Rugvængets Skoles handleplan for inklusion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rugvængets Skoles handleplan for inklusion"

Transkript

1 Rugvængets Skoles handleplan for inklusion 1. Baggrund / sammenhæng Ballerup Kommune har vedtaget strategi for inklusion. Strategien gælder alle som arbejder med børn og unge i Ballerup Kommune. Det er målet, at alle børn og unge i Ballerup deltager i et socialt forpligtigende og udviklende fællesskab. Alle i fællesskabet har medansvar for at inkludere, respektere og værdsætte hvert enkelt menneske. Indsatsen i forhold til inklusion skal sikre at flest muligt børn kan forblive i deres lokale almenmiljø. Der er vedtaget en række overordnede handlinger som skal støtte op om inklusionsstrategien (se Strategi for inklusion i Ballerup Kommune ) Disse overordnede handlinger skal følges op af handleplaner på de decentrale institutioner. Denne handleplan for inklusion på Rugvængets Skole ses i forlængelse af den overordnede strategi. Med til strategien hører endvidere krav om at skolebestyrelserne udarbejder principper for inklusion efter hvilke skolen skal tilrettelægge sin virksomhed og handlinger. Skolebestyrelsen på Rugvængets Skole har medio juni 2010 vedtaget principper for Rugvængets Skole. Disse er vedlagt (se bilag A). Endvidere er vedlagt skolens værdigrundlag (se bilag B). 2. Begrebet inklusion At inkludere betyder at medregne. Det betyder i pædagogisk praksis, at alle føler sig som en betydningsfuld del af det fællesskab, de indgår i. En inkluderende pædagogik ser alle individer som unikke. Inklusion er dynamisk og en gensidig tilpasning mellem elev og skole er central. Det betyder også, at fokus flyttes fra individet og til fællesskabet og konteksten. Eksklusion er det modsatte af inklusion og betyder, at man fratager nogen deres ret til deltagelse i fællesskabet. Der er tale om inklusion, når der er udvikling for eleven samtidig med at fællesskabet udvikler sig. (For yderligere uddybning om inklusion se Ballerup Kommunes definition på inklusion Strategi for inklusion i Ballerup Kommune.) 1

2 3. Vision for inklusion på Rugvængets Skole Med udgangspunkt i Ballerup Kommunes inklusionsstrategi arbejder Rugvængets Skole mod: At børn og unge med særlige behov kan blive længst muligt i normalmiljøet, og at deres generelle og specifikke behov bliver tilgodeset bedst muligt. At der tages udgangspunkt i børn og unges nære relationer og behov for voksne, der er anerkendende og stabile. Voksne, som understøtter udviklingen af børnenes / elevernes bevidsthed og følelsesliv. At der tages udgangspunkt i de muligheder og styrkesider, som børn og unge har. At der skabes mulighed for, at alle børn og unge får en plads i forpligtende fællesskaber med kammerater og voksne. At der udvikles lege- og læringsmiljøer, der vægter mangfoldighed og forskellighed, og hvor den pædagogiske praksis tager hensyn til, at børn og unge udvikler sig på forskellige måder. At der fokuseres på udvikling af børnenes og de unges faglige, personlige og sociale kompetencer. 4. Mål for inklusion på Rugvængets Skole At understøtte inklusionsopgaven på Rugvængets Skole således at Pædagoger og lærere oplever at have fået flere redskaber til arbejdet med inklusion Pædagoger og lærere oplever, at der i selve BFOen og klasserummet gives støtte og hjælp fra resursepersoner til arbejdet med inklusion Børn og forældre oplever trivsel og tilfredshed med skolegang og kammerater. At der udarbejdes en inklusionsstrategi for skolen At der er gennemført en omlægning af specialcenteret til resursecenter 2

