Overgangsplan og revurdering

Transkript

1 Afgørelse om Overgangsplan og revurdering For: Affaldscenter Rom, Fabjergkirkevej 28, Rom, 7620 Lemvig

2

3 Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR Ref. krrst/katam Den Afgørelsen omfatter: Forbud mod fortsat drift og påbud om nedlukning af deponeringsanlæg på Affaldscenter Rom. Der meddeles samtidigt påbud om ændring af vilkår for fortsat drift for andre affaldsbehandlingsaktiviteter. ii

4 Læsevejledning Kap. 1 Indledning har til formål at give et hurtigt overblik over baggrunden for afgørelsen samt virksomhedens beliggenhed og karakter. Kap. 2 Miljøcentrets afgørelse og vilkår omhandler dels afgørelsens karakter, en status for dels tidligere godkendelser, der bortfalder samt de godkendelser og vilkår der fortsætter. Centralt er de bestemmelser, som virksomheden skal leve op til for at overholde vilkår for driften og fastsatte grænseværdier for forurening, herunder nærmere fastsatte tidsfrister. Kap.3 Bemærkninger til vilkårsændringer har til formål at opsummere de gennemførte vilkårsændringer herunder anføre begrundelser for væsentlige vilkårsændringer og ligeledes begrunde hvorfor øvrige vilkår ikke er ændret. Kap. 4 Baggrunden for afgørelsen omhandler en kortfattet beskrivelse af virksomhedens aktiviteter og overgangsplanen for deponeringsanlægget samt miljøcentrets begrundelser for, hvorfor afgørelsens vilkår er meddelt. Afsnittet indeholder en beskrivelse og vurdering af de miljømæssige forhold, herunder miljøcentrets vurdering af, hvorfor virksomheden må antages at kunne overholde kravene. Kap. 5 Forholdet til loven omhandler lovgrundlaget, en status for dels tidligere godkendelser, der bortfalder samt de godkendelser og vilkår der fortsætter, udtalelser fra andre myndigheder i anledning af nærværende afgørelse samt de retsforhold (retsbeskyttelse, offentliggørelse af afgørelse og klagevejledning), der knytter sig til afgørelsen.

5 Virksomhedens navn: Affaldscenter Rom I/S (AcR I/S) Virksomhedens adresse: Fabjergkirkevej 28, Rom, 7620 Lemvig Matrikel nr.: Virksomhedens ejer: 13d, 13e og 18d, Rom hede, Rom Lemvig kommune, Rådhusgade 2, 7620 Lemvig Holstebro kommune, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro CVR- nr P-nummer: Listepunkt nr.: Hovedaktivitet K 105 (i) Deponeringsanlæg Biaktiviteter K 212 Anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr Arealerne ejes af: Lemvig kommune og Holstebro kommune Godkendt: Kristine R. Stubdrup Cand. scient, kemi Niels Jørgen Olsen Akademiingeniør Annonceres den 22. december 2009 Klagefristen udløber den 19. januar 2009 Søgsmålsfristen udløber den 22. juni 2009 Afgørelsens vilkår skal i øvrigt tages op til rutinemæssig revision senest 22. december iv

6

7 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning Afgørelse og vilkår Forbud Påbud Revurdering og påbud om ændring af vilkår Klassificering Vilkår Bemærkninger til vilkårsændringer Vurdering af overgangsplan Bemærkninger Indkomne bemærkninger i høringsfasen Sammenfatning Forholdet til loven Lovgrundlag Offentliggørelse og klagevejledning Underretning om afgørelsen...55 Bilag A Overgangsplan deponeringsanlæg Renordvest, november 2002, og revideret Overgangsplan Affaldscenter Rom I/S, september 2008 samt Forslag til fremtidigt moniteringspro gram for Affaldscenter Rom I/S. 26. marts Bilag B B1 Oversigtskort 1: , B2 Oversigtskort 1: Bilag C Oversigtskort for grundvandsmonitering. Bilag D Oversigt over vilkår med angivelse af ændringer Bilag E Lovgrundlag - referenceliste Bilag F Liste over sagens akter og baggrundsmateriale vi

8 vii

9 1. INDLEDNING Affaldscenter Rom drevet af Nomi I/S har i overensstemmelse med krav i deponeringsbekendtgørelsen 1 fremsendt en overgangsplan for deponeringsanlægget beliggende ved Rom i Lemvig kommune 2. Deponeringsanlægget består af 3 etaper, hvoraf den første blev anlagt i 1979, Vilkår for indretning og drift af 1. og 2. etape på Renordvest Losseplads (665-13) er oprindeligt givet af Ringkjøbing Amtskommune i amtets miljøgodkendelse af 15. februar 1979 og senere revideret i midlertidig godkendelse af 25. juli I 1986 blev der af amtet givet en 5-årig godkendelse til drift af etape 3. I 2000 er der af Ringkøbing amt givet en accept af udnyttelse af restvoluminet, kaldet etape 3a. Deponeringsanlægget er beliggende i Lemvig kommune og er omfattet af lokalplan nr /78. Nord for Deponeringsanlægget ligger Rom gl. losseplads, der i gennem mange år har givet anledning til en større grundvandsforurening. Monitering og afværge i forhold til den gamle losseplads udføres i medfør af Jordforureningsloven. Region Midtjylland er myndighed for denne del. Med baggrund i den grundvandsforurening, der er konstateret fra Affaldscenter Rom og især fra den gamle losseplads, er der gennem tiden blevet stillet omfattende og detaljerede krav til monitering af grundvandet. I fremtiden ønsker Regionen og Affaldscenter Rom en koordinering i forhold til udvalget af boringer og parametre i forhold til virksomhedens monitering og Regionens overvågning. Dette samarbejde er ikke indarbejdet i denne afgørelse. Regionen har primo december udarbejdet et forslag til overvågningen af den gamle Rom Losseplads. I forhold til moniteringen må det dog konstateres, at der på trods af mange års overvågning, ikke er placeret boringer, der kan dække en grundvandsforureningsfane fra Affaldscenter Rom. 1 Bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni Se bilag A, Overgangsplan for Deponeringsanlæg Renordvest, nov

10 Lossepladserne ved Rom er anlagt i et grusgravsområde. I lokalområdet foregår der således stadig indvinding af sand og grus. Deponeringsanlægget er placeret ovenpå betydelige grundvandsressourcer og beliggende i indvindingsoplandet til Lemvig Vandværk. Det blev i forbindelse med overgangsplanen i 2002 vurderet, at deponeringsanlægget ikke kunne opfylde deponeringsbekendtgørelsens krav til anlæg, der skal være i drift fremover. Deponeringsenhederne er anlagt uden en sekundær naturlig eller in-situ lermembran. I grusgravens bund er der udlagt en plastmembran på alle etaper. Sidemembraner er opbygget af ler. Huller i membranen vil med en fluktuerende grundvandsstand betyde udvaskning af affaldet i bunden og udsivning af perkolat. Der er gennem tiden konstateret påvirkninger af grundvandet med perkolat fra anlægget. Virksomheden har derfor ønsket, at afslutte deponeringen og nedlukke anlægget inden 16. juli I anlæggets oprindelige miljøgodkendelse er der fastsat krav om at der etableres en lavpermeabel slutafdækning for at mindske udvaskningen fra affaldet. Dette krav er fastholdt med baggrund i områdets sårbarhed og deponiets mangel på sekundær lermembran. Miljøcenter Århus udførte i juli 2009 et tilsyn på virksomheden, hvor det blev konstateret, at tilførsel af deponiaffald var ophørt. Der resterede et mindre delareal af etape 3, hvor afdækning med lerjord manglede. Det resterende anlæg var færdigretableret. Udover nedlukningsplan og vilkår forbundet hermed er godkendelser og vilkår for visse af de aktiviteter, der ønskes fortsat, blevet revurderet. Disse aktiviteter omfatter omlastning og sortering af brændbart affald i en hal, garager, værksted og pumpestation. Virksomheden har i løbet af 2009 udvidet den eksisterende omlasteplads. Omlastepladsen vil fremover omfatte nye aktiviteter i forhold til tidligere. Omlastepladsen skal drives med aktiviteter, der omfatter omlastning og midlertidig oplag af genanvendeligt affald samt kartering og oplag af ren og forurenet jord. Der har tidligere været kompostering på deponeringsanlæggets etape 2. Denne aktivitet er stoppet i forbindelse med nedlukning. Virksomheden overvejer dog, at genoptage aktiviteten på den nyetablerede omlasteplads. Ansøgning om godkendelse af de forannævnte nye aktiviteter på omlastepladsen behandles af godkendelsesmyndigheden, Lemvig Kommune. Omlastepladsen nygodkendes i øjeblikket sideløbende med nærværende afgørelse og omlastepladsen som aktivitet er derfor ikke omfattet af denne afgørelse. Lemvig kommune har 29. oktober 2009 meddelt Miljøcentret at miljøgodkendelsen af sorterings- og omlasteplads af 10. august 1994 samt miljøgodkendelsen af oplag af genanvendelige materialer af 22. april 1999 vil bortfalde, som følge af den ventede nye miljøgodkendelse. Miljøcenter Århus har derfor ikke revurderet disse to godkendelser. Tilsynsmyndigheden skal meddele forbud mod fortsat deponering og påbud om nedlukning på etaperne 1-3. Forbuddet begrundes i at disse deponeringsenheder ikke opfylder kravene i deponeringsbekendtgørelsen. Der er derfor fastsat vilkår for nedlukning og efterbehandling af de nævnte etaper. 2

11 Deponeringsanlæg er (i)-mærket på listen over godkendelsespligtige virksomheder. Dette indebærer, at vilkår jævnligt skal revurderes og ajourføres. Da anlæggets miljøgodkendelser ikke tidligere er revurderet, er der i forbindelse med nærværende afgørelse foretaget en samlet revurdering af alle miljøgodkendelser, der vedrører aktiviteter indenfor virksomhedens område, med undtagelse af omlastepladsen og de eksisterende godkendelser, der vil bortfalde ved Lemvig kommunes nygodkendelse af omlastepladsen. Vilkår, der fremgår af nedenstående afgørelse udgør sammen med vilkår i den ventede godkendelse for ny omlasteplads, de fremtidige samlede vilkår gældende for hele virksomheden. 3

12 2. AFGØRELSE OG VILKÅR 2.1 Forbud Med baggrund i oplysningerne i Bilag A meddeler Miljøcenter Århus hermed forbud mod fortsat drift af samtlige enheder på deponeringsanlægget på Affaldscenter Rom. Forbuddet meddeles efter miljøbeskyttelseslovens 41, stk.2, jf. 8, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg, jf. 36 i bekendtgørelse nr. 252 af 31. marts 2009 om deponeringsanlæg. 2.2 Påbud Med baggrund i oplysningerne i bilag A meddeler Miljøcenter Århus hermed påbud om nedlukning og efterbehandling af samtlige enheder. Påbuddet meddeles efter miljøbeskyttelseslovens 41, stk.1, jf. 8, stk. 1 og stk. 4 i bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg. 2.3 Revurdering og påbud om ændring af vilkår Miljøcenter Århus meddeler samtidig påbud om ændring af vilkår for andre aktiviteter på virksomheden. Påbuddet meddeles efter miljøbeskyttelseslovens 41b, jf. 18 i bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomheder, der omfatter reglerne om, at vilkår i miljøgodkendelser for (i)-mærkede virksomheder regelmæssigt skal revurderes. Påbuddet om nedlukning og revurdering af vilkår omfatter kun de miljømæssige forhold, der er defineret i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, i godkendelsesbekendtgørelsen og i deponeringsbekendtgørelsen, dvs. forhold af betydning for det ydre miljø. Virksomheden er selv ansvarlig for at indhente de nødvendige tilladelser efter anden lovgivning. Den gennemførte revurdering giver anledning til, at Miljøcenter Århus ændrer visse vilkår i de eksisterende miljøgodkendelser. Endvidere er utidssvarende vilkår sløjfet. Det er angivet i teksten, hvilke vilkår der er ændret og hvilke vilkår der er videreført uændret. En oversigt findes ligeledes i Bilag D. Nærværende afgørelse erstatter tidligere meddelte ikke retsbeskyttede miljøgodkendelser på virksomheden. Der opnås ikke ny retsbeskyttelse for reviderede og nye vilkår meddelt ved påbud. Afgørelsen omfatter desuden en retsbeskyttet godkendelse fra Da godkendelsen ikke udnyttes og ikke ønskes udnyttet fremover er den hermed bortfaldet. Herudover er der en forventet ny miljøgodkendelse af den eksisterende udendørs omlasteplads, der er udvidet are- 4

13 almæssigt og udvidet i forhold til aktiviteter. Miljøgodkendelsen udarbejdes af Lemvig kommune, der er godkendelsesmyndighed. Denne godkendelse omfatter udover nye arealer og aktiviteter, samtidig forhold, der i dag er omfattet af to godkendelser fra henholdsvis 1994 og Disse godkendelser er ikke revurderet i nærværende afgørelse. Hvis Lemvig kommunes udformning af ny godkendelse ikke omfatter et bortfald af de to ovennævnte godkendelser vil Miljøcentret tage godkendelserne op til revurdering senest 1. juni Næste revurdering skal finde sted senest i 2019, jf. bestemmelserne i godkendelsesbekendtgørelsen. For så vidt angår vilkår der er retsbeskyttede, vil disse blive taget op til revurdering, i takt med at retsbeskyttelsen udløber. Oversigt i Tabel 1 over miljøgodkendelser, der erstattes af nærværende afgørelse: Dato Miljøgodkendelser for deponeringsanlægget uden retsbeskyttelse Miljøgodkendelse af 1. og 2. etape af deponeringsanlægget samt modtageplads for olie- og kemikalieaffald Betinget stadfæstelse af Amtets miljøgodkendelse af deponeringsanlægget af Tillæg til Miljøgodkendelse af Godkendelse af 2-3 m øget højde på etape 1 og 2 Status Revurderet Revurderet Revurderet Miljøgodkendelse af etape 3 Revurderet Midlertidig miljøgodkendelse for etape 3 (forlængelse) og godkendelse af projekt for afhjælpning af forurening langs nordsiden af etape 3 Revurderet Etablering af losseplads Revurderet Miljøgodkendelser for biaktiviteter uden retsbeskyttelse Miljøgodkendelse af omlastestation for brændbart affald (Omlastehal) Miljøgodkendelse af modtageplads for olieog kemikalieaffald Miljøgodkendelse af sorterings- og omlasteplads Miljøgodkendelse af oplag af genanvendelige materialer Revurderet Revurderet Ikke omfattet af denne revurdering. Tages op til revurdering senest 1. juni 2010, hvis den ikke bortfalder på baggrund af ny miljøgodkendelse af omlasteplads givet af Lemvig kommune. 5

14 Miljøgodkendelser for biaktiviteter med retsbeskyttelse Miljøgodkendelse af oplag for genanvendelse af plasthavemøbler og udsorterede træ materialer Ringkøbing Amts afgørelse om oplagring af imprægneret træ Miljøgodkendelse og oplag af kviksølvholdige lyskilder i Omlastehallen Retsbeskyttet godkendelse. Er ikke sammenskrevet med nærværende afgørelse. Bortfaldet, da godkendelsen ikke udnyttes. Tilladelser, der ikke udnyttes og som endeligt bortfalder ved denne afgørelse eller tidligere er bortfaldet Miljøgodkendelse af komposteringsplads for haveaffald Miljøgodkendelse af og afgørelse vedr. VVM pligt af lager for ballet brændbart affald Miljøgodkendelse af indvinding af deponigas Betinget accept af selvdøde dyr og slagteriaffald i særlige situationer Aktiviteten er ophørt på etape 2 og bortfalder Miljøgodkendelse er ikke udnyttet. Miljøgodkendelse bortfaldet Miljøgodkendelse er ikke udnyttet. Miljøgodkendelse bortfaldet Udgået Accept til oplagring af dagrenovation Udgået Tabel 1 Accept til etablering af sorteringsplads for blandet affald Oversigt over miljøgodkendelser Udgået 2.4 Klassificering Ringkøbing Amt har tidligere afgjort i medfør af 6 i bekendtgørelse om deponeringsanlæg (nr. 2001), i brev af 29. juli 2002, at anlægget ikke skal klassificeres som anlæg for farligt affald. Miljøcenter Århus afgør hermed, jf. deponeringsbekendtgørelsen nr. 650 af 29. juni 2001, 6, stk.5 at samtlige deponeringsenheder skal klassificeres som deponeringsenheder til blandet affald. 6

15 2.5 Vilkår Vilkår markeret med er nye vilkår eller ændrede vilkår. Vilkår, der ikke er markeret, er eksisterende vilkår der er overført direkte uden ændring. A Generelle vilkår A1 Virksomheden skal indrettes og drives som angivet i overgangsplanen, revurderede og videreførte godkendelser, dog med de ændringer der fremgår af nedenstående vilkår. Med mindre der inden 1. juni 2010 foreligger en ny godkendelse, der inkluderer aktiviteter på omlastepladsen samt nye aktiviteter på omlastepladsen, vil eksisterende godkendelser for aktiviteterne på dette område blive taget op til revurdering på dette tidspunkt. A2 Der må ikke modtages affald på enhederne 1, 2 og 3 efter afgørelsens dato. Enhederne udgør det samlede deponeringsanlæg. Alle enheder skal være endelig slutafdækkede 1. marts A3 A4 Et eksemplar af nærværende afgørelse skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. Driftspersonalet skal være orienteret om indholdet. Såfremt der sker ændringer i virksomhedens ejerforhold eller matrikulære forhold, skal tilsynsmyndigheden orienteres herom skriftligt før ændringen træder i kraft. Ligeledes skal tilsynsmyndigheden orienteres om driftsmæssige ændringer, der bevirker et skift af driftsherre eller indstilling af driften. Orienteringen skal være skriftlig og fremsendes før ændringen træder i kraft. A5 A6 Virksomheden skal holde tilsynsmyndigheden orienteret om, hvem der er miljømæssigt driftsansvarlig for virksomheden. Der skal foreligge aftale med rette grundejer om adkomst til og bevarelse af samtlige eksisterende moniteringsboringer, der er beliggende på arealer, der ikke er ejet af virksomheden. Aftaler skal tinglyses som servitutter. Virksomheden skal sende kopi fra tingbogen til tilsynsmyndigheden, når der er sikret adgangsret. Virksomheden afholder omkostninger til tinglysning.

16 B B1 Etablering af anlæg Driftsmæssige ændringer eller udvidelser i forhold til det, der er beskrevet i nærværende afgørelse og i tidligere godkendelser, må ikke etableres før der foreligger accept fra tilsyns- og/eller godkendelsesmyndigheden i henhold til fremsendte reviderede projektbeskrivelser eller nyansøgninger. Godkendelsesmyndigheden afgør, om ændringerne er godkendelsespligtige. C C1 Indretning og drift Driftstid Virksomhedens driftstid skal placeres i tidsrummet Mandag-fredag kl Lørdag Lukket Søn- og helligdage Lukket Tilkørsel til og fra virksomheden skal tilrettelægges indenfor driftstiden. C2 C3 C4 Daglig bemanding af pladsen Anlægget skal være bemandet i driftstiden med kvalificeret personale. Uddannelse Efter nedlukning af deponeringsanlægget skal der være en driftsansvarlig tilknyttet, der besidder et A-bevis 3 eller tilsvarende kvalifikationer. Dokumentation for uddannelse og kvalifikationer skal, såfremt det afviger fra A-bevis, fremsendes til tilsynsmyndigheden for accept. Driftsinstruks Driftsinstruks skal omfatte samtlige aktiviteter på virksomhedens område og omfatte de vilkår i denne afgørelse, som har betydning for driften. Et opdateret eksemplar af driftsinstruksen skal til enhver tid være tilgængeligt for driftspersonalet på virksomheden. Driftspersonalet skal være bekendt med instruksens indhold. Driftsinstruksen skal revideres, når forhold omkring driften ændres. Den reviderede driftsinstruks sendes i kopi til tilsynsmyndigheden og godkendelsesmyndigheden. 3 BEK nr. 612 af 22. juni 2004 om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg. 8

17 En opdateret driftsinstruks skal fremsendes for accept hos tilsynsmyndigheden inden 6 måneder fra denne afgørelses dato. C5 Beredskabsplan Der skal til enhver tid på anlægget forefindes en opdateret og revideret beredskabsplan. Planen skal være godkendt af brandmyndigheden. Beredskabsplanen, skal omfatte samtlige aktiviteter på virksomhedens område. Beredskabsplanen skal som minimum omfatte beskrivelse af nødprocedurer i tilfælde af brand, eksplosion, skred på deponeringsenheder, håndtering af slukningsvand, forurening af omgivelserne med perkolat, spildevand m.m. og i tilfælde af længerevarende driftsstop af f.eks. pumper og andet materiale af betydning for anlæggets forureningsforhold. Beredskabsplanen skal fremsendes for accept hos tilsynsmyndigheden inden 6 måneder fra afgørelsens dato. Fremtidige revisioner af beredskabsplan fremsendes i kopi til tilsynsmyndigheden. C6 C7 Hegn Når nedlukningen af deponeringsanlægget er godkendt af tilsynsmyndigheden, må ydre hegn flyttes, så de nedlukkede områder kommer uden for hegnet. Områder med fortsatte affaldsbehandlingsaktiviteter skal være indhegnet. Gener Virksomheden må ikke give anledning til gener, i form af papir- og plastflugt samt skadedyr i et omfang, som tilsynsmyndigheden skønner, er væsentlig. Virksomheden med hegn og beplantning samt omliggende områder og tilkørselsvej skal renholdes for affald. Om nødvendigt skal renholdelse ske dagligt. C8 Vask af materiel, må kun ske på dertil indrettet vaskeplads der er indrettet således at der sker effektiv afledning med fald mod sump eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Virksomheden skal inden 3 måneder fremsende en redegørelse for hvorledes vaskepladsen bruges og hvordan opsamling og afledning af vand fra vaskepladsen fungerer. C9 C10 Befæstede og impermeable arealer skal holdes i god vedligeholdelsesstand. Der må ikke finde forurenende aktiviteter sted på beskadigede impermeable arealer, og utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Aktiviteterne må først genoptages, når skaderne er udbedret. Et tydeligt skilt ved indgangen til virksomheden skal oplyse, hvem der ejer og driver pladsen, hvad der må afleveres, og hvornår der er åbent. 9

18 C11 C12 Oplag Der må ikke etableres nedgravede tanke på deponeringsenhederne Olietanke, olieudskillere, sumpe og sandfang skal til enhver tid være tætte, så der ikke kan ske udsivning. Sump eller tank til opsamling af spild af olierester eller motorbrændstof skal tømmes, når den er ¾ fuld. Alt opsamlet spild indeholdende olie eller kemikalier, herunder grus, savsmuld eller lignende anvendt til opsugning, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse til påfyldning af over- eller underjordiske tanke samt aftapningsanordninger/-pistoler til påfyldning af køretøjer og materiel skal være placeret inden for konturen af en impermeabel belægning indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Alternativt skal spild fra påfyldning eller aftapning kunne opsamles i tætte sumpe eller opsamlingskar, der holdes overdækkede, således at de er beskyttet mod vejrlig. Ved en impermeabel belægning forstås et befæstet areal, der er uigennemtrængeligt for de forurenende stoffer, som findes i det affald eller de stoffer, der håndteres på arealet. Virksomheden skal i forbindelse med olietanke etableret før 1. september 2005 overholde reglerne i Olietankbekendtgørelsen 4. C13 C14 Perkolat og vand må ikke forekomme i omlastehallen. Såfremt der konstateres vand eller perkolat på gulvet i omlastehallen, i omlastegraven eller ved containerplads til komprimering, skal der etableres permanent opsamling af vand og perkolat der ledes til spildevandsystem. Affald spildt i containergraven i omlastehallen skal minimum fjernes 1 gang om ugen. Ved arbejdstids ophør må der maksimalt efterlades 2 containerlæs affald til næste arbejdsdag. Frasorteret affald fra det aflæssede forbrændingsegnede affald kan midlertidigt henlægges på gulvet i separate bunker. Affaldet bortskaffes løbende. C15 Fyldte containere fra driften i omlastehallen skal overdækkes eller stå under tag. Hvis der forekommer perkolat fra containere skal dette opsamles og ledes til spildevandssystemet. 4 BEK nr. 724 af 1. juli 2008: bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. 10

19 D D1 Driftsforstyrrelser og uheld Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden telefonisk hurtigst muligt og senest førstkommende hverdag om driftsforstyrrelser eller uheld, som medfører forurening eller indebærer en risiko for det. En skriftlig redegørelse for hændelsen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest 5 hverdage efter hændelsen. Det skal fremgå af redegørelsen, hvilke tiltag der vil blive iværksat for at forhindre lignede driftsforstyrrelse eller uheld i fremtiden. D2 Underretningspligten fritager ikke virksomheden for at afhjælpe følgerne af akutte uheld. E E1 E2 Trafik og adgangsforhold Ind- og udkørsel Ind- og udkørsel til anlægget skal ske ad Fabjergkirkevej. Adgang til anlægget Udenfor anlæggets driftstid skal anlægget være aflåst. F F1 Støj Støjgrænse Virksomhedens samlede støjbidrag må ikke overstige følgende støjgrænser ved omkringliggende naboer. Tidsrum Referencetidsrum Støjgrænse ved opholdsarealer ved nabobeboelser Mandag-fredag db(a) Lørdag db(a) Lørdag db(a) Søn- og hellig db(a) dage Alle dage db(a) Alle dage ,5 40 db(a) Spidsværdi db(a) Tabel 2 Støjgrænser De angivne værdier for støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede lydniveau i db(a). 11

20 F2 Kontrol af støj Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at støjgrænserne i vilkår F1 er overholdt. Målingerne kan kræves gentaget, dog højst 1 gang om året hvis støjgrænserne er overholdt. Udgifterne hertil afholdes af virksomheden. Dokumentation for støjmålingen fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat. Dokumentationen skal omfatte oplysninger om driftsforhold under målingen. F3 Krav til støjmåling Virksomhedens støj skal, såfremt det kræves iht. vilkår F2, dokumenteres ved måling og beregning efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Støjmålingen skal gennemføres, når virksomheden er i fuld drift eller efter aftale med tilsynsmyndigheden. Støjmåling og dokumentation skal udføres af et akkrediteret firma eller af et firma der er godkendt at Miljøstyrelsen til at udføre Miljømålinger af ekstern støj. F4 G G1 Definition på overholdte støjgrænser Grænseværdierne for støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier minus ubestemtheden er mindre end eller lig med grænseværdien. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Der kan ikke godskrives mere end 3 db(a). Luft og gas Støv Driften, herunder til og frakørsel samt intern trafik på deponeringsanlægget, må ikke give anledning til støvgener i omgivelserne. Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at generne er væsentlige, kan tilsynsmyndigheden forlange en redegørelse for støvemissionen og målinger heraf, samt bede om forslag til begrænsende foranstaltninger. G2 Deponigas Deponigas skal opsamles og udnyttes eller behandles, indtil det kan dokumenteres, at der ikke vil ske en uacceptabel emission af deponigas til omgivelserne. Virksomheden skal senest 6 mdr. efter meddelelsen af denne afgørelse fremsende et projekt til godkendelse hos tilsynsmyndigheden til undersøgelse af og vurdering af gasproduktion. Undersøgelsens resultater og vurdering skal fremsendes senest 1 år efter tilsynsmyndigheden har godkendt projektet. 12

21 På baggrund af resultatet af undersøgelsen vil tilsynsmyndigheden vurdere om der skal stilles supplerende vilkår til opsamling, håndtering og monitering af deponigas. G3 Afkast fra rumudsug skal føres mindst 1 meter over tagryg og være opadrettede. Ved tag forstås det aktuelle tag, hvor afkastet er placeret. H H1 Lugt Lugtgener Virksomhedens drift må ikke give anledning til lugtgener udenfor virksomhedens område. Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at generne er væsentlige, kan tilsynsmyndigheden forlange en redegørelse for lugtemissioner og målinger heraf, samt bede om forslag til begrænsende foranstaltninger. I I1 Spildevand Virksomheden skal til stadighed være indrettet således, at alt forurenet overfladevand, spildevand fra vaskeplads og vægtgrube, omlastehal og andet spildevand samt perkolat fra deponeringsanlægget opsamles og ledes til kommunalt renseanlæg. Afledning af spildevand og perkolat til kommunalt renseanlæg skal ske i overensstemmelse med en kommunal tilslutningstilladelse. I2 I3 I4 I5 Sanitetsspildevand skal opsamles og afledes til kommunalt renseanlæg, med mindre det kan nedsives udenfor arealer med deponering, iht. en gældende nedsivningstilladelse. Rent overfladevand, kan udledes eller nedsives iht. en gældende nedsivningstilladelse. Virksomheden skal senest 6 måneder efter meddelelsen af denne afgørelse fremsende en redegørelse med opdateret kortmateriale for håndtering og opsamling vedrørende afstrømning af overfladevand, spildevand, perkolat og drænvand fra det nedlukkede deponeringsanlæg, samt øvrige affaldsbehandlingsarealer. Indsamling af meteorologiske data Der skal indsamles nedbørsdata indtil efterbehandlingsperioden er afsluttet. Indsamlingen af data kan enten ske via meteorologiske måleudstyr placeret på deponeringsanlægget eller via en anden form for dataindsamling, der sikrer en tilsvarende kvalitet i de indsamlede data. 13

22 Parametre Nedbørsmængde Efterbehandling Dagligt og månedsværdier Tabel 3 Parametre i meteorologiske data I6 Oppumpede perkolatmængder Til dokumentation for perkolatsystemets effektivitet skal den oppumpede perkolatmængde for deponeringsanlægget registreres ugentligt. Perkolatmængden skal registreres før sammenblanding med andre tilledninger. Beskrivelse af målemetode og målepunkt skal fremsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 måneder efter afgørelsesdatoen. I7 I8 I9 I10 Pumpesumpen i perkolatbrøndene skal være så dyb, at normalt maksimalt væskeniveau i sumpen ligger lavere end deponeringsenhedens bundmembran. Perkolatpumpebrønde skal være installeret med overløbsalarm. Opstuvning af perkolat eller indtrængende grundvand i de enkelte enheder skal forhindres. Såfremt perkolat opstuves i en enhed, skal der straks iværksættes foranstaltninger, som nedbringer ophobningen. Tilsynsmyndigheden skal orienteres straks og senest førstkommende hverdag efter opstuvningen er konstateret, jf. vilkår D1. Perkolatmonitering Der skal udføres en monitering af perkolat fra det samlede deponeringsanlæg før perkolatet sammenblandes med andre vandstrømme. Perkolatet skal kontrolleres ved to analyseprogrammer, en rutinekontrol og en udvidet kontrol med nedenstående hyppighed. Første prøve skal udtages i april Tabel 4 Deponeringsenhed Efterbehandling Udvidet Rutine år 1 April Oktober år 2 April Oktober Hyppighed for udtagning af perkolatprøver Rutinekontrol og udvidet kontrol skal fremover omfatte følgende parametre vist i nedenstående tabel. Parameter Rutine Udvidet 14

23 ph Ledningsevne TSS Klorid Ammonium-N Natrium Calcium Kalium Jern Mangan Cadmium Bly Chrom (total) Zink Kobber Nikkel Total-N Sulfat COD BI 5 NVOC AO Phenoler 1 BTEN og kulbrinter 2 Analyse for indhold af chlorerede alifater 3 1 Phenoler er lig Phenol + methylphenoler 2 GC-FID-screening = screening for indhold af ekstraherbare, organiske stoffer, herunder total kulbrinter opdelt på kogepunktsintervaller, samt bestemmelse af stofferne Benzen, Toluen, Ethylbenzen, ylener og Napthalen (BTEN) 3 Analyseres med relevant GC analyse og skal omfatte: Chloroform, 1,1,1-Trichlorethan, Tetrachlormethan, Trichlorethylen, Tetrachlorethylen, 1,2-Dichlorethan, Vinylchlorid. Tabel 5 Oversigt over parametre der indgår i perkolatmonitering I11 Generelt vedrørende perkolatmonitering Prøverne skal udtages i henhold til bedste praksis af en certificeret prøvetager. Alle perkolatanalyser skal udføres af akkrediterede laboratorier eller af et laboratorium godkendt af tilsynsmyndigheden. Hvis ikkeakkrediterede laboratorier benyttes, skal kvalitetskontrollen af analyserne varetages af akkrediterede laboratorier. Alle prøvesteder skal monteres med et identifikationsskilt med prøvestedsnummer. 15

24 Analyseblanketten skal indeholde alle relevante prøvetagningsinformationer udover resultat. Analyseresultater skal løbende tilsendes tilsynsmyndigheden i form af analyseblanket i pdf-format, så snart de foreligger og herunder om muligt elektronisk overføres i STANDATformat (eller andet format anvist af tilsynsmyndigheden) i den fælles offentlige database(jupiter). J J1 Virksomhedens affald Opbevaring af spildolie og farligt affald Spildolie og andet farligt affald, der fremkommer ved virksomhedens drift, skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller forsynet med spildbakke og placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal være placeret på en oplagsplads med impermeabel belægning med fald mod afløb eller sump og være mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Sump eller tank til opsamling af spild af olierester eller motorbrændstof skal tømmes, når den er ¾ fuld, og indholdet bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. J2 Bortskaffelse af affald Virksomhedens affald skal håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ. Såfremt olieaffald og andet farligt affald ikke bortskaffes via kommunal indsamlings- eller afleveringsordning, skal kopi af dispensation fra kommunen være tilgængelig på virksomheden for tilsynsmyndigheden. K K1 Grundvand og overfladevand Grundvandsmonitering Der skal udføres en monitering af grundvandet i 3 nedstrøms beliggende boringer; DGU , samt to nye boringer der skal etableres, se vilkår K2. Som reference for den naturlige grundvandskvalitet i området anvendes den opstrøms beliggende boring DGU , der ligeledes skal moniteres. Grundvandskontrollen på de 4 nævnte boringer skal ske 2 gange årligt i deponeringsanlæggets drifts- og efterbehandlingsperiode og i øvrigt efter nedenstående plan i Tabel 6. 16

25 Herudover skal følgende boringer pejles en gang årligt i forbindelse med prøvetagning i marts: DGU , , (filter 1, 2 og 3) og Den første moniteringsrunde samt herefter hvert femte år består af en udvidet kontrol. Den udvidede kontrol skal desuden omfatte boringerne og (filter 1 og 3), i alt tre prøvetagningsfiltre. Der skal fremover analyseres med følgende hyppighed og for følgende stoffer: Generelle parametre 1. moniteringsrunde og herefter hvert 5. år September Marts ph Lugt, farve, klarhed, bundfald Ledningsevne COD Inddampningsrest NVOC Uorganiske parametre Ammonium-N Nitrat Nitrit Klorid Sulfat Total-P Total-N Natrium Hydrogencarbonat Aggressiv kuldioxid Calcium Magnesium Kalium Jern Mangan Organiske parametre Total kulbrinter og BTEN 1 Chlorerede alifater 2 17

26 AO Phenoler Metaller Arsen Bly Nikkel Cadmium Chrom Kobber 1. moniteringsrunde og herefter hvert 5. år September Marts Zink 1 GC-FID screening eller GC-MS screening, der omfatter indhold af total kulbrinter fordelt på kogepunktsintervaller. 2 Analyseres med relevant GC-analyse og skal omfatte: Chloroform, 1,1,1-Trichlorethan, Tetrachlormethan, Trichlorethylen, Tetrachlorethylen, 1,2-Dichlorethan, Vinylchlorid. Tabel 6 Analyseparametre for grundvandsmonitering Første moniteringsrunde for grundvand skal være gennemført senest ved udgangen af september måned 2010 eller efter aftale med tilsynsmyndigheden. K2 K3 Der skal udarbejdes et forslag til etablering af 2 moniteringsboringer, der kan dække en eventuel grundvandsforurening nedstrøms anlægget mod nordøst til øst, dækkende den østlige flanke af etape 1 og 2. Forslaget skal indeholde en beskrivelse af placering og forventet dybde af filtersætning. Boringsdybden skal planlægges således at de nye moniteringsboringer ikke gennemborer lerlag. Forslaget skal tilsynsmyndigheden i hænde 3 måneder efter afgørelsens dato. Generelt vedrørende grundvandsmonitering Før ren- og forpumpning og prøvetagning af grundvand skal der foretages en pejling af grundvandsstanden i samtlige filtre i boringerne nævnt i vilkår K1 med reference til DNN. Efter pejlingen skal der oppumpes 5-10 gange boringsvolumen. Når temperatur og ledningsevne er konstant, og vandet er klart, udtages prøverne og transporteres straks i laboratoriet. Under transporten opbevares prøverne i køletaske. Prøverne skal udtages i henhold til bedste praksis af en certificeret prøvetager. Der skal i forbindelse med prøvetagningen bl.a. registreres prøvetagningssted i henhold til boringsetiket (lokalitetsnr., indtag 18

