Fuldtidsbrandvæsenet i Danmark med Københavns Brandvæsen som eksempel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fuldtidsbrandvæsenet i Danmark med Københavns Brandvæsen som eksempel"

Transkript

1 Fuldtidsbrandvæsenet i Danmark med Københavns Brandvæsen som eksempel Af: Overingeniør Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF og Kulturchef Frederik Madsen, Falck 5. juni 2012 Introduktion til brandvæsnet i Danmark I Danmark er brandslukning en offentlig opgave. Landets 98 kommuner er forpligtede til at dimensionere brandvæsnet, så det kan yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Brandvæsenet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Udover det kommunale brandvæsen, råder staten over et antal beredskabscentre, hvis opgave er at yde assistance til de kommunale brandvæsner ved store indsatser. Virksomhedsbrandvæsner - som kendes i mange lande - er et stort set ukendt fænomen i Danmark, og det kommunale brandvæsen har derfor også pligt til at dimensionere beredskabet i forhold til virksomhederne i kommunen. I de tidligere tyske områder af Danmark eksisterer Frivillige Brandværn. De er finansieret af kommunerne og står med stadigt større problemer med at rekruttere frivillige. Kun i de store byer råder kommunen over et egentligt fuldtidsbrandvæsen, og af disse består første udrykning i mange tilfælde kun af få mand, der følges op af en større styrke deltidsfolk. Langt de fleste brandvæsner bemandes udelukkende med deltidsansatte, der skal møde og rykke ud fra brandstationen inden for fem minutter efter en alarm. Kommunen kan ifølge loven overdrage selve brandslukningen til en privat virksomhed, men myndighedsbeføjelsen skal forblive i kommunen. Københavns Brandvæsen Danmarks ældste fuldtidsbrandvæsen er Københavns Brandvæsen. Allerede i 1549 fik København sin første vedtægt om ildebrand, som instruerede borgene om, hvordan de skulle forholde sig, når kirkeklokkerne ringede ildebrand alle voksne mænd havde pligt til at give møde og hjælpe. Omkring 1606 nævnes en egentlig sprøjte på hjul, som vognmændene havde pligt til at transportere til brandstedet, foruden vand og øvrigt brandmateriel. I 1643 blev der tillige fastsat, hvilket brandmateriel hver ejendom skulle besidde. I samme regel blev der også fastsat brandforebyggende regler for ildsteder og skorstene, og på det tidspunkt havde vægterne allerede i mange år sunget om påpasselighed med ild når de gik deres aftenrunder i byen. Det er noteret, at København i 1653 havde to store og fire små sprøjter og i 1675 havde byen en kobbersprøjte med fire hjul under samt ti mindre sprøjter. I 1686 nedsatte kongen en kommission, som skulle undersøge hovedstadens brandslukningsmidler, hvilket førte til, at der den 9. juli 1687 blev oprettet en Hoveddirektion for Brand- Lygte- og Vægtervæsenet. Denne dato regnes for grundlæggelsen af Københavns Brandvæsen, men der skulle gå næsten 200 år før det i 1870 blev ændret til et fuldtidsbrandvæsen. Ved en stor brand i 1728 brændte 1670 ejendomme, til trods for, at brandvæsenet kunne stille med 1045 mand og 24 sprøjter. Branden medførte skærpede regler for opførelse af bygninger og gadernes bredde, lige som senere store brande medførte yderligere forebyggende regler og reformering af slukningsberedskabet. I 1806 skete der en betydelig forbedring af brandvæsenet, som fik overladt ruinen af Nikolaj Kirke til depothus og kirketårnet til brandvagt mv. Under napoleonskrigene foretog den engelske flåde i september 1807 et tre døgns bombardement for at få den danske flåde udleveret, hvilket lykkedes. Modsat tidligere høstede brandvæsenet ros for sin indsats, hvor 13 brandmænd var omkommet og 32 såret under indsatsen. I de følgende år blev brandvæsenet løbende forbedret, og det fik stor betydning, at der i 1860 på grund af koleraen - blev indviet et offentligt vandværk, som kunne forsyne byen med rigelige mængder vand. I 1864 blev den første dampsprøjte anskaffet, året efter fik brandfolkene hjælme og i 1867 blev de første røgmasker taget i brug. I 1868 vedtog Rigsdagen Lov om brandvæsenet i København, som førte til, at brandvæsenet den 1. august 1870 blev overtaget af Københavns Kommune og derved blev Danmarks første fuldtidsbrandvæsen.

