Skoler i Ikast-Brande Kommune Kval. rapport 13-14

Transkript

1 Bestillingsparametre Rapporttitel: Lokal kvalitetsrapport Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Skoler i Ikast-Brande Kommune 1-13 Kval. rapport Arbejdsprogram(mer): Virksomhedsbeskrivelse Hovedrapport Appendiks Medtag virksomhedsbeskrivelse: - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag områdets værdigrundlag: - Medtag evt. indledning til områdets værdigrundlag: Medtag eget værdigrundlag: - Medtag evt. indledning til eget værdigrundlag: Ja - Appendiks med organisatoriske enheder: - Appendiks med nøgletalssamlinger: - Medtag kommentarer: - Appendiks med aftalegrundlag: Ja Ja Drift Hovedrapport Appendiks Medtag indledning til ansvarsområder: Medtag obligatoriske ansvarsområder: Medtag egne ansvarsområder: Medtag oversigt over ansvarsområder/serviceydelser: Medtag beskrivelser af ansvarsområder: Medtag indledende beskrivelser af serviceydelser: Medtag detaljerede beskrivelser af serviceydelser: - Medtag vejledning til beskrivelse af serviceydelser: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Appendiks med nøgletal for servicemål: - Medtag kommentarer: Medtag kort oversigt over servicemål: Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Vis beskrivelser af/for: - Ansvarsområder: - Serviceydelser: Med opfølgning på servicemål: - Vis forventninger: Medtag evaluering af ansvarsområder: - Vis beskrivelse af ansvarsområder: - Medtag vejledning til evaluering af ansvarsområder: Udskriftsdato: 18. oktober 14 :5:

2 Bestillingsparametre Udvikling Hovedrapport Medtag indledning til visioner: Medtag oversigt over visioner/målsætninger/resultatmål: Medtag beskrivelse af visioner: Medtag resultatmål: - Medtag udmøntede resultatmål: - Medtag egne resultatmål: - Medtag kort oversigt over resultatmål: - Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: - Vis beskrivelse af visioner: - Vis beskrivelse af målsætninger: - Vis milepæle: - Periode Vis eventuel beskrivelse af initiativer for hhv. resultatmål og milepæle: Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: 1 - Medtag resultatmål, der ikke forfalder i perioden, men har milepæle der forfalder i perioden: Medtag opfølgning på resultatmål: - Vis forventninger: Medtag evaluering af visioner: - Vis beskrivelse af visioner: - Medtag vejledning til evaluering af visioner: Appendiks - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: - Appendiks med nøgletal for resultatmål: - Medtag kommentarer: Vurdering af samlet situation Hovedrapport Vis vurdering af samlet situation: Ja Udskriftsdato: 18. oktober 14 :5:

3 1. juli 14 Lokal kvalitetsrapport Skoler i Ikast-Brande Kommune 1-13

4 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisningstimer Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med linjefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Udvikling af læringsmiljøer for alle - IT Udvikling af læringsmiljøer for alle - nationale test Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv Elevernes trivsel Medarbejdernes trivsel Pædagogiske processer og iværksatte handlinger 1.. Understøttende undervisning. Bevægelse Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Efteruddannelse af personale i SFO Aftenklubber Indsatsområder SFO Side af 48

5 9. MED-udvalgets udtalelse 1. Skolebestyrelsens høringssvar 1.1 Skolebestyrelsen : Nøgletalssamlinger Side 3 af 48

6 1. Beskrivelse af skolen Desværre har vi igen i år været udsat for ledelsesskift på, hvilket har belastet både ledelsesteamet og personalet på skolen. Vi mistede skoleleder Michael Wester som døde af sin kræft sygdom i september måned. Den nye skoleleder pr. 1. november, blev Klaus Toft Høg, der ind til da var skolens viceskoleleder. Der skulle derfor ansættes en ny viceskoleleder. Det blev Søren Brønniche, der tiltrådte som s nye viceskoleleder pr. 1. december 13. Det nye ledelsesteam, som også består af SFO leder, Karin Hvelplund, kunne herefter begynde det nye samarbejde Ledelsestamet havde allerede inden opstarten, rigtigt mange bolde i luften. - LP uddannelse af al pædagogisk personale, idet vi er startet på år 1, ud af 3 års LP uddannelse (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) - Oprettelse af Baser på skolen - Oprettelse af RessourceTeam, som nyt visiterings organ til interne støtte foranstaltninger - Skolereform, ledelsens egen "uddannelse" i indhold og konsekvenser - Ny arbejdstid, ledelsens egen "uddannelse" i indhold og konsekvenser - Skolereform planlægning af næste skoleår i samarbejde med personalet - En tung personalesag, der endte med en fratrædelsesaftale - En delvis sygemelding, hvor der arbejdes på at få lavet en Fleksansættelse - Nye medarbejder arbejdspladser, planlægges og oprettes Summen af ovenstående opgaver, samtidigt med ledelsteamet skulle finde sammen i sit nye samarbejde, har været en stor opgave, som ledelsesteamet fuldt ud har taget på sig! Dette skal ikke opfattes som en klagesang. Personalet har formået at give eleverne en professionel og god undervisning, trods arbejdspresset, og vi kan konstatere fra LP kortlægningsundersøgelsen at elevernes trivsel og tilfredshed generelt ligger højt. 1.1 Struktur og fysiske rammer er en folkeskole med ca. 6 elever fra til og med 9. kl. Fra - 6 kl. er skolen to sporet og i overbygningen er den 4 sporet. Skolen råder også over en SFO med børn. SFOen er et tilbud for børn fra til 5. kl. Skolen er renoveret i 5. Skolen er opdelt i 3 afdelinger (Torve). Lille Torv har ca. 15 elever fra. til 3. MellemTorv har ca.. 15 elever fra 4. til 6. kl. StoreTorv, der får elever fra to naboskoler i 7. kl., har ca. 3 elever. I overbygningen er desuden kommunale special klasser. Vi har etableret et specialhold med elever fra klasse, vi kalder Blæksprutten. Tilknyttet skolen er en modtagerklasse. Der er ansat 44 lærere og 19 pædagoger/medhjælpere samt skoleleder, viceskoleleder og SFO leder Skolen er meget brugt af eksterne brugere, både af Ungdomsskolen, Aftenklubben, diverse foreninger og til store weekend/ferie arrangementer, såsom BIF Cup og Jack & Jones Cup. Vi råder over 3 klasselokaler og faglokaler til: Billedkunst/Håndarbejde Natur & Teknik Hjemkundskab Sløjd Biologi To Fysiklokaler Musik To gymnastiksale IT lokale Side 4 af 48