27 nr.), prøvetagningstidspunkt og pejleresultat. Desuden skal der ved feltmåling registreres temperatur, ph, ledningsevne, ilt og redox. Grundvandskontrolanalyserne skal gennemføres af et laboratorium, der er akkrediteret til at udføre de pågældende analyser eller af et laboratorium, der er godkendt af tilsynsmyndigheden Analyseblanketten skal indeholde alle relevante prøvetagningsinformationer inkl. resultat og tidspunkt for pejling før prøvetagningen. Analyseresultater skal overføres elektronisk til tilsynsmyndigheden, dels i form af analyseblanket i pdf-format, så snart de foreligger, dels i STANDAT-format (eller andet af tilsynsmyndigheden forlangt format) til direkte indlæsning i den fælles offentlige database (Jupiter) senest 2 måneder efter prøverne er udtaget. Der skal samtidigt ske elektronisk overførsel til tilsynsmyndigheden af pejledata, der indeholder oplysning om: DGU nr., beskrivelse af målepunkt, målepunktskote, referencekote (terræn), pejletidspunkt, og pejling. K4 Alarmgrænser Virksomheden skal fremsende et forslag til relevante alarmgrænser til tilsynsmyndighedens accept inden 6 måneder fra afgørelsens dato. Alarmgrænserne skal fastsættes på baggrund af hidtidige analyser op- og nedstrøms anlægget Tilsynsmyndigheden kan pålægge anlægget, at udarbejde nye forslag til alarmgrænser, der baseres på middelværdi og standardafvigelse for hver kontrolparameter efter en driftsperiode på mindst 3 år af moniteringsprogrammet fastsat i denne afgørelse. Tilsynsmyndigheden kan efter en vurdering ændre de fastsatte alarmgrænser. K5 Overskridelse af alarmgrænser Ved en overskridelse af alarmgrænserne i måling på grundvandet skal dette bekræftes ved 1 yderligere prøvetagning af grundvand, hvor resultatet skal foreligge indenfor 1 måned efter det foregående resultat. Prøven analyseres for de samme parametre som den foregående prøve. Såfremt alarmgrænsen er overskredet ved kontrolanalysen, skal virksomheden fremsende en vurdering af overskridelsen i forhold til påvirkning af grundvandet samt en plan for hvilke yderligere undersøgelser, der anses for nødvendige for at fastlægge forureningens omfang og for at fastlægge eventuelle nødvendige afværgeforanstaltninger. Vurderingen skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter modtagelsen af analyseresultatet. 19

28 Tilsynsmyndigheden vil herefter vurdere relevante tiltag, f.eks. udførelse af supplerende analyser, ændring af kontrolprogram, udførelse af undersøgelser og eventuelt afværgeforanstaltninger. L L1 Affaldstyper, der må modtages Affaldstyper og mængder til affaldsbehandling: Virksomheden må kun modtage, opbevare og neddele nedenstående affaldsarter/-fraktioner i de angivne mængder i omlastehallen: Affaldsart Max. oplag af affaldsart EAK-kode eller anden identifikation Brændbart affald til sortering, omlastning og komprimering, samt frasorterede fraktioner til genanvendelse eller endelig bortskaffelse Se vilkår C Virksomheden må modtage farligt affald i bygningen indrettet hertil. Containere bortskaffes løbende. Virksomheden må i øvrigt modtage, oplagre og behandle affald i overensstemmelse med øvrige gældende godkendelser, som virksomheden til enhver tid har opnået. M M1 M2 M3 Procedurer for modtagelse af affald Modtagelse Ved modtagelse af affald til sortering, behandling eller oplagring skal der føres kontrol med, at affaldet er optaget på anlæggets liste over affald, der må modtages. Affaldet skal sorteres straks ved afleveringen og må kun opbevares i de dertil beregnede affaldsområder, containere, båse eller beholdere samt for farligt affald i de dertil indrettede faciliteter. Afvisning og sortering Såfremt affaldet ikke kan modtages, skal det afvises eller sorteres. Hvis virksomheden modtager affald, til omlastning, affaldsbehandling eller oplagring, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og som det ikke umiddelbart er muligt at afvise, skal affaldet frasorteres og placeres i et særskilt oplagsområde og hurtigst muligt bortskaffes. Såfremt der er tale om farligt affald eller asbest, 20

29 skal affaldet opbevares enten i en overdækket container eller på et område under tag og med impermeabel belægning. Ved afvisning af affald til skal anlægget senest den efterfølgende hverdag efter afvisningen underrette tilsynsmyndigheden, affaldsproducenten og hjemkommunen for affaldsproducenten samt affaldstransportøren om afvisningen og årsagen hertil. N N1 Nedlukning, efterbehandling og overgang til passiv drift Nedlukning Deponeringen på enhederne 1 til 3 kan ikke ske efter afgørelsens dato. Deponeringsenhederne 1 til 3 skal være endeligt nedlukkede, dvs. terrænreguleret og slutafdækket 1. april Slutafdækningen skal bestå af et rent og uforurenet lag af ler på minimum 0,8 m. Herover skal lægges et vækstlag på minimum 0,20 m ren muld. Vækstlaget kan blandes med kompost. I så fald skal tykkelsen forøges til min. 0,30 m således at det endelige lag efter stabilisering bliver minimum 0,20 m tykt. Muldlaget kan ikke bestå af kompost alene. Samtidig med slutafdækningen af de enkelte enheder skal arealet terrænmæssigt udformes i overensstemmelse med en godkendt plan over slutkoterne. N2 Plan for nedlukning Ejeren af deponeringsanlægget skal senest 3 måneder efter denne afgørelse er meddelt fremsende en samlet plan over endelige slutkoter, beplantningsplan og plan for arealudnyttelsen i øvrigt for deponeringsenhederne 1 til 3. Planen skal desuden redegøre for afledning af overfladevand efter retableringen. I redegørelsen skal indgå en vurdering af de sætninger, der må forventes i det deponerede affald, så det sikres, at der altid er tilstrækkeligt fald til at aflede overfladevandet. N3 N4 Godkendelse af nedlukning Virksomheden kan først anse en deponeringsenhed for endeligt nedlukket, når tilsynsmyndigheden - efter gennemførelse af et tilsyn på de enkelte enheder - har meddelt sin godkendelse af nedlukningen. Driftsforhold i efterbehandlingsperioden Når deponeringsanlægget er nedlukket, er virksomheden forsat ansvarlig for løbende vedligeholdelse, overvågning og kontrol med alle miljøbeskyttende systemer i efterbehandlingsperioden, så længe deponeringsanlægget vurderes at udgøre en fare for omgivelserne. 21

30 Retablerede arealer og deres beplantning skal vedligeholdes i efterbehandlingsperioden, herunder genså/genplante udgået vegetation. N5 Overgang til passiv drift Deponeringsanlægget eller en deponeringsenhed kan tidligst overgå til passiv drift, når virksomheden på baggrund af mindst 5 års successive perkolatanalyser fra deponeringsanlægget kan dokumentere overfor tilsynsmyndigheden, at perkolatudledningen fra deponeringsanlægget eller enheden ikke udgør en fare for miljøet og at gennemsivende vand kan accepteres i grundvandet. Ligeledes skal det dokumenteres af der ikke sker en uacceptabel emission af deponigas fra deponeringsanlægget. Efterbehandlingen for deponeringsanlægget eller for en enhed er først afsluttet, når tilsynsmyndigheden har truffet afgørelse herom. N6 N7 Ved overgang til passiv drift skal der gennemføres en fjernelse af miljøbeskyttende systemer, herunder perkolatbrønde m.v. efter plan og metode, der er godkendt af tilsynsmyndigheden. Sløjfning af boringer skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herfor 5. Ved ophør af øvrige affaldsbehandlingsaktiviteter på virksomhedens areal skal overjordiske anlæg og øvrige installationer fjernes. Området skal herefter retableres efter nærmere anvisning fra tilsynsmyndigheden. O O1 Journalføring og kontrolrutiner Vedligeholdelsesplan Der skal på virksomheden være en vedligeholdelsesplan, der vedrører vedligehold af måleudstyr, pumper, drænsystemer, pumpe- og inspektionsbrønde m.v. Virksomheden skal senest 6 måneder efter meddelelsen af denne afgørelse fremsende et oplæg til tilsynsmyndigheden om vedligeholdelsesplan i anlæggets driftsperiode samt i efterbehandlingsperioden. O2 Kontrol med kontinuert måleudstyr Der skal føres journal over kontrollen med det kontinuerte måleudstyr, dvs.: garantiafprøvning/kvalitetskontrol kalibreringer/parallelmålinger løbende vedligeholdelse og justeringer Kontrollen skal ske i henhold til leverandørens anvisning. 5 ) Pt. gældende er: Bek. nr af 12/ om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. 22

31 Der skal føres journal med driftsstop, fejl og uregelmæssigheder på alt driftsrelateret udstyr (SRO-, pumper, målere, klimastation mv.), der indgår i overvågning, kontrol/monitering af deponeringsanlægget og biaktiviteter samt forurening herfra. O3 Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af alle befæstede og impermeable arealer samt sumpe. I bygningen for opbevaring af farligt affald skal der løbende og mindst en gang i kvartalet, foretages visuel kontrol for utætheder og revnedannelser af gulve, sumpe og lignende opsamlingsbassiner. Resultatet af besigtigelse og udbedringer skal noteres i driftsjournalen. Tilsynsmyndigheden kan højst 1 gang hvert 3. år kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage dette eftersyn. O4 Topografi I efterbehandlingsperioden skal der minimum en gang årligt udføres vurderinger eller målinger af eventuelle sætninger i affaldet. Senest 6 måneder efter meddelelsen af denne afgørelse skal der til tilsynsmyndigheden fremsendes en redegørelse for, hvorledes virksomheden vil foretage de ovenstående vurderinger. O5 O6 O7 O8 P P1 Tilført og fraført affald Der skal føres journal over indvejede affaldsmængder fordelt på de enkelte affaldsaktiviteter og opgjorte mængder af modtaget, bortskaffet og oplagret affald, specificeret på affaldstyper til forbrænding, deponering og forskellige former for genanvendelse. Afviste læs Der skal føres journal over afviste læs og årsagen til afvisningen, samt hvortil disse er henvist. Forbrug af råvarer og hjælpestoffer Der skal føres journal over anvendte mængder af råvarer og hjælpestoffer, inklusivt forbrug af olie/gas/el. Der skal endvidere føres journal over producerede mængder affald. Opbevaring af journaler Journalerne skal være tilgængelige for og på forlangende indberettes til tilsynsmyndigheden. Journalerne skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år. Indberetning Årsrapport På baggrund af de indsamlede data skal virksomheden en gang årligt udarbejde en rapport for det foregående år. Årsrapporten skal senest 1. april fremsendes til tilsynsmyndigheden og den skal indeholde en sammenfatning, vurdering og kommentering af samtlige 23

32 kontrol- og overvågningsresultater samt redegørelse for alle væsentlige hændelser. Rapporten skal indeholde en vurdering af belastningen af miljøet fra driften af anlægget. Målte værdier skal være anført og relevant tidsmæssig udvikling illustreret gennem grafer. Endvidere skal det fremgå af årsrapporten, hvilke eventuelle afhjælpende foranstaltninger der er foretaget eller forventes foretaget. Følgende forhold skal som minimum være omfattet af årsrapporten: 1. Indvejede affaldsmængder til de enkelte affaldsaktiviteter opgjort på mængder af modtaget, bortskaffet og oplagret affald. 2. En oversigt over afviste affaldslæs samt evt. oplysninger om anvist alternativ bortskaffelsesmetode/-anlæg 3. Perkolatkvalitet og -kvantitet for deponeringsanlægget før sammenblanding med andre vandstrømme. Endvidere skal der være en opgørelse over mængden af evt. recirkuleret perkolat, samt hvortil perkolatet er endeligt bortskaffet. 4. Meteorologiske data inkl. kontrolberegning af anlæggets årlige perkolatproduktion. 5. Resultatet af pejlinger i kontrolboringer: Virksomheden skal foretage en vurdering af grundvandets strømningsretning og med baggrund i dette vurdere, hvorvidt boringerne er beliggende korrekt, dvs. 1 opstrøms og 3 nedstrøms for anlægget samt om grundvandsstrømningen er ændret baseret på de foregående års pejlinger. 6. Resultat af grundvandsmonitering: Virksomheden skal foretage en sammenstilling af de sidste tre års moniteringer og vurdere påvirkningen i forhold til udvikling og alarmgrænseværdier 7. Overfladevandskontrol (hvis relevant) 8. Resultater af udførte støjmålinger eller beregninger (hvis relevant) 9. Resultater af gasmonitering, el/varmeproduktion etc. (hvis relevant) 10. Afhjælpning af gener i form af lugt, støv, skadedyr etc. (hvis relevant) 11. Vurdering af deponeringsanlæggets topografi, herunder sætninger i affaldet. 12. Evt. indkomne klager vedr. anlæggets drift. 13. Indtrufne nødsituationer, hvor nødprocedurer/beredskabsplan har været bragt i anvendelse. 14. Oplysninger om resultater af kontrol med overfladeafstrømmende vand (hvis relevant). Første afrapportering er pr. 1. januar 2010 og skal således fremsendes inden 1. april Årsrapporten skal udføres som standard rapportering efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. 24

33 R R1 Vilkår for modtagelse og oplag af farligt affald Virksomheden skal have nedskrevne driftsinstrukser og -procedurer vedrørende: Modtagelse, oplagring, omlastning og/eller sortering af farligt affald, herunder sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse hermed. Procedurer for rengøring af gulve, sumpe og evt. andre opsamlingssteder. Virksomhedens egenkontrol. Procedurer i forbindelse med driftsforstyrrelser og uheld. Instrukser og procedurer skal være tilgængelige for personalet, herunder i bygningen for oplag af farligt affald. R2 R3 R4 Ved modtagelsen af farligt affald skal virksomheden straks kontrollere og vurdere emballeringen, oplysninger om affaldets klassificering og art samt eventuel deklarering og mærkning af affaldet. Hvis virksomheden vurderer, at oplysningerne er utilstrækkelige, skal den umiddelbart, så vidt det er muligt, indhente de nødvendige oplysninger. Hvis der konstateres eller er mistanke om risiko for lækage fra emballagen, skal emballagen eller emballagens indhold straks fyldes over i en ny emballage, der er egnet til den pågældende affaldsfraktion. Hvis virksomheden modtager farligt affald, der ikke kan identificeres, jf. vilkår R2, skal affaldet placeres i et særskilt oplagsområde adskilt fra de øvrige oplag, mens der pågår nærmere undersøgelser eller eventuelle analyser heraf, eller mens virksomheden indhenter tilsynsmyndighedens stillingtagen til sagen. Alt farligt affald, der modtages på affaldscentret skal omlastes direkte til olie- og kemikalierummet og placeres i containere beregnet til affaldsarten. Virksomheden må kun modtage farligt affald i bygningen indrettet hertil. Containere skal løbende afhentes af godkendt aftager. R5 R6 Alle containere, der opbevares i olie- kemikalierummet skal være mærket, således det klart fremgår, hvor de forskellige affaldsarter og -fraktioner skal opbevares. Flydende og støvende farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede emballager, der er modstandsdygtige over for det affald, der opbevares i emballagen. 25

34 R7 R8 R9 R10 Giftigt og meget giftigt affald samt medicinrester skal opbevares forsvarligt i særskilt og aflåst skab eller rum forsynet med advarselsskilt. Emballager med farligt affald samt kasserede produkter, der er kategoriseret som farligt affald, skal håndteres, så risikoen for, at der sker udslip og spredning af farlige stoffer, er reduceret mest muligt. Oplagring, omlastning eller sortering af farligt affald skal ske i den der til indrettede bygning. Gulve skal være indrettet som afgrænsede områder med opkant og/eller hældning mod sump eller lignende tæt opsamlingsbassin uden afløb eller med afspærringsventil. Gulve i den dertil indrettede bygning samt sumpe og lignende opsamlingsbassiner, skal være i god vedligeholdelsesstand. Eventuelle utætheder skal udbedres straks efter, at de er konstateret. Spild af farligt affald på befæstede, impermeable og ubefæstede arealer skal opsamles straks. Der skal forefindes egnet absorptionsmiddel på stedet til opsamling af eventuelt spild. Spild af farligt affald i sumpe og lignende opsamlingsbassiner opsamles dagligt ved arbejdstids ophør. R11 R12 Virksomheden skal løbende og mindst en gang i kvartalet, foretage visuel kontrol for utætheder og revnedannelser af gulve, sumpe og lignende opsamlingsbassiner i den indrettede bygning. Se i øvrigt vilkår Der skal føres driftsjournal vilkår med angivelse af: Løbende registrering af art ved EAK-kode, fraktion og mængde af modtaget farligt affald med angivelse af navn og adresse samt CVRog P-nummer på de virksomheder, hvorfra affaldet er leveret. Registrering kan være vejesedler eller kopi af kvittering. Løbende registrering af art ved EAK-kode, fraktion og mængder af fraført affald med angivelse af navn og adresse samt CVR- og P- nummer på de virksomheder, hvortil affaldet er leveret. Registrering kan være vejesedler eller kopi af kvittering. Dato for og resultatet af den visuelle kontrol af gulve, sumpe og opsamlingsbassiner samt eventuelle foretagne forbedringer, jf. vilkår O3. Se i øvrigt vilkår O8. 26

35 3. BEMÆRKNINGER TIL VILKÅRSÆNDRINGER Baggrund for afgørelsen Afgørelse om overgangsplan for Affaldscenter Rom er et påbud om nedlukning af samtlige deponeringsaktiviteter på enhederne 1-3 og dermed hele deponeringsanlægget. Deponeringsanlæg er omfattet af punkt K 105(i) på bilaget over godkendelsespligtige anlæg i godkendelsesbekendtgørelsen. Afgørelsen er endvidere en revurdering af en (i)-mærket virksomhed med bi-aktiviteter. Deponeringsanlægget betragtes som en (i)-mærket virksomhed, så længe anlægget efterbehandles og ikke er overgået til passiv tilstand. I forbindelse med revurderingen er der både videreført, ændret og slettet vilkår fra eksisterende godkendelser. Herudover er der sat nye vilkår i forbindelse med nedlukning og efterbehandling af deponeringsanlægget. I bilag D er samlet en oversigt over alle vilkår i de godkendelser, der er revurderet eller videreført. For hvert revurderet vilkår er der anført det nye vilkårsnummer, der fremgår af nærværende afgørelse. Herudover er der for hvert gammelt vilkår anført en kort forklaring på revurderingens resultat. Omlastehallen er omfattet af standardvilkår for K 212 aktiviteter. Standardvilkårene er gengivet i bilag D. Revurderingen af omlastehallens godkendelse har således taget udgangspunkt i standardvilkårene. For hvert vilkår er der tilføjet det i afgørelsens relevante vilkårsnummer. Såfremt standardvilkår ikke er medtaget er dette ligeledes anført i oversigten i bilag D. Virksomheden har desuden godkendelse til at modtage farligt affald, der er omfattet af standardvilkår for K 203 aktiviteter. Standardvilkårene er gengivet i bilag D. Revurderingen af godkendelse til modtagestation for farligt affald er revurderet ud fra standardvilkårene. For hvert vilkår er der tilføjet det i afgørelsens relevante vilkårsnummer. Såfremt standardvilkår ikke er medtaget er dette ligeledes anført i oversigten i bilag D. I nedenstående afsnit er afgørelsens vilkår kommenteret i forhold til deponeringsbekendtgørelsens regler, forudsætningen i de revurderede godkendelser og overgangsplanens beskrivelser. Klassificering Deponeringsbekendtgørelsens 6, stk. 2 (2001) angiver, at tilsynsmyndigheden særskilt og inden den 1. april 2002 skal afgøre, hvorvidt bestående enheder skal klassificeres som enheder til farligt affald. Endelig fastsættes i 6, stk. 5 (2001), at tilsynsmyndigheden i forbindelse med behandlingen af overgangsplanen skal foretage en klassificering af samtlige bestående deponeringsanlæg i henhold til affaldskategorierne inert affald, mineralsk affald, blandet affald og farligt affald. 27

36 Der er ikke efter fremsendelse af overgangsplanen fra 2002 og revideret overgangsplan (2008), se bilag A, indsendt supplerende oplysninger i forhold til den fremsendte overgangsplan, fase 1. På baggrund af overgangsplanen har det tidligere Ringkøbing Amt afgjort, at deponeringsenhederne 1, 2 og 3 i henhold til deponeringsbekendtgørelsens 6 klassificeres som enheder for ikke-farligt affald. Det er Miljøcenter Århus vurdering, at der er deponeret inert, mineralsk og blandet affald på deponeringsenhederne 1, 2 og 3. Miljøcenter Århus klassificerer på baggrund af de foreliggende oplysninger alle deponeringsenheder, som enheder for blandet affald. Generelle vilkår A Vilkår A1 anfører, at rammerne og baggrunden for virksomhedens drift fremgår af den fremsendte overgangsplan og revurderede godkendelser, samt øvrige opnåede miljøgodkendelser ikke omfattet af afgørelsen. I vilkåret A1 er desuden fastsat, at tilsynsmyndigheden vil tage de godkendelser, der er mere end 8 år gamle og som ikke er revurderet i nærværende afgørelse op til revision. Det drejer sig om Miljøgodkendelse af sorteringsog omlasteplads af 10. august 1994 samt Miljøgodkendelse af oplag af genanvendelige materialer af 22. april Miljøcenteret vil dog afvente, at Lemvig kommune udarbejder en miljøgodkendelse efter 33 for den nye udendørs omlasteplads, hvor efter disse godkendelser eventuelt vil bortfalde. Miljøcentret vil tage godkendelserne op til revision inden 1. juni 2010, hvis disse to godkendelser ikke er bortfaldet som konsekvens af en ny godkendelse. Det er Miljøcentrets pligt at revurdere godkendelser, der er mere end 8 år gamle. Miljøcenter Århus har oprindeligt valgt ikke, at tage disse to godkendelser med i revurderingen, da det forventedes, at Nomi i/s ville modtage en miljøgodkendelse fra Lemvig kommune inden denne afgørelse. Lemvig kommune har tidligere meddelt at disse to godkendelser ville bortfalde, da man ønskede at udarbejde en ny samlet godkendelse. Senest under høringsperioden har Lemvig kommune meddelt, at de påtænker at give en tillægsgodkendelse, der kun omfatter nye aktiviteter. Miljøcenteret har herefter ikke haft mulighed for at revurdere de to godkendelser i nærværende afgørelse. På denne baggrund er der til Nomi i/s oplyst en frist for hvornår Miljøcentret vil tage disse godkendelser op til revision. Med baggrund i afgørelsens afsnit 2.1 og 2.2 er der fastsat en dato for den endelige nedlukning af etaperne 1-3. Vilkåret A2 er nyt. Ved nedlukning forstås, at deponeringen er stoppet før 16. juli i medfør af deponeringsbekendtgørelsen, samt retablering af slutafdækning er gennemført inden 1. marts Deponeringsanlægget overholder ikke deponeringsbekendtgørelsens krav. Der er udlagt en plastmembran direkte i grusgravens bund uden lermembran under. Sidemembraner er udført med ler. 28

37 De resterende vilkår er alle generelle vilkår, der er videreført og omformuleret fra tidligere godkendelser og opdateret i forhold til krav i godkendelsesbekendtgørelsen og deponeringsbekendtgørelsen. Der er sat krav om, boringer uden for deponeringsanlægget areal, hvor grundejer ikke er den samme som har rådighed over deponeringsanlægget skal tinglyses for adgang til prøvetagning, tilsynet og vedligehold, der ligger, jf. vilkår A6. C-vilkår Der er sat vilkår om driftstider for anlægget ud fra virksomhedens oplysninger. Der er desuden krav om at anlægget skal være bemandet, for at kontrollere det affald, der tilføres til affaldsbehandling. Jf. vilkår C3, Uddannelsesbekendtgørelsen nr. 612 af 22. juni 2004 fastsætter, at driftsledere skal uddannes, således at de har erhvervet A-bevis senest 1. juli 2006, og at øvrige ansatte skal uddannes, således at de har erhvervet et B-bevis senest den 16. juli Da al deponering er stoppet før 16. juli 2009 er fremadrettede krav om uddannelse i relation til B-beviser ikke relevante. I efterbehandlingsperioden skal der udarbejdes årsrapport og der skal stadig ske en overvågning af de miljøbeskyttende systemer, herunder drænog perkolatsystem samt afledning af spildevand og udledning af dræn- og overfladevand. Miljøcenter Århus vurderer og har derfor sat om krav, at der skal være en driftsansvarlig der har den fornødne viden. A-beviset opfylder naturligvis betingelserne, men også andre uddannelser eller erfaringer kan være tilstrækkelige. I deponeringsbekendtgørelsen er der sat krav om at den driftsansvarlige skal være til stede i anlæggets åbningstid. Dette krav er ikke relevant, da den driftsansvarliges funktioner udmærket kan indrettes på anden måde. Deponeringsbekendtgørelsens bilag 2, punkt 1 fastsætter, at tilsynsmyndigheden skal stille vilkår om en intern beredskabsplan. Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fastsætter, at virksomheden skal beskrive de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse virkningerne af driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forurening. Ethvert affaldsanlæg skal have en driftsinstruks, som skal angive retningslinjer for de arbejdsrutiner, der skal udføres på anlægget, for at driften kan leve op til vilkårene i anlæggets miljøgodkendelse. Nødprocedurerne for anlægget skal fremgå af driftsinstruksen. Nødprocedurerne kan bl.a. omfatte brand i affaldet, grundvandsforurening og driftsstop på perkolatpumper. Der er således tale om 2 begreber: En driftsinstruks med instrukser for anlæggets drift Nødprocedurer, som svarer til en beredskabsplan. 29

38 I Vilkår C4 er der fastsat vilkår om udarbejdelse af driftsinstruks, der skal opdateres løbende. Driftsinstruksen omfatter alle aktiviteter på virksomheden. Miljøcenter Århus har yderligere fastsat vilkår C5 om, at der på Affaldscenter Rom skal forefindes en beredskabsplan med mindst følgende indhold: Beredskab i tilfælde af brand Beredskab i tilfælde af eksplosion Beredskabsplan i tilfælde af forurening af omgivelserne med perkolat eller overfladevand fra deponeringsanlægget Beredskab i tilfælde af længerevarende driftsstop f.eks. pumper og andet materiel af betydning for anlæggets forureningsforhold Driftsinstruks og beredskabsplan skal fremsendes til tilsynsmyndigheden med en frist på 6 måneder. Det forudsættes, at beredskabsplanen er udarbejdet i samarbejde med andre relevante myndigheder bl.a. Lemvig Kommune og Brandtilsynet. Arbejdstilsynet skal inddrages i de relevante afsnit i driftsinstruks og beredskabsplan. I vilkår C6 er der fastsat vilkår om, at affaldsbehandlingsaktiviteter skal indhegnes. Kravet gælder ikke for det slutafdækkede deponeringsanlæg, hvor hegnet kan fjernes. Vedrørende vilkår C9, skal der ved et befæstet areal forstås et område med fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Vilkåret er et standardvilkår for K212 aktiviteter. Der er fastsat et præciserende vilkår om, at virksomhedens olietank skal leve op til reglerne i olietankbekendtgørelsen, jf. vilkår C12. Overjordiske tanke etableret før 1. september 2005 på listevirksomheder skal overholde reglerne i olietankbekendtgørelsen. Vilkår for overjordiske tanke der etableres efter 1. september 2005 skal fastsættes i miljøgodkendelsen. Vilkåret indeholder desuden standardvilkår for K212-aktiviteter vedrørende indretning og placering af overjordiske olietanke. Vilkår C13 vedrører et tidligere vilkår, hvor der blev sat krav om at der i omlastegraven skulle værre et tilstrækkeligt lag sand og sten. Ved etableringen af hallen var der usikkerhed om hvorvidt der under bygningen var membran fra den gamle losseplads. Ved etableringen af denne del af hallen, der i øvrigt nyopførtes efter en brand lidt sydligere end den tidligere hal, blev det konstateret, at der ikke var deponeret affald under hallen og dermed ikke anlagt membran. Det oprindelige vilkår er således ikke aktuelt mere. Ved affaldsaktiviteter kan der dog opstå perkolat og vand, i både omlastegraven og ved containeren til komprimering. Det er derfor vurderet at der skal stilles krav til at såfremt der konstateres vand i hallen, skal der etableres mulighed for kontrolleret afledning. Dette vil også betyde at der skal etableres en fast belægning i omlastegraven. 30

39 De efterfølgende vilkår C14 og C15 vedrører ligeledes den daglige drift af omlastehallen og aktiviteter i relation hertil. Vilkårene er videreført fra tidligere godkendelser. Vilkårene tager sigte mod at forhindre brand i omlastehallen, samt utilsigtet spredning af forurenet regnvand og perkolat i omgivelserne. D-Vilkår Der er videreført vilkår vedrørende underretning i forbindelse med driftsforstyrrelser og uheld. E-Vilkår Der er videreført vilkår fra tidligere godkendelser der er sammenskrevet uden ændring af betydning. F-Vilkår Vilkår vedrørende støjgrænser er sammenskrevet og videreført. Støjgrænser er ikke ændret. Vilkårene er dog formuleret således at de lever op til nutidens krav. Det samme gælder krav til kontrol, måling og definitioner. G-vilkår I vilkår G2 er der sat vilkår om håndtering af deponigas. Miljøcenter Århus vurderer lig virksomheden, at der næppe er mulighed for praktisk eller rentabelt at drive et egentligt gasindvindingsanlæg til udnyttelse af gassens energiindhold til kraft og varme eller til affakling. Virksomheden har gennemført en gasmåling i Målingens udførelse tog desværre ikke hensyn til at toplaget er lerjord og derfor ikke gennemtrængelig for gas, som hvis det havde været mineraljord. Det udlagte muldlag vil derfor nok omsætte den gas der siver op i gennem lermembranen. Gassen vil dog sive ud andre steder. Hvis siderne ikke er tætte på samme måde som topafdækningen, vil gassen sive ud. Ved skred på anlæggets sider vil gassen i fremtiden søge ud gennem hullerne i afdækningen skab af skredet. Virksomheden har i forbindelse med retableringen etableret to boringer ned gennem affaldet på etape 1. Disse boringer kan med fordel moniteres i en periode for at få et bedre indtryk af om der er en betydelig gasdannelse. Virksomheden skal dog forholde sig til hvorledes gasudsivning kan omsættes. Miljøcenter Århus har derfor fastlagt vilkår om at virksomheden skal fremsende et projekt til godkendelse hos tilsynsmyndigheden til undersøgelse og vurdering af gasproduktionen på de afsluttede enheder, i periferien af pladsen og fra allerede etablerede gasudluftninger. På baggrund af resultatet af den udførte undersøgelse vurderer Miljøcenter Århus herefter om der skal stilles supplerende vilkår til opsamling, håndtering og monitering af deponigas. Vilkår G3 fastsætter at afkast skal føres 1 m over tagryg. Det er et standardvilkår for K212 og K206 aktiviteter. Der er i dag ikke afkast fra omlastehallen. Der findes afkast i forbindelse med bygningen med modtagestation for farligt affald. Afkastet har dog ingen funktion i dag, da håndtering og omhældning er stoppet. Desuden er der et afkast i garagen. 31

40 H-vilkår Vilkår er videreført uden ændringer I-vilkår Miljøcenter Århus har på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, hvorvidt der skal gennemføres en kontrol med overfladerecipienter. Miljøcenter Århus fastsætter derfor et vilkår om, at Affaldscenter Rom redegør for forholdene omkring afstrømningen af overfladevandet fra deponeringsanlæggets areal i drifts- og efterbehandlingsperioden. Vedrørende vilkår I4 har Miljøcentret vurderet, at der er behov for at klarlægge hvorvidt overfladevand tilledes afvandingsgrøfter, der har forbindelse med overfladevandsrecipienter. Virksomheden skal senest 6 måneder efter meddelelsen af denne afgørelse redegøre for håndtering og opsamling vedrørende afstrømning af overfladevand og drænvand fra deponeringsanlæggets areal i drifts- og i efterbehandlingsperioden. Redegørelsen skal endvidere indeholde en vurdering af risici for, at evt. forurening af det øvre sekundære grundvandsmagasin kan medføre en forurening af nærliggende overfladerecipienter. Der skal på denne baggrund videre redegøres for om det er formålstjent at udføre overfladerecipientkontrol. Der er fastsat vilkår om indhentning af meteorologiske data, jf. vilkår I5. Der er udelukkende sat vilkår for indhentning af nedbørsdata til brug for bl.a. vurdering af grundvandskontrol og fortynding. Deponeringsbekendtgørelsens bilag 2, tabel 2.4 og 2.5, fastsætter at der i efterbehandlingsperioden ske indsamling af data om nedbørsmængde, temperatur, fordampning og luftfugtighed. Formålet er at kunne gennemføre en beregning af perkolatmængder. Da deponeringsanlægget er slutafdækket med en lermembran vil en registrering af nedbør, ikke kunne bruges til en kontrol af perkolatproduktionen. Det er derfor ikke relevant at registrere fordampningsdata. Anlægget har desuden oplyst at det allerede nu i løbet af efteråret kan ses, at den afledte mængde perkolat er faldet. Indsamlingen af meteorologidata kan ske enten via meteorologisk måleudstyr placeret på virksomheden eller via en anden form for dataindsamling, der sikrer en tilsvarende kvalitet i de indsamlede data. Vedrørende perkolatmængder, vilkår I6, fastsætter bekendtgørelsen, at den samlede perkolatmængde fra deponeringsanlægget så vidt muligt fordelt på de enkelte deponeringsenheder - skal måles og registreres ugentligt. For det samlede deponeringsanlæg, etaperne 1-3 kan det tillades, at der registreres én samlet mængde af produceret perkolat. Som krævet i deponeringsbekendtgørelsen fastsætter Miljøcenter Århus herefter et vilkår om registrering af den ugentlige perkolatmængde fra det samlede deponeringsanlæg før tilledning af andet vand. Der er fastsat vilkår om monitering af perkolatkvalitet, se vilkår I10. 32

41 Deponeringsbekendtgørelsens bilag 2, punkt 4 fastsætter, at perkolatprøver skal udtages fra deponeringsanlæggets samlebrønde. Såfremt deponeringsanlægget er opdelt i flere deponeringsenheder skal der udtages prøver fra samlebrønde på den enkelte deponeringsenhed. Samtlige 3 deponeringsenheder på Affaldscenter Rom er nedlukkede og Miljøcenteret vil acceptere, at der udtages en prøve fra det samlede perkolat og ikke fra de enkelte enheder. På anlægget er der foruden perkolat også tilledning af forurenet overfladevand fra øvrige affaldsbehandlingsaktiviteter til kommunalt renseanlæg. Til bedømmelse af forureningen fra deponeringsanlægget skal prøver af perkolat tages, før dette sammenblandes med andet tilført vand. Der er derfor sat vilkår om, at prøve til analyse for perkolatkvalitet skal udtages før sammenblanding eller tilførsel af andre spildevandsstrømme. Ringkøbing Amt har i brev af 15.december 2000 anført et revideret kontrolprogram for perkolat, der sidenhen er fulgt. Kontrolprogrammet for perkolat er sammensat dels ud fra kommunens ønsker i forhold til renseanlægget fastsat i kommunal tilslutningstilladelse, der ikke er en del af denne afgørelse og dels i forhold til behovet for forureningsovervågningen af deponeringsanlægget. Dette overvågningsprogram er revideret i forhold til deponeringsbekendtgørelsens bestemmelser. Affaldscenter Rom har i den reviderede overgangsplan (26. november 2008) fremkommet med et forslag til perkolatkontrol. Deponeringsbekendtgørelsen fastsætter, at der skal udtages to prøver årligt for at fastlægge forureningsniveauet i det afledte perkolat. Kontrollen skal bestå af en udvidet og en rutinekontrol. Miljøcenter Århus har på baggrund af deponeringsbekendtgørelsen og Affaldscenter Roms forslag (i rev. overgangsplan af 26. november 2008) fastsat et rutineprogram, se vilkår I10. Rutinekontrollen omfatter kun nøgleparametre til at følge en overordnet udvikling i styrken i perkolatet, herunder særligt ledningsevne, chlorid, natrium, COD og NVOC. I den årlige udvidede kontrol medtages parametre, der udover styrken af perkolatet skal beskrive forureningsbelastningen fra uorganiske og organiske komponenter samt metaller. Perkolatet er generelt ikke blevet analyseret for organiske stoffer tidligere. Miljøcentret vurderer, at der bør analyseres for dette i fremtiden for at få viden om hvilke stoffer, der eventuelt kan genfindes i grundvandet ved perkolatudslip. Fastlæggelse af indholdet i perkolatet af miljøfremmede stoffer giver et nødvendigt grundlag for at gennemføre en monitering af grundvandet. Når der er grundlag for at fastsætte niveauet for forskellige organiske stofgrupper kan programmet revideres. Der er desuden fastsat et generelt vilkår vedrørende krav til prøvetagning og brug af akkrediteret analyselaboratorium, samt krav til afrapportering, se vilkår I11. 33

