Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Erhvervsgymnasiet Grindsted Institutionsnummer: Journalnr: K.391 Dato: 29. februar 2012 Underskrift: Kent Christensen, bestyrelsesformand Link til skolens handlingsplan : 1 jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr af 15/12/2010 ) 7. stk. 3 1

2 1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling. de eksisterende måltal for 2011 og 2012 (jf. handlingsplanen for 2011) og resultatet for Med udgangspunkt i vores analyse af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for jf. afsnit 2 og 3 - har vi fastsat de fremtidige måltal for 2012 og Tabel 1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start måltal 2011 Resultat (gl. opgørelsesmetode) KUN til orientering resultat 2012 måltal 2013 måltal Grundforløb under ét 17,0 % 10 % 13 % 10,9 % 10,8 % 11 % 11 % 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Målsætning i handlingsplanen 2011 Som det ses af tabel 1 er vores resultat for 2011 blev godt 2 procentpoint bedre end vores oprindelige måltal. Frafaldet dækker over i alt 7 elever det samme antal som i Vi er glade for, at det er lykkedes at fastholde dette lave frafald. Vi tror på, at de indsatsområder/tiltag vi har iværksat de senere år tilsammen med den generelt større fokus på frafaldsproblematikken i hele erhvervsskolesektoren har været medvirkende til det gode resultat. Jævnfør vore notater er begrundelserne for de 7 elevers afbrud følgende: Forklaring/årsag/baggrund Antal Fortrudt uddannelse startet på HHX 1 Afbrudt samarbejde p. g. a manglende interesse for at nedbringe virkelig højt fravær 2 Bortvist p. g. a voldelig adfærd 1 Ukendt årsag forladt os - og vi har måttet opgive at få kontakt 3 2 En tidligere fejlagtig håndtering af elever med central afgangsårsag=2 (Eleven kunne ikke kontaktes) er blevet rettet således at disse elever modsat tidligere nu indgår i basispopulationen som afbrudte. 2

3 Med hensyn til 2012 og 2013 regner vi med at kunne fastholde frafaldet på det nuværende procentuelt laveniveau Kommentarer på indsatsområder I handlingsplanen for 2011 var beskrevet 7 indsatsområder, som i det følgende vil blive kort kommenteret: Indsatsområde 1 Trivsel, skolegang og fastholdelse Med midler fra EU's socialfond gennemførte vi i perioden fra uge 45 til 51 et morgenmadsprojekt, hvor eleverne hver morgen kl startede dagen i kantinen med morgenmad bestående af forskellige grovboller med pålæg samt kildevand/juice. Formålet med projektet var to-strenget. Dels skulle eleverne opleve den positive virkning af et morgenmåltid og derved få mere energi, således det kunne fremme indlæringen i løbet af dagen. Dels havde projektet et socialt formål, hvor elever og lærere i fællesskab kunne starte dagen med en kort snak om både sociale og faglige emner. Projektet var vellykket, og eleverne var ovenud tilfredse med dette tiltag. I særdeleshed blev de første 2-3 lektioner på dagen mere effektive, idet eleverne havde fået klaret den første small talk. Projektet var helt bevidst placeret i den mørke tid fra efterårsferien og hen mod jul, idet denne periode er kritisk med hensyn til frafaldstruede elever. Desværre er det ikke muligt af økonomiske årsager at gøre et sådant tiltag permanent. Vi tror også, at det kunne resultere i, at de positive effekter ville forsvinde over tid. Imidlertid er vi opmærksomme på, at spontane og impulsive tiltag med fx socialt samvær og fælles morgenmad kan være værktøjer, som kan have positiv effekt i den mørke tid. Indsatsområde 2 Trivsel, sundhed, uddannelse og fastholdelse Projektet - som også er med midler fra EU's socialfond er efter aftale med Region Midtjylland blevet udskudt til næste skoleår. Indsatsområde 3 Skarpere profilering og stærkere markedsføring af HG Dette indsatsområde har til formål dels at opnå et stærkere omdømme af og interesse for den merkantile indgang både blandt kommende elever og blandt virksomheder og institutioner. Indsatsen foregår på flere niveauer: HG brand niveau (HG på Erhvervsgymnasiet Grindsted) Corporate niveau (Erhvervsgymnasiet Grindsted) Campus niveau (Campus Grindsted) Vi har i dette skoleår øget indsatsen på HG Brand niveau dels ved øgede 3

