Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 8. Juni 2015

Transkript

1 Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 8. Juni 05 Mikkel Findinge Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over en sådan. Dette dokument har udelukkende til opgave at forklare, hvordan man kommer frem til facit i de enkelte opgaver. Jeg har skrevet 'for meget' tekst for at forklare. Udregningerne er meget udpenslede, så de este kan være med.

2 Indhold Problem 3 Problem 6 Problem 3 9 Problem 4 Problem 5 3

3 Problem a. Dierentier funktionen f(x) = 5 x x + ln x 7. I stedet for bare at dierentiere med det samme med kvotientregel og kæderegel, så lad os lave en omskrivning i stedet. Hvis vi har en brøk, a b kan denne skrives a b c c c. Det vil sige, at vi kan skrive 5 x x = 5x 0 x = 5x x 0 x = 5 0 x. Da 5-tallet står for sig selv (uden at være ganget på en funktion med x), er dette en konstant. Altså forsvinder 5-tallet, når vi dierentierer. Derudover er 0 en konstant, der er ganget på. Altså forsvinder 0 IKKE, men derimod skal denne x blot ganges på den aedede for /x. Vi ved, at (eventuelt ved at slå op i et hæfte) ( ) = x x. Derfor er ( 0 x) ( ) = 0 = 0 x x = 0 x. Altså ( 5 x ) = 0 x x Lad os nu kigge på logaritme-omskrivningsregler: ln(a b) = ln(a) + ln(b), ln a b = ln(a) ln(b). Vi vil gerne bruge sidstnævnte, da vi så kan lave omskrivningen ln x 7 = ln(x) ln(7). Her er ln(7) bare en konstant. Derfor forsvinder dette led ved dierentiation. Vi ved desuden, at (ln(x)) = x. Derfor er ( ln x ) = 7 x. Dette giver f (x) = 0 x + x = 0 x + x x = 0 + x. x Bemærk, at vi har forlænget brøken /x med x (det vil sige ganger med x i både tæller og nævner) for at få brøkerne på samme brøkstreg. INDHOLD 3

4 b. Bestem en ligning for tangenten til grafen for f(x) i punktet (x 0, y 0 ) = (, ln 7 ). Tangentens ligning er givet ved y = f (x 0 )(x x 0 ) + y 0. Vi mangler altså blot at udregne f (x 0 ). Vi bruger f (x) som fundet i forrige opgave: Dermed bliver tangentens ligning: f () = 0 + = 4 = 3. y = 3(x ) + ln 7 = 3x 6 + ln() ln(7). Hvis man har lyst kan man lave den sidste omskrivning, men det er der reelt set ingen grund til. c. Eftervis, at der for g(x) = ( + x) ln( + x) ( + x) gælder, at g (x) = ln( + x). Vi skal bruge produktreglen, og kædereglen, Lad os sætte p(x) = + x. Dermed er (p(x) q(x)) = p (x) q(x) + p(x) q (x), (h(p(x))) = h (p(x)) p (x). p (x) =. Hvis vi sætter q(x) = ln( + x) skal vi bruge kædereglen til at dierentiere denne. Så vi lader h(x) = ln(x) være den ydre funktion. Denne dierentieret giver h(x) = ln(x) h (x) = x. Den indre funktion er som tidligere angivet, p(x) = + x, hvorfor h (p(x)) = + x. Vi har allerede fundet p (x), hvorfor vi kan nde q (x) med kædereglen: q (x) = (h(p(x))) = + x = + x. Vi kan nu bruge produktreglen, da vi kender både p(x) og q(x): g + x (x) = ln(+x)+(+x) = ln(+x)+ = ln(+x)+ = ln(+x). + x + x INDHOLD 4

5 d. Bestem arealet A af det område, der er afgrænset af linjerne x =, x = 3 og y = 0 samt af grafen for funktionen h(x) = ln( + x). Jeg vil først bemærke følgende to regneregler: a = a, ln(a b ) = b ln(a). Vi kan bruge disse to regneregler til at omskrive h(x). Vi får: h(x) = ln( ( ) + x) = ln ( + x) = ln( + x) Vi kan nu opstille integralet til at nde arealet A: A = = = h(x) dx ln( + x) ln( + x). Men i forrige opgave fandt vi ud af, at (( + x) ln( + x) ( + x)) = ln( + x). Det betyder omvendt, at ln( + x) dx = ( + x) ln( + x) ( + x). Hvorfor vi får: A = 3 ln( + x) = [( + x) ln( + x) ( + x)]3 = ((( + 3) ln( + 3) ( + 3)) (( + ) ln( + ) ( + ))) = ((4 ln(4) 4) ( ln() )) = (4 ln(4) 4 ln() + ) = ( 4 ln( ) ln() ) = (4 ln() ln() ) = (8 ln() ln() ) = (6 ln() ) = 6 ln() = 3 ln(). Bemærk, at 8 ln() ln() = 6 ln(). Det svarer lidt til, at du har 8 bananer og så fjerner du bananer. Så har du kun 6 bananer tilbage. Samme princip med ln i stedet for bananer. Samme eksempel gælder også for matches på Tinder. INDHOLD 5