42 J-vilkår Der er videreført vilkår fra tidligere godkendelser, der er sammenskrevet uden ændring af betydning. Vilkårene er dog formuleret således, at de lever op til nutidens krav. K-vilkår Miljøcenter Århus har for monteringsprogrammet for grundvand gennemgået overgangsplanens forslag til monitering, Bilag A samt virksomheden forslag til moniteringsprogram fremsendt 23. marts 2009, vedlagt som bilag A2. Der er i bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 6 anført at, der som minimum skal stilles vilkår om, at grundvandskontrollen foretages 4 gange årligt i deponeringsanlæggets drifts- og efterbehandlingsperiode. Moniteringen på anlægget har allerede foregået gennem en årrække, og det vurderes at en hyppighed på 2 gange årligt er tilstrækkelig. Miljøcenter Århus vil dog tage forholdet op på et senere tidspunkt, såfremt eventuelle transportberegninger gennemført af virksomheden viser at en forurening fra anlægget ikke vil kunne opdages og stoppes med en prøvetagningsfrekvens på 2 gange om året. Omvendt kan prøvetagningsfrekvensen nedsættes yderligere, når der er skabt sikkerhed for at påvirkningen kan detekteres i tide. Der skal udtages en rutineprøve med et begrænset antal parametre, samt en udvidet kontrol hvor der medtages 2 organiske analyser, total-n og sulfat. Det vurderes, at der med en udvidet monitering hvert 5 år kan skabes sikkerhed for at det tidligt opdages såfremt, der sker en ændring i grundvandets indhold af forurenende stoffer. Derfor udtages hvert femte år en prøve fra de 4 boringer der skal indgå i moniteringsprogrammet samt yderligere to af de boringer der hidtil har indgået i moniteringsprogrammet. Der inkluderes flere organiske parametre, og metaller. Herudover medtages flere parametre, der relaterer sig til den generelle grundvandskvalitet. Miljøcenter Ringkøbing er blevet forespurgt om der foreligger nye grundvandsundersøgelser fra området omkring Rom. Lossepladsen ligger umiddelbart nord for et vestnordvest-østsydøst gående potentiale højdepunkt, hvorfor strømningsretningen er i en retning nord for dette højdepunkt og formentlig i nordøstlig retning. Der er henvist til følgende rapport: 20Klosterheden.pdf;. Her i ses, at der er en nordøstlig strømningsretning omkring pladsen, se nedenstående figur 1. I de to andre undersøgte dybereliggende magasinlag, er der i rapporten konstateret en mere nordlig strømningsretning. 34

43 Affaldscenter ROM Figur 1 grundvandspotentiale i det øvre magasin Vurdering af strømningsretninger lokalt omkring anlægget fra pejlinger i boringer ved den gamle losseplads og ved Affaldscenter Rom viser, at strømningen kan svinge fra østlig til nordøstlig, jf. Bilag C. M:\GISdata\ArcGIS\Grundkort\ImgCatalogs\orto08_catalog I forhold til udvalget af boringer vurderer Miljøcenter Århus, at placeringen af de eksisterende boringer ikke lever op til deponeringsbekendtgørelsens krav. Der skal være en opstrøms boring og to nedstrøms boringer. Det betyder at grundvand under etape 1 og etape 2 ikke fanges af de boringer, der i dag er på anlægget, se kortbilag C. Desuden er der flere boringer som virksomheden har foreslået, der sandsynligvis er placeret opstrøms eller sideværts på anlægget og samtidig kan være påvirket af bl.a. chlorid fra en opstrøms beliggende kilde. Miljøcenter Århus har derfor fastsat krav om, at der udføres to nye moniteringsboringer øst for anlægget. Således vil der i alt være en opstrøms boring , den eksisterende boring , samt de to nye boringer som skal indgå i den halvårlige monitering. Boringsdybden skal planlægges således at de nye moniteringsboringer ikke gennemborer lerlag. Ved gennemboring af lerlagene er der risiko for at forurening spredes til dybereliggende magasiner. I deponeringsbekendtgørelsen bilag 2, pkt. 6 er det anført at der skal sættes vilkår om grænseværdier for, hvornår en signifikant ændring af grundvandets kvalitet anses for at være indtrådt. En signifikant ændring anses for at være indtrådt, hvis en analyse af en grundvandsprøve viser, en stigning i indholdet, der betyder, at krav til grundvandskvalitet ikke kan overholdes. Som udgangspunkt anvendes grundvandskvalitetskriterier og drikkevandskvalitetskriterier, men med tiden kan lokalspecifikke grundvandskvalitetskriterier fastsættes med baggrund i dokumentation for den naturlige baggrund i området. På anlægget er der gennem tiden indhentet data, der kan danne baggrund for at udarbejde lokalspecifikke og relevante alarmgrænser. På baggrund heraf er der fastsat vilkår om at anlægget skal udarbejde et forslag til alarmgrænser for relevante stoffer i grundvandet, se vilkår K4. I nedenstående tabel ses de stoffer som bekendtgørelsen fremhæver som relevante. 35

44 Alarmgrænser Parametre Organiske parametre Benzen Toluen Ethylbenzen og xylener Totalkulbrinter Phenol, cresoler og xylenoler Uorganiske parametre Ledningsevne Klorid Sulfat NVOC Ammonium Metaller Arsen Bly Cadmium Chrom Total Kobber Molybdæn Nikkel Zink Maksimalt indhold i grundvand 1 g/l 5 g/l 5 g/l (sum) 9 g/l 0,5 g/l (sum af alle) 50 ms/m 150 mg/l 250 mg/l 3 mg/l 0,5 mg/l+ baggrundskoncentration 8 g/l 10 g/l 2 g/l 25 g/l 100 g/l 20 g/l 10 g/l 100 g/l Såfremt de fastsatte alarmgrænser overskrides skal der udtages nye prøve der dokumenterer overskridelsen, se vilkår K5. Miljøstyrelsen har i sin stadfæstelse fra 12. oktober 1979 af Ringkøbing Amts miljøgodkendelse af 15. februar 1979 fastsat vilkår, der påbyder, at hvis der trænger perkolat ud i grundvandet skal det forurenede grundvand oprenses og perkolatudslippet stoppes. Baggrunden for vilkåret har været at pladsen lå i et område med sårbart grundvand. Pladsen ligger dels i et område med drikkevandsinteresser og et område med særlige drikkevandsinteresser og samtidig i indvindingsoplandet til et vandværk. Der er således stadig grund til at opretholde, at der skal være ekstraordinære foranstaltninger til overvågning og til oprensning af forurenet grundvand. Vilkåret K5 fastsætter at der skal udarbejdes forslag til yderligere undersøgelser og eventuelle afværgeforanstaltninger, hvor der tages hensyn til områdets sårbarhed sammenholdt med udslippets karakter. Såfremt at Miljøcentret vurderer, at der er overhængende fare for miljøet kan Miljøcenteret iværksætte selvhjælpshandlinger. Miljøcentret har valgt ikke at videreføre de oprindelige vilkår 3-4 (se bilag D) i Miljøstyrelsens stadfæstelse fra 12. oktober 1979, men formulere nye vilkår, der dog indholdsmæssigt vil have den samme betydning. 36

45 L-Vilkår Der er sat et vilkår der sætter rammerne for hvad, der må modtages af affald i omlastehallen. Herudover er fastsat en grænse for hvor mange affaldscontainere med opsamlet farligt affald, der må henstå i bygningen til farligt affald. Tabellen omfatter ikke de affaldstyper, der kan modtages på den nye omlasteplads. N-Vilkår Der er sat vilkår om endelig retablering inden 1. april Virksomheden stoppede med at deponere i god tid inden 16. juli Der har efterfølgende opstået problemer med levering af lerjord til afdækning. Miljøcentret accepterede oprindeligt en frist, der løb frem til 30. november På grund af mangel på jord fra byggeprojekter vil Miljøcentret acceptere at retableringen endelig færdiggøres senest 1. april 2010, jf. vilkår N1. Ansvaret for at efterbehandle deponeringsanlægget ligger hos virksomheden. Det samme gør ansvaret, hvis der efter nedlukningen konstateres uforudsete miljøgener, som betyder, at myndighederne udsteder et påbud om eksempelvis undersøgelse eller oprydning. Grundejerens forpligtigelse i denne situation er alene at give adgang til, at et påbud efterkommes på arealet. Denne vurdering bygges på den nuværende lovgivning, specielt miljøbeskyttelseslovens 41 e, stk Deponeringsbekendtgørelsens 31 fastsætter, at tilsynsmyndigheden skal træffe afgørelse om, hvornår efterbehandlingen af en enhed eller deponeringsanlægget kan anses for afsluttet, og hvornår enhed eller deponeringsanlægget kan overgå til passiv drift. Ved overgang til passiv drift, skal der gennemføres fjernelse/nedlukning af perkolatbrønde, optagning af gasbrønde, sløjfning af moniteringsbrønde mv. Hvornår en enhed eller et deponeringsanlæg kan overgå til passiv drift - hvilket markerer afslutningen af efterbehandlingsperioden - afhænger bl.a. af deponeringsetapernes fysiske udformning (deponeringshøjde, afdækning mv.) samt viden om affaldets udvaskningsegenskaber. Hvad angår viden om affaldets udvaskningsegenskaber bør dette i videst muligt omfang være baseret på resultaterne fra udvaskningsforsøg, ligesom resultaterne af gennemført monitering af perkolat og deponigas kan indgå i vurderingen af overgangen til passiv drift. En enhed eller et deponeringsanlæg kan overgå til passiv drift, når emissionerne (perkolat og deponigas) fra det deponerede affald kan accepteres i omgivelserne. Påvirkningen af grundvandet vurderes ud fra en sammenligning mellem belastningen af forurenende stoffer med gældende målsætninger for grundvandsmagasinet. I overgangsplanen er der ikke angivet kriterier for at gøre aktive systemer til passive. Der er ikke i de nugældende miljøgodkendelser angivet vilkår for overgangen til passiv drift. Miljøcenter Århus finder det derfor hensigtsmæssigt at fastsætte vilkår om, at virksomheden forud for at tilsynsmyndigheden kan 37

46 godkende afslutningen af efterbehandlingsperioden fremsender den nødvendige dokumentation for at perkolatet kan accepteres nedsivet i omgivelserne, og at der ikke sker en uacceptabel emission af deponigas. Virksomheden skal samtidigt til tilsynsmyndighedens godkendelse fremsende en beskrivelse af hvorledes brønde, ledninger og moniteringsboringer mv. tænkes nedlagt/fjernet, jf. vilkår N6 og N7. O-vilkår Der er sat vilkår vedrørende kontrol og vedligehold med perkolatsystemet. Der er tidligere på anlægget sket uheld med overløb af perkolat enten forårsaget af høj grundvandstand eller pumpestop. Det vurderes derfor at være vigtigt at systemer, der findes på anlægget, kontrolleres jævnligt, jf. vilkår O2, samt at alle dele af perkolatopsamlingssystemet til alle tider er i en god vedligeholdsmæssig tilstand, der bør derfor udarbejdes en plan for dette, jf. vilkår O1. Kontrol af impermeable belægninger på affaldsbehandlingsanlægget i øvrigt er et standardvilkår for K212 og K 203 aktiviteter. Ved en årlig gennemgang sikres, at anlægget gennemgås på en gang og at eventuelle skader herefter udbedres. Skader på belægninger skal naturlig vis udbedres løbende. En kontrol af topografien på deponeringsanlægget er et krav i deponeringsbekendtgørelsen. Formålet er at i tide opdage skred, der kan blotlægge affald og sammensynkninger, der kan forhindre afledning af overfladevand fra deponeringsanlægget. Kontrollen kan være konklusion med baggrund i fotodokumentation eller i en egentlig opmåling af arealet. P-Vilkår Miljøcenter Århus har ud fra bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 15 fastsat krav til indhold af årsrapport. R-vilkår Virksomheden har i forbindelse med høringsperioden gjort opmærksom på, at der stadig modtages farligt affald. Oprindeligt omfattede aktiviteten både omhældning, omemballering og sammenblanding. I dag modtages affaldet emballeret og placeres ved modtagelse direkte i dertil indrettede og afmærkede affaldscontainer. Alle containere er placeret indendørs i bygning ved siden af garagen. Ifølge virksomheden modtages 3-4 tons pr. år. Affaldet afleveres af affaldsproducenterne, der primært udgøres af malermestre og landbrug. Den oprindelige godkendelse er revurderet med baggrund i standard vilkår for K 203 aktiviteter. Der er ikke fundet lejlighed til at fastsætte strengere vilkår end standardvilkårene. Der er ikke fastlagt en modtageliste for denne aktivitet. I forbindelse med næste årsrapport eller grønt regnskab vil Miljøcentret dog gerne se hvilke EAK-koder affaldet er registeret under. 38

47 4. VURDERING AF OVERGANGSPLAN 4.1 Bemærkninger I nedenstående afsnit gengives dele af virksomhedens overgangsplan og Miljøcentrets eventuelle kommentarer. Virksomheden har i henhold til deponeringsbekendtgørelsen indsendt en overgangsplan til det tidligere Ringkøbing Amt. Overgangsplanen er vedlagt i bilag A. Virksomheden har desuden indsendt en revideret overgangsplan i september Tilsynsmyndigheden skal på basis af oplysningerne i overgangsplanen revurdere vilkårene i virksomhedens gældende miljøgodkendelser med henblik på en afgørelse om videreførelse, nedlukning og efterbehandling af deponeringsanlægget. Retsbeskyttede godkendelser revurderes som udgangspunkt ikke. Der er en retsbeskyttet godkendelse vedrørende håndtering af kviksølvholdige lysstofrør i omlastehallen. Denne godkendelse er sammenskrevet i nærværende afgørelse. Følgende nedenstående forhold og oplysninger skal som minimum være indeholdt i overgangsplanen for deponeringsanlæg, der nedlukkes, jf. deponeringsbekendtgørelsens bilag 4, pkt. 2. Nye supplerende oplysninger til brug for klassificering i forhold til de allerede indsendte oplysninger, til brug for klassificeringen i anlægsklasser. Beskrivelse af procedurer for nedlukningen af anlægget, herunder beskrivelse af slutafdækning inkl. kote- og beplantningsplan, jf. bilag 1, punkt 13. Plan for efterbehandling af anlægget, herunder kontrolprogrammer og monitering af perkolat, grundvand, overfladevandområde og deponigas samt beskrivelse af vedligeholdelsesplaner for måleudstyr, pumper, drænsystemer, pumpe-/ og inspektionsbrønde mv., jf. bilag 1, punkt 14. Redegørelse for, hvorledes eventuel deponigas planlægges opsamlet, herunder om gassen afbrændes, anvendes til energifremstilling eller behandles på anden måde, jf. bilag 1, punkt 11. Beskrivelse af, hvorledes uddannelseskrav til deponeringsanlæggets daglige ledelse samt til anlæggets øvrige personale planlægges gennemført, jf. bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg, med henblik på at sikre, at de relevante beviser er opnået inden for de fastsatte tidsfrister, jf. bilag 1, punkt 4. Miljøcenter Århus vurderer at overgangsplanen fremsendt november 2002 indeholder beskrivelser af alle ovenstående punkter. Oplysninger fra overgangsplanen: Oplysninger om listepunkt Hovedaktivitet: Deponeringsanlæg Virksomheden er ifølge bilag 1 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed omfattet af listepunkt K 105: Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag, eller som har en samlet kapacitet på mere end tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald 4) (i) 39

48 Miljøcenter Århus skal tilføje til afsnittet i overgangsplanen om generelle oplysninger, ejer og daglig ledelse at, alle oplysninger i den oprindelige overgangsplan for så vidt angår ejere, driftsleder er i dag ændret efter kommunalreformen og derfor ikke relevant at gengive. Oplysninger fra overgangsplanen: Handlingsplanen /aktivitetsplanen baseres på nedlukning af deponeringsanlægget, når de resterende voluminer opgjort pr er udnyttet. Virksomheden ønsker derfor ikke at deponere affald på dets deponeringsanlæg efter den 15. juni Der er derfor i overgangsplanen opgivet oplysninger i henhold til deponeringsbekendtgørelsens bilag 4, punkt 2. Vedrørende uddannelse forventes at driftspersonalet og ledelsen at have erhvervet den nødvendige dokumentation for uddannelse senest Ligeledes forventes det, at den nuværende driftsinstruks er revideret og udvidet med en beredskabsplan inden Firmaet Deponigas Aps har tilkendegivet deres interesse for at etablere gasindvinding fra deponeringsanlægget. Samme firma har ansøgt om miljøgodkendelse. Ringkjøbing Amt har september 2002 meddelt miljøgodkendelse. Der er dog med den pågældende miljøgodkendelse ikke taget stilling til, om gasudviklingen i deponiet er af en sådan størrelse, at amtet kan stille krav til gasopsamling. I overgangsplanen er der et forslag til indhold af årsrapport. Miljøcenter Århus skal hertil tilføje, at det er et krav i deponeringsbekendtgørelsen, at der skal ske begrænsning af udledning af lossepladsgas. Begrænsning i udledning afhænger ikke af om gasindvinding kan betale sig økonomisk. Gasudviklingen skal følges og der skal løbende tages stilling til, om gasudviklingen skal indvindes, affakles eller omsættes i kompostbede eller i toplaget på pladsen. Da deponeringsanlægget er afdækket med lerjord er det relevant at følge og vurdere gasudviklingen, da der ikke kan forventes omsat større mængder gas i afdækningslaget. Oplysninger fra overgangsplanen vedrørende deponeringsanlæggets beliggenhed og forholdet til den fysiske planlægning Området er beliggende i landzone. Området er i Ringkjøbing Amts Regionplan 2001 udlagt som råstofområde samt område for deponi, hvilket betyder, at der ikke er landbrugspligt på området. Området omkring Deponeringsanlæg Renordvest er ifølge Ringkjøbing Amt udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Anlægget er placeret oven på det store Klosterhede grundvandsmagasin og endvidere i indvindingsoplandet til Lemvig Vandværk. Området er udlagt til OSD og har jf. regionplanen højeste prioritet i forhold til indsats. Deponeringsanlæg Renordvest er ikke beliggende i nærheden af internationale beskyttelsesinteresser som f.eks. Ramsar. 40

49 Indenfor en radius af 2 km findes flere mindre 3 områder af sø eng, hede og overdrev. Der findes ikke områder tættere end 500 m. Der er ikke udarbejdet VVM-redegørelse i forbindelse med miljøgodkendelsen af Deponeringsanlæg Renordvest. Der er ikke udarbejdet regionplantillæg i forbindelse med etablering eller udvidelser på pladsen. Deponeringsanlæg Renordvest er beliggende i Lemvig Kommune og er omfattet af lokalplan nr /78. Der er hverken på kort eller lang sigt planer for byudvikling i området. Miljøcenter Århus har noteret sig at der ikke er beskrevet forhold omkring eventuelle overfladevandrecipienter i området. Grundvandsstrømning og hydrogeologi Det fremgår af udarbejdede potentialekort for området (notat, Renordvest Losseplads, Rambøll, august 1999), at grundvandets strømning i området ikke varierer væsentligt over året. Til gengæld fremgår det, at grundvandsstrømningens retning er forskellig ved deponeringsanlægget og den umiddelbart nord for liggende gamle losseplads, således at perkolat fra anlæggene spredes i grundvandsmagasinet i en bred vifte, som strækker sig fra nordøst til sydøst. Ifølge Ringkjøbing Amts potentialekort er der nedadrettet strømning med potentialeforskel på måske mere end 10 m mellem øvre og nedre grundvandsmagasin. Lækagens størrelse mellem de to magasiner kendes ikke. Ligeledes vides ikke, om lerlaget er sammenhængende under og nedstrøms deponeringsanlæggene. Grundvandsmagasinet ved Klosterhede Plantage er af Ringkjøbing Amt udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område). Der findes ingen almene vandindvindingsanlæg i nærheden af deponeringsanlæggene. Lemvig Vandværks nærmeste indvindingsboringer findes 3 km nord for området. Disse boringer er blevet afløst af boringer i et nyt vandindvindingsområde beliggende ca. 5,5 km sydøst for deponeringsanlægget. Miljøcenter Århus skal på baggrund af oplysninger fra Miljøcenter Ringkøbing til føje, at affaldscentret ligger lige oven på det grundvandsdannende opland til Lemvig vandværk III, der indvinder m 3 /år og ikke er erstattet af det nye vandværk 5,5 km sydøst i Klosterheden som angivet ovenfor. Der henvises desuden til kap. 3 og kommentering af K-vilkår. Overgangsplanen vedrørende områdets geologi Deponeringsanlægget er beliggende umiddelbart syd for isens hovedopholdslinje under sidste istid. Fra tunneldalen, som strækker sig fra Nissum Bredning mod syd til hovedopholdslinjen, er smeltevand strømmet ud og har aflejret smeltevandskeglen Kronhede. Deponeringsanlæggene er beliggende på toppunktet af denne smeltevandskegle. 41

50 l forbindelse med projektering af afværgeforanstaltninger over for den gamle losseplads (665-12) er der udført en hydrogeologisk undersøgelse, som er dækkende for deponeringsanlæggene. Undersøgelsen viser, at deponeringsanlæggene er beliggende i groft - mellemkornet smeltevandssand (øvre grundvandsmagasin) med enkelte indslag af smeltevandsler. Det oprindelige terræn var før påbegyndelse af grusgravning omkring kote m. Smeltevandsserien bliver fintsandet med dybden, og i koteintervallet 9-12 m findes et lag af fint sand. Det øvre grundvandsmagasin er underlejret af et lag smeltevandsler. Lerlagets overflade findes omkring kote 9 m. Lerlagets tykkelse ved deponeringsanlæggene kendes dog ikke, da ingen af de boringer, som er udført i forbindelse med de hydrogeologiske undersøgelser, har gennemboret lerlaget. Under smeltevandsleret findes sand til formentlig stor dybde (nedre grundvandsmagasin). Oplysninger om etablering og indretning, tekniske beskrivelse I de følgende afsnit gengives virksomhedens beskrivelser af etablering og indretning af anlægget, således som det fremgår af overgangsplanen, bilag A. I overgangsplanen er beskrevet ønskede uændrede driftsforhold for deponeringsenheden med ønske om at tilføre affald som tidligere frem til nedlukning senest 16. juli Da deponeringen er afsluttet er dette ikke længere relevant. Samtlige enheder på deponeringsanlægget skal ifølge virksomheden klassificeres som en enhed for blandet affald. Miljøcenter Århus har med denne afgørelse klassificeret samtlige enheder på anlægget som deponeringsenheder for blandet affald. Oplysninger fra overgangsplanen: Pladsen er indrettet med: Modtageområde med vægt, vaskeplads, garage og kontor og mandskabsfaciliteter. Omlastehal til forbrændingsegnet affald Bygning for modtagelse og midlertidig opbevaring af farligt affald Omlasteplads for genanvendeligt affald Deponeringsanlæggets indretning Den eksisterende Renordvest Losseplads (665-13) blev miljøgodkendt i 1979 og anlagt i Deponeringsanlægget er beliggende i en tidligere grusgrav. Grusgravningen er i øvrigt foretaget i store områder vest og øst for lossepladsen. Umiddelbart vest for deponeringsanlægget er der blevet gravet grus gennem 1980'erne, og efterfølgende er der deponeret returjord i grusgravsområdet. Deponeringsanlægget er anlagt i 3 etaper. Etape 1 og 2 blev etableret i 1980 og var fuldt udnyttet i Etape 3 blev herefter anlagt. Etape 1 og 2 dækker et areal på ca m 2, og opfyldningen med affald skønnes til ca m 3 i de to etaper. Grusgravens bund findes i ca. kote 21,50 m. 42

51 Det oprindelige terræn ved anlægget lå omkring kote m. l de to etaper er der fyldt affald fra kote m. Etape 3 dækker et areal på m 2 og har kapacitet til deponering af ca m 3. Deponeringshøjden er ca. 14 m svarende til ca. kote 35 m. Etape 3 er efter opfyldning blevet udvidet med en etape 3a. Denne udvidelse er godkendt af Ringkøbing amt, anlægsarbejderne er udført og opfyldning pågår (2002). Deponeringsanlæggets tre etaper er anlagt med bundmembran af plastmateriale (hovedsageligt bestående af 0,5 mm LDPE). Nord og øst for anlægget har der før deponeringen eksisteret en skrænt til et terrænmæssigt højere niveau. Mellem deponeringsanlæggets affald og skrænten var der tidligere deponeret fyldjord på nordsiden af etape 3. l 1990 blev hele etape 3's nordside forsynet med plastmembran (1,0 mm LDPE) pga. sivning af perkolat ud gennem fyldjorden. Fyldjorden blev gravet bort, og efter etableringen af plastmembranen blev det fyldt tilbage med affald. Membran og drænsystem l lossepladsens bundbassin - over plastmembranen - findes dræn anlagt med en indbyrdes afstand på 20 m, og langs deponeringsanlæggets rand findes et omfangsdræn. Omfangsdrænet er ligeledes anlagt over plastmembranen. Drænene leder perkolat til en perkolatbrønd, som fungerer som kombineret samletank og pumpebrønd, hvorfra det via en trykledning pumpes til Rom bys kloaknet og videre til renseanlægget i Lemvig. Drænene i bundbassinet under etape 1 og 2 er udført som stenfaskiner uden drænrør. Der er lagt drænrør i faskinerne i en afstand af indtil 3,5 m fra perkolatbrønden. I etape 3 er drænene i bundbassinet anlagt som drænrør i stenfaskine. Omfangsdrænet består ligeledes af drænrør nedlagt i grøfter. Der er iagttaget en ringe tilstrømning af perkolat fra anlæggets etape 1 og 2, og effektiviteten af drænene under etape 1 og 2 er muligvis ikke som forventet. l begyndelsen af 1990'erne blev vestsiden af bundmembranen på etape 2 forhøjet med ca. 1 m for at hindre grundvand i at løbe direkte ind i bundbassinet ved høj grundvandsstand. Overfladevand fra etape 3 ledes ned mod en grøft, der står i forbindelse med hoveddrænledningen i bunden af lossepladsen (over membranen). Overfladevand på etape 1 og 2, som ikke infiltrerer gennem det deponerede affald, opsamles af et omfangsdræn neden for den vestlige side af etape 2. Herfra ledes vandet til hovedpumpebrønden og bortledes sammen med lossepladsens perkolat. Miljøcenter Århus vil her bemærke, at der således har været problemer med dels indtrængende grundvand og udsivning af perkolat. Senest er der i 2007 igen konstateret et udslip af perkolat pga. overløb fra pumpebrønde efter en periode med meget nedbør. I afgørelsen vil det blive pålagt anlægget at træffe forholdsregler og udarbejde et forslag til at lignende ukontrollerede overløb og udslip kan forhindres i fremtiden. Herudover er der fastsat krav om overløbsalarm i perkolatbrønde. 43

52 Oplysninger fra overgangsplanen: Perkolat fra deponeringsanlægget ledes til en central pumpebrønd, hvorfra det i en trykledning ledes til behandling på Lemvig Renseanlæg. Perkolatmængden registreres via flowmåler. Der er udført perkolatanalyser i perioden fra 1982; i de sidste par år efter et mere omfattende analyseprogram, end der indledningsvist var tale om. De udtagne perkolatprøver repræsenterer samlet perkolatkvalitet fra etaperne 1-3. Det fremgår, at der indledningsvist ses et indhold af COD på over mg/l, hvilket stemmer overens med, at celle 1 og 2 blev taget i brug i Der ses en tendens til et fald, indtil indholdet igen stiger efter Dette stemmer overens med, at celle 3 blev taget i brug i Indholdet af BI5 stiger ligeledes til over mg/l i perioden efter 1988, hvilket stemmer overens med, at der på etapen er deponeret letomsætteligt organisk affald. l perioden efter 1990 ses et fald i indholdet af COD og BI5 svarende til, at der i dag måles indhold af COD mindre end mg/l og indhold af BOD på mg/l. Det fremgår, at der indledningsvist måles et indhold af chlorid på mg/l med en stigning omkring 1988 til over mg/l svarende til ibrugtagning af celle 3. l samme periode ses en stigning af ammonium-n til over 800 mg/l, hvilket stemmer overens med, at der sker en nedbrydning af letomsætteligt organisk affald. Indholdet af ammonium-n i perkolatet er i dag faldet til mindre end 500 mg/l, og indholdet af chlorid er i dag mindre end mg/l. Perkolatanalyser foretaget inden for de sidste par år viser, at ph er neutral med et niveau på 7-8, og der ses en meget begrænset metaludvaskning fra lossepladsen. Den målte perkolatsammensætning stemmer således overens med typisk perkolat fra en losseplads, hvor der er deponeret husholdningsaffald og andet letomsætteligt organisk affald. Analyseresultaterne viser, at lossepladsen nu er i den "methanogene fase", hvilket betyder, at det organiske affald nedbrydes af methanogene bakterier. Miljøcenter Århus skal til konklusionen vedrørende perkolatets methanogene fase bemærke, at der tydeligvis stadig er bl.a. et højt sulfat indhold i perkolatet, der ligger udenfor intervallet, der kan betegne den methanogene fase. Siden 2002 er indholdet af samtlige parametre svinget men ikke faldet betydeligt. Der er dog ikke noget samlet billeder over dette. Dette er samtidig baggrunden for at så længe perkolatet ikke har nået et stabilt udviklingsmæssigt niveau kan der ikke skæres betydeligt ned i overvågningen af grundvandet. Miljøcenter Århus kan derfor ikke acceptere en prøvetagningsfrekvens på tre år, som foreslået i forlag til moniteringsprogram, bilag A. Overvågningen af grundvandet har til formål at overvåge om der sker en uacceptabel påvirkning af grundvandet og prøvehyppigheden kan ikke fastsættes til mindre end at et udslip mellem to prøvetagninger kan opdages i så god tid, at der kan sættes ind med afhjælpende foranstaltninger. Den oprindelige miljøgodkendelse og stadfæstelse hos miljøstyrelsen lagde vægt på at perkolatudslip skulle forhindres og hvis der sker et udslip skal det påvirkede grundvand afværges, således at spredning til dybereliggende 44

53 magasiner med ukendt beskyttelse hindres. Der er desuden behov for at vide mere om indholdet af organiske stoffer i perkolatet. Forebyggende og afhjælpende foranstaltninger I de følgende afsnit gengives virksomhedens beskrivelser af forebyggende og afhjælpende foranstaltninger ved anlægget, således som det fremgår af overgangsplanen, november 2002, samt revideret overgangsplan, september 2008, se bilag A. Overgangsplanen beskriver etablering af slutafdækningen: Ved en feltundersøgelse i foråret 2001 (bilag 13 i overgangsplanen) blev det påvist, at der på hele oversiden af etape 2 - svarende til et areal på ca m 2 - er udlagt et lerlag på mindst 80 cm tykkelse i overensstemmelse med myndighedskravene for slutretablering. For en fuldstændig slutafdækning af lossepladsen udestår således på nedennævnte arealer: Udlægning af 80 cm ler på hele etape 1, 3 og 3a samt på de syd- og vestlige skråninger af etape 2. Dette svarer til et samlet areal på ca m 2 eller en mængde på ca m 3. Endvidere skal der indbygges en større mængde fyldjord i "kiler" langs sydsiden af etape 3 og vestsiden af etape 2 samt nordsiden af etape 3 for at tilpasse de færdige skråninger til terrænet. Dette modsvares dog af, at der på nuværende tidspunkt allerede er udlagt min m 3 lerjord på toppen af etape 3. Den samlede resterende mængde skønnes herefter at udgøre m 3. Udlægning af 20 cm muld i blandet kompost på deponeringsarealet svarende til et samlet areal på ca m 2 eller en mængde på ca m 3. Beplantning / græssåning på alle delområder vil først være tilendebragt 1-3 år efter nedlukningen. Dette skyldes, at der efter stoppet for tilførsel af affald til deponi anlægget efterfølgende fortsat vil blive modtaget ren jord til endelig retablering af området, således at de endelige slutkoter og skråningshældninger først nås i løbet af 2-21/2 år. Overgangsplanen vedrørende perkolat og bortskaffelse: l hele den 30-årige efterbehandlingsperiode skal der påregnes bortskaffelse af perkolat. Perkolatet forudsættes bortpumpet via trykledning til offentligt renseanlæg, som det sker i dag. Det forudsættes, at perkolatdannelsen reduceres til ca. en tredjedel af den nuværende mængde på grund af følgende forhold: Der vil ske en kraftig overfladeafstrømning fra slutafdækningen pga. pladsens forholdsvis stejle sider; der vil ske en øget fordampning fra beplantningen, og slutafdækningens relativt lave permeabilitet vil reducere infiltrationen af nedbør. l efterbehandlingsperioden er perkolatmængden således anslået til at udgøre m 3 /år. Perkolatets koncentration af forurenende stoffer vil falde i løbet af efterbehandlingsperioden. 45

54 Overgangsplanen vedrørende monitering og kontrolprogrammer: Nuværende kontrolkrav for grundvand Kontrolprogrammet vil sandsynligvis blive ændret i fremtiden, idet en række kontrolboringer nedstrøms for deponeringsanlægget forventes etableret. Én gang årligt analyseres prøver fra følgende boringer / rør (DGU nr.: , , , , , og ). Der analyseres forfølgende parametre: Lugt(STD00017) Farve (STD00111) Udseende (STD 00112) ph Ledningsevne Ikke flygtigt organisk kulstof, NVOC Ammoniak + ammonium-n Total-N Klorid Sulfat Hydrogenkarbonat Natrium Kalium Calcium Magnesium Totalhårdhed Beregning af sum af anioner Beregning af sum af kationer l bekendtgørelse om deponeringsanlæg (2001 & 2009) angives forslag til retningslinjer for kontrolanalyser i efterbehandlingsperioden for deponeringsanlæg, hvorpå der er deponeret blandet affald (undtaget farligt affald). l bekendtgørelsen forudsættes en analysefrekvens på 2 gange om året i nedlukningsperioden for både perkolat og grundvandsmoniteringsboringer. Det foreslås i bekendtgørelsen, at grundvandskontrollen kan bestå i analyse af følgende parametre: ph, ledningsevne, NVOC, AO, GC-FID screening, ammonium-n, chlorid, sulfat, natrium, calcium. Det anføres samtidig, at programmet fastlægges ud fra perkolatets forventede sammensætning, hvorfor der åbnes for en vis fleksibilitet ved fastlæggelse af kontrolparametre. Ved nedlukning af Renordvest Losseplads vil der formentlig være sket en yderligere reduktion i det organiske stofindhold i perkolatet. Indholdet af salte og ammonium-n vil formentlig være som i dag. Med baggrund i de nuværende perkolatanalyseresultater og erfaringer fra øvrige deponeringsanlæg angives i nedenstående tabel et forslag til analyseparametre for perkolat gældende for efterbehandlingsperioden. Et forslag til analyseprogram for grundvandsmoniteringsboringerne fremgår af nedenstående tabel. 46

55 Parameter Udvidet kontrol Rutine kontrol (1 gang årligt) (1 gang årligt) ph x x Ledningsevne x x NVOC x GC_FID screening x Ammoniak-ammonium-N x x Klorid x x Sulfat x x Natrium x x Calcium x x Kalium x Jern x Cadmium x Virksomhedens forslag til fremtidig program for grundvandskontrol Det foreslåede analyseprogram er behæftet med en vis usikkerhed, idet eventuel stigning i perkolatkoncentrationen af enkeltkomponenter i driftsperioden (f.eks. metaller) eller konstatering af evt. fremtidig grundvandsforurening kan bevirke, at analyseprogrammet udvides. Perkolatkontrol l nedenstående tabel er de gældende kontrolkrav for perkolat beskrevet, inklusive en angivelse af, hvorfra de stammer (K = Lemvig Kommune, jf. analyseblanketter, M = Miljøstyrelsens vejledning (nr. 9/1997) og A = Ringkjøbing Amts særlige ønske). Parameter Refreence Udvidet kontrol Rutine kontrol (1 gang årligt) (2 gang årligt) Farve (STD00111) A x x Udseende (STD03112) A x x ph K,M x x Ledningsevne M x x Tørstof, total K,M x BI 5, biokemisk iltforbrug K,M x COD, kemisk iltforbrug K x NVOC M x Total-N K,M,A x Ammoniak-ammonium-N K,M x Total-P K Klorid K,M x Sulfat M x Sulfid M x Natrium M Calcium M Kalium A Jern K,M x Bly K,M Cadmium K,M x Kobber K,M Krom, total K,M Kviksølv K x 47