7 Vi råder over Brandehallerne, inkl. svømmehal til vores idræts undervisning Endvidere har vi et lyst og indbydende læringscenter med tilhørende IT faciliteter. 1. Åbningstider Ringetider: Kontoret har åben fra mandag, tirsdag, torsdag onsdag fredag SFO har åben fra mandag - torsdag fredag Undervisningens organisering Undervisningen er som udgangspunkt organiseret som folkeskoleloven kræver i klasser. Dog bliver der hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til undervisnigen brugt holddeling samt differentieret undervisning. Faglig støtte til eleverne kan søges via RessourceTeamet, som kan visitere støtte fra Basen på det tilhørende torv. Støtten kan være rettet mod enkelt elever, hold af elever eller støtte ude i klassen. Undervisningen kan foregå enten på fleksible hold, faste hold eller i egen klasse. Side 5 af 48

8 . Organisation Bestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, medarbejderrepræsentanter, skolens ledelse - samt elevrepræsentanter. Skolebestyrelsen er valgt efter principper om forskudte valg, således, at halvdelen er på valg efter år..1 Skolebestyrelse Hanne Ulbriksen -formand Bettina Stoltze Birkemose - næstformand Kirsten Jensen Troels Hansen Mikael Lund Lisbeth Nielsen Kirsten Helms medarb.rep. Helle Sørensen - medarb. rep elevrepræsentanter Suppleanter: Anne Dankleff Anne-Louise Ingemann Nielsen. Forældreråd Der vælges klasseforældreråd i hver klasse. På nogle årgange samarbejder forældrerådene omkring forskellige initiativer. Forældrerådets formål er gennem samvær at medvirke til en styrkelse af klassesammenholdet, klassens sociale miljø samt elevers og forældres glæde ved at være sammen. Derudover fungerer forældrerådene som skolebestyrelsens kontaktflade til hele skolens forældrekreds. En gang om året bliver der afholdt et dialogmøde mellem skolebestyrelsen og klasseforældrerådene..3 Ledelsen Skolens ledelse består af: Skoleleder (Michael Wester) Klaus Toft Høg Viceskoleskoleleder (Klaus Toft Høg) Søren Brønniche SFO-leder Karin Hvelplund Teknisk serviceleder Freddy Pedersen.4 Pædagogisk råd Mødeleder : Lotte Stoltenborg Medlemmer : Alle pædagogiske medarbejdere. Lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere..5 Elevråd Skolen har et opdelt elevråd. Medlemmerne vælges i klasserne. Elevråd 1 er fra Mellem Torvet og Elevråd er fra Store Torv. Elevrådet fra Store Torv sender repræsentanter til skolebestyrelsesmøderne. Elevrådet er meget aktiv, og har altid flere forslag til behandling, både i skolebestyrelsen og hos skolens ledelse. Side 6 af 48

9 3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Skolen får tildelt en timeramme samt en økonomisk ramme fra byrådet. Udgangspunktet for skolens virksomhed er Folkeskoleloven og Ikast-Brande Kommunes Børne-Ungepolitik, Vision Indsatsområder Skolens eksterne indsatsområder er de, som er beskrevet i børne- og Unge politikken i Ikast- Brande Kommune. De interne indsatsområder har været: LP modellen, som fælles værktøj til udvikling af læringsmiljøer Sundhed : Bevægedage, bevægebånd, sund kost og trivsel. BIF bane 7, har vi længe ønsket at inddrage til skolens område, og få den indrettet til et indbydende bevægelses område for udskolingens elever. Samarbejde med Naturstyrelsen: Alle klasser har gange om året ture ud til et af Naturstyrelsens områder. Der er lavet en plan for hvilke temaer/områder de enkelte klassetrin skal arbejde med, på de planlagte projekter. Diverse entreprenørskabs projekter. Venskabsklasser: hele skoleforløbet igennem. Entreprenørskabsskole: I skole samt SFO Intensivt SSP samarbejde, med ugentlige møder mellem skole, Ungdomsskolen og UU-vejleder. Herudover har vi fokus på hvordan vi kan ændre på vores fysiske rammer. Skolen er nyrenoveret og fremstår lys og indbydende. Men indretningen af skolen har sit udgangspunkt i klasser placeret rundt om et fælles torv, som alternativ undervisnings arena, tæt på klassen. Det er ikke optimalt i forhold til andre holddelinger i undervisningen. Skolens nuværende organisering er baseret på optimal udnyttelse af ressourcerne, hvilket bevirker en meget høj grad af udnyttelse af de bestående ressourcer/muligheder. Det gør at der er begrænsede muligheder for at udnytte bygningsmassen på en anden måde, uden at der skal investeres i om- eller tilbygninger. Det arkitektfirma der blev brugt til vores proces med medarbejder arbejdspladser, udfordrede vi til også at se på ovenstående problematik, men desværre uden et brugbart resultat. 3.3 Specialpædagogisk bistand Der er etableret specialklasser for unge med generelle indlæringsvanskeligheder på årgang. Eleverne er alle tilknyttet en stamklasse i overbygningen. Specialklassernes lærere samarbejder med Special centret på Dalgasskolen, da de fleste elever kommer herfra. Teamet samarbejder også med PPR Nr. Snede. Der er etableret en klasse for Fællestorvet (Blæksprutten), hvor der er 4-6 elever med generelle vanskeligheder. 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog er modtagerskole for børn af anden etnisk oprindelse i distrikt Brande. Skolens modtagerklasse har 3 lærere tilknyttet og tilbyder undervisning, både på eget hold i Modtageklassen, samt opfølgnings kurser til de elever, der er udsluset til de almindelige klasser. Aldersmæssigt, drejer det sig om elever i alle aldersgrupper. 3.5 SFO SFO og skole arbejder sammen. Side 7 af 48

