Fuldtidsbrandvæsenet i Danmark med Københavns Brandvæsen som eksempel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fuldtidsbrandvæsenet i Danmark med Københavns Brandvæsen som eksempel"

Transkript

1 Fuldtidsbrandvæsenet i Danmark med Københavns Brandvæsen som eksempel Af: Overingeniør Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF og Kulturchef Frederik Madsen, Falck 5. juni 2012 Introduktion til brandvæsnet i Danmark I Danmark er brandslukning en offentlig opgave. Landets 98 kommuner er forpligtede til at dimensionere brandvæsnet, så det kan yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Brandvæsenet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Udover det kommunale brandvæsen, råder staten over et antal beredskabscentre, hvis opgave er at yde assistance til de kommunale brandvæsner ved store indsatser. Virksomhedsbrandvæsner - som kendes i mange lande - er et stort set ukendt fænomen i Danmark, og det kommunale brandvæsen har derfor også pligt til at dimensionere beredskabet i forhold til virksomhederne i kommunen. I de tidligere tyske områder af Danmark eksisterer Frivillige Brandværn. De er finansieret af kommunerne og står med stadigt større problemer med at rekruttere frivillige. Kun i de store byer råder kommunen over et egentligt fuldtidsbrandvæsen, og af disse består første udrykning i mange tilfælde kun af få mand, der følges op af en større styrke deltidsfolk. Langt de fleste brandvæsner bemandes udelukkende med deltidsansatte, der skal møde og rykke ud fra brandstationen inden for fem minutter efter en alarm. Kommunen kan ifølge loven overdrage selve brandslukningen til en privat virksomhed, men myndighedsbeføjelsen skal forblive i kommunen. Københavns Brandvæsen Danmarks ældste fuldtidsbrandvæsen er Københavns Brandvæsen. Allerede i 1549 fik København sin første vedtægt om ildebrand, som instruerede borgene om, hvordan de skulle forholde sig, når kirkeklokkerne ringede ildebrand alle voksne mænd havde pligt til at give møde og hjælpe. Omkring 1606 nævnes en egentlig sprøjte på hjul, som vognmændene havde pligt til at transportere til brandstedet, foruden vand og øvrigt brandmateriel. I 1643 blev der tillige fastsat, hvilket brandmateriel hver ejendom skulle besidde. I samme regel blev der også fastsat brandforebyggende regler for ildsteder og skorstene, og på det tidspunkt havde vægterne allerede i mange år sunget om påpasselighed med ild når de gik deres aftenrunder i byen. Det er noteret, at København i 1653 havde to store og fire små sprøjter og i 1675 havde byen en kobbersprøjte med fire hjul under samt ti mindre sprøjter. I 1686 nedsatte kongen en kommission, som skulle undersøge hovedstadens brandslukningsmidler, hvilket førte til, at der den 9. juli 1687 blev oprettet en Hoveddirektion for Brand- Lygte- og Vægtervæsenet. Denne dato regnes for grundlæggelsen af Københavns Brandvæsen, men der skulle gå næsten 200 år før det i 1870 blev ændret til et fuldtidsbrandvæsen. Ved en stor brand i 1728 brændte 1670 ejendomme, til trods for, at brandvæsenet kunne stille med 1045 mand og 24 sprøjter. Branden medførte skærpede regler for opførelse af bygninger og gadernes bredde, lige som senere store brande medførte yderligere forebyggende regler og reformering af slukningsberedskabet. I 1806 skete der en betydelig forbedring af brandvæsenet, som fik overladt ruinen af Nikolaj Kirke til depothus og kirketårnet til brandvagt mv. Under napoleonskrigene foretog den engelske flåde i september 1807 et tre døgns bombardement for at få den danske flåde udleveret, hvilket lykkedes. Modsat tidligere høstede brandvæsenet ros for sin indsats, hvor 13 brandmænd var omkommet og 32 såret under indsatsen. I de følgende år blev brandvæsenet løbende forbedret, og det fik stor betydning, at der i 1860 på grund af koleraen - blev indviet et offentligt vandværk, som kunne forsyne byen med rigelige mængder vand. I 1864 blev den første dampsprøjte anskaffet, året efter fik brandfolkene hjælme og i 1867 blev de første røgmasker taget i brug. I 1868 vedtog Rigsdagen Lov om brandvæsenet i København, som førte til, at brandvæsenet den 1. august 1870 blev overtaget af Københavns Kommune og derved blev Danmarks første fuldtidsbrandvæsen.

