FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG"

Transkript

1 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens skatteomlægning beregnet. I beregningerne indgår der skattelettelser for 36 mia. kr., mens der direkte er fordelt finansiering på husholdninger for 21 mia. kr. Derudover er den resterende finansiering, som påhviler slivet, forsøgt fordelt på husholdningerne vha. en række antagelser om gennemslagseffekt på aktiekurser, lønninger og priser. I alt indgår 36 mia. kr. i skattelettelser i fordelingsberegningerne. Mht. finansieringen så er de 21 mia. kr. af finansieringen fordelt direkte på husholdningerne. Derudover er de resterende godt 15 mia. kr., der påhviler slivet, fordelt på husholdningerne. Fordelingen af disse 15 mia. kr. er dog meget antagelsestung. Provenuerne er angivet i tabel 1 og 2 1. Tabel 1. Elementer der direkte påvirker husholdningerne og som indgår i fordelingsberegningerne, tabt provenu, 2009 Skattekommission AE Mia. kr. 1. Mellem- og topskat -11,5-12,1 2. Bundskat og beskæftigelsesfradrag -20,0-19,6 3. Personfradrag og grøn check -4,6-4,4 Skattelettelser i alt* -36,1-36,1 4. Sundhedsskat omlægges til bundskat 14,7 14,3 5. Pensioner** 0,8 0,8 6. SU** 0,8 0,8 7. Frynsegoder** 1,8 1,8 8. Afgifter** 3,2 3,2 i alt 21,3 20,9 I alt -14,8-15,2 Anm.: Provenuer ved omlægninger i indkomstskattesystemet er ikke helt ens i AE s og Skattekommissionens beregninger. Det kan bl.a. skyldes fremskrivningsmetoden. AE s beregninger er baseret på 2006-data fremskrevet til * Skattelettelser summer ikke til 36 mia. kr. som i Skattekommissionens rapport. Det skyldes dels, at bundfradrag for positiv kapitalindkomst ikke indgår i Skattekommissionens rapport under skattelettelser, som det gør her, dels at der her ikke er medregnet økonomisk friplads i daginstitutioner. Det giver samlet en forskel på 0,1 mia. kr. ** Provenuer markeret med ** rammer pr. definition Skattekommissionens provenuer, og disse er fordelt som beskrevet nedenfor. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag og Skattekommissionen. 1 Læs LO s papir om fordelingseffekterne på:

2 2 De enkelte elementer i ovenstående tabel er gennemgået nedenfor. 1. Mellem- og topskat a. Mellemskatten afskaffes. b. Topskattegrænsen forhøjes med kr. c. Topskattesatsen nedsættes med 1,5 pct. point og loft følger med. d. Bundgrænse på kr. for positiv kapitalindkomst i topskatten. 2. Bundskat og beskæftigelsesfradrag a. Bundskat nedsættes med 1,5 pct. point og loft følger med b. Beskæftigelsesfradrag øges til 7 pct. dog maks kr. 3. Personfradrag og grøn check a. Forhøjelse af personfradraget med kr. b. Grøn check til alle der er fyldt 18 år. 4. Sundhedsskat omlægges til bundskat a. Dette medfører, at ligningsmæssige fradrag, beskæftigelsesfradrag og rentefradrag udgår af sundhedsskatten og reduceres derfor fra 33 pct. til 25 pct. 5. Pensioner a. Loft på pensionsindbetalinger på pensionsordninger med løbende udbetalinger på kr. b. Udligningsskat på større pensionsudbetalinger. 6. SU a. Kun mulighed for SU i 4 år. I fordelingsberegningerne er provenuet fordelt på alle over 24 år, der modtager SU. 7. Frynsegoder a. Fjernelse af skattefrihed for sundhedsforsikringer, fjernelse af skattefordel for medarbejderobligationer og -aktier, multimediebeskatning mv. Fordelt efter gennemsnitlig andel af løn, der gives som frynsegode på baggrund af Statusrapport om Frynsegoder. 8. Afgifter a. 3,2 mia. kr. af de øgede afgifter på 7,8 mia. kr. er fordelt på husholdningerne. I Skattekommissionens egne beregninger fordeles 2,7 mia. kr. af afgifterne på husholdningerne. Forskellen er, at AE fordeler alle energiafgifter pålagt husholdningerne, mens Skattekommissionen blot medtager 2/3 af energiafgifterne pålagt husholdningerne.

