I nærværende bilag beskrives de enkelte områder. Forbrugsprocenterne forholder sig til udgiftsbudgettet.

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Økonomi og Administration Bilag 2: Bemærkninger til drift budgetopfølgning 3. kvartal NOTAT Dato: 6. oktober Af: Lene Vinholt I nærværende bilag beskrives de enkelte områder. Forbrugsprocenterne forholder sig til udgiftsbudgettet. Skoleområdet Den samlede forbrugsprocent på Skoler er 84,2. Sidste år efter 3. kvartal var forbrugsprocenten 81,0. Der forventes et merforbrug på budgetområdet skoler på ca. 17 mio. kr. Skoler og SFOer decentralt forventer samlet set et merforbrug på 20,5 mio. kr. Ved halvårsopfølgningen var forventningen et merforbrud 1,7 mio. kr. lavere. Det ændrede forbrugsskøn skyldes især, at en række af skolerne har ændret skøn siden halvårsopfølgningen. Jævnfør den særskilte budgetopfølgning vedrørende skolernes økonomi, der blev behandlet på mødet , punkt 124, har forvaltningen igangsat et projekt Analyse og genopretning af skolernes økonomi, der skal sikre nedbringelse af forbruget og fremadrettet balance mellem budget og forbrug. Nedenstående tabel viser den enkelte skoles vurdering af årsresultatet. Tabel 1: Skolernes forventede regnskab Overførsel Årsresultat fra 2008 til 2009 uden 2009 overførsel Forventet Regnskabs årresultat resultat uden 2009 overførsel Årsresultat vurdering 3. kvartal Vurdering 2. kvartal Difference mellem vurdering 2. og 3. kvartal Skole BAGSVÆRD SKOLE BUDDINGE SKOLE EGEGÅRD SKOLE ENGHAVEGÅRD SKOLE GLADSAXE SKOLE HØJE GLADSAXE SKOLE MARIELYST SKOLE MØRKHØJ SKOLE STENGÅRD SKOLE SØBORG SKOLE VADGÅRD SKOLE VÆREBRO SKOLE KC SUBTOTAL Øvrige skole UNGDOMSSKOLEN LUNDEVANG SKOLE BØGESTRØM SKOLE HOVEDTOTAL Note: Det skal bemærkes, at i opgørelsen over skolernes forventede regnskabsresultat indgår Ungdomsskolen ikke, da denne indgår i opfølgningen Ungdomsskoler og efterskoler. Derfor er der ikke overensstemmelse mellem de 20,5 mio. kr., der nævnes i teksten, og tabellen. Pædagogisk Central viser en forbrugsprocent på 55,2. Forbrugsprocenten på samme tid sidste år var 92,7. Forbruget påvirkes af, at Pædagogisk Central foretager større indkøb sidst på året, og der er foretaget en renovering af kursuslokaler og flytning af J. nr Ø06 1 Sag: /

2 EDB lokale i juli, der endnu ikke er bogført. Pædagogisk Central forventer et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Syge- og Hjemmeundervisning har en forbrugsprocent på 90,3. Sidste år samme kvartal var forbrugsprocenten 111,1. Forbruget vedrører hospitalsundervisning. Udgifterne til hospitalsundervisning afhænger af antallet af elever fra Gladsaxe Kommune, der indlægges på hospital. tet forventes overholdt. Skolefritidsordningen har en forbrugsprocent på 80,0. Sidste år var forbrugsprocenten 77,6. Forbruget indgår i den samlede vurdering af skolernes forbrug. Privatskoler har en forbrugsprocent på 100,9. Den samlede regning for skoleåret 2009/, som er det skoleår, der bliver opkrævet i, bliver udsendt af Undervisningsministeriet i juli måned, og er betalt. Merforbruget er på 0,5 mio. kr. tet vil fremadrettet indgå i demografireguleringen. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Nord) har en forbrugsprocent på 105,5 Sidste år var forbrugsprocenten 71,9. Forbrugsprocenten dækker over, at bidrag til UU-Nord er betalt for hele. Der forventes merforbrug på 0,3 mio. kr. da bidrag til UU-Nord beregnes på baggrund af antallet af 7-16 årige, som er stigende. tet vil fra 2011 være demografireguleret. Ungdomsskoler og efterskoler har en forbrugsprocent på 84,3. Sidste år var forbrugsprocenten 79,3. Området omfatter Ungdomsskolen og bidrag til efterskoler og produktionsskoler. Der forventes et merforbrug på 1,0 mio. kr. vedr. bidrag til efterskoler og produktionsskoler, mens ungdomsskolen forventer et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Fra 2011 vil efterskoler være omfattet af demografireguleringen. Dagtilbudsområdet Forbrugsprocenten på Daginstitutioner, dagpleje og klubber er efter 3. kvartal 75,2. Sidste år på samme tid var procenten på 73,1. Dagpleje og Institutioner for 0 6-årige viser et forbrug på 77,5 procent. Sidste års forbrugsprocent var efter 3. kvartal 74,7. Hos dagplejen er der en forholdsvis høj forbrugsprocent på 78,7. Den høje forbrugsprocent kan henføres til, at der de seneste år har været en stigning i antallet af børn i Gladsaxe Kommune, som har betydet mange børn i dagplejen. Der forventes merforbrug på 3 mio. kr. hos dagplejen. Det forventede merforbrug hos dagplejen skyldes, at der er ansat flere dagplejere for fortsat at kunne overholde pasningsgarantien. Dagplejen i Gladsaxe er ikke omfattet af budgetmodellen og er ikke tidligere blevet demografireguleret for antallet af indskrevne børn. Også forbrugsprocenten for institutioner på 0-6 års området på 77,5 procent er høj. Den høje forbrugsprocent kan også her henføres til, at der de seneste år har været en stigning i antallet af børn i Gladsaxe Kommune, som har betydet mange børn i institutionerne. Forbrugsprocenten for Klubber er 78,3. Sidste års forbrug efter 3. kvartal var 76,7 procent. tet forventes at holde. Der forventes et samlet mindreforbrug på 5,5 mio. kr. inden for budgetområdet Daginstitutioner, dagpleje og klubber. hvilket især skyldes regulering i forhold til demografi sidst på året og diverse refusioner, der endnu ikke er bogført. J. nr Ø06 2 Sag: /

3 Familie- og Rådgivning Den samlede forbrugsprocent er 68,9. Forbrugsprocenten i 3. kvartal sidste år var 73,5. Det forventes, at Familie og Rådgivning samlet får et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. Fysioterapeuternes forbrugsprocent er 74,9. Forbrugsprocenten samme tid sidste år var 74,3. Psykologtjenestens forbrugsprocent er på 78,8. Forbrugsprocenten sidste år var i samme kvartal sidste år 80,9. tet forventes at overholdes. Forbrugsprocenten på Sundhedsudgifter er 76,9. Sidste års forbrugsprocent efter 3. kvartal var 76,5. Der er et merforbrug på tandplejen i forbindelse med fratrædelser. tet forventes at overholdes. Drift af institutioner har en forbrugsprocent på 76,5. Sidste års forbrugsprocent efter 3. kvartal var 81,8. Den høje forbrugsprocent skyldes at der har været udbetalt løn og feriepenge til medarbejder, der er stoppet. Endvidere er flytningen af familieskolen delvist finansieret af overførte midler. Pilegården er takstfinansieret, hvilket betyder, at forbruget dækkes af tilsvarende indtægter for salg af pladser. Belægningen på Pilegården har i været meget lav og de forventede indtægter hentes ikke, hvorfor der forventes et netto merforbrug på Pilegården på 1,0 mio. kr. Merforbruget på Drift af institutioner dækkes inden for Familie og Rådgivnings ramme. Støttekrævende børn og unge Forbrugsprocenten på Støttekrævende børn og unge er 63,7. Sidste år på samme tid var procenten 68,7. Der er foretaget vurderinger af det forventede forbrug, og samlet set forventes budget og regnskab at balancere. kontrollen for 3. kvartal på de enkelte del-områder viser, at der må imødeses en forskydning i udgifterne inden for det samlede område, som overordnet kan henføres til, at der forventes merudgifter til anbringelser og småbørn, som opvejes af mindreudgifter til den særlige ungdomsuddannelse, fritid og kompenserende ydelser. Børne- og Kulturforvaltningen har med virkning fra budget valgt administrativt at nedbryde budgetrammen for Støttekrævende børn og unge i en række antals- og prisforudsætninger, for herigennem at kunne følge aktivitets- og udgiftsudviklingen på de enkelte kontoområder. Aktivitetsforudsætningerne har basis i de tilpasninger af tilbudsviften, som blev vedtaget i Byrådet i februar 2009, og afrapporteres neden for på de enkelte områder. Aktivitetsopgørelserne opdateres løbende for at give det mest retvisende billede af årets aktivitet. Det betyder, at tallene fra årets tidligere kvartaler kan ændre sig mellem budgetkontrollerne. I 3. kvartal forventes fortsat mindreindtægter vedr. statsrefusion ved særligt dyre enkeltsager ( 176-refusion) på ca. 1,7 mio. kr. Mindreindtægten forventes afholdt inden for rammen. Det skal bemærkes, at Børne- og Kulturforvaltningen har iværksat en gennemgang af udgifterne i regnskab 2007 med henblik på at sikre en korrekt hjemtagelse af statsrefusionen ved særligt dyre enkeltsager for året. Eventuelle indtægter fra refusionsordningen vil blive bogført i regnskab. J. nr Ø06 3 Sag: /

4 Tabel 2: Oversigt over forventet regnskab Vedtaget Korrigeret Forventet regnskab Difference 01 FOREBYGGENDE YDELSER ANBRINGELSER YDELSER TIL SMÅBØRN UDSKILT SPECIALUNDERVISNING FRITIDSTILBUD KOMPENSERENDE YDELSER I alt Forebyggende foranstaltninger og anbringelser Det forventes samlet set for de forebyggende foranstaltninger, at budget og regnskab vil balancere. Angående dagbehandling forventes det, at budgettet til hhv. psykosocial og handicappede samlet set overholdes. I årets første kvartaler er der brugt flere udenbys psykosociale pladser end budgetteret. Dette skyldes, at det i samråd med familierne blev valgt, at børnene skulle fortsætte i det udenbys tilbud, da de havde et til to års skolegang tilbage, frem for at få endnu et skoleskift. De nuværende fem børn i udenbys dagbehandling består således af tre elever, som afslutter skolegangen i /11, en tilflytter, hvor Det Sociale Nævn har underkendt overflytning til Radiomarken, samt en fortsættelse af dagbehandlingstilbud til en ung for at sikre succes med hjemgivelse fra opholdssted. Vedr. anbringelser forventes der merudgifter til anbringelser på ca. 3,0 mio. kr., som forventes afholdt inden for den samlede ramme. Heraf vedr. 1,2 mio. kr. mindreindtægter i statsrefusionen. De resterende forventede merudgifter på 1,8 mio. kr. skyldes, at der forventes tre helårlige anbringelser ud over det forudsatte i budgettet, jf. tabel 3. Det skal stadig bemærkes, at blot én omkostningstung anbringelse kan forrykke udgiftsniveauet væsentligt. Tabel 3: Aktivitet optalt pr på Forebyggende ydelser og anbringelser områder Egne/udenb ys Forvente t gns. aktivitet 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 001 DAGBEHANDLING - PSYKOSOCIALE I alt Egne Udenbys DAGBEHANDLING - HANDICAPPEDE AFLASTNINGSOPHOLD FOR BØRN OG UNGE PS AFLASTNINGSOPHOLD FOR HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE ANDRE FOREBYGGENDE TILTAG (PS) ANDRE FOREBYGGENDE TILTAG (H) Forebyggende ydelser i alt ANBRINGELSER UDEN FOR HJEMMET (H) ANBRINGELSER UDEN FOR HJEMMET (PS) Anbringelser i alt J. nr Ø06 4 Sag: /

5 Småbørn og fritid Der forventes merudgifter på 2,4 mio. kr. til småbørn. Det skyldes overvejende en aktivitetsstigning på ca. to børn i udenbys specialbørnehavetilbud ud over det forventede niveau primært pga. tilflytninger til kommunen, samt afregning vedr. tidligere år for et enkelt barn på 1,4 mio. kr. På fritidstilbud forventes der omvendt mindreudgifter på 1,9 mio. kr., som følge af ændrede pris- og aktivitetsforudsætninger i forhold til den forudsatte budgetfordeling. Tabel 4: Aktivitet optalt pr på Småbørn og fritid Forv. gns. aktivitet 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal Småbørn: 001 TILBUD TIL SMÅBØRN I SPECIALGRUPPER SMÅBØRN, SPECIALINSTITUTIONER Småbørn i alt Fritid: Forv. gns. aktivitet 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal SFO I alt Egne Udenbys Klubtilbud I alt Egne Udenbys Særlige fritids/klubtilbud I alt Egne Udenbys Fritid i alt Specialundervisning Der forventes samlet set mindreudgifter til specialundervisning på 2,2 mio. kr. Dette skyldes primært, at der forventes mindreudgifter til særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Mindreudgiften på 4,0 mio. kr. skyldes, at tilgangen til ungdomsuddannelsen er lavere end forudsat i budgettet. Gennemsnitsprisen er dog højere end den budgetterede. Der er fortsat stort fokus på at finde det rette forløb til de unge i overensstemmelse med den sammenhængende børnepolitik. Det betyder, at det undersøges, om den unge vil kunne profitere af en støtte/kontaktperson og et andet uddannelsesforløb for at give den unge tilknytning til almenområdet, som alternativ til et STU-forløb. Dette medfører, at der vil være mindreudgifter til STU-forløb, men merudgifter under de forebyggende ydelser. Hertil kommer, at fire forløb er uventet ophørt, heraf har en ung orlov. Endvidere er der tre uafklarede sager undervejs pt. Tabel 5: Aktivitet optalt pr på Ungdomsuddannelse områder Forventet gns. aktivitet 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 015 UNGDOMSUDDANNELSE TIL UNGE MED SÆRLIGE BEHOV På specialundervisningsområdet er der merudgifter til gruppeordninger og specialskoler på ca. 3,1 mio. kr. pga. højere aktivitet og på nogle tilbud en højere gennemsnitspris end forudsat. Dertil kommer, at der er henlagt beløb til evt. udligning af et krav fra Region Hovedstaden vedrørende afregninger til tidligere Københavns Amt på 1,6 mio. kr. Der er samtidig forventet mindreudgifter til skolekørsel på ca. 0,7 mio. kr. J. nr Ø06 5 Sag: /

6 Tabel 6: Aktivitet optalt pr på Specialundervisning mv. Forv. gns. aktivitet 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 001 GRUPPEORDNINGER I alt Egne Udenbys SPECIALUNDERVISNING I KOMMUNALE OG REGIONALE SPECIALSKOLER I alt Egne Udenbys Indskolingspulje Særlig støtte NB. tet til indskolingspuljen på ca. 4 mio. kr. forventes overholdt. Aktivitetsstigningen betyder blot at indskolingspuljen fordeles til flere elever i /11. Kompenserende ydelser Der forventes samlet set et mindreforbrug på de kompenserende ydelser på ca. 1,9 mio. kr. Dette dækker over forventede mindreudgifter til 41 Merudgifter en fortsættelse af mindreforbruget for 2009 på ca. 2,6 mio. kr., samt en merudgift til 42 Tabt arbejdsfortjeneste på ca. 0,7 mio. kr. Takstfinansierede institutioner Det oprindelige nettobudget for de tre institutioner Bakkeskolen, Sofieskolen og Bagsværd Observationshjem er nul. Taksterne skal således finansiere alle udgifter vedrørende den enkelte institution. Forbrugsprocenten på Bakkeskolen er 80,7. Sidste år efter 3. kvartal var forbrugsprocenten på 77,5. Forbrugsprocenten skyldes primært et højt forbrug på løn. Der forventes et merforbrug på institutionens driftsbudget på 2,1 mio. kr. i. Bakkeskolen har igangsat en plan for nedbringelse af merforbruget, og det forventes afviklet ved udgangen af Sofieskolen har en forbrugsprocent på 77,1. Sidste år var forbrugsprocenten 80,4. Det forventes, at institutionens forbrug og driftsbudget i balancerer. Bagsværd Observationshjem har en forbrugsprocent på 99,8. Sidste år var forbrugsprocenten på 83,6 pct. Årsagen er, at det acontobeløb, der månedligt overføres til Bagsværd Observationshjem, figurerer som en udgift, selv om det fulde beløb endnu ikke er forbrugt. Det faktiske driftsforbrug (inklusiv fast løn og øvrige udgifter) på Bagsværd Observationshjem har i perioden været 70,9 pct. Bagsværd Observationshjems belægningsprocent er efter det første halve år 60,5 pct., hvilket er 28,7 procentpoint under den forudsatte. Dette har betydet en nedregulering af institutionens driftsbudget. Bagsværd Observationshjem har igangsat en tilpasning af forbruget til den ændrede aktivitet. Der forventes et samlet mindreforbrug på driften på 0,46 mio. kr. i. Der er igangsat en række tiltag på Bagsværd Observationshjem og Børne- og Kulturforvaltningen følger udviklingen tæt (Børne- og Undervisningsudvalget , Punkt 46 og Børne- og Undervisningsudvalget , Punkt 142). J. nr Ø06 6 Sag: /