2 Københavns Brandvæsen oprettes som kommunalt fuldtidsbrandvæsen 1870 I modsætning til det tidligere kongelige brandkorps på mere end 4000 medlemmer havde det nye kommunale brandkorps kun 101 fastansatte mand samt en reserve på 400 mand og en mobil reserve på 24 mand. Brandkommissionen havde tidligere været ledet af militære officerer, men nu ansattes en civilingeniør med titel af brandinspektør (sidenhen brandchef ) med tre assisterende inspektører. Der blev oprettet nye brandstationer, der blev indkøbt endnu en dampsprøjte og yderligere én blev skænket af brygger I.C. Jacobsen (grundlæggeren af Carlsberg Bryggerierne) [billede 1, Københavnske brandmædn foran dampsprøjte ca. 1910] Christiansborgs brand resulterede i endnu en styrkelse af Københavns Brandvæsen, som i 1890 havde 180 fast ansatte samt 25 kuske mod tidligere ni lejede. I 1896 ophævedes den mobile reserve og i 1903 reservekorpset, som i praksis var uden betydning. Antallet af brandstationer blev reduceret til seks, og i 1892 blev en ny hovedbrandstation ved Københavns Rådhus taget i brug, og her mere end 100 år senere tjener den stadig som hovedsæde og hovedstation for Københavns Brandvæsen samt alarmeringscentral for hele Storkøbenhavn. [Billede 2, Slukningstog foran Københavns Hovedbrandstation ca. 1910]. I 2012 er der ca. 500 ansatte i Københavns Brandvæsens udrykningsstyrke, fordelt på 7 brandstationer, som dækker de ca indbyggere i Københavns Kommune, som har et areal på 74,4 km 2. I 1965 blev det besluttet, at alle brandalarmeringer i hele Hovedstadsområdet skulle indgå til vagtcentralen på Københavns Hovedbrandstation, og i de følgende år blev flere og flere omegnskommuner tilsluttet centralen. I det øvrige Danmark er politiet ansvarlig for alarmmodtagelse til alle blålysmyndigheder, men den særlige ordning for København er stadig gældende, idet Københavns Brandvæsens vagtcentral samtidigt har kompetence til at disponere de underlagte brandvæseners enheder, hvilket ikke er tilfældet i det øvrige Danmark. Hvad angår alarmeringen skal det her nævnes, at der i 1860 blev etableret telegrafforbindelse mellem byens brandvagter, som i 1880 erne blev udvidet til også at omfatte større offentlige bygninger. Allerede i 1881 blev de første brandalarmeringsskabe opstillet, og så sent som i 1985 blev de sidste nedlagt. I 1892 blev Københavns Brandvæsen tilsluttet hovedstadens første telefoncentral. Da den danske regerings sæde, Christiansborg Slot, brændte den 3. oktober 1884 deltog den 19-årige Sophus Falck aktivt med at redde værdier ud af det brændende slot. Men han observerede samtidigt den planløshed og mangel på organisering, der prægede redningsarbejdet brandvæsenets opgave var kun at slukke branden. Sophus Falck fik her en erkendelse af, at redningsarbejde på et brandsted kræver organisering og disciplin, herunder uddannelse og egnet materiel. Der skulle dog gå 22 år inden han efter inspiration fra bl.a. Hamburg etablerede sin første redningsstation i København i 1906 på årsdagen for branden på Christiansborg Slot. Redningskorpset for København og Frederiksberg A/S tilbød ambulancekørsel, redningsarbejde, bjærgning, sværgodstransport mv., men ikke brandslukning. Brandvæsnet på landet Efter Brandpolitiloven af 2. marts 1861 havde landkommunerne (og dem var der ikke mindre end af dengang) kun pligt til at anskaffe en sprøjte, hvis sognerådet fandt det nødvendigt. I 1873 kom en særlig lov om købstædernes pligt til at etablere et brandvæsen, og lovens udgangspunkt var, at disse brandvæsner kun skulle fungere inden for købstadens område. I perioden mellem 1910 og 1920 blev mange købstadsbrandvæsner motoriseret, mens brandvæsnet i de små sognekommuner stadig var overladt til sognerådets forgodtbefindende og de gammeldags håndkraftsprøjter. Der udvikledes derfor efterhånden den praksis, at man ved brand i landkommunerne tilkaldte det nærmeste købstadsbrandvæsen. Regningen for udrykningen blev betalt ikke kun af sognekommunen, men også af det brandforsikringsselskab, hvori den brandlidte ejendom var forsikret. I 1921 blev Odense Brandvæsen tilkaldt til en brand i landsbyen Fremmelev. Det var brandforsikringsselskabet, der stod for tilkaldelsen, og havde det ikke været for Odense Brandvæsen, var en hel landsby gået op i flammer. Efterfølgende opstod der en strid mellem forsikringsselskabet og kommunen om betalingen for udrykningen, som endte med, at forsikringsselskabet kun betalte kommunen 1/3 af den forlangte pris for udrykningen. Det førte til, at Odense Byråd i sit møde 5. december 1921 vedtog, at Odense Brandvæsen kun skulle rykke ud til brand i landkommunerne mod forudbetaling, medmindre byrådets formand bestemte andet.