3 3 Udover det ovenstående er følgende elementer også medtaget i fordelingsberegningerne, selvom de påhviler slivet. Tabel 2., der påhviler slivet, som er medtaget i fordelingsberegningerne Skattekommission AE Mia. kr. 9. Generel sstøtte 5,5 5,5 10. CO2 kvoter, energiafgifter 3,6 3,6 11. Afgift på kvælstof og metan 1,8 1,8 12. Levering af fast ejendom 0,9 0,9 13. Ejendomsadministration 0,2 0,2 14. Rejsebureau, befordring, avismoms 1,9 1,9 15. Hyrevogne 0,2 0,2 16. Andet 1,5 1,5 I alt 15,5 15,5 Anm.: Provenuer rammer pr. definition Skattekommissionens provenuer, og disse er fordelt som beskrevet nedenfor. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag og Skattekommissionen. De enkelte elementer i ovenstående tabel er gennemgået nedenfor. 9. Generel sstøtte a. Elementerne er angivet i Skattekommissionens rapport s. 157 tabel a. b. 12,5 pct. fordeles via husholdningernes disponible indkomst ud fra en antagelse om, at en del af den øgede sskat slår ud i højere priser. c. Ud af de resterende 87,5 pct. antages det, at 24 pct. går via udlandet, mens 2/3 af det resterende fordeles på husholdningerne via aktiekurser, og den resterende 1/3 fordeles via bruttoindkomst. d. Dette giver følgende samlede fordeling på husholdninger: i. 12,5 pct. fordeles via disponibel indkomst ii. 44,3 pct. fordeles via aktiekurser iii. 22,2 pct. fordeles via bruttoindkomst iv. 21,0 pct. går til udlandet og fordeles ikke på husholdninger. 10. CO2 kvoter, energiafgifter, reduktion af bundfradrag i CO2-afgiften a. De 700 mio. kr., der vedrører kraftvarmeværker, fordeles på husholdninger efter størrelsen af den disponible indkomst. b. Det resterende fordeles på husholdninger som pkt. 9.

4 4 11. Afgift på kvælstof og metan a. Dette påhviler landbruget og fordeles på landmænd efter størrelsen af deres bruttoindkomst. 12. Levering af fast ejendom a. Er fordelt på boligejere efter størrelsen af deres ejendomsaktiver. 13. Ejendomsadministration a. Er fordelt på lejere efter størrelsen af deres disponible indkomst. 14. Rejsebureau, personbefordring og avismoms a. Fordeles på husholdninger via disponibel indkomst. 15. Hyrevogne a. Fordeles på husholdninger via disponibel indkomst. 16. Andet a. Bl.a. vægtafgift på varebiler, fly- og kantinemoms mv. Fordeles som pkt. 9. Det eneste, der dermed ikke er indbygget i beregningerne, er de to lettelser: økonomisk friplads i daginstitutioner (0,2 mia. kr.) og reduktionen af aktieindkomstbeskatningen (0,5 mia. kr.). Nedenfor er fordelingseffekterne givet ovenstående antagelser illustreret. Fordelingen af skattelettelserne i indkomstskattesystemet er regnet på baggrund af indkomstoplysninger i lovmodellen. Fordelingen af pensionsbeskatning, reducering af SU, frynsegoder og øgede afgifter på husholdninger er baseret på skøn og derfor behæftet med nogen usikkerhed. Fordelingen af skatter, der påhviler slivet, er baseret på en række antagelser og er derfor behæftet med stor usikkerhed. I det omfang de øgede sskatter slår ud i øget produktivitet eller bliver overvæltet på udlandet i højere grad, end det er antaget (via priser eller udenlandsk ejerskab af aktier), vil de nedenstående beregninger overvurdere belastningen på husholdningerne.