10 I øjeblikket, med de begrænsede midler vi har til rådighed, har vi pædagoger med i undervisningen i begrænset omfang. 3.6 Undervisningstimer Lærerne anvender 39,6% af deres tid til undervisning, hvilket er en stigning på 1,15% i forhold til sidste skoleår, hvor de anvendte 38,45% af deres arbejdstid til undervisning. 3.7 Undervisning med liniefagskompetence Den procentvise del af lærere med liniefagskompetence kan give et skævt billede af lærernes kompetencer indenfor fagene. Hvis en lærer ikke har linjefag i f.eks. natur/teknik varetages undervisningen af en lærer med beslægtede linjefag indenfor de naturvidenskabelige fag. F.eks. biologi eller fysik/kemi. Vi tilstræber ligeledes at i et fagteam omkring en årgang er der videndeling blandt lærerne, således at der altid er linjefags uddannede lærere i et årgangsteam omkring et fag. Desuden er læreren normal vis uddannet i et beslægtet fag, i forhold til den undervisning i det fag man udfører og ikke har linjefag i. Vi må dog erkende at flg. 4 fag skal vi have fokus på enten at få flere af vores egne lærere uddannet eller ansætte lærere med kompetencerne. Natur/Teknik Billedkunst Kristendom Geografi 3.8 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere I dette skoleår har vi brugt næsten alle uddannelsesmidler på uddannelse af personalet i LP modellen. Herudover er der brugt lidt på korte kurser, især indenfor IT. 3.9 Elevfravær Skolen har i samarbejde med forskellige kommunale instanser, fået bragt fraværet ned. Vores målrettede indsats med, hver måned, at skrive hjem til forældre der har haft et barn med ulovligt fravær, lærer indsatser med fokus på elev fravær og indsendelse af underretninger på bekymrende fravær der fortsætter trods skolens indsatser, har haft en betydelig virkning på nedsættelse af elev fravær. Vores elev fravær er faldet fra 8% sidste år, til 5,% i år. Procentfordelingen i nøgletallene kan misforstås, for det ser ud til det ulovlige fravær er steget procentmæssigt, men i virkligheden har kombinationen af mindre fravær i alt og reduktion af lovligt fravær, bevirket at det ulovlige fravær fremstår som værende steget procentmæssigt. I reelle tal er det ulovlige fravær faldet, men ikke så meget som det lovlige fravær. Skolen arbejder videre med at nedbringe fraværet. Side 8 af 48

11 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer aflyser ikke undervisning pga. lærerfravær. De første 5 lektioner, hver dag, har vi mulighed for at dække en fraværende lærer, og fravær ud over dette bruger vi tilkalde vikarer. Det kan ske, i særlige tilfælde, at der laves tilsyn på en klasse i overbygningen, af en lærer der befinder sig i en naboklasse. 4. Lærere med linjefag eller tilsvarende Se under Rammebetingelser 4.3 Midler til efteruddannelse Udgiften til efteruddannelse er mindre i år end sidste år. Vi havde sidste år 3 lærere på PD uddannelse i inklusion, som bevirkede at udgiften blev særligt høj. Året før havde vi udgifter til læsevejleder og skolebibliotekar, som bevirkede at udgiften, også her, var særlig høj. Side 9 af 48

12 5. Resultater Vurdering af skolernes faglige niveau Beskrivelserne i kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i indikatorer, der er drøftet og fastlagt i fællesskab med skoleledelserne. Indikatorerne vurderes som relevante parametre for skolernes og det samlede skolevæsens kvalitet og faglige niveau. Indikatorerne er: Skolens måder at inkludere og differentiere på Arbejdet med elevplaner Arbejdet med sociale og personlige kompetencer Resultater af karakterer og tests Skolens evalueringskultur Teamsamarbejdet - hvorledes understøttes det faglige niveau? Overgangsfrekvenser Resultater af trivselsundersøgelserne Lærernes kompetencer (linjefag eller større kurser) Ovenstående betyder, at det faglige niveau i Ikast-Brande Kommune ikke blot vurderes på baggrund af karaktergennemsnit, resultater af nationale test og overgangsfrekvenser, som er målbare indikatorer, men også vurderes på ikke målbare indikatorer. Listen over indikatorer er udarbejdet på grundlag af en holdning om, at karaktergennemsnit og overgangsfrekvenser ikke er de eneste parametre, der viser skolens faglige niveau og kvaliteten af undervisningen, men samlet set skal summen af tiltag sikre, at den samlede effekt for elevernes læring bliver målbar, således at ALLE elever bliver så dygtige de kan og betydningen af den sociale baggrund mindskes i forhold til de faglige resultater. 5.1 Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Vi har valgt at bruge LP modellen som det fælles værktøj til udvikling af læringsmiljøer på skolen. LP-modellen er ikke en pædagogisk metode eller arbejdsmetode, som skal anvendes direkte i undervisningen. Modellen handler om, at lærere og pædagoger reflekterer over i et kollegialt samarbejde, og teamet gennemfører undervisningen på den bedst mulige måde for eleverne. Modellen skal anvendes af lærere og pædagoger for at finde frem til hensigtsmæssige pædagogiske tiltag på de udfordringer, som findes i skoledagen. Alle lærerne og pædagogerne arbejder regelmæssigt i egne læregrupper, hvor analysemodellen skal anvendes systematisk på de udfordringer, som de står overfor i deres egne pædagogiske praksiser. Alle læregrupper modtager vejledning mindst gange om året, hvor der tages udgangspunkt i de problemstillinger teamet arbejder med. Entreprenørskab bruges i varieret grad på skolen, og vi har udemærket os flere gange i de sidste par år til Innovaprisen. I dette skoleår vandt vi i kategorier, mellemtrin og udskoling. Mellemtrinet vandt med 5. årgangs samarbejde med KMC om at fremstille sundere snacks. Udskolingen vandt med 9. årgangs projekt, Hvorfor samler vi gentagne gange ind til Afrika? Herudover var SFO nomineret til Innovaprisen, for deres samarbejde med Danske Stenhuggerier i Nr.Snede om fremstilling af 4 mosaikker i sten der symboliserer de 4 årstider. Side 1 af 48