3 5. Handlinger For at understøtte arbejdet med de opsatte mål og visioner gør vi på Rugvængets Skole følgende handlinger: 5.1. Anerkendelse og respekt Lærere og pædagoger søger i undervisning, fritid og andre samvær med de(n) enkelte elev(er) at møde barnet med en anerkendende holdning. Det betyder, at den professionelle forsøger at se, høre og forstå barnet, som det er, og søger at finde alternative løsningsmuligheder således at barnet kan forblive og opleve sig som en del af fællesskabet. Anerkendelse er en relationel proces, hvor den voksne har ansvaret for relationen. (Se endvidere bilag C for yderligere uddybelse om anerkendelse.) I naturlig forlængelse af den anerkendende grundholdning søger læreren at differentiere undervisningen i forhold til enkelte elever, hvad angår fagligt niveau, indhold, organisationsformer, arbejdsmetoder og udtryksformer. Der kan endvidere anvendes udgangspunkt i forskellige læringsformer og læringsstile. Skolen forventer at alle - lærere, pædagoger, børn/elever og forældre udviser en gensidig respektfuldhed således at fællesskabet og relationerne mellem de enkelte kan fungere i hverdagen i skolen Organisation og samarbejde Der afholdes klasseteammøder, fagteammøder og afdelingsteammøder. I BFOen afholdes stuemøder og husmøder. Udarbejdelse af pædagogiske notater til beskrivelse af en særlig indsats eller støtte til elever/hold/klasse. Der er for at anvende det kommunalt udarbejdede værktøj Pædagogisk notat, som findes som skabelon i skoleintra. Der afholdes faste møder med skoleledelsen (klasselæsekonferencer, klasseteamsamtaler). Endvidere afholdes efter behov netværksmøder koordineringskonferencer, handlingskonferencer og konferencer i ressourceteamet). Overleveringsmøder efter besøgsdage (børnehaveklasse/1.klasse, klasseteamskift) 5.3. Resursecenteret Til at støtte og rådgive lærere og pædagoger i arbejdet med inklusion virker skolens resursecenter. Der er centre for Faglig specialundervisning (0.-2.kl.) Faglig specialundervisning (3.-9.kl.) Adfærd, Kontakt og Trivsel (0.-9.kl.) Dansk Som Andetsprog (0.-9.kl.) 3

4 Hvert center har en koordinator, som arbejder tæt sammen med skolens ledelse. Lærere og pædagoger tilknyttet centrene har dette som en væsentlig del af deres samlede arbejdsopgave og efteruddannes løbende inden for området. Skolens resursecenter tilbyder støtte til inklusionsarbejdet med: Rådgivning af centerets lærere og pædagoger. Der er fast ugentlig mødemuligheder med de koordinerende lærere fra specialcenter, AKT-center og DSA-center. Forebyggende indsats i klasserne sammen med de faste lærere - herunder mulighed for holddannelse. Faste kurser i klasserne i forhold til emner til læsning, matematik, DSA, AKT. (Fx faglig læsning, konkret matematik, læseforståelse, trivsel) Specialundervisning for enkelte elever fortrinsvist i klasserne. Resursecenteret har som mål at virke fleksibelt og hurtigt. (Se endvidere bilag D for yderligere uddyb og skematisk tegning af resursecenteret på Rugvængets Skole ) 5.4. PPR Rugvængets Skole modtager endvidere rådgivning og støtte fra PPR Ballerup. PPR Ballerup tilbyder Åben konsultativ psykologisk rådgivning Deltagelse i netværksmøder Deltagelse i koordinationskonference med skolens ledelse Pædagogisk psykologisk udredning og vurdering Øvrig faglig bistand fra PPR (psykolog, motorikmedarbejdere, tale/høre lærere, ressourceteam etc.) 5.5. Samarbejde med andre Der mulighed for rådgivning og støtte fra eksterne samarbejdspartnere: o Åben rådgivningsgruppe (Tre tværfaglige rådgivningsgrupper i Ballerup). o Børn & Familie vil i løbet af skoleåret udforme yderligere tilbud om rådgivning til lærere og pædagoger ved skolerne i Ballerup. o Samarbejde med famliesagsbehandlere i forhold til egentlige aktive familie- og børnesager o SSP 4