4 kampagnebudgetter og dels ved at afprøve nye medier, som fx radioreklame. På corporate niveau er vi færdige med implementeringen af et nyt grafisk design, som indbefatter alt fra navn, logotype, facader, hjemmeside med mere. Vi har ligeledes på corporate niveau investeret mere i markedsføringen end tidligere blandt andet ved outdoor kampagne. På Campus niveau har vi gennem et godt samarbejde med UU Billund gennemført præsentations runder i samtlige kommunens 9. klasser, ligesom der har været afholdt forældre-aften møder på alle kommunens folkeskoler. Indsatsområdet fortsætter i de kommende år. Indsatsområde 4 Indsatsområde 5 Fokus på at gennemføre 4 år Dette indsatsområde er igangsat i begyndelsen af 2012 og ikke afsluttet endnu. Formålet er at medvirke til at sikre en større overgang fra grundforløbet til hovedforløbet. Vi har planlagt to jobdating-arrangementer: 1 arrangement rettet mod kontor- og handelsassistenter - 9. februar 1 arrangement rettet mod salgsassistenter 7. marts. Det første arrangement blev en noget begrænset succes, idet der kun tilmeldte sig én virksomhed. Dette til trods for en stor indsats med udsendelse af ca. 60 breve til virksomheder og institutioner målrettet med navn på den personaleansvarlige. Herefter telefonisk opfølgning af skolens direktør. Argumenterne fra virksomhedernes side er fx: Vi skal ikke bruge nogen elever i år Vi har lige ansat en elev Vi sender vores stillingsopslag til jer m. v. Ved fremtidige indsatser rettet mod kontor- og handelsvirksomheder vil vi eksperimentere med andre tilgange. Det andet jobdating-arrangement rettet mod salgsassistent er i skrivende stund ikke afviklet. Indsatsområdet vil blive fortsat i de kommende år under skyldig hensyntagen til evalueringsresultaterne i Optimering af kontaktlærer- og mentorfunktion I dagligdagen er det svært for kontaktlærere og mentorer at finde tid til at tale med eleverne, og dermed er det vanskeligt tidsnok at spotte eventuelle problemer og iværksætte tiltag, der kan hjælpe på gennemførelse af uddannelsen. Vi har derfor igen i 2011 skemalagt en ugentlig dobbeltlektion onsdage 3. og 4. lektion beregnet til kontaktlærertid, sociale indslag m.v. Det er vores klare indtryk, at denne frizone for elever og lærere har givet langt bedre mulighed for, at kontaktlærere og mentorer har kunnet mødes og 4

5 forsøge at tage problemerne i opløbet. Alle HG lærere har for et par år siden været på et kontaktlærerkursus med henblik på at forbedre kontaktlærerfunktionen. Vi agter at fortsætte tiltaget med onsdags-frizonen i de kommende år. Indsatsområde 6 Indsatsområde 7 Stærkt og integreret samspil med Stifinder og Psykologisk, Pædagogisk Rådgivning (PPR) i Billund Kommune. Kodeordet er tidlig indsats. Disse hjælpe- og rådgivningsfunktioner i Billund Kommune er fysisk placeret som nabo til vores institution, hvorfor kodeordet er tidlig indsats med hensyn til de elever, som tidligt i forløbet skiller sig ud fra mængden ved at være fagligt svage og/eller som slås med personlige eller sociale problemer. Vi har nu gennem de sidste par år haft stor fokus dette samspil, og det er vores klare indtryk, at denne indsats bærer frugt. Flere elever vil hellere åbne sig op for personer, som de ikke har fysisk kontakt med eller skal undervises af - i det daglige. Vi oplever, at frafaldstruede elever igennem denne indsats finder eller genfinder nogle af de personlige ressourcer, som er nødvendige for at komme igennem grundforløbet. Under forudsætning af, at Billund Kommune fastholder Stifinder funktionen vil vi klart fortsætte dette indsatsområde de kommende år. Fokus på skolemiljøet gennem forbedringer af elevfaciliteter i gang- og opholdsområder Dette indsatsområde har været i fokus et par år, og vi er nået rigtig langt med modernisering af klasse- og opholdslokaler. Godt og vel halvdelen af skolens undervisningslokaler (herunder samtlige HG lokaler) er nu totalrenoveret med nye gulve, nye lofter, nyt inventar, ny belysning med videre. Samtidig har vi indrettet hyggekroge med sofaarrangementer og arbejdsmiljøer med højborde rundt på skolen. Det er tiltag, som eleverne sætter rigtig meget pris på, hvilket også kom til udtryk i den seneste elevtrivselsundersøgelse, hvor der scores rigtig højt på det fysiske miljø i forhold til tidligere. Det er planen, at vi skal igennem hele skolen med denne modernisering og indsatsområdet vil derfor fortsætte de næste par år. 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Den store udfordring for os i årene fremover bliver at fastholde det lave frafaldsniveau på ca. 11 % (jvf.tabel 1), som vi har opnået over de sidste par år. I samme øjemed skal pointeres, at vi mener dette niveau er klart acceptabelt, når man kender til den elevmasse, som typisk overvejer at tage det merkantile grundforløb. Som anført under punkt. 2.1, så har de senere års indsatsområder haft en positiv effekt, og vi er af den opfattelse, at en yderligere ressourceindsats i forhold til det nuværende niveau - for at mindske frafaldet vil være for dyrt. Det er mennesker, vi har med at gøre, og 5