3 Forsikringsselskabets direktør blev rasende. To år forinden havde Falck etableret en station i Odense - den første egentlige station i provinsen. Korpset udførte dengang som i dag ambulance- og sygetransport, dyreredning, autohjælp, udrykning til storm- og vandskade samt brandredning mv.. Korpsets indtægter hvilede på abonnementsordninger med offentlige og private kunder, indtægter fra sygekasserne og arbejde for forsikringsselskaberne. Forsikringsdirektøren var derfor allerede godt kendt med Falcks arbejde i Odense, og han foreslog korpsets Odense-direktør William Falck - der var yngste søn af Falcks stifter Sophus Falck - at Falck skulle oprette et brandvæsen i Odense til brug for brandslukning i landkommunerne. Selvom det ikke lå i kortene, da Falck blev stiftet, at korpset skulle beskæftige sig med brandslukning, lå det lige for at tage opgaven op, og allerede i 1922 anskaffede Falck et topmoderne og fuldtidsbemandet American-La France slukningstog til stationen i Odense. For at opretholde slukningstoget kunne Falck ikke forlade sig kun på forsikringsselskaberne, og Falck gik derfor i gang med at tilbyde landkommunerne rundt om Odense, at de mod betaling af 10 øre pr. indbygger, kunne opnå slukningshjælp. 8. juni 1922 blev den første kontrakt tegnet. Det viste sig at være en fantastisk ordning for de mange små kommuner på landet, som ikke selv havde mulighed for at anskaffe en motorsprøjte, at de mod en fast årlig ydelse kunne sikre sig slukningshjælp fra Falcks brandvæsen, uden at skulle tigge det kommunale købstadsbrandvæsen - som tilmed forlangte forudbetaling - om at rykke ud. Falcks ordning bredte sig hastigt, og allerede i 1924 sluttede Falck kontrakt med en købstad om brandvæsen. [Billede 3, Sophus Falck på salgsturne for sit brandvæsen, ca. 1924] Abonnementsordningen fra 1922 er stadig det bærende element i Falcks brandvæsen. Uanset antallet af brande, betaler kommunen et fast årligt vederlag, hvilket giver fuldstændig sikkerhed for budgettets overholdelse. I samme periode foregik der i Justitsministeriet et arbejde for at forbedre brandslukningen på landet, og man arbejdede med en model gående ud på, at hver kommune skulle anskaffe sin egen motorsprøjte, hvilket var en økonomisk uoverkommelig opgave. I mellemtiden blev flere og flere kommuner tilknyttet et stigende antal Falck-brandvagter, og endelig i 1926 fremsatte Justitsministeriet efter flere udvalgsarbejder og stor modstand fra de kommunale brandinspektører, et forslag, der gjorde muligt for kommunerne at entrere med et privat brandvæsen om løsning af brandslukningsforpligtelsen, idet dog det brandforebyggende arbejde altid skal varetages af kommunen (brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn mv.) 1926 blev skelsættende for dansk brandvæsen, idet det blev officiel lov, at kommunerne kunne entrere med et privat brandvæsen. Samme år døde Sophus Falck. På de kommunale brandinspektørers årsmøde i Odense udtalte formanden: "Endelig vil jeg også mindes...direktør Sophus Falck. Selvom vi langt fra har været enige med ham i veje og mål, kan det ikke nægtes, at han ved sit rige initiativ og sin stærke personlighed har haft en meget stor betydning for udviklingen af slukningsvæsnet på landet og bevaring af samfundsværdier." Ordene illustrerer meget godt den løbende diskussion, der har været i Danmark om at overlade brandslukningen til et privat korps. På den ene side anerkendes indsatsen, på den anden side finder man, måske mest af ideologiske grunde, at tjenesten bør være offentligt drevet. Uddannelse og materiel Først i 1965 blev der i dansk lovgivning stillet formelle krav om uddannelse af brandmænd, men Sophus Falck havde allerede i 1923 oprettet Danmarks første Brand- og Redningsskole. Som landets største brandvæsen oprettede Københavns Brandvæsen i 1934 en skole for sine brandmænd. Det faldt derfor naturligt, at Københavns Brandskole stod for uddannelsen af landets brandinspektører og deres stedfortrædere, som blev pligtig i Der stilles i vore dage de samme uddannelseskrav til brandfolk i kommunerne og Falck, uanset om der er tale om fuldtids- eller deltidsansatte. I flere hundrede år var materiellet primært håndtrukket, til en vis grad suppleret med heste og køretøjer fra private vognmænd. I 1865 blev den første kontrakt indgået om at stille med heste (til den i 1864 anskaffede dampsprøjte), og kun i den korte periode fra 1892 til 1930 havde Københavns Brandvæsen sine egne heste. De første 12 blev købt i forbindelse med åbningen af den nye hovedbrandstation. Da der blev udvidet med tre nye brandstationer i årene , nåede antallet af heste op på 54. I 1907 anskaffede Københavns Brandvæsen sit første automobil, og den første automobilsprøjte blev anskaffet i Brandvæsenet i den københavnske forstad Gentofte var dog først i Norden ved allerede i 1907 at anskaffe en automobilsprøjte af det danske fabrikat Anglo Dane. I 1919 indgik Københavns