2 Københavns Brandvæsen oprettes som kommunalt fuldtidsbrandvæsen 1870 I modsætning til det tidligere kongelige brandkorps på mere end 4000 medlemmer havde det nye kommunale brandkorps kun 101 fastansatte mand samt en reserve på 400 mand og en mobil reserve på 24 mand. Brandkommissionen havde tidligere været ledet af militære officerer, men nu ansattes en civilingeniør med titel af brandinspektør (sidenhen brandchef ) med tre assisterende inspektører. Der blev oprettet nye brandstationer, der blev indkøbt endnu en dampsprøjte og yderligere én blev skænket af brygger I.C. Jacobsen (grundlæggeren af Carlsberg Bryggerierne) [billede 1, Københavnske brandmædn foran dampsprøjte ca. 1910] Christiansborgs brand resulterede i endnu en styrkelse af Københavns Brandvæsen, som i 1890 havde 180 fast ansatte samt 25 kuske mod tidligere ni lejede. I 1896 ophævedes den mobile reserve og i 1903 reservekorpset, som i praksis var uden betydning. Antallet af brandstationer blev reduceret til seks, og i 1892 blev en ny hovedbrandstation ved Københavns Rådhus taget i brug, og her mere end 100 år senere tjener den stadig som hovedsæde og hovedstation for Københavns Brandvæsen samt alarmeringscentral for hele Storkøbenhavn. [Billede 2, Slukningstog foran Københavns Hovedbrandstation ca. 1910]. I 2012 er der ca. 500 ansatte i Københavns Brandvæsens udrykningsstyrke, fordelt på 7 brandstationer, som dækker de ca indbyggere i Københavns Kommune, som har et areal på 74,4 km 2. I 1965 blev det besluttet, at alle brandalarmeringer i hele Hovedstadsområdet skulle indgå til vagtcentralen på Københavns Hovedbrandstation, og i de følgende år blev flere og flere omegnskommuner tilsluttet centralen. I det øvrige Danmark er politiet ansvarlig for alarmmodtagelse til alle blålysmyndigheder, men den særlige ordning for København er stadig gældende, idet Københavns Brandvæsens vagtcentral samtidigt har kompetence til at disponere de underlagte brandvæseners enheder, hvilket ikke er tilfældet i det øvrige Danmark. Hvad angår alarmeringen skal det her nævnes, at der i 1860 blev etableret telegrafforbindelse mellem byens brandvagter, som i 1880 erne blev udvidet til også at omfatte større offentlige bygninger. Allerede i 1881 blev de første brandalarmeringsskabe opstillet, og så sent som i 1985 blev de sidste nedlagt. I 1892 blev Københavns Brandvæsen tilsluttet hovedstadens første telefoncentral. Da den danske regerings sæde, Christiansborg Slot, brændte den 3. oktober 1884 deltog den 19-årige Sophus Falck aktivt med at redde værdier ud af det brændende slot. Men han observerede samtidigt den planløshed og mangel på organisering, der prægede redningsarbejdet brandvæsenets opgave var kun at slukke branden. Sophus Falck fik her en erkendelse af, at redningsarbejde på et brandsted kræver organisering og disciplin, herunder uddannelse og egnet materiel. Der skulle dog gå 22 år inden han efter inspiration fra bl.a. Hamburg etablerede sin første redningsstation i København i 1906 på årsdagen for branden på Christiansborg Slot. Redningskorpset for København og Frederiksberg A/S tilbød ambulancekørsel, redningsarbejde, bjærgning, sværgodstransport mv., men ikke brandslukning. Brandvæsnet på landet Efter Brandpolitiloven af 2. marts 1861 havde landkommunerne (og dem var der ikke mindre end af dengang) kun pligt til at anskaffe en sprøjte, hvis sognerådet fandt det nødvendigt. I 1873 kom en særlig lov om købstædernes pligt til at etablere et brandvæsen, og lovens udgangspunkt var, at disse brandvæsner kun skulle fungere inden for købstadens område. I perioden mellem 1910 og 1920 blev mange købstadsbrandvæsner motoriseret, mens brandvæsnet i de små sognekommuner stadig var overladt til sognerådets forgodtbefindende og de gammeldags håndkraftsprøjter. Der udvikledes derfor efterhånden den praksis, at man ved brand i landkommunerne tilkaldte det nærmeste købstadsbrandvæsen. Regningen for udrykningen blev betalt ikke kun af sognekommunen, men også af det brandforsikringsselskab, hvori den brandlidte ejendom var forsikret. I 1921 blev Odense Brandvæsen tilkaldt til en brand i landsbyen Fremmelev. Det var brandforsikringsselskabet, der stod for tilkaldelsen, og havde det ikke været for Odense Brandvæsen, var en hel landsby gået op i flammer. Efterfølgende opstod der en strid mellem forsikringsselskabet og kommunen om betalingen for udrykningen, som endte med, at forsikringsselskabet kun betalte kommunen 1/3 af den forlangte pris for udrykningen. Det førte til, at Odense Byråd i sit møde 5. december 1921 vedtog, at Odense Brandvæsen kun skulle rykke ud til brand i landkommunerne mod forudbetaling, medmindre byrådets formand bestemte andet.