13 Vi har god mulighed for at videre udvikle entreprenørskabet på skolen, da vi både har gode rollemodeller og en god tovholder på området. 5. Udvikling af læringsmiljøer for alle - IT Vi har lavet en stor investering i interaktive tavler. Vi er gået fra at have 4 tavler forrige skoleår fordelt på skolen, til der er interaktive tavler i alle lokaler i sidste skoleår. En forøgelse på 3 installationer! Vi har fået støtte fra en anlægspulje til de 1 af tavlerne, som en god hjælp til investeringen. Læringscentret har løbende tilbudt korte kurser, om integration af IT i undervisningen. Kursus programmet indeholdt både kurser der blev efterspurgt af lærerne og kurser der var målrettet en ønsket udbredelse af bestemte IT færdigheder og/eller læremidler. Vi har i høj grad ændret undervisningsmetode, nu hvor alle elever har egen PC, sammen med tilstedeværelsen af interaktiv tavle i klassen. En sikker måde at dokumentere det på, er via vores regnskab. Udgiften til kopier er mere end halveret og indkøb af engangs materialer er ligeledes stærkt reduceret! Til gengæld er udgiften til digitale læremidler vokset tilsvarende, eller mere. En usikker udgift post til vore IT, er udgiften til reperationer af skader på, især, elev PCére. Vi må nok forvente at afsætte flere midler til denne post, efterhånden som PCérne bliver ældre. Alle lærere har udviklet sig meget med integration af IT i fagene, og der skal fortsat være fokus på at udvikle vores IT didaktik. Læringscentret vil fortsat have en vigtig rolle i udviklingen af skolens IT didaktik. 5.3 Udvikling af læringsmiljøer for alle - nationale test Generelt ligger vi på gennemsnittet i alle test, i forhold til vores socioøkonomiske referencer. 5.4 Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv Livsmestring er også det centrale element i vores specialpædagogiske indsatser. At mestre livet, er svært at lære hvis man ikke får lov til at gøre sig erfaringer med det "almindelige" liv. Derfor skal alle elever i special tilbud i så stort et omfang som muligt, have sin undervisning sammen med sine klassekammerater i normal tilbuddet. Det er den enkelte elevs ressourcer der afgør hvor stor en del af undervisningen der er placeret i specialholdet og hvor meget der er i normal klassen. En stor del af inklusions strategien er ligeledes at opbære kulturen hos klassekammeraterne i normal klassen, at den elev der får særlig støtte udenfor klassen, er lige så fuld gyldig medlem af klassen som de der ikke får særlig støtte! Vi havde et par gode rollemodeller på vores 9. årgang. To elever tog afgangsprøver på lige vilkår med klassekammeraterne i normalklassen, og klarede sig godt. De viste det kan lade sig gøre at være fuldt accepteret og respekteret af klassekammerater i normalklassen, selv om de fik særlig støtte i specialklasse. 5.5 Elevernes trivsel Som del af vores proces mod at blive LP skole, blev der lavet en kortlægnings undersøgelse på skolen, hvor trivsel var et af måle punkterne. Kortlægningsundersøgelsen viste, at eleverne generelt trives godt på skolen. Genrelt viste kortlægningsundersøgelsen at scorer et meget godt resultat, indenfor alle områder. Vi kan yderligere bryste os af en usædvanlig høj svarprocent på 99,7%! Side 11 af 48

14 5.6 Medarbejdernes trivsel Ved medarbejder trivselmålingen fra maj 13, havde personalet generelt et godt resultat, med stor tilfredshed indenfor de fleste områder. I 1 ud af 13 områder var trivslen højere end det kommunale emnegennemsnit. Der hvor vi scorede lavest, var indenfor området der benævnes "Krav i arbejdet" og det fysiske arbejdsmiljø. Det er blevet behandlet i AMO, og der er lavet indsatser for at højne trivslen indenfor disse to felter. Det fysiske arbejdsmiljø er blevet rettet op på ved et anlægsarbejde på vores StoreTorv, med isolering af loftet. Det hjælper forhåbentlig også på skolens udgifter til varme ;-) Krav i arbejdet er desværre noget sværere at håndtere, især indenfor folkeskole området. AMO er enig i det er et vilkår vi har indenfor vores felt, at vi har meget komplicerede opgaver der er svære at reducere kompleksiteten af. Det har ikke forhindret os i at gøre forsøget, men skolereform og ny lov om arbejdstid har ikke gjort det lettere at højne trivslen indenfor dette område. Lockouten, ledelsesskift, usikkerheden om skolereformen samt lov om arbejdstid, har desværre bevirket at lærernes trivsel er faldet siden den omtalte undersøgelse. Ud fra det daglige samarbejde og MED samarbejdet vurderes det at tilliden til ledelsen stadig er høj, men det manglende overblik over det fremtidige arbejde på, giver sig udslag i utryghed og dermed meget mindre trivsel end vi hidtil har været vant til. Personalet har været meget professionelle i situationen, i den forstand at eleverne stadig trives i samme grad. Vi vil stadig samarbejde tæt i MED og AMO for at få samme høje trivsel blandt personalet, som vi tidligere har været vant til. Side 1 af 48

15 6. Pædagogiske processer og iværksatte handlinger Kvalitetsrapporterne skal i fremtiden have fokus på effekterne af de igangsatte pædagogiske processer og iværksatte handlinger. Der skal arbejdes på at fastholde og udvikle folkeskolens faglighed ved at arbejde for følgende tre mål og fire operative resultatmål: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. - Mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. -Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. ) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. - Elevernes trivsel skal øges. Beskrivelserne af de pædagogiske tiltag og iværksatte handlinger for det samlede skolevæsen i Ikast-Brande Kommune rettes derfor i denne kvalitetsrapport mod de fremadrettede tiltag, der er planlagt på skolerne forhold til, at reformens indsatsområder skal omsættes til en planlagt pædagogisk praksis. - En længere og mere varieret skoledag - Kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere - Klare mål og regelforenkling Kvalitetsrapporterne vil i de følgende år følge effekten af de beskrevne indsatser Understøttende undervisning Skolelederens ansvar er, at der skabes sammenhæng mellem de fagopdelte timer og den nye tid til understøttende undervisning. Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. 6.. Bevægelse Alle børn er fysisk aktive og får bevæget sig hver dag. På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt. Side 13 af 48

16 7. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 7.1 Styrker Der bliver undervist målrettet med mulighed for fordybelse. Det selvstyrende team bruger de muligheder de har for samarbejde på tværs af klasserne, for at udnytte de muligheder det giver for anderledes faglighed. 7. Områder med behov for forbedringer Vi har vores udfordringer med at gøre det godt nok, for elever med særlige behov, som er integreret i klasserne. Vi deltager i det kommunale projekt omkring større inklusion, samt samarbejder med PPR og AKT om at blive bedre til at løfte denne opgave. 7.3 Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Undervisningen finder sted i modtagerklassen. I starten er man meget i modtagerklassen, senere bliver eleverne sluset ud til normalklasserne. Men vender tilbage til "kurser" i modtagerklassen med jævne mellemrum. Nogle af undervisningsaktiviteterne finder sted ude i "normalklasserne" En meget målrettet indsats mod det enkelte barn. Vi oplever en god integration af vores to-sprogede elever, de fungerer godt i klasserne og er aktive i mange sammenhæng. 7.4 Vurdering af kvalitetsindikatorer Vi har i usædvanlig høj grad scoret et højt gennemsnit i dansk, matematik og fysik til afgangsprøverne, i forhold til vores socioøkonomiske referencer! Dansk retskrivning ligger vi,8 over forventet gennemsnit. Matematiske færdigheder ligger vi 1,4 over forventet gennemsnit. Matematisk problemløsning ligger vi,7 over forventet gennemsnit. Fysik/kemi ligger vi 1,1 over forventet gennemsnit. Alt i alt ligger vi samlet,5 højere end forventet i de bundne prøvefag. 7.5 Sammenfatning Afgangsprøverne kan ikke stå alene som kvalitetsindikator, men sammenholdt med vores resultater fra LP kortlægningen og Nationale test viser entydigt at vi har en skole der præsterer meget tilfredsstillende resultater. Side 14 af 48