5 6. Ansvar og opgaver Inklusionsarbejdet er i praksis et samspil mellem mange faktorer, hvor alle i organisationen Rugvængets Skole har opgaver og ansvar i forhold til at skabe et udviklende og forpligtende fællesskab Skoleledelsen - er ansvarlig for, at skolens politik er tydelig for såvel forældre, elever som ansatte - er ansvarlig for at lærere og pædagoger modtager de fælles kurser (pæd.dage/temamøder) eller individuel uddannelse for at kunne løfte opgaven - konkretiserer og målsætter inklusionsopgaven - bidrager til, at de ansatte føler et ejerskab til inklusionsopgaven 6.2. Resursecenteret - støtter op om skolens, teamenes og de enkelte lærere og pædagogers arbejde med inklusion - agerer støttende, anerkendende i forbindelse med sit virke i forhold til voksne og børn - sikrer overførsel af viden og metoder til team - holder sig fagligt ajour i forhold til de enkelte vidensområder og har en bred vifte af handlemuligheder 6.3. Lærerne - forholder sig refleksivt til de muligheder, der er til stede og tager gerne nye redskaber og organiseringer i brug, når de møder en vanskelig udfordring - søger at sikre at den enkelte elev oplever social inklusion, hvilket vil sige, at eleven oplever sig som en værdifuld og naturlig del af klassen - sørger for faglig inklusion, hvilket vil sige, at eleven mødes med et undervisningsindhold, en undervisningsform og en didaktik, der er tilpasset den enkelte - er udviklingsvillige og udviser velvilje overfor nye ideer - er bevidste og udvikler løbende sin kompetencer i forhold til didaktik, klasseledelse og relationer - inddrager forældrene som aktiv medspiller i forhold til arbejdet inklusion i forhold til såvel den enkelte elev som klasser og fællesskaber Lærerens kompetencer Didaktisk kompetence En dygtig lærer Ledelseskompetence Relationskompetence 5

6 6.4. Pædagogerne - samarbejder med afgivende institutioner for at sikre barnet den bedste udvikling. Overgangssamtaler giver mulighed for at videreføre gode arbejdsmetoder. - igennem tæt samarbejde med familie og lærer, arbejdes der rundt om hele barnet. - deltager i teamsamarbejde med pædagoger og lærer for at sikre optimal og differentieret inklusion i gruppen. - pædagogerne deltager løbende i kursusvirksomhed, sidemandsoplæring og sparring for at sikre at alle besidder viden om de nyeste metoder for inkluderende praksis Forældrene - føler sig ansvarlige overfor hele klassen og ikke blot deres eget barn - hjælper til at inkludere mere udfordrende børn også i fritiden 6.6. Eleverne - skal forholde sig til og værdsætte de, der er anderledes end dem selv - er ansvarlige for hele klassens trivsel - skal kunne samarbejde på tværs af forskelle 6