56 Parameter Refreence Udvidet kontrol Rutine kontrol (1 gang årligt) (2 gang årligt) Nikkel K,M Zink K,M x x Nuværende perkolatkontrol Med baggrund i de nuværende perkolat analyseresultater og erfaringer fra øvrige deponeringsanlæg angives i nedenstående tabel et forslag til analyseparametre for perkolat gældende for efterbehandlingsperioden. Parameter Udvidet kontrol Rutine kontrol (1 gang årligt) (1 gang årligt) ph x x Ledningsevne x x COD, kemisk iltforbrug (eller AO) NVOC GC-FID-screening Ammoniak-ammonium-N x Total-P Klorid x Sulfat x Sulfid Natrium x Calcium x Kalium Jern x Bly Cadmium x Kobber Krom, total Kviksølv Nikkel Zink x Virksomhedens forslag til fremtidig program for perkolatkontrol Miljøcenter Århus Perkolatkontrollen har følgende formål Mulighed for at følge forureningstilstanden. Ved at følge forureningstilstanden kan man f.eks. bestemme, hvornår en deponeringsenhed kan overgå til passiv drift samt bestemme, om der er deponeret en bestemt type affald ved en fejl eller om der er behov for at gribe ind i forhold til virksomhedens drift. Bedre grundlag for at fastsætte parametre til overvågning af grundvandet. Et grundlag til at vurdere om en evt. forurening af grundvandet stammer fra deponeringsanlægget. Efter Miljøcenter Århus vurdering indeholder virksomhedens forslag til monitering de nødvendige parametre med undtagelse af organiske stoffer. Enkelte parametre er taget ud af rutinekontrollen, såsom jern, cadmium, calcium og natrium. Kviksølv er ligeledes udtaget af den udvidede kontrol. Flere 48

57 af disse parametre kan være et krav fra renseanlægget. Da renseanlægget ser på den samlede spildevandskvalitet der bortledes og tilsynsmyndigheden kun ser på perkolatkvaliteten før tilledning af andre vandstrømme kan der være uoverensstemmelse med hvad der skal analyseres for og hvor prøven i givet fald udtages. Grundvandsmoniteringen har til formål at overvåge om der fra anlægget sker udslip af perkolat, der har betydning for grundvandskvaliteten. Den hidtidige monitering har vist at der kan registreres en påvirkning fra anlægget. Samtidig har pejlinger vist at de eksisterende boringer ikke placeret nedstrøms anlægget med undtagelse af en enkelt boring, der kan dækkes en del af etape 3, se kortbilag C. Der er derfor behov for at lave nye moniteringspunkter. Virksomheden har samarbejdet med Ringkøbing Amt og senere Region Midtjylland om at koordinere moniteringen af grundvandet. Miljøcentret har dog fundet det nødvendigt at fastlægge vilkår i forbindelse med denne afgørelse, der opfylder bekendtgørelsens krav til overvågning af anlægget. Dette forhindrer ikke Nomi og Regionen i at udveksle data. Det kan samtidig være en god kilde til baggrundsviden om de lokale strømningsforhold og grundvandskvaliteten i området. Denne viden kan senere bruges til at have en bedre baggrund for at revurdere moniteringsprogrammet for Affaldscentret, når der er indhentet resultater fra overvågningen nedstrøms anlægget. 4.2 Indkomne bemærkninger i høringsfasen Bemærkninger fra den officielle høringsfase indføjes her. Bemærkninger fra Nomi I/S modtaget på møde d. 7. december ) Nomi I/S modtager ikke lysstofrør på Affaldscenter Rom. Fremover er dette heller ikke muligt, da kviksølvholdigt affald ikke kan håndteres som anført i godkendelsen. Nomi ønsker derfor ikke fremover at have muligheden for, at modtage og midlertidig oplagre kviksølvholdige lysstofrør. Vurdering og svar på 1. punkt Miljøcentret er enigt med Nomi I/S og vedkender, at det er en fejl, at godkendelsen ikke er bortfaldet tidligere, især da der ikke sker indsamling og oplagring af dette affald på pladsen/i omlastehallen. Lysstofrør er farligt affald og er omfattet af producentansvarsordningen for elektronik. Indsamlingen og afhentning sker i dag på anden måde. Vilkårene C16 og C17 i udkast til afgørelse, der vedrørte særlige vilkår for håndtering af kviksølvholdige lysstofrør er slettet. Ved andre generelle vilkår, har der været en markering af, at vilkåret har været retsbeskyttet for så vidt angår denne aktivitet. Markeringen er derfor slettet. 2) Nomi gør opmærksom på, at Region Midt har fremsendt deres udarbejdede forslag til moniteringsprogram for den gamle Rom Losseplads. I programmet er der lagt op til, at der udtages prøver hvert tredje år. Programmet ligger dermed op ad Nomi s eget reviderede forslag til moniteringsprogram fremsendt 23. marts Nomi anmoder om, at Miljøcenteret vil følge de samme retningslinjer som Regionen. Vurdering og svar på 2. punkt. Den gamle losseplads er omfattet af Jordforureningsloven med de muligheder og midler, der er iht. denne lovgivning. Kompetent myndighed for Jordforureningsloven er Regionen. Affaldscentret er derimod omfattet af regelsættet i Miljøbeskyttelsesloven, hvor princippet om Forureneren betaler gælder. Affaldscenter Rom blev ved anlæggelsen pålagt ganske strenge krav, da Miljøstyrelsen stadfæstede afgørelse om miljøgodkendelse i Heraf fremgik det, at grundvandet skulle overvåges, således at et perkolatudslip blev opdaget. Hvis der blev konstateret et perkolatudslip, skulle udslippet stoppes og alt forurenet grundvand op- 49

58 pumpes. Her i lå ikke et krav om at en forudgående risikovurdering skulle danne baggrund, om afværgeforanstaltninger skulle iværksættes eller ej. Der skulle med andre ord, som udgangspunkt blot oprenses helt og ned til drikkevandskvalitetskriteriet. Denne tilgang vil Miljøcentret med deponeringsbekendtgørelsens regler ikke nødvendigvis følge. Dog er der i Miljøcenter Ringkøbings rapport om grundvandsforholdene omkring Klosterheden 6 nævnt, s. 70, at For at sikre en god kvalitet af den fremtidige drikkevandsindvinding på Lemvig Vandværk III s kildeplads bør der opstilles og iværksættes et passende program for overvågning af vandkvaliteten umiddelbart nedstrøms Rom gl. losseplads og Renordvest Affaldsdeponi, således at en eventuel forureningsfane opdages. Miljøcentret mener, at Regionen træffer beslutning om omfang af overvågning på et andet grundlag end tilsynsmyndigheden for en miljøgodkendt virksomhed. Miljøcentret må sikre sig, at der indtil anlægget har nået passiv tilstand, er kontrol med grundvandets kvalitet og, at et udslip opdages tidsnok til, at der på baggrund af en risikovurdering kan tages beslutning om, hvad der er påkrævet for at afværge forureningen. Der er i øjeblikket ikke viden om grundvandskvaliteten nedstrøms hele anlægget. Derfor er der sat vilkår om yderligere to boringer. Der er ikke analyseret for miljøfremmede stoffer i grundvandet, derfor er der sat vilkår om, at dette skal gennemføres fremover. Når der efter en periode på 2-5 år er indhentet erfaringer med pejlinger og analyseresultater kan omfanget af boringer, filtre og parametre revurderes igen. Miljøcentret har derfor fastholdt vilkårenes (K1-K3) formulering og indhold fra udkastet. Miljøcentret har dog omformuleret afsnit, hvor det fremgår, at regionen ikke har udarbejdet et moniteringsprogram for den gamle Rom losseplads. 3) Nomi gør opmærksom på at arealerne ejes af Lemvig og Holstebro kommune. Ad 3) Miljøcentret indføjer rettelsen 4) Anlægget ønsker vilkår C8 justeret, idet pladsen er belagt med stabilgrus og med afløb til kloak. Vilkåret justeres, så der skal fremsendes projekt/redegørelse, der dokumenterer, at opsamling og afløb fra pladsen er tilstrækkelig til at forhindre en væsentlig nedsivning. Vurdering og svar på 4. punkt Det er et standardvilkår for K212 aktiviteter, at der skal ske kontrolleret afløb fra vaskepladser (BEK 1640, 2006, bilag 5, afsnit , vilkår 23). I øjeblikket er arealet ikke befæstet men grusbelagt. Hvis der er en effektiv opsamling af vand fra vaskepladsen, således at nedsivning forhindres er formålet opfyldt. Der kan være et sandfang eller sump i forbindelse med vaskepladsen, men virksomheden får en frist for at redegøre for, hvorledes vaskepladsen bruges og, hvordan opsamling og afledning af vand fra vaskepladsen fungerer. På baggrund af redegørelsen vil miljøcentret herefter vurdere, hvorvidt der skal gennemføres ekstra foranstaltninger. Vilkåret tilrettes således, at det ikke er et krav, at der er fast belægning, men at opsamling og afledning skal ske effektivt således, at nedsivning undgås. 5) Vedrørende vilkår C14 og L1: Der vil være affald, der skal opbevares fra dag til dag pga. levering af affald lige før lukketid. Der vil også forekomme partier af frasorteret affald på omlastehallens gulv, der bortskaffes løbende, når bunken er stor nok. Vurdering og svar på 5. punkt Affald ved containergraven skal ifølge vilkår C14 fjernes 1 gang ugentligt. Dette kan samtidig gælde for affald i omlastegraven. Formålet med at fjerne affaldet er at forhindre brand i hallen og tiltrækning af skadedyr. Derfor sættes en grænse for, at der kun kan opbevares 2 læs affald fra dag til dag i vilkår C14. Det bør herefter være muligt at tilrettelægge tilførslen af affald således, at der ikke til stadighed er større mængder af affald, der ligger i længere perioder i omlastegraven. Der er forståelse for at affald, der frasorteres og herefter skal køres bort til genanvendelse kan ligge på gulvet i omlastehallen i mere end 1 uge. Affaldet skal dog bortskaffes løbende. Rettelsen indføres i vilkår C14. I L1 fjernes kravet om daglig fjernelse af affald. 6) Nomi mener, at det ikke giver mening at beregne perkolatdannelsen, idet deponiet er anlagt med en tæt topmembran af ler for netop at forhindre nedsivningen gennem affaldet. På nuværende tidspunkt ses allerede efter et halvt år en væsentlig nedgang i mængden af afledt perkolat til renseanlægget. 6 Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage, december 2008, Miljøcenter Ringkøbing 50

59 Vurdering og svar på 6. punkt Vilkår I5 tilpasses, idet det ikke giver mening at beregne perkolatdannelse ud fra nedbør/fordampning, når anlægget er afdækket med tæt membran. Nedbørsmængden har imidlertid fortsat relevans ved vurderingen af grundvandsanalyser omkring deponeringsanlægget. Herudover har nedbørsmængden betydning for de situationer hvor der er forhøjet grundvandsstand og hvor der kan være risiko for at grundvandet siver ind i affaldsdeponiet. Vilkår I5 rettes til således, at det kun er nedbørsmængden der skal registreres. I Vilkår P1 omformuleres ligeledes pkt. 4 i årsrapporten. 7) Nomi kommenterede, at egenkontrollen viste, at de fastsatte alarmgrænser i vilkår K5 allerede på nuværende tidspunkt var overtrådt. Nomi bad om, at værdierne blev revurderet inden afgørelsen. Vurdering og svar på 7. punkt Formålet med alarmgrænser er at kunne vurdere hvornår der er registreret en perkolatpåvirkning, der udgør en risiko for grundvandet eller miljøet. Udgangspunktet i bekendtgørelsen er grundvands- eller drikkevandkvalitetskriterier. Disse grænser vil afhænge af den naturlige baggrund i det magasin, der overvåges. Derfor skal alarmgrænserne justeres i forhold til den lokale situation. Skemaet er som sagt udarbejdet ud fra bekendtgørelsens grænser i forbindelse med en miljørisikovurdering. Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt at sætte alarmgrænser for alle stoffer. Omvendt kan der være andre stoffer, der er mere relevante. For de organiske stoffer kan alarmgrænsen som udgangspunkt sættes til grundvandskvalitetskriteriet, da der ikke er en baggrundsværdi for disse stoffer i rent grundvand. Ledningsevne, klorid og sulfat, samt andre drikkevandskontrolparametre bør vurderes i forhold til baggrundsværdier i området og hvilken forøgelse, der kan tillades med perkolatpåvirkning. Der kan også være enkelte metaller, som har en høj naturlig baggrundsværdi. Kravværdier i skemaet fjernes og vilkåret omformuleres således, at virksomheden inden en rimelig frist, på baggrund af hidtidige analyser op- og nedstrøms anlægget, fremsender et oplæg til relevante alarmgrænser til tilsynsmyndighedens accept. 8) Nomi anmoder om at få antallet af AO analyser indskrænket i vilkår I10 og K1, da disse koster forholdsvis meget. Vurdering og svar på 8. punkt AO er en samleparameter for en lang række organiske stoffer, der indeholder halogener. AO-indholdet kan derfor være højere end summen af analysen for chlorerede alifater, hvor der normalt medtages op til 5 stoffer. De chlorerede alifater tilhører gruppen af chlorerede organiske opløsningsmidler. Disse stoffer er svært nedbrydelige og udgør en risiko for grundvandet. AO-analysen for perkolat giver en indikation om, hvorvidt der er et problem med stofgruppen. Den specifikke analyse på perkolat kvantificerer, hvor stor en del af AO, der udgøres af de chlorerede alifater. På denne baggrund tolkes herefter resultatet for grundvandsanalyserne. Der kan først efter 3-4 perkolatprøver vurderes, om der er et problem med AO-stoffer eller chlorerede alifater. Miljøcentret ændrer derfor ikke på nuværende tidspunkt omfanget af AO-analyser på perkolat. For så vidt angår grundvandsmonitering, indledes denne med en mere omfangsrig pakke, der herefter gentages hvert 5 år. Miljøcentret vurderer, at AO-analyser hvert femte år er tilstrækkeligt, og ændrer derfor AO-analysen til den billigere analyse for chlorerede alifater i vilkår K1. 9) Nomi har gjort opmærksom på, at der stadig modtages farligt affald og, at det må være en fejl, at denne godkendelse ikke er revurderet. Nomi oplyser, at der ikke mere foretages nogen form for omhældning eller sammenblanding. Affaldet modtages fortrinsvis fra malermestre og landbruget. Affaldet modtages i emballage og stilles direkte ved modtagelse i containere. Containere er placeret inde i bygningen, som oprindeligt er godkendt til modtagestation for farligt affald. Der modtages 3-4 tons pr. år og der er opstillet ca. 4 containere på ca l. Der forventes en nedgang i fremtiden, hvor der bliver mulighed for, at der kan afleveres denne slags affald i større udstrækning på genbrugspladserne. Vurdering og svar på 9. punkt Miljøcentret vil genindføje de vilkår fra den oprindelige godkendelse, der vedrører modtagestationen for farligt affald, dog tilpasset den nuværende drift. Vilkårene er dels tilføjet separat som nye R-vilkår og dels indarbejdet i de generelle vilkår. Der tages samtidigt udgangspunkt i standardvilkår for K 203. Der henvises til Bilag D, hvor både standardvilkår og den revurderede godkendelses vilkår er anført med kommentarer. Bemærkninger fra Lemvig Kommune i mail af 14. december 2009 Fra Brian Lenz Hansen: Jeg skal hermed gøre dig opmærksom på, at jeg i forbindelse med miljøgodkendelsen af omlastepladsen 51

60 er blevet kontaktet af Carsten Zarr Hansen fra NOMI. Carsten Zaar Hansen oplyser, at Affaldscenter Rom frivilligt ønsker at ansøge om en ny samlet miljøgodkendelse af den nye omlasteplads sammenlagt med aktiviteterne i omlastehallen. Dette skal vi have et møde om på onsdag den 16. december. Dette vil få indflydelse på dit udkast, idet biaktiviteterne udgår og tages over i en ny miljøgodkendelse af Affaldscenter Rom. Dit udkast skal derfor kun omhandle en revurdering af deponianlægget. Miljøcenter Århus skal hertil tilføje, at det er tilsynsmyndighedens pligt at revurdere eksisterende miljøgodkendelser på (i)-mærkede virksomheder, når der er forløbet mere end 8 år fra godkendelsens dato. Miljøcenteret kan derfor ikke umiddelbart imødekomme anmodning om at tage alle biaktiviteter ud af afgørelsen. Lemvig kommune fremsendte 30. juli 2009 udkast til fornyet miljøgodkendelse for omlasteplads til kommentering hos Miljøcenter Århus. Miljøcentret skrev således i sit svar hertil d. 14. august 2009 bl.a. følgende: Miljøcentret læser godkendelsen således, at den udelukkende behandler de aktiviteter, der foregår indenfor det nu udvidede omlasteområde. Det betyder så, at den gældende godkendelse af 14. august 1994 bortfalder og at alle vilkår for omlastepladsen således indarbejdes i den nye miljøgodkendelse. Den nye miljøgodkendelse antages således ikke at omfatte andre aktiviteter på Affaldscenter Rom herunder hal for sortering af husholdningsaffald, værkstedfaciliteter, overjordisk olietank, system for afledning af overfladevand og spildevand i øvrigt på anlægget samt virksomhedens håndtering af eget affald, herunder farligt affald. Dette er i øvrigt omfattet af andre eksisterende godkendelser, der vil blive taget op til revurdering i forbindelse med afgørelsen om overgangsplan for deponeringsanlægget, der vil ske i forhold til IPPCreglerne, da deponeringsanlægget er et i-mærket anlæg. Miljøcenteret savner derfor en klar tilkendegivelse af, at den eksisterende godkendelse for omlastning fra 1994 er bortfaldet, og at udkastet til godkendelse ikke berører andre gældende miljøgodkendelse på virksomhedens areal. Lemvig kommune har i mail af 29. oktober 2009 meddelt Miljøcentret, at miljøgodkendelsen af sorteringsog omlasteplads af 10. august 1994 samt miljøgodkendelsen af oplag af genanvendelige materialer af 22. april 1999 vil bortfalde, som følge af den ventede nye miljøgodkendelse. Miljøcenter Århus har derfor ikke revurderet disse to godkendelser. Revurderingen i nærværende afgørelse har omfattet alle andre godkendelser. Lemvig Kommune har ikke nået, at afgøre miljøgodkendelsen for omlastepladsen ved udløbet af høringsperioden for denne afgørelse. Lemvig kommune sender en mail d. 14. december 2009, hvor kommunen overvejer, at lade den nye godkendelse omfatte alle andre eksisterende biaktiviteter udover omlastepladsen, som det ellers tidligere var oplyst ikke var tilfældet. En del af baggrunden herfor er d. 14. december telefonisk af Lemvig kommune oplyst til at være følgende: Nomi i/s har frivilligt ønsket at få en ny samlet godkendelse for alle andre aktiviteter udover deponering. Det vil være nemmere for virksomheden at overholde vilkårene. Miljøcenter Århus skal hertil tilføje: Miljøcenter Århus vil ikke som tilsynsmyndighed have problemer med at forholde sig til en eller flere godkendelser og afgørelser. Når Lemvig kommune har udarbejdet en godkendelse vil vilkår heri have retsbeskyttelse. Miljøcentret vil herefter vurdere hvorvidt vilkår i nærværende afgørelse skal revideres yderligere, således at der for virksomheden ikke opstår tvivl om hvilke vilkår, der skal overholdes. Det er som tidligere nævnt Miljøcentrets pligt at revurdere godkendelser, der er mere end 8 år gamle. Miljøcenter Århus har oprindeligt valgt ikke, at tage de to godkendelser, der omhandlede aktiviteter på omlastepladsen med i revurderingen, da det forventedes, at Nomi i/s ville modtage en miljøgodkendelse fra Lemvig kommune inden denne afgørelse. Det har af samme grund været nødvendigt at gennemføre revurdering af alle andre godkendelser. 52

61 En ny samlet godkendelse for alle de resterende aktiviteter med ny retsbeskyttelse (udover det nedlukkede deponeringsanlæg) kan gives til nye aktiviteter, der ikke er omfattet af de eksisterende godkendelser. Der vil for videreførte aktiviteter, der ikke ændres normalt ikke være mulighed for at opnå en ny periode med retsbeskyttelse. Det er dog godkendelsesmyndighedens kompetence at vurdere, hvorvidt nye aktiviteter er godkendelsespligtige,og hvorvidt der kan gives en samlet godkendelse med ny retsbeskyttelse til allerede eksisterende aktiviteter. På baggrund af ovenstående har Miljøcenter Århus fastsat følgende vilkår: I vilkåret A1 er fastsat, at tilsynsmyndigheden vil tage de godkendelser, der er mere end 8 år gamle og som ikke er revurderet i nærværende afgørelse op til revision. Det drejer sig om Miljøgodkendelse af sorteringsog omlasteplads af 10. august 1994 samt Miljøgodkendelse af oplag af genanvendelige materialer af 22. april Miljøcenteret vil afvente, at Lemvig kommune udarbejder en miljøgodkendelse efter 33 for udvidelserne på den udendørs omlasteplads. Miljøcentret vil derefter tage de to godkendelser op til revision., Der er ikke senere indkommet bemærkninger fra Lemvig kommune eller virksomheden i forbindelse med høringsperiodens udløb. Der er ikke modtaget andre bemærkninger. 4.3 Sammenfatning Virksomhedens kommentarer har medført at krav til indsamling af meteorologiske data er skåret ned. Krav til AO-analyser er desuden skåret ned. Virksomheden har generelt ønsket et moniteringsprogram med nedsat frekvens. Miljøcentert har besluttet ikke at imødekomme dette. Vurdering af egenkontroldata kan dog altid føre til, at Miljøcenteret selv eller på opfordring af virksomheden kan gå ind og tilrette egenkontrolprogrammer. Miljøcentret vil altid lægge vægt på, at der skabes sikkerhed for, at forurening kontrolleres, men at der samtidig er en sammenhæng mellem økonomi og formål. Virksomheden har gjort opmærksom på at modtagestation for farligt affald stadig er en aktivitet, der dog har et begrænset omfang i forhold til tidligere. Miljøcentret har revurderet den eksisterende godkendelse med baggrund i standardvilkårene og virksomhedens beskrivelser af aktiviteten. I forbindelse med overvågningen af grundvandskvaliteten skal der fastsættes alarmgrænser for, hvornår der er indtrådt en miljøpåvirkning fra anlægget. Miljøcentret har frafaldet, at bruge grundvands- og drikkevandskvalitetskriterier som alarmgrænser uden en forudgående vurdering af baggrundsværdier i området. Miljøcentret har herefter givet virksomheden en frist for at fremkomme med underbyggede forslag til alarmgrænser. 53

62 5. FORHOLDET TIL LOVEN 5.1 Lovgrundlag Oversigt over det anvendte lovgrundlag findes i bilag E. Revurdering Ifølge reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen skal næste revurdering senest finde sted 10 år efter afgørelsen dato. Dette er i overensstemmelse med gældende regler om, at miljøgodkendelser for i-mærkede virksomheder skal revurderes regelmæssigt. VVM Denne afgørelse indeholder ikke en tilladelse eller godkendelse af nyanlæg eller ændringer, der kan sidestilles med nyanlæg, hvorfor anlægget ikke er omfattet af reglerne om VVM. Retsbeskyttelse I Bilag D findes en samlet oversigt over vilkår fra de gældende miljøgodkendelser, der er revurderet og medtaget i nærværende afgørelse. Nye og ændrede vilkår er ikke retsbeskyttet, da de er ændret ved påbud eller overført fra eksisterende miljøgodkendelser, hvor retsbeskyttelsesperioden er udløbet. Vilkår markeret med er nye eller ændrede vilkår. Tilsyn med anlægget Miljøcenter Århus er tilsynsmyndighed for virksomheden. Tilsynet udføres af Virksomhedskontoret. 5.2 Offentliggørelse og klagevejledning Afgørelsen vil blive annonceret i Lokalavisen Lemvig og kan ses på miljøcentrets hjemmeside Afgørelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af: Påbudsadressaten Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Kommunalbestyrelsen Embedslægeinstitutionen Landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har

63 meddelt Miljøcenter Århus, at de ønsker underretning om afgørelsen Kun nye og ændrede vilkår kan påklages. For de øvrige vilkår er det kun beslutningen om, at disse vilkår ikke ændres, der kan påklages. Endvidere kan det påklages at vilkår er sløjfet. Skriftlig klage og klagefrist En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Statens Miljøcenter i Århus, Plan- og virksomhedsområdet, Lyseng Allé 1, 8260 Højbjerg eller på post@aar.mim.dk. Klagen skal senest være modtaget i kontorets ekspeditionstid den dag, hvor klagefristen udløber. Adresse, dato for klagefristens udløb og ekspeditionstid fremgår af forsiden. Vi sender derefter klagen videre til Miljøklagenævnet sammen med afgørelsen og det materiale, der er anvendt ved behandlingen af sagen. Virksomheden vil få besked, hvis vi modtager en klage. Tilsvarende vil virksomheden straks efter klagefristens udløb få besked, hvis vi ikke har modtaget nogen klager. Betingelser, mens en klage behandles En klage har opsættende virkning for påbuddet medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. Søgsmål Et eventuelt søgsmål i forhold til afgørelsen skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen. Søgsmålsfristen er anført på forsiden. 5.3 Underretning om afgørelsen Følgende er underrettet om afgørelsen: Affaldscenter Rom i/s ved Nomi i/s, Nupark 51, 7500 Holstebro Lemvig kommune, Rådhusgade 2, 7620 Lemvig, teknik@lemvig.dk Benny Gade, Lemvig Folkeblad, Bredgade 20, 7629 Lemvig, lemvig@bergske.dk Miljøcenter Ringkøbing, post@rin.mim.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Region Midtjylland, jord-raastoffer@ru.rm.dk; thomas.damgaard@ru.rm.dk Embedslægeinstitutionen, midt@sst.dk Friluftsrådet, fr@friluftsraadet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Fritidsfiskerforbund, formanden@fritidsfiskerforbundet.dk 55

64 Danmarks Fiskeriforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Dansk Amatørfiskerforening, Embedslægeinstitutionen, Påbudsafgørelsen kan endvidere ses på Miljøcenter Århus hjemmeside: 56

65 Bilag A 57

66 RENORDVEST I/S Overgangsplan Deponeringsanlæg Renordvest November 2002 Carl Bro as

67 RENORDVEST I/S Ikke scannet l 6 DEC U- i- Overgangsplan Deponeringsanlæg Renordvest November 2002 Udgivelsesdato Projekt 26. november Udarbejdet Peter Heydorn Kristensen Carl Bro as Nordlandsvej Risskov Telefon: Telefax:

68 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE RESUME 1 1 INDLEDNING Baggrund 2 2 HANDLINGS-OG AKTIVITETSPLAN 3 3 LOVGRUNDLAG OG PLANFORHOLD Lovgrundlag Bekendtgørelse om deponeringsanlæg Miljøgodkendelser og andre vilkår Naturbeskyttelseslov Landbrugslov Planforhold Regionplan WM Kommune-og lokalplan 7 4 BELIGGENHED Deponeringsanlæggets omgivelser Vandindvindings- og vandforsyningsanlæg Områdets geologi 8 5 EJERFORHOLD OG SIKKERHEDSSTILLELSE Ejerforhold Daglig ledelse Sikkerhedsstillelse 10 6 AFFALD Affaldskategorier og -mængder Affaldstyper der modtages på anlægget i dag Positivliste Kontrol ved affaldsmodtagelse 12 7 TEKNISK BESKRIVELSE Deponeringsanlæggenes etablering og indretning Fyldpladsen og Rom Gamle Losseplads Renordvest Losseplads Grunddata for de 3 deponeringsanlæg Forhold vedrørende perkolat 16 R\Projecls\VOV\30\ \06_Output\Rapporter\Re001PHK_ver3.0.doc Carl Bro Æ) IrrtetøgerttSoMions

69 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Indholdsfortegnelse 7.4 Drift Deponigas Massestrømme og processer 19 8 BESKRIVELSE AF PROCEDURE FOR NEDLUKNING Slutafdækning og evt. beplantning 20 9 PLAN FOR EFTERBEHANDLING AF ANLÆGGET Driftsforhold Bortskaffelse af perkolat Bemanding, uddannelse og træning Moniterings- og kontrolprogram Nuværende kontrolkrav Forventede kontrolkrav i efterbehandlingsperioden Årsrapport REFERENCELISTE 26 R:\Projects\VOV\30\ \06_Output\Rappot1er\Re001PHK_ver3.0doc Carl Bro <2> Intelligent Sdufcrw

70 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Indholdsfortegnelse BILAG Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Bilag 10: Bilag 11: Oversigtsplan, Lossepladser og fyldpladser ved Rom Planskitse, Indretning af Renordvest Losseplads Affaldsmængder Perkolatanalyser Miljøgodkendelse af 1. og 2. etape på Renordvest Losseplads (665-13), Ringkjøbing Amtskommune, Journal nr , 15. februar 1979 Midlertidig godkendelse af losseplads Vest, Rom. Plads nr , Ringkjøbing Amtskommune, Journal nr , 25. juli 1991 Revidering af miljøgodkendelse for losseplads Vest, Rom. Plads nr , Ringkjøbing Amtskommune, Journal nr , 9. december 1991 Miljøgodkendelse af 3. etape på Renordvest Losseplads (665-13), Ringkjøbing Amtskommune, Journal nr , 15. juli 1986 "Fremtiden omkring deponering af affald i Ringkjøbing Amt og på Renordvest Losseplads. Videreførsel af andre aktiviteter." Brev af 16. august 2000 fra Ringkjøbing Amt. Journal nr , og Miljøstyrelsens brev til Ringkjøbing Amtskommune om afgørelse vedrørende miljøgodkendelse af Renordvest Losseplads. Journal Nr. M 165/ Brev af 12. oktober 1979 "Grundvandskontrol mv. ved Renordvest Deponeringsanlæg". Brev af 15. december 2000 fra Ringkjøbing Amt. Journal nr Bilag 12: Aftale om fremtidig anvendelse af matr. nr. 18 d, Romby og Overby. Brev af 27. maj 1993 fra Ringkjøbing Amtskommune til Renordvest I/S. Journal nr Bilag 13: Renordvest Deponeringsanlæg. Bestemmelse af tykkelse af slutretableringslag på etape 2, Carl Bro as, februar 2001 Bilag 14: Projekt for restareal Carl Bro as 27. juli 2001 Bilag 15: Opgørelse over restkapacitet og udækket behov under eksisterende miljøgodkendelser i perioden R:\ProjectsWOV\30\ \06_Output\Rapporler\Re001PHK_ver30.doc Carl Bro <2> Intelligent Solutions

71 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Sidel RESUME Nærværende overgangsplan for Deponeringsanlæg Renordvest er udarbejdet i henhold til Deponeringsbekendtgørelsen. Denne bekendtgørelse fastsætter, at alle bestående deponeringsanlæg skal revurderes. På baggrund af overgangsplanen træffer tilsynsmyndigheden afgørelse om deponeringsanlæggets fortsatte drift og vilkårene herfor, herunder vilkårene for nedlukning og efterbehandling samt vilkårene for eventuelle udbedrende foranstaltninger. Deponeringsanlæg Renordvest syd for Lemvig ejes af affaldsselskabet Renordvest I/S, som omfatter kommunerne Lemvig, Thyborøn-Harboøre og Ulfborg-Vemb - i alt 3 kommuner og indbyggere. De seneste opgørelser over deponeringsanlæggets kapacitet udført i 2001 og evalueret i 2002 viser, at den nuværende kapacitet på anlægget rækker til og med Affaldsselskaberne i Ringkjøbing Amt har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på et eventuelt deponeringssamarbejde. Arbejdsgruppen vurderer muligheden for etablering af et nyt fælles deponeringsanlæg i amtet eller udnyttelse af den resterende kapacitet i de eksisterende anlæg i regionen. Deponeringsanlæg Renordvest er placeret oven på det store Klosterhede grundvandsmagasin og som følge heraf vurderes det at deponeringsanlægget ikke kan opfylde ovennævnte deponeringsbekendtgørelsens krav til anlæg der skal være i drift over en mangeårig periode Der tages derfor sigte mod at udnytte de resterende voluminer, og derefter lade en nedlukning af deponeringsanlægget finde sted. De øvrige aktiviteter på deponeringsanlægget - kompostering af park / haveaffald, omlastning / sortering af brandbart affald, oplagring af landbrugsplast, dæk, jern og metal mv. forventes at fortsætte som hidtil. l forbindelse med nedlukning iværksættes reetablering, slutafdækning, beplantning m.m. i nødvendigt omfang. Endvidere igangsættes et program for monitering og overvågning i hele efterbehandlingsperioden. R.\Projects\VOV\30\ \06_Output\Rapporter\Re001PHK_ver3.0.doc Carl Bro hltelugent SoMkHlS

72 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side 2 INDLEDNING Nærværende overgangsplan for Deponeringsanlæg Renordvest er udarbejdet i henhold til vejledningens hoveddel "Vejledning om udarbejdelse af overgangsplaner for bestående deponeringsanlæg" og i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i Deponeringsbekendtgørelsen. Deponeringsbekendtgørelsen fastsætter, at alle bestående deponeringsanlæg skal revurderes. På baggrund af overgangsplanen træffer tilsynsmyndigheden afgørelse om deponeringsanlæggets fortsatte drift og vilkårene herfor, herunder vilkårene for nedlukning og efterbehandling samt vilkårene for eventuelle udbedrende foranstaltninger. Overgangsplanen indeholder alle relevante oplysninger, jf. bilag 2 i bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed (herefter benævnt Godkendelsesbekendtgørelsen) og supplerende oplysninger omfattet af bilag 2 i Deponeringsbekendtgørelsen. 1.1 Baggrund Deponeringsanlæg Renordvest syd for Lemvig ejes af affaldsselskabet Renordvest I/S, som omfatter kommunerne Lemvig, Thyborøn-Harboøre og Ulfborg-Vemb - i alt 3 kommuner og indbyggere. Deponeringsanlægget er én ud af flere aktiviteter, som pågår på Renordvests affaldsbehandlingsanlæg. De seneste opgørelser over deponeringsanlæggets kapacitet udført i 2001 og vurderet i 2002 viser, at den nuværende kapacitet på anlægget rækker til og med_20h. Vurderingen forudsætter, at mængden af modtaget affald fastholdes i henhold til de beregnede prognoser. Se bilag 3 og 15. Affaldsselskaberne i Ringkjøbing Amt har derfor nedsat en arbejdsgruppe med henblik på et eventuelt deponeringssamarbejde. Arbejdsgruppen vurderer muligheden for etablering af et nyt fælles deponeringsanlæg i amtet eller udnyttelse af den resterende kapacitet i de eksisterende anlæg i regionen. Anlægget er placeret oven på det store Klosterhede grundvandsmagasin og endvidere i indvindingsoplandet til Lemvig Vandværk. Området er udlagt til OSD. Til trods for at deponeringsanlægget er forsynet med bundmembran af kunststof, hvorfra perkolat opsamles og pumpes til renseanlæg, forekommer der påvirkninger af grundvandet fra deponeringsanlægget. Som følge heraf vurderes det at deponeringsanlægget ikke kan opfylde deponeringsbekendtgørelsens krav til anlæg der skal være i drift over en mangeårig periode - ^; ; - ^ l -" - f - -,- ' ^ l- ' y '" ir r r Der tages derfor sigte mod at udnytte de resterende voluminer, og derefter lade en nedlukning af deponeringsanlægget finde sted. R:\ProjectsWOV\30\30321CM\06_Oulput\RapportertRe001PHK_ver3.0.doc Carl Bro < Intelligent SofUtkjflS