17 8. SFO Talmaterialet for SFO dækker de syv første måneder i kalenderåret 14. SFO har en normering, som følger og opgøres i kalenderår, derfor er talmaterialet vedr. SFO baseret på den forventede årsnorm for den pågældende SFO. Årsnormen afspejler således det faktiske børnetal i SFO-en til og med juli måned 14. Efter ændres SFO-tilbuddet i Ikast-Brande Kommune. Der vil i fremtiden tilbydes to ordninger. DUF 1 for.-3. årgang og DUF for årgang. Begge tilbud omfatter tilbud om 5 dage incl. morgenmodul i skoleugerne. Der vil blive et særligt feriemodul, der kan tilkøbes i 7 uger om året. 8.1 Børnetal og fordeling på moduler I SFO 1 har i langt de fleste børn (85 %) 5 dagsmodul og derefter er der en ligelig fordeling mellem 3 dagsmodull og 15 timers modul. I SFO + 3 er der hovedsagelig deltids moduler. 8. Normeringen i SFO Vi har valgt at opprioritere en højere pædagognormering frem for pædagogmedhjælpere for at højne den pædagogiske kvalitet i SFOen. 8.3 Personalesammensætning 1 pædagogstuderende helårlig 6 Pædagogmedhjælpere hvoraf har PGU uddannelsen 9 Pædagoger incl. 1 Souschef 1 SFO leder Medhjælpere har lavere time antal end pædagogerne Personer i jobtræning. 8.4 Efteruddannelse af personale i SFO SFOen prioriterer personalets faglige pædagogiske udvikling højt og vil gerne tilgodese og udvikle den enkelte medarbejders faglighed og behov. I skoleåret 13/14 var følgende kurser og temamøder: AKT coaching forløb 3 personaler Supervision a 3 x timer 3 personaler fra skilsmisse- og trivselsgruppen Temamøder med bl.a. IT, ICDP, interaktive tavler, pæd. i uv. - alle personaler Jesper Mølgårds kursus / oplæg vedr. entreprenørskab m.m. - Alle personaler Digital og kreativ læring 5 personaler LP start uddannelse - Alle personaler Førstehjælpskursus opfølg. - Alle personaler AKT - KRAP kursus - personer Specialpædagogisk Børnemassage kursus - 3 personaler. Børn med særlige forudsætninger - 4 personaler 8.5 Aftenklubber Aftenklubben Brande er samlet fysisk på i klubafdelingen Asgård, og der arbejdes fortsat på at udvikle den optimale struktur i forhold til Brande distriktet. 8.6 Indsatsområder SFO Vi har fokus på det inkluderende læringsmiljø - at alle børn skal føle sig værdsat og anerkendt og opleve at være en del af et fællesskab. - Vi har fokus på læring - at skabe læringsrum, som tilgodeser alle børns behov og interesser. - Vi har fokus på børn, som ikke trives af forskellige grunde, og har bl.a. tilbud om deltagelse i skilsmisse-og trivselgruppe og har et AKT pædagogteam, som arbejder ude mellem børnene. Side 15 af 48

18 - Vi har fokus på den anerkendende tilgang i vores hverdag i forhold til hinanden som voksne, børn og forældre. - IT er et pædagogisk indsatsområde. Vi er med til, at give og udvikle børnenes digital dannelse. IT værktøjer er udviklende for de sociale og personlige kompetencer, da børnene i høj grad oplever socialt samvær og indgår naturligt i digitale læringsfællesskaber, de er gode til at hjælpe hinanden og vise, hvordan tingene fungerer. SFOén har lavet en uddybende IT handleplan og arbejder videre på videre udvikling. - LP er bl.a. en fælles platform i undervisningsdelen og fritidsdelen. - Vi har arbejdet med at bevidst gøre legen. Dvs. at mange af de aktiviteter som SFOén har, er blevet arbejdet med og bevidst gjort hvilken læring aktiviteterne giver børnene. - Entreprenørskab har været en del af SFO igennem flere år nu, og derfor lægger det meget naturligt for SFOéns personale at bruge de entreprenante elementer i SFOén både i det daglige, men også til større aktiviteter eller arrangementer. Side 16 af 48

19 9. MED-udvalgets udtalelse Høringssvar fra sidste skoleår (1/13) Kvalitetsrapporten har været behandlet på et Med-møde og er som beskrevet en lightudgave. I medarbejdergruppen har vi stor forståelse for denne prioritering. Medarbejdergruppen oplever skoleåret 1/13 som et på mange områder turbulent år. Et år hvor der på flere områder blev i gang sat en stor udvikling, men også et år med store udfordringer. Bemærkninger til kvalitetsrapporten fra medarbejderne i skoledelen: Skoleåret 1/13 blev det år, hvor vi fik udvidede muligheder for at integrere IT i undervisningen, idet kommunens IT-investering gjorde, at vi nu havde computere til alle elever. Det har pædagogisk givet os nogle muligheder, vi ikke tidligere har haft. Udfordringerne har været at udnytte det optimalt. Vi havde endnu ikke interaktive tavler i klasserne, vi havde kun begrænsede digitale uv-materialer, og vores IT-kompetencer skulle også løftes. Dette blev igangsat vha. de kommunale IT-netværk, men der er også brug for en målrettet indsats på skolen, hvilket tiden og prioriteringen ikke var til sidste år. Efter i det foregående skoleår, at have deltaget i det kommunale arbejde med projekt trædesten, blev dette skoleår brugt til endelig at finde ud af, hvordan vi som skole vil arbejde pædagogisk fremadrettet. Det har været en god proces med stor inddragelse af kompetente medarbejdere. Vi har alle deltaget i kursus vedr. aktionslæring. Vores værdigrundlag er endelig formuleret, og det er fælles besluttet, at vi i det kommende skoleår starter med LP. Vores inklusionsarbejde er fortsat på planer. I det daglige, hvor vi på bedste vis har løftet opgaverne uden markante ændringer i forhold til vores struktur. Samtidig har en arbejdsgruppe forberedt en Præstelundskole model, som skal igangsættes næste skoleår. Vi kan kun gentage, det der tidligere er sagt. Vi ser det som en god og spændende pædagogisk udfordring, men for at kunne løfte opgaven, er det i fremadrettet utrolig vigtig stadig at have fokus på: 1. kompetenceudviklingen. de fysiske rammer 3. økonomien Skolen gennemførte i foråret en APV. I vores analyse af resultatet heraf sammenholdt med det daglige arbejde med vores arbejdsmiljø er der 3 områder, som kræver opmærksomhed. 1. krav i arbejdet. skolens fysiske rammer 3. rengøringsniveauet Vi forsøger på bedste vis at lave handlingsplaner på skolen i forhold til forbedringer på de nævnte områder. Men vi har ikke mulighederne for at få det løst optimalt - der er brug for en kommunal indsats. Indledningsvis omtalte vi året som turbulent - ikke på grund af ovenstående - men mere fordi medarbejdergruppen af omgange virkelig føler sig ramt. Vi blev informeret om, at igen ville blive ramt af manglende kontinuitet samt evt. ustabilitet i forhold til ledelsessituationen i forbindelse med Michaels sygdom og fratrædelse. Ikke lige en situation vi havde brug for. I april måned valgte vores arbejdsgivere desuden at lockoute lærerne i forbindelse med årets overenskomstforhandlinger. I forbindelse hermed blev der sagt og skrevet meget. Mange lærere blev virkelig ramt af den mistænkeliggørelse, der skete i forhold til vores arbejde. Vi vil gerne rose vores ledelse for den opbakning, de gav. Det betød også, at det var forholdsvis let at komme tilbage på arbejde. Men der er stadig nogle sår, der ikke er lægt, hvilket jo heller ikke fremmes i forhold til uvisheden i forbindelse med skoleåret 14/15 - både nationalt og lokalt. Side 17 af 48