5 5 Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivaleret, deciler Med den ovenstående måde at fordele finansieringen på fås følgende fordelingsprofil af skatteomlægningen. Tabel 3. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivalerede deciler, kr. husstande ekskl. inkl. Decil Lettelse kr. 1 2,6-2,7-0,1-1,7-1,8 2 3,5-2,4 1,1-1,6-0,5 3 4,5-3,2 1,3-2,0-0,6 4 6,0-4,5 1,5-2,4-0,9 5 7,6-5,7 2,0-2,7-0,8 6 9,4-6,7 2,7-2,9-0,2 7 11,7-7,7 4,0-3,4 0,6 8 14,5-8,6 5,9-3,9 2,0 9 18,4-9,6 8,8-4,6 4, ,4-12,7 21,7-13,1 8,6 Middel 11,3-6,4 4,9-3,8 1,1 Anm.: Antagelser om fordelingseffekter er angivet ovenfor. Kun personer over 18 er taget med. Tabel 4. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivalerede deciler, pct. af disponibel indkomst husstande ekskl. inkl. Decil Lettelse 1 3,2-3,3-0,1-2,1-2,1 2 2,7-1,8 0,9-1,2-0,4 3 3,0-2,1 0,9-1,3-0,4 4 3,5-2,6 0,9-1,4-0,5 5 4,0-3,0 1,0-1,4-0,4 6 4,4-3,2 1,3-1,4-0,1 7 5,0-3,3 1,7-1,4 0,2 8 5,5-3,3 2,3-1,5 0,8 9 6,1-3,2 2,9-1,5 1,4 10 7,7-2,8 4,9-2,9 1,9 Middel 5,2-2,9 2,2-1,8 0,5 1. decil er forholdsvis hårdt ramt af finansieringen af flere årsager. For det første rammes de af reduktionen af SU. For det andet er der en del selvstændige landmænd, der har en lav selvangiven indkomst, og som rammes af afgiften på metan og kvælstof. For det tredje er der en række personer i 1. decil med en relativ stor aktiebeholdning, hvilket betyder, at de bliver ramt af reduktionen af den generelle sstøtte. Første decil er således speci-

6 6 el, og at den del rammes hårdt af finansieringen, er næppe udtryk for fattige familier i gængs forstand. Ovenstående tabeller dækker dog også over en stor spredning indenfor hver decil. Hvis man ser på vindere og tabere af skatteomlægningen, så er der over 60 pct. der får en samlet gevinst, mens knap 40 pct. får et samlet tab, når sbeskatningen medregnes. Dette er vist i tabel 5. Tabel 5. Vindere og tabere af skatteomlægning, husstandsækvivaleret Decil Vinder Taber 1 57,3 42,7 2 61,8 38,2 3 57,4 42,6 4 50,8 49,2 5 49,1 50,9 6 53,2 46,8 7 57,3 42,7 8 64,4 35,6 9 71,8 28, ,8 22,2 Total 60,1 39,9 Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivaleret, a-kasser I tabel 6 og 7 er gevinsten ved skatteomlægningen illustreret på a-kasser. Tabel 6. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivaleret, a- kasser, kr. A-kasse Lettelse husstand ekskl. erhv kr. HK 12,4-7,6 4,8-3,0 1,8 3F 9,9-7,0 2,9-2,7 0,2 FOA 9,7-7,2 2,5-2,6-0,1 Metal 12,3-8,2 4,1-2,6 1,4 TIB 11,3-7,9 3,4-2,6 0,9 Rest LO 11,9-7,9 4,0-2,6 1,3 FTF 14,6-8,2 6,4-3,8 2,6 Akademikere 21,3-9,8 11,5-4,7 6,8 Lederne 18,9-9,8 9,2-3,8 5,4 Udf. hovedorg 12,8-7,7 5,1-3,5 1,6 Selvstændige 13,5-8,3 5,2-6,2-1,0 Ikke forsikret 8,8-4,4 4,3-4,2 0,1 Middel 11,3-6,4 4,9-3,8 1,1