73 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side 3 HANDLINGS- OG AKTIVITETSPLAN Nærværende afsnit beskriver den handlingsplan / aktivitetsplan, som Renordvest I/S påtænker at gennemføre. Handlingsplanen /aktivitetsplanen baseres på nedlukning af deponeringsanlægget, når de resterende voluminer er udnyttet. Nedenstående omhandler kun selve deponeringsaktiviteterne. De øvrige aktiviteter på deponeringsanlægget - kompostering af park / haveaffald, omlastning / sortering af brandbart affald, oplagring af landbrugsplast, dæk, jern og metal mv. forventes at fortsætte som hidtil. Se i øvrigt bilag 9. De nuværende bygninger bestående af kontor- og velfærdsbygning, Lemvig Kommunes modtageplads for farligt affald, garager, omlastningshal, pumpestationer mv. forventes fortsat at blive anvendt. Handlingsplanen / aktivitetsplanen er opdelt i følgende 3 hovedemner: 1. Indretning 2. Uddannelse af personale 3. Beredskabsplan Indretning Aktivitet Udarbejdelse af opfyldningsplan for det resterende volumen Udarbejdelse af komplet reetableringsplan for det samlede deponeringsanlæg Tilførsel af affald (evt. fra andre kommuner) Løbende optimering af anlægstekniske forhold Slutafdækning Tilførsel af jord til Slutafdækning Stop for tilførsel af affald Færdiggørelse af Slutafdækning Græssåning og evt. beplantning Græssåning og evt. beplantning tilendebragt for alle områder Tabel 2.1: Handlings- og aktivitetsplan vedr. indretning Tidspunkt for aktivitetens gennemførelse frem til nedlukning - - " frem til nedlukning Løbende Løbende Når restkapacitet er opbrugt -?,: 2-3 år efter nedlukning '- - ''<- Løbende 3 år efter nedlukning >"'* Alle angivne tidspunkter er omtrentlige og er bl.a. baseret på skønnede fremtidige affaldsmængder og -typer. Uddannelse af personale Driftspersonalet og ledelsen forventes at have erhvervet den nødvendige dokumentation for uddannelse på tidspunkterne anført i nedenstående tabel..-><- L (J R:\ProjectsWOV\30\ \06_Oulput\Rapporter\Reii1PHK_v6r3.0.doc Carl Bro Intelligent Solutions

74 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side 4 Uddannelse Aktivitet Erhvervelse af dokumentation for uddannelse, A-bevis Erhvervelse af dokumentation for uddannelse, B-bevis Tabel 2,2: Handlings- og aktivitetsplan for uddannelse Planlagt implementering Beredskabsplan Ligeledes forventes det, at den nuværende driftsinstruks er revideret og udvidet med en beredskabsplan inden R.\Projecls\VOV\30\ \06_Output\RapportertRe001PHK_ver3.0doc Carl Bro OD Intelligent Solutions

75 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side 5 3 LOVGRUNDLAG OG PLANFORHOLD 3.1 Lovgrundlag Bekendtgørelse om deponeringsanlæg Mht. deponering af affald reguleres anlægget af bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg Miljøgodkendelser og andre vilkår Miljøgodkendelse af 1. og 2. etape Vilkår for indretning og drift af 1. og 2. etape på Renordvest Losseplads (665-13) er oprindeligt givet af Ringkjøbing Amtskommune i amtets miljøgodkendelse af 15. februar Vilkår for drift af deponeringsanlægget er givet af Ringkjøbing Amtskommune i midlertidig godkendelse af 25. juli l forbindelse med godkendelsesarbejdet har amtet endvidere i brev vedrørende "Revidering af miljøgodkendelse for losseplads Vest, Rom, Plads nr " udbedt sig en række oplysninger. Den nævnte midlertidige godkendelse er fortsat gældende. Som følge af den nye bekendtgørelse om deponeringsanlæg /ref. 2/ skal der senest i juli 2002 foreligge en overgangsplan for anlægget, som i detaljer redegør for pladsens driftsforhold. Godkendelsen af 15. februar 1979 fastlægger bl.a., at Lemvig Kommune er forpligtet til at etablere fælles vandforsyning for de omkring pladsen beliggende ejendomme, - såfremt det af analyseresultaterne fremgår, at der sker en grundvandsforurening hidrørende fra pladsen. På grund af konstateret forurening fra Rom Losseplads er de l nærmest liggende individuelle vandforsyninger i området lukket. De nærmest belig-! gende ejendomme får vand fra offentlig vandforsyning. Miljøgodkendelsen fastlægger endvidere overordnede krav til lossepladsens slutretablering. Deponiets Slutafdækning skal være 1 m og skal bestå af ler, råjord og i muligt omfang et lag muld. Miljøgodkendelse af 3. etape Vilkår for indretning og drift af lossepladsens 3. etape fremgår af miljøgodkendelse fra Ringkjøbing Amtskommune af 15. juli Godkendelsen fastlægger bl.a.: at godkendelsen gælder for 5 år; at pladsen skal udbygges og retableres i overensstemmelse med de retningslinjer, som godkendes eiler anvises af tilsynsmyndigheden; at der løbende skal foretages analyser afgrundvand og perkolat i henhold til nærmere specificerede kontrolprogrammer. ' }' ~' /- * * Godkendelse af udnyttelse af restvolumen mv. Ved brev af 16. august 2000 har Ringkjøbing Amt bl.a. anført følgende: Den sidste lille deletape af etape 3 kan etableres, når et detailprojekt herfor er accepteret af Amtet ( Det skal bemærkes at ovennævnte detailprojekt er fremsendt og accepteret af amtet. Anlægsarbejder er ligeledes udført og afleveret primo september 2002). R:\ProJ6ds\VOV\30\ \06_Output\RappOfier\Re001PHK_ver3.0.doc Carl Bro <2> Intelligent SoftltionS

76 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side 6 Specifikke krav til lossepladsens topmembran - amtet finder, at topmembranen skal udføres med minimum 0,8 m fer og minimum 0,2 m muld. Såfremt perkolat trænger ud i grundvandet, skal alt perkolatforurenet grundvand opsamles (jf. ligeledes Miljøstyrelsens afgørelse af 12. oktober 1979 vedrørende etape 1 og 2). Grundvandskontrol mv. ved Renordvest Deponeringsanlæg Ved brev af 15. december 2000, har Ringkjøbing Amt bl.a. anført følgende: Detaljerede krav til grundvandskontrol (boringer, parametre, hyppighed og prøveudtagning) Detaljerede krav / ønsker til perkolatkontrol (parametre samt hyppighed for rutinekontrol og udvidet kontrol) Miljøgodkendelse af anlæg til genindvinding af deponigas Firmaet Deponigas Aps har tilkendegivet deres interesse for at etablere gasindvinding fra deponeringsanlægget. Samme firma har ansøgt om miljøgodkendelse. Ringkjøbing Amt har september 2002 meddelt miljøgodkendelse^der er dog med den pågældende miljøgodkendelse ikke taget stilling til, om gasudviklingen i deponiet er af en sådan størrelse, at amtet kan stille krav til en gasopsamling.,. f- (., " *-*~ Naturbeskyttelseslov Deponeringsanlæg Renordvest er ikke beliggende i nærheden af internationale beskyttelsesinteresser som f.eks. Ramsar Landbrugslov Området er i Ringkjøbing Amts Regionplan 2001 udlagt som råstofområde samt område for deponi, hvilket betyder, at der ikke er landbrugspligt på området. 3.2 Planforhold Regionplan Området er beliggende i landzone og er i Ringkjøbing Amts Regionplan 2001 udlagt som råstofgraveområde. Området omkring Deponeringsanlæg Renordvest er ifølge Ringkjøbing Amt udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Anlægget er placeret oven på det store Klosterhede grundvandsmagasin og endvidere i indvindingsoplandet til Lemvig Vandværk. Området er udlagt til OSD og har jf. regionplanen højeste prioritet i forhold til indsats WM Der er ikke udarbejdet WM-redegørelse i forbindelse med miljøgodkendelsen af Deponeringsanlæg Renordvest. R \Projects\VOV\30\ \06_Output\RapportertRe001PHK_vef3.0doc Carl Bro <2> Intelligent SdutionS

77 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side Kommune- og lokalplan Deponeringsanlæg Renordvest er beliggende i Lemvig Kommune og er omfattet af lokalplan nr /78. R:\Projects\VO\A3O \06_Output\Rapponer\Re001PHK_ver3.0.dcx; Carl Bro Intelligent Solutions

78 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side 8 BELIGGENHED Renordvest I/S' deponeringsanlæg beliggende ved Rom syd for Lemvig består af 3 særskilte anlæg: "1. Fyldplads (665-20); driftsperiode Gammel Losseplads (665-12); driftsperiode ca Renordvest Losseplads (665-13); driftsperiode ca Anlæggenes placering fremgår af oversigtstegningen i bilag 1 og Deponeringsanlæggets omgivelser Omkringliggende områder er landbrugsområder med spredt bebyggelse, mindre erhvervsområde og råstofgravning. Der er hverken kort- eller langsigtede planer for byudvikling i området. 4.2 Vandindvindings- og vandforsyningsanlæg Det fremgår af udarbejdede potentialekort for området /ref. 1/, at grundvandets strømning i området ikke varierer væsentligt over året. Til gengæld fremgår det, at grundvandsstrømningens retning er forskellig ved de to deponeringsanlæg, således at perkolat fra anlæggene spredes i grundvandsmagasinet i en bred vifte, som strækker sig fra nordøst til sydøst. Ifølge Ringkjøbing Amts potentialekort er der nedadrettet strømning med potentialeforskel på måske mere end 10 m mellem øvre og nedre grundvandsmagasin. Lækagens størrelse mellem de to magasiner kendes ikke. Ligeledes vides ikke, om lerlaget er sammenhængende under og nedstrøms deponeringsanlæggene. Grundvandsmagasinet ved Klosterhede Plantage er af Ringkjøbing Amt udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område). Der findes ingen almene vandindvindingsanlæg i nærheden af deponeringsanlæggene. Lemvig Vandværks nærmeste indvindingsboringer findes 3 km nord for området. Disse boringer er blevet afløst af boringer i et nyt vandindvindingsområde beliggende ca. 5,5 km sydøst for deponeringsanlægget. 4.3 Områdets geologi Deponeringsanlæggene (Fyldplads , Rom Gamle Losseplads og Renordvest Losseplads ) er beliggende umiddelbart syd for isens hovedopholdslinje under sidste istid. Fra tunneldalen, som strækker sig fra Nissum Bredning mod syd til hovedopholdslinjen, er smeltevand strømmet ud og har aflejret smeltevandskeglen Kronhede. Deponeringsanlæggene er beliggende på toppunktet af denne smeltevandskegle. R:\Projects\VO\A30\303210MVæ_Output\RapportertRe001PHK_ver3.0.doc Carl Bro Intelligent Sokltiom

79 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side 9 l forbindelse med projektering af afværgeforanstaltninger over for den gamle losseplads (665-12) er der udført en hydrogeologisk undersøgelse, som er dækkende for deponeringsanlæggene. Undersøgelsen viser/ref. 1, at deponeringsanlæggene er beliggende i groft - mellemkornet smeltevandssand (øvre grundvandsmagasin) med enkelte indslag af smeltevandsler. Det oprindelige terræn var før påbegyndelse af grusgravning omkring kote m. Smeltevandsserien bliver fintsandet med dybden, og i koteintervallet 9-12 m findes et lag af fint sand. Det øvre grundvandsmagasin er underlejret af et lag smeltevandsler. Lerlagets overflade findes omkring kote 9 m. Lerlagets tykkelse ved deponeringsanlæggene kendes dog ikke, da ingen af de boringer, som er udført i forbindelse med de hydrogeologiske undersøgelser, har gennemboret lerlaget. Under smeltevandsleret findes sand til formentlig stor dybde (nedre grundvandsmagasin). R:\Projecls\VOV\30\ \06_Output\Rapporter\Re001PHK_ver3.0.doc Carl Bro Intelligent Solutions

80 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side 10 5 EJERFORHOLD OG SIKKERHEDSSTILLELSE 5.1 Ejerforhold Arealer ejes og drives af Renordvest I/S og dermed af de tre medlemskommuner - Lemvig, Thyborøn-Harboøre og Ulfborg-Vemb. Deponeringsanlæg Renordvest drives af: Renordvest I/S Pillevej 10, Rom 7620 Lemvig Kontaktperson: John Clausen 5.2 Daglig ledelse Driftsleder John Clausen har det overordnede ansvar for kontakt til tilsynsmyndigheden og offentligheden, herunder udarbejdelse af og opfølgning på miljøansøgninger mv. Anlægget bemandes af 3 specialarbejdere. En af disse er udpeget som sjakbajs og har ansvaret for den daglige drift. 5.3 Sikkerhedsstillelse ;»"' Da deponeringsanlægget forventes nedlukket/når den resterende kapacitet er opbrugt)- hvilket forventes at ske inden for en overskuelig årrække - og eftersom anlægget ikke skal videreføres over en længere tidshorisont, forventes det ikke, at der skal etableres sikkerhedsstillelse. R:\Projecis\VOV\3m \06_Output\RapportertRe001PHK_ver3.0.doc Carl Bro < > Intelligent Solutions

81 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side 11 6 AFFALD 6.1 Affaldskategorier og -mængder l forbindelse med amtet klassificering af Deponeringsanlæg Renovest er der er udarbejdet en historisk redegørelse for opfyldning af affald på Deponeringsanlæg Renordvest. Anlægget ønsker frem til nedlukningen at kunne deponere affaldskategorien blandet affald En redegørelse for Årlige mængder i perioden for inert / mineralsk / blandet (tons/år): Ar Registreret mængde / Vurderet mængde / Forventet rest kapacitet / Tabel 6.1: Affaldsmængder Deponeringsanlæg Renordvest ønsker at fortsætte med modtagelse af visse typer affald til sortering eller anden forarbejdning inden fraførsel til genanvendelse, forbrænding eller oparbejdning inden deponering på en deponeringsenhed på anlægget. Affaldstyperne, der behandles og oplagres på deponeringsanlægget, er angivet i tabel 6.2. Affaldstype Affald, der skal forsorteres inden deponering, genanvendelse eller anden slutdisponering Haveaffald før kompostering Tabel 6.2: Behandling og oplagring af affald R:\Projects\VOV\30\303210Q4\06_Output\RapportertRe001 PHK_ver3.0.doc Carl Bro < Intelligent Solutions

82 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side Affaldstyper der modtages på anlægget i dag l tabel 6.3 er angivet de affaldstyper, som Deponeringsanlæg Renordvest i dag er godkendt til at modtage: Affaldstype - blandet affald Storskrald og haveaffald Erhvervsaffald Bygge- og anlægsaffald Afvandet slam og andre restprodukter fra spildevandsrenseanlæg, dog ikke uafvandet slam Olieforurenet jord med mindre end 2% olie Slagge fra affaldsforbrændingsan læg Tabel 6.3: Affaldstyper der p.t. kan modtages på Deponeringsanlæg Renordvest 6.3 Positivliste Deponering af affald på Deponeringsanlæg Renordvest ønskes frem til nedlukningen foretaget efter positivliste der sammensættes i samråd med Ringkøbing Amt. 6.4 Kontrol ved affaldsmodtagelse o... For modtaget og bortkørt affald, herunder genanvendelige materialer, vil der blive foretaget registrering i henhold til ISAG, jf. Affaldsbekendtgørelsen. Registreringen vil omfatte vejet mængde (fordelt på kategorierne inert / mineralsk / blandet), dato for modtagelse, karakteristika og oprindelse, affaldsproducent, samt hvilken deponeringsenhed affaldet er anvist til. Alt affald, der leveres til deponeringsanlæg, gennemgår følgende kontroller: Modtagekontrol ved indvejning Kontrol ved aflæsning Kontrol før og under knusning / neddeling Kvalitetskontrol af udsorterede materialer før afsætning Kontrol af evt. restfraktion før deponering Kontrolforanstaltningerne består fortrinsvis i en visuel kontrol, der udføres af instrueret personale under udførelsen af arbejdet. Resultaterne af denne kontrol rapporters 1 gang årligt og indeholder følgende: Opgørelse i tons over deponerede afgiftspligtige affaldsmængder fordelt på hovedtyper Opgørelse i tons over deponerede afgiftspligtige affaldsmængder fordelt på oprindelseskommuner J" Opgørelse i tons over, hvor meget brandbart affald der evt. er deponeret på anlægget pga. driftsstop på forbrændingsanlæg R\Projecls\VO\A30\ \06_Output\Rapporter\Re001PHK_ver30.doc Carl Bro OD Intelligent Solutions

83 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side 13 Oplysning om forbrugt volumen på lossepladsen samt lossepladsens restvolumen og forventet levetid Oplysning om, hvilke arealer der i årets løb er færdiggjort med topmembran, vækstlag og tilsåning eller beplantning Opgørelse over omlastede og behandlede affaldsmængder, herunder komposterbart have- / parkaffald samt oplagrede affaldsmængder ved årets begyndelse og slutning Oversigt over evt. afviste læs affald og evt. oplysning om kommunal anvisning for læsset Perkolatkvalitet og -kvantitet for hele anlægget Resultat af grundvandskontrolprogrammet Oplysninger om, hvorvidt der er modtaget klager over pladsen i det forløbne år og i givet fald, hvad klagerne drejede sig om, og hvilke foranstaltninger disse gav anledning til Etforslag til en entydig affaldsdeklaration, som kan anvendes af alle interessenter, er under udarbejdelse i en arbejdsgruppe, hvor i bl.a. Miljøstyrelsen er repræsenteret. R.\Projects\VOV\30\3032l004\_Output\Rapporter\Re001PHK_ver3.D.doc Carl Bro Intelligent SohlUOTH

84 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side 14 7 TEKNISK BESKRIVELSE 7.1 Deponeringsanlæggenes etablering og indretning Fyldpladsen og Rom Gamle Losseplads Rom Losseplads (665-12) er beliggende nord for Renordvest Losseplads (se oversigtsplan i bilag 1). Rom Losseplads er taget i brug som losseplads senest i 1968, og deponeringen af affald stoppede i Hovedparten af deponeringen er sket i perioden På Rom Losseplads er der i årenes løb blevet deponeret fyldmateriale, dagrenovation, kemikalieaffald mv. Deponeringen har forårsaget en massiv forurening af grundvandet under og nedstrøms lossepladsen /ref. 1/. Der er udført afværgeforanstaltninger over for grundvandsforureningen i form af topmembran og bortledning af overfladevand fra lossepladsen. Nord for de to lossepladser ved Fabjerg Kirkevej har der i perioden endvidere eksisteret en fyldplads (665-20) Renordvest Losseplads Den eksisterende Renordvest Losseplads (665-13) blev miljøgodkendt i 1979 og anlagt i Lossepladsen er beliggende i en tidligere grusgrav. Grusgravningen er i øvrigt foretaget i store områder vest og øst for lossepladsen. Umiddelbart vest for lossepladsen er der blevet gravet grus gennem 1980'erne, og efterfølgende er der deponeret returjord i grusgravsområdet. Lossepladsen er anlagt i 3 etaper. Etape 1 og 2 blev etableret i 1980 og var fuldt udnyttet i Etape 3 blev herefter anlagt. Lossepladsens indretning fremgår af oversigtsplanen, bilag 2. Etape 1 og 2 dækker et areal på ca m 2, og opfyldningen med affald skønnes til ca m 3 i de to etaper. Grusgravens bund findes i ca. kote 21,50 m. Det oprindelige terræn ved lossepladsen lå omkring kote m. l de to etaper er der fyldt affald fra kote m. Etape 3 dækker et areal på m 2 og har kapacitet til deponering af ca m 3. Deponeringshøjden er ca. 14 m svarende til ca. kote 35 m. Etape 3 er efter opfyldning blevet udvidet med en etape 3a. Denne udvidelse er godkendt af Ringkøbing amt, anlægsarbejderne er udført og opfyldning pågår. Lossepladsens tre eksisterende etaper er anlagt med bundmembran af plastmateriale (hovedsageligt bestående af 0,5 mm LDPE). Nord og øst for lossepladsen har der før deponeringen eksisteret en skrænt til et terrænmæssigt højere niveau. Mellem lossepladsens affald og skrænten var der tidligere deponeret fyldjord på nordsiden af etape 3. l 1990 blev hele etape 3's nordside forsynet med plastmembran (1,0 mm LDPE) pga. sivning af perkolat ud gennem fyldjorden. Fyldjorden blev gravet bort, og efter etableringen af plastmembranen blev det fyldt tilbage med lossepladsaffald. RAProjects\VOV\30\3032l004\06_OutpunRapporter\Re001PHK_ver30.doc Carl Bro (2) Intelligent Solutions

85 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side 15 l lossepladsens bundbassin - over plastmembranen - findes dræn anlagt med en indbyrdes afstand på 20 m, og langs lossepladsens rand findes et omfangsdræn. Omfangsdrænet er ligeledes anlagt over plastmembranen. Drænene leder perkolat til en perkolatbrønd, som fungerer som kombineret samletank og pumpebrønd, hvorfra det via en trykledning pumpes til Rom bys kloaknet og videre til renseanlægget i Lemvig. Drænene i bundbassinet under etape 1 og 2 er udført som stenfaskiner uden drænrør. Der er lagt drænrør i faskinerne i en afstand af indtil 3,5 m fra perkolatbrønden. l etape 3 er drænene i bundbassinet anlagt som drænrør i stenfaskine. Omfangsdrænet består ligeledes af drænrør nedlagt i grøfter. Der er iagttaget en ringe tilstrømning af perkolat fra lossepladsens etape 1 og 2, og effektiviteten af drænene under etape 1 og 2 er muligvis ikke som forventet. l begyndelsen af 1990'erne blev vestsiden af bundmembranen på etape 2 forhøjet med ca. 1 m for at hindre grundvand i at løbe direkte ind i bundbassinet ved høj grundvandsstand. Overfladevand fra etape 3 ledes ned mod en grøft, der står i forbindelse med hoveddrænledningen i bunden af lossepladsen (over membranen). Overfladevand på etape 1 og 2, som ikke infiltrerer gennem lossepladsen, opsamles af et omfangsdræn neden for den vestlige side af etape 2. Herfra ledes vandet til hovedpumpebrønden og bortledes sammen med lossepladsens perkolat. ** l -n,i L -m Figur 7.1: Renordvest Losseplads - etape 2 med perkolat- og opsamlingspumpebrønd set fra vest Øverst midt i billedet ses modtaget have-/park affald R:\ProjectsWO\A30\ \06_Output\Rapporter\Re001PHK_vsr3.0.doc Carl Bro <& Intelligent Solutions

86 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side Grunddata for de 3 deponeringsanlæg Anlæg Etape Aktiv driftsperiode Areal (m 2 ) Volumen (m 3 ) Indb. -højde Fyldplads (665-20) ca ca m GI. losseplads (665-12) - ca ca. 8 m Renordvest Losseplads (665-13) 1 og C ca. 12,5 m ca. 14 m ca ca. 10 m 7.3 Forhold vedrørende perkolat Perkolat fra Renordvest Losseplads ledes til en central pumpebrønd, hvorfra det i en trykledning ledes til behandling på Lemvig Renseanlæg. Perkolatmængden registreres via flowmåler. Nedenstående figur viser de bortpumpede perkolatmængder i perioden De enkelte værdier fremgår desuden af bilag 4. oo f " B % ^^ S. o 1», v.,»».* * * * * ** ; Figur 7.2: Årlige afledte perkolatmængder/ref. 4/ År <» Der er udført perkolatanalyser i perioden fra 1982; i de sidste par år efter et mere omfattende analyseprogram, end der indledningsvist var tale om. De udtagne perkolatprøver repræsenterer perkolat fra etaperne 1-3. Nedenstående figurer viser udviklingen i perkolatsammensætningen for udvalgte parametre. De enkelte værdier for de gennemførte perkolatanalyser fremgår af tabellen i bilag 4. For perioden frem til 1998 angiver figuren den gennemsnitlige årlige perkolatkoncentration. R:\Projects\VOV\30\ \06_Output\Rapporter\Re001PHK_ver3.0.doc Carl Bro <2> Intelligent Solutions

87 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side COD og BIS i perkolat fra 1982 =3, 800 E O * * y * i,» f Figur 7.3: COD og Bl s i perkolat/ref. 1 og 4/ År BI5 (mg/l) COD (mg/l) Clilorid og ammonium i perkolat fra 1982 i o J A 1982 É * ^ A A A A A ' 1 m ' A ;. i A l! l År A f Z Chlorid (mg/l) A Ammonium_N (mg/l) Figur 7.4: Chlorid og ammonium_n i perkolat /ref. 1 og 4/ R:\Projects\VOV\30\ \06_Output\Rapporter\Re001PHK_ver3.0.doc Carl Bro Æ) Intelligent Solutions

88 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side 18 Det fremgår af figur 7.2, at der indledningsvist ses et indhold af COD på over mg/l, hvilket stemmer overens med, at celle 1 og 2 blev taget i brug i Der ses en tendens til et fald, indtil indholdet igen stiger efter Dette stemmer overens med, at celle 3 blev taget i brug i Indholdet af BI 5 stiger ligeledes til over mg/l i perioden efter 1988, hvilket stemmer overens med, at der på etapen er deponeret letomsætteligt organisk affald, l perioden efter 1990 ses et fald i indholdet af COD og BI 5 svarende til, at der i dag måles indhold af COD mindre end mg/l og indhold af BOD på mg/l. Det fremgår af figur 7.3, at der indledningsvist måles et indhold af chlorid på mg/l med en stigning omkring 1988 til over mg/l svarende til ibrugtagning af celle 3. l samme periode ses en stigning af ammonium_n til over 800 mg/l, hvilket stemmer overens med, at der sker en nedbrydning af letomsætteligt organisk affald. Indholdet af ammonium_n i perkolatet er i dag faldet til mindre end 500 mg/l, og indholdet af chlorid er i dag mindre end mg/l. Perkolatanalyser foretaget inden for de sidste par år viser, at ph er neutral med et niveau på 7-8, og der ses en meget begrænset metaludvaskning fra lossepladsen. Den målte perkolatsammensætning stemmer således overens med typisk perkolat fra en losseplads, hvor der er deponeret husholdningsaffald og andet letomsætteligt organisk affald. Analyseresultaterne viser, at lossepladsen nu er i den "methanogene fase", hvilket betyder, at det organiske affald nedbrydes af methanogene bakterier /ref. 9 og 10/. 7.4 Drift Deponeringsanlæg Renordvest drives efter "Driftsinstrukser for Deponeringsanlæg Renordvest", der omhandler retningslinjer og vilkår for den daglige drift. Forhold vedrørende egenkontrol er beskrevet i afsnit Deponigas l 1994 er der foretaget en deponigasundersøgelse på den gamle losseplads (plads nr ) /ref. 51. Undersøgelsen konkluderede, at hovedparten af den potentielle gasdannelse fra pladsen allerede havde fundet sted. Den ukontrollerede udsivning af den resterende deponigas igennem de omkringliggende jordlag blev vurderet acceptabel. For den eksisterende Renordvest Losseplads (plads nr ) er der udarbejdet et projekt for udvinding af deponigas. Gassen planlægges opsamlet i dræn eller faskine og via en ledning tilført et nærliggende biogasanlæg. Ansøgning om godkendelse af projektet er indsendt til Ringkjøbing Amt. Ringkjøbing Amt har medio 2002 meddelt miljøgodkendelse. Der er dog med den pågældende miljøgodkendelse ikke taget stilling til, om gasudviklingen i deponiet er af en sådan størrelse, at amtet kan stille krav om en gasopsamling. R:\Protects\VO\A30\ \06_Oulput\RapportertRe001PHK_ver3.0.doc Carl Bro <& Intelligent SOklttonS

89 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side Massestrømme og processer Figur 7.5 illustrerer de væsentligste massestrømme forbundet med driften af Deponeringsanlæg Renordvest. Anlægget tilføres affald, som der bruges ressourcer til at håndtere. Anlægget fraføres spildevand og opsamlet perkolat til renseanlæg. Støv, Støj, Flyveaffald NOx, CO 2 Aerosoler, Methan Affald Perkolat/ ^, Spildevand ' Overfladevand Figur 7.5: Illustration af de væsentligste massestrømme forbundet med driften af Deponeringsanlæg Renordvest l forbindelse med driften kan der forekomme emissioner af støv, støj, mv., ligesom der er potentiel mulighed for udslip af perkolat til omgivelserne. ^rundvarktefs trykniveau itette magasin ligger omirent i koso (DNN) J^ket sva*erjir'30 amo meter upde\terræn. Da dexm>éste dele af losseplap^en ligaer i kota^o, liggergr&ndvartaspejlet^således lojyrunder lossepladsens^dund. \ Under det øverste primære grundvandsmagasin - og adskilt af et sammenhængende lerlag - findes et dybereliggende, regionalt magasin. Dette magasin er dog kun truffet i få boringer, hvorfor grundvandets strømningsmønster ikke er kendt. Alle vandindvindingsanlæg i nærheden af Deponeringsanlæg Renordvest vurderes at have en gunstig beliggenhed i forhold til lossepladsen, idet vandindvindingen ikke er truet af udsivende forurening. Lossepladsen ligger desuden uden forvandboringernes 300 meters beskyttelseszone som anført i Miljøbeskyttelsesloven. R:\Projects\VOV\30V \06_Output\Rapporter\Re001PHK_ver3.0.dcw Carl Bro 06 intelligent Solutions

90 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side 20 BESKRIVELSE AF PROCEDURE FOR NEDLUKNING 8.1 Slutafdækning og evt. beplantning Ved en feltundersøgelse i foråret 2001 (bilag 13) blev det påvist, at der på hele oversiden af etape 2 - svarende til et areal på ca m 2 - er udlagt et lerlag på mindst 80 cm tykkelse i overensstemmelse med myndighedskravene for slutretablering. For en fuldstændig Slutafdækning af lossepladsen udestår således: Udlægning af 80 cm ler på hele etape 1, 3 og 3a samt på de syd- og vestlige skråninger af etape 2. Dette svarer til et samlet areal på ca m 2 eller en mængde på ca m 3. Endvidere skal der indbygges en større mængde fyldjord i "kiler" langs sydsiden af etape 3 og vestsiden af etape 2 samt nordsiden af etape 3 for at tilpasse de færdige skråninger til terrænet. Dette modsvares dog af, at der på nuværende tidspunkt allerede er udlagt min m 3 lerjord på toppen af etape 3. Den samlede resterende mængde skønnes herefter at udgøre m 3. Udlægning af 20 cm muld i blandet kompost på deponeringsarealet svarende til et samlet areal på ca m 2 eller en mængde på ca m 3. ** r Beplantning / græssåning på alle delområder vil først være tilendebragt 1-3 år efter nedlukningen. % Dette skyldes, at der efter stoppet for tilførsel af affald til deponi anlægget efterføl- / gende fortsat vil blive modtaget ren jord til endelig retablering af området, således at de endelige slutkoter og skråningshældninger først nås i løbet af 2-2% år. R:\Projects\VOV\30\ \06_Outpul\RapportertRe001PHK_ver3 O doc Carl Bro <2> intelligent Solutions

91 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side 21 9 PLAN FOR EFTERBEHANDLING AF ANLÆGGET 9.1 Driftsforhold Bortskaffelse af perkolat l hele den 30 årige efterbehandlingsperiode skal der påregnes bortskaffelse af perkolat. Perkolatet forudsættes bortpumpet via trykledning til offentligt renseanlæg, som det sker i dag. Det forudsættes, at perkolatdannelsen reduceres til ca. en tredjedel af den nuværende mængde på grund af følgende forhold: Der vil ske en kraftig overfladeafstrømning fra slutafdækningen pga. pladsens forholdsvis stejle sider; der vil ske en øget fordampning fra beplantningen, og slutafdækningens relativt lave permeabilitet vil reducere infiltrationen af nedbør. l efterbehandlingsperioden er perkolatmængden således anslået til at udgøre m 3 /år. Perkolatets koncentration af forurenende stoffer vil falde i løbet af efterbehandlingsperioden. 9.2 Bemanding, uddannelse og træning Der er pr. juni 2002 tilknyttet 1 driftsleder og 3 specialarbejdere på Deponeringsanlæg Renordvest. Alle ansatte på anlægget vil snarest muligt blive uddannet i henhold til kravene i bekendtgørelse nr. 647 om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg - benævnt Uddannelsesbekendtgørelsen. Endvidere vil status for uddannelse af deponeringsanlæggets ansatte blive beskrevet i årsrapporten. Renordvest I/S vil til enhver tid have en opdateret liste over, hvilke medarbejdere der har erhvervet hvilke beviser. Jobbeskrivelser for alle medarbejdere er under udarbejdelse. l tabel 9.1 er anført, hvilke beviser der - jf. Uddannelsesbekendtgørelsen - kræves erhvervet af deponeringsanlæggets personale. Stilling x driftsleder x formand x specialarbejdere Tabel 9.1: Uddannelseskrav Uddannelseskrav A-bevis A-bevis B-bevis Tidsplan for uddannelse af personale er ikke endelig fastlagt, ligesom det aktuelle antal medarbejdere, der skal på kursus, ikke er opgjort. Uddannelsesforløbet vil blive gennemført i henhold til bekendtgørelsens rammer. R;\Projects\VOV\30\ \06_Output\Rapporter\Re001PHK_ve(3.0.doc Carl Bro O?) Intelligent SofcltJOIlS

92 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side Moniterings- og kontrolprogram Ringkjøbing Amt har ved brev af 15. december 2000 (bilag 11) bl.a. anført følgende: Detaljerede krav til grundvandskontrol (boringer, parametre, hyppighed og prøveudtagning) Detaljerede krav / ønsker til perkolatkontrol (parametre samt hyppighed for rutinekontrol og udvidet kontrol) Kontrolkravene er nærmere beskrevet i det følgende Nuværende kontrolkrav Kontrolprogrammet vil sandsynligvis blive ændret i fremtiden, idet en række kontrolboringer nedstrøms for deponeringsanlægget forventes etableret. Én gang årligt analyseres prøver fra følgende boringer / rør (DGU nr.: , , , , , og ). Der analyseres forfølgende parametre: Lugt(STD00017) Farve (STD00111) Udseende (STD 00112) ph Ledningsevne Ikke flygtigt organisk kulstof, NVOC Ammoniak + ammonium-n Total-N Klorid Sulfat Hydrogenkarbonat Natrium Kalium Calcium Magnesium Totalhårdhed Beregning af sum af anioner Beregning af sum af kationer Tabel 9.2: Nuværende analyseparametre for grundvand l nedenstående tabel er de gældende kontrolkrav for perkolat beskrevet, inklusive en angivelse af, hvorfra de stammer (K = Lemvig Kommune, jf. analyseblanketter, M = Miljøstyrelsens vejledning (nr. 9/1997) og A = Ringkjøbing Amts særlige ønske). R:\Projecls\VO\A30\30321C)4\06_Output\Rapporter\Re001PHK_ver3.0.doc Carl Bro OO Intelligent Solutions

93 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side 23 Parameter Reference Udvidet kontrol (1 gang årligt) Rutinekontrol (2 gange artigt) Farve (STD001 11) A x x Udseende {STD0011 2) A ph K, M Ledningsevne M Tørstof, total K, M Bis, biokemisk iltforbrug K, M COD, kemisk iltforbrug K NVOC M Total-N K, M, A Ammoniak-Ammonium-N K, M Total-P K Klorid K, M Sulfat M Sulfid M Natrium M Calcium M Kalium A Jern K, M Bly K, M Cadmium K, M Kobber K, M Krom, total K, M Kviksølv K Nikkel K, M Zink K, M Tabel 9.3: Nuværende analyseparametre for perkolat 9.4 Forventede kontrolkrav i efterbehandlingsperioden l den seneste bekendtgørelse om deponeringsanlæg /ref. 21 angives forslag til retningslinjer for kontrolanalyser i efterbehandlingsperioden for deponeringsanlæg, hvorpå der er deponeret blandet affald (undtaget farligt affald), l bekendtgørelsen forudsættes en analysefrekvens på 2 gange om året i nedlukningsperioden for både perkolat og grundvandsmoniteringsboringer. Det foreslås i bekendtgørelsen, at grundvandskontrollen kan bestå i analyse af følgende parametre: ph ledningsevne NVOC AO R:\Projecls\VOV\30\ \06_Oulput\RapporterVRe001PHK ver30.doc Carl Bro < > Intelligent Solutions

94 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side 24 GC-FID screening ammonium-n chlorid sulfat natrium calcium Det anføres samtidig, at programmet fastlægges ud fra perkolatets forventede sammensætning, hvorfor der åbnes for en vis fleksibilitet ved fastlæggelse af kontrolparametre. Ved nedlukning af Renordvest Losseplads vil der formentlig være sket en yderligere reduktion i det organiske stofindhold i perkolatet. Indholdet af salte og ammonium-n vil formentlig være som i dag. Med baggrund i de nuværende perkolatanalyseresultater og erfaringer fra øvrige deponeringsanlæg angives i nedenstående tabel et forslag til analyseparametre for perkolat gældende for efterbehandlingsperioden. PH Ledningsevne. Pamrtøjfttø - > ' '--.'-l'''- /- COD, kemisk iltforbrug (eller AO?) NVOC GC-FID screening Ammoniak-Ammonium-N Total-P Klorid Sulfat Sulfid Natrium Calcium Kalium Jern Bly Cadmium Kobber Krom, total Kviksølv Nikkel Zink ^victetkwrtral {IgårigéHiét) "t x x Ru^Rekortt«?t:., (igang årligt, Tabel 9.4: Forslag til fremtidigt analyseprogram for perkolat R:\Projects\VOV\30\ \06_Outpul\RapportertRe001PHK_ver30.doc Carl Bro Intelligent Solutions

95 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side 25 Et forslag til analyseprogram for grundvandsmoniteringsboringerne fremgår af nedenstående tabel. Parameter Udvidet kontrol {1 gang årligt) Rutinekontrol {1 gang årligt) ph Ledningsevne NVOC GC-FID screening Ammoniak-Ammonium-N Klorid Sulfat Natrium Calcium Kalium Jern x Cadmium Tabel 9.5: Forslag til fremtidigt analyseprogram for grundvand Det foreslåede analyseprogram er behæftet med en vis usikkerhed, idet eventuel stigning i perkolatkoncentrationen af enkeltkomponenter i driftsperioden (f.eks. metaller) eller konstatering af evt. fremtidig grundvandsforurening kan bevirke, at analyseprogrammet udvides. 9.5 Årsrapport Der udarbejdes hvert år årsrapport med angivelse af moniteringsdata, bortledte perkolatmængder og eventuelle alarmer i perioden. Årsrapporten vil fremover indeholde en vandbalance for arealet til sammenligning med opsamlede perkolatmængder. Efter lukning af pladsen foreslås det planlagte moniterings- og kontrolprogram løbende revideret i forbindelse med udarbejdelse af årsrapport, idet hyppighed og omfang af dette forventes nedsat i takt med, at anlægget kan overgå til passiv drift. R:\Projects\VOV\30\ \06_Outpul\RapportenRe001PHK_ver3.0.doc Carl Bro Intelligent Solutions

96 Renordvest I/S Overgangsplan for deponeringsanlæg Side REFERENCELISTE IM: Ringkjøbing Amt, Renordvest Losseplads (665-13), Rambøll, august : Bekendtgørelse om deponeringsanlæg, BEK nr. 650 af 29. juni 2001, Mi!jøog Energiministeriet /3/: Statistik 1999, Renordvest I/S /4/: Analyserapporter, Perkolat, Miljø-Kemi, Dansk Miljø Center A/S /5/: Rom losseplads Lemvig. Detailprojekt, forundersøgelser og projektfastlæggelse, N&R Consult, februar 1994 (Bl: Ilt: Omkostninger og økonomisk sikkerhedsstillelse ved deponering af affald. Projektrapport til Miljøstyrelsen, Carl Bro as, august 2000 Litteraturovervågning 6/1997, Dansk Center for Affald & Genanvendelse, DTI IB/: Ringkjøbing Amt, Rom Losseplads (665-12), Rambøll, september 1999 /9/: Thomas H. Christensen, 1998 Affaldsteknologi /10/: VKI & Carl Bro as i samarbejde med Knox Ass., Wuppertal University og DTU, 1994 Management and Composition of leachate from Landfills, Udarbejdet for EU-kommissionen, DGI A.4 /11/: "Grundvandskontrol ved Renordvest Deponeringsanlæg". Analyserapporter fra Miljøcenter Vestjylland I/S, /12/: "Fastlæggelse af forudsigelige omkostninger ved nedlukning og efterbehandling af selskabets deponeringsanlæg." Carl Bro as September 2000 /13/: Miljøgodkendelse - Anlæg til indvinding af deponigas Ringkøbing Amt /14/: Klassificering af Renordvest's Deponeringsanlæg. Ringkøbing Amt 29. juli R:\Projects\VOV\30\ \06_OulpuI\Rapporter\Re001PHK_uef3.0.doc Carl Bro O?) IntelHgent Solutions

97 Bilag 1: Oversigtsplan, Lossepladser og fyldpladser ved Rom

98 > «/ ; i 1 **^^! ~? <- > -*JI r' II 4fi $MQver/$atHj4r d \ i i "T- " i f/ l' \ ' -. v II -' O/> // F\ "^- «/' '- l ' t-^-" '****--»,*. "**; i /j LJ. yx /S""' f*- t** -^4 J;" i**\ rf^i J f; ^r*r~-3zz~~~/i *~--^t -.'i t : ' "*""*"J f^1 '"-- ^r-p-m^^jt // n o^e s g a it *Q i Fyldplads t3 Siloer 'T\ U f r*"'*'.m ^* t [. ' ":] Tt -- -«-~ *-p*-«-«^t*-*' A^*-. -. Jk^-^ " : A _j^*- _CJt \2 K ^y^ i^-o^ii'.^^1, i Bilag 1: Oversigtsplan, Lossepladser og fyldpladser ved Rom.