20 1. Skolebestyrelsens høringssvar 1.1 Skolebestyrelsen Høringssvar fra sidste skoleår! (1/13) Året har været præget af sygdom i ledelsesgruppen og skolebestyrelsen har stor forståelse for at der er sket en prioritering af de forskellige opgaver. På trods af dette ser vi stadig en skole og SFO i god udvikling og med engagerede lærere og pædagoger der gør en indsats for at implementere visioner og mål. Der har i det forløbne år været indsatser på flere områder. Her kan særligt nævnes inklusion og tilrettelæggelse af specialområdet hvor der bl.a. er arbejdet med udvikling af baser på hvert torv. Dette sættes dog først i værk i skoleåret 13/14. Arbejdet omkring inklusion er påbegyndt i form af forskellige kurser og temaaftener. Skolebestyrelsen har været medbestemmende til at vælge LP, som vi ser som en del af skolens fremtidige virke. Der er også søsat en IT strategi hvor eleverne har fået bærbare PC. Vi forventer også at der i næste periode bliver arbejdet målrettet hen imod disse fokusområder og at de udvikles og implementeres. Vi ser en skole hvor rammerne fortsat er udnyttet fuldt ud. Alle lokaler er i brug og der er stabilt elevtal i klasserne. Vi forudser at der i forbindelse med indførelse af den nye skolereform måske vil blive mangel på lokaler mv. og håber at der tages højde for dette så ovenstående fokuspunkter kan komme til udførelse og for at følge strategierne i forhold til den nye skolereform. Skolebestyrelsen er glade for, at der blev fundet en løsning i forhold til varmebudgettet, hvor der var et stort underskud. Der er indgået samarbejdet med Peter Thyboe og arbejdet med sundhed på store torv, med fokus på både sind og krop. Der er tillige indført at der nu kan købes sandwich, leveret fra lokal leverandør. Vi synes det er positivt der tages fat på det hele menneske og anbefaler stadig at der arbejdes indenfor dette område. Der arbejdes også stadig på etablering af bane 7. Rengøringen er stadig på et utilfredsstillende niveau og der bør også fremadrettet sættes fokus på niveauet af rengøringen da dette har stor betydning for både elever og læreres arbejdsklima. Side 18 af 48

21 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse Nøgletalssamling: Rammebetingelser - undervisningdel Elever i kommunale skoler Elever i kommunale specialklasser Elever i kommunale modtageklasser Tosprogede elever Ressourcer til specialpædagogisk bistand Specialundervisning - visiterede elever Lærer-elev ratio Elevfravær, årgange Personalefravær - undervisning Undervisningens andel af den samlede arbejdstid Udgifter til undervisning Nøgletalssamling: Udviklingszoner - undervisningdel Efteruddannelse og kompetenceudvikling Linjefagsdækning Nøgletalssamling: Resultater - undervisningsdel Karakterer 9. kl., standpunkt Karakterer 9. kl., afgangspøve, obligatoriske fag Karakterer 9. kl., afgangsprøve, udtræksfag Overgangsfrekvens fra 9. årgang Overgangsfrekvens mellem 7., 8. og 9. klasse Nøgletalssamling: Rammebetingelser - fritidsdel - SFO Børn i almen kommunal SFO Tilkøb af SFO-morgenmodul Børn visiteret til special-sfo SFO personalets sammensætning SFO personalets efteruddannelse Personalefravær - fritid Børn i kommunale aftenklubber Side 19 af 48

22 1. Nøgletalssamling: Rammebetingelser - undervisningdel 1.1 Nøgletal: Elever i kommunale skoler Nøgletallet viser på hvert enkelt klassetrin antallet af almenklasseelever, antallet af almenklasser samt det gennemsnitlige antal almenklasseelever pr. almenklasse. Beskrivelse af nøgletalsværdi Elevtal Klassetal Klassekvotient Antal kommunale normalklasseelever pr. 5/9. Kilde UNI-C. Antal kommunale normalklasser pr. 5/9. Det gennemsnitlige antal normalklasseelever pr. kommunal normalklasse. Elevtal Klassetal Klassekvotient Elever Klasser Elever pr. klasse Skoleåret kl ,5 1. kl. 41,5. kl. 5 6, 3. kl. 4, 4. kl. 46 3, 5. kl. 4 1, 6. kl ,5 7. kl ,5 8. kl. 8 4, 9. kl. 66 3, 1. kl , Samlet 54 6,8 Skoleåret kl ,5 1. kl. 5 6,. kl. 4 1, 3. kl. 44, 4. kl. 4 1, 5. kl ,5 6. kl. 44, 7. kl ,8 8. kl. 91 4,8 9. kl ,8 1. kl. Samlet 575 6,1 Skoleåret kl. 5 6, 1. kl. 4 1,. kl , 3. kl. 43 1,5 4. kl , 5. kl , 6. kl ,5 7. kl ,5 8. kl , 9. kl ,7 Side af 48