7 7. Handlemuligheder i forbindelse med inklusionsarbejdet på Rugvængets Skole Nedenfor er nævnt de handlemuligheder en lærer/pædagog eller et team kan gøre for når der opstår bekymring omkring en elev/elever (adfærd kontakt trivsel social/faglig udvikling) Handlemulighederne er primært tilpasset undervisningen og skoletiden. For BFO-området er der sket en omorganisation af støttepædagogstrukturen, hvor det i skrivende stund endnu ikke er helt afklaret hvilke rammer og organisation, der bliver om støttepædagogerne, og hvilke måder de kan medvirke i resursecenterets arbejde Klasseteamet a. Klasseteamet diskuterer og vurderer bekymringen. Overvejer tiltag der kan støtte eleven. Fokus på eventuelt at foretage ændringer/tiltag i undervisningsmiljøet. Se desuden Ballerupmodellen. (Kan findes i Personaleintra under Dokumenter > Fagteam > Specialundervisning > Ballerup modellen år 2009) Skriv bekymringen ned. Anvend eventuelt skabelonen Det pædagogiske notat (Kan findes i Personaleintra under Værktøj >Dokumentskabeloner >Pædagogisk notat) b. Tal med eleven / kontakt forældre med henblik på en afklaring af eventuelle forhold, der kan være af betydning. Udfyld eventuelt Pædagogisk kortlægning til en særlig forståelse af eleven og elevens (særlige) behov. (Se i Personaleintra under Dokumenter > Inklusion > Det pædagogiske notat > Redskabskassen Eller c. Lærer/pædagog laver iagttagelser af eleven/barnet med positiv fokus. Hvad kan eleven/barnet? Hvad gør eleven/barnet? Hvad fungerer godt? (Se i Personaleintra under Dokumenter > Inklusion > Det pædagogiske notat > Redskabskassen Eller 7

8 d. Teammøde hvor tiltag besluttes. Der laves en handleplan på baggrund af iagttagelserne med udgangspunkt i potentialer og kompetencer Det der virker. Lav aftaler med eleven. Eleven skal være med på planen. Aftal hvornår indsatsen skal evalueres. Eventuelle hjælpesysteme/motiveringssystemer tages i brug. (Se i Personaleintra under Dokumenter > Inklusion > Det pædagogiske notat > Redskabskassen Eller e. Information til forældre. Det er nødvendigt at have tæt kontakt med forældre. Lad forældrene høre de positive iagttagelser og historier Resursecenteret / resursepersoner Hvis ovenstående virker ikke.. Kan teamet søge hjælp: På skolen: a. Klasseteamet kontakter en af de koordinerende lærere i resursecenteret eller kontakter skoleledelsen. b. Klasseteamet har udarbejdet oversigt over iværksatte tiltag. Eventuelt er anvendt Det pædagogiske notat. Hos PPR: c. Klasseteamet kontakter PPR-psykolog med henblik op konsultativ rådgivning. Tid bestilles på skoleintra eller i psykologens træffetid. d. Klasseteamet har udarbejdet oversigt over iværksatte tiltag. Eventuelt er anvendt det pædagogiske notat. Iværkssættelse af forebyggende indsats Resursecenteret, PPR og/eller skoleledelse vurderer på baggrund af det henvendelsen sammen med teamet, hvilke ressourcepersoner, der skal involveres, og hvilken forebyggende indsats og hjælp der er brug for. 8

9 Ballerupmodellen Rugvængets Skoles handleplan for inklusion juni Koordineringskonference Hvis ovenstående forebyggende tiltag over tid ikke løser de vanskeligheder eleven befinder sig i, kan skoleledelsen indkalde til en koordineringskonference. Her kan der tages beslutning om, at eleven indstilles til pædagogisk psykologisk rådgivning. (Indstillingsskema kan findes findes i PPRs hjemmeside: (se ude til højre)) PPR udarbejder herefter pædagogisk psykologisk vurdering. Forelægges forældre Iværksættelse af specialundervisning eller anden indsats Skoleledelsen træffer på baggrund af den pædagogisk psykologiske vurdering beslutning om det videre forløb herunder iværksættelse af egentlig specialundervisning. Handle-kontinuum i forhold til bekymringsbørn og børn med særlige behov Lærer-team Forældre Skolen Ledelse AKT Koordinerende lærer PPR Psykolog AKT-team talepædagog Tværfaglig anonym rådgivning Socialforvaltning Koordineringskonference Problemanalyse ved PPR Indstilling til PPR PPR-vurdering Skoleleder Sagsgang Kontakt med forældreinddragelse Kontakt Specialundervisning 9

