Værebro Indsatsplan Samlet møde mellem grundvandsforum fra Roskilde, Egedal og Frederikssund Kommune. Torben Jørgensen (Formand) Kim Raben

Transkript

1 Natur og Miljø Køgevej 80 Postboks Roskilde Tlf.: Referat af grundvandskoordinationsforumsmøde den 22. marts 2010 vedrørende 16. april 2010 Værebro Indsatsplan Samlet møde mellem grundvandsforum fra Roskilde, Egedal og Frederikssund Kommune. Deltagerliste: Part Roskilde Grundvandskoordinationsforum Roskilde Kommune, Teknik og Miljøudvalget Roskilde Kommune, Teknik og Miljøudvalget Roskilde Forsyning Roskilde Vandråd Roskilde Vandråd Københavns Energi A/S Landboforeningen Gefion Sjællandske Familielandbrug Skov og Naturstyrelsen DN Roskilde Miljøcenter Roskilde Dansk Industri Dansk Brøndejerforening Medlem Torben Jørgensen (Formand) Kim Raben Mogens N. Madsen Jens Andreasen Annette Kristensen Jesper Elkjær (også medlem af Egedal koordinationsforum) Niels Bundgaard Gunnar Sørensen Jens Nielsen (også medlem af Egedal Koordinationsforum samt Frederikssund kommunes Grundvandsforum) Finn Kristensen Kurt Møller (også medlem af Egedal koordinationsforum) Kim Bach Steffen Andersen Sagsnr Brevid Ref. MAAS Dir. tlf Egedal Koordinationsforum Teknik og Miljøudvalget i Egedal Kommune KVE Egedal Forsyning DN Egedal Sjællandske Familielandbrug Nordsjællandske Landboforening Allerød Kommune Ida Bode (Formand) Peter Egemose Grib Knud Olsen Erik Mortensen Birk Christiansen Mai-Britt Madsen Åbningstider Mandag-torsdag Fredag Telefontider Mandag-onsdag Torsdag Fredag 08-14

2 Høje-Taastrup kommune Ballerup Kommune Anja Kiel Madsen Rasmus Christiansen Side2/7 Frederikssund Kommunes Grundvandsforum Vandrådet i Frederikssund Kommune Villy Knudsen Vandrådet i Frederikssund Kommune Mogens Hansen Nordsjællands Landboforening Søren Jensen DN Frederikssund Bent Christiansen KE og MCR er også medlem Deltog med repræsentanter fra Roskildes Koordinationsforum Kommunale repræsentanter Roskilde Kommune Roskilde Kommune Roskilde Kommune Egedal Kommune Frederikssund Kommune Flemming Jørgensen Hans Christian Jensen Maria Ammentorp Sørensen (Ref.) Mette Skougaard Dani Mikkelsen(suppleant i Egedal Koordinationforum) 1. Velkomst v. Formand for Teknik og Miljøudvalget i Roskilde Kommune Torben Jørgensen samt Formand for Grundvandsforum og Teknik- og Miljøudvalget i Egedal Kommune Ida Bode. 2. Præsentation af mødedeltagere. Se deltagerliste. 3. Præsentation af forslag til Værebro Indsatsplan af Mette Skougaard. Præsentation udleveret til mødet. 4. Diskussion af Værebro Indsatsplan. Hans Chr. Jensen åbnede diskussionen ved at sige at de enkelte parter kunne stille opklarende spørgsmål, og at diskussionen kunne udvikle sig derfra. Erik Mortensen: På side 30 står der at det afklares i Vandplanerne samt VVM redegørelsen af den regionale vandforsyning hvorvidt den nuværende indvinding på 2 millioner m 3 er bæredygtig. Vandplanerne har været i forhøring hos kommunerne, og derved må VVM redegørelsen også ligge klar, kan Kommunerne løfte sløret for om vandindvindingen i Værebro Indsatsområde er bæredygtig? Mette Skougaard: Kommunerne har haft Vandplanerne i forhøring, men Miljøcentrene har meldt ud at der sker en omvurdering af alle de vurderinger der er foretaget i forhold til vandindvinding i Vandplanen, derfor kan Kommunerne ikke vide om de ændringer der skal ske ifølge den vandplan kommunerne har haft i forhøring kommer til at være gældende i den vandplan der kommer i høring til sommer.