23 Elevtal Klassetal Klassekvotient Elever Klasser Elever pr. klasse 1. kl. Samlet 574 6,1 Side 1 af 48

24 1. Nøgletal: Elever i kommunale specialklasser Nøgletallet viser i grupper af klassetrin antallet af kommunale specialklasseelever, antallet af kommunale specialklasser samt det gennemsnitlige antal specialklasseelever pr. kommunal specialklasse. Beskrivelse af nøgletalsværdi Elevtal Klassetal Klassekvotient Antal kommunale specialklasseelever pr. 5/9. Antal kommunale specialklasser pr. 5/9. Det gennemsnitlige antal specialklasseelever pr. kommunal specialklasse. Elevtal Klassetal Klassekvotient Elever Klasser Elever pr. klasse Skoleåret kl kl kl. 13 6,5 1. kl. Anden klassetrin sammensætning Samlet 13 6,5 Skoleåret kl kl kl. 1 6, 1. kl. Anden klassetrin sammensætning 3 1 3, Samlet , Skoleåret kl kl kl. 16 8, 1. kl. Anden klassetrin sammensætning Samlet 16 8, Side af 48

25 1.3 Nøgletal: Elever i kommunale modtageklasser Nøgletallet viser antallet af elever i kommunale modtageklasser, antallet af kommunale modtageklasser samt det gennemsnitlige antal elever pr. kommunal modtageklasse. Beskrivelse af nøgletalsværdi Elevtal Klassetal Klassekvotient Antal elever i kommunale modtageklasser pr. 5/9. Antal kommunale modtageklasser pr. 5/9. Det gennemsnitlige antal elever pr. kommunal modtageklasse. Elevtal Klassetal Klassekvotient Elever Klasser Elever pr. klasse Skoleåret , Skoleåret , Skoleåret , Side 3 af 48

26 1.4 Nøgletal: Tosprogede elever Beskrivelse af nøgletalsværdi Samlet elevtal Antal tosprogede elever Andelen af tosprogede elever Timer afsat til opgaven Timer pr. tosprogede elev Samlet antal elever pr. 5/9. Antal tosprogede elever pr. 5/9. Den procentmæssige andel, som de tosprogede elever udgør af det samlede elevtal. Det samlede antal timer afsat til opgaven pr. år. Timetallet inkluderer timer til modtageklasser. Det gennemsnitlige antal timer afsat til opgaven pr. år. pr. tosprogede elev Samlet elevtal Antal tosprogede elever Andelen af tosprogede elever Timer afsat til opgaven Timer pr. tosprogede elev Elever Elever Pct. Timer Timer pr. elev Skoleåret , Skoleåret , Skoleåret , Side 4 af 48

27 1.5 Nøgletal: Ressourcer til specialpædagogisk bistand Nøgletallet viser antal kroner tildelt skolerne til grundnormering i specialcenteret, entreprenøropgaver og inklusionsopgaver. Beskrivelse af nøgletalsværdi Grundnormering til specialcenter Entreprenøropgaver Inklusionsopgaver Grundtakst til specialundervisning Beløb tildelt i grundnormering til specialcenter. Beløb tildelt til entreprenøropgaver. Beløb tildelt til inklusionsopgaver. Grundtakst til specialundervisning, hhv. eksterne og interne tilbud. Grundnormering til specialcenter Entreprenøropgaver Inklusionsopgaver Grundtakst til specialundervisning Kr. Kr. Kr. Kr. Skoleåret Skoleåret Side 5 af 48

28 1.6 Nøgletal: Specialundervisning - visiterede elever Beskrivelse af nøgletalsværdi Børn med UVforpligtelse Elever visiteret til kommunale specialklasser Elever visiteret til enkeltintegration Elever visiteret til specialklasser eller specialskoler i andre kommuner Elever visiteret til vidtgående special-uv, samlet antal Elever visiteret til vidtgående special-uv, procentvis andel Måltal ift. kommunal målsætning om max. 4% Antal børn, som kommunen har undervisningsforpligtelsen i forhold til. Antal elever, der er visiteret til undervisning i kommunale specialklasser. Antal elever, der er visiteret til enkeltintegration på egne skoler. Antal elever, der er visiteret til specialklasser eller specialskoler i andre kommuner Samlet antal elever visiteret til vidtgående specialundervisning. Tallet beregnes som summen af elever henvist til undervisning i kommunale specialklasser, og elever henvist til enkeltintegration på egne skoler, samt elever henvist til specialklasser eller specialskoler i andre kommuner. Andel i procent af elever visiteret til vidtgående specialundervisning ift. antallet af børn, som kommunen har undervisningsforpligtelse for. Procentvis måltal ved kommunal målsætning om max. 4 %. Børn med UVforpligtelse Elever visiteret til kommunale specialklasser Elever visiteret til enkeltintegration Elever visiteret til specialklasser eller specialskoler i andre kommuner Elever visiteret til vidtgående special-uv, samlet antal Elever visiteret til vidtgående special-uv, procentvis andel Måltal ift. kommunal målsætning om max. 4% Børn Elever Elever Elever Elever Pct. Pct. Skoleåret ,18 3,81 Skoleåret ,6 3,81 Side 6 af 48

29 1.7 Nøgletal: Lærer-elev ratio Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder pr. skole. Skoler med specialklasserækker og modtageklasser vil som udgangspunkt have færre børn pr. lærer, da klassekvotienten i disse klasser er lavere end i almenklasserne Beskrivelse af nøgletalsværdi Antal elever Antal fuldtidsnormeret lærerstillinger Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling Samlet antal elever pr. 5/9. Samlet antal fuldtidsnormeret lærerstillinger pr. 5/9. Det gennemsnitlige antal elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling Antal elever Antal fuldtidsnormeret lærerstillinger Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling Elever Fuldtidsstillinger Elever pr. lærerstilling Skoleåret Almenklasser 57 41,31 1,8 Specialklasser og enkeltintegrerede elever 14 3,1 4,4 Modtageklasser 6,51 11,8 Samlet ,3 1,1 Skoleåret 1-13 Almenklasser ,6 13,9 Specialklasser og enkeltintegrerede elever 16 4,7 3,9 Modtageklasser 8 1, 8, Samlet ,33 1,9 Skoleåret 11-1 Almenklasser ,6 13,8 Specialklasser og enkeltintegrerede elever 1,6 4,6 Modtageklasser 4, Samlet 59 44, 13,3 Side 7 af 48

