STRATEGI 2003 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRATEGI 2003 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE"

Transkript

1 STRATEGI 2003 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

2 Indholdsfortegnelse Strategi Indhold... 2 Resumé... 3 Byudvikling Byudvikling... 5 Attraktive boliger... 6 Handlen - et stort aktiv... 9 Erhvervene udvikler sig Det grønne Lyngby-Taarbæk Agenda 21 Agenda Bæredygtighed i fokus Et bedre miljø En grøn kommune Aktive borgere Bedre samspil Miljøpolitikken Trafik Trafik Vejnettet Stier Kollektiv trafik Skoleveje og institutioner Trafiksikkerhed Trafikmiljø Boligområder Bymidten Planer siden sidst Strategi 2003 er vedtaget af kommunalbestyrelsen den 27. oktober 2003 Udgivet af: Lyngby-Taarbæk Kommune Rådhuset 2800 Kgs. Lyngby Ansvarshavende: Afdelingsarkitekt Jørgen Olsen Redaktion: Teknisk Forvaltning Grafisk tilrettelæggelse og fotos: Teknisk Forvaltning Luftfotos: JW LUFTFOTO Papir: 130 mat bestrøget Oplag: 1000 stk. Tryk: Rek-art-offset Strategi 2003 kan downloades på eller afhentes på kommunens biblioteker på Rådhuset eller Administrationsbygningen, Toftebæksvej 12 så længe lager haves. Teknisk Service tlf

3 Strategi 2003 Mindst en gang i hver valgperiode skal kommunalbestyrelsen vurdere og drøfte indholdet i kommuneplanen. Der skal blandt andet lægges en strategi for kommuneplanens revision. Måske skal der sættes nye mål for udviklingen? Og måske skal der fokuseres på bestemte temaer? Igennem et års tid er tre temaer; byudvikling, trafik og Agenda 21 blevet behandlet og et forslag til Strategi 2003 har været i høring. På baggrund af blandt andet borgernes bemærkninger har kommunalbestyrelsen på mødet den 27. oktober 2003 besluttet, at der skal foretages en temarevision af kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen finder, at de tre nævnte temaer er væsentlige elementer i udviklingen af kommunen. Det er vigtigt at have for øje, hvilke gode sider, der skal fastholdes og videreudvikles og hvilke problemer, der skal søges løst. Med Strategi 2003 i hånden kan man danne sig et overblik over de vigtigste faktorer i kommunen og agere i overensstemmelse med de opstillede mål og strategier. Den efterfølgende temarevision af kommuneplanen starter i 2004, hvor der samtidigt udarbejdes en trafikplan for hele kommunen. Kommunalbestyrelsen er glad for den respons, der har været på forslaget til Strategi Planlægning af trafik, byudvikling og Agenda 21-aktiviteter er en længere proces. Kommunalbestyrelsen håber, borgerne fortsat vil deltage aktivt i det videre arbejde med revision af kommuneplan og trafikplan og at de vil bakke op omkring kommunens Agenda 21-aktiviteter. Strategi 2003 vil danne baggrund for forslagene til kommuneplan og trafikplan, som vil komme til høring i Strategi 2003 vil også kunne læses på kommunens hjemmeside hvor protokollen for vedtagelsen også kan læses. Af protokollen fremgår nogle af de forskellige forslag og bemærkninger, der har været til forslaget til Strategi Kommunalbestyrelsen ser frem til en fortsat god dialog med borgerne om en positiv udvikling af kommunen. Med venlig hilsen Byudvikling Agenda 21 Trafik Rolf Aagaard-Svendsen Borgmester 1

4 Indhold Strategi 2003 opstiller målsætninger for udviklingen af kommunen på kort og på lang sigt. Strategiens emner er byudvikling, Agenda 21 og trafik. Under byudvikling er der lagt strategi for udviklingen af boliger, detailhandel, erhverv og landskab og parker. Under afsnittet om boliger lægges der blandt andet strategi for udpegning af bevaringsværdige bygninger. I afsnittet om Agenda 21 lægges der strategier for, hvordan miljøbelastningen skal mindskes og den bæredygtige byudvikling og byomdannelse fremmes. Der lægges også strategi for, hvordan mangfoldigheden af dyr og planter skal fremmes og hvordan borgerne og erhvervslivet skal inddrages i arbejdet med den lokale Agenda 21. Samspillet mellem beslutninger på tværs af sektorer skal også fremmes, hvorfor der også er lagt en strategi på dette område. I strategien findes desuden oplysninger om den planlægning, der er foretaget siden sidste revision af kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at der på baggrund af strategien skal foretages en temarevision af kommuneplanen. Det vil sige, at revisionen af kommuneplanen som minimum kommer til at handle om strategiens 3 hovedemner. Strategierne for trafik skal efterfølgende munde ud i en decideret trafikplan. Strategierne for arbejdet med Agenda 21 skal anvendes som baggrund for den videre planlægning på miljøområdet. Strategierne for udviklingen af trafikken drejer sig om vejnettet, stier, kollektiv trafik, skoleveje, trafiksikkerhed, trafikmiljø og trafikken i boligområder og i bymidten. 2

5 Resumé Byudvikling Byudvikling Forslaget til Strategi 2003 for byudviklingen skal danne baggrund for revision af kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at der skal foretages en temarevision af kommuneplanen. Strategien fokuserer på byudviklingen inden for boliger, detailhandel, erhverv, landskab og parker. Antallet af boliger i kommunen skal øges. Strategien udpeger områder til nyt boligbyggeri og der tænkes i nye baner, når der arbejdes med helhedsorienteret byfornyelse. Det er væsentligt, at det grønne præg i boligområderne sikres, samtidigt med at der fokuseres på de arkitektoniske værdier i kommunen. Handlen er et stort aktiv i kommunen. Kgs. Lyngbys position som regionalt center for udvalgsvarer skal fastholdes og udvikles, samtidigt med at den lokale handel med dagligvarer i boligområderne skal sikres. Centerstrukturen fastholdes med få ændringer. Antallet af kvadratmeter til detailhandel fastlægges for hvert center, og størrelserne på butikkerne er fastsat afhængig af varegrupper. Omgivelserne byens torve og pladser er væsentlige rum for borgerne og skal forbedres. Erhvervsområderne i Lundtofte og Ravnholm skal have status som stationsnære områder. Et mål der kan få stor indflydelse på områdernes muligheder for udvikling. Beplantningsbæltet langs Helsingørmotorvejen udlægges alene til kommunal driftsplads samt eventuelt en ridehal. Og kommunalbestyrelsen bakker op om DTU s forandringer og udvikling. Der lægges derudover op til, at der for landskab og parker skal udarbejdes en naturplan et grønt kommuneatlas - for kommunen. Agenda 21 Forslaget til Agenda 21-strategi sætter fokus på Agenda 21-arbejdet internt i kommunen som virksomhed, men indeholder også en række andre mere udadrettede initiativer til fremme af en bæredygtig byudvikling. Der sættes blandt andet fokus på områderne trafik, drikkevand og affald, og der iværksættes en særlig indsats over for små og mellemstore virksomheder, for at fremme brugen af renere teknologi. Hvor det er relevant, skal der laves miljøvurderinger af de forslag, der forelægges kommunalbestyrelsen og miljøhensyn skal fortsat være en del af beslutningsgrundlaget, når kommunen køber ind. Den biologiske mangfoldighed skal understøttes ved udarbejdelse af en naturplan og den økologiske drift af de grønne områder skal fremmes. Det skal fortsat være muligt, at få økonomisk støtte til forskellige Agenda 21-projekter. Agenda 21-begrebet skal forankres i de enkelte forvaltninger, ved blandt andet at indarbejde Agenda 21-temaer i de virksomhedsplaner, som samtlige afdelinger og forvaltninger udarbejder en gang om året. Miljøpolitikken, som kommunalbestyrelsen vedtog i oktober 2000, er stadig meget aktuel og vil derfor også i fremtiden være det helt overordnede udtryk for Agenda 21-strategien i Lyngby-Taarbæk Kommune. Agenda 21 Trafik 3