6 selv med effektive indsatsområder vil vi aldrig kunne undgå et vist frafald baseret på tilfældigheder blandt elevmassen. Det betyder, at vi med samme intensitet og ihærdighed som de foregående år skal arbejde vedholdende med de indsatsområder, som beskrives nærmere i afsnit 4. Tabel 3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2009/ / /13 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Tabel 3. Tabel 3 viser tilgangen af elever i skoleåret. Som det fremgår, så ser vi en svagt faldende tilgangstendens. Sammenholder vi det numeriske frafald på 7 elever for 2011 (jf. afsnit 2.1) som vi anser som værende lavt så kan vi fremover komme til at stå overfor det paradoksale problem, at tilgangen bliver en større udfordring end frafaldet. Det er derfor vigtigt, at vi fortsætter den stærkere profilering af HG uddannelsen som vi satte i gang i Det gælder såvel den interne som den eksterne profilering. Den seneste elevtrivselsanalyse har vist, at tiltagene med renovering af elevfaciliteter, modernisering af klasseværelser, gang- og opholdsområder spiller positivt ind på trivslen. Det er værd at bemærke, at den gennemførte elevtrivselsanalyse stort set på samtlige parametre udviser forbedringer i forhold til året før. Vores opgave bliver naturligvis at fortsætte de gode tendenser. Hvad angår den eksterne profilering, så vil vi som medlem af Campus Grindsted stå stærkere ved de fælles tiltag, der iværksættes hen over de kommende år ikke mindst åbningen af det store idræts- og kulturcenter MAGION, der åbner i juni måned 2011 ( Dertil kommer, at vi fortsætter med flere og større kampagner i forbindelse med rekruttering af nye elever. Det er ligeledes vort håb, at en stærkere profilering af EUD både med os selv som afsender og i Campus regi - på sigt vil medvirke til, at vi får et højere og bedre match mellem elever og arbejdsgivere. Som det fremgår af tabel må vi konstatere, at også i vores område snupper HHX eleverne en (for) stor del af elevpladserne. Det er en udvikling, som vi naturligvis ikke alene kan vende, men på længere sigt frygter vi, at det kan blive et stort problem for EUD uddannelserne og i princippet også for de gymnasiale uddannelser, hvor eleverne jo uddannes til at læse videre. 6

7 3.1 Elevsammensætning På baggrund af materialet fra UNI-C følger hermed en profil over skolens HG elever optaget i skoleåret Fordeling af elever på køn Total i % Total i % Antal i alt Køn 2009/10 Kvinde 55 % 58 % 38 Mand 45 % 42 % 27 Hovedtotal 100 % 100 % 65 Tabel: Går vi år tilbage, udgjorde pigerne den overvejende del at elevmassen på den merkantile indgang. Dette har imidlertid indsnævret sig de senere år. Der er fortsat flest piger, men vi tror på, at elevsammenholdet, det sociale miljø og generelle trivsel bliver bedre ved en mere ens kønsmæssig fordeling. Fordeling af elever på alder Alder påbegyndt Total i % 2009/10 Total i % Antal i alt -17 år 60 % 51 % år 17 % 18 % år 13 % 14 % år 10 % 17 % 11 Hovedtotal 100 % 100 % 65 Tabel Aldersfordelingen spænder bredt, hvilket også afspejles i vore klasser. Skolen har ikke en elevmængde, der gør, at vi kan danne homogene hold i forhold til alder. Dette stiller naturligvis krav til rummelighed i hverdagen, ligesom lærerne i udstrakt grad må kunne håndtere differentieret undervisning. Af tabellerne og fremgår det, at andelen af voksne elever er stigende. Især ser vi flere voksne kvinder. Årsagerne hertil kan være mange, men vi tror, at den generelle afmatning i økonomien de senere år kombineret med, at flere ønsker at skifte spor og tage en ny uddannelse, spiller ind. Vi er samtidig blevet mere fleksible og bedre til at håndtere den store aldersspredning. 7