3 Forsikringsselskabets direktør blev rasende. To år forinden havde Falck etableret en station i Odense - den første egentlige station i provinsen. Korpset udførte dengang som i dag ambulance- og sygetransport, dyreredning, autohjælp, udrykning til storm- og vandskade samt brandredning mv.. Korpsets indtægter hvilede på abonnementsordninger med offentlige og private kunder, indtægter fra sygekasserne og arbejde for forsikringsselskaberne. Forsikringsdirektøren var derfor allerede godt kendt med Falcks arbejde i Odense, og han foreslog korpsets Odense-direktør William Falck - der var yngste søn af Falcks stifter Sophus Falck - at Falck skulle oprette et brandvæsen i Odense til brug for brandslukning i landkommunerne. Selvom det ikke lå i kortene, da Falck blev stiftet, at korpset skulle beskæftige sig med brandslukning, lå det lige for at tage opgaven op, og allerede i 1922 anskaffede Falck et topmoderne og fuldtidsbemandet American-La France slukningstog til stationen i Odense. For at opretholde slukningstoget kunne Falck ikke forlade sig kun på forsikringsselskaberne, og Falck gik derfor i gang med at tilbyde landkommunerne rundt om Odense, at de mod betaling af 10 øre pr. indbygger, kunne opnå slukningshjælp. 8. juni 1922 blev den første kontrakt tegnet. Det viste sig at være en fantastisk ordning for de mange små kommuner på landet, som ikke selv havde mulighed for at anskaffe en motorsprøjte, at de mod en fast årlig ydelse kunne sikre sig slukningshjælp fra Falcks brandvæsen, uden at skulle tigge det kommunale købstadsbrandvæsen - som tilmed forlangte forudbetaling - om at rykke ud. Falcks ordning bredte sig hastigt, og allerede i 1924 sluttede Falck kontrakt med en købstad om brandvæsen. [Billede 3, Sophus Falck på salgsturne for sit brandvæsen, ca. 1924] Abonnementsordningen fra 1922 er stadig det bærende element i Falcks brandvæsen. Uanset antallet af brande, betaler kommunen et fast årligt vederlag, hvilket giver fuldstændig sikkerhed for budgettets overholdelse. I samme periode foregik der i Justitsministeriet et arbejde for at forbedre brandslukningen på landet, og man arbejdede med en model gående ud på, at hver kommune skulle anskaffe sin egen motorsprøjte, hvilket var en økonomisk uoverkommelig opgave. I mellemtiden blev flere og flere kommuner tilknyttet et stigende antal Falck-brandvagter, og endelig i 1926 fremsatte Justitsministeriet efter flere udvalgsarbejder og stor modstand fra de kommunale brandinspektører, et forslag, der gjorde muligt for kommunerne at entrere med et privat brandvæsen om løsning af brandslukningsforpligtelsen, idet dog det brandforebyggende arbejde altid skal varetages af kommunen (brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn mv.) 1926 blev skelsættende for dansk brandvæsen, idet det blev officiel lov, at kommunerne kunne entrere med et privat brandvæsen. Samme år døde Sophus Falck. På de kommunale brandinspektørers årsmøde i Odense udtalte formanden: "Endelig vil jeg også mindes...direktør Sophus Falck. Selvom vi langt fra har været enige med ham i veje og mål, kan det ikke nægtes, at han ved sit rige initiativ og sin stærke personlighed har haft en meget stor betydning for udviklingen af slukningsvæsnet på landet og bevaring af samfundsværdier." Ordene illustrerer meget godt den løbende diskussion, der har været i Danmark om at overlade brandslukningen til et privat korps. På den ene side anerkendes indsatsen, på den anden side finder man, måske mest af ideologiske grunde, at tjenesten bør være offentligt drevet. Uddannelse og materiel Først i 1965 blev der i dansk lovgivning stillet formelle krav om uddannelse af brandmænd, men Sophus Falck havde allerede i 1923 oprettet Danmarks første Brand- og Redningsskole. Som landets største brandvæsen oprettede Københavns Brandvæsen i 1934 en skole for sine brandmænd. Det faldt derfor naturligt, at Københavns Brandskole stod for uddannelsen af landets brandinspektører og deres stedfortrædere, som blev pligtig i Der stilles i vore dage de samme uddannelseskrav til brandfolk i kommunerne og Falck, uanset om der er tale om fuldtids- eller deltidsansatte. I flere hundrede år var materiellet primært håndtrukket, til en vis grad suppleret med heste og køretøjer fra private vognmænd. I 1865 blev den første kontrakt indgået om at stille med heste (til den i 1864 anskaffede dampsprøjte), og kun i den korte periode fra 1892 til 1930 havde Københavns Brandvæsen sine egne heste. De første 12 blev købt i forbindelse med åbningen af den nye hovedbrandstation. Da der blev udvidet med tre nye brandstationer i årene , nåede antallet af heste op på 54. I 1907 anskaffede Københavns Brandvæsen sit første automobil, og den første automobilsprøjte blev anskaffet i Brandvæsenet i den københavnske forstad Gentofte var dog først i Norden ved allerede i 1907 at anskaffe en automobilsprøjte af det danske fabrikat Anglo Dane. I 1919 indgik Københavns