6 Problem Her betegner Q = (3, 4, ) og R = (, 0, ) to punkter i rummet, med Origo O = (0, 0, 0). a. Udregn krydsproduktet n = u v, idet u = OQ og v = OR. Vis, at arealet af parallellogrammet udspændt af vektorerne u og v er lig med 05. Vi udregner u og v (det er mere en formalitet end en egentlig udregning): u = 4 0 = 4, v = 0 0 = Vi udregner nu n: i j k n = u v = = i 4 0 j 3 + k = i(4 0) j(3 ( )) + k(3 0 4 ( )) = i(4 0) j(3 + ) + k(0 + 8) = 4i 5j + 8k 4 = 5. 8 Længden af n svarer til arealet af det udspændte parallellogram. Vi udregner: n = 4 + ( 5) + 8 = = 05. Perfekt, lortet passer, ses i næste opgave. b. Bestem en ligning for planet P, der indeholder punkterne O, Q og R. Generelt gælder for et plan indeholdt punktet (x 0, y 0, z 0 ) og med normalvektoren a n = b, at planets ligning er givet ved c a(x x 0 ) + b(y y 0 ) + c(z z 0 ) = 0. Vi benytter punktet O = (0, 0, 0) og normalvektoren fra forrige opgave: hvilket altså kan reduceres til 4(x 0) 5(y 0) + 8(z 0) = 0, 4x 5y + 8z = 0. INDHOLD 6

7 c. Et andet plan P er givet ved ligningen x y + 3z =. Angiv en normalvektor n for P og udregn n n. Begrund dernæst at P og P hverken er parallelle eller sammenfaldende. Vi kan aæse normalvektoren af ligningen til n =. 3 Vi nder nu n n : i j k n n = = i j k 4 5 = i( ( )) j(4 3 8 ) + k(4 ( ) ( 5) ) = i( 5 + 6) j( 8) + k( 8 + 5) = i 4j 3k = 4. 3 Hvis planerne skal være sammenfaldende eller parallelle vil normalvektorerne være parallelle. Hvis normalvektorerne til planerne er parallelle, så vil de ikke udspænde et parallellogram, og derfor vil det 'udspændte parallellogram' have areal 0. Men da længden n n = + ( 4) + ( 3) > 0, udspænder de to normalvektorer altså et parallellogram. d. Forklar hvorfor skæringslinjen L til planerne P og P har de symmetriske ligninger x + = y 4 = z 3. Vektorproduktet n n svarer faktisk til retningsvektoren for skæringslinjen. Dette ses også ved omskrivningen x + = y 4 = z 3. Vi kan altså aæse, at retningsvektorens koordinater stemmer over ens med nævneren af de tre brøker. Vi aæser, at linjen angiveligt går igennem punktet (, 0, ). Planerne skal altså begge have dette punkt i sig for, at det er et skæringspunkt. Vi indsætter altså punktkoordinaterne i ligningerne for de to planer, 4x 5y + 8z = 0 x y + 3z =, INDHOLD 7

8 og ser, om punktet opfylder lighederne: 4 ( ) = = = = Punktet ligger altså i begge planer, hvorfor det er et skæringspunkt, hvilket betyder, det må ligge på skæringslinjen. INDHOLD 8

9 Problem 3 a. Her betragtes det lineære ligningssystem x x x 3 = 4 3x x 3x = x x 3 = 6. Angiv ligningssystemet som en matrixligning på formen Ax = b. Bestem dernæst totalmatricens reducerede echelonform. Matrix-ligningen bliver (ved at aæse koecienterne): x x =. 0 x 3 6 Totalmatricen opskrives da og reduceres r 3r r 4 r 3 r r r r r3 r r 3 r +r r b. Opskriv ligningssystemets løsningsmængde. Vi skriver totalmatricens reducerede echelonform som ligningssystemer: x x 3 = 3 x 3 er en fri variabel. x = 7 Vi får da x = 3 + x 3. x 3 x = 7 + x 3 0, x 3 0 c. Angiv løsningsmængden for det tilhørende homogene ligningssystem. Skriv dernæst A's 3. søjle, a 3, som en linearkombination af de to første søjler a og a. Løsningsmængden for det homogene ligningssystem er givet som løsningsmængden fra det heterogene system blot hvor sidste søjle er 0. Det vil sige: x x = x 3 0, x 3 INDHOLD 9