6 Trafik Trafikstrategierne skal danne baggrund for udarbejdelse af en ny trafikplan til erstatning af den tidligere Trafik- og Miljøhandlingsplan fra Forslaget indebærer en ny vejnetstruktur med to typer trafikveje; de primære og de sekundære. De sekundære trafikveje tilpasses i højere grad end tidligere det omliggende miljø, ved at hastigheden nedsættes til 40 km/t. Kommunen inddeles i lokalområder, hvor der i samarbejde med borgerne skal planlægges 40 km/t zoner på alle lokalveje. For trafiksikkerheden er der opsat mål for nedgangen i antallet af dræbte og tilskadekomne. Der skal udarbejdes forslag til indsatsområder. Trafikforholdene ved kommunens institutioner skal forbedres. Hvert 4. år udarbejdes rapport om trafikproblemer ved skoler, SFO er, områdecentre og daginstitutioner i samarbejde med institutionerne. Der skal foretages en kortlægning af trafikkens støjpåvirkning på kommunens boliger. For bymidten nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra bymidten og interesseorganisationer, der skal revidere den gældende trafikplan for bymidten. 4

7 Byudvikling Byudvikling Strategi 2003 for byudviklingen i Lyngby- Taarbæk opstiller målsætninger inden for temaerne; boliger, detailhandel, erhverv samt landskab og parker. Lyngby-Taarbæk har, på trods af at kommunen er tæt på at være fuldt udbygget, gode muligheder for en fortsat positiv udvikling i fremtiden. Der er gode boliger i tæt tilknytning til natur, gode muligheder for indkøb og et stort udbud af lokalt forankret kultur, der gør det attraktivt at bosætte sig i kommunen. Befolkningstallet stiger - især antallet af ældre og unge borgere. Det forventes derfor, at efterspørgslen på boliger også vil stige, hvorfor udviklingen følges nøje, og strategien søger at imødekomme denne udvikling. Lyngby-Taarbæk er også attraktiv til lokalisering af større erhvervsvirksomheder især til hovedsæder. Det er attraktivt for de erhvervsdrivende at være tæt på naturen i smukke omgivelser og alligevel ikke langt fra København City. Også som uddannelsesby markerer Lyngby- Taarbæk sig på landkortet. Gymnasium, handelsskole, teknisk skole, seminarium og universitet er alle repræsenteret i kommunen. Særlig DTU er med sine ca studerende en af de store arbejdspladser i kommunen, og det forventes, at antallet af studerende vil stige. Udviklingen inden for erhverv og uddannelse støttes med en kommunal strategi for området. I den sidste ende afgrænses udviklingen i kommunen dog af de fysiske muligheder. Landskabet, der mange steder er fredet, dækker nemlig halvdelen af kommunen. Kommunalbestyrelsen ønsker fortsat at sikre et godt miljø og det grønne præg, der er et særligt kendetegn for kommunen. Kommunalbestyrelsen ønsker at sikre det grønne præg generelt i kommunen. Poppelhegn på Dyrehavegårds jorder. Udvalgsvarebutikker: Sko- og tøjbutikker, boghandel, isenkram osv. Det modsatte af dagligvarebutikker. Kgs. Lyngby er en velfungerende handelsby med et stort udvalg inden for tøj, sko, bøger, isenkram med mere. Kgs. Lyngby er en velfungerende handelsby, der har et stort regionalt opland. Når det drejer sig om udvalgsvarer, har Kgs. Lyngby særstatus. Samtidigt er det vigtigt at fastholde muligheden for daglige indkøb i boligområderne. Strategien fastlægger mulighed for en udvikling, der søger at komme flest mulig til gavn. 5

8 Attraktive boliger Plejeboliger ved Områdecenter Virumgård 2000, tegnet af Nielsen & Rubow. Antallet af boliger skal øges. Rækkehusenes arkitektur skal sikres. Bevaringsværdige bygninger skal udpeges i kommuneplanen. Det grønne præg i boligområder skal sikres. Mange ønsker at slå sig ned i Lyngby-Taarbæk. Som en udbygget kommune kan det være vanskeligt at imødekomme alles ønsker - selv ønsker fra kommunens egne borgere. På trods af at kommunen stort set er udbygget, satses der dog på at øge antallet af boliger. Når kommunalbestyrelsen ønsker flere boliger, skyldes det blandt andet et stort behov for boliger til ældre og unge. Det skal derfor undersøges, hvordan disse behov kan imødekommes. Antallet af personer på ventelisten til plejeboliger ønskes nedsat. Det er derfor besluttet, at der udarbejdes forslag til etablering af 40 nye plejeboliger, enten ved at bygge et helt nyt plejecenter, eller ved at udbygge et eller flere af de eksisterende centre. Det forudsættes, at der samtidig nedlægges utidssvarende plejeboliger. Kommunalbestyrelsen er lydhør overfor initiativer om nye ungdomsboliger i Kgs. Lyngby. Her kan der bygges I de eksisterende boligområder peger kommunalbestyrelsen på udvalgte områder til placering af nye boliger, se kort. Det skønnes, at antallet af boliger i Lyngby- Taarbæk i de næste 4 år vil vokse med 234 boliger. Det skønnes, at 50 af disse boliger rettes mod unge, 87 specielt mod ældre og 97 mod andre boligsøgende. 6

9 Boligbebyggelsen Dronningens Vænge 2002, tegnet af Arkitektgruppen i Odense. Lyngby-Taarbæk har siden 1995 øget antallet af boliger med ca. 800 nye boliger. De store boligbyggerier i perioden er Dronningens Vænge ved Sorgenfri Slot, Gyvelholm ved Furesøen, nye boliger på Nørgaardsvej og Jægersborgvej i Kgs. Lyngby og ekstra etager på etageboligerne i Lundtofteparken. Til unge blev der i perioden bygget 100 kollegieboliger på DTU. I HUR s regionplantillæg om boligbyggeri i Københavns Amt gives der mulighed for at bygge boliger i hele byområdet i modsætning til før, hvor boligbyggeri primært skulle placeres stationsnært inden for en radius af 1 km fra en station på S-togsnettet. AKB s boliger i Fortunbyen er en del af et større etageboligområde med fortrinsvis almene boliger, der er bygget i 1950 erne, dog med enkelte udbygninger i Der er ca. 850 boliger i området, hvoraf de fleste er små og umoderne i forhold til den nuværende boligstandard. Kommunen og boligselskabet har søgt og fået penge fra staten for blandt andet at få et tidssvarende og varieret udbud af boligtyper. Pengene kan bruges til at forbedre udearealer, lave trafiksaneringer og kulturelle og boligsociale aktiviteter. Ligesom der kan oprettes mødesteder og beboerlokaler. Midlerne kan også bruges til at fremme økologiske, ressource- og miljømæssige løsninger. Herudover kan midlerne også anvendes til at lave et program for den helhedsorienterede byfornyelse, beboerinddragelse og information, og der kan udarbejdes en plan for de fysiske forbedringer af boligerne. Forbedringer, der senere kan finansieres af beboerne selv. Der kan altså ikke med den helhedsorienterede byfornyelse gives penge til egentlige istandsættelser og forbedringer af boligerne. Byudvikling Boligbebyggelsen Gyvelholm ved Furesøen 1994, tegnet af Rasmussen og Rasmussen. Kommunalbestyrelsen er trods ændringen af regionplanen fortsat indstillet på primært at søge at placere nye boliger nær en station eller tæt på gode busforbindelser. Kommunalbestyrelsen indarbejder mulighederne for bebyggelse i kommuneplanen. Nye boliger i eksisterende byggerier Når de fysiske muligheder for at bygge nyt boligbyggeri er ved at være brugt, må der tænkes i nye baner. I et tæt samarbejde med boligselskabet AKB Lyngby arbejdes der med helhedsorienteret byfornyelse i en del af Fortunbyen. Helhedsorienteret byfornyelse i Fortunbyen. Resultatet af den helhedsorienterede byfornyelse kan blive en øget mobilitet af beboerne inden for området og en større mangfoldighed i beboersammensætningen. Projektet vil kunne bidrage med generelle erfaringer til udvikling af 50 ernes bolig. Kommunalbestyrelsen ser frem til at høste erfaringer fra det helhedsorienterede byfornyelsesprojekt og til at kunne stille dem til rådighed for andre tilsvarende boligområder. For at øge antallet af boliger i kommunen kan det også overvejes, hvorvidt eksisterende tagetager skal og kan udnyttes til boliger. For eksempel kan det overvejes, hvorvidt størrelsen på de eksisterende øverste lejligheder kan øges ved at udnytte tagetagen umiddelbart ovenover lejligheden. Det stiller store krav til såvel arkitektur som indretning, men vil være interessante initiativer på boligområdet. Bevar det grønne Det er vigtigt at overveje indretningen af omgivelserne ved ethvert byggeri. Det drejer sig ikke kun om carporte og plads nok til parkering, men også om hvordan området afgrænses mod naboer, veje og stier. HUR: Hovedstadens Udviklingsråd. 7