4 Brandvæsen en stor kontrakt med Daimler-Benz om levering af 27 køretøjer, herunder syv motorsprøjter, syv motortendere, otte ambulancer og en automobildrejestige. I 1919 indledtes forsøg med røgbeskyttelse og i 1929 indførtes skumslukning og i 1949 begyndte man at anvende vandtågeslukning. Den første radioforbindelse til køretøjer kom i I 1986 fik Københavns Brandvæsen tre nye automobilsprøjter i gul farve af trafiksikkerhedshensyn. Dette brud på traditionen med at brandbiler skulle være røde, stødte på så stor folkelig modstand, at forsøget blev opgivet. [Billede 4, Gul automobilsprøjte, København 1986] I slutningen af 1990 erne begyndte Falck forsøgsvist at tilbyde kommunerne til erstatning for den tunge førsteudrykning med fire mand at indsætte en såkaldt Hurtig Slukningsenhed (HSE). HSE er et let og dermed hurtigt køretøj, som afgår først til skadestedet, og som vil være fremme sammen med indsatslederen flere minutter før resten af slukningstoget. Køretøjet er udstyret med en 200 liter vandtank og et højtryksslukningsanlæg og kan yderligere pakkes med bl.a. frigørelsesværktøj og førstehjælpsudstyr. Indsatsstatistik viser, at den samlede tid, der anvendes til brandslukning, er 20 % mindre i kommuner med HSE, end landsgennemsnittet. Konceptet HSE omfatter i dag disse elementer: Livreddende førstehjælp, Frigørelse af fastklemte, Elementær brandbekæmpelse og Indsats ved mindre uheld med farlige stoffer. [Billede 5, Falck HSE, indsat ved Falck-brandvæsenet i Hillerød Foto: Jens Johannesen] Opgavesættet I mange århundreder var brandvæsenets opgave at slukke ildebrand og i et vist omfang at foretage værdiredning i forbindelse hermed. Men sidst i 1930 erne blev Københavns Brandvæsen engageret i luftbeskyttelsesplanerne, ikke mindst på uddannelsesområdet, og 2. verdenskrig medførte ca. en fordobling af antallet af brande, lige som der opstod et behov for at løse humanitære opgaver. Københavns Brandvæsen oprettede i 1930 en speciel røgdykkertjeneste, i begyndelsen udelukkende under anvendelse af kredsløbsapparater. I 1946 fik Københavns Brandvæsen en dykkertjeneste, knyttet til pionererne, som var udviklet gradvist fra Men først i 2008 blev det endegyldigt fastslået, at frigørelse af tilskadekomne ved færdselsuheld primært påhviler brandvæsenet og ikke hospitalsvæsenet (ambulancetjenesten). I Juli 1952 afgav en statslig kommission betænkning om brandvæsnet i Danmark. Om forholdet mellem de offentlige og private brandvæsner skrev kommissionen: "Man finder også, at konkurrencen mellem de private redningskorps og kommunale brandvæsner har virket ansporende på begge parter og har bidraget til at brandvæsnet er blevet styrket, og at brandvæsner adskillige steder er blevet udbygget bedst muligt." Fra 1952 var der retningslinjer eller bindende regler for dimensioneringen af brandvæsener, hvor der bl.a. blev stillet krav til materiel og mandskab samt en alarmeringstid på højst 1 minut for brandstationer, hvis udrykningsområde omfattede mere end indbyggere. Dette betød i praksis et krav om fastansatte brandfolk på disse brandstationer. Da Storkøbenhavn er det eneste sammenhængende byområde i Danmark med et tætliggende net af brandstationer, blev der truffet en speciel aftale med Statens Brandinspektion om ordningen af brandvæsenerne i disse kommuner, Hovedstadsordningen. I 1972 skete der i Danmark en forureningsulykke, hvor et vandværk måtte lukkes for altid på grund af et stort spild af phenol. Denne ulykke medførte, at der året efter blev etableret et net af kemikalieberedskaber over hele Danmark, med hovedvægten på spild af olie og benzin, men også udrustet og uddannet til andre stoffer. Indtil da havde det statslige Civilforsvar været ene om at kunne håndtere sådanne uheld. Også Københavns Brandvæsen etablerede et kemikalieberedskab, lige som det etablerede et følgeskadeberedskab i 1984, da den samlede forsikringsbranche udstedte en generel fuldmagt til brandvæsenets indsatsledere til at iværksætte korrosionsbekæmpelse og anden skadebegrænsning uden først at skulle undersøge forsikringsforholdene. I 2005 blev det besluttet i Danmark, at kommunerne skulle foretage en risikobaseret dimensionering af deres brandvæsener ud fra en analyse af kommunens risici. Denne ændring af regelsættet har igangsat en udvikling i retning af en større variation i brandvæsenernes opbygning.

5 Afslutning Danmark har nu i snart 100 år haft den usædvanlige ordning, at en del af den offentlige brandslukning varetages af et privat firma, omfattende såvel fuldtids- som deltidsbrandvæsener. Der er ingen tvivl om, at Falcks virke på brandslukningsområdet har bidraget kraftigt til brandvæsenernes udvikling og optimering af driften, således at Danmark i dag står med et godt og billigt brandberedskab, som er ligeligt delt mellem offentligt og privat brandvæsen. [Billede 6, Falck fuldtidsbrandvæsen i Randers. Foto: Bjarne Jørgensen] Som privat firma har Falck kunnet eksportere sin ekspertise og driver således både brandskoler og lufthavns- og andre virksomhedsbrandvæsener i en række lande. Faktaboks: Udgifter til brandvæsen Fire Fighting costs (WFSC, Geneva, 2010) Denmark: 0,07% GDP Poland 0,16% GDP Netherlands 0,19% GDP UK 0,21 % GDP Note (Worlds Fire Statistics Centre): "The low Danish cost is largely due to the private company, Falck, which runs many fire brigades, together with ambulance, rescue and motor breakdown services Faktaboks: Danmarks Brandvæsen 306 brandstationer, heraf 137 Falckstationer (2010) 28 brandstationer har en fuldtidsbemandet førsteudrykning på mindst 4 mand. Heraf er 11 Falckstationer. Af Danmarks 98 kommuner har 27 en fuldtidsbemandet førsteudrykning på mindst 4 mand. Ca brandmænd, heraf ca fuldtidsansatte og deltidsansatte. (2009) Der køres ca udrykninger årligt, heraf ca til brand ( ) I 2012 har Falck brandslukningsaftale med 63 af Danmarks 98 kommuner. I 43 kommuner har Falck brandslukningen alene, og i 20 er slukningen delt mellem Falck og et kommunalt brandvæsen. Ca. 49 % af Danmarks befolkning dækkes brandslukningsmæssigt af Falck, som har 137 brandstationer og 1 brandskole. Kilder: Harry Duelund: Falck paa Fyn i 25 Aar. De Danske Redningskorps Fællesforbund Peter Straarup: Falcks Redningskorps og brandslukningen på landet. Meddelelser fra Falcks Redningskorps 3. oktober Steffen Linvald: I ild, røg og vand, Københavns Brandvæsen 1987 Morten Mandel Hansen: Brandpolitiloven af Falcks Redningskorps betydning for indførelsen af privatiseret brandvæsen i Danmark Hans-Henrik Thomsen: Heste i brandvæsenets tjeneste, Københavns Brandvæsen 2012 Kurt Jacobsen: Falck , Lindhardt og Ringhof 2006 Gunnar Haurum: Dansk Brandvæsen , Dansk Brandteknisk Institut 2000 Einer Rasmussen og Akilles Jensen: Brandmanden i fortid og nutid, Andreassens Bogtrykkeri 1948 Redningsberedskabets Statistik 2011, Beredskabsstyrelsen 2011 Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009, Beredskabsstyrelsen 2010