7 7 Tabel 7. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivaleret, a- kasser, pct. af disponibel indkomst A-kasse Lettelse husstand ekskl. erhv. HK 5,3-3,2 2,0-1,3 0,8 3F 4,7-3,3 1,4-1,3 0,1 FOA 4,4-3,3 1,1-1,2-0,1 Metal 5,3-3,5 1,7-1,1 0,6 TIB 5,1-3,6 1,6-1,2 0,4 Rest LO 5,2-3,5 1,7-1,1 0,6 FTF 5,7-3,2 2,5-1,5 1,0 Akademikere 7,4-3,4 4,0-1,6 2,4 Lederne 6,8-3,5 3,3-1,4 1,9 Udf. hovedorg 5,6-3,4 2,2-1,5 0,7 Selvstændige 5,4-3,3 2,1-2,5-0,4 Ikke forsikret 4,6-2,3 2,3-2,2 0,1 Middel 5,2-2,9 2,2-1,8 0,5 I tabel 8 er andelen af vindere inden for hver a-kasse vist opdelt på bruttoindkomst. Man er vinder af skatteomlægningen, hvis nettogevinsten inkl. sskatterne er positiv. Tabellen viser, at de personer med de højeste bruttoindkomster får en nettogevinst fra skatteomlægningen. Tabel 8. Andel vindere fordelt på a-kasser krydset med bruttoindkomst, husstandsækvivaleret Under kr. Over kr. I alt HK 49,1 64,2 56,9 3F 47,3 55,5 51,2 FOA 43,9 55,3 47,7 Metal 42,7 58,7 54,9 TIB 47,6 56,6 52,9 Rest LO 44,8 60,7 55,3 FTF 44,9 66,5 60,6 Akademikere 42,7 79,4 73,5 Lederne 36,1 73,3 68,6 Udf. hovedorg 47,0 63,6 55,9 Selvstændige 30,1 56,6 45,1 Ikke forsikret 64,6 61,3 64,0 I alt 57,5 63,8 60,1

8 8 Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau, deciler Hvis man ikke tager højde for effekten på hele husstanden, men i stedet kun ser på den personlige gevinst, fås nedenstående fordeling. En del af finansieringen (afgifter og en del af finansieringen der påhviler slivet) er fordelt på husholdningerne efter husstandens samlede indkomst. Ved overgangen til personniveau giver dette i sig selv anledning til omfordelingseffekter. F.eks. vil en person med meget lav indkomst, som er gift med en person med høj indkomst, befinde sig i en lav decil, selvom personen ligger i en højere indkomstdecil, når der tages højde for husstandens samlede indkomster. Derved vil personens relative andel i finansieringen være høj, da husstandens indkomst er høj, mens den personlige indkomst er lav. Tabel 9. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau deciler, kr. Decil Lettelse husstande ekskl inkl kr. 1 1,5-1,8-0,3-1,4-1,6 2 2,6-2,2 0,4-1,4-1,0 3 3,2-2,3 0,9-1,7-0,8 4 3,8-2,9 1,0-1,9-0,9 5 5,0-3,9 1,1-2,2-1,1 6 6,2-5,0 1,2-2,4-1,1 7 7,5-6,0 1,5-2,6-1,1 8 10,2-6,7 3,5-3,0 0,5 9 14,7-7,7 7,1-3,7 3, ,7-11,9 19,9-9,5 10,4 Middel 8,7-5,0 3,6-3,0 0,7 Anm.: Antagelser om fordelingseffekter er angivet ovenfor. Kun personer over 18 er taget med.

9 9 Tabel 10. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau deciler, pct. af disponibel indkomst husstande ekskl. inkl. Decil Lettelse 1 3,4-4,0-0,6-3,0-3,6 2 2,6-2,2 0,4-1,4-1,0 3 2,5-1,8 0,7-1,3-0,6 4 2,6-1,9 0,7-1,3-0,6 5 2,9-2,3 0,6-1,3-0,6 6 3,2-2,6 0,6-1,2-0,6 7 3,5-2,8 0,7-1,2-0,5 8 4,2-2,8 1,4-1,2 0,2 9 5,3-2,8 2,5-1,3 1,2 10 7,4-2,8 4,6-2,2 2,4 Middel 4,4-2,6 1,9-1,5 0,3 Anm.: Som tabel decil er forholdsvis hårdt ramt af finansieringen af flere årsager. For det første rammes de af reduktionen af SU. For det andet er der en del selvstændige landmænd, der har en lav selvangiven indkomst, og som rammes af afgiften på metan og kvælstof. For det tredje, er der en række personer i 1. decil med en relativ stor aktiebeholdning, hvilket betyder de bliver ramt af reduktionen af den generelle sstøtte. Første decil er således speciel, og at den del rammes hårdt af finansieringen, er næppe udtryk for fattige i gængs forstand. Ovenstående tabeller dækker over en stor spredning indenfor hver decil. Hvis man ser på vindere og tabere af skatteomlægningen, så er der knap 60 pct., der får en samlet gevinst, mens over 40 pct. får et samlet tab, når sbeskatningen medregnes. Dette er vist i tabel 11.