99 Bilag 2: Planskitse, Indretning af Renordvest Losseplads

100 Adgangsvej Modtagområde brovægt m.v. ETAPE 3a Bilag 2: Planskitse, Indretning af Renordvest Losseplads.

101 Bilag 3: Affaldsmængder

102 Bilag 3.1: Affald tilført Renordvest Losseplads (665-13) i perioden 1981 til 1989 (mængder i m3, beregnet udfra tilførte billæs) Ialt Dagrenovation Storskrald Kommunalt storskrald - Haveaffald Erhvervsaffald Slam & sand Askeslaqqer Bygningsaffald Jordfyld Olieforurenet jord < 2% - Affald, forsortering - l alt (m3) S Bemærkninger Dagrenovationsmængder i m3 i er beregnet udfra registrerede mængder i tons (forudsat rumvægt: 500 kg/m3) Bilag 3.2: Affald tilført Renordvest Losseplads (665-13) i perioden 1990 til 2001 (mængder i tons) lait Dagrenovation StorsKrald Kommunalt storskrald Haveaffald - Erhvervsaffald Slam & sand Askeslagger Bygningsaffald Jordfyld - Olieforurenet Affald, jord < 2% forsortering alt (tons) Bemærkninger Andet: inkl tons fra oprydn. af mel lemdeponi l ag er incl erhvervaffald ju.f. kontrakt modtaget fra I/S Ho

103 Bilag 4: Perkolatanalyser

104 Bilag 4: Perkolat fra Renordvest Losseplads Perkolatdata for Renordvest Losseplads, Ar/dato PH 7,3 7,7 7,6 7,3 7,3 7,69 Ledningsevne (ms/rn) 1440 COD (mg/l) NVOC (mg/l) 320 Ammonium N (mg/l) Total N (mg/l) Chlorid (mg/l) Total phosphor (mg/l) 2,6 1,5 Sulfid S (mg/l) 0,061 Bly (mg/l) <0,030 <0,030 i. a. Cadmium (ng/d 0,78 0,65 0,23 0,5 0,37 <0,5 Chrom fmq/i) 0,01 0,014 Jern (mg/l) Kobber (mg/l) 0,02 <0,020 Kviksølv (ug/0 <5,0 <0,050 <0,050 <2 1,9 Nikkel (mg/i) 0,04 0,025 Zink (mg/l) 0,09 0,088 0,2 Årligt afledte perkolatmængder fra Renordvest Losseplads Ar Mæng de <m3) _

105 Bilag 5: Miljøgodkendelse af 1. og 2. etape på Renordvest Losseplads (665-13), Ringkjøbing Amtskommune, Journal nr , 15. februar 1979.

106 RINGKJØBING AMTSKOMMUNE UDVALGET FOR TEKNIK OG MIUØ NØRREDIGE RINQKJØBING TELEFON (07) POSTGIRO Dato ' 15L FER 177? J. nr Sagsbehandler: Jørn Voskjær/Bl Kontrolleret losseplads ved Rom/ Lemvig kommune l- Sagens indbringelse Ved skrivelse af 5. juni 1978 har Lemvig kommunes tekniske udvalg, i medfør af miljølovens kapitel 5, søgt Ringkjøbing amtsråds godkendelse af en kontrolleret deponeringsplads beliggende ved Rom, Lemvig kommune. Pladsen er beregnet for henlæggelse af affald fra Lemvig, Thyborøn-Harboøre og Ulfborg-Vemb kommuner. Desuden har Lemvig kommune i samme skrivelse søgt amtsrådets godkendelse af en modtageplads for olie- og kemikalieaffald beliggende i tilknytning til deponeringspladsen.. Modtagepladsen er beregnet til modtagelse af olie- og kemikalieaffald for Lemvig kommune. Ved skrivelse af 1. november 1978 har Lemvig kommunes tekniske forvaltning til amtsrådet fremsendt.supplerende oplysninger til sagen. 2. Sagens bilag Ved amtsrådets behandling af sagen forelå følgende bilag: Bilag nr 1. benævnelse. Fremsendelsesskrivelse fra Lemvig kommunes tekniske udvalg til Ringkjøbing amtsråd Supplerende oplysninger drikkevandsanalyser Skrivelse fra Fredningsjplanudvalget for Ringkjøbing amt i Skrivelse fra amtsarkitekten for Ringkjøbing amt dato 5. juni 1978 l, november december 197Q 23. januar 1979 Notat for.kontrolleret losseplads. (Rambøll og Hanneraann A/S) l 22. maj 1978 Oversigtsplan 1:400 Situationsplan l:200 Principsnit i deponi 12. april april , april 1978

107 -2- Bilag nr. ' Benævnelse dato 9. Oversigt over affaldsmængder. udateret * 10. Rapport over Gaohydrologiske forhold ved Rom, Lemvig kommune Juli De po n e r in g så r e a l ej: Deponiet, der opbygges etapevis, etableres i en eksisterende grusgrav, der ikke er færdig udnyttet. Udgravningen af den pågældende grav udføres i takt med anlæg af deponiets deletaper. Deponiet, der udgør et areal på ca 5 ha, anlægges på matr. nr. 13d Rom Hede, Rom sogn, tilhørende Jens Bernt Jensen, Quistgårdsvej S, Lemvig, og østlige del af matr. nr. 13c Rom hede, Rom sogn, tilhørende Anna Fugl sang Moeskjær, Østerled 8, Lemvig, og forannævnte Jens Bernt Jensen. Det oplyses, at Lemvig kommune vil træffe aftale med ejerne om arealernes benyttelse. Adgang til pladsen kan ske fra Pillevej og Fabjergkirkevej gennem eksisterende grusgrav, jfr. bilag 6 og 7. 4 Anlæggets etablering, indretning, drift og retablering Deponeringspladsen ønskes etableret snarest og deponering af affald på pladsen forventes påbegyndt i slutningen af år Omkring deponiet opsættes et 2 m højt flethegn isat en aflåselig låge ved pladsens indgang, jfr. bilag 7. Uden for pladsens begrænsning etableres mandskabsbygning. Bygningen indrettes med kontor, omklædningsrum, toilet samt frokoststue for pladsens ansatte. I tilknytning til mandskabsbygningen etableres en containerplads for modtagelse af affald uden for pladsens åbningstid samt en overdækket modtageplads for olie- og kemikalieaffald. Såvel mandskabsbygning, containerplads samt modtageplads for olie- og kemikalieaffald indhegnes, og der isættes aflåselig låge med adgartg til mandskabsbygning og modtagepladsen for olie- og kemikalieaffald, mens adgang til containerpladsen holdes aben på alle ugens dage døgnet rundt. Der etableres flytbar garage for pladsens kompaktor. Den principielle opbygning af deponeringsarealet fremgår af bilagene 6, 7 og 8. Før udlægning af affald på arealet afrettes og reguleres arealets bund, hvorefter der udlægges plastmembran. På deponeringsarealets sider udlægges lermembran i takt med pladsens opfyldning. På den udlagte membran, etableres drænledninger med en indbyrdes afstand på ca 20 m. Mellem drænene udlægges rågrus for beskyttelse af membranen. Drænene tjener til opsamling af den vædskemængde, percolat, der trænger gennem affaldet fra f.eks. nedbøren. Gennem drænene ledes percolatet til en kombineret samletank og pumpebrønd, hvorfra det gennem en trykledning pumpes til Rom bys kloaknet. Herfra

108 - 3 - afledes percolatet gennem ledningsanlæg, eks. kloak, til Lemvig bys mekanisk-biologiske renseanlæg. Ved skrivelse af 24. august 1978 har Ringkjøbing amtsråd godkendt spildevandsplan for Lemvig kommune, herunder kloakoplandet for Rom by. D'eponiet er beliggende uden for det godkendte kloakopland for Rom by, jfr. Lemvig kommunes spildevandsplan. Affaldet udlægges i 2 m tykke lag, hvorefter det komprimeres og sønderdeles med kompaktor og afdækkes med min. 15 cm mineraljord før udlægning af det efterfølgende lag påbegyndes. Ved hver arbejdsdags ophør overdækkes tip og front, uanset om den angivne lagtykkelse er opnået. Deponiets Slutafdækning er l m, og består dels af ler, råjord og i muligt omfang af et lag muld. Deponeringspladsen har med den planlagte opfyldning til oprindeligt terræn et fyldvolumen på ca m. Med de på bilag 9 anførte affaldsmængder svarer dette til en opfyldningstid på ca 16 år. 5. ^bjii^igstidspunjcter Åbningstiderne er placeret inden for følgende tidsintervaller Hverdage: kl Lørdage: kl ,00 Søn-og Helligdage lukket Uden for åbningstiderne vil der kunne afleveres affald fra private i containere på containerpladsen. 6. A ffaldsmæng d e r o g typer: De beregnede affaldsmængder i tons/år, der tilføres deponiet fra Lemvig og evt, fra Thyborøn-Harboøre og Ulfborg-Vemb kommuner fremgår af sagens bilag 9. Deponiet er beregnet til at modtage følgende affaldstyper for deponering: Dagrenovation. Afvandet slam fra spildevandsrenseanlæg. Sand og ristestof fra spildevandsrenseanlæg. Industriaffald. Bygningsaffald. Haveaffald. S torskrald. Jordfyld. Risikoaffald fra hospitaler må ikke modtages på pladsen. 7. F or u r e n i n g s beg ræ: n sende foranstalt n i n g e r Eventuelt flyvende papir og plast opfanges af hegn omkring pladsen. Hegnet, holdes til stadighed rent af pladsens ansatte. Desuden opstilles flytbart hegn ved pladsens affaldsfront.

109 Kontrol af affald udføres ved modtagelsen eller af kompaktorføreren forinden affaldet udlægges. Udlægning af membran i gravens bund og sider, hindrer udslip af percolat til omgivelserne. Percolatet ledes til Lemvig renseanlæg. Kompaktering af affaldet sker bl.a. for at hindre tilstedeværelse af skadedyr. Skadedyrsbekæmpelse foretages straks, hvis tilstedeværelse af skadedyr konstateres. I tørre perioder hindres støvgener i området ved jorddækning og ved sprinkling. Affald må ikke afbrændes på pladsen og evt. selvantændelsesbrande bekæmpes omgående. Deponiets kompaktor er i nødvendigt omfang støjdæmpet, således at det samlede støjniveauet fra pladsen, målt ved skel til nærmeste beliggende ejendom og målt som det ækvivalente, konstante, korrigerede lydniveau, ikke forventes at overstige 50 db (A).. Som kontrol af effektiviteten af foranstaltninger mod grundvandsforurening etableres enten kontrolboringer omkring deponiet, eller der etableres et drænsystem under pladsens membran og beliggende i det øvre grundvandsspejl. Spørgsmålet om hvilket kontrolsystem, der etableres er ikke afklaret i projektet. Det oplyses, at der hver 3. måned udtages prøver af kontrolsystemet, og at der udføres komplet kemisk rentvandsanalyse efter Dansk Standard suppleret med analyse for bly og cadmium. Percolat fra pladsen analyses hver 3. måned for ph, Bi5, COD, tørstof, NH3-N, total N, total P, clorid, Fe, Pb, og Cd. Det forventes ikke at en overfladisk afstrømning fra eller til området vil finde sted. Overfladevand fra interne pladser og veje påregnes afledt til faskiner. 8. G_e_ohydrologi ske forhold Deponiet er placeret på toppunktet af en afsmeltningskegle fra sidste istid og den breder sig i sydlig retning mod Kronhede plantage. Ved toppunktet findes overvejende grusede aflejringer. < Grundvandsstanden i det øvre reservoir er lig med grusgravens bund, og det frie vandspejl falder fra deponiet, bl.a. i sydlig retning, ned mod Flynder å systemets udspring, der er beliggende 2-3 km fra deponiet, og det må antages at åsystemet fødes fra det frie reservoir. Det kan endvidere ikke udelukkes, at der kan være hydraulisk forbindelse mellem det øvre reservoir og dybere liggende vandreservoirer. En sikring mod grundvandsforurening fra deponiet må således anses for at være absolut nødvendig. 9. Andre oplysninger Arealet er beliggende i landzone uden særlige fredningsmæssig interesse. Fredningsplanudvalget for Ringkøbing amt har i skrivelse af 5. december 1978 meddelt, at udvalget intet har

110 -5- at indvende mod det ansøgte. Amtsarkitekten for Ringkjøbing amt har i skrivelse af 23. januar 1979 meddelt, at området, der i henhold til miljøbeskyttelsesloven søges godkendt til deponeringsplads, er omfattet af et af Lemvig kommune udarbejdet forslag til lokalplan. Lokalplanforslaget omfatter foruden det nævnte område en 2. etape, som agtes ibrugtaget, når det første område er fuldt udnyttet som deponeringsplads. De nævnte arealer til deponeringsplads er beliggende dels i eksisterende grusgrave eller i området for hvilke, der er meddelt'tilladelse til råstofindvinding. 10. Modtageplads for olie- og kemikalieaffald Pro j ektets_jcorudsætni'nge.r Pladsen etableres i henhold til lov om bortskaffelse af olieog kemikalieaffald, lov nr. 178 af 24. maj 1972, jfr. bekendtgørelse nr. 410 af 27. juli 1977 om olieaffald og bekendtgørelse nr. 121 af 17. marts 1976 om kemikalieaffald. Pladsen skal udelukkende anvendes til emballering, oplagring og omlastning af olie- og kemikalieaffald, som er omfattet af lov nr Modtagepladsens kapacitet skal først og fremmest udnyttes til modtagelse af olie- og kemikalieaffald fra private i Lemvig kommune. Ønsker virksomheder at aflevere sådant affald, skal dette ske efter forudgående aftale. Vejtransport af olie- og kemikalieaffald vil ske efter de til enhver tid gældende bestemmelser, og det opsamlede affald forsendes til destruktion på Kommunekemi i Nyborg. Modtagepladsen etableres i tilknytning til deponeringspladsen ved deponeringspladsens mandskabsbygning og containerplads. Pladsen hegnes og der isættes aflåselig låge. Pladsen, der udgør et areal på ca 20 m 2, og som er overdækket, indrettes med en fuldstændig tæt bund. Eventuelt spild opsamles i sump i pladsens bund, hvorfra det opsamles i lukket tromle. Alt specialaffald, der modtages, opbevares iøvrigt-på pladsen i lukkede tromler. De daglige åbningstider bliver som deponeringspladsens åbnings tider, se side 3. Det forventes, at anlægget ikke giver anledning til afgivelse af spildevand, luftformige stoffer, lugt, støv eller støj: " "* * Amtsrade t s bemærkninger ti l pro j e k te t Som det fremgår af afsnittet om områdets hydrologi etableres den kontrollerede deponeringsplads umiddelbart over det øvre grundvandsspejl i området. Pladsen sikres mod grundvandsforurening ved udlægning af en tæt membran på pladsens bund

111 og sider. Umiddelbart nord for den fremtidige kontrollerede losseplads er omkring år 1965 etableret en af Lemvig, Thyborøn-Harboøre og Ulfborg-Vemb kommuner benyttet losseplads i en grusgrav. Pladsens bund er beliggende i grundvandsspejlet og grundvandet i området er ikke beskyttet mod forurening fra den eksisterende losseplads. Pladsen skal erstattes af den nye kontrollerede deponeringsplads. Amtsrådet finder, at der bør drages omsorg for sikring mod grundvandsforurening fra den eksisterende losseplads. Med henblik herpå pålægges det derfor, med hjemmel i miljølovens 44, Lemvig kommunalbestyrelse, senest 1. januar 1980, til amtsrådet at fremsende forslag til forureningsbegrænsende foranstaltninger for den eksisterende losseplads. Af forslaget skal det.fremgå, hvorledes Lemvig kommune agter af udføre kontrol med udsivning fra den eksisterende losseplads. 12. Deponiets _godkend_el_se_ : På det således foreliggende grundlag godkendes herved etablering og drift af en kontrolleret deponeringsplads samt modtageplads for olie- og kemikalieaffald, beliggende på matr. nr. 13d Rom Hede, Rom sogn og østlige del af raatr. nr. 13c Rom Hede, Rom sogn, Lemvig kommune, i henhold til lov om miljøbeskyttelse, lov nr. 372 af 13. juni 1973, kapitel 5, jfr. miljøministeriets bekendtgørelse nr. 176 af 29. marts 1974 om godkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. på vilkår: at at 1. etape af deponeringspladsen skal være etableret og taget i anvendelse senest 6 måneder efter deponiets endelige godkendelse. Godkendelsen bortfalder, hvis denne tidsfrist overskrides. pladsen etableres og drives efter de retningslinier, der er angivet i miljøstyrelsens vejledning nr. 1./1974 om placering, indretning og drift af kontrollerede: lossepladser. at hegn og beplantninger dagligt rensos for opfanget papir, plast etc. at der ikke foretages afbrænding på pladsen.*ved en eventuel selvantændelse af affaldet på pladsen skal en bekæmpelse heraf omgående iværksættes. at der føres journal over modtagne affaldsmængder og - typer, og at journalen skal være tilgængelig for amtsrådets tilsynspersonale. at, der inden pladsens ibrugtagning udarbejdes driftsinstruk' tion indeholdende oplysninger som anført i miljøstyrelsens vejledning for kontrollerede lossepladser, vejledning nr, 1/1974, afsnit 5.1. Driftsinstruktionen indsendes til amtsrådets og arbejdstilsynets godkendelse forud for pladsens ibrugtagning. _?vt olie- og kemikalieaffald kun modtåges på modtagepladsen for olie- og kemikalieaffald.

112 -7- at at at driftspersonalet instrueres om, hvorledes dette skal holde sig i tilfælde af aflæsning af affald med ukendt indhold eller risikoaffald. driftsinstruktionen revideres efter 2 års drift af deponiet, hvorefter instrukionen fremsendes til amtsrådets orientering. der forinden anlægsarbejdets påbegyndelse udarbejdes detailprojekt for pladsens fuldstændige indretning. Detailprojektet fremsendes til Ringkj'øbing amtsråd til at a_t at at der forinden anlægsarbejdet påbegyndes til amtsrådets godkendelse fremsendes projekt for trykledning for percolat og sanitært spildevand fra deponeringspladsen til Rom bys kloakopland, jfr. miljøministeriets bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts 1974, kapitel 4, Det bemærkes herved, at deponeringsarealet ikke er omfattet af det godkendte kloakopland for Rom by, jfr. Lemvig kommunes spildevandsplan. der ved containerpladsen opsættes tydelig skiltning med angivelse af ordensforskriftér. Tilsvarende skal der ved porten til deponeringsområdet opsættes skilt med angivelse af pladsens åbningstider samt hvilket affald, der kan modtages m.v. slam, der tilføres deponiet skal være afvandet til et sådant, tørstofindhold samt være stabiliseret til en sådan stabiliseringsgrad, at deponeringen af dette ikke medfører driftsproblemer eller lugtgener i omgivelserne. Når de aktuelle mængder slam med angivelse af tørstofindhold og stabiliseringsgrad foreligger oplyst, skal amtsrådet ved amtsvandvæsenet underrettes herom. at Lemvig kommune er forpligtet til at etablere fælles vandforsyning for de omkring pladsen beliggende ejendomme, såfremt det af analyseresultaterne fremgår, at der sker en grundvandsforurening hidrørende fra pladsen. at støjen hidrørende fra aktiviteter på deponeringspladsen, målt som det ækvivalente, konstante, korrigerede lydniviau ved helårsboliger jfr. bilag 6, ikke overstiger 50 db (A) i tidsrummet på hverdage. 45 db (A) i tidsrummet på alle ugens dage. På helligdage er pladsen lukket. Støj hidrørende fra grusgravningen m.v. samt transport herfra skal ikke medregnes i forbindelse med ovenstående fastsatte støjgrænser. For dokumentation af at ovennævnte vilkår er overholdt, skal Lemvig kommune inden én måned efter at pladsen er taget i brug, og herefter mindst l gang årligt lade foretage kontrolmålinger af støjniveauet i omgivelserne ved den nærmest liggende ej endom. Målingerne skal foretages af et anerkendt firma eller laboratorium og skal udføres efter de i afsnit 7 i mil-

113 jøstyrelsens vejledning nr 3/1974 "ekstern støj fra virksomheder" anførte retningslinier.. Måleresultaterne skal fremsendes til Ringkjøbing.amtskommune, amtsvandvæsenet. Kontrolmålinger kan indstilles efter 3 år fra første måledag, såfremt tilsynsmyndigheden på grundlag af de foreliggende resultater finder det forsvarligt. a/t a_t at der i god tid før anlægsarbejdets påbegyndelse til amtsrå' dets godkendelse fremsendes projekt for deponiets kontrolsystem for grundvandsforurening. der før pladsens ibrugtagning med 8 dages mellemrum udtages 2 vandprøver fra kontrolsystemet. Der analyseres for s amme parametre som efter pladsens ibrugtagning, jfr. nedenstående. der efter pladsens ibrugtagning fra kontrolsystemet udtages vandprøver for analysering med følgende interval: Det 1. år: 6 måneders interval Det 2. år: 5 måneders interval Det 3. år: 4 måneders interval Efter 3 års drift af deponiet tages prøveudtagningens omfang op til revision i sararåd med tilsynsmyndigheden. Vandprøverne analyseres for følgende parametre: Total organisk kulstof Kemisk iltforbrug (COD) Biokemisk iltforbrug (BI,-) Ledningsevne ph Totalkvælstof Nitrat + Nitrit-kvælstof Ammoniak-kvæls tof ;' Totalfosfor Ortofosfat Inddampningsrest Glødetab Totalhårdhed Sulfat Clorid Mangan - Kobber Jern Bly Cadmium, Kviksølv Zink Prøveudtagning og analyser udføres af et af amtsrådet anerkendt, laboratorium og analyseresultaterne tilsendes embedslægeinstitutionen i Ringkjøbing amt og amtsrådet ved amtsvandvæsenet senest 8 dage efter resultaternes fremkomst.

114 -yat at der i takt med pladsens retablering etableres udluftninger fra deponiet efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. al udlægning af affald på den eksisterende losseplads bringes til ophør ved ibrugtagning af den kontrollerede deponeringsplads. Modtageplads _fo_r_ olj^e- og kejnikalieaf f ald at at at at at at projektet etableres og drives som beskrevet, dog således at det overdækkede areal for opbevaring af affaldet forsynes med en aflåselig gitterlåge. modtagepladsen holdes aflåst på tidspunkter, hvor der ikke er fornøden -bemanding på stede. gifte opbevares i et aflåst giftskab. personale, der varetager modtagelse af olie- og kemikalieaffald uddannes hertil ved deltagelse i relevante kur ser m. v. der føres journal over indkomne affaldsmængder -og typer, og at rapportering herom sker til Ringkjøbing amtsråd en gang årligt, første gang ved udløbet af kemikalieaffaldskort forefindes let tilgængeligt på pladsen. Samtidig meddeles tilladelse i henhold til zonelovens 9, jfr. 8 til den ændrede anvendelse Klagevej Amtsrådets afgørelse kan i medfør af miljølovens kapitel 11 inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse påklages til miljøstyrelsen af kommunalbestyrelsen, embedslægeinstitutionen for Ringkjøbing amt, eller af enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Eventuelle klager indsendes til Ringkjøbing amtsråd, der videresender klagen til miljøstyrelsen med sagens akter. Såfremt afgørelsen påklages, underrettes ansøgeren herom af amtsrådet. Kopi af denne godkendelse er tilsendt: Lemvig kommunalbestyrelse. Mi l j øs ty reisen. Amt s f rednings inspektor a te t. Aratsarki tekten. Ar b e j ds tilsynet. Embeds læge i ns ti tutionen. Jens Bernt Jensen, Quistgårdsvej 5, 7620 Lemvig. Anna Fuglsang Moeskjær, Østerled 8, 7620 Lemvig. Godkendelsens meddelelse bekendtgøres i Lemvig Folkeblad og ugeavisen den/ 17. februar.' Anton Kristensen Formand for udvalget for teknik og miljø Stillin.

115 Bilag 6: Midlertidig godkendelse af losseplads Vest, Rom. Plads nr , Ringkjøbing Amtskommune, Journal nr , 25. juli 1991.

116 RINGKJØBING AMTSKOMMUNE Renordvest I/S Pillevej 10 Rom 7620 Lemvig TEKNIK-OG MILJØ- FORVALTNINGEN DAMSTRÆDET 2 POSTBOKS RINGKJØBING TELEFON Den. g- Journal ur. Sagsbehandler: 2 5 JULI Troels Nørgaard/HP/149 Midlertidig godkendelse af losseplads Vest, Rom. Plads nr Godkendelse i henhold til Lov om miljøbeskyttelse kapitel ANSØGNING Da lossepladsens nuværende godkendelse for den igangværende etape 3 udløber pr. 15. juli 1991, har Renordvest ved brev af 20. juni 1991 søgt om at få godkendelsen fornyet. Renordvest har samtidig anmodet om Amtsrådets godkendelse af et projekt for afhjælpning af forureningen langs nordsiden af lossepladsens etape 3. Renordvest anmoder om tilladelse til at påbegynde arbejdet, så membranpålægningen Jean ska inden den våde og kolde årstid sætter ind. 2. GODKENDELSE På det i afsnit 4-7 nævnte grundlag godkender Rir.gkjøbing Amtsråd hermed den fortsatte drift af lossepladsen samt det foreslåede projekt for afhjælpning af forureningen. Godkendelsen sker på følgende vilkår og lovgrundlag: Vilkår 1) Den hidtidige godkendelse forlænges, indtil en gennem revideret totalgodkendelse kan udnyttes r 2) Før projektet igangsættes, skal Renordvest over for Amtskommunen ved en udtalelse fra membranleverandøren godtgøre at samlingen mellem gammel og ny membran bliver tæt. Projektet skal endvidere detaligodkendes af Amtskommunen, før arbejdet igangsættes, ligesom Amtskommunens anvisninger i øvrigt skal følges. 3) Lossepladsens skråninger mod nord og mod vest må maksimalt have en hældning på 1:2 (ca. 27 ) efter sætning. 4) Spørgsmålet om ekstra fyldhøjde samt afledning af overfladevand tages først op i forbindelse med den endelige godkendelse.

117 / Lovgrundlag 2-1) Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 68 af 24. januar Miljøministeriet. 2) Bekendtgørelse om godkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v., nr. 783 af 21. november Miljøministeriet. 3. DISPENSATION TIL IGANGSÆTTELSE AF ANLÆGSARBEJDE Ringkjøbing Amtsråd giver hermed dispensation til at påbegynde det forureningsbegrænsende projekt inden klagefristens udløb. Dispensationen sker i henhold til 72 stk. 3 i Lov om miljøbeskyttelse. Anlægsarbejdet kan således påbegyndes, når eventuelle øvrige nødvendige myndighedsgodkendelser foreligger, uanset klagefristen på 4 uger. 4. OPLYSNINGER OM PLADSEN OG AFVÆRGEPROJEKTET Lossepladsens etape 3 blev godkendt i juli 1986 med et fyldvolumen på ca m3. Godkendelsen var tidsbe grænset til 5 år. Dette svarede til den forventede levetid på pladsen, men var også begrundet i regionplanmæssige forhold kombineret med pladsens meget uheldige placering på toppen af et meget stort og sårbart grundvandsreservoir. Det var forventet, at fremtidig lossepladsplacering blev afklaret i forbindelse med udarbejdelse af regionplan Dette har dog ikke holdt stik. Affaldstilførslerne har været lidt mindre end oprindelig forventet, så pladsen er endnu ikke helt udnyttet. For at tilpasse lossepladsens form til de tidligere etaper l og 2 og samtidig vinde lidt lossepladsvolumen, ønskes fyldhøjden øget lidt. Kontrolanalyserne ved lossepladsen har vist, at der siver perkolat ud fra lossepladsen, blandt andet ved nordsiden af etape 3. Renordvest gravede derfor ned til membranen ved etape 3's nordside. De konstaterede, at perkolat sivede vandret ud til de omgivende jordlag fra den del af opfyldningen, som ligger højere end membrankanten. * Renordvest har derfor sammen med Lemvig Kommunes Tekniske Forvaltning udarbejdet et projekt. Projektetl går ud på at frigrave membrankanten langs lossepladsens nordside og dernæst lægge membran på skråningen mod det omgivende terræn. Samlingen mellem ny og gammel membran udføres, så den bliver tæt for perkolatudsivning. Derved kan volumenet inden for den ny membran udnyttes til affalcij. Overskydende uforurenet fyldmateriale lægges i en vcld langs lossepladsens vestside. Denne vold membranbeklædes ligeledes på indersiden, så området kan bruges til affaldsdeponering. En del af det fyldvolumen, der vindes i forbindelse med projektet, sættes til igen. Det skyldes Amtskommunens ønske om, at skråningerne mod nord og mod vest på den

118 /' 3. færdige losseplads af landskabelige grunde ikke bliver stejlere end 1:2. Det fladere skråningsanlæg reducerer det oprindeligt forventede fyldvolumen lidt. De beskrevne justeringer af lossepladsen sker alle inden for lossepladsmatriklens grænser, dvs inden for det allerede godkendte lossepladsområde. Matriklen har nr. 13e Rom Hede, Rom. Området er udlagt til lossepladsformål ifølge godkendt lokalplan. Til etape 3 er brugt en membran af typen Polysheet Monarflex 500. Til projektet anvendes den bedre membraritype Polysheet Blackline Udlægningen foretages af membranfabrikanten. 5. ANDRE OPLYSNINGER Lemvig Kommune anbefaler det ansøgte. 6. AMTSRÅDETS BEMÆRKNINGER Arbejdet med lokalisering af ny lossepladser er ikke afsluttet. Der er derfor ikke andre lossepladsmuligheder i området. Da den eksisterende etape ikke er fuldt udnyttet, finder Amtsrådet, at en forlængelse af den nuværende godkendelse er både nødvendig og rimelig. På grund af den korte tidsfrist for fornyelse af godkendelsen, bør den dog i første omgang kun gives som en midlertidig godkendelse, hvori der gives tilladelse til at føre pladsen videre på de hidtil gældende vilkår. Amtsrådet finder, at det skitserede projekt vil løse udsiv ningsproblemet langs lossepladsens nordside og forebygge eventuelle udsivningsproblemer langs pladsens vestside. Det endelige detailprojekt skal dog vurderes og accepteres af Amtskommunen, før det udføres. Afledning af overfladevandet fra lossepladsen bør koordineres med afværgeprojektet for den gamle losseplads / som udføres i henhold til Lov om affaldsdepoter. Den ligger umiddelbart nedstrøms. Dette spørsmål er dog så kompliceret, at det udsættes til behandling i forbindelse med den endelige godkendelse. Den endelige godkendelse forventes udarbejdet i efteråret SAGENS BILAG Ved sagens behandling er indgået følgende bilag: 1. Ansøgning, Renordvest. 20. juni Udtalelse, Lemvig Kommune. Forslag til projekt, 5. ;juli 1991 Renordvest. j.nr maj Godkendelse af etape 3, j.nr, 15. juli Godkendelse af etape l og 2, j.nr. 15. feb l-665-4ol-78.

119 4. 8. KLAGEVEJLEDNING Ifølge kapitel 11 i Lov om miljøbeskyttelse kan der klages over godkendelsen. Klage kan den, der har fået godkendelsen, klageberettigede institutioner og foreninger og enhver med individuel, væsentlig interesse i sagen. Eventuel klage stiles til Miljøstyrelsen, men sendes til Ringkjøbing Amtskommune, Teknik- og Miljøforvaltningen. Den skal være Amtskommunen i hænde senest 4 uger efter, at meddelelse om godkendelsen er offentliggjort i dagspressen. Amtskommunen videresender klagen. Den, der har fået afgørelsen, vil få besked fra Amtskommunen, hvis andre klager. Hvis der klages over det forureningsbegrænsende projekt, skal arbejdet indstilles, indtil Miljøstyrelsen eventuelt bestemmer andet. 9. OFFENTLIGGØRELSE Det bekendtgøres ved annoncering i Lemvig Folkeblad den 27. juli 1991, at godkendelsen er givet. Med venlig hilsen / K. Birkegaard Troels Nør'gaar^ ORIENTERINGSLISTE Lemvig Kommune. Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K. Arbejdstilsynet, Kreds Ringkøbing Amt, Bryggergade 10, 7400 Herning. Embedslægeinstitutionen for Ringkøbing Amt, Nørredige 20, 6950 Ringkøbing. Danmarks Naturfredningsforening, Nørregade 2, 1165 København K. Told- og Skatteregion Holstebro, Brogårdsvej l, 7500 Holstebro, att. Gunnar Jørgensen.