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Små enheder er ikke noget nyt men de bliver større med årene Standardsprøjte 1975 Typisk sprøjte 2005 Forudsætning

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene 3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene Indledning: I forbindelse med strukturkommissionens arbejde med det fremtidige beredskab

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende Til Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Datavej 16 3460 Birkerød Att.: Elsebeth Grinvalds Bent Jørgensen Beredskabsstyrelses sag nr.: 2010/018610 Risikobaseret Dimensionering

Læs mere

Beredskabschefens beretning

Beredskabschefens beretning Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2010 Beredskabschefens beretning Hermed den første udgave af Tønder Brandvæsens beretning for 2010. Det er meningen, at beretningen skal

Læs mere

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Dato: 21. november 2014 Version 04 OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Ringkøbing-Skjern Kommune Forord Dette beslutningsoplæg er

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Vejledning om det kommunale redningsberedskabs organisation mv. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60

Læs mere

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning Årsrapport 2012 Branden på Nørlund savværk maj 2012 Rebild Brand og Redning Maj 2013 1 Indholdsfortegnelse: Side Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Beredskabets Opbygning 5 Personale / organisation 6 Udrykninger

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag:

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag: er opstillet på følgende grundlag: Budget 2012 ekskl. abonnementsbetaling 26.596.091 + pris- og lønfremskrivning 316.916 - korrektioner -648.094 + overskudsopsparing 958.203 I alt 27.223.116 Korrektionerne

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Beredskabschefens beretning 2011 var et rigtig godt år for Tønder Brandvæsen. Godt bl.a. fordi mange af de tiltag vi har gjort vil være med til at sikre brandvæsenets

Læs mere

Bemærkninger til budgetforslag 2014

Bemærkninger til budgetforslag 2014 Bemærkninger til budgetforslag er opstillet på følgende grundlag: Budget ekskl. abonnementsbetaling 27.223.114 + pris- og lønfremskrivning 145.942 - korrektioner -543.739 I alt 26.825.317 Korrektionerne

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Referat tirsdag den 2. september 2014 Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - 2. september 2014... 2 3. ODIN rapporter 2. kvartal

Læs mere

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND RÅD MOD BRAND ME D Leg aldrig med ild! Tænd aldrig stearinlys, uden der er en voksen sammen med dig! Dæk aldrig elektriske pærer til! Røgalarmer er vigtige at have der hvor man bor! Ring 112 hvis du opdager

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen:

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Nedenstående spørgsmål er udarbejdet med henblik på at kommende deltagere på Holdlederuddannelsen har mulighed for at teste viden og fagligt niveau

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en kommune

Statsforvaltningens brev til en kommune Statsforvaltningens brev til en kommune 03-09- 2010 Esbjerg Kommune har den 16. august 2010 søgt statsforvaltningen om dispensation fra reglerne om offentligt udbud vedrørende salg af del af ejendommen

Læs mere

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Indholdsfortegnelse Intro... 2 1. I tilfælde af brand... 3 2. I tilfælde

Læs mere

Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013

Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013 Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013 April 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 2 Regler for dimensioneringsprocessen...5 3 Sammenfattende

Læs mere

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af

Læs mere

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge:

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: Brand- og alarmeringsinstruks Hvad gør man hvis det brænder? Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: 1. Evakuer 2. Alarmer på 112 3. Bekæmp branden 4. Underret Bygningsafdelingen

Læs mere

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN Baggrund Nøgletal Opgaveportefølje Organisering Interessenter Kommunikation Nøgledokumenter

Læs mere

Beredskabsplan. Milnersvej 48

Beredskabsplan. Milnersvej 48 Beredskabsplan Milnersvej 48 INSTRUKS VED BRAND Alarmér 1. Tryk på et af de røde brandtryk på væggen. Brandtrykket er et internt varslingsanlæg og brandvæsnet alarmeres ikke direkte. 2. Ring til alarmcentralen

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 REFERAT Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel Nielsen,

Læs mere

Beredskabsplan. Peder Oxes Alle 4

Beredskabsplan. Peder Oxes Alle 4 Beredskabsplan Peder Oxes Alle 4 INSTRUKS VED BRAND Alarmér 1. Tryk på et af de røde brandtryk på væggen. Brandtrykket er et internt varslingsanlæg og brandvæsnet alarmeres ikke direkte. 2. Ring til alarmcentralen

Læs mere

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 1.1 Om rapporten...2 2 Sammenfatning og konklusion... 4 3 Risikoanalyse... 7 3.1

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

BETÆNKNING OM UDDANNELSE AF BRAND- VÆSENERNES PERSONEL

BETÆNKNING OM UDDANNELSE AF BRAND- VÆSENERNES PERSONEL BETÆNKNING OM UDDANNELSE AF BRAND- VÆSENERNES PERSONEL Afgivet af det af justitsministeriet den 4. april 1963 nedsatte udvalg. BETÆNKNING NR. 356 1964 Ju OO-64-bet INDHOLD. Indledning.. 1 Afsnit 1. Brandvæsenets