4 Brandvæsen en stor kontrakt med Daimler-Benz om levering af 27 køretøjer, herunder syv motorsprøjter, syv motortendere, otte ambulancer og en automobildrejestige. I 1919 indledtes forsøg med røgbeskyttelse og i 1929 indførtes skumslukning og i 1949 begyndte man at anvende vandtågeslukning. Den første radioforbindelse til køretøjer kom i I 1986 fik Københavns Brandvæsen tre nye automobilsprøjter i gul farve af trafiksikkerhedshensyn. Dette brud på traditionen med at brandbiler skulle være røde, stødte på så stor folkelig modstand, at forsøget blev opgivet. [Billede 4, Gul automobilsprøjte, København 1986] I slutningen af 1990 erne begyndte Falck forsøgsvist at tilbyde kommunerne til erstatning for den tunge førsteudrykning med fire mand at indsætte en såkaldt Hurtig Slukningsenhed (HSE). HSE er et let og dermed hurtigt køretøj, som afgår først til skadestedet, og som vil være fremme sammen med indsatslederen flere minutter før resten af slukningstoget. Køretøjet er udstyret med en 200 liter vandtank og et højtryksslukningsanlæg og kan yderligere pakkes med bl.a. frigørelsesværktøj og førstehjælpsudstyr. Indsatsstatistik viser, at den samlede tid, der anvendes til brandslukning, er 20 % mindre i kommuner med HSE, end landsgennemsnittet. Konceptet HSE omfatter i dag disse elementer: Livreddende førstehjælp, Frigørelse af fastklemte, Elementær brandbekæmpelse og Indsats ved mindre uheld med farlige stoffer. [Billede 5, Falck HSE, indsat ved Falck-brandvæsenet i Hillerød Foto: Jens Johannesen] Opgavesættet I mange århundreder var brandvæsenets opgave at slukke ildebrand og i et vist omfang at foretage værdiredning i forbindelse hermed. Men sidst i 1930 erne blev Københavns Brandvæsen engageret i luftbeskyttelsesplanerne, ikke mindst på uddannelsesområdet, og 2. verdenskrig medførte ca. en fordobling af antallet af brande, lige som der opstod et behov for at løse humanitære opgaver. Københavns Brandvæsen oprettede i 1930 en speciel røgdykkertjeneste, i begyndelsen udelukkende under anvendelse af kredsløbsapparater. I 1946 fik Københavns Brandvæsen en dykkertjeneste, knyttet til pionererne, som var udviklet gradvist fra Men først i 2008 blev det endegyldigt fastslået, at frigørelse af tilskadekomne ved færdselsuheld primært påhviler brandvæsenet og ikke hospitalsvæsenet (ambulancetjenesten). I Juli 1952 afgav en statslig kommission betænkning om brandvæsnet i Danmark. Om forholdet mellem de offentlige og private brandvæsner skrev kommissionen: "Man finder også, at konkurrencen mellem de private redningskorps og kommunale brandvæsner har virket ansporende på begge parter og har bidraget til at brandvæsnet er blevet styrket, og at brandvæsner adskillige steder er blevet udbygget bedst muligt." Fra 1952 var der retningslinjer eller bindende regler for dimensioneringen af brandvæsener, hvor der bl.a. blev stillet krav til materiel og mandskab samt en alarmeringstid på højst 1 minut for brandstationer, hvis udrykningsområde omfattede mere end indbyggere. Dette betød i praksis et krav om fastansatte brandfolk på disse brandstationer. Da Storkøbenhavn er det eneste sammenhængende byområde i Danmark med et tætliggende net af brandstationer, blev der truffet en speciel aftale med Statens Brandinspektion om ordningen af brandvæsenerne i disse kommuner, Hovedstadsordningen. I 1972 skete der i Danmark en forureningsulykke, hvor et vandværk måtte lukkes for altid på grund af et stort spild af phenol. Denne ulykke medførte, at der året efter blev etableret et net af kemikalieberedskaber over hele Danmark, med hovedvægten på spild af olie og benzin, men også udrustet og uddannet til andre stoffer. Indtil da havde det statslige Civilforsvar været ene om at kunne håndtere sådanne uheld. Også Københavns Brandvæsen etablerede et kemikalieberedskab, lige som det etablerede et følgeskadeberedskab i 1984, da den samlede forsikringsbranche udstedte en generel fuldmagt til brandvæsenets indsatsledere til at iværksætte korrosionsbekæmpelse og anden skadebegrænsning uden først at skulle undersøge forsikringsforholdene. I 2005 blev det besluttet i Danmark, at kommunerne skulle foretage en risikobaseret dimensionering af deres brandvæsener ud fra en analyse af kommunens risici. Denne ændring af regelsættet har igangsat en udvikling i retning af en større variation i brandvæsenernes opbygning.

5 Afslutning Danmark har nu i snart 100 år haft den usædvanlige ordning, at en del af den offentlige brandslukning varetages af et privat firma, omfattende såvel fuldtids- som deltidsbrandvæsener. Der er ingen tvivl om, at Falcks virke på brandslukningsområdet har bidraget kraftigt til brandvæsenernes udvikling og optimering af driften, således at Danmark i dag står med et godt og billigt brandberedskab, som er ligeligt delt mellem offentligt og privat brandvæsen. [Billede 6, Falck fuldtidsbrandvæsen i Randers. Foto: Bjarne Jørgensen] Som privat firma har Falck kunnet eksportere sin ekspertise og driver således både brandskoler og lufthavns- og andre virksomhedsbrandvæsener i en række lande. Faktaboks: Udgifter til brandvæsen Fire Fighting costs (WFSC, Geneva, 2010) Denmark: 0,07% GDP Poland 0,16% GDP Netherlands 0,19% GDP UK 0,21 % GDP Note (Worlds Fire Statistics Centre): "The low Danish cost is largely due to the private company, Falck, which runs many fire brigades, together with ambulance, rescue and motor breakdown services Faktaboks: Danmarks Brandvæsen 306 brandstationer, heraf 137 Falckstationer (2010) 28 brandstationer har en fuldtidsbemandet førsteudrykning på mindst 4 mand. Heraf er 11 Falckstationer. Af Danmarks 98 kommuner har 27 en fuldtidsbemandet førsteudrykning på mindst 4 mand. Ca brandmænd, heraf ca fuldtidsansatte og deltidsansatte. (2009) Der køres ca udrykninger årligt, heraf ca til brand ( ) I 2012 har Falck brandslukningsaftale med 63 af Danmarks 98 kommuner. I 43 kommuner har Falck brandslukningen alene, og i 20 er slukningen delt mellem Falck og et kommunalt brandvæsen. Ca. 49 % af Danmarks befolkning dækkes brandslukningsmæssigt af Falck, som har 137 brandstationer og 1 brandskole. Kilder: Harry Duelund: Falck paa Fyn i 25 Aar. De Danske Redningskorps Fællesforbund Peter Straarup: Falcks Redningskorps og brandslukningen på landet. Meddelelser fra Falcks Redningskorps 3. oktober Steffen Linvald: I ild, røg og vand, Københavns Brandvæsen 1987 Morten Mandel Hansen: Brandpolitiloven af Falcks Redningskorps betydning for indførelsen af privatiseret brandvæsen i Danmark Hans-Henrik Thomsen: Heste i brandvæsenets tjeneste, Københavns Brandvæsen 2012 Kurt Jacobsen: Falck , Lindhardt og Ringhof 2006 Gunnar Haurum: Dansk Brandvæsen , Dansk Brandteknisk Institut 2000 Einer Rasmussen og Akilles Jensen: Brandmanden i fortid og nutid, Andreassens Bogtrykkeri 1948 Redningsberedskabets Statistik 2011, Beredskabsstyrelsen 2011 Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009, Beredskabsstyrelsen 2010

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune Århus Kommune e-mail: aarhus.kommune@aarhus.dk cc: jva@aabr.aarhus.dk Dato: 29. august 2007 Sagsnr.: 2007/000155 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering

Læs mere

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet.