10 Rækkehusbebyggelsen Egeparken i Virum , tegnet af Kai Fisker. I Lyngby-Taarbæk er de grønne træk vigtige - især i boligområderne. Kommunalbestyrelsen opfatter netop det grønne i kommunen som en af de væsentlige styrker i kommunen. En styrke som ikke bør svækkes, men som dog er under pres på grund af efterspørgslen efter boliger. Men der skal ikke bygges boliger for enhver pris. Det er derfor et ønske fra kommunalbestyrelsen, at nye boligbebyggelser placeres og udformes, så grundarealerne udnyttes så godt og hensigtsmæssigt som muligt. Bevar arkitekturen Der er mange flotte og bevaringsværdige bygninger og bebyggelser i Lyngby-Taarbæk. En del bygninger er endda fredet. Kommunen fik i 2000 udarbejdet et kommuneatlas, hvor alle bygninger bygget før 1940 i alt ca er registreret. Bygningernes bevaringsværdi er vurderet og angivet for hver enkelt bygning som enten en høj, middel eller en lav bevaringsværdig. Kommunalbestyrelsen har nedsat et bygningsforbedringsudvalg. Udvalget kan give støtte til byggearbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger. Kommunalbestyrelsen fastlægger som en strategi, at en bygning er bevaringsværdig, når den efter en konkret vurdering er udpeget som sådan i en lokalplan eller i en byplanvedtægt. Det vil sige, at det i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan kan forekomme, at en bygning, der i kommuneatlasset har en middel, lav eller ingen bevaringsværdi, ved en nærmere vurdering og set i sammenhæng med lokalplanens område, kan erklæres bevaringsværdi i lokalplanen. En bygning er derudover bevaringsværdig, hvis den er omfattet af et forbud mod nedrivning, eller har en bevaringsværdi fra 1 til 4 i kommuneatlasset. Kommunalbestyrelsen vil desuden arbejde for, at der påbegyndes en registrering og en vurdering af alle bygninger fra 1940 og frem til i dag i kommuneplanperioden Ud over de bevaringsværdige bygninger er der også andre arkitektonisk interessante byggerier i kommunen. For eksempel er der 8 mange rækkehuse i Lyngby-Taarbæk fra 40 erne eller 50 erne altså fra en tid, hvor der blev stillet andre krav til boligen end i dag. Næsten 20% af boligerne i kommunen er rækkehuse. For en del af rækkehusene findes der i dag lokalplaner, der har som formål at bevare rækkehusene, som de oprindeligt var tænkt. Strategien er derfor som minimum at fastholde de væsentligste træk i rækkehusbebyggelserne, men samtidigt at søge at imødekomme nutidens krav til boligerne mest muligt. Der udarbejdes dog en handlingsplan for rækkehusbebyggelser, hvorefter indsatsen nærmere prioriteres. Servitutter Ved udarbeldelse af nye lokalplaner aflyses privatretlige servitutter efter følgende procedure, når de påtænkes ophævet. Teksten fra den elektroniske tingbog vedrørende servitutter, som påtænkes ophævet, medtages i lokalplanforslag. Den fulde servituttekst lægges i høringsperioden på internettet. Alle servitutstridige forhold registreres i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslag. Der gøres i forslaget generelt opmærksom på, at der kan blive udstedt påbud om lovliggørelse efter planens vedtagelse. Der skrives til alle ejere af ejendomme med servitutstridige forhold om servituttens forhold til lokalplanen og konsekvenserne af planens vedtagelse. I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen træffer kommunalbestyrelsen afgørelse, om der skal udstedes påbud om lovliggørelse i henhold til planlovens 43. Påbud meddeles efter lokalplanens vedtagelse, men inden dens offentlige bekendtgørelse. Servitutter aflyses først efter, at lokalplanen er bekendtgjort. Bevaringsværdigt hus. Asylgade 13 i Bondebyen.

11 Handlen - et stort aktiv Byudvikling Kgs. Lyngbys position som regionalt center for udvalgsvarer skal fastholdes og udvikles. Den lokale handel med dagligvarer i boligområderne skal sikres. Byrum og torve skal forbedres. Der har igennem mange år været en tydelig tendens til, at der er blevet færre butikker i boligområderne, og at områder med mange butikker i forvejen er blevet større og mere koncentrerede. Kgs. Lyngby er et af de steder, hvor der netop er sket en koncentration af butikker, mens der for eksempel er få butikker med udvalgsvarer i boligområderne. Med kommuneplanen vil kommunalbestyrelsen søge at dæmme op for denne udvikling ved at give mulighed for udvikling og ved for eksempel at satse på at sikre handel med dagligvarer i boligområderne frem for i Kgs. Lyngby. Lyngby Hovedgade er et attraktivt butiksstrøg, hvor træerne er et særligt kendetegn. I det følgende opstilles centerstrukturen for Lyngby-Taarbæk. For hvert centerområde fastlægges et maksimalt areal til butikker og et maksimalt areal til hver enkelt butik afhængig af, om det er en dagligvarebutik eller en udvalgsvarebutik. Ny centerstruktur Centerstrukturen i kommuneplanen er et billede på og en kortlægning af, hvor butikscentrene ligger i kommunen. Den gældende centerstruktur fastholdes med få ændringer. Kort fortalt udpeges der et nyt lokalcenter, og stationscentrene Virum og Sorgenfri sættes i samme kategori som Lyngbygårdsvej lokalcenter. Med centrenes placering, deres status og deres fysiske omfang fremmes et varieret udbud af butikker i bydelene mest muligt. Der tages samtidigt mest muligt hensyn til en samfundsmæssigt bæredygtig udvikling inden for detailhandlen. En udvikling hvor afstanden til indkøb, og dermed brugen af transportmidler der forurener, nedsættes mest muligt. 9 HUR: Hovedstadens Udviklingsråd. Planloven fastlægger maksimale størrelser for dagligvarebutikker til m² og for udvalgsvarebutikker til m². Større butikker end dette skal være planlægningsmæssigt begrundet. HUR skal give retningslinier for større butikker og centre med et større areal end m². For Lyngby-Taarbæk drejer det sig om Virum og Sorgenfri stationscentre og Lyngbygaardsvej lokalcenter. Øvrige forhold omkring detailhandel er kommunalbestyrelsens ansvar.

12 HUR er netop i færd med udarbejdelse af et tillæg til regionplanen om detailhandlen i Københavns Amt. Lyngby-Taarbæks strategier for detailhandlen vil indgå som kommunens bemærkninger til regionplantillægget. Det nye lokalcenter - Netto på Engelsborgvej. Det regionale center Kgs. Lyngby bør fastholdes med samme status som i dag. De to stationscentre Virum og Sorgenfri og Lyngbygårdsvej lokalcenter har hver et samlet areal til detailhandel på over m². Kommunalbestyrelsen ønsker disse tre centre udpeget i den regionale centerstruktur som Store lokalcentre. Den fysiske afgrænsning af det regionale center Kgs. Lyngby og de to store lokalcentre Sorgenfri og Virum skal i forbindelse med revisionen af kommuneplanen vurderes og ses i forhold til de områder, der i Regionplantillæg nr. 8 om detailhandel har været udpeget til centre. Der udpeges ét nyt lokalcenter - Netto ved Engelsborgvej i Ulrikkenborg. Det kaldes Engelsborg lokalcenter og afgrænses som vist med rødt på kortet. De øvrige lokalcentre fastholdes uforandret både i centerstrukturen og i områdernes fysiske afgrænsning. Begrænsninger i detailhandlen HUR fastlægger, hvor meget centrene Virum, Sorgenfri og Lyngbygårdsvej må vokse, hvad angår areal til detailhandel. I Kgs. Lyngby og i resten af Lyngby- Taarbæks centre fastlægger kommunalbestyrelsen den maksimale grænse for tilvæksten af det samlede areal til detailhandel. Det er et af kommunalbestyrelsens redskaber til at regulere detailhandlen i kommunen. I skemaet, der angiver rammerne for nybyggeri og ombygning, er angivet kommunalbestyrelsens ønsker til de samlede maksimale arealer, der kan anvendes til detailhandel i hvert enkelt område. Rammer for nybyggeri og ombygning* Regionalt center m² Store lokalcentre m² Lokale centre m² Uden for centrene m² *Alle tallene beregnes efter samme model som blev anvendt i Københavns Amts regionplantillæg nr. 8 - Regionplan Arealer, der anvendes til detailhandel, må ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke nedlægges for at kunne anvendes til andre formål. Kommunalbestyrelsen forventer ikke, at udviklingen inden for detailhandel de næste 4 år vil kunne udnytte de maksimale grænser for ombygning og nybyggeri fuldt ud. 10