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Marselisborg

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet. Udrykningsstatistik 2010

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet. Udrykningsstatistik 2010 FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet Udrykningsstatistik 2010 2 Udrykningsstatistik 2010 Tale ved nytårsparolen 2010, den 8. januar 2011. Velkommen til alle såvel medarbejdere som gæster, vores samarbejdspartnere,

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

BEREDSKABSNYT. Nyt fra brandmænd og frivillige ved Brand & Redning Herning. Nr. 114 december 2014. Ny tankvogn

BEREDSKABSNYT. Nyt fra brandmænd og frivillige ved Brand & Redning Herning. Nr. 114 december 2014. Ny tankvogn BEREDSKABSNYT Nr. 114 december 2014 Ny tankvogn Nyt fra brandmænd og frivillige ved Herning Indhold mm. Indbydelse til nytårsparole for frivillige.... 3 3 Nyt fra ledelsen..................... 4 Indbydelse

Læs mere

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015 Udkast Præambel Det fremgår af økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2015, at de nuværende 87 kommunale

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune Plan for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune september 2011 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND...3 2. RISIKOPROFIL AF RINGSTED KOMMUNE...4 3. FREMTIDIGT SERVICENIVEAU FOR RINGSTED

Læs mere

Publikationen kan købes i boghandelen eller hos. STATENS INFORMATION Postboks 1103,1009 København K

Publikationen kan købes i boghandelen eller hos. STATENS INFORMATION Postboks 1103,1009 København K Publikationen kan købes i boghandelen eller hos STATENS INFORMATION Postboks 1103,1009 København K ISBN 87-503-9322-7 (bd. 1-2) Schultz Grafisk A/S In 00-389-bet Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3.1. Bilag 3.2. Bilag

Læs mere

Brandvæsenets udrykninger i April 2015

Brandvæsenets udrykninger i April 2015 Brandvæsenets udrykninger i April 015 Udrykninger : Antal i måneden Løst før ankomst Småredskaber 7 1 HT-rør 1 1 strålerør 1-3 strålerør 1 Over 3 strålerør 0 Blind 18 Falsk 0 Mindre uheld m farlige stoffer

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30 Mødested: Digehuset i Lalandia Afbud fra : Niels Henriksen og Steffen Bigum Indholdsfortegnelse: 1. Regnskab for LFBV

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

Velkomst og godkendelse af dagsorden:

Velkomst og godkendelse af dagsorden: REFERAT Kreds 4, Region Sjælland Kredsmøde 14. november 2013 10.00 15.00 Mødested: Ca. tider Sorø Brandvæsen Kongebrovej 7 4180 Sorø 09.00 10.00 Generalforsamling for A-medlemmer, S-medlemmer og Æresmedlemmer

Læs mere

Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø

Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø Indholdsfortegnelse 001. Brandslukningsoverenskomsten efter 2009 3 002. Godkendelse af milepælsplan for revidering

Læs mere

Deltidsberedskabet i en brydningstid

Deltidsberedskabet i en brydningstid Deltidsberedskabet i en brydningstid En undersøgelse af barrierer og muligheder Samarbejdsprojektet såvel som dette sammendrag er tilrettelagt og udarbejdet af Mikkel Bøhm for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Læs mere

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab Beredskab Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Beredskab Udviklingsaftale for 2014-2015 1 Indledning Side 2 / 7 Aftalen indgås mellem Økonomiudvalget/Beredskabskommissionen og Beredskabschefen. Målet

Læs mere

Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad?

Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad? Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad? NÅR DET BRÆNDER: GØR FØLGENDE I NÆVNTE RÆKKEFØLGE: 1. Sørg omgående for at tilkalde hjælp. Ring 112. Tilkendegiv klart adressen hvor det brænder,

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens konstituerende møde torsdag d. 30. januar 2014 kl. 16.30 Mødested: Lolland-Falster Brandvæsen Skibevej 2, 4930 Maribo Mødedeltagere: John Brædder, Holger Schou Rasmussen,

Læs mere

Optioner til serviceniveau

Optioner til serviceniveau I forbindelse med udarbejdelse af supplerende materiale til beskrivelse af konsekvenserne ved model A, er eventuelle alternative besparelsesmuligheder, som kan medvirke til at modificere modellen afdækket

Læs mere

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 4 maj 2010 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Helikopteren er landet Viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted vinker Danmarks første lægehelikopter ned. Halvandet års forsøg er

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab

Plan for risikobaseret redningsberedskab Plan for risikobaseret redningsberedskab i Kolding Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. FORLØB FOR ARBEJDET... 3 3. DISPOSITION... 3 4. KOLDING KOMMUNES RISIKOPROFIL... 4 4.1 RISIKOOBJEKTER...

Læs mere

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model.

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Haderslev, den 8. april 2014 Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Indledning Afsættet for og inspirationen til Reformmodellen er det beredskab, som vi har i dag. Beredskabet i dag er velfungerende

Læs mere

Beredskabskommissionen

Beredskabskommissionen REFERAT Beredskabskommissionen Mødedato: Tirsdag den 31-03-2009 Mødested: Falck Haderslev Aabenraavej 96 6100 Haderslev Starttidspunkt: Kl. 14:30 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Afbud: Fraværende: Bemærkninger:

Læs mere

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune Juni 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND FOR UDARBEJDELSE AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. FORLØB FOR ARBEJDET... 3 3. OPBYGNING

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Brandvæsen 1904-2004

Lyngby-Taarbæk Brandvæsen 1904-2004 Jeppe Tønsberg Lyngby-Taarbæk Brandvæsen 1904-2004 Den 1. juli 2004 kan Lyngby-Taarbæk Kommunes Brandvæsen fejre sit 100 års jubilæum. Udgangspunktet for jubilæet er, at kommunen i 1904 fik et vandværk

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland.