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Notat Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Lovgivningen. Lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 (beredskabsloven) 1. Redningsberedskabets opgave

Læs mere

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance 2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance Bestyrelsen orienteres om, at Tårnby Kommune har meddelt Hovestadens Beredskab, at kommunen ikke ønsker at indgå en aftale om assistance

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune e-mail: raadhus@99454545.dk cc.:jens.anker.gere@99454545.dk Dato: 23. juli 2007 CSB j.nr.: 2007/002693 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Små enheder er ikke noget nyt men de bliver større med årene Standardsprøjte 1975 Typisk sprøjte 2005 Forudsætning

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse

Læs mere

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund REFERAT Onsdag den 17. januar 2007 kl. 16.00 på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund Mødedeltagere: Fraværende: Ole Find Jensen, Finn Borch Andersen, Kenneth Jensen, Erik Sejersten, Morten

Læs mere

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder Overordnede mål Aktivitetsområdet Beredskab er en del af Fredericia Kommunes By- og Landsbypolitik. By- og Landsbypolitikken er en sektorpolitik, og angiver kommunalbestyrelsens holdning og retning for

Læs mere

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen. Greve Kommune Solrød Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Greve og Solrød Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 21. august 2012 Greve

Læs mere

3. Udrykningstider. Fra beredskabsstation Esbjerg er der besluttet følgende udrykningstider:

3. Udrykningstider. Fra beredskabsstation Esbjerg er der besluttet følgende udrykningstider: Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. august 2012 Login jsm Sagsbehandler Jes Seerup Møller Telefon direkte 76 16 10 47 Esbjerg Kommunes serviceniveau på beredskabsområdet. Denne beskrivelse bygger på den

Læs mere

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt.

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt. BM03 pkt. 2 bilag 6 Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen i ejerkommunerne. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet Hovedstadens Beredskab Vedtagelse af den

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene 3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene Indledning: I forbindelse med strukturkommissionens arbejde med det fremtidige beredskab

Læs mere

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Mindre sektoranalyse af Rednings- og ambulanceberedskabet

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Mindre sektoranalyse af Rednings- og ambulanceberedskabet STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Mindre sektoranalyse af Rednings- og ambulanceberedskabet Indenrigs- og Sundhedsministeriet April 2003 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE 22-07-2015 STATUSRAPPORT BRAND OG REDNING 2. KVARTAL 2015 Distortion, Experimentarium-brand

Læs mere

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Hoved overskrift Beløb Konsekvens 1. Nedlæggelse af hjælpebrandstation i Feldborg Stationen har ca. 8-13 udrykninger om året 6. Længere kørervej til Haderup

Læs mere

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015 Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen 9. september 2015 1. Indkomne høringssvar I forbindelse med vedtagelse af oplæg til serviceniveau i Beredskabskommissionen,

Læs mere

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009 Referat fra møde i mandag den 27. april 2009 Mødet startede kl. 08:00 på Beredskabsstationen, Vintapperbuen 2, 4070 Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 3 2. Orientering...

Læs mere

EKSEMPEL PÅ PLAN FOR VANDFORSYNING TIL BRANDSLUKNING:

EKSEMPEL PÅ PLAN FOR VANDFORSYNING TIL BRANDSLUKNING: EKSEMPEL PÅ PLAN FOR VANDFORSYNING TIL BRANDSLUKNING: Dette tænkte eksempel skal alene vise, hvordan planen kan struktureres og udarbejdes. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem beskrivelser, ydelser,

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet.

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet. 21. februar 2011 Placering af vandtankvogne i slukningsområdet. På Beredskabskommissionsmødet den 11. februar blev det drøftet om flytningen af den ekstra vandtankvogn fra Allingåbro til Rønde var en beredskabsfaglig

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende Til Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Datavej 16 3460 Birkerød Att.: Elsebeth Grinvalds Bent Jørgensen Beredskabsstyrelses sag nr.: 2010/018610 Risikobaseret Dimensionering

Læs mere

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Indledning. Virksomhedsplanen for Lolland-Falster Brandvæsen beskriver hvordan driften af Brandvæsnet organiseres. Specifikke opgaver eller emner er beskrevet

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 18. februar 2014 kl. 11:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 BilagKB_110426_pkt.18_02 Tillæg af december 2010 til notat vedrørende Beregning og afdækning af besparelsesforslag samt redegørelse vedrørende vagtcentral Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 Udarbejdet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen Trekantområdets Brandvæsen Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen 28. september 2016 Beredskabsstyrelsen har modtaget forslag

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Mødet mandag den 30. januar 2012 kl. 09:30 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Afbud fra Hanne Agersnap Endvidere var til stede:

Læs mere

Risikodimensionering af beredskabet. Bilag 1 Beskrivelse af det eksisterende beredskab 1/15

Risikodimensionering af beredskabet. Bilag 1 Beskrivelse af det eksisterende beredskab 1/15 Bilag 1 Beskrivelse af det eksisterende beredskab 1/15 1 Beskrivelse af Redningsberedskaberne Det samordnede beredskab i Norddjurs- og Syddjurs Kommuner, fungerer på nuværende tidspunkt som separate beredskaber,