10 10 Tabel 11. Vindere og tabere af skatteomlægning, personniveau Decil Vinder Taber 1 40,4 59,6 2 58,7 41,3 3 59,0 41,0 4 57,9 42,1 5 52,9 47,1 6 49,6 50,4 7 49,0 51,1 8 58,6 41,4 9 74,9 25, ,1 19,9 Total 58,1 41,9 Anm.: Som tabel 9. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau, a-kasser I tabel 12 og 13 er gevinsten ved skatteomlægningen illustreret på a-kasser. Tabel 12. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau, a-kasser, kr. A-kasse Lettelse husstand ekskl. erhv kr. HK 8,7-6,1 2,6-2,0 0,5 3F 7,9-5,7 2,2-2,3-0,1 FOA 6,6-6,1 0,5-1,6-1,1 Metal 10,7-6,9 3,7-2,2 1,5 TIB 8,6-6,1 2,5-2,1 0,4 Rest LO 10,1-6,7 3,4-2,1 1,2 FTF 11,3-7,0 4,4-2,7 1,6 Akademikere 21,1-9,2 11,9-4,0 7,9 Lederne 19,9-9,1 10,8-3,6 7,2 Udf. hovedorg 10,4-6,4 4,0-2,9 1,1 Selvstændige 11,8-7,2 4,6-6,0-1,3 Ikke forsikret 5,7-3,0 2,8-3,1-0,4 Middel 8,7-5,0 3,6-3,0 0,7 Anm.: Som tabel 9.

11 11 Tabel 13. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau, a-kasser, pct. af disponibel indkomst A-kasse Lettelse husstand ekskl. erhv. HK 4,2-3,0 1,3-1,0 0,3 3F 4,0-2,9 1,1-1,2 0,0 FOA 3,5-3,2 0,3-0,9-0,6 Metal 4,6-3,0 1,6-1,0 0,7 TIB 4,1-2,9 1,2-1,0 0,2 Rest LO 4,5-3,0 1,5-1,0 0,6 FTF 4,8-2,9 1,8-1,2 0,7 Akademikere 7,0-3,1 4,0-1,3 2,6 Lederne 6,8-3,1 3,7-1,2 2,4 Udf. hovedorg 4,8-3,0 1,9-1,3 0,5 Selvstændige 5,2-3,2 2,0-2,6-0,6 Ikke forsikret 3,6-1,9 1,8-2,0-0,2 Middel 4,4-2,6 1,9-1,5 0,3 Anm.: Som tabel 9. I tabel 14 er andelen af vindere inden for hver a-kasse vist, når man medregner sbeskatningen. Tabel 14. Andel vindere fordelt på a-kasser krydset med bruttoindkomst, personniveau Under kr. Over kr. I alt HK 38,1 61,4 50,2 3F 45,2 62,5 53,4 FOA 40,4 57,3 46,1 Metal 35,9 64,1 57,3 TIB 41,8 60,8 53,1 Rest LO 40,2 66,4 57,4 FTF 33,1 65,3 56,5 Akademikere 30,2 82,1 73,7 Lederne 27,2 80,4 73,6 Udf. hovedorg 42,1 68,7 56,4 Selvstændige 26,2 59,9 45,2 Ikke forsikret 59,6 64,4 60,5 I alt 52,0 66,7 58,1 Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivaleret, socioøkonomisk gruppe I tabel 15 og 16 er gevinsten ved skatteomlægningen illustreret på socioøkonomisk gruppe.