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland. Referat af ordinær generalforsamling i Greve Brandmandsforening den 5. februar 2015 Formanden startede med at byde velkommen til den ordinære generalforsamling, særlig velkommen til foreningens æresmedlem

Læs mere

Budgetanalyse af redningsberedskabet Effektiviseringsanalyse af dimensionering, arbejdstid og kapacitet

Budgetanalyse af redningsberedskabet Effektiviseringsanalyse af dimensionering, arbejdstid og kapacitet Finansministeriet Forsvarsministeriet 26. oktober 2012 Budgetanalyse af redningsberedskabet Effektiviseringsanalyse af dimensionering, arbejdstid og kapacitet Kontakt Spørgsmål til denne evaluerings indhold

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 BilagKB_110426_pkt.18_01 Beregning og afdækning af besparelsesforslag samt redegørelse vedrørende vagtcentral Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 Udarbejdet i samarbejde med Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

Delrapport 1: Risikoidentifikation

Delrapport 1: Risikoidentifikation Delrapport 1: Risikoidentifikation Faxe Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOIDENTIFIKATION... 2 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOIDENTIFIKATION... 2 3. STRUKTURERING OG IDENTIFIKATION

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

Organisationen af redningsberedskabet og samtænkning af kommunale opgaver

Organisationen af redningsberedskabet og samtænkning af kommunale opgaver Organisationen af redningsberedskabet og samtænkning af kommunale opgaver HH August 2009 Titel: Organisationen af redningsberedskabet og samtænkning af kommunale opgaver Opdragsgiver: FOA Fag og Arbejde

Læs mere

TØNDER BRANDVÆSEN. Årsberetning 2014

TØNDER BRANDVÆSEN. Årsberetning 2014 TØNDER BRANDVÆSEN Årsberetning 2014 Beredskabschefens beretning Indsatser 2014 har været et godt år for Tønder Brandvæsen. Vi kan se tilbage på, at vi - ansatte såvel som frivillige - har leveret tryghed

Læs mere

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationerne er udarbejdet d.01/03/2009 og sidst revideret d.14/05/2014 Informationerne

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog Myndighedsopgaver og forebyggelse Forslag Beskrivelse Potentiale Realiserbarhed Service niveau Vurdering ift. model Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn. Årlig service på automatiske

Læs mere

Beredskabsstyrelsens uddannelser

Beredskabsstyrelsens uddannelser Beredskabsstyrelsens uddannelser Besøg ved Indhold Per Bach Jensen, uddannelseskonsulent og sektionschef i Beredskabsstyrelsen, Uddannelse Datavej 16, 3460 Birkerød. Telefon 45 90 60 00 Oversigt over præsentationen:

Læs mere

Økonomisk analyse af beredskaberne inden sammenlægning

Økonomisk analyse af beredskaberne inden sammenlægning Økonomisk analyse af beredskaberne inden sammenlægning Indhold 1. Formål med notatet... 3 1.2 Resumé... 3 2. Myndighedsområdet: Det operative beredskab... 4 2.1 De primære udgifter på det operative beredskab

Læs mere

Etablering af fælleskommunalt beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner

Etablering af fælleskommunalt beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner Etablering af fælleskommunalt beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner Formål: Dette notat er udarbejdet for at give et samlet overblik over muligheder og udfordringer forbundet

Læs mere

Beredskabsplan for Outrup Skole

Beredskabsplan for Outrup Skole Beredskabsplan for Outrup Skole Formål: Beredskabsplanen finder anvendelse på skoler, SFOèr, daginstitutioner, døgninstitutioner, STU uddannelsessteder i Varde Kommune og omfatter retningslinjer for børn,

Læs mere

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 1 Aftalens deltagere Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner indgår med virkning fra den 1. april 2015 aftale om nedsættelse af

Læs mere

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Vordingborg Kommune

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Vordingborg Kommune Vordingborg Brandvæsen Haminavej 4 DK-4760 Vordingborg T. 55 37 27 40 brandstationen@vordin gborg.dk www.vordingborg.dk Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Vordingborg Kommune

Læs mere

Praktik rapport. Københavns Brandvæsen. Rune Johannes Gregersen. 7. Semester Bygningskonstruktøruddannelsen KEA. 19 August - 2013

Praktik rapport. Københavns Brandvæsen. Rune Johannes Gregersen. 7. Semester Bygningskonstruktøruddannelsen KEA. 19 August - 2013 Praktik rapport Københavns Brandvæsen Rune Johannes Gregersen 7. Semester Bygningskonstruktøruddannelsen KEA 19 August - 2013 Praktikvejleder: Claus Rasmussen Praktikansvarlig: Steen Wiingaard Praktikperiode:

Læs mere

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009 Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Oplag: 1000 (august 2010) Tryk: Rosendahls-Schultz

Læs mere

aarsberetning2005.qxd 16-09-2006 00:51 Side 1 Tårnby Brandvæsen årsberetning 2005 Redningsberedskabet Tårnby Kommune

aarsberetning2005.qxd 16-09-2006 00:51 Side 1 Tårnby Brandvæsen årsberetning 2005 Redningsberedskabet Tårnby Kommune aarsberetning2005.qxd 16-09-2006 00:51 Side 1 Tårnby Brandvæsen årsberetning 2005 Redningsberedskabet Tårnby Kommune aarsberetning2005.qxd 16-09-2006 00:52 Side 2 Indholdsfortegnelse: Forord Nyt i året

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

Fredericia Vejle Kolding Billund Middelfart Ansvarlig

Fredericia Vejle Kolding Billund Middelfart Ansvarlig Administration og ledelse x x x x x Skal Operative opgaver, jf. beredskabslovgivning x x x x x Skal Myndighedsopgaver, jf. beredskabslovgivning x x x x x Skal Beredskabsplanlægning, jf. beredskabslovgivning

Læs mere

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015 NR. 3 April 2015 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side 8-11 BRANDVÆSEN April 2015 Stor interesse for brandkadetter Seks pilotkommuner klar.