Læs mere

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016 Delrapport 0 Lovgivning August 2016 1. Forord... 3 2. Opbygning af Sydøstjyllands Brandvæsen I/S... 3 3. Proces... 6 4. Lovgrundlaget... 7 5. Definitionsliste... 7 2 1. Forord Risikobaseret dimensionering

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Ny brandoverenskomst med Beredskab Fyn som hovedaktør

Ny brandoverenskomst med Beredskab Fyn som hovedaktør Ny brandoverenskomst med Beredskab Fyn som hovedaktør 1. Jeg vil på Svendborg Brandmandsforenings vegne, takke for at I vil afsætte tid til at lytte til vores bekymring omkring den usikkerhed og utryghed,

Læs mere

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning Årsrapport 2012 Branden på Nørlund savværk maj 2012 Rebild Brand og Redning Maj 2013 1 Indholdsfortegnelse: Side Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Beredskabets Opbygning 5 Personale / organisation 6 Udrykninger

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Haderslev Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 16. april 2013 Haderslev Kommune indsendte

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering

Risikobaseret Dimensionering Side : 1 s opbygning og organisation er i dag opbygget således, at Faaborg Midtfyn Kommune har nedsat en beredskabskommission som via beredskabschefen varetager beredskabets daglige ledelse. Den operative

Læs mere

Velkommen. Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge.

Velkommen. Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge. Velkommen Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge. Fyrværkeriulykke St.Andst 8 oktober 2011 kl.10.42 Sending 1: kl.10.50 Bygningsbrand

Læs mere

BEREDSKABSKOMMISSIONEN FOR NORDFYNS KOMMUNE

BEREDSKABSKOMMISSIONEN FOR NORDFYNS KOMMUNE BEREDSKABSKOMMISSIONEN FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 5 TORSDAG DEN 21. AUGUST 2008, KL. 14.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Beredskabskommissionen 21. august 2008 Side: 2 Fraværende: Ingen.

Læs mere

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Vejledning om det kommunale redningsberedskabs organisation mv. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60

Læs mere

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND RÅD MOD BRAND ME D Leg aldrig med ild! Tænd aldrig stearinlys, uden der er en voksen sammen med dig! Dæk aldrig elektriske pærer til! Røgalarmer er vigtige at have der hvor man bor! Ring 112 hvis du opdager

Læs mere

15. Status 100 dage. Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering

15. Status 100 dage. Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering 15. Status 100 dage Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering Sagsfremstilling Beredskabsdirektøren orienterer på møde bestyrelsen

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

DAGSORDEN. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner

DAGSORDEN. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner DAGSORDEN Møde nr. : 02/2008 Sted : Brandstationen, Kirkegade 30, 8400 Ebeltoft Dato : 29. februar 2008 Start kl. : 10.00 Slut kl. : 12.00 Medlemmer

Læs mere

Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland.

Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland. Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland. Byrådet vedtog med budgettet for 2015, at det skal undersøges, hvorledes der indenfor det gældende budget kan

Læs mere

Serviceniveau Indhold

Serviceniveau Indhold Indhold Side 12 Nuværende og fremtidigt vagtsystem Side 1 Indholdsfortegnelse Side 13 Vandforsyning Side 2 Forord Side 14 Uddannelse/øvelser Side 3 Risikoprofil Geografisk placering Side 15 Krigsmæssige

Læs mere

Beredskabschefens beretning

Beredskabschefens beretning Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2010 Beredskabschefens beretning Hermed den første udgave af Tønder Brandvæsens beretning for 2010. Det er meningen, at beretningen skal

Læs mere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere Et nyt korps af 112-førstehjælpere I Region Midtjylland skal der etableres et korps af frivillige 112-førstehjælpere, som kan rykke ud ved mistanke om hjertestop og sikre borgerne hurtig og relevant førstehjælp,

Læs mere

Beredskabskommissionen

Beredskabskommissionen Referat Beredskabskommissionen kl. 15:00 Lokale 83 Jammerbugt Kommune Beredskabskommissionen Punkter på åbent møde: 1. Tillæg 1 til brandslukningsoverenskomst med Falcks Redningskorps A/S 1 2. Årsberetning

Læs mere

Et tilrettet udkast til plan blev fremsendt til Beredskabsstyrelsen med mail af 5. april 2011.

Et tilrettet udkast til plan blev fremsendt til Beredskabsstyrelsen med mail af 5. april 2011. Frederikssund Kommune Halsnæs Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Frederikssund og Halsnæs Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Læs mere

Falcks bemærkninger til de økonomiske beregninger for en evt. kommunal hjemtagning af brandslukningsopgaven

Falcks bemærkninger til de økonomiske beregninger for en evt. kommunal hjemtagning af brandslukningsopgaven Falcks bemærkninger til de økonomiske beregninger for en evt. kommunal hjemtagning af brandslukningsopgaven 1. Resume. Falck vil hermed som bidrag til debatten om Faxe Kommunes beredskabs fremtid kommentere

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en kommune

Statsforvaltningens brev til en kommune Statsforvaltningens brev til en kommune 03-09- 2010 Esbjerg Kommune har den 16. august 2010 søgt statsforvaltningen om dispensation fra reglerne om offentligt udbud vedrørende salg af del af ejendommen

Læs mere

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Dato: 21. november 2014 Version 04 OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Ringkøbing-Skjern Kommune Forord Dette beslutningsoplæg er

Læs mere

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen:

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Nedenstående spørgsmål er udarbejdet med henblik på at kommende deltagere på Holdlederuddannelsen har mulighed for at teste viden og fagligt niveau

Læs mere

Undervejs i processen har der været afholdt 3 minikonferencer for medlemmer af kommunernes økonomiudvalg og beredskabskommissioner.