10 da x x 3 = 0 x 3 er en fri variabel. Fjernes højresiden af lig med i ovenstående fås x = 0 Vi kan da aæse koecienterne til linearkombinationen for a 3 til a og 0a. Altså er a 3 = a + 0a = a d. Afgør om A kommuterer med matricen B = 6 6 Vi ganger AB = = = og BA = = = Så hvis jeg har regnet rigtigt, kommuterer A med B, da AB = BA. Det er tallene, der står i tredje søjle i den respektive række. INDHOLD 0

11 Problem 4 a. Bestem denitionsmængden D for funktionen f(x, y) = x 6y præcist ved en ulighed, og lav en skitse af D. Vi spørger os selv: Kan funktionen give problemer på noget tidspunkt? Svaret er ja, hvis vi tager kvadratroden af noget negativt. Det vil sige, at det inde i kvadratroden skal være 0 eller større. Altså x 6y 0. Vi kan omskrive dette ved at lægge 6y til på begge sider x 6y, hvorefter vi kan dividere med på begge sider: x 3y. Dette svarer til en parabel, 'der ligger ned' en større forklaring kan ndes i eksamenssættet for b. Udregn de partielle aedede f x Vi skal bruge kædereglen f x = f g g x. og f y. Desværre tror jeg ikke, at I lærer den her måde at skrive det på på GBE, så lad os i stedet bruge kædereglen på formen: Vi denerer (h(g(x))) = h (g(x)) g (x). h(g) = g, g(x, y) = x 6y. Den ydre funktions aedede ændrer sig ikke, om det er f f eller, der skal regnes, x y da den ydre dierentieres i forhold til den indre funktion. Vi dierentierer: h (g) = g = g(x, y) = x 6y, hvor vi erstatter g med funktionen. Vi kan nu dierentiere den indre funktion i forhold til både x og y: g x (x, y) = g(x, y) = x g y (x, y) = g(x, y) = 6 y = y. y Dermed kan vi nu udregne de partielle aedede: f x = h (g(x, y)) g x (x, y) = f y = h (g(x, y)) g y (x, y) = 3 Jeg er lidt doven. x 6y = x 6y x 6y ( y) = 6y. x 6y INDHOLD

12 c. Bestem en ligning for de punkter (x, y, z), der tilhører tangentplanet for f's graf i punktet (x 0, y 0, z 0 ) = (4,, f(4, )). Tangentplanet er generelt givet ved z = f x (x 0, y 0 )(x x 0 ) + f y (x 0, y 0 ) + f(x 0, y 0 ), hvor f x = f/ x og f y = f/ y. Vi mangler altså at udregne 3 værdier. Vi indsætter punktet: f(4, ) = 4 6 ( ) = 8 6 = f x (4, ) = = = 4 6 ( ) = 6 ( ) f y (4, ) = = 6 = 3 = 3 = ( ) Bemærk, at jeg anvender omskrivningen =, da kvadratrod og potens 'spiser' hinanden. Eftersom der divideres med spiser denne kvadratrod den ene af de to kvadratrødder i tælleren. 4 Vi indsætter nu vores fundne tal i formlen nævnt i starten af opgaven: z = (x 4) + 3 (y ( )) + = x 4 + 3y = (x 4 + 3y ) = (x + 3y), hvor jeg har taget uden for en parentes, da denne indgår i alle ledene. Altså kan tangentplanets lining gives ved z = (x + 3y). d. Bestem z sådan at tangentplanet fra spørgsmål (c) indeholder (x, y, z) for x = 5 og y = 0. Vi indsætter blot x = 5 og y = 0 i tangentplanets ligning fra før: z = ( ) = (5 + 0) = 5. Altså er z = 5, hvis punktet med koordinaterne x = 5 og y = 0 skal ligge i tangentplanet. 4 Der er jo to, da vi har kvadratroden i anden. INDHOLD

13 Problem 5 Find maksimumværdien max V f(x, x ), og også det punkt (x, x ) hvor f(x, x ) antager sin maksimale værdi, idet f(x, x ) = x + 7x, og idet V er området, hvori (x, x ) opfylder ulighederne: x + x 0 x + x 30 x 6 foruden at x 0, x 0. (Man kan bruge den geometriske metode eller simplex metoden). Svar : Den geometriske metode Lad os først kigge på, hvordan vi får tegnet linjerne. Planen er at sætte x = 0 først og så nde en tilhørende værdi for x. Derefter kan vi sætte x = 0 og så nde den tilhørende værdi for x. Vi betragter desuden 'lighed' frem for ulighed: Indsættes x = 0 fås: x + x = x = x = 0 x = 0 = 0. Altså giver den ligning et punkt (0, 0). Tilsvarende for x = 0: x + 0 = x = 0. Dermed er (0, 0) også et punkt på linjen. Vi kan altså forbinde punkterne (0, 0) og (0, 0). Dette giver den grønne linje som ses nedenunder. Vi kigger nu på ligningen Lad x = 0, så får vi x + x = x = x = 30. Dermed er (0, 30) et punkt på linjen. Sættes x = 0 fås ligeledes: x + 0 = x = 30 x = 30 = 5. Altså er (0, 5) et punkt på linjen. Altså forbinder vi blot punkterne (0, 30) og (5, 0), hvilket giver den røde linje på guren. Slutteligt kigger vi på x = 6. Men det er jo bare en konstant linje, hvorfor vi får den orange linje i guren. Vi kan kun bruge punkter på og under linjerne grundet ulighederne. Dette giver det blå område i guren med de angivne hjørnepunkter: INDHOLD 3