12 12 Tabel 15. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivaleret, socioøkonomisk gruppe, kr. Socio Lettelse husst. ekskl. erhv. erhv kr. Selvstændig eller medhjælper 13,3-7,7 5,6-10,0-4,5 Topleder 28,8-11,8 17,0-6,9 10,0 højeste niveau 19,9-9,5 10,4-5,5 4,9 mellemniveau 15,6-8,7 6,9-3,4 3,5 grundniveau 12,2-7,7 4,5-3,3 1,3 Ledig 7,1-5,0 2,1-2,1 0,1 Uddannelse 10,9-7,3 3,5-1,9 1,6 Efterløn 7,6-4,0 3,5-3,8-0,3 Kontanthjælp 3,5-2,0 1,5-0,9 0,6 Pensionist 4,5-1,9 2,6-3,7-1,1 Førtidspensionist 4,9-2,7 2,2-1,9 0,3 Andre uden for arbejdsstyrken 7,8-4,5 3,3-3,5-0,3 Middel 11,3-6,4 4,9-3,8 1,1 Tabel 16. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivaleret, socioøkonomisk gruppe, pct. af disponibel indkomst Socio Lettelse husst. ekskl. erhv erhv. Selvstændig eller medhjælper 5,8-3,4 2,4-4,4-2,0 Topleder 7,9-3,2 4,7-1,9 2,8 højeste niveau 7,0-3,4 3,7-1,9 1,7 mellemniveau 6,1-3,4 2,7-1,3 1,4 grundniveau 5,5-3,5 2,0-1,5 0,6 Ledig 4,1-2,9 1,2-1,2 0,0 Uddannelse 7,9-5,3 2,6-1,4 1,2 Efterløn 3,3-1,8 1,5-1,7-0,1 Kontanthjælp 3,0-1,7 1,3-0,8 0,6 Pensionist 2,5-1,0 1,5-2,1-0,6 Førtidspensionist 2,6-1,4 1,2-1,0 0,1 Andre uden for arbejdsstyrken 4,8-2,8 2,0-2,2-0,2 Middel 5,2-2,9 2,2-1,8 0,5

13 13 I tabel 17 er andelen af vindere inden for hver socioøkonomisk gruppe vist opdelt på bruttoindkomst. Man er vinder af skatteomlægningen, hvis nettogevinsten inkl. sskatterne er positiv. Tabellen viser, at de personer med de højeste bruttoindkomster får en nettogevinst fra skatteomlægningen. Tabel 17. Andel vindere fordelt på socioøkonomisk krydset med bruttoindkomst, husstandsækvivaleret Under kr kr kr. Over kr. I alt Selvstændig eller medhjælper 24,8 27,3 37,5 59,0 38,2 Topleder - 45,6 60,2 86,5 81,0 højeste niveau 48,8 46,5 54,4 84,6 72,6 mellemniveau 52,9 49,3 55,4 81,4 64,1 grundniveau 64,4 50,8 50,4 75,0 57,9 Ledig 57,3 46,2 41,8 72,1 52,6 Uddannelse 58,8 37, ,4 Efterløn 48,8 41,5 43,5 54,5 45,8 Kontanthjælp 77,2 28, ,2 Pensionist 68,1 56,4 45,1 45,0 62,4 Førtidspensionist 61,0 73,8 53,0 57,6 65,2 Andre uden for arbejdsstyrken 62,0 42,5 48,8 72,5 58,4 I alt 62,0 51,3 50,9 76,4 60,1 Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau, socioøkonomisk gruppe I tabel 18 og 19 er gevinsten ved skatteomlægningen illustreret på socioøkonomisk gruppe, når der ikke tages højde for den samlede effekt af skattelettelsen på husholdningen.

14 14 Tabel 18. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau, socioøkonomisk gruppe, kr. Socio Lettelse husst. ekskl. erhv. erhv kr. Selvstændig eller medhjælper 11,9-6,8 5,1-11,3-6,2 Topleder 33,7-12,2 21,6-5,5 16,1 højeste niveau 18,8-8,8 10,0-3,7 6,3 mellemniveau 13,1-7,5 5,6-2,6 3,0 grundniveau 8,6-5,8 2,8-2,6 0,2 Ledig 4,4-3,5 0,9-1,5-0,6 Uddannelse 1,5-3,8-2,3-0,9-3,2 Efterløn 4,3-2,7 1,6-2,6-1,1 Kontanthjælp 2,3-1,2 1,2-0,7 0,5 Pensionist 3,5-1,5 2,0-2,8-0,8 Førtidspensionist 2,8-1,6 1,3-1,4-0,2 Andre uden for arbejdsstyrken 3,3-2,4 0,9-1,4-0,5 Middel 11,3-6,4 4,9-3,8 1,1 Tabel 19. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau, socioøkonomisk gruppe, pct. af disponibel indkomst Socio Lettelse husst. ekskl. erhv. erhv. Selvstændig eller medhjælper 5,8-3,3 2,5-5,5-3,0 Topleder 8,1-2,9 5,2-1,3 3,9 højeste niveau 6,6-3,1 3,5-1,3 2,2 mellemniveau 5,3-3,1 2,3-1,0 1,2 grundniveau 4,4-3,0 1,4-1,3 0,1 Ledig 2,9-2,3 0,6-1,0-0,4 Uddannelse 2,6-6,6-4,0-1,5-5,5 Efterløn 2,6-1,6 1,0-1,6-0,6 Kontanthjælp 2,0-1,0 1,0-0,6 0,4 Pensionist 2,3-1,0 1,3-1,8-0,5 Førtidspensionist 1,8-1,0 0,8-0,9-0,1 Andre uden for arbejdsstyrken 3,0-2,2 0,8-1,3-0,4 Middel 5,2-2,9 2,2-1,8 0,5