3 Jesper Elkjær: Der sker restriktioner på kildepladser, måske skal de flyttes, men som Mette har sagt, er intet sikkert. Side3/7 Birk Christiansen: På side 13 er der et billede der intet har med Værebro Indsatsplan at gøre, bør fjernes. Mette Skougaard: tjekker op, og bortredigere billedet hvis det ikke har relevans. (Ref. Bem.) Birk Christiansen påpegede at billedet på side 13 i rapporten ikke er fra Værebro Å. Det er korrekt. Det er et billede af oversvømmelse på tilkørselsveje til området (roskildevej/frederikssundsvej) og er tænkt som en illustration af hvilke konsekvenser i form af oversvømmelser at ekstreme nødbørsmængder kan medfører (roskildevej/frederikssundsvej). Kommunerne vælger at beholde billedet i indsatsplanen. Birk Christiansen: På side 17. Kvælstofberetningen er det halve af hvad den plejer at være, hvis tallene stemmer er det flot. Birk Christiansen: På side 21. Hvor ligger Værebro kildeplads og er boringerne i brug? Mette Skougaard: Se fig. 5.1, den ligger ved grusgraven. Jesper Elkjær: Alle boringer er i brug. Birk Christiansen: På side står der øvrige miljøfremmede stoffer, hvilke stoffer er der tale om? Mette Skougaard: Eksempelvis BTEX er, men der er tale om meget lave koncentrationer. Birk Christiansen: På side 24 nævnes mechlorprop, det forbindes ofte med golfbaner, vil man gøre noget? Mette Skougaard: Der nævnes flere miljøfremmede stoffer. En af Indsatserne i Værebro Indsatsplan, er at man vil lave en pesticidkampagne. Hvor Københavns energi laver kampagnematerialet, og stiller det til rådighed for kommuner og vandværker, der så kan sætte eget logo på, og lægge det ud på deres hjemmeside, eller trykke foldere. Hans Chr. Jensen: Københavns Energi vil udover det også sørge for en professionel kampagne, med radioreklamer osv. Erik Mortensen: er der mulighed for at man kan starte kampagnen op i byggemarkeder hvor man sælger pesticidmidlerne?

4 Mette Skougaard: Erfaringer fra Hvidovre Kommune viser at det er svært at få sælger til det. Men hvis man gør dem opmærksomme på at det ikke er godt, og beder om købslister er det en måde at gøre sælger opmærksomme på at pesticidmidlerne ikke er gode, og i Hvidovre Kommune har mange butikker ophørt med at sælge pesticidmidlerne af frivillighedens vej. Side4/7 Finn kristensen: Pesticider skal tages alvorligt. Værebro Indsatsplan lægger op til frivillige aftaler med landmændene, det er for svagt. Burde forbydes i BNBOområderne. Kan man ikke gøre det stærkere? Mette Skougaard: I henhold til lovgivningen skal man forsøge sig af frivillighedens vej først. kommunerne venter på at 25 meters beskyttelseszoner bliver vedtaget af folketinget (var del af grøn vækst men behandles fortsat i folketinget). De 25 meters beskyttelseszoner vil betyde at der ikke må bruges pesticider inden for 25 meter af vandindvindingsboringer. De midler man har i dag i henhold til Indsatsplanen, er først frivillige aftaler, og derefter kan man inden for BNBO bruge 24 i Miljøbeskyttelsesloven til at nedlægge forbud eller give påbud om f.eks. anvendelse af pesticider. Restriktionen skal have til formål at forhindre, at der sker en forurening eller begrænse risikoen for uheld, der kan medføre en forurening for grundvandet og dermed boringen. Anja Kiel Madsen: Som det er nu kan kommunerne ikke gøre så meget, selvom viljen er der. Det skal op på et højere plan. Politikere og interesseorganisationer skal stille krav til folketingspolitikerne om at stramme op. Peter Egemose Grib: Vil gerne opfordre politikerne til at 24 skal benyttes noget mere, og ikke have berøringsangst overfor at bruge paragraffen. Så må det koste hvad det koster. Anja Kiel Madsen: BNBO-anvendelsen er et fremadrettet redskab, derfor er det vigtigt at man har den udlagt i indsatsplanen. Erik Mortensen: Syntes at der skal mere fokus på leverandørerne af pesticidmidlerne. Dani Mikkelsen: Grundvandsbeskyttelsen i DK er nødvendig, men kommunerne er nødt til at følge lovgivningen, og hvis man ønsker restriktioner er man nødt til at ændre lovgivningen. Mette Skougaard: Københavns Energi vil gerne give et tilskud samt deltage i pesticidkampagnen. Finn Kristensen: På side 103 står der at Region Sjælland vil komme med en prioteringsplan. Hvorfor er de forurenede grunde ikke prioriteret højt i indsatsplanen?

5 Rasmus Christiansen: Det er Regionens ansvar at prioriterer. Indsatsplanen er med til at øge opmærksomheden overfor regionen, og derved sker der en prioritering hurtigere end ellers. Side5/7 Erik Mortensen: Syntes det om Regionerne er svagt formuleret. Hvorfor står der ikke om Regionen gør det godt eller dårligt? der skal være sammenhæng i indsatsen mellem Region og kommune, den burde ikke være forskellig. Mette Skougaard: Under udarbejdelsen af Værebro Indsatsplan har vi haft en god dialog med Regionerne. Mht. formuleringen er det hvad Regionen kan strække sig til. Region Hovedstaden har udført en stor indsats i Stenløseområdet, har brugt omkring millioner på oprydning, der kommer til gavn for grundvandet. Region Sjælland, har kommunerne prøvet at få dem til at involvere sig mere. Man kan ikke prissætte hvad omkostningerne vil være førend indsatserne er i gang. Der holdes et møde med Region sjælland i 2011 hvor omfanget af undersøgelser konkretiseres nærmere. Steffen Andersen: De ikke almene indvindere er med i Indsatsplanen, der står ikke meget om enkelt indvindere, andet end deres placering på kort. Hvorfor det, er det fordi der er planer om de skal nedlægges? Mette Skougaard: Værebro Indsatsplan er udarbejdet med udgangspunkt i kortlægningsmaterialet fra Miljøcenteret. Der er ikke meget kortlægningsmateriale om enkeltindvinderne i indsatsplansområdet. Der er ikke de store nitratproblemer i området, som ellers kan være årsag til at mange enkelt indvindere skifter til at blive forsynet fra vandværk. Indsatsplanen behandler ikke spørgsmålet om enkelt indvindere skal på vandværk. I Egedal kommune har man i vandforsyningsplanen taget stilling til at man har en decentral struktur, og det bliver der ikke ændret på. Hans Chr. Jensen: I Roskilde Kommune er man ved at udarbejde en fælles vandforsyningsplan. Intentionen her er også at fastholde den decentrale struktur. Erik Mortensen: De ubenyttede brønde er det største problem. Finder der opsøgende arbejde i gang? Peter Egemose Grib: For Egedal kommune eksisterer der et vandsamarbejde kaldet Grundvandspuljen Egedal Kommune og vandsamarbejdet har lavet en prioriteringsplan, og der finder opsøgende arbejde sted. Man prioriterer helst at lukke gamle boringer. Det er en god ide at have et vandsamarbejde, især hvis Københavns Energi har kildepladser i ens kommune og er en del af vandsamarbejdet, da de for det meste vil betale mest til vandsamarbejdet da der betales pr. indvundet m 3. Niels Bundgaard: Gælder det også for Roskilde Kommune? Hans Chr. Jensen: Nej, det er kun Egedal. Vandrådet i Roskilde vil tage stilling til om man ønsker et vandsamarbdejde i Roskilde Kommune.

6 Flemming Jørgensen: Roskilde Kommune har ikke en tilsvarende ordning. Der er lavet en administrativ beslutning om at hvis en boring bliver overflødig, dvs. når folk kommer på vandværksvand skal boringen sløjfes, medmindre folk ønsker at bruge boringen til vanding af kreaturer. Hvad praksis skal være for gamle ubenyttede boringer vil blive behandlet politisk i forbindelse med vedtagelsen af Roskilde Kommunes vandforsyningsplan. Side6/7 Finn Kristensen: Hvor store er problemerne med ubenyttede boringer, og hvad gør man i forhold til Region Sjællands ubenyttede moniteringsboringer? Jesper Elkjær: Der er forskellige problemer. Eksempelvis er der mange gamle boringer der er dårligt udført, så en forurening kan løbe langs borerøret og ned i det primære magasin. Boringerne kan også være dårligt filtersat, så der kan ske en lækage. Især i forhold til Klorerede stoffer kan det være et problem. Hvis brøndene/boringerne har en kortslutning til det primære magasin, kan det hive forureningen ned i det det primære magasin. Mette Skougaard: Regionerne prioriterer i 2011 hvilke moniteringsboringer de vil bibeholde, og hvilke moniteringsboringer de vil sløjfe. Rasmus Christiansen: I Egedal vandsamarbejde er der meget erfaring med sløjfning af gamle boringer. Der er eksempelvis taget pesticidanalyser, og i 35 boringer er der fundet pesticid, som kan passere ned hvis boringen er i dårlig stand. Knud Olsen: Man ser mange problemer med gamle boringer, dette kan bland andet konstateres ved hjælp af tv-overvågning. Gamle undersøgelsesboringer og moniteringsboringer bør sløjfes hvis de ikke længere er i brug. Niels Bundgaard: På side har man blandt andet prissat omkostningen af de frivillige dyrkningsaftaler. Hvorfor er sløjfningen af ubenyttede brønde og boringer ikke prissat? Hvad koster det at sløjfe en boring? Rasmus Christiansen: Det koster ca kr. pr. boring. Niels Bundgaard: Hvad er vigtigst indgåelse af frivillige dyrkningsaftaler vedrørende pesticider eller sløjfning af brønde og boringer? Mette Skougaard: Begge indsatser er vigtige, man kan ikke prioritere mellem dem, da begge forebygger grundvandsforurening. Jesper Elkjær: Københavns Energi vægter begge indsatser højt. Går med i de vandsamarbejder hvor Københavns Energi har kildeplader. Opfordre altid de enkelte kommunernes vandråd til at starte et vandsamarbejde.

7 Knud Olsen: Man skal prioritere efter truslen. Side7/7 Jesper Elkjær: Der prioriteres altid efter truslen. Men det tager mange år at sløjfe alle boringer. Steffen Andersen: Man skal nedlægge boringer der ikke bliver brugt. Alle boringer skal ikke sløjfes det kan være rimeligt at opretholde indvinding til f.eks. kvægvanding, selvom husholdningen på en landejendom tilsluttes almen vandforsyning. Erik Mortensen: Der er gjort et flot stykke arbejde og det var en god præsentation af indsatsplanen. Mette Skougaard: Alle har løftet i fællesskab. Tak til vandværkerne, Københavns Energi og Regionerne. Hans Christian Jensen: Hvis man har supplerende kommentarer eller skriftlige bemærkninger til Værebro Indsatsplan skal man være velkommen til at sende dem inden den 9. april Essensen af referatet vil komme med til den politiske behandling. Forslaget til indsatsplan vil blive sendt videre til politisk behandling med bemærkning om, at Grundvandsforumerne i de 3 kommuner anbefaler forslaget til udsendelse i offentlig høring med de faldne kommentarer. 5. Det videre forløb Dani Mikkelsen præsenterede det videre forløb. Politisk behandling Maj-Juni 2010 Offentlig høring (3 måneder) Juni-September Endelig Indsatsplan forelægges koordinationsforum Oktober 2010 Endelig vedtagelse November-December Eventuelt Finansiering af indsatsplaner blev drøftet. Hans Christian Jensen sluttede mødet af med at takke for god ro og orden.