13 Kommunalbestyrelsen mener, de maksimale grænser for ombygning og nybyggeri til detailhandel vil kunne sikre en afbalanceret og tilfredsstillende udvikling. Butikkernes muligheder De enkelte butikkers størrelser fastlægges af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen fastlægger de maksimale størrelser på butikker som vist i skemaet. som et flot gaderum med de gamle vejtræer som et særligt kendetegn. Ligeledes er Virum Torv blevet istandsat og 1. etape på Ulrikkenborg Plads er gennemført. En god indretning og ordentligt gadeinventar er med til at højne kvaliteten i byrummene og på torvene. En høj kvalitet i de fysiske omgivelser har betydning for, hvor vi handler. Byudvikling Maksimal m 2 til butik, der handler med Dagligvarer Udvalgsvarer Regionalt center Store lokalcentre Lokalcentre Udenfor centrene Butikker m. særligt pladskrævende varegrupper Med reguleringen støttes handlen med dagligvare i de lokale centre mest muligt. Til sammenligning; et udvalg af butikker i kommunen og deres omtrentlige størrelser. Aldi Lundtofteparken 500 m² Netto på Engelsborgvej 700 m² Føtex i Lyngby Storcenter m² Irma på Lyngby Hovedgade 800 m² ISO på Lyngby Hovedgade m² Netto på Sorgenfri Torv m² Virum Supermarked m² Kvalitet ja tak Over en årrække er Lyngby Hovedgade blevet renoveret og ændret. Den fremstår nu Kommunalbestyrelsen finder det vigtigt, at byrum og torve er rare at færdes og opholde sig i. Der skal derfor udarbejdes en plan for forbedring af byrum og torve. For at målet om bedre byrum og torve skal lykkes opfordres detailhandlen og grundejerne til at tage initiativ til forbedringer i deres centre. I et samspil vil byrummene og torvene kunne udvikles til fælles bedste. Byrum, der er etableret eller istandsat inden for de seneste 4 år: 1. etape af Ulrikkenborg Plads, Kulturhusets Torv, Virum Torv, Fæstningskanalen - fritlægning samt oprensning, Klampenborgvej på strækningen mellem Lyngby Hovedgade og Kanalvej, Taarbæk, Lyngby Hovedgade fra Nørgaardsvej til Jernbanepladsen. Kommunalbestyrelsen arbejder ikke i perioden for etablering af nye medborgerhuse, men gerne for forbedrede lokalefaciliteter. Fæstningskanalen giver mulighed for en ekstra oplevelse i byen. Ulrikkenborg Plads; den smukke skulptur Forår af billedhuggeren J. N. Sondrup er kommet mere til sin ret. 11

14 Erhvervene udvikler sig Erhvervsområderne i Lundtofte og Ravnholm skal have status som stationsnære områder. Stationsnære områder er områder, der ligger indenfor en radius af 1 km fra stationerne på S-togsnettet. I Lyngby-Taarbæk drejer det sig om områderne omkring stationerne: Jægersborg, Lyngby, Sorgenfri, Virum og Klampenborg. Hensigten med disse områder er at koncentrere udviklingen af blandt andet kontorerhverv tæt på stationerne for at fremme borgernes og de ansattes lyst til at bruge den kollektive trafik. Beplantningsbæltet langs Helsingørmotorvejen skal anvendes til kommunal driftsplads og eventuelt en ridehal. DTU støttes i deres arbejde med at etablere private forskningsvirksomheder uden egentlig produktion. Kommunalbestyrelsen ønsker ikke at inddrage Dyrehavegårds jorder til byformål. Kommunalbestyrelsen ser det som en opgave at sikre, at der også er frie arealer til forskellige formål ud i fremtiden. Kommunalbestyrelsen ønsker ikke at stille store nye arealer til rådighed for erhvervslivet. Dyrehavegårds jorder ønskes ikke inddraget til byformål. Kommunalbestyrelsen modtager dog gerne forslag til nye initiativer, men vælger i denne strategi at stille skarpt på nogle få områder og tilskynde til udvikling netop her. 12

15 Fokus på Lundtofte og Ravnholm For Lyngby-Taarbæk har kravet om stationsnær placering af kontorerhverv betydet, at der i erhvervsområderne i Lundtofte og Ravnholm ikke har kunnet ske en omdannelse af de eksisterende erhverv til kontorerhverv, hvor dette har været på tale. Ravnholm erhvervsområde ligger inden for 1 km fra Ravnholm Station, mens Lundtofte erhvervsområde ligger mellem 1-2 km fra Ravnholm Station. Til gengæld har Lundtofte erhvervsområde let adgang til motorvejsbusserne på Helsingørmotorvejen. Ved flere lejligheder har Kommunalbestyrelsen påpeget, at erhvervsområdernes status ønskes ændret, så de bliver stationsnære. Dette er stadig et ønske. Ønsket om ændret status indgår som en af kommunalbestyrelsens bemærkninger til HUR s netop afholdte debat om Regionplan Ny kommunal driftsplads Langs hele vestsiden af Helsingørmotorvejen ligger delvist uudnyttede arealer. Arealerne fremtræder som et grønt bælte og kaldes beplantningsbæltet. Beplantningsbæltet er et særligt kendetegn langs Helsingørmotorvejen for Lyngby-Taarbæk. Et karaktertræk som kommunalbestyrelsen ønsker at bevare mest muligt. Efter nedtagningen af højspændingsmasterne ønsker Kommunalbestyrelsen derfor at udvikle arealerne med en relativt lav grad af udnyttelse. Visuelt er det meget vigtigt at bevare det grønne indtryk. Det er tanken, at arealerne skal anvendes til en kommunal driftsplads samt eventuelt en ridehal. Kommunalbestyrelsen vil indarbejde mulighederne for en driftsplads og en ridehal i kommuneplanen. Byudvikling Ændres områdernes status i regionplanen, vil kommuneplanens rammer for områderne efterfølgende kunne ændres i overensstemmelse hermed. Der vil derudover blive tale om en generel præcisering af de stationsnære områder i kommunen i forbindelse med den kommende revision af kommuneplanen. Når planen er udført, vil det medføre nye muligheder på blandt andet det stationsnære område ved Firskovvej, hvor det kommunale vejvæsen i dag har til huse. Erhvervsområdet i Ravnholm bør kunne udvikle sig i takt med tidens behov. Luftledningerne i beplantningsbæltet langs Helsingørmotorvejen skal lægges i jorden, inden arealerne kan udvikles. 13

16 DTU i forandring DTU er et selvejende universitet med en bestyrelse som øverste myndighed. Med sine ca studerende er DTU et moderne teknisk universitet, der arbejder på et højt internationalt niveau med aktiviteter inden for blandt andet bioteknologi, kommunikationsteknologi, nanoteknologi og udvikling af teknologier for bæredygtig energi. En væsentlig opgave for DTU er at sikre og vedligeholde de bedst mulige rammer for et nationalt og internationalt samarbejde med såvel offentlig som privat forskning med det formål at skabe og formidle ny viden, der kan bidrage til samfundets værdivækst på et bæredygtigt grundlag. I foråret 2003 blev der afholdt en arkitektkonkurrence for udviklingen på DTU. Formålene med konkurrencen var blandt andet at få ideer til at skabe et sammenhængende universitetsmiljø og at integrere funktionerne ved et bedre internt trafiksystem. Samtidigt ville DTU også have forslag til, hvor nybyggeri for eksempel et kongrescenter og yderligere kollegiebyggeri - kan indpasses med respekt for det eksisterende byggeri og kvaliteterne i de grønne anlæg. DTU ønskede i konkurrencen også private forskningsvirksomheder og nye fællesfunktioner tilføjet og indpasset. For eksempel kan der også blive tale om et teknisk gymnasium. Kommunalbestyrelsen støtter tanken om, at der på DTU kan etableres private forskningsvirksomheder uden egentlig produktion. Hensigten er altså ikke med tiden at udvikle et nyt erhvervsområde men at give yderligere plads til uddannelse og forskning. Der skal udarbejdes ny lokalplan for området, så de nye aktiviteter kan sættes i gang. DTU forbereder sig på store forandringer. Der har netop været afholdt en arkitektkonkurrence. 14