8 Krydsning mellem alder og køn 2009/10 Sum af elever Alder påbegyndt -17 år 2009/ år 2010 / år 2009/ år år 2009/ /10 Hovedtotal Køn -17 år 25+ år 25+ år Kvinde Mand Hovedtotal Tabel 3.1. Fordeling af elever på etnicitet 2009/10 Total i Total i % Antal i alt Herkomst % Dansk herkomst 96 % 94 % 61 Efterkommere 1 % 0 % 0 Indvandrere 3 % 6 % 4 Uoplyst/ukendt 0% 0 % 0 Hovedtotal 100 % 100 % 65 Tabel Der er ganske få elever af anden herkomst end dansk. Generelt er disse elever velintegreret. Imidlertid kan der være særlige udfordringer i relation til det danske sprog såvel skriftligt som mundtligt. Vores læsevejleder, der blev færdiguddannet sidste år, kan træde til og yde støtte til disse elever. Frafald opdelt efter tidspunkt og køn En tabel over frafaldet for Erhvervsgymnasiet Grindsted ser således ud, opdelt efter tidspunkt og køn. Udgangspunktet er de 65 elever ved starten af skoleåret. Sum af elever 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 6. mdr. 9.mdr. 12 mdr. Start Afbrudt med omvalg Afbrudt uden omvalg Fuldført Ukendt I gang Kvinde Mand

9 Afbrudt med omvalg Kvinde Mand Afbrudt uden omvalg Kvinde Mand Fuldført Kvinde Mand Tabel Det første halve år af grundforløbet er fortsat meget vigtig i forhold til fastholdelse, idet risikoen for frafald her er størst. Imidlertid er der til stadighed en risiko for - på trods af de mange tiltag for øget gennemførelse at nogle marginalelever blot vil blive fastholdt lidt længere end tidligere og så måske alligevel ende med at falde fra efter status 9, 12 eller senere. Det er dog lykkedes os i 2011 at begrænse det totale frafald uden omvalg efter status 12 til i alt 11 elever. 3.2 Skolens antal af praktikaftaler gennem de seneste 6 år Årstal Måltal fra UV M Antal aftaler Antal aftaler med Hhxelever Antal aftaler med EUDelever Antal aftaler med anden baggrund Antal aftaler med Tekniske uddannelser Antal afgangselever med EUD % andel aftaler ift. afgang EUD elever % % % % % % Tabel Som anført i afsnit 3 under skolens udfordringer, så har vi de sidste par år konstateret, at der går relativt mange praktikpladser til HHX elever. I tabel kan vi se, at den procentuelle andel af aftaler, der er indgået med HHX elever, er stigende. For 2011 er der indgået 51praktikpladsaftaler og heraf er de 26 gået til HHX elever svarende til halvdelen. Endvidere ser vi - selv om der ikke er en direkte kausalforbindelse at den procentuelle andel af praktikaftaler med EUD elever i forhold til antal afgangselever med EUD viser en betydelig faldende tendens. 9

10 Vi mener, at årsagerne blandt andet kan findes i nedenstående forhold: - Flere virksomheder går målrettet efter HHX elever især ved ansættelse af finans- og kontorelever - En del unge laver en helgardering (gymnasial uddannelse efterfølgende en elevplads) - For svag profilering af HG - Manglende initiativ fra HG elevernes side - EUDs omdømme generelt - Finanskrisen og de generelle konjunkturforhold Det er en ganske alvorlig udfordring for den merkantile indgang. Problemstillingen kan vi ikke eliminere, og vi må til stadighed forsøge at arbejde med problemstillingen. Vi mener, at en stærkere profilering og markedsføring af vores HG både i eget regi og i Campus Grindsted regi kan medvirke til at imødegå udviklingen. Samtidig vil vi fortsætte vort arbejde med praktikforløb med forlagt undervisning og praksisnære undervisningsforløb og kontakt til erhvervslivet via LOP arbejdet. 10