15 15 I tabel 20 er andelen af vindere inden for hver socioøkonomisk gruppe vist opdelt på bruttoindkomst. Man er vinder af skatteomlægningen, hvis nettogevinsten inkl. sskatterne er positiv. Tabellen viser, at de personer med de højeste bruttoindkomster får en nettogevinst fra skatteomlægningen. Tabel 20. Andel vindere fordelt på socioøkonomisk krydset med bruttoindkomst, personniveau Under kr kr kr. Over kr. I alt Selvstændig eller medhjælper 17,0 28,3 36,9 63,0 37,0 Topleder - 38,8 60,2 91,2 84,5 højeste niveau 36,5 35,6 52,5 90,0 73,9 mellemniveau 37,5 37,6 49,9 87,5 61,3 grundniveau 49,7 48,3 51,8 83,0 55,8 Ledig 51,3 49,3 46,0 73,9 51,1 Uddannelse 31,1 35, ,3 Efterløn 49,6 36,3 41,7 53,0 44,0 Kontanthjælp 81,0 88, ,0 Pensionist 67,9 56,4 46,6 48,5 62,6 Førtidspensionist 54,7 76,6 55,1 56,8 62,8 Andre uden for arbejdsstyrken 45,3 54,2 49,4 72,0 48,0 I alt 53,9 49,5 50,5 82,5 58,1

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 11. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 Mens indbyggerne i Gentofte kommune får en gennemsnitlig gevinst på 12.600 kr. af

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange

Læs mere

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringen har samlet set givet skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner siden 2001. Ser man på, hvordan skattelettelserne er fordelt over

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Hvem betaler for krisen?

Hvem betaler for krisen? En samlet beregning af Forårspakke 2. og Genopretningspakken, som er en væsentlig del af regeringens økonomiske krisestyring, viser, at langt de fleste familier får et tab på disse ændringer. Det gælder

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Skattereformen er skæv og økonomisk usikker

Skattereformen er skæv og økonomisk usikker Skattereformen er skæv og økonomisk usikker På trods af, at de rigeste er mindst tilbøjelige til at sætte gang i økonomien med øget forbrug, går størstedelen af næste års skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Lavere skat på arbejde skal være retfærdig og finansieret

Lavere skat på arbejde skal være retfærdig og finansieret /DYHUHVNDWSnDUEHMGHVNDOY UHUHWI UGLJRJ ILQDQVLHUHW .RORIRQ Titel: Undertitel: Udgivelsesdato: December 2008 Version: Redaktion/forfatter: Udgivet af: LO-sagsnr.: 08-185 Gengivelse er tilladt med tydelig

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Dynamiske

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform 07-1300 - liba - 03.02.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform Skattekommissionen har fremlagt et omfattende

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden 6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag.

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag. 24.02.2009 Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en skattereform. Udspillet er ikke uddybet, så de egentlige konsekvenser for især erhvervslivet kendes derfor først, når lovforslagene fremsættes.

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Notat om skat, Ældre Sagen januar 2009 Skal skattereformen være grå eller grøn? Det skal være attraktivt at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet,

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Skattekommissionens rapport

Skattekommissionens rapport Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattekommissionens rapport Skattekommissionens rapport er nu offentliggjort. Samlet lægges der op til en omlægning af skatten

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Regeringens Genopretningspakke har en historisk skæv fordelingsprofil, der giver det største tab til yderkantsdanmark. Mens det gennemsnitlige tab på Lolland og

Læs mere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Topskat Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Et argument, der ofte bruges for at lette topskatten, er, at personer med almindelige job som lærere og sygeplejersker betaler topskat. Antallet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere