mindre personalegoder, hvis de har en samlet værdi på over kr. Ferierejser, når rejsen er bekostet af arbejdsgiver og i overvejende grad af hensyn til arbejdet, dvs. i praksis, når der er tale om en kombination med en forretningsrejse, og regelsæt med bundgrænse på kr. udløser skattepligt Andre ferierejser til arbejdsgivers markedspris, og uanset den beløbsmæssige værdi Bonuspoint, økonomisk fordel ved udnyttelse Fri sommerbolig når der ikke foreligger en offentlig ejendomsvurdering, fx fri feriebolig i udlandet. Fra 2012 foretages udvalgte og nye indberetninger til eindkomst således: Fri telefon mm indberettes såvel i felt 13 som i felt 20, typisk med. 208,33 kr./måned (2.500 : 12). Arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og behandling skal indberettes i såvel felt 13 som i et nyt felt 26, hvis forsikringsydelse mv. udelukkende vedrører 2012 og evt. et senere år. Værdien indberettes til beskatning på det tidspunkt forsikring/ydelse optjenes af medarbejderen, dvs. enten helårligt, hvis ordningen ikke ophører ved fratræden, eller med en forholdsmæssig andel ved hver lønudbetaling, hvis medarbejderen udtræder af ordningen ved fratrædelse. PC mv. med brugsret mod lønnedgang skal beskattes med 50% årligt af nypris, når udstyret leveres efter 29. februar 2012, og indberetningen sker i felt 56 og fordelt på månedlige indberetninger i den periode af året, hvor godet er til rådighed PC mv. med brugsret og uden arbejdsmæssig begrundelse indberettes værdi svarende til markedsleje i felt 55 månedligt og med en forholdsmæssig andel PC mv. til eje indberettes værdi til markedspris i felt 55 på overdragelsestidspunktet Andre personalegoder med bagatelgrænse indberettes i felt 55 (ikke i felt 36 eller felt 38), og kun når det enkelte godes værdi overstiger kr. hhv kr

10 Personalegoder, udvalgte emner i hovedtræk I alfabetisk rækkefølge (se oversigt på midtersiderne) Alarm Stiller arbejdsgiveren alarm til rådighed i medarbejderens private bolig, er værdien heraf skattepligtig for medarbejderen som B-indkomst. Dette gælder såvel installationer, som evt. løbende udgifter, fx til abonnement. Dette gælder uanset begrundelsen for, at godet stilles til rådighed. Det er således ligegyldigt, at alarmen installeres af hensyn til den af arbejdsgiveren betalte hjemmearbejdsplads. Er situationen den, at arbejdsgiveren refunderer medarbejderens private udgifter til alarm, vil der være tale om A-indkomst for medarbejderen. Der er ikke momsfradrag herfor. Hvis det konkret kan påvises, at årsagen til, at virksomheden vil afholde udgiften, er et behov for at beskytte virksomhedens værdier, kan et vist fradrag (delvist efter et skøn) ikke udelukkes. Avis Arbejdsgiverbetalt avis er skattefri for medarbejderen, når avisen primært er til brug for arbejdet og leveres på medarbejderens arbejdsplads. Leveres avisen på den private bopæl, og erstatter avisen et almindeligt avishold i husstanden, er værdien heraf skattepligtigt for medarbejderen. Dette skyldes, at abonnementet anses for en almindelig privat udgift. Værdien af avisen anses herefter for B-indkomst. Er der derimod tale om en arbejdsgiverbetalt avis til brug for arbejdet, er værdien heraf omfattet af bagatelgrænsen, selvom avisen erstatter det almindelige avishold i husstanden. Aviser er momsfritaget. Beklædning Arbejdsgiverbetalt beklædning er skattefrit, såfremt beklædningen er nødvendig i forbindelse med medarbejderens udførelse af sit arbejde. Eksempler herpå er uniform, egentlig arbejdstøj, kitler, sikkerhedshjelme, sikkerhedssko, o. lign. Kan den arbejdsgiverbetalte beklædning derimod anvendes til privat brug, bliver medarbejderen beskattet af værdien heraf som B- indkomst. Skjorter, jakker, slips, bukser o. lign. anses for tøj, der ikke udsættes for ekstraordinært slid og ødelæggelse, og som derfor kan tages med hjem og erstatte almindelig privat tøj. Er tøjet synligt påført virksomhedens logo, navn mm, tyder dette på, at arbejdsgiveren har betalt tøjet af hensyn til arbejdets udførelse. Værdien af sådant tøj er omfattet af bagatelgrænsen på kr. Tøj, der anvendes til messer, udstillinger mv., og derfor er indkøbt specielt, og som efter anvendelsen opbevares hos arbejdsgiveren, er ikke skattepligtig for medarbejderen. Virksomheder kan fradrage moms på indkøb af tøj, der er nødvendigt i forbindelse med medarbejderens udførelse af sit arbejde. Virksomheder kan tillige fradrage momsen på øvrige arbejdsgiverbetalte beklædningsgenstande, der synligt er forsynet med virksomhedens logo, navn mm som en reklameudgift. Beklædningsgenstandene må ikke anvendes udenfor arbejdstid, og skal leveres tilbage ved arbejdsforholdets ophør

11 Hvis tøjet ikke skal leveres tilbage, men ellers opfylder ovenstående betingelser, er der ikke fradragsret for købsmomsen ved anskaffelsen af tøjet. Bil Stiller arbejdsgiveren en bil til rådighed, som medarbejderen kan anvende til privat brug, skal medarbejderen beskattes af værdi af fri bil. Det er selve rådigheden over bilen til privat benyttelse, der beskattes, hvorfor omfanget af den private kørsel er underordnet. Rådighed over elbil til benyttelse ved testkørsel ifølge konkret aftale derom udløser firmabilbeskatning. Firmabilbeskatning opretholdes på trods af opmagasinering af en bil hos en forhandler. Dette gælder også, hvis nummerplader deponeres fx hos forsikringsselskabet i nogle vintermåneder. Ønsker medarbejderen ikke at blive beskattet af værdi af fri bil, skal medarbejderen afskære sig fra at anvende bilen privat. Dette gøres ved at udarbejde en skriftlig erklæring om, at bilen ikke er til rådighed for privat benyttelse. Bilen må med andre ord kun være til rådighed til erhvervsmæssig kørsel. Udover en skriftlig erklæring må det anbefales, at bilen afleveres på virksomhedens adresse uden for normal arbejdstid, herunder at bilen ikke parkeres ved den private bopæl. Holder bilen ved den private bopæl uden for normal arbejdstid, er der en formodning om, at medarbejderen har bilen til rådighed for privat benyttelse, og skal dermed beskattes af værdi af fri bil. I en sådan situation kan medarbejderen alene undgå beskatning af værdi af fri bil, såfremt der foreligger et korrekt ført kørselsregnskab udvisende udelukkende erhvervsmæssig kørsel. Kørsel mellem hjem og arbejdssted anses som udgangspunkt for privat kørsel. Dette gælder også mellem hjem og skiftende arbejdssteder, hvis strækningen tilbagelægges mere end 60 arbejdsdage i en forudgående periode på 12 måneder uden mindst 60 arbejdsdages afbrydelse inden for 12-måneders perioden. Kørsel mellem hjem og arbejdssted udløser i konkrete situationer ikke firmabilbeskatning. Fritagelse kan kun opnås, når der foreligger en tilstrækkelig klarhed og evt. bevisførelse fx via kørselsregnskab, og følgende forhold kan være omfattet: Kørsel i mindre end 60 arbejdsdage i løbet af 12 måneder Kørsel i max. 25 arbejdsdage om året, når bilen dagen før eller den følgende dag udelukkende skal anvendes til erhvervsmæssig kørsel fx kundebesøg, møde/kursus, kørsel til eller fra lufthavn Når fører er chauffør, og har dette jobindhold som sin primære arbejdsopgave Ved konkret fastlagte tilkaldevagter med en skemalagt rådighedsperiode Anvendelse af specialkøretøjer herunder mindre varevogne med udpræget særindretning, når privat kørsel ikke overstiger km årligt. Når der for gulpladebiler ikke er betalt tillægsafgift (ikke indregistreret til blandet brug, papegøjeplader/mærkningsordning i bagruden) og moms af anskaffelsessum er afløftet, gælder der som formodningsregel, at varevognen ikke er til rådighed til privat kørsel. Hvis der for gulpladebilen foreligger et særligt kørselsmønster, fx usikkerhed omkring anvendelse af 60-dages reglen, ikke andre biler i husstanden til afdækning af private behov, kan SKAT med fremadrettet virkning i op til 12 måneder give pålæg om, at brugeren ved kørselsregnskab skal løfte bevisbyrden for, at der er tale om udelukkende erhvervsmæssig kørsel. Efter udløbet af perioden kan SKAT realitetsbehandle situationen og evt. kræve firmabilbeskatning mv

12 Beregningsgrundlaget Den skattepligtige værdi af fri bil opgøres til 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger kr. og 20 % af resten. Bilens skattepligtige værdi opgøres dog altid til kr. Den grønne ejerafgift på bilen tillægges den skattepligtige værdi og fra 2013 endda med ekstra 50% oveni. Således tillægges 150% af den grønne ejerafgift til beskatningsgrundlaget. For biler, der på anskaffelsestidspunktet er tre år eller derunder regnet fra første indregistrering, fastsættes beregningsgrundlaget til bilens nyvognspris. Nyvognsprisen er bilens fakturapris inklusive moms, registreringsafgift og leveringsomkostninger, samt normalt registreringspligtigt tilbehør/ekstraudstyr. Ved normalt tilbehør forstås tilbehør, der normalt forekommer i privatejede biler, herunder også fabriksmonteret ekstraudstyr. Derimod skal udgifter til eftermonteret udstyr, der ikke er afgiftsbelagt, ikke medregnes til beregningsgrundlaget. Efter 36 måneder efter indregistreringstidspunket og de efterfølgende år nedsættes beregningsgrundlaget til 75 % af bilens nyvognspris. For biler, der på anskaffelsestidspunktet er over tre år fra første indregistrering, fastsættes beregningsgrundlaget til bilens reelle købspris inklusive moms og eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved import, fx fra Tyskland, skal registreringsafgift, hjemtagelsesomkostninger inkl. transport også tillægges. Sale og lease back og ved genetablering af leasingkoncept er der tale om en anskaffelse, når det samlede aftalekoncept inkl. omregistrering og ny forsikringsaftale er baseret på forretningsmæssige realiteter. Skifter medarbejderen firmabil i løbet af en måned, beskattes medarbejderen ikke af to firmabiler, men derimod alene af den dyreste af firmabilerne. Tilsvarende vil medarbejderen ikke blive beskattet af værdi af fri bil hele året, såfremt denne kun er til rådighed en del af året. Den skattepligtige værdi beregnes således ud fra antal måneder, hvor bilen har været til rådighed. Har bilen kun været til rådighed en del af en måned, medregnes værdien af fri bil for hele måneden, idet den skattepligtige periode altid udgør 30 dage. Anvendes bilen således ikke i perioden 1/2 5/5, beskattes medarbejderen af værdi af fri bil i 9 måneder. Har medarbejderen alene haft bilen til rådighed i perioden 15/1 3/2, beskattes medarbejderen alene af værdi af fri bil i 1 måned, idet bilen har været til rådighed i mindre end 30 dage, uanset at den er til rådighed i en del af måneden. Egenbetaling Som udgangspunkt skal virksomheden afholde alle driftsudgifter på bilen, herunder benzin. Den skattepligtige værdi kan dog nedsættes, såfremt medarbejderen betaler virksomheden for at få stillet firmabilen til rådighed. Egenbetalingen skal være sket af beskattede midler. Medarbejderens egenbetaling kan omfatte forsikring, benzin og andre udgifter, der indgår som en almindelig driftsomkostning. Det betyder også, at udgifter til brobillet, færgebillet eller parkering ikke kan reducere den skattepligtige værdi af fri bil, idet disse udgifter ikke kan henføres til almindelige driftsomkostninger for bilen. Medarbejderens egenbetaling skal ske direkte til arbejdsgiveren for at udløse nedslag i beskatningen. Tilkaldevagter En medarbejder med tilkaldevagt skal ikke beskattes af værdi af fri bil, selvom firmabilen medtages til den private bopæl uden for normal arbejdstid. Det er dog en betingelse for at undgå beskatning af værdi af fri bil, at tilkaldene sker til uvisse adresser, og at medarbejderens rådighedspligt er reel. Det betyder, at medarbejderen ikke blot ved en opringning til en kollega kan videresende tilkaldet, men har pligt til at møde i rådighedsperioden. Derudover er det et krav, at medarbejderen kan møde udhvilet og ædru. Chaufførreglen Som udgangspunkt anses kørsel mellem hjem og arbejde som privat kørsel med den følge, at medarbejderen beskattes af værdi af fri bil, såfremt denne strækning køres. En undtagelse hertil er at chauf