17 Det grønne Lyngby-Taarbæk Byudvikling Der udarbejdes en naturplan for at fastholde og udvikle Lyngby-Taarbæks landskab og parker. Naturplanen skal redegøre og fastlægge sammenhængen mellem landskab, parker og stier ud fra et rekreativt synspunkt. Naturplanen skal fremstå som en opfølgning og udbygning af kommuneatlasset, hvor de grønne landskabstræk med bevaringsværdige natur- og kulturhistoriske elementer i landskab og parker allerede er kortlagte. Lyngby-Taarbæk er en grøn kommune med mange parker, skove og søer, og det er en vigtig del af kommunens kendetegn. De smukke områder er en investering i fremtiden, da mange mennesker lægger vægt på god og nem adgang til naturen, når der skal købes bolig og når erhvervsvirksomheder ønsker at etablere sig i kommunen. Samtidig er der rift om de grønne arealer til anden anvendelse eksempelvis til boliger og erhverv. Derfor er det vigtigt, ar der fastlægges en strategi for at fastholde og udvikle de grønne landskaber og parker i kommunen. Landskab De kommunalt ejede naturområder udvikles og plejes for at fremme kvaliteten af udflugtsområderne og forbedre borgernes adgang og opholdsmuligheder. De store naturområder omfatter Frederiksdal Skove, Lyngby Åmose, Kaningården, Dyrehaven, Ermelundskilen og Mølleådalen. Landskabets nuværende karakter og værdi søges fastholdt og udviklet inden for rammerne i fredningsbestemmelserne og kommuneplanen. Udsigt fra Frederiksdal Fribad. Landskabstræk. 15

18 Kollelev mose. Naturgenopretning i Virum. Ved udarbejdelsen af plejeplaner for naturområderne skal den biologiske mangfoldighed fremmes. Naturplanen skal være med til at udpege naturgenopretningsprojekter især med henblik på flere vådområder. Samtidig skal der skabes grønne spredningskorridorer, som vil øge tilgængeligheden og sammenhængen mellem de grønne områder. Livsbetingelserne for dyre- og plantelivet bliver dermed forbedret. Brugsværdien af de eksisterende grønne områder vil øges, når deres indbyrdes sammenhæng udbygges, og det er nemt at komme rundt i kommunen med gode stiforbindelser. En god forsyning med grønne områder vil øge borgernes livskvalitet. Nem adgang til grønne områder kan være med til at øge mulighederne for at opfylde børns og voksnes rekreative og udviklingsmæssige behov. Bro over Mølleåen, Brede. De grønne arealer spiller en vigtig rolle i en bæredygtig byudvikling. Det er betydeligt lettere at sikre et ordentligt miljø (luft, vand, jord) hvis en stor andel af byens overflade er dækket af planter. På dette punkt er Lyngby-Taarbæk meget privilegeret med fordelingen mellem natur-, boligog erhvervsområder. Parker Velfungerende og attraktive parker er vigtige for borgernes trivsel og rekreation. Parkerne skal indgå i naturplanen og inddrages i en helhedsorienteret planlægning og prioritering. Lyngby-Taarbæk skal være en levende og varieret kommune. Attraktive bymiljøer højner livskvaliteten for beboerne, og gør kommunen interessant for erhvervslivet. Derfor skal kvaliteten af byens grønne områder og udfoldelsesmulighederne i byrummene gøres bedre. Sophienholm. Sti langs Fæstningskanalen, Kgs. Lyngby. I naturplanen skal indholdet i de enkelte grønne arealer fremgå. Ligeledes bør tilgængeligheden kortlægges og forslag til mulig udvikling og forbedring af området indgå i planen. 16

19 De grønne områder, byens parker, friarealer ved boligbebyggelser, kolonihaver, kirkegårde og offentlige uderum, torve og pladser er af væsentlig betydning for kommunens borgere både miljømæssigt, socialt og sundhedsmæssigt. Byens grønne struktur - en bæredygtig byudvikling Byens parker skal fornys og renoveres over en årrække. Byudvikling Gravmonument på Assistens Kirkegård i Kgs. Lyngby. De grønne områder bør ikke ligge for langt fra boligen, daginstitutionen eller skolen. Der bør være nem og helst trafiksikker stiadgang til de grønne arealer. Parker og naturområder skal være rammer for mange aktiviteter og give mange forskellige udfoldelsesmuligheder både for børn og voksne. Det grønne bælte i Virum. Assistens Kirkegård skal udvikles, så området ved ophør som begravelsesplads kan indgå i byens parker - en kulturhistorisk park i Kgs. Lyngby. Tilgængeligheden til parkerne skal kortlægges og forbedres med flere stier. Information om parkerne, deres funktioner og pleje med videre skal øges for eksempel i form af parktavler, pjecer, guidede ture og på kommunens hjemmeside. Kolonihaveidyl. Krokus i Pipers Park i Ulrikkenborg. 17

20 Jernbanepladsen set fra Likørstræde, Kgs. Lyngby De store træer i bymiljøet Vejtræerne skal registreres med henblik på stillingtagen til genplantning og eventuel nyplantning. Det grønne præg i boligkvarterene, på veje og stier bør sikres og udbygges. De store træer er byens vigtigste grønne element, men de udsættes for et massivt pres i bymiljøet. Vejsalt, luftforurening, for lidt plads til rødderne, mekaniske skader i forbindelse med ledningsgravning og påkørsel er alvorlige trusler mod byens træer. Det er vigtigt at passe og pleje kommunes eksisterende vejtræer og samtidig skabe muligheder for ny- og genplantning. Det samme gør sig gældende i parkerne efter elmesygens indhug i træbestanden. Blomster og børn i byen De eksisterende offentlige legepladser i parker renoveres i de kommende år og eventuelle nye tiltag for børn bør fremmes i parkerne. Indsatsen med blomster i byen, i form af forårsløg, sommerblomster og blomsterhaver skal fortsættes. Den biologiske mangfoldighed i byen skal have bedre vilkår. Det er vigtigt, at der er mulighed for at opleve natur i byen, og der hvor børnenes færdes til dagligt, så de får tilknytning og forhold til naturen. Børnene har behov for langt bedre udendørs miljøer. Det er især vigtigt, fordi det efter al sandsynlighed er de tidligste miljøoplevelser, der præger vores holdninger til miljøet resten af livet. Børnenes udeliv foregår meget af tiden på skolernes og daginstitutionernes udearealer eller på de relativt få offentlige legepladser i parkerne, og dermed er der også behov for en særlig indsats her. Blomsterkasserne ved Stadsbiblioteket i Kgs. Lyngby. Naturlegeplads. Børn og unges naturforståelse skal fremmes. Ved at sikre større naturindhold og miljø i skolernes udearealer, på daginstitutionernes legepladser og gennem etablering af en naturlegeplads/en legepark i Kgs. Lyngby kan den bæredygtige udvikling fremmes. 18

21 Agenda 21 Agenda 21 I de kommende år vil Agenda 21-indsatsen i Lyngby-Taarbæk Kommune især have fokus på det interne Agenda 21-arbejde. Vi vil feje for egen dør. Siden 1996 er mange nye aktiviteter sat i gang under overskriften Agenda 21. Det har både drejet sig om projekter internt i kommunen som virksomhed og om projekter i samarbejde med kommunens borgere. De første år var formålet primært at udbrede kendskabet til Agenda 21 via pjecer, møder og diverse kampagner, mens indsatsområdet senere har været rettet mod aktiviteter, der har med børn og unge at gøre. Bæredygtig udvikling: At efterlade en verden lige så rig på muligheder, som den vi overtog. Lyngby Rådhus. Lyngby Taarbæk Kommune vil feje for egen dør. At fremme en bæredygtig udvikling har i en lang årrække været et naturligt mål for de aktiviteter, der er sat i gang i Lyngby-Taarbæk. Restaurant sandkasse. Agenda 21 aktiviteter søges rettet mod børn og unge. Ny Agenda 21 - strategi Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af 2003 offentliggøre en strategi for Agenda 21. Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens målsætninger for, hvordan der i den nærmeste fremtid skal arbejdes med at: Fremme en bæredygtig byudvikling Mindske miljøbelastningen Fremme biologisk mangfoldighed Inddrage borgerne og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde Fremme samspillet mellem beslutninger på tværs af sektorer. 19