Læs mere

Jens Birch Lars Ersgaard. BUSSERNE FRA SVENDBORG Smith, Mygind & Hüttemeier - Nordisk Karosserifabrik

Jens Birch Lars Ersgaard. BUSSERNE FRA SVENDBORG Smith, Mygind & Hüttemeier - Nordisk Karosserifabrik Jens Birch Lars Ersgaard BUSSERNE FRA SVENDBORG Smith, Mygind & Hüttemeier - Nordisk Karosserifabrik ET BÅDEBYGGERI I SVENDBORG I modsætning til flere andre af de kendte danske karrosserifabrikker har

Læs mere

Bekendtgørelse af beredskabsloven

Bekendtgørelse af beredskabsloven LBK nr 137 af 01/03/2004 Bekendtgørelse af beredskabsloven Herved bekendtgøres beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 293 af 30.

Læs mere

Scenarie-/kapacitetsanalyse: Bygningsbrand - gård

Scenarie-/kapacitetsanalyse: Bygningsbrand - gård Scenarie-/kapacitetsanalyse: Bygningsbrand - gård Hændelsestitel: Brand Tidspunkt: Mandag den. september, kl.6.0 Beliggenhed: Drejergårdsvej, Kjellerup Afstand fra brandstation: 9,8 Meteorologiske forhold:

Læs mere

BRANDVÆSEN. Holder beredskabet balancen? Vi sætter fokus på kvalitet, økonomi og opgaver. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Holder beredskabet balancen? Vi sætter fokus på kvalitet, økonomi og opgaver. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 6 August 2012 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Holder beredskabet balancen? Vi sætter fokus på kvalitet, økonomi og opgaver BRANDVÆSEN NR. 6 August 2012 10. ÅRGANG ISSN1603-0362

Læs mere

Projekt brandkadetter - Blikke udefra

Projekt brandkadetter - Blikke udefra Helle Rabøl Hansen Naja Kinch Sohn 1 Projekt brandkadetter Blikke udefra Highlights fra evaluering af Projekt Brandkadetter i Københavns Brandvæsen. AU AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK

Læs mere

Beredskabsplan Foreningen Fantasiverden

Beredskabsplan Foreningen Fantasiverden Beredskabsplan 2014 Beredskabsplan Foreningen Fantasiverden Dokumentet indeholder de retningslinjer der skal følges, i forbindelse med opstående ulykker, tilskadekomst, kriser eller under kriselignende

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens møde tirsdag d. 26. august 2014 kl. 14.00 Afbud: ingen Mødested: Femern A/S Rødbyhavn Infocenter Vestre Kaj 50 C DK-4970 Rødby 1 Indholdsfortegnelse: Side: 1. Gennemgang

Læs mere

UDKAST 13. april 2015. Shanghai Suite 1818, 18/F No. 699 Nanjing West Road Jing an District, Shanghai, 200041

UDKAST 13. april 2015. Shanghai Suite 1818, 18/F No. 699 Nanjing West Road Jing an District, Shanghai, 200041 København april 2015 Slettet: marts Sagsnr. 039186-0017 jhw/krl/liz Vedtægter for Brand & Redning MidtVest (Fællesskabet) [5. udkast til vedtægter er udarbejdet på grundlag af bemærkninger modtaget under

Læs mere

Brandvæsenets udrykninger i Februar 2015

Brandvæsenets udrykninger i Februar 2015 Brandvæsenets udrykninger i Februar 205 Udrykninger : Antal i måneden Løst før ankomst 3 Småredskaber 2 HT-rør 5 strålerør 3 2-3 strålerør 2 Over 3 strålerør 0 Blind 20 Falsk 0 Mindre uheld m farlige stoffer

Læs mere

Beredskabskommissionen

Beredskabskommissionen Sidenr. 11 Protokol Mødedato: 18. maj 211 Mødetidspunkt: 15: Sluttidspunkt: 16:15 Mødelokale: Rådhuset Fraværende: Bemærkninger: Dagsorden godkendtes Else Højsager deltog i punkterne 1 til og med 5. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Langelands redningsberedskab Oplæg til risikobaseret dimensionering 2007

Langelands redningsberedskab Oplæg til risikobaseret dimensionering 2007 Langelands redningsberedskab Oplæg til risikobaseret dimensionering 2007 8. oktober 2007 Procesmodellen... 3 Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret dimensionering... 4 Tidsplan for den

Læs mere

RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB FREDERIKSSUND-HALSNÆS BRAND- & REDNINGSBEREDSKAB

RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB FREDERIKSSUND-HALSNÆS BRAND- & REDNINGSBEREDSKAB RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB Opslagsværk over opgaver der kan der hentes støtte til, samt materiel, køretøjer og personel der kan rekvireres, fra Frederikssund-Halsnæs Brand- og

Læs mere