120 Bilag 7: Revidering af miljøgodkendelse for losseplads Vest, Rom. Plads nr , Ringkjøbing Amtskommune, Journal nr , 9. december 1991

121 RINGKJØBING TEKNIK- OGMILJØ- AMTSKOMMUNE ^TI^ Virksomnedsafdelingen - "«DAMSTRÆDET 2 POSTBOKS RINGKJØBING Renordvest I/S ' TELEFON 9732os66 Pillevej Lemvig D 9 DEC Journalnr, Sagsbehandler: Troels Nørgaard/GV/138 Revidering af miljøgodkendelse for losseplads Vest, Rom. Plads nr Da miljøgodkendelsen for lossepladsens etape 3 udløb i juli 1991, gav Ringkjøbing Amtsråd den 25. juli 1991 lossepladsen en ny men midlertidig godkendelse. Denne midlertidige godkendelse gælder, indtil der foreligger en ny revideret godkendelse for hele lossepladsen. Der ønskes en række oplysninger, som skal bruges i forbindelse med godkendelsesarbejdet og vurderingen af, hvordan forureningen fra etape l og 2 kan fjernes eller begrænses. Oplysningerne er: 1) Tilbageværende fyldvolumen af etape 3 ved en færdig højde i kote 35 m inklusive afsluttende topmembran og vækstlag (I henhold til den hidtidige godkendelse og inklusive det fyldvolumen, der er vundet ved de af 25. juli 1991 godkendte ændringer langs etapens nordog vestside). Der regnes i forhold til plant topniveau. 2) Ekstra fyldvolumen pr. meter ekstra opfyldning på hele toparealet i forhold til færdig kote 35 m. * 3) Forventede deponerede affaldsmængder i tons pr. år og forbrug af fyldvolumen i m^ pr. år i lossepladsens restlevetid ved opfyldning til henholdsvis kote 35 m og kote 37 m. 4) Skitse af etape l og 2's og det tilstødende terræns nuværende profil i retningen nord-syd. Etapernes højeste punkt angives med kote, fundet ved nivellering. For øvrige terrænniveauer er cirkakoter tilstrækkeligt. 5) Skitse af etape 3's og det tilstødende terræns nuværende profil i retningen nord-syd. Det er tilstrækkeligt at angive terrænniveauerne med cirkakoter. Membranafslutningens placering i forhold til sydskellet skal angives.

122 6) Skitse af etape 2 ' s og det tilstødende terræns nuværende profil i retningen øst-vest. Det er tilstrækkeligt at angive terrænniveauerne med cirkakoter. Mern branaf slutningens placering i forhold til vestskellet skal angives. 7) Skitse af etape l og 3 's og det tilstødende terræns nuværende profil i retningen øst-vest. Det er tilstrækkeligt at angive terrænniveauerne med cirkakoter. 8) Skitser og beskrivelser, der oplyser om overfladevandets nuværende og planlagte afstrømning fra lossepladsens 3 etaper. Hvor er de eksisterende grøfter og stenfaskiner placeret? 9) Oplysninger om de dræn, der er benyttet under etape 3 (fabrikat, type, materiale). Hvor stor en fyldhøjde kan de ifølge fabrikanten tåle ved en massefylde af opfyldningen på 1300 kg/nr? Dokumenteres. 10) Koterne for membranen i bunden af bassinerne under de 3 etaper. Hvis nøjagtige koter ikke haves, anføres koterne som cirkakoter. 11) Koterne for membranen i bundbassinernes kanter langs alle sider af etape l og 2 og i. syd- og østsiden af etape 3. Koterne for kanten på etape 2's vestside og etape 3 's sydside kontrolleres ved nivellering af mindst 2 punkter hvert sted. Det er specielt bassin kanterries laveste punkter, der har interesse. 12) Samlemetoden for membranen, hvor de enkelte bundbas siner støder sammen (svejsning, klæbning eller løs overlapning). 13 ) Højeste perkolatstand i perkolatbrønden ved normal drift. 14) Grundvandskoterne i kontrolboringerne Kl, K2, K3, r K5, K6 og K10. Dato oplyses. 15 ) Analyse af vandet i ovennævnte 6 kontrolboringer. Der analyseres for følgende : f Lugt Farve Klarhed : Surhed (ph) Ledningsevne Kemisk iltforbrug (COD) Kaliumpermanganattal Klorid (Cl~) Ammonium-N? Natrium (Nå 4 ) Kalium (K + ) Calcium (Ca ++ ) Magnesium (Mg Totalhårdhed Før prøve udtages, bortpumpes ca. 800 l vand.

123 - 3-16) Er der normalt blevet bortpumpet vand før prøvetag ning? 17) Eventuelle planer eller ideer vedrørende begrænsning af forureningen fra etape l og 2. 18) Kort, der viser den nuværende udstrækning af sandgravene i indtil 200 m's afstand nordøst, øst og sydøst for lossepladsens etape l og 2 (af hensyn til placering af ny kontrolboringer). Hvem graver? 19) Matrikelkort over lossepladsområdet og tilgrænsende matrikler med oplysning om ejere. 20) Opbygning af topmembranen på etape 3 21) Skitseforslag for retablering af etape 2's vestside og af etape 3's sydside. 22) Planer for lossepladsen efter færdigretablering, herunder planer for beplantning. Hvis Renordvest har spørgsmål til punkterne eller blot ønsker dem drøftet, er man velkommen til at rette henvendelse til Amtskommunen herom. Med venlig hilsen Troels Nørgaard

124 Bilag 8: Miljøgodkendelse af 3. etape på Renordvest Losseplads (665-13), Ringkjøbing Amtskommune, Journal nr , 15. juli 1986.

125 RINGKJØBING AMTSKOMMUNE Lemvig kommune Teknisk udvalg Rådhuset 7620 Lemvig ' 6 JUU 1986 TEKNIK- OG MILJØMPI FORVALTNINGEN I. C. CHRISTENSENS ALLE l POSTBO RINGKJØBING TELEFON JUL1986 Journalnr Sagsbehandler: Jørn VOskjær/ML Kontrolleret losseplads, Rom, Lemvig kommune Den 19. marts 1986 har ingeniørfirmaet Nellemann på vegne af lossepladsselskabet "Vest", anmodet om Ringkjøbing amtsråds godkendelse af udbygning, tredie etape, af ovennævnte anlæg i henhold til miljølovens 35. Den 17. april 1986 er fremsendt supplerende oplysninger til sagen. Ved sagens behandling er indgået følgende bilag: Bilag nr. Benævnelse Dato 0 Ansøgning til Ringkjøbing amtsråd 1 Projektforslag 2 Plan over vandforsyningsindvindinger i området 3 Beskrivelse af drænsystem 4 Beskrivelse af pumpeanlæg 5 Plan, udbygning, 3. etape 6 Plan, indløb percolattank 7 Snit, indløb percolattank 8 Plan, percolatbrønd 9 Plan, drænopbygning 10 Detail, volde 11 Plan, kontrolboringer 12 Supplerende oplysninger 19. mår marts 198G 14. mår marts 1986 marts mår. * mår i 14. mår mår mår i 14. mår mår april 1986

126 2. 13 Aftale mellem J.B. Jensen og Søn og kommunen 22. maj 1986 Lokal- og regionplanbemærkninger 3. etape af lossepladsen ligger inden for lokalplanområdet og udnyttelsen er i overensstemmelse med den etapedeling, der er fastsat i lokalplan nr /78. Budget- og planlægningsafdelingen bemærker, at i henhold til regionplanen kan der under visse betingelser i kommuneplanerne fastlægges bestemmelser, som gør det muligt at opretholde de godkendte kontrollerede lossepladser. Derimod kan der ikke etableres nye kontrollerede lossepladser. Det er som grundlag herfor forudsat, at der ikke er behov for nye pladser, herunder udvidelse af eksisterende pladser, før der udarbejdes et tillæg til regionplanen i Ifølge det oplyste holder denne forudsætning ikke for lossepladsen ved Rom, idet den nuværende godkendte plads vil være opfyldt i løbet af Det er oplyst, at den planlagte udvidelse af den eksisterende plads vil have kapacitet til 5 år. Principielt er udvidelse af eksisterende kontrollerede lossepladser et regionplananliggende. Udvidelse af den kontrollerede losseplads ved Rom kan imidlertid betragtes som en mindre væsentlig ændring, hvis der kun gives tilladelse til anvendelse af pladsen i højst 5 år. Det vil herved blive muligt i regionplan, affaldsplan og varmeplan at fastlægge nærmere bestemmelser for affaldsbehandling og -anvendelse, herunder eventuelt for nye lossepladser og udvidelser af eksisterende pladser senest fra Selv om pladsen godkendes for en 5 års periode, bør der i godkendelsen gøres opmærksom på, at regionplan,, a-ffaldsplan og varmeplan kan fastlægge en anden affaldsbortskaffelse inden udgangen af 5 års perioden. Projektets oplysninger Ringkjøbing amtsråd har den 15. februar 1979 godkendt en etapevis udbygning af en kontrolleret losseplads ved Rom, Lemvig kommune. Godkendelsen omfattede 1. og 2. etape, der nu er udbygget. Desuden omfattede godkendelsen en modtageplads for olie- og kemikalieaffald. Pladsen er beregnet for henlæggelse af affald fra Lemvig, Thyborøn-Harboøre og Ulfborg-Vemb kommuner. Ansøgningen omfatter tredie etape. Den projekterede udvidelse af pladsen består af en etape på ca m. Etapen anlægges umiddelbart vest for 1. og 2. etape

127 3. på ejendommen måtr. nr. 13d og 13e, Heden, Rom, Lemvig kommune. Det oplyses, at matr. nr. 13d ejes af det etablerede lossepladsselskab Vest. Matr. nr. 13e er overtaget af lossepladsselskabet fra I/S J.B. Jensen og Søn. 3 Det påregnes, at 3. etape kan rumme ca m affald, hvilket svarer til dækning af deponeringsbehovet i ca. 5 år. Der påregnes en deponeringshøjde på ca. 12 meter, og etapen afgrænses med dæmninger. Etapen udstyres med grundvandsbeskyttende foranstaltning i lighed med pladsens første og anden etape. Der udlægges membran og dræn til opsamling af percolat fra etapen. Udlagte dræn opsamler percolat, der afledes til percolatbrønd, hvorfra percolatet afledes over Rom bys kloaksystem til Lemvig bys renseanlæg. Den tekniske opbygning af de grundvandsbeskyttende foranstaltninger for etapen fremgår af sagens bilag. Lemvig renseanlægs kapacitet er fuldt udnyttet, hvorfor en udbygning af renseanlægget er påkrævet. Amtskommunen har modtaget et projekt for udbygningen, der forventes gennemført i Tredie etape opdeles i en østlig og en vestlig del. Etapen deles af en dæmning. Tredie etape færdiggøres helt med membran og dræn. Der udlægges affald på den østligste del indtil denne del er opfyldt. Regnvand opsamlet på etapens vestligste del afledes til et syd for etapen beliggende areal, matr. nr. 13g, tilhørende interessentskabet J.B. Jensen og Søn. Interessentskabet har i skriftlig aftale af 22. maj 1986 bekræftet, at kommunen må foretage afledning af regnvand fra den vestlige del af etapen til det pågældende areal. Membran Der er indhentet to tilbud på plastmembran til bund i lossepladsen. 1. Monarflex Nicotarp 81. Det foreslåes, at den billigste membran, Nicotarp 81, anvendes. Som membran under første og anden etape af lossepladsen er anvendt Monarflex 500.! Hegn, driftsinstruks Der etableres hegn omkring pladsen. Indhegningen skal sikre opfangning af vindbåret papir, plast m.v. samt hindre uvedkommende adgang til pladsen.

128 Den anvendes samme driftsinstruks for tredie etape som for pladsens første og anden etape. Åbningstider, driftspersonale Pladsen holdes fortsat åben på hverdage fra , lørdage , søn- og helligdage er pladsen lukket. Der er driftspersonale på pladsen i åbningstiden. Vandindvinding Det oplyses, at der ikke siden 1979 er registreret nye vandindvindingsanlæg i området ifølge geologisk basisdatakort. Lemvig kommune har ikke siden givet vandindvindingstilladelse i området^ Amtskommunen skal hertil bemærke, at det er meget få private vandindvindinger, der er registreret på basisdatakort. Derimod er alle markvandingsboringer og vandværksboringer registreret, idet amtsrådet her er,tillade Isesmyndighed. I forbindelse med amtskommunens begyndende undersøgelse af kommunens gamle losseplads nord for den kontrollerede losseplads er vand- og miljøafdelingen i færd med at registrere private boringer og brønde omkring pladsen. Der er kendskab til en indvinding ca. 400 meter sydvest for etape 3 og en indvinding ca. 400 meter nordøst for etape 3. Undersøgelsen skal blandt andet danne grundlag for et nyt kontrolprogram for hele lossepladsområdet ved Rom. Kontrolboringer Da der endnu ikke er lavet tilstrækkelige undersøgelser af grundvandets strømningsretning i området, vil det være påkrævet med mindst to kontrolboringer ud over de allerede etablerede. Kontrolboringerne placeres henholdsvis nord og sydvest for etape 3 efter nærmere aftale med amtskommunens teknik- og miljøforvaltning. Nærmere hydrogeologiske undersøgelser kan imidlertid gøre det nødvendigt med endnu en boring. i De to kontrolboringer skal etableres før etapen ibrugtages, og der skal udtages 2 vandprøver til analyse fra hver boring med en måneds mellemrum. Amtsrådets bemærkninger l Det er amtsrådets vurdering, at der ved pladsens udbygning skal anvendes samme membrantype som under første og anden etape, d.v.s. Monarflex 500, idet denne membran er sikrere mod brud* Grundvandet i området er højt prioriteret.

129 5. Der skal fortsat foretages analyse af percolat fra pladsen hver tredie måned med analyseparametre som anført i amtsrådets godkendelse af 15. februar 1979 ligesom parcolatmængden, der afledes til Lemvig renseanlæg, skal måles hvert døgn. Analyseparametre og døgnmålinger af percolat skal tilsendes amtskommunen hvert kvartal. Endelig bemærkes, at der skal udarbejdes nyt kontrolprogram for hele lossepladsområdet ved Rom, når' undersøgelser af den gamle losseplads umiddelbart nord for den kontrollerede er tilendebragt. Der ses intet til hinder for, at tredie etape etableres under forudsætning af, at dér sættes to kontrolboringer. Kontrolprogram vedrørende boringer og analyser for hele Rom losseplads vil senere blive revideret og fremsendt. Etapens godkendelse På det foreliggende grundlag godkendes herved udbygning og drift, 3. etape, af kontrolleret losseplads ved Rom, Lemvig kommune. Etapen er beliggende på ejendommen, matr. nr. 13d og 13e, Heden, Rom. 3. etape godkendes på følgende vilkår: 1. Godkendelsen gælder for 5 år. Regionplan, affaldsplan og varmeplan kan dog fastlægge en anden affaldsbortskaffelse inden udgangen af 5-års perioden. 2. Etapen må anvendes til deponering af affaldstyper som anført i vejledning nr. 4/1982 fra miljøstyrelsen, jfr. tabel 3.1., side 15. Kemikalieaffald skal deponeres på modtageplads for kemikalieaffald. 3. Lossepladsselskabet "Vest" er forpligtet til fra, pladsen at fjerne og bortskaffe eventuelt deponeret affald, som pladsen ikke er godkendt til at modtage. 4. Etapen skal etableres og drives efter retningslinier, der er angivet i miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1982 om affaldsdeponering. 5. Hegn og beplantninger ved pladsen skal dagligt renses for opfange-t papir, plast m.v. 6. Der må ikke foretages afbrænding på pladsen. Ved eventuel selvantændelse af affaldet på pladsen skal brandbekæmpelse omgående iværksættes.

130 6. 7. Der skal føres journal over modtagne affaldsmængder og typer. Journalen skal være tilgængelig for amtskommunens tilsynspersonale.» 8. Driftspersonalet skal instrueres om, hvorledes man skal forholde sig i tilfælde af aflæsning af affald med ukendt indhold eller risikoaffald. 9. Opfyldning af affald skal så vidt muligt ske fra pladsens bund. Affaldet tildækkes dagligt ved arbejdstids ophør med jordfyld, således at tilhold af skadedyr undgåes. 10. Slam, der tilføres depotet, skal være afvandet til et sådant tørstofindhold samt være stabiliseret til en sådan stabiliseringsgrad, at deponeringen ikke medfører driftsproblemer eller lugtgener i omgivelserne. Når aktuelle mængder slam med angivelse af tørstofindhold og stabiliseringsgrad foreligger oplyst, skal amtskommunen underrettes herom. 11. Støj hidrørende fra aktiviteter på deponeringspladsen målt som det ækvivalente konstante korri-r gerede lydniveau ved helårsboliger må ikke overstige: 50 db(a) i tidsrummet på hverdage 45 db{a) i tidsrummet på alle ugens dage. Pladsen er lukket på søn- og helligdage. Lossepladsselskabet "Vest" skal, såfremt Ringkjøbing amtsråd finder det fornødent, mindst l gang årligt, lade foretage måling af støjudsendeise fra pladsen efter retningslinier, som er anført i miljøstyrelsens vejledning nr. 3/ Det påhviler lossepladsselskabet "Vest" til enhver tid indtil pladsen er fuldt udnyttet, at udbygge og vedligeholde samt retablere pladsen i overensstemmelse med de retningslinier, som godkendes eller anvises af tilsynsmyndigheden. 13. Ved etablering af tredie etape af kontrolleret losseplads ved Rom skal anvendes membran, Monarflex Indtil nyt kontrolprogram for hele lossepladsområdet ved Rom foreligger analyseres for; parametre nævnt under vilkår nr. 14 og Inden tredie etapes ibrugtagning skal etableres to kontrolboringer, nord og sydvest for etapen og der skal udtages mindst 2 vandprøver til analyse fra hver boring med en måneds mellemrum. Analyseudgifter afholdes af lossepladsselskabet "Vest".

131 7. Der analyseres for: lugt farve klarhed ledningsevne tørstof COD KMnO. totalkvælstof ammoniumkvæls to f klorid bor sulfat hårdhed jern mangan zink 16. Efter at etapen er taget i brug udtages vandprøver til analyse fra alle kontrolboringerne omkring, den kontrollerede losseplads. Analyseudgifterne afholdes af lossepladsselskabet "Vest". Der analyseres for: Trin l lugt farve klarhed ledningsevne tørstof KMnO. klorid natrium Disse parametre suppleres, jfr. efterfølgende frekvensafsnit, med følgende parametre: Trin 2 COD ammoniumkvælstof bor sulfat jern mangan zink bly calcium krom kviksølv fenol totalfosfor Frekvens Der udtages l prøve til analyse fra alle kontrolboringerne marts, juni, september og december. Der

132 analyseres efter trin l. To gange årligt, juni og december, suppleres med parametre efter trin 2. Hvis resultaterne viser tegn på forurening, er lossepladsselskabet "Vest" forpligtet til efter aftale med amtskommunens vand- og miljøafdeling at supplere prøvetagningen indtil 6 gange årligt med analyseparametre efter trin 2. i Prøvetagning Prøverne udtages således, at iltning af prøverne i videst muligt omfang undgåes. Inden prøverne aftappes i prøveflaske pumpes først så meget vand op som svarer til min. l gang - max. 2 gange tømning af rørvolumen inden for filtret. Konservering af prøver og analyse Prøver skal udtages i flasker som anført i.godkendelsens bilag 2 og analyseres af det fælleskommunale laboratorium i Herning eller andet laboratorium efter nærmere aftale med vand-.og miljøafdelingen. Prøverne kan konserveres som anført, men såfremt prøvetagningen forestås af laboratoriet og analyse sker indenfor 24 timer kan konservering undlades. Alle analyseresultaterne tilsendes Ringkjøbing amtskommune, teknik- og miljøforvaltningen. 17. Analyseparametre og døgnmålinger af percolat fra pladsen skal tilsendes amtskommunen hvert kvartal. Analysemetode skal udføres efter godkendelsens bilag 3. Klagevej ledning Amtsrådets afgørelse kan i medfør af miljølovens kapitel 11 inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse påklages til miljøstyrelsen af kommunalbestyrelsen, embedslægeinstitutionen for Ringkjøbing amt, eller af enhver, dér må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sageris udfald. i Eventuelle klager indsendes til Ringkjøbing amtsråd, der videresender klagen til miljøstyrelsen med sagens akter. Klagefristen udløber torsdag den 14. august Såfremt afgørelsen påklages, underrettes ansøgeren : herom af amtsrådet.

133 9. Godkendelsens meddelelse bekendtgøres i Lemvig Folkeblad torsdag den 17. juli Amtsvandinspektør Bilag 1. Adresseliste 2. Konservering og analyse 3. Analysemetode

134 Bilag l Kopi af godkendelsen er tilsendt: Lemvig kommunes tekniske forvaltning, Amtsfredningsafdelingen, Amtsarkitektafdelingen, Arbejdstilsynet, kreds Ringkøbing amt, Embedslægeinstitutionen for Ringkjøbing amt, Jens Bernt Jensen, Quistgaardsvej 5, 7620 Lemvig, Anna Fuglsang Moeskjær, Østerled 8, 7620 Lemvig, Søren Anton Jensen Dahl, Overbyvej 22, 7620 Lemvig, Erik B. Jensen, Overbyvej 28, 7620 Lemvig, Superfos Damraann Luxol A/S, Frydenlundsvej 39, 2950 Vedbæk, Gerda F. Kristensen, Ydunsvej 18A, 7620 Lemvig, J.B. Jensen og Søn I/S, Quistgaardsvej 5, 7620 Lemvig

135 Bilag 2 Konservering og analyse Analyser før pladsen tages i brug 5 l plastflaske opbevares mørkt og køligt (0-4 C) Analyseres for: lugt farve klarhed ledningsevne tørstof T-N orid bor hårdhed 2 x 1 1 glasflaske konserveres med,,10 ml 4M H^SO./l prøve opbevares mørkt og køligt (0-4 C) Analyseres for: COD kaliumpermanganat jern mangan 0,5 l glasflaske konserveres med 10 ml 7M MKO-/1 prøve Analyseres for: zink l l glasflaske konserveres med 10 ml 6M HC1/1 prøve Analyseres for: sulfat Efter ibrugtagning Trin l 5 l plastflaske opbevares mørkt og køligt (0-4 C) Analyseres for: lugt farve klarhed ledningsevne tørstof kaliumpermanganat chlorid natrium

136 Trin 2 l l glasflaske opbevares mørkt og køligt Analyseres for: NH 3 -N bor 2 x 1 1 glasflaske konserveres med 10 ml 4M (H«S0 4 /1 prøve Analyseres for: COD jern mangan total fosfor 0,5 l glasflaske konserveres med 10 ml 7M HNO^/1 prøve Analyseres for: zink bly calcium crom kviksølv l l glasflaske konserveres med 10 ml 6M HC1^/1 prøve Analyseres for: sulfat. Phenoler l stk 500 ml glasflaske Esbjerg Phenoler konservering 8,5 % fosforsyre H-,PO. til ph = 4,0 (+ phenoxysyrer) Herefter 0,5 g kobbersulfat Opbevares mørkt og køligt

137 Bilag 3 Analysemetode lugt farve visuelt bedømt klarhed ledningsevne DS 288 tørstof ' DS 204 COD DS 217 KMnO. DS 275 Total-N DS 221 NH -N DS 224 klorid DS. 239 bor S.M. 16. udgave sulfat S.M.'16, udgave hårdhed AAS (Ca Mg ) jern DS 219 mangan DS 220 zink AAS Fosfor filtreret DS 292 Bly AAS DS 263 Cadmium AAS Krom AAS Kviksølv AAS Fenol DS 281 natrium FF calcium DS 250

138 Bilag 9: "Fremtiden omkring deponering af affald i Ringkøbing Amt og på Renordvest Losseplads. Videreførsel af andre aktiviteter. " Brev af 16. august 2000 fra Ringkjøbing Amt Journal nr , og

139 Ringkjøbing Amt Damstrædet 2 Grundvands- og Industrimilioafdelingen Renordvest I/S Pillevej 10 Rom 7620 Lemvig Postboks 154 & 950 Ringkøbing Tlf: Fax: e-mah; gim@ringamt.dk Den \ 6 AUG, Journal nr: , og Sagsbehandler: Troels Nørgaard Tlf. direkte S: \CIM\CVK\ 1TN\WGRDf'RO\Afp33lppi.lwp Fremtiden omkring deponering af affald i Ringkøbing Amt og på'renordvest Losseplads. Videreførsel af andre aktiviteter. Ved brev af 16. marts 2000 har Renordvest givet udtryk for nogle tanker vedrørende det igangværende arbejde med at finde en varig løsning omkring affaldsdeponeringen i Ringkøbing Amt. Endvidere stiller Renordvest nogle spørgsmål vedrørende selskabets eksisterende deponeringsanlæg og øvrige aktiviteter på stedet. Lokalisering af nyt deponeringsanlæg Renordvests finder, at lukning af deponeringsanlægget i Rom og deltagelse i et nyt fælles deponeringsanlæg vil påføre selskabet betydelige udgifter i form af anlægsinvesteringer og omkostninger til håndtering og transport. Af hensyn til den økonomiske og tekniske planlægning efterlyser Renordvest præcise mål og opfordrer Amtet til så hurtigt som muligt at udpege en ny deponeringslokalitet. Emnet vil blive drøftet nærmere på det aftalte møde i oktober. Forhold på den eksisterende Renordvest Losseplads Udnyttelse af restvolumen Renordvest ønsker tilkendegivelse af, om de kan udnytte restkapaciteten på det eksisterende deponeringsanlæg inklusive de ca m 3 volumen, som er miljøgodkendt men endnu ikke membranbelagt. Den sidste lille deletape af etape 3, der kan rumme ca m 3 (vestlige strimmel, se skitse sidst l brevet), blev miljøgodkendt i forbindelse med godkendelse af renoveringen af nordskråningen af etape 3 og forlængelse af etapens miljøgodkendelse i juli Volumenet indgår i den opgørelse af restkapaciteter,

140 som er udført i samarbejdet mellem affaldsselskaberne og Amtet og afsluttet med notatet "Deponering af affald i Ringkøbing Amt i perioden frem til år 2017" af 24. marts Da deletapen er miljøgodkendt, er etableringen heraf hverken en ændring eller en udvidelse af et allerede godkendt anlæg, men blot færdigudbygning, - dvs. efter Amtets opfattelse falder den ikke ind under punkt 13 i bilag 2 i VVM bekendtgørelsen (Samlebekendtgørelsen). Etableringen kræver derfor ikke VVM behandling. Deletapen kan derfor etableres, 'når et detailprojekt herfor er blevet accepteret af Amtet, Afhængig af etableringstidspunktet af deletapen kan overgangsplanen for deponeringsanlægget, som skal foreligge senest medio 2002 i henhold ti! EUs direktiv 1999/31 om deponering af affald, og revurderingen af anlæggets samlede miljøgodkendelse, som skal finde sted senest omkring 2003 i henhold til 17 og 27 i godkendelsesbekendtgørelsen, medføre justering af kravene til etapens udførelse. Det må påregnes, at der skal etableres en erstatningsboring for boring DGU nr , der må sløjfes i forbindelse med etableringen. Placeringen af den ny boring må indgå i den samlede plan for undersøgelser omkring deponeringsanlægget, efter nærmere aftale med Amtet. i Topmembran Renordvest ønsker tilkendegivet, hvilken topmembran pladsen skal afsluttes med, så selskabet kan planlægge og opstille økonomiberegninger for den fremtidige afslutning og passive drift. Hverken miljøgodkendelsen af 3. etape af 15. juli 1986 eller af 25. juli 1991 indeholder specifikke krav til topafdækningens udførelse. Af godkendelsessagen og af senere korrespondance om blandt andet deponeringshøjder fremgår dog, at topafdækningens samlede tykkelse skal være mindst 1 meter, under overholdelse af de maksimale deponeringshøjder i henhold til Amtets brev af 22. november Lerlaget, der udgør membranen, er ifølge brev fra Lemvig Kommune af 17. August 1992 angivet til at få en tykkelse på ca. 0,8 m, og muldlaget 0,2 m. Ifølge skitse og brev fra Lemvig Kommune af 16. juli 1989 er topafdækningen af etape 1 og 2 udført med minimum 1 m ler og 0,3 m muld. Ud fra oplysningerne l sagen finder Amtet, at topmembranen skal udføres med minimum 0,8 m ler og minimum 0,2 m muld. Side 2

141 Ifølge EU direktiv 1999/31 om deponering af affald skal Renordvest senest medio 2002 have udarbejdet en overgangsplan for deponeringsanlægget, som skal forelægges den kompetente myndighed, dvs. amtet, til godkendelse. Overgangsplanen skal belyse en række nærmere specificerede miljømæssige forhold omkring deponeringsanlægget og tillige være en plan for, hvorledes Renordvest kan udbedre eventuelle mangler ved anlægget, så det bringes i overensstemmelse med direktivets bestemmelser, l planen skal blandt andet vurderes forureningsforhold, topmembran og perkolatdannelse. Opmærksomheden henledes i øvrigt på Miljøstyrelsens afgørelse af 12. oktober 1979 vedrørende etape 1 og 2, hvor Miljøstyrelsen blandt andet tilføjede Amtets godkendelse følgende nye vilkår: - Såfremt perkolat trænger ud i grundvandet, skal alt perkolatforurenet grundvand opsamles. - Den, til hvem godkendelsen er rettet, skal i tilfælde af, at opsamling af grundvand iværksættes jf. ovenstående vilkår, lade påbegynde foranstaltninger, der har til formål at standse perkolatudtrængningen. Fortsættelse af øvrige aktiviteter efter lukning af deponeringsanlægget Renordvest ønsker en klar tilkendegivelse af Amtets holdning til, om de øvrige nuværende godkendte aktiviteter på lossepfadsarealet kan forsætte (oplagring, omlæsning, behandling og genanvendelse, herunder kompostering). Amtet anser de planlægningsmæssige forhold for disse aktiviteter på lossepladsområdet for at være i orden (Regionplan, kommuneplan, lokalplan). Amtet vurderer, at aktiviteterne kan fortsætte også ud over det tidspunkt, hvor deponering ophører, - forudsat at eventuelle nødvendige VVM redegørelser er positive, og at revurderinger af eksisterende miljøgodkendelser og nye godkendelser falder positivt ud, jævnfør også nedenfor Der gøres opmærksom på, at ifølge Regionplan 1997 bør store komposteringspladser etableres uden for OSD (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser). Renordvests komposteringsplads ligger ligesom lossepladsen i OSD. Spørgsmålet om placerings- og miljøkrav til komposteringspladser forventes at blive genvurderet i forbindelse med Regionplan Forslag til Regionplan 2001 udsendes i foråret l forbindelse med nygodkendelser og revurderinger af eksisterende godkendelser må der kalkuleres med, at der vil blive stillet skærpede krav til nogle af aktiviteterne. Der må således påregnes krav om, at der skal sikres en effektiv opsamling af perkolat fra perkolatgivende aktiviteter som store komposteringspladser, og at Side 3

142 al håndtering af flyvbart affald skal foregå inde i effektivt afskærmende bygninger som etableret på de øvrige affaldsterminaler i amtet, hvorved gamle problemer som bortblæsning og perkotatdannelse helt undgås. Renordvest bør kalkulere med, at omlastebygningen skal udbygges, så al kørsel og omlastning foregår inde l bygningen. Med venlig hilsen Troels Nørgaard Side 4

143 %-^'s^ ' l \ \ U ^i;-- SKITSE OG OPSUMMERING AF GODKENDELSESFORHOLD VED RENORDVEST Udarbejdet august 2000 GODKENDELSER Etape 1 og 2. Miljøgodkendt 1979 Uden tidsbegrænsning De to etaper var udnyttet i 1986 Godkendelsen løber videre mhp. på retablering og overvågning Etape3. Godkendt 1986, for 5 år, der var den forventede levetid. 1991: Forlængelse indtil videre, incl. vestlige strimmel. S& A 2000: Forespørgsel om udnyttelse af den vestlige strimmel. OJTA, FREMTIDEN EU direktiv: overgangsplan udarbejdes af Renordvest inden medio Planen skal godkendes af amtet. Godkendelsesbekendtgørelse: Den samlede godkendelse revurderes Evt. ny miljøgodkendelse mhp. overvågningsprogram når pladsen er færdigre tabteret, antagelig i SideS

144 Bilag 10: Miljøstyrelsens brev til Ringkjøbing Amtskommune om afgørelse vedrørende miljøgodkendelse af Renordvest Losseplads. Journal Nr. M 165/ Brev af 12. oktober 1979.

145 Miljøministeriet MILJØSTYRELSEN Sifsndgade Kobenhavn K TI!. (01) Telex 312C9 miljob DK P.ingkøbiner emtskonmune, Amts rådet ; St. Elichersvej c, 695o Ringkøbing. Dato: 12. lo ", J.nr. M 165/76-23 (Bedaa anfort l svarskrivelsen) PSL/EA Miljøministeriet, miljøstyrelsen, har i dag skrevet således til hr. Gunnar Petersen, Ringkøbingvej lol, Rom,?62o Lemvig: "Gennem Ringkøbing amtsråd har. miljøstyrelsen 22. marts 1979 modtaget Deres skrivelse af 23. februar I skrivelsen påklages Ringkøbing amtsråds godkendelse af 15. februar 1979 til etablering af kontrolleret losseplads samt modtageplads for olie- og kemikalieaffald på matr. nr. 13d, Rom hede, og del af matr. nr. 13, Rom hede, begge Rom sogn, Lemvig kommune. Godkendelsen er meddelt i henhold til 35 i lov nr. 372 af 13- juni 1973 om miljøbeskyttelse, jf. bekendtgørelse nr. 176 af 29. marts 1974 om godkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. I Deres skrivelse, der er medunderskrevet af' en kreds af omboen-, de, fremføres, at lossepladsen vil kunne påføre de omboende gener i form af røg og lugt. Derudover fremføres, at lossepladsen vil kunne give anledning til forurening af grundvand, der har interesse for indvinding.. Af det til miljøstyrelsen fremsendte sagsmateriale fremgår, at lossepladsen placeres over et skel mellem to udnytbare grundvandsreservoirer, men at lossepladsen i øvrigt agtes etableret og drevet i overensstemmelse med miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1974 om kontrollerede lossepladser. : Fu (MO

146 - 2 - Til beskyttelse mod grundvandsforurening etableres lossepladsen med lavpermeabel bund- og sidemembran, bestående af'henholdsvis plast og ler. Over bundmembranen anlægges et drænsystem med tilhørende samlebrønde for opsamling af perkolat (gennemsivende vand fra lossepladsen). Perkolatet bortskaffes ved at lede det til det kommunale spildevandsrensningsanlæg i Lemvig. Til brug ved kontrol af raembrankonstruktionens funktion som beskyttelsesforanstaltning udføres enten kontrolboringer omkring pladsen, eller der udlægges et dræn under plastmembraneh og u- middelbart under grundvandsspejlet. Fra boringerne eller drænet vil regelmæssigt blive udtaget repræsentative grundvandsprøver, på hvilke der udføres komplet kemisk rentvandsanalyse efter Dansk Standard, suppleret med analyse for indhold af bly (Pb) og cadmium (Cd). Derudover udtages der regelmæssigt prøver af det opsamlede perkolat. Disse prøver analyseres for ph, BI'p.» COD, tørstof, NtU-N, total-n, total-p, chloridion, Fe, Pb og Cd. Disse analyseresultater ønskes både af hensyn til perkolatbehandlingsanlægget (det kommunale rensningsanlæg i Lemvig) og af hensyn til tilsynsmyndighedens mulighed for løbende at kunne vurdere konsekvenserne af et eventuelt udslip af perkolat til grundvandet. Med hensyn til beskrivelse af lossepladsen i øvrigt henvises til amtsrådets godkendelsesskrivelse, samt til projektmaterialet. Vedrørende de fremførte klager over godkendelsen af»lossepladsen har miljøstyrelsen følgende bemærkninger: Det er miljøstyrelsens opfattelse, at lossepladsen ikke vil påføre de omboende væsentlige gener i form af røg og lugt, da lossepladsen vil blive drevet i overensstemmelse med vejledning om kontrollerede lossepladser, hvilket indbefatter daglig tildækning af affaldet med jord, og da afbrændinger på lossepladsen ifølge Ringkøbing amtsråds vilkår for godkendelse ikke må foretages.