22 Bæredygtighed i fokus Bæredygtig byudvikling skal fremmes i såvel byplanlægningen som i kommunens drift. Bæredygtig udvikling er allerede en naturlig del af den byplanlægning, der foregår i dag. Solfangeranlæg ved plejehjemmet Borrebakken Boliger og kontorerhverv med mange arbejdspladser søges placeret tæt på stationerne. På den måde tilskyndes ansatte og beboere til at benytte den kollektive trafik, og dermed fremmes en bæredygtig udvikling. Det er planen, at udvalgte stationsnære erhvervsområder i Kgs. Lyngby med tiden skal omdannes til bolig- og kontorområder. Igennem årene har der været flere omdannelser af denne karakter. Gardinfabrikken på Gl. Lundtoftevej, som i dag anvendes til kontorlokaler, og Lyngby Port, der tidligere husede akkumulatorfabrikken Lyac, er gode eksempler på, at forurenende industri tæt på stationen er erstattet af mere miljøvenlige aktiviteter. Der stilles også krav om nedsivning af regnvand på egen grund. Det er med til at genskabe grundvandet hurtigere og samtidig spare penge på ledningssystem og unødig rensning af regnvand. Gardinfabrikken på Gl. Lundtoftevej. indgår dog øgede overvejelser om byøkologiske foranstaltninger ved salg af kommunale grunde til byggeri samt ved kommunens eget byggeri. Fæstningskanalen. Oprensning af Fæstningskanalen er med til at fremme den bæredygtige udvikling. Bæredygtig byudvikling handler om at indrette kommunen, så forbruget af ressourcer og belastningen på miljøet gøres mindst muligt. Mindre belastning af miljøet betyder mindre trafik, mindre støj og mindre forurening i det hele taget. Bæredygtig byudvikling fremmes også gennem initiativer omkring byøkologi og biologisk mangfoldighed, ligesom det også handler om muligheden for, som borger, at få indflydelse på udviklingen. Allerede i dag gennenføres byøkologiske tiltag i kommunen af frivillighedens vej. Der 20

23 Et bedre miljø Agenda 21 Belastningen på miljøet skal nedsættes gennem initiativer inden for blandt andet kommunen som virksomhed. Belastningen på miljøet sker overalt nogle steder mere synligt end andre. Miljøtilstanden i Lyngby-Taarbæk Kommune gennemgår på mange områder en positiv udvikling, som blandt andet kan ses af de grønne regnskaber, der laves hvert år. Den indsats der foregår i dag, skal fortsætte i stor udstrækning og på en måde, hvor vi, som nu, sætter ind over for de problemer, der løbende dukker op. Hertil kommer, at der skal sættes nye aktiviteter i værk for at fremme en fortsat positiv udvikling af miljøet i Lyngby-Taarbæk. I det følgende er udvalgt en række områder, hvor der i de kommende år vil blive i- værksat en række initiativer for at mindske miljøbelastningen. Det drejer sig om: Kommunen som virksomhed, trafik, drikkevand, affald, virksomheder og spildevand. En miljørigtig kommune Miljørigtig adfærd i kommunen som virksomhed skal fremmes. Samtlige forvaltninger skal forberedes på at kunne udarbejde miljøvurderinger af de forslag, der forelægges kommunalbestyrelsen, hvor det er relevant. Et indsatsområde er også at nedbringe det store papirforbrug internt i kommunen. Kommunen er en stor virksomhed med mange aktiviteter. For at nedbringe miljøbelastningen inddrager kommunen miljøhensyn i beslutninger, der vedrører indkøb, forbrug samt drift og vedligeholdelse af kommunale bygninger. Der stilles krav i store indkøbsaftaler om dokumentation for produkternes miljøforhold, og de indkøbsansvarlige opfordres til at foretage grønne indkøb. Der gennemføres løbende energistyring på de kommunale ejendomme med efterfølgende udskiftning til energi- og vandbesparende installationer, ligesom der årligt udarbejdes grønt regnskab for hele kommunen. Krydset ved Jernbanevej. En øget trafikmængde giver en større belastning på miljøet. UDLEDNING AF CO 2 PR. m 2 FRA KOMMUNALE BYGNINGER Kg 125 CO 2 = kuldioxid. Udledning af CO 2 er den væsentligste årsag til drivhuseffekten. CO 2 udledningen stammer fra el og varmeforbrug År 21

24 I forbindelse med renovering af veje anvendes støjsvage og vandbaserede belægninger for at mindske generne på miljøet, og ved udlicitering af kommunale transportopgaver for eksempel afhentning af affald indhentes oplysninger om forskellige miljøforhold, som indgår i den endelige beslutning. Forholdene for cyklister forbedres løbende, så cykler bliver et attraktivt alternativ til biler. Et af de seneste eksempler er forbedringen af cykelparkeringen ved Ulrikkenborg Plads. Trafik på Engelsborgvej Øget trafiksikkerhed Trafikken skal afvikles, så miljøgenerne mindskes, ved blandt andet at sænke hastigheden på udvalgte vejstrækninger. For at fremme cykeltransport og transport med offentlige transportmidler deltager og iværksætter kommunen årligt kampagnen Vi cykler til arbejde og opfordrer til samkørsel via I trafikplanen vil der blive taget stilling til, hvor og i hvilket omfang dæmpning af hastigheden skal gennemføres. De væsentligste belastninger på miljøet fra trafikken er luft og støjgener, som primært kan reduceres gennem landspolitiske tiltag. Dette udelukker dog ikke en kommunal indsats for at mindske problemerne. Den stigende biltrafik og de høje hastigheder er et eksempel på et problem, der er lettere at påvirke lokalt. Den kollektive trafik søges løbende optimeret i samarbejde med amtet, HUR og DSB. Jernbanepladsen. Den kommende renovering af Jernbanepladsen vil øge trafiksikkerheden. 22

25 Der kan nævnes etablering af busbaner på amtsvejene, den kommende renovering af Jernbanepladsen i 2003, forbedrede forhold for cykelparkering ved stationerne og fastholdelse af den gode kollektive busbetjening i kommunen. Dyrebart drikkevand Spildprocenten for drikkevand skal holdes under 8%. Det skal blandt andet ske ved fortsat at finde og reparere utætheder på ledningsnettet. Ved at overvåge vandforbruget om natten hvor forbruget er meget lavt kan man få et vink om eventuelle utætheder, hvis forbruget pludselig er påfaldende stort. Belastningen af miljøet i forhold til indvinding af grundvand hænger i høj grad sammen med fortidens synder. Tidligere var man ikke opmærksom på, at deponering af farligt affald og udslip af olie og kemikalier kunne forurene grundvandet og dermed drikkevandet. De primære mål for vandforsyningen og dermed også for jord- og grundvandsbeskyttelsen er at sikre forbrugerne tilstrækkeligt rent og godt drikkevand til en rimelig pris under hensyntagen til miljøet både nu og i fremtiden. Agenda 21 VANDFORBRUG OG SPILDPROCENT Vandforbrug Spildprocent Løbende kontrol med kommunens 5 målerbrønde og hurtig udrykning til borgere, som har mistanke om utætheder på ledningsnettet, er også med til at mindske spildprocenten. Via informationskampagner og lignende søges forbruget af drikkevand nedbragt med 2,5 % pr. år. Ukorrekt opbevaring af farligt affald - mangler spildbakke og halvtag. Lyngby Vandværk, en vigtig brik i spillet om rent og godt drikkevand i fremtiden. Det sker blandt andet ved at forebygge, at der sker nye forureninger, samt ved at søge at nedbringe vandforbruget. Ved miljøtilsyn på virksomheder kontrolleres, at farligt affald og olie samt kemikalier opbevares korrekt. Herved undgås forurening af jord og senere grundvand i tilfælde af spild. Når kommunen får kendskab til grundvandstruende forurening af jorden, sættes en række tiltag i gang for at oprense forureningen. Dette sker enten via påbud til forureneren, ved kommunal indsats, eller ved at sagen overdrages til amtet. 23 Spildprocenten er udtryk for det totale vandtab og skyldes primært svind gennem utætheder i ledningsnettet.