30 1.8 Nøgletal: Elevfravær, årgange Beskrivelse af nøgletalsværdi Samlet fravær Sygefravær Lovligt fravær Ulovligt fravær Sygefravær, andel af samlet fravær Lovligt fravær, andel af samlet fravær Ulovligt fravær, andel af samlet fravær Den procentmæssige andel, som det samlede fravær udgør af det samlede antal skoledage. Den procentmæssige andel, som det samlede sygefravær udgør af det samlede antal skoledage. Den procentmæssige andel, som det samlede lovlige fravær udgør af det samlede antal skoledage. Den procentmæssige andel, som det samlede ulovlige fravær udgør af det samlede antal skoledage. Den procentmæssige andel, som det samlede syge fravær udgør af det samlede fravær. Den procentmæssige andel, som det samlede lovlige fravær udgør af det samlede fravær Den procentmæssige andel, som det samlede ulovlige fravær udgør af det samlede fravær Samlet fravær Sygefravær Lovligt fravær Ulovligt fravær Sygefravær, andel af samlet fravær Lovligt fravær, andel af samlet fravær Ulovligt fravær, andel af samlet fravær Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Skoleåret klasse 4,, 1,8, 53,8 45, 1, 1. klasse,8 1,6 1,1,1 56,7 4,6,7. klasse 3,9,6 1,1, 67,4 7,1 5,5 3. klasse 6,9 4,5,1,4 64, 3,5 5,3 4. klasse 4,3 3, 1,1, 73,8 6,, 5. klasse 5,4 4, 1,, 77,8,, 6. klasse 7,3 3,1 1, 3, 4,1 16,8 41,1 7. klasse 7, 4,8 1,6,6 68,5,7 8,8 8. klasse 5,5 3,,,5 54,4 36,4 9, 9. klasse 4,,5 1,3,3 6,3 31,7 8, Samlet 5, 3, 1,5,5 61,9 8,6 9,5 Skoleåret klasse 8,1,1 5,9,1 6,1 73,,7 1. klasse 3,4,,9,3 64, 8, 8,. klasse 4,3,7 1,6, 6, 36,9 1,1 3. klasse 9, 3,6 5,6, 39,1 6,9, 4. klasse 6,7 4,,3,1 63,1 34,9,1 5. klasse 5,7 4,5 1,1,1 79,9 19,,9 6. klasse 13, 3, 1,,,6 77,3,1 7. klasse 7,5 3,3 3,8,3 44,4 51, 4,4 8. klasse 1,1,6 8,9,6 1,8 73,5 4,7 9. klasse 7,1,3 4,4,4 3,7 61,8 5,6 Samlet 8,,9 4,8,3 36,7 6, 3, Side 8 af 48

31 1.9 Nøgletal: Personalefravær - undervisning Nøgletallet viser personaletes samlede fravær fordelt på sygdom og andet fravær. Andet fravær kan være barsel, omsorgsdage eller anden overenskomstmæssig aftalt fravær. Beskrivelse af nøgletalsværdi Samlet fravær Sygefravær Den procentmæssige andel, som det samlede fravær for lærerne udgør af den samlede arbejdstid. Den procentmæssige andel, som det samlede sygefravær for lærerne udgør af den samlede arbejdstid. Samlet fravær Pct. Sygefravær Pct. Skoleåret Skoleåret , 5,9 4,9 4, Side 9 af 48

32 1.1 Nøgletal: Undervisningens andel af den samlede arbejdstid Tabellen viser undervisningsandel af den samlede arbejdstid. Talmaterialet vedrører lærerstillingerne og ikke ledere og børnehaveklasseledere. Beskrivelse af nøgletalsværdi UV-timer, A8 Det samlede antal undervisningstimer defineret i henhold til A8. Sammenligningsgrundlaget for beregning af lærernes procentvise andel af arbejdstiden påvirkes af, at undervisning i to arbejdstidsaftaler defineres forskelligt. Efter A8 defineres undervisning "kun", som lektioner, hvor en lærer har en klasse. Efter A5 defineredes bibliotekstimer, elevsamtaler, lejrskoler og hytteture også som undervisning. Arbejdstid, brutto Arbejdstid, netto Arbejdstid, KL netto % - brutto % - netto % - KL Det samlede antal timer for lærerstillinger. Bruttoarbejdstiden fratrukket ferie og søgnehelligdage. Nettoarbejdstiden fratrukket individuelle faktorer så som aldersreduktion og indregning af 6. ferieuge, jf. KL rapport fra 11. Den procentmæssige andel, som det samlede antal timer til undervisning udgør af den samlede bruttoarbejdstid. Den procentmæssige andel, som det samlede antal timer til undervisning udgør af den samlede nettoarbejdstid. Den procentmæssige andel, som det samlede antal timer til undervisning udgør af den samlede KL nettoarbejdstid. UV-timer, A8 Arbejdstid, brutto Arbejdstid, netto Arbejdstid, KL netto % - brutto % - netto % - KL Timer Timer Timer Timer Pct. Pct. Pct. Skoleåret ,4 38,3 39,6 Skoleåret , 38, 38,4 Skoleåret ,8 4,4 43,9 Side 3 af 48

33 1.11 Nøgletal: Udgifter til undervisning Beskrivelse af nøgletalsværdi Samlet elevtal Lønsum, pædagogisk personale Rammebeløb, UV-midler mv. Samlet udgift til UV Samlet antal elever pr. 5/9. Den samlede løn til pædagogisk personale, dvs. løn til lærere, børnehaveklasseledere og ledere. Det samlede rammebeløb til dækning af udgifter omkring undervisningen, herunder undervisningsmidler, indkøb af møbler, elevaktiviteter, kursusudgifter til medarbejdere samt kontorhold og administration. Den samlede udgift til undervisning, dvs. summen af lønsum og rammebeløb. Lønsum pr. elev Rammebeløb pr. elev Samlet udgift til UV pr. elev Samlet elevtal Lønsum, pædagogisk personale Rammebeløb, UV-midler mv. Samlet udgift til UV Lønsum pr. elev Rammebeløb pr. elev Samlet udgift til UV pr. elev Elever Kr. Kr. Kr. Kr. pr. elev Kr. pr. elev Kr. pr. elev Skoleåret Skoleåret Skoleåret Side 31 af 48

34 . Nøgletalssamling: Udviklingszoner - undervisningdel.1 Nøgletal: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Tabellen viser ressourcer anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Beskrivelse af nøgletalsværdi Timer anvendt Timenormering Andel timer anvendt i % af timenormering Beløb anvendt Budgetramme Andel beløb anvendt i % af budgetramme Det samlede antal timer anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling. Den samlede timenormering. Den procentmæssige andel, som timerne anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling udgør af samlede timenormering. Det samlede beløb anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling. Den samlede rammebudget. Den procentmæssige andel, som beløbet anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling udgør af det samlede rammebudget. Timer anvendt Timenormering Andel timer anvendt i % af timenormering Beløb anvendt Budgetramme Andel beløb anvendt i % af budgetramme Timer Timer Pct. Kr. Kr. Pct. Skoleåret , ,7 Skoleåret , ,5 Skoleåret , ,9 Side 3 af 48