147 Ved vurderingen, af hvilken risiko for forurening af. grundvand etableringen af lossepladsen udgør, er følgende forhold.især væsentlige at bemærke: 1. Lossepladsens bund (membran) etableres i niveau med grundvandsspejlet, hvilket medfører risiko for, at affaldet ved et eventuelt membranbrud kan blive udvasket ved fluktuationer i grundvandsspejlets niveau. 2. Lossepladsen etableres ved et grundvandsskel mellem to udnytbare grundvandsreservoirer, dvs. at begge grundvandsreservoirer kan blive berørt af udsivende perkolat. 3. Et udslip af perkolat kan infiltrere såvel de øvre grundvandsreservoirer som de nedre grundvandsreservoirer.' Miljøstyrelsen finder derfor anledning til at fastsætte videregående vilkår for godkendelsen, der har til formål: 1. at hindre udvaskning af affald på grund af indtrængende grundvand, 2. at sikre kvalitetskontrol med grundvandet, og 3. at sikre opsamling af perkolatforurenet grundvand. Da en eventuel opsamling af grundvand kan forudses at være bekostelig, finder miljøstyrelsen det væsentligt, at man samtidig med iværksættelse af en sådan oppumpning af grundvand påbegyn- * der projektering af foranstaltninger, der har til formål at standse perkolatindtrængningen. Dette vil formodentlig indebære etablering af en tæt overdækning af depotet, således at perkolatdannelsen efter en vis periode ophører, og oppumpningen herefter kan indstilles. Derudover finder miljøstyrelsen anledning til at fastsætte vili kår om, at der skal foretages en registrering af den perkolatmængde, der opsamles fra drænsystemet, beliggende over membransystemet, ligesom styrelsen finder, at der skal fastsættes et vilkår, som skal sikre mulighed for løbende kontrol af grundvandskvaliteten.

148 _ 4 - Derimod finder styrelsen ikke hjemmel i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 til at fastsætte vilkår vedrørende fremtidige''erstatningsforpligtelser. Det er derfor styrelsens opfattelse, at spørgsmålet om etablering af alternativ vandforsyning til de omliggende ejendomme, såfremt ejendommenes eksisterende private vandforsyninger senere hen skulle blive påvirket i uheldig retning, til sin tid må afklares efter de særlige bestemmelser herom i vandforsyningsloven. Styrelsen ophæver derfor amtsrådets vilkår vedrørende dette forhold. På grundlag af det til miljøstyrelsen fremsendte sagsmateriale stadfæster styrelsen hermed Ringkøbing amtsråds godkendelse af 15. februar 1979 til etablering af kontrolleret losseplads og modtageplads for olie- og kemikalieaffald på matr. nr. 13d og dele af 13, Rom hede, Rom sogn, Lemvig kommune, idet følgende af amtsrådets vilkår for godkendelse ophæves: 14., der omhandler etablering af vandforsyning til de omboende, 16., der vedrører grundvandskontrolboringer. De øvrige af amtsrådets fastsatte vilkår for godkendelsen fastholdes. Derudover fastsættes følgende yderligere vilkår for godkendelsen: 1. at lossepladsens bund, membranen, etableres minipum o,5 m over højeste grundvandsstand, 2. at forinden godkendelsen udnyttes., udarbejdes et projekt, omfattende placering og beskrivelse af boringer til såvel kontrol af grundvandskvalitet som opsamling af alt grundvand, der kan blive forurenet af udtrængende perkolat. Disse projekter skal i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 godkendes af Ringkøbing amtsråd, 3. at såfremt perkolatet trænger ud i grundvandet, skal alt perkolatforurenet grundvand opsamles,

149 4. at den, til hvem godkendelsen er rettet i tilfælde af, at opsamling af grundvand iværksættes, jf. ovenstående vilkår, lader påbegynde foranstaltninger, der har til formål at standse perkolatudtrængningen, 5. at i sammenhæng med registreringen af perkolatets kvalitet skal mængden registreres, 6. at faciliteterne for opsamling af perkolat, samt for kontrol : af grundvandskvalitet skal bibeholdes efter lossepladsens retablering, og 7. at den, til hvem godkendelsen er rettet, inden 2 år fra lossepladsens ibrugtagen udarbejder og får godkendt af amtsrådet et projekt, der omfatter en beskrivelse af overvågning" af lossepladsen efter retableringen. Denne afgørelse kan påklages til miljøankenævnet, Bredgade 32 A., 3- sal, 126o København K., inden 4 uger efter afgørelsens meddelelse." Hvilket herved meddeles til orientering. P. D. V. Poul S. Lauridsen *

150 Bilag 11: "Grundvandskontrol mv. ved Renordvest Deponeringsanlæg". Brev af 15. december 2000 fra Ringkjøbing Amt. Journal nr

151 Ringkjøbing Amt Damstrædet 2 Teknik og Miljø Postboks Ringkøbing Tlf: Fax: gim@ringamt.dk Renordvest I/S // ' Pillevej 10 Rom f(op f 7620 Lemvig " '«S DEC.. Journalnr: Sagsbehandler: Troels Nørgaard Tlf. direkte S:\CIM\GVK\TPN \WORDPRO\ren08lpn.twp Grundvandskontrol mv. ved Renordvest Deponeringsanlæg Med baggrund i mødet den 30. september 1999 og senere telefonsamtaler fremsendes hermed revideret kontrolprogram for grundvand og perkolat. 'Endvidere er der vedlagt en vejledning om sløjfning af gamle boringer (Gamle K1 og gamle K6), samt lokaliseringsskemaer og boringsoplysninger for boringerne i området. Grundvandskontrol Det er vores vurdering, at grundvandet fremover skal kontrolleres for de parametre, der blev anvendt ved kontrollen af boringerne DGU nr og , jævnfør vort notat af 30. september På grund af det uforklarligt høje kloridindhold skal alle 3 rør/filtre i den opstrøms boring analyseres. Miljøstyrelsens Vejledning i Affaldsdeponering nr. 9/1997 og udkast til bekendtgørelse om deponeringsanlæg udsendt 8. september 2000 anbefaler, at der også analyseres for AO (Adsorberbart, organisk halogen) og laves GC-FID screening (Screening ved gaschromatografi for indhold af ekstraherbare, organiske stoffer, herunder opløsningsmidler og olieprodukter). Vi finder, at disse analyser bør vente, til der er etableret en række kontrolboringer lidt nedstrøms for deponeringsanlægget, idet de nuværende nedstrøms boringer ikke er placeret optimalt for en generel overvågning af anlægget. På det tidspunkt bør der også analyseres for pesticider.

152 Følgende boringer / rør analyseres (DGU nr.): w " , Der analyseres for følgende: Lugt (Standat STD00017) Farve (Standat STD00111) Udseende (Standat STD00112) ph Ledningsevne Ikke flygtigt organisk kulstof, NVOC Ammoniak+ammonium-N Total-N Klorid Sulfat Hydrogenkarbonat Natrium Kalium Calcium Magnesium Totalhårdhed Beregning af sum af anioner Beregning af sum af kationer Kontrollen gennemføres i januar 2001 og dernæst én gang årligt, med mindre andet aftales. Før vandprøve udtages, skal boringerne forpumpes med de vandmængder, der fremgår af bilaget til brevet. Mængderne må ikke overskrides, idet for kraftig forpumpning på en boring kan medføre, at der - afhængig af den hydrauliske modstand - kan trækkes væsentlige mængder grundvand ind fra højere eller dybere liggende lag i forhold til filteret med det resultat, at analysen måske ikke kommer til at repræsentere filterniveauet. Udviklingen i ph og ledningsevne skal måles og registreres under forpumpningen. Side 2

153 Ved afrapporteringen skal både DGU numrene og lokalitetsnumre anvendes. Sammenhængen mellem numrene og boringernes rørdiameter og gamle betegnelser fremgår i øvrigt af skemaet, der er vedlagt som bilag. Data om boringer Den lovede kopi af lokaliserings skemaer og data for boringerne omkring både Rom Gamle Losseplads og Renordvest Deponeringsanlæg er vedlagt sammen med en oversigtstegning over de utallige boringer i området. Det vil måske være en god idé, at l videregiver en kopi af relevante lokaliseringsskemaer til laboratoriet. Sløjfning af gamle boringer Ved gennemgangen af boringerne i området er det konstateret, at de oprindelige boringer K1 og K6 fra før 1986 stadig eksisterer. Disse boringer, der ligger i nærheden af de nuværende K1 (DGU ) og K6 (53.330) skal sløjfes. Sløjfning skal ske efter anvisningerne i vedlagte vejledning. Det anbefales at lade en anerkendt brøndborer udføre arbejdet. Perkolatkontrol Kontrollen af perkolatet er specificeret af Lemvig Kommune og omfatter en god del af de parametre, der er nævnt i tabel 11.1 i Miljøstyrelsens Vejledning i Affaldsdeponering nr. 9/1997. For at få det bedst mulige grundlag for de fremtidige dispositioner omkring deponeringsanlægget finder vi, at kontrolprogrammet skal justeres, så det tilgodeser både kommunens ønsker i forhold til renseanlægget og behovet i forhold til forureningsovervågningen af deponeringsanlægget. Som ved grundvand foreslås analysen for AO og GC-FID screeningen udsat, så den kan foretages samtidigt på både boringer og perkolat. l tabellen på næste side er summen af kontrolparametre listet op med angivelse af, hvorfra de stammer (K = Lemvig Kommune jf. analyseblanketter, M = Miljøstyrelsens vejledning, A = Ringkjøbing Amts særlige ønske). l Skemaet er også krydset af, hvilke parametre, der skål udføres ved en årlig udvidet kontrol, og hvad den mellemliggende rutinekontrol skal omfatte. Rutinekontrol 4 og 8 måneder efter den udvidede kontrol anses fortsat som passende. Vi har ikke behov for analyse for BI 5, COD, jern, cadmium og kviksølv ved den mellemliggende rutinekontrol, så hvis Renordvest kan blive enig med Lemvig Kommune om, at en eller flere af disse parametre udgår af rutinekontrollen, har vi ikke noget imod det. Side 3

154 Omfang af perkolatkontrol: Stof parameter Reference Udvidet kontrol Rutine kontrol 1 LugUStandat STDOOrø r i f-* A x x Udseende (Standat STD0011*) A x x ph K, M x x Ledningsevne M x x Tørstof, total K, M x x BI 5p, Biokemisk iltforbrug K, M x x COD, Kemisk iltforbrug K x x NVOC M x Total-N K, M, A x Ammoniak-Ammonium-N K, M x Total-P K x Klorid K, M x Sulfat M x Sulfid M x Natrium M x Calcium M x Kafium A x Jern K, M x Bly K, M x Cadmium K, M x Kobber K, M x Krom, Total K, M i Kviksølv K x Nikkel K, M x Zink K, M x i Side 4

155 Vi vil gerne have tilbagemelding angående en eventuel aftale med Lemvig Kommune om reduktion af parameter antallet ved rutinekontrollen af perkolatet i forhold til det, der er anført i skemaet. Hvis der netop er udført en udvidet kontrol, medtages eventuelle manglende parametre i forhold til listen på foregående side i den' førstkommende rutinekontrol. Er der l øvrigt spørgsmål eller bemærkninger, er l velkomne til at vende tilbage. Når resultatet af grundvandskontrolfen i januar 2001 foreligger, foretager vi en nærmere vurdering vedrørende de øjensynligt høje kloridværdier opstrøms for deponeringsanlægget og vender dernæst tilbage. Vi forestiller og i øvrigt, at vi i løbet af foråret skal have en drøftelse af, hvilke hydrogeologiske undersøgelser, der skal iværksættes for at få et godt overblik over forureningssituationen omkring anlægget. Undersøgelsesresultatet skal dels danne grundlag for en eventuel forureningsforebyggende indsats, og dels bruges i forbindelse med overgangsplanen, som ifølge EU direktivet om affaldsdeponering skal foreligge senest 1. juli Med venlig hilsen Troels Nørga'ard Bilag: Skema med forpumpede vandmængder mv. Vejledning for sløjfning af boringer. Mappe med oversigtskort, lokaliseringsskemaer og boringsoplysninger. SideS

156 Ringkjøbing Amt Teknik- og Miljøområdet december 2000 Troels Nørgaard Oversigt over boringer og forpumpede vandmængder ved prøvetagning Lokalitet nr. Navn DGU nr. Forpumpet mængde (liter) Rør diameter (mm) Gammel betegnelse K Sløjfet K K K YOO Renordvest K10 K Sløjfet K K K K B B B3 665-OO Rom Gt. Losseplads B3 B B B B4 Før vandprøve udtages, skal boringerne forpumpes med de vandmængder, der fremgår af skemaet. Mængderne må ikke overskrides, idet for kraftig forpumpning på en boring kan medføre, at der - afhængig af den hydrauliske modstand - kan trækkes væsentlige mængder grundvand ind fra højere eller dybere liggende lag i forhold til filteret med det resultat, at analysen måske ikke kommer til at repræsentere filterniveauet. Udviklingen i ph og ledningsevne skal måles og registreres under forpumpningen. S:\GIM\GVK\TPN\WORDPROUen09ipn.lwp Ttoals Nørgaard

157 Bloksgård,'.' 45 S3.331(1-ØHOyi980/1986/K7/7/3p«JI8fii P5( P7(063)rt994 'f My Bioksgård Supar(o8 drikkevandsboring.t/p^l 86/tUp*rtos kontrol " : b 53,330 (1-0110Jrt98Q/1986«6/6/2 paj! B«f O ( V19BO/1986/K1/1/4 pejl 86 Lj^J!!! ~^ 53^29 (1^(11D)/196i&-K9_j8jfe1. 53^93 (1-01tO)«4/4rt9BO/8lBJfet \ Boringer ved Renordvest og Rom lossepladser,

158 Bilag 12: Aftale om fremtidig anvendelse af matr. nr. 18 d, Romby og Overby. Brev af 27. maj 1993 fra Ringkjøbing Amtskommune. Journal nr

159 RINGKJØBING GRUNDVANDS-OG. AMTSKOMMUNE Tn ^" AFDELINGEN Damstrædet 2 Poslbox Ringkøbing Telefon Telefax MAJ zO Lemvig, Den att.: John Clausen Journalnr Sagsbehandler; Mette Neerup Jeppesen /JB/76 Aftale om fremtidig anvendelse af matr. nr. 18 d, Romby og Overby Matr. nr, 18 d Romby og Overby, ejet af Renordvest, udgør den østligste del, af den tidligere Rom losseplads (665-12). På grund af depotets forureningstrussel mod grundvandet er det besluttet at etablere en afværgeforanstaltning. Afværgeforanstaltningen består bl.a. i en bentonitoverdækning af depotet, hvilket får konsekvenser for den fremtidige arealanvendelse. Efter etablering af overdækning må det påregnes at området skal henligge uden anvendelse. Dvs. afgræsning eiler lign. ikke forventes tilladt. Der ydes ingen erstatning som følge af rådighedsindskrænkning jvf. affaldsdepotlovens 14 stk. 3. Udgifterne lil gennemførelse af afværgeforanstaltningen afholdes af Miljøstyrelsen jfr, dog amtskommunens "Godkendelse af omlastestation for brændbart affald ved losseplads Vest, Rom" af 26. oktober Amtskommunen forestår efter etableringen den fremtidige drift af # afværgeforanstaltningen, indeholdende bl.a. terrænregulering og græsslåning efter behov. Aftalen, der indgåes under forudsætning af Miljøstyrelsens endelige godkendelse, bedes bekræftet ved underskrift på vedlagte kopi, der returneres til Ringkjøbing Amtskommune. Med venlig hilsen K. Birkegaard / n. /f Mette Neerup Jeppesen Bekræftelse ved Renordvest

160 /n, tzt<t-t. heraf vej

161 Bilag 13: Renordvest Deponeringsanlæg. Bestemmelse af tykkelse af slutretableringslag på etape 2, Carl Bro as, februar 2001.

162 Notat Carl Bro OD Intelligent Solutions Miljø industri & Marine IT & Telekommunikation Management Byggeri Antøeg Energi Landbrug Renordvest I/S - Rom Deponeringsanlæg Bestemmelse af tykkelse af slutretableringslag 19. februar 2001 Projekt: Til Fra : Renordvest I/S, att.: John Clausen : Carsten Skov 1 INTRODUKTION l miljøgodkendelsen for deponeringsanlægget i Rom, Lemvig er anført krav om udlægning af min. 0,80 m ler over affaldet i forbindelse med anlæggets slutretabfering. Den 8. februar 2001 har Carl Bro as udført borearbejder på deponeringsanlægget i Rom, Lemvig, med henblik på at verificere hvorvidt kravet om 0,80 m ler er overholdt på den østlige del af deponeringsanlægget (matr. nr. 13 d ). Nærværende notat beskriver resultaterne af undersøgelsen. 2 BOREJOURNAL Der blev udført i alt 20 boringer på deponeringsanlæggets østlige del, på et område som blev udpeget af repræsentanter fra Renordvest I/S. Boring nr. 1 var 2,0 meter dyb. Alle øvrige boringer blev udført til 1,2 meter under terræn (m.u.t). Resultaterne fra borearbejdet fremgår af følgende tabel. & MiljØ Rådgivere og planlæggere Granskoven Glostrup Telefon: Telefax: CVR-nr.: Telefon direkte: me-csk001 CSk@caribro.dk CSW Telefax direkte: Web:

163 Renordvest I/S - Bestemmelse af tykkelse af slutretableringsiag Side 2 jspmjji^ lisbbhbhhmh^qhiibm^bmk^^æ^^^nhmhrhbhrhni^b^^^^^^mrahhffin ffibffi5smohks!8hhi PHHHBHHS»HH$ BBKHl!BPiKPsB ,0-0,3 0,3-0,7 0,7-2,0 0,0-0,3 0,3-1,2 0,0-0,2 0,2-1,2 0,0-0,2 0,2-1,2 0,0-0,2 0,2-1,2 0,0-0,15 0,15-1,2 0,0-0,4 0,4-1,2 0,0-0,2 0,2-1,2 0,0-0,2 0,2-1,2 0,0-0,25 0,25-1,2 0,0-0,1 0,1-1,0 1,0-1,2 0,0-0,15 0,15-1,2 0,0-0,15 0,15-1,2 0,0-0,35 0,35-1,2 0,0-0,1 0,1-1,2 0,0-1,0 Blandet fyld, tegl mm. Ler Affald Fyld Ler Fyld Ler Fyld Ler Fyld Ler Fyld Ler Fyld Ler Fyld Ler Fyld Ler Fyld Ler Fyld Ler Grus Fyld Ler Fyld Ler Fyld Ler Fyld Ler Ler sfiti gmgiiig^^ BiilH^ 0,4 > 0,9 > 1,0 5L1-0 >1,0 >1,05 >0,8 >1,0 >1,0 ±0,95 0,9 >1,05 >1,05 > 0,85 >1,1 >1, , ,3-0,8 0,8-1,2 0,0-0,1 0,1-0,8 0,8-1,0 0,0-1,2 Fyld Ler Fyld Fyld Ler Fyld Fyld 0,5 0,7 0,0 20 0,0-0,15 0,15-0,45 0,45-1,0 Fyld Ler Fyld 0,3 Renordvest I/S f:\job\30\3032\303210\ \notater\me-csk001.doc 19. februar 2001

164 Renordvest I/S - Bestemmelse af tykkelse af slutretableringslag Side 3 3 VURDERING OG KONKLUSION Placeringen af de 20 boringer på deponeringsanlæggets østlige del (matr. nr. 13 d ) fremgår af vedlagte plantegning. Boringerne blev søgt fordelt jævnt på arealet, hvilket kun delvist er lykkedes, idet der på dele af arealet forekommer oplag af kompost mv. Det vurderes dog, at resultaterne fra borearbejdet er repræsentative for hele det undersøgte areal. Boringerne blev generelt udført til 1,2 meter under terræn (m.u.t). Lerlagets absolutte tykkelse blev ikke bestemt ved undersøgelsen, da der som oftest forekom ler i mere end 1,2 meters dybde. Det kan konkluderes, at der på hele den sydlige del af matr. nr. 13 d forefindes et lerlag over affaldet med en tykkelse, der overstiger kravet på 0,80 meter. Lerlagets horisontale udbredelse fremgår af plantegningen. Renordvest I/S f:\job\30\3g32\303210\ \notater\me-csk001.doc 19. februar 2001

165 Område med min. 0.80m ler over affaldet Boring til bestemmeiser af lagtykkelse (Se notat af ) Terrænkoter i DNN opmålt i December i * de \\1 Carl Bro as Rådgivere og planlæggere, FJU. 1:1000 Renordvest I/S Deponeringsanlæg i Rom, Lemvig Bestemmelse af tykkelse af slirtretableringslag SS.. metac CMUM Godkendt TBøn. nr. Bilag l Data

166 Carl Bro Intelligent Solutions Industri & Marine IT & Telekommunikation Management Byggeri Anlæg Energi Landbrug Renordvest I/S - Rom Deponeringsanlæg Notat fra 15. juni 2001 Projekt for restareal, Revideret d. 27. juli 2001 revideret d. 27. juli 2001 Projekt: Til Fra : Renordvest I/S, art.: John Clausen : Carsten Skov og Roald Thor Jørgensen INTRODUKTION l dette notat beskrives projektet for etableringen af deponeringsanlæg på restarealet. Notatet fra d. 15. juni 2001 er i det nedenstående revideret udfra Ringkjøbing Amts brev dateret d. 19. juli Designet er angivet på vedlagte plantegning (mål 1:500) og snit (mål 1:50 og 1:100). Endvidere er vedlagt plan med koter for eksisterende terræn opmålt af landinspektøren. Generelt skal arbejdet udføres i overensstemmelse med følgende: Dansk Standards Information "Membraner til deponeringsanlæg", 1. udgave , DS/INF 466. Dansk Standards "Norm for etablering af ledningsanlæg i jord", 1. udgave , DS 475 samt Anneks A fra ANLÆGSDELE 2.1 Påfyldning af råjord For at kunne aflede perkolat via gravitation er det nødvendigt at hæve bunden af restarealet ved påfyldning af råjord. Herved hæves bunden mellem 0-1,4 meter (se snit B-B). Miljø, Vand & Energi Rådgivere og planlæggere Granskovens Telefon: Telefon direkte: me-rtj003.doc 2600 Glostrup Telefax: RTJ@carlbro.dk RTJ/ CVR-nr: Telefax direkte: Web:

167 Renordvest I/S - Etape 4, Projekt for restareal Side 2 Endvidere øges højden af skelvolden mellem etape 3 og restarealet med 0,3-1,5 meter (se snit A-A), således at toppen af skelvolden er min. 1,0 m højere end koten for plastmembranen ved foden af skelvolden. Koter for bundmembranen ses på vedlagte planskitse. Bundmembranen etableres med en hældning på 10 o/oo fra top til bund af etapen (fra nord mod syd) og med en hældning på 10 o/oo fra bundens sider ind mod drænrøret (fra vest og fra øst mod etapens midte). Råjorden må ikke indeholde sætningsgivende materialer såsom, organisk materiale, planterester el. lign. Endvidere må råjorden ikke indeholde materialer, som efter indbygning og/eller i tilfælde af opblødning ikke har tilstrækkelig bæreevne Arbejdsbeskrivelse Der må ikke kunne opstå uacceptable sætninger i den udlagte råjord. Råjorden skal komprimeres til mindst 95% standard proctor i hele lagtykkelsen. Den færdig regulerede overflade komprimeres med en glat vibrationstromle. Afvigelsen fra projekteret overfladekote er max ±0,05 m for planum og for skråninger ±0,20 m. Der skal overalt være fald mod drænrøret. Membranunderlaget skal i et omfang af 25 prøver pr m 2 kontrolleres i henhold til DIF's norm for fundering (DS 415) for overholdelse af dimensioneringsforudsætningerne. Kote- og jævnhedskriterium skal kontrolleres ved 25 prøver pr m Underlag for membran For at beskytte plastmembran mod skarpe sten m.v. i råjorden udlægges et sandlag med tykkelsen 10 cm under plastmembranen Arbejdsbeskrivelse Tolerancen på overfladen af et beskyttelseslag underen polymermembran er ±0,05 m. Overfladen skal være uden lunker og have ensidigt fald mod drænrøret. Laget skal efter udlægning komprimeres til min. 95% standard proctor. 2.3 Membran Som bundmembran vælges en plastmembran LDPE (Low Density Poly Ethylene) med tykkelsen 1mm. Plastmembranen udlægges med min. 0,5 m overlæg på den eksisterende plastmembran på etape 3 (se snit A-A). Renordvest l/s r:\projects\glo\30\ \misc\ \notater\me-rtj003.doc 27. juli 2001

168 Renordvest I/S - Etape 4, Projekt for restareal Side Arbejdsbeskrivelse Kontrol Membranen udlægges på det færdigkontrollerede underlag, så overfladen fremtræder uden folder, men med tilstrækkeligt materiale til, at temperatursvingninger ikke giver problemer. Overlapning skal udføres med retning mod pladsens lavest punkt. På skråninger skal samlinger have samme retning som faldlinien. Samlinger udført i marken bør ikke placeres under perkolatdræn. Side- og bundmembran skal samles mindst 1,0 m inde på bundplanet målt fra skråningens fod. Membrankanter skal beskyttes mod tilsmudsning indtil udførelsen af samlinger. Der må ikke foregå kørsel med entreprenørmateriel direkte på polymermembranen. Spor i beskyttelseslaget skal jævnes, inden membranen udlægges. Membranen skal overdækkes umiddelbart efter kontrol. Indtil kontrollen er gennemført skal membranen fastholdes f.eks. med et passende antal sandsække. Overdækning af membranen på skråningen skal påbegyndes ved skråningsfoden. Når hele skråningsfladen er dækket, fastlåses membranen i en låserende. Låserenden skal være placeret mindst 0,5 m bag skråningens top. For at modvirke trækspændinger i membranen fastlåses denne først endeligt efter udlægning af overdækningsmateriale. Der skal træffes effektive foranstaltninger til sikring mod, at overfladevand trænger ned under membranen eller borteroderer beskyttelseslaget på dens overside, l tilfælde af risiko for tilstrømning af overfladevand skal etableres en effektivt afvandet grøft bag låserenden. Det leverede polymermembran-materiale skal kontrolleres ifølge afsnit i DS/INF 466 og nedenfor er angivet udvalgte kontrolmetoder fra dette afsnit: Producentens datablad skal angive standardegenskaber som angivet i afsnit 4.4 i DS/INF 466. Pøvningsattesten skal oplyse om resultaterne af producentens egenkontrol på den aktuelle leverence. For hver leverance udtages mindst en prøve til bestemmelse af styrkeegenskaber og perforeringsstyrke. For samlinger udført før levering medleveres prøvningsattest for kontrol af sømtæthed. Øvrig kontrol ses i afsnit Kontrol af samlinger i polymermembranen skal ske som angivet i afsnit i DS/INF 466 og nedenfor er angivet udvalgte kontrolmetoder fra dette afsnit: Kontrol med udførelse af polymermembran skal ske på basis af en forud fastlagt kontrolplan. Metoder til ikke-destruktiv prøvning af alle samlinger er visuel kontrol, vakuumprøvning, gnisttest og trykprøvning. Renordvest l/s r:\projects\glo\30\ \misc\ \notater\me-rtj003.doc 27. juli 2001

169 Renordvest I/S - Etape 4, Projekt for restareal Side 4 Der skal mindst udtages 1 prøve pr. påbegyndt m 2 til forskydnings- og skrælningstest. Destruktiv prøvning i form af forskydnings- og skrælningstest foretages af en uvildig og godkendt prøvnings-instans (f.eks. DTI). 2.4 Geotekstil Der udlægges geotekstil på vestvoldens skråning (se snit B-B). Endvidere udægges der geotekstil under faskinegrus, der ligger omkring drænrøret, for at beskytte plastmembranen. Der vælges en geotekstil med en tykkelse på 2 mm og en vægt på min. 200 gram/m Arbejdsbeskrivelse Ved udlægning af geotekstil skal overlap ved samlinger være min. 0,5 m. Efter udlægningen skal overfladen af geotekstilen være jævn og uden folder. Udlægning af geotekstilen på skråningen ovenpå polymermembranen skal påbegyndes ved skråningsfoden. Når hele skråningsfladen er dækket, fastlåses geotekstilen i låserenden. For at modvirke trækspændinger i geotekstilen på skråningen fastlåses denne først endeligt sammen med polymermembranen efter udlægning af overdækningsmateriale. Inden udlægning af geotekstil kontrolleres producentens datablad og prøvningsattest. Udlægningen af geotekstilen kontrolleres ved visuel inspektion. 2.5 Drængrus Der udlægges et drængrus-lag med tykkelsen 30 cm. Kornstørrelsen af drængruset vil være 1-8 mm. Permeabiliteten af drængrus skal være min. 10" 3 m/s Arbejdsbeskrivelse Inden udlægning af drængrus bør der udarbejdes en udlægningsplan for at undgå skader på drænrør og polymermembran. Drænlaget skal udlægges i takt med færdiggørelse og godkendelse af udlagt membran, så der ikke henligger større områder med ubeskyttet membran. Udlægningen af drænlaget på polymermembranen må ikke bevirke træk i membranen og derfor må membranen ikke være fastlåst under udlægning af drænlaget. Kørsel direkte på drænlaget skal ske med materiel med lavt fladetryk. Ved indkørsel af drængrus i cellen skal der være udlagt min. 1 m drængrus og/eller køreplader for at beskytte membran, drænrør m.m. Renordvest l/s r:\projects\glo\30\ \misc\ \notater\me-rtj003.doc 27. juli 2001

170 Renordvest I/S - Etape 4, Projekt for restareal Side 5 Tolerancen på drænlagets tykkelse er +50/-20 mm og afvigelser må ikke være ensidige. Jævnheden af udlagt drængrus kontrolleres visuelt og tykkelsen af udlagt drængrus kontrolleres i 5 punkter pr m Drænrør Der udlægges et drænrør med diameteren 110 mm. Drænrøret er et opslidset PEH/PEM trykrør (PN 10) som skal opfylde følgende: Godstykkelse: min. 10,0 mm Slidsebredde: 5 mm ± 1 mm Slidselængde: mm Centerafstand mellem slidser: mm Samlet slidseareal: cm 2 /m Uslidset bundløb på Samlinger af drænrør skal ske ved stuksvejsning eller elektromuffesvejsning. Omkring drænrøret etableres en faskine af grus med en kornstørrelse på 4-16 mm (se snit B-B, detalje 1). Ved samlebrønden tilsluttes drænrøret til et tæt rør af samme dimension og materiale, som føres igennem polymermembranen (se snit D-D). Rørgennemføring med tæt samling af rør til polymermembran udføres efter membranleverandørens anvisninger. Rørgennemføringen udføres så den slutter tæt til en betonplade under membranen. Membranen kan enten fastgøres direkte til betonpladen ifølge leverandørens anvisninger eller til en præfabrikeret rørpladegennemføring. Betonpladens kanter mod plastmembranen afrundes således, at pladen fremstår uden skarpe kanter, som ikke kan beskadige plastmembranen. Entreprenøren vil fremsende løsning omkring samling af membran og rør til godkendelse hos Ringkjøbing Amt for accept før udførelse Arbejdsbeskrivelse Ved levering af drænrør kontrolleres producentens datablad, slidsebredde og slidseareal. Kontrol af det udlagte drænrørs bundkoter skal ske pr. 10 m. Efter etablering af drænrøret bør det spules, da aflejringer af sand fra drængrus må forventes i røret. Efter spuling udføres TV-inspektion af drænrøret. Renordvest I/S r:\projects\glo\30\ \misc\ \notater\me-rtj003.doc 27. juli 2001

171 Renordvest I/S - Etape 4, Projekt for restareal Side Inspektionsbrønd Inspektionsbrønden tilsluttes drænrøret via et tæt PE-rør (diameter 110 mm) på skråningen (se snit C-C). Brønden placeres på toppen af nordvolden og etableres som en PE-brønd med diameteren 0,5 m og forsynes med et tæt dæksel. Brønden vil blive ca. 1 m høj og beskyttet af en betonring med diameteren 1,5 m. Ved bøjninger af røret skal bøjningsradius være min. 1,0 m Arbejdsbeskrivelse Samlinger af PE-rør samt af PE-rør til PE-brønd skal ske ved stuksvejsning eller elektromuffesvejsning. Efter etablering af inspektionsbrønd, drænrør og samlebrønd spules systemet for aflejre* sand fra inspektionsbrønden, hvorved systemets funktion også kan kontrolleres. 2.8 Samlebrønd Samlebrønden udføres af beton med en diameter på 1,5 m og en højde på 2,5 m (se snit D-D). Brøndens indvendige overflade skal beskyttes med epoxy-belægning el.lign. Brønden opbygges af så få elementer som muligt. Brøndbunden inkl. sider skal udføres i et fabriksfremstillet element, som er min. 1m højt. Inden anbringelse af hver enkelt brøndring udlægges en tætnende vulst af cementmørtel, der indvendig og udvendig skal afpudses. Brøndens yderside belægges med min. 1 mm bitumen. Indløb til samlebrønden sker ved tilslutning af drænrør (se afsnit 2.6) og udløb sker via afløbsrør (se afsnit 2.9). Rørtilslutninger skal udføres som trækfaste og tætte samlinger ved indstøbning af PE-rør, fleksibel indmuringsstykke og PE-forankringskrave. Dækslet udføres med mandehul på min. 0,6x0,6 m med aflåseligt aluminiumsdæksel Arbejdsbeskrivelse Betonarbejdet skal udføres i overensstemmelse med gældende normer. Bund- og topkoter for den etablerede brønd skal opmåles. Efter etablering skal samlebrønden være renset for aflejringer m.m. Det anbefales, at samlebrønd med afløbsrør tilsluttet eksisterende perkolatbrønd etableres i starten af anlægsarbejdet, da der herved sikres mulighed for afledning af overfladevand under de øvrige anlægsarbejder. Renordvest I/S r:\projects\glo\30\ \misc\ \notater\me-rtj003.doc 27. juli 2001

172 Renordvest I/S - Etape 4, Projekt for restareal Side Afløbsrør Til transport af perkolat fra samlebrønd til den eksisterende perkolatbrønd vil der blive etableret et afløbsrør med diameteren 110 mm. Røret vil blive et PEH/PEM trykrør (PN 10) og det udlægges med en hældning på 5 o/oo. Afløbsrøret vil blive placeret på den udvendige side af etape 3's sydlige skelvold således, at der ikke udføres rørgennemføringer i etape 3's eksisterende plastmembran. Skelvoldens højde og bredde vil blive øget således, at der omkring afløbsrøre! til alle sider vil være min. 1 m jord Arbejdsbeskrivelse Samlinger af rør skal ske ved stuksvejsning eller elektromuffesvejsning. Ved levering af rør kontrolleres producentens datablad. Kontrol af det udlagte rørs bundkoter skal ske pr. 10 m og ved brøndtilslutninger. Efter etablering af røret bør det spules, da aflejringer af sand fra drængrus må forventes i røret. Efter spuling udføres TV-inspektion af afløbsrøret. Røret mellem samlebrønd og eksisterende perkolatbrønd tæthedsprøves i henhold til specielt kontrolniveau. Renordvest I/S r:\projects\glo\30\ \misc\ \notater\me-rtj003.doc 27. juli 2001

173 x> j&-*-w*t,fl^- As^eJ&*- -éjht&læ- O OL ff (T *-T^ ^C

174 Bilag 15: Opgørelse over restkapacitet og udækket behov

175 TPN Affaldsselskabet Renordvest I/S Deponering, restkapacitet og udækket behov under eksisterende miljøgodkendelse i perioden , - uden samarbejde mellem affaldsselskaberne om deponering, og - uden hensyntagen til virkningen af Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (EU-direktivet om deponering af affald) Mængder er angivet i tons Ar Renordvest Deponering i året Losseplads Rest 31. dec ' Behov i året , Samlet for Renordvests omr. Rest 31. dec Udækket i året

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188

189

190

191

192

193

194

195

196

197

198

199

200

201

202

203

204

205

206

207

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

218

219

220 Bilag B 58

221

222 Affaldsbehandlingsaktiviteter Etape 1 under ny oplagsplads Etape 3 Etape 1 Etape 3a Etape Affaldscenter Rom BILAG B Meter Signaturforklaring: Etape 1 under ny oplagsplads affaldsbehandlingsaktiviteter Etape 1 Oversigtskort Etape 2 Etape 3 Mål: 1:2.500 Etape 3a Dato: Dato: Plan og Virksomheder Miljøcenter Århus Sagsbehandler: krrst J.nr.: AAR

223 Bilag C 59

224 s a n d s y n l i g e g r u n d v a n d s s t r ø m n i n g e r Meter Affaldscenter Rom BILAG C Grundvandsmonitering Mål: 1:5.000 Dato: Dato: Plan og Virksomheder depotareal Miljøcenter Århus perkolatfane med NØ til Ø grundvandsstrømning Sagsbehandler: krrst J.nr.: AAR udstrømningsområde der ikke dækkes af monitering Signaturforklaring: boringstype Moniteringsboring Sløjfet boring