26 Ved allerede konstaterede forureninger i grundvandet iværksættes afværgeforanstaltninger, for at undgå at forureningen spredes, ligesom der løbende måles på vandkvaliteten for at opdage eventuelle nye forureninger hurtigt. Der sættes løbende informationskampagner i værk for at få borgerne til at stoppe brugen af pesticider og nedsætte vandforbruget. Kommunen går foran, da der ikke er brugt kemiske ukrudtsmidler på offentlige arealer i Lyngby-Taarbæk siden Miljøbelastningen på affaldsområdet handler primært om stigende mængder affald, som skyldes det generelt store forbrug, der kendetegner vores samfund. De mange sammensatte produkter gør det vanskeligt at genanvende affaldet og problematisk at brænde det. Borgerne har pligt til at sortere det genanvendelige affald fra, så det ikke bortskaffes med det øvrige affald til forbrænding eller deponering. Storskrald afhentes hver 14. dag på adressen. Anemoner på Borrebakken. Genanvendelse af affald er med til at bevare naturen i det lange løb. Affaldet skal genanvendes Genanvendelsen skal fremmes i forhold til forbrænding og deponering af affald. Området skal styrkes ved at føre flere affaldstilsyn på virksomhederne, da det er her, de største affaldsmængder findes. Papirindsamlingen fra private husstande skal ligeledes styrkes, så en større del af potentialet indsamles i takt med de stigende genanvendelseskrav, der kommer fra Miljøstyrelsen. For at lette bortskaffelsen af sorteret affald, har Lyngby-Taarbæk en storskraldsordning, lokalt opstillede glas- og papirkuber samt en genbrugsstation. Der informeres løbende om de forskellige muligheder for genanvendelse. Virksomhederne skal kildesortere deres affald. I den forbindelse føres der tilsyn med virksomheder, der potentielt har store affaldsmængder typisk handels- og kontorvirksomheder. Genbrugsstationen på Firskovvej, hvor mange borgere aflevere deres affald til genbrug. AFFALD I TON FORDELT PÅ KILDER 24

27 Renere teknologi på virksomhederne Der iværksættes en særlig indsats over for små og mellemstore virksomheder for at fremme brugen af renere teknologi. Renere teknologi er en forebyggende miljøstrategi, som blandt andet går ud på at nedbringe forbruget af ressourcer og mængden af farlige stoffer og materialer, der indgår i spild- og affaldsstrømme eller på anden måde udledes til miljøet. Agenda 21 Miljøbelastningen fra virksomhederne er mangeartet og afhænger af, hvilken type virksomhed der er tale om. Flere og flere virksomheder arbejder målrettet med miljøspørgsmålene, og på mange virksomheder er det forebyggende miljøarbejde helt naturligt. Det er især på de store virksomheder, at den frivillige forebyggende miljøindsats ses. Lyngby-Taarbæk Kommune har derfor tilsluttet sig et EU-projekt om at fremme brugen af renere teknologi på de små og mellemstore virksomheder. Projektet sker i samarbejde med en række danske og svenske kommuner i Øresundsregionen. Det overordnede mål, i forhold til virksomhedernes miljøbelastning, er at få virksomhederne til at nedbringe miljøbelastning ved at anvende renere teknologi og begrænse forureningen. Dette søges opnået ved at vejlede virksomhederne om fordelene ved at indføre miljøstyring og ved at stille krav om anvendelse af renere teknologi. Virksomhederne opfordres også til at erstatte farlige stoffer med mindre skadelige stoffer. I forbindelse med tilsyn, miljøgodkendelser og ved behandling af klager stilles der krav om nedbringelse af lugt-, støj- og luftforurening. Korrekt opbevaring af farligt affald. Slamforbrændingsanlæg på Renseanlæg Lundtofte. Spildevand og vandområder Spildevandet skal bortledes og renses bedst muligt med mindst mulig belastning af omgivelserne. Lyngby-Taarbæk Kommune vil sammen med Københavns Amt tilstræbe, at målsætningerne om et alsidigt dyre- og planteliv for Mølleåsystemet og Øresundskysten nås. Det kan ske ved at begrænse spildevandsoverløb til Mølleåsystemet, som har afløb til Øresund. For at undgå udsivning af spildevand til grundvandet og indsivning af grundvand i spildevandsledningerne, renoveres utætte spildevandsledninger løbende. Driften af renseanlægget optimeres løbende. Der planlægges nu biologisk fosforfjernelse, og overskudsgassen fra slamsiloerne udnyttes. Seneste skud på stammen er slamforbrændingsanlægget. Af andre aktiviteter kan nævnes, at der i- værksættes kildeopsporing af tungmetaller og andre farlige stoffer for at undgå, at de fremover skader miljøet. Der udarbejdes tilslutningstilladelser til det offentlige kloaksystem til virksomheder med større mængder processpildevand. Tilladelserne indeholder krav om handlingsplaner for nedbringelse af forurening og forbrug af for eksempel vand, farve og opløsningsmidler. 25 Bombegrunden, Taarbæk. Mængden af spildevandsoverløb til Øresund skal begrænses.

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015

R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : 20150610087 Byggesag Dato : 23-06-2015 Byggesag Ref. : EVP Mødedato : Mødenr. : R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015 Mødets dagsorden:

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 014

Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund Vedtaget af Frederikssund byråd den 21. marts 2012 til offentliggørelse i perioden fra den 27. marts 2012 til 22. maj 2012.

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 40 til Rammeområder 11.C1 og 11.C13 Centerområde Vestlige del af Bethaniagade og Bredgade i Herning og Centerområde ved Bredgade og Møllegade i Herning Fremlægges fra xx. måned 20xx

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel Baggrund Folketinget

Læs mere

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T: Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved

Læs mere

Byudvikling i Lyngby-Taarbæk Kommune

Byudvikling i Lyngby-Taarbæk Kommune Byudvikling i Lyngby-Taarbæk Kommune Trine Tybjerg Afdelingsleder for Plan og Erhverv Netværkskonferencen Kom i dialog med bygherrer, rådgivere og entreprenører i Lyngby, Rudersdal og Furesø den 2/10 2017

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

Kommuneplantillæg 2/ For forlængelse af Firskovvej

Kommuneplantillæg 2/ For forlængelse af Firskovvej Kommuneplantillæg 2/2017 - For forlængelse af Firskovvej Kommuneplantillæg 2/2017 - For forlængelse af Firskovvej Baggrund Det er forudsat i lovbemærkningerne til lov nr. 765 af 26/02/14 om anlæg af letbane

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt Lokalplanforslag nr. 657 I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (Lov nr. 448

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere

selvbetjeningsvaskeri og lign.) anden detailhandelslignende funktion (apotek, bank og lign.) hotel, restaurant og forlystelser. Liberalt erhverv: klin

selvbetjeningsvaskeri og lign.) anden detailhandelslignende funktion (apotek, bank og lign.) hotel, restaurant og forlystelser. Liberalt erhverv: klin 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 generelt specifik Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Bebyggelsesprocent 45% Bebyggelsesprocent af Max. antal etager Max. bygningshøjde rammeområde

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg Sammenfattende miljøredegørelse til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg Indhold I forbindelse med Byrådets endelige vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 399A

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 45

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 45 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 45 Vibelundvej Ændring af kommuneplanområde 8 Bolbro Højstrup Tarup Paarup Åløkke - Villestofte Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 50 Erhvervsområde ved Lumbyvej Næsby Næsbyhoved-Broby - Allesø Hvad er en kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere

Forslag til lokalplan Korrektur eksemplar

Forslag til lokalplan Korrektur eksemplar Forslag til lokalplan 1.38.1 Boligbebyggelsen Vejleåparken Korrektur eksemplar Ishøj Kommune LOKALLANFORSLAG Indholdsfortegnelse: Lokalplanområdet...3 Baggrund for lokalplanen...3 Lokalplanens indhold...3

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

FORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12

FORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12 FORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN 2013-2025 TILLÆG NR. 12 Hvad er en rammeændring? Kommuneplan 2013 2025 for Glostrup Kommune blev vedtaget den 11. februar 2015. Kommuneplanen fastlægger dels en hovedstruktur

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring Baggrund og formål Formålet med planerne er at

Læs mere

Tillæg 17. Til Silkeborg Kommuneplan

Tillæg 17. Til Silkeborg Kommuneplan Tillæg 17 Til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd 23. marts 2015 Endelig vedtagelse er offentligt bekendtgjort 26. marts 2015 Tillæg 17 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd

Læs mere

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F: Notat Dragør Kommune SYDSTRANDSCENTERET 15. november 2011 Udarbejdet af MST Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND FOR OPGAVEN På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober blev det besluttet at opfordre

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Tillæg 4 Kommuneplan 2005, revideret maj Forslag

Tillæg 4 Kommuneplan 2005, revideret maj Forslag Tillæg 4 Kommuneplan 2005, revideret maj 2006 Forslag Hvad er en rammeændring? Gladsaxe Kommuneplan 2005 blev endeligt vedtaget i juni 2005. Kommuneplanen fastlægger dels en hovedstruktur for kommunen,

Læs mere

Område Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.

Område Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer. SCREENING FOR MILJØVURDERING Ophævelse af lokalplan nr. 3.6 Baggrund og formål Det eksisterende erhvervsareal i Ravnkilde er ved at være solgt. Der er dog et markareal vest og nord for det eksisterende

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014

Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Til ejere, lejere, og berørte foreninger mv. 29. april 201 Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Kommunalbestyrelsen har den 24. marts 201 vedtaget

Læs mere

Screening af Vandforsyningsplan

Screening af Vandforsyningsplan Screening af Vandforsyningsplan 2019-2028 I henhold til Miljøvurderingsloven 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan

Læs mere

Forslag T I L L Æ G N R. 2 5

Forslag T I L L Æ G N R. 2 5 Forslag T I L L Æ G N R. 2 5 Tillæg nr 25 Hører til lokalplan nr. 1276 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2017-2019 KOMMUNEPLAN 2017-2029 for Vejle Kommune og Trekantområdet Forslag vedtaget den 21. november 2018 Forslag

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2007-2018 for Holbæk Kommune 19.O02 19.B06 19.O01 TØLLØSE 19.B07 VEJ 19.O04 19.C01-T UDVIDELSE AF RAMMEOMRÅDE PV SØNDERSTRU 19.O05 19.B10 EJ 19.J01 19.B05 19.B04

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan Vedtaget Tillæg 52 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 13. juni 2016 Offentliggjort den 20. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 52 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Kommuneplantillæg 3/2009 for Kunstnerbyen

Kommuneplantillæg 3/2009 for Kunstnerbyen Kommuneplantillæg 3/2009 for Kunstnerbyen og Elementbyen Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 3/2009 for Kunstnerbyen og Elementbyen

Læs mere

Udkast til standard rammebestemmelser

Udkast til standard rammebestemmelser Udkast til standard rammebestemmelser Ved udarbejdelse af rammebestemmelser for de enkelte rammeområder tages der fremover udgangspunkt i nedenstående standard rammebestemmelser. MEN standard bestemmelserne

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

Odense Letbane 1. etape

Odense Letbane 1. etape 1 Forslag til tillæg nr. 18 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Letbane 1. etape 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Butik ved Nørregade 35-37 Dato Juni 2015 Deltagere ved screeningsmøde Jørgen Krog og Inge Hansen Læservejledning: Lov

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan

Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2007-2018 For at muliggøre etablering af detailhandel i Tølløse by ved Industrivej udarbejdes et kommuneplantillæg, hvor centerområdet og detailhandelsrammen

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF)

FORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF) Frederiksberg Kommune By og Miljøområdet Bygge-, Plan og Miljøområdet Rådhuet 2000 Frederiksberg bpm@frederiksberg.dk Frederiksberg den 25.02.2016 Frederiksstrategien Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur

Læs mere

Skema til projektafgrænsning

Skema til projektafgrænsning Skema til projektafgrænsning Projektets navn: Lokalplan 311 Off formål, børnehave Støvring Ådal, Støvring Projektansvarlig: Toke Rinfeldt-Iversen (TRI) Miljøvurdering er påbegyndt: 28. 04.17 Miljøvurdering

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 50 Erhvervsområde ved Lumbyvej Næsby Næsbyhoved-Broby - Allesø Hvad er en kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 15 og lokalplanforslag nr. 629 Planens indhold Den eksisterende lokalplan, nr. 58 Gadstrup Erhvervspark,

Læs mere

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012 HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse i forbindelse med lokalplan nr. 09.E11.1 med tillæg nr. 73 til Herning Kommuneplan 2009-2020 for et erhvervsområde ved Teglværksvej, Feldborg Sammenfattende

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Miljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til lokalplanforslag nr. 627 Side 1 af 7 Planens indhold Lokalplanen giver erstatter lokalplan 2.27 2E1 Udvidelse

Læs mere

J.nr. D Den 28. marts 2003

J.nr. D Den 28. marts 2003 DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN J.nr. D 212-0005 Den 28. marts 2003 Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen Miljøministerens detailhandelsredegørelse 2003 til

Læs mere

Miljøscreening af forslag til Lokalplan 172 for boliger på Lundebjerggårdsvej

Miljøscreening af forslag til Lokalplan 172 for boliger på Lundebjerggårdsvej Miljøscreening af forslag til Lokalplan 172 for boliger på Lundebjerggårdsvej Sammenfatning Forslag til Lokalplan 172 for boliger på Lundebjerggårdsvej giver mulighed for etablering af en bebyggelse i

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 43 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 2. november til 28. december 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 43 til Kommuneplan 2013-2025

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 19. Silkeborg Kommuneplan

Vedtaget. Tillæg 19. Silkeborg Kommuneplan Vedtaget Tillæg 19 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 27.06.2016 Offentliggjort den 07.07.2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 19 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tillæg 30. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 30. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 30 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240

Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240 7. INDEKS Indeks A Affald 212 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv 126-130 Almene boliger 52 Antennemaster 240 Anvendelse Detaljerede rammebestemmelser 331 Hovedstruktur 73 Arbejdsmarked 124 Arealudlæg

Læs mere

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017-2028 for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad Silkeborg Kommune FORSLAG Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017-2028 er i offentlig høring i perioden fra 3. juni 2019 til

Læs mere

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13.

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13. Screening af Forslag til Lokalplan 137 Rækkehuse på Fortvej. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Tillæg nr. 16 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 16 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 16 til Rammeområde 14.E4 Erhvervsområde ved Dronningens Boulevard og Messevejen Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg - Detailhandel.pdf

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg - Detailhandel.pdf From: Mads Laursen Sent: 8. november 2017 10:15 To: Mads Laursen; Fællespostkasse Brønshøj-Husum Lokaludvalg; Fællespostkasse Nørrebro Lokaludvalg; Fællespostkasse Indreby Lokaludvalg;

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 20 April 2016 For Kregme Lokalcenter Natur og Udvikling 1 Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kommuneplantillæget er udarbejdet af Miljø

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Tillæg nr. 85 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 85 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 85 til Rammeområde 31.C1 og 31.C2 Område udlagt til centerområde i Hammerum Fremlægges fra xx. måned 2012 til xx. måned 2012 (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Skovbo Kommune

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Skovbo Kommune Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 1997-2008 for Skovbo Kommune Formål Formålet med kommuneplantillægget er at ændre afgrænsningen af kommuneplanens rammeområder 1F1 og 1B14, for at den planlagte bebyggelse

Læs mere

Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE

Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter

Læs mere

TILSYNSKAMPAGNER I 2017 I FREDERICIA RAPPORT 2018

TILSYNSKAMPAGNER I 2017 I FREDERICIA RAPPORT 2018 TILSYNSKAMPAGNER I 2017 I FREDERICIA RAPPORT 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kampagne Hjælp Fisken... 4 2.1 Baggrund for valg af kampagne... 4 2.2 Kampagnens mål... 4 2.3 Målgruppe... 4 2.4 Udførelse...

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 51 Bolig- og serviceområde ved Faaborgvej 39 Ændring af kommuneplanområde 7 Sandrum-Dalum-Elmelund Hvad er en kommuneplan? I henhold til

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en

Læs mere

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi Punkt 5. Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 2016-000983 Forvaltningen indstiller til, At Forvaltningens forslag til bæredygtighedsmål og -indsatser

Læs mere