14 Vi skal maksimere f(x, x ) = x + 7x, hvorfor vi principielt bare kan indsætte alle punkterne, der er markeret i grafen, i funktionen og vælge den største værdi, der kommer ud af det. Men vi kan også lige sortere nogle fra, hvis vi ikke gider regne så meget. Da der er plus mellem variablene i funktionen, så skal vi bare øge x og x så meget, vi kan. Starter vi i A kan vi både øge x og x uden at reducere en anden variabel. Altså er både B og D større værdier. Ligeledes kan vi gå fra B til C ved blot at øge x, hvorfor C giver en større værdi end B. Vi kan ikke gå mellem C, D og/eller E, da forøgelsen af en variabels værdi fører til reduktion af den anden. Vi skal altså først nde punkterne C og E. Vi kender D, da denne blot er skæringen, vi udregnede før. Vi kender også x -koordinatet for C, da denne er skæringen mellem den orange og grønne linje, og da den orange konstant er x = 6, så må C også have dette koordinat. Vi kan da udregne x ved at indsætte x = 6 i ligningen for den grønne linje. Vi får: x + 6 = x + = 0 x = 0 = 8. Altså er C = (8, 6). Vi betragter nu linjerne x + x = 0, x + x = 30, da skæringen mellem disse er punktet E. Vi isolerer først x i den første ligning: x + x = 0 x = 0 x. Denne værdi for x kan nu indsættes i den anden ligning, hvorved vi får: x +x = (0 x )+x = 40 4x +x = 40 3x = 30 3x = = 0 x = 0 3. INDHOLD 4

15 Altså er x = 0 3. Vi indsætter nu den værdi i x = 0 x fra før: x = = = ). Vi indsætter nu C, D og E i funktionen, der skulle maksi- Dermed er E = ( 40 meres, og vi får: 3, 0 3 f(c) = f(8, 6) = = = 58 f(d) = f(5, 0) = = = 30 ( 40 f(e) = f 3, 0 ) = = = 50 3 = 50. Vi ser, at max V f(x, x ) = 58, hvor (x, x ) = (8, 6). Svar : Simplex-metoden Vi introducerer slack-variablene, S, S, S 3, til ligningssystemet, således vi får ligheder frem for uligheder: x + x + S = 0 x + x + S = 30 x + S 3 = 6, samt slack-variablen S 4 til vores funktionsværdi, således at x + 7x = S 4 x 7x + S 4 = 0 Vi kan nu opstille matricen for ligningsystemet: x x S S S 3 S Vi vælger nu at pivotere omkring den søjle, som har laveste (negative) værdi i nederste række. Dette er værdien 7, hvilket svarer til søjle nummer. Vi nder nu, hvilken række vi skal kigge på. Da 0/ = 0, 30/ = 30, 6/ = 6, vælger vi tredje række, da denne giver det laveste forhold. Vi skal altså have 0'er i rækkerne over og under række 3's søjle : x x S S S 3 S r r 3 r r r 3 r r 4 +7r 3 r 4 x x S S S 3 S Vi kan nu kun vælge søjle, da denne er den eneste med et negativt tal i nederste søjle. Indgangen vi skal pivotere omkring ndes ved at sige 8/ = 8 og 4/ =,. INDHOLD 5

16 hvilket vil sige, at vi vælger række. Vi får altså: x x S S S 3 S 4 x x S S S 3 S r r r r 4 +r r Da der ikke er ere negative værdier i sidste søjle, er vi færdige. Eftersom x -søjlen har pivot i første række, kan vi aæse, at x = 8. Tilsvarende for x -søjlen er 3. række pivot, hvorfor vi aæser x = 6. Det betyder, at vi har maksimum i punktet (x, x ) = (8, 6). Værdien, som dette punkt giver, ses i det nederste højre hjørne. Altså er den maksimale værdi, max V f(x, x ) = 58. Dette stemmer også ens med, hvad vi fandt i den geometriske metode. INDHOLD 6