11 4. Særlige indsatsområder i 2012 Som anført tidligere i rapporten (afsnit 2.1 og afsnit 3) har vort mix af indsatsområder de seneste år haft god effekt med hensyn til at mindske frafaldet. Vi fortsætter derfor med følgende 5 indsatsområder i det kommende skoleår: Indsatsområde 1 Problemstilling Målgrupper Initiativer/redskaber Stærkt og integreret samspil med Stifinder og Psykologisk, Pædagogisk Rådgivning (PPR) i Billund Kommune. Kodeordet er tidlig indsats. Tidlig indgriben overfor de elever, der forholdsvis tidligt i forløbet skiller sig ud med enten personlige, faglige og/eller sociale problemstillinger, har vist sig at have effekt. Vi vil derfor fortsætte det tætte samspil mellem vore kontaktlærere/mentorer og Billund Kommune. De elever, som tidligt i forløbet skiller sig ud fra mængden ved at være fagligt svagt funderet og/eller slås med personlige eller sociale problemer. Billund Kommune har de sidste par år haft en Stifinder funktion med følgende formål: At hjælpe den unge til at finde vej og få hjælp i forhold til: uddannelse sociale problemstillinger familiære problemstillinger personlige problemstillinger Der lægges vægt på at kunne finde de rigtige stier. Stifinderen skal have et bredt kendskab for at kunne guide den unge til den rigtige hjælp og koordinere indsatsen. Stifinderen bliver katalysator for den hjælp, som den unge har brug for. Stifinderen er organisatorisk placeret i samme afdeling som Billund Kommunes PPR afdeling. Her sidder i dag 5 psykologer, der kan træde til, såfremt de unge mennesker har behov for hjælp af sådan art. Mål og virkning Varighed Stifinderen er fysisk placeret som nabo til vores institution, så den fysiske afstand er ikke en barriere. Målsætningen er naturligvis at mindske frafaldet. En tidlig indsats skal gerne udvise et mindre frafald generelt, ligesom det gerne skal spille positivt ind i forhold til afbrydelse med omvalg. En sidegevinst er, at hvis det lykkes at få de frafaldstruede tilbage på sporet, så vil det også forbedre trivslen blandt de elever, der er mere målrettede med deres uddannelse. Indsatsen startede i skoleåret og vil - under forudsætning af at Billund Kommune fastholder Stifinder-funktionen - også fortsætte i årene fremover. 11

12 Indsatsområde 2 Problemstilling Målgrupper Optimering af kontaktlærer- og mentorfunktion. En væsentlig del af det frafald, der sker, er forbundet med elevens ustabilitet og store fravær. Et fravær som ofte er begrundet i forhold af personlig og social karakter. I dagligdagen kan det være svært for såvel undervisere som kontaktlærere og mentorer at få tid til at tale med de pågældende elever og dermed søge at hjælpe eleverne på rette spor. Primær målgruppe: De HG elever, som tidligt i forløbet skiller sig ud fra mængden ved at være fagligt svagt funderet og/eller slås med personlige eller sociale problemer. Sekundær målgruppe: Alle HG elever. Initiativer/redskaber Vi skemalægger en ugentlig dobbeltlektion midt på ugen hvor eleverne ikke har undervisning, men hvor kontaktlærere og mentorer har mulighed for at tale individuelt med eleverne. Denne frizone vil også blive anvendt til foredrag, fællestimer, sociale indslag m.m. Samtidig får lærerne mulighed for et frirum, hvor de kan mødes og planlægge, udveksle og udvikle undervisningsmæssige tiltag. Mål og virkning Varighed At få eleverne til at møde regelmæssigt og være aktive i deres uddannelse. Fremmødeprocenten og arbejdsindsatsen skal op blandt de elever, hvor det halter. Fremmødet vil forholdsvis hurtigt kunne aflæses i fraværsstatistikkerne. Arbejdsindsatsen er af mere subjektiv karakter, men Indsatsen blev startet op i skoleåret og vil fortsætte indtil videre. 12