Undervejs i processen har der været afholdt 3 minikonferencer for medlemmer af kommunernes økonomiudvalg og beredskabskommissioner. Etablering af fælles beredskab på Vestsjælland. Ændret efter styregruppemøde den 2. juni 2015) Sagsfremstilling. Baggrund Kommunalbestyrelsen/byrådet traf på sit møde den?? oktober 2014 principbeslutning

Læs mere

Bemærkninger til budgetforslag 2014

Bemærkninger til budgetforslag 2014 Bemærkninger til budgetforslag er opstillet på følgende grundlag: Budget ekskl. abonnementsbetaling 27.223.114 + pris- og lønfremskrivning 145.942 - korrektioner -543.739 I alt 26.825.317 Korrektionerne

Læs mere

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver.

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver. Notat vedrørende samarbejde mellem Faxe kommune og Stevns Kommune for området omhandlende indsatsledervagter, brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn. Notatet er udarbejdet efter samtale mellem teknisk

Læs mere

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014 Bornholms Regionskommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. oktober 2014 Bornholms

Læs mere

SAMORDNINGSAFTALE for Fælleskommunalt beredskab m.v. mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner

SAMORDNINGSAFTALE for Fælleskommunalt beredskab m.v. mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner SAMORDNINGSAFTALE for Fælleskommunalt beredskab m.v. mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel: Side: 1. Aftalens område 3 2. Sammensætning af - og virksomhed i den fælles beredskabskommission

Læs mere

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering Brand og Redning Sønderjylland Dato: 18-09-2016 Sagsnr.: 16/2569 Sagsbehandler: Jarl Vagn Hansen Direkte tlf.: 7376 6666 E-mail: jvh@brsj.dk Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering Baggrund Efter

Læs mere

Beredskabskommissionen, Side 1

Beredskabskommissionen, Side 1 Beredskabskommissionen, 02-06-2015 Side 1 2. Åbent punkt - Etablering af fælles beredskab på Vestsjælland - Sag nr. 13/61010 Indstilling Beredskabschef Kristian Nabe-Nielsen indstiller, at 1. Beredskabskommissionen

Læs mere

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag:

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag: er opstillet på følgende grundlag: Budget 2012 ekskl. abonnementsbetaling 26.596.091 + pris- og lønfremskrivning 316.916 - korrektioner -648.094 + overskudsopsparing 958.203 I alt 27.223.116 Korrektionerne

Læs mere

2. juni 2015. "Hvidbog" - navngivning af 60-fællesskabet.

2. juni 2015. Hvidbog - navngivning af 60-fællesskabet. "Hvidbog" - navngivning af 60-fællesskabet. Den politiske styregruppe besluttede på sit møde den 27. maj 2015 at sende navnet på &0- selskabet i høring. Orienteringen blev lagt projektets hjemmeside samt

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune

Læs mere

STATUSRAPPORT 1. KVARTAL OPKALD (hele hovedstadsområdet) 2.189UDRYKNINGER 466BRANDE 43REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

STATUSRAPPORT 1. KVARTAL OPKALD (hele hovedstadsområdet) 2.189UDRYKNINGER 466BRANDE 43REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE STATUSRAPPORT 1. KVARTAL 2016 60.248112-OPKALD (hele hovedstadsområdet) 2.189UDRYKNINGER 466BRANDE 43REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE 24-06-2016 STATUSRAPPORT BRAND OG REDNING 1. KVARTAL 2016

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

Beredskabsplan. Peder Oxes Alle 4

Beredskabsplan. Peder Oxes Alle 4 Beredskabsplan Peder Oxes Alle 4 INSTRUKS VED BRAND Alarmér 1. Tryk på et af de røde brandtryk på væggen. Brandtrykket er et internt varslingsanlæg og brandvæsnet alarmeres ikke direkte. 2. Ring til alarmcentralen

Læs mere

Implementeringsplan, Risikobaseret dimensionering

Implementeringsplan, Risikobaseret dimensionering Notat Haderslev Kommune Brand og Redning Solsikkevej 2 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 brand@haderslev.dk www.haderslev.dk/brand 18. august 2013 Sagsident: 13/12920 Dir. tlf. 74 34 24 01 esge@haderslev.dk

Læs mere

Din brandmand vores tryghed!

Din brandmand vores tryghed! TEKNIK-SERVICE Brand og Redning Din brandmand vores tryghed! Rammerne for fremtidens nye redningsberedskaber Indhold Danmarks redningsberedskab det handler om vores tryghed! 3 FOAs 10 anbefalinger 4 Besparelser

Læs mere

side 1 Åbent referat for Beredskabskommissionens møde den kl. 15:30 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Beredskabskommissionens møde den kl. 15:30 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Beredskabskommissionens møde den 23.11.2011 kl. 15:30 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 56. Orientering om udrykning med redningsberedskabet... 3 57. Økonomirapport

Læs mere

Notat om operativt beredskab.

Notat om operativt beredskab. Notat om operativt beredskab. Resume Regeringen og KL indgik i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 en aftale om, at de kommunale beredskaber skulle samordnes, således at der pr. 1.