13 Indsatsområde 3 Problemstilling Trivsel, sundhed, uddannelse og fastholdelse Nogle af vore unge elever har behov for støtte til at blive mere selvhjulpne i hverdagen. De har problemer med helt elementære ting som det at komme op, lave mad, personlig hygiejne, lave lektier med videre. Dette resulterer ofte i stort fravær, og dermed er de i højrisikogruppen for at falde fra. Målgrupper Initiativer/redskaber Mål og virkning Varighed Såvel udeboende som hjemmeboende - marginalelever på HG afdelingen, der har behov for støtte. I en periode på ca. 3 måneder vil eleverne få tilbudt at mødes 1 eftermiddag/aften om ugen med en vejleder til madlavning, fællesspisning samt arbejde med relevante temaer som personlig hygiejne, tøjvask, budget/økonomistyring, forsikring, lektiehjælp og socialt samvær. Eleverne skal blive mere selvhjulpne og bedre til at klare det praktiske i dagligdagen. Vi tror på den cirkulære effekt, hvor bedre trivsel udenfor skolen vil resultere i bedre skolegang og dermed fastholdelse. Iværksættes i efteråret 2012 i perioden fra medio september til medio december. Projektet støttes af Region Syddanmark og Region Midtjylland med EU midler. 13

14 Indsatsområde 4 Problemstilling Målgrupper Skarpere profilering og stærkere markedsføring af HG Større konkurrence generelt blandt uddannelsesinstitutioner både indenfor og på tværs af kommuneskel - sammenholdt med de gymnasiale uddannelsers dominans i det hele taget øger behovet for at skærpe profileringen af den merkantile indgang, således vi kan sikre en fortsat tilgang til uddannelsen. Samtidig skal stærkere markedsføring vedligeholde og udbygge erhvervslivets kendskab til HG elevernes kompetencer. Primære målgrupper: Afgangselever fra folkeskoler/efterskoler Øvrige interesserede i erhvervsuddannelser indenfor det merkantile område Sekundær målgruppe: Virksomheder og institutioner i såvel den private som offentlige sektor Initiativer/redskaber Et udbygget samarbejde med UU Billund omkring præsentation af HG uddannelsen gennem følgende 3 step: 1. Præsentation på kommunens folkeskoler for forældre og elever inden uge Præsentation i samtlige 9. klasser i kommunes folkeskoler november/december Åbent Hus arrangement i Campus Grindsted januar-februar Differentieret markedsføringsstrategi med forskellig parametermix mod målgrupperne. Forskellige kommunikationsformer og et blandet mediamix. Profilering på 3 niveauer: a) HG Brand niveau Erhvervsgymnasiet Grindsted b) Corporate niveau Erhvervsgymnasiet Grindsted c) Campus niveau Campus Grindsted Første større tiltag bliver en profilavis til udsendelse i forbindelse med det nye Magion projekt ( Mål og virkning Varighed Opnå et stærkere omdømme af og interesse for - den merkantile indgang (HG) blandt kommende potentielle elever, således vi kan bevare en stabil tilgang til uddannelsen. Ligeledes skal vi øge erhvervslivets kendskab til de kompetencer, eleverne opnår i grundforløbet og dermed sikre tilfredsstillende overgang til hovedforløb. 3 år 14

15 Indsatsområde 5 Problemstilling Målgrupper Fokus på at gennemføre 4 år På sigt er det afgørende for eksistensberettigelsen af grundforløbet, at der er en betydelig overgang til hovedforløbet. Vi mener derfor, at det er vigtigt at fastholde elevernes fokus på, at der er tale om et 4-årigt forløb. Primære målgrupper: Samtlige elever på grundforløbet, men specielt de elever, der viser tegn på, at det kan blive vanskeligt at overgå til hovedforløbet. Sekundær målgruppe: Virksomheder og institutioner i såvel den private som offentlige sektor Initiativer/redskaber Fortsat stærk fokus via skolens LOP funktion. Eksperimentere med jobdating-arrangementer. Erfaring indhentes fra evalueringer i 2012 og fra andre samarbejdsskoler. Praktikforløb med forlagt undervisning forstærkes Praksisnære undervisningsforløb i samarbejde med lokale virksomheder i-værksættes Besøge relevante uddannelsesmesser. Mål og virkning Løbende evaluering via LOP konsulenten, hvor der til stadighed holdes fokus på aktuelle tal for praktikaftaler. Sikre at så mange elever som muligt med grundforløbsbevis fortsætter i hovedforløb. Varighed Fra skoleåret 2011/12 til og med skoleåret 2013/14 15