Læs mere

DRIFTSRAPPORT 1. Kvartal 2014

DRIFTSRAPPORT 1. Kvartal 2014 Kilde: ODIN, GIS kort, Beredskabsstyrelsen Januar-Marts 70 opgaver kørt af Falck. 8 indsatsledereftersyn og udkald af det frivillige beredskab 1/7 Varde Kommune 1. kvartal. 2014 Opgave- og stationsfordeling:

Læs mere

Roskilde Brandvæsen Beretning om indsatsen ved stormene Dagmar og Egon 7-12. januar 2015 1

Roskilde Brandvæsen Beretning om indsatsen ved stormene Dagmar og Egon 7-12. januar 2015 1 Beretning om indsatsen ved stormene Dagmar og Egon 7-12. januar 2015 1 D. 6. december 2013 ramte stormen Bodil Danmark med orkan og forhøjede vandstande. Flere områder i Roskilde Kommune blev dengang hårdt

Læs mere

BRANDØVELSER KATALOG FOR SYGEHUS LILLEBÆLT

BRANDØVELSER KATALOG FOR SYGEHUS LILLEBÆLT BRANDØVELSER KATALOG FOR SYGEHUS LILLEBÆLT BAGGRUND I forbindelse med Sygehus Lillebælts beredskab i forhold til brand er det besluttet at medarbejderne skal introduceres og løbende uddannes i SLB s beredskabsprogram.

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering

Risikobaseret Dimensionering Side : 1 s opbygning og organisation er i dag opbygget således, at hver af de 5 kommuner har nedsat en beredskabskommission som via beredskabschefen varetager beredskabets daglige ledelse. I Ryslinge kommune

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Referat tirsdag den 2. september 2014 Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - 2. september 2014... 2 3. ODIN rapporter 2. kvartal

Læs mere

Beredskabsplan. Milnersvej 48

Beredskabsplan. Milnersvej 48 Beredskabsplan Milnersvej 48 INSTRUKS VED BRAND Alarmér 1. Tryk på et af de røde brandtryk på væggen. Brandtrykket er et internt varslingsanlæg og brandvæsnet alarmeres ikke direkte. 2. Ring til alarmcentralen

Læs mere

Fra Sprøjtehus Til Brandstation Odder Brandvæsen 1898-1967

Fra Sprøjtehus Til Brandstation Odder Brandvæsen 1898-1967 Fra Sprøjtehus Til Brandstation Odder Brandvæsen 1898-1967 Indledning Tanken har slået mig. Den 15. december 2005 er det 40 år siden, at Brandstationen i Odder brændte ned til grunden, så er det vel på

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune Plan for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune August 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND... 3 1.1 OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. RISIKOPROFIL AF FAXE KOMMUNE... 4 2.1

Læs mere

Retningslinjer for brandvagter

Retningslinjer for brandvagter Retningslinjer for brandvagter Baggrund Når Haderslev Brand og Redning giver tilladelse til et arrangement, kan der, som vilkår for tilladelsen stilles krav om, at der under arrangementet skal være en

Læs mere

Vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Randers Favrskov, Djursland

Vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Randers Favrskov, Djursland TIL: FRA: Kasper Sønderdahl DATO: 1. januar 2016 VEDR.: Byrådsgodkendte vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Randers Favrskov, Djursland 1. Navn og hjemsted 1.1. Fællesskabets

Læs mere

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 5. januar 2010 Sag nr. 5 Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget

Læs mere

Vandet på. gennem 140 år. Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Af militære grunde er det nemlig forbudt

Vandet på. gennem 140 år. Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Af militære grunde er det nemlig forbudt Vandet på Frederiksberg gennem 140 år Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Hvis man oppe fra slottet kigger ind mod København, støder øjet ikke mod ret mange bygninger

Læs mere

Budget Specielle bemærkninger

Budget Specielle bemærkninger 2015 2014 Specielle bemærkninger 2015 2018 Beredskabet Indholdsfortegnelse Oversigt over udvalgsområdets (politikområder)... 311 Generelt... 312 Beredskab... 312 Oversigt over samlede ændringer på udvalgsområdet...

Læs mere

Beredskabskabsplan Industrivej 29, Frederiksværk

Beredskabskabsplan Industrivej 29, Frederiksværk Beredskabskabsplan Industrivej 29, Frederiksværk INSTRUKS VED BRAND Alarmér 1. Ring til alarmcentralen 1-1-2 Fortæl, at I har en brand - hvem du er -hvor du ringer fra - tlf.nr. du ringer fra - hvad der

Læs mere

Det indstilles: At beredskabskommissionen godkender dagsorden for mødet.

Det indstilles: At beredskabskommissionen godkender dagsorden for mødet. Beslutningsprotokol Mødedato: 27042016 Mødetidspunkt: 16.3018.30 Mødested: Brandstationen Silkeborg, Kejlstrupvej 99 C Lokale U2 6. maj 2016 Midtjysk Brand & Redning Kejlstrupvej 99C 8600 Silkeborg Mail:

Læs mere

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport Ishøj Kommune Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune December 2011 Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport December 2011 Side 2 af 13 Behandling

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

B R A N D I N S T R U K S

B R A N D I N S T R U K S B R A N D I N S T R U K S SYGEHUS THY MORS Revideret 14.05.13 INDHOLD FORSIDE 1 FOREBYGGELSE AF BRAND.. 2 ALARMERING. 3 ORGANISERING VED BRAND.. 4 BRANDSLUKNINGSMIDLERS ANVENDELSE.4 BRAND OG BRANDSLUKNING....

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Beredskabschefens beretning 2011 var et rigtig godt år for Tønder Brandvæsen. Godt bl.a. fordi mange af de tiltag vi har gjort vil være med til at sikre brandvæsenets

Læs mere

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Koncerndirektionen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 25. november 2008 Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Det følgende er en kort beskrivelse af resultatet af det gennemførte

Læs mere