10 Bilag A. Skolebestyrelsens princip vedr.: Inklusion Rugvængets Skole udarbejder handleplan for inklusion. Rugvængets Skole skal understøtte, at barnets/den unges styrkesider og potentialer sættes i fokus. Klassedannelse og BFO placering sker, så det enkelte barn oplever sig som hørende til et fællesskab. Særlig tilrettelagt undervisning (specialundervisning og DSAundervisning) tilrettelægges, så barnet oplever sig som en del af et fællesskab. Forældrene er en resurse i arbejdet med inklusion og inddrages heri. Forældresamarbejdet, teamsamarbejdet og den specialpædagogiske indsats tilrettelægges med henblik på en tidlig og forbyggende indsats. Der skal i hverdagen og i undervisningen være mulighed for fleksible læringsmiljøer og varierede organisationsformer indenfor de givne fysiske rammer. Det pædagogiske arbejde og miljø skal tage udgangspunkt i elevens og klassens udvikling. Arbejdet organiseres, således at resursepersoner med særlig specialpædagogisk kompetence kan bistå i såvel undervisningens planlægning som gennemførsel. Der samarbejdes såvidt muligt med børnehaver, klubber, PPR, UU, Børn & Familie og andre eksterne samarbejdsparter om det enkelte barns udvikling. Skolebestyrelsen ønsker, at personalet er veluddannet og har faglige kompetencer til at imødekomme og løse aktuelle og fremtidige udfordringer. Vedtaget af skolebestyrelsen d. 15. Juni

11 Bilag B Rugvængets Skole - de 5 værdier: 1. Fællesskab og mangfoldighed 2. Demokrati og medindflydelse 3. Professionalisme og faglighed 4. Anerkendelse og respekt 5. Trivsel og arbejdsmiljø Rugvænget rykker: Her er hjerterum! 1. Fællesskab og mangfoldighed Det betyder at alle kan føle sig velkomne vi er tolerante vi har en fælles ansvarsfølelse vi har fokus på traditioner vi er åbne 2. Demokrati og medindflydelse Det betyder at vi samarbejder og har en god tone vi har fokus på kommunikation og information vi øver brugerindflydelse og prioriterer medinddragelse vi er aktive, deltagende og medlevende vi har fokus på elevråd og børneråd 3. Professionalisme og faglighed 11

12 Det betyder at vi samarbejder kerneydelsen er i centrum vi er engagerede og nærværende vi er gode rollemodeller vi har respekt for hinandens faglighed vi reflekterer vi har fokus på udvikling 4. Anerkendelse og respekt Det betyder at Vi lytter til hinanden og kommunikerer ordentligt Vi anerkender den enkelte og vores forskellighed Vi har plads til forskellighed Vi giver omsorg og er nærværende Alle har et medansvar for at få en god dag 5. Trivsel og arbejdsmiljø Det betyder at Alle kan føle sig trygge Vi har en god tone Vi har en klar og gennemskuelig arbejdsorganisation Vi er en udviklende og konstruktiv arbejdsorganisation Vi har et fælles ansvar Vi er hjælpsomme Vi er omstillingsparate 12

13 Bilag C Yderligere om begrebet inklusion At inkludere betyder at medregne og er et mere vidtrækkende begreb end rummelighed. Inkluderende institutioner og skoler fokuserer på, hvordan der kan udvikles støttende læringsmiljøer, som inkluderer og imødekommer alles behov. Inklusion bliver dermed et brud med grundlæggende antagelser omkring bl.a. læring, undervisning, børn, mangelsyn og definitionsmagt. Fokus flyttes med andre ord fra barnet (objekt) og det særlige behov (mangler) til læringsmiljøer og sociale fællesskaber, og hvordan disse kan udvikles, så de understøtter alle børns behov. Fokus bliver også flyttet til de institutionaliserede praksisser, der definerer og fastholder processer som udskiller og stigmatiserer. Vi har en grundlæggende antagelse om, at børns oplevelser og erfaringer med at blive inkluderet forøger deres muligheder for læring og udvikling. Inklusion er udtryk for bestræbelser på, at det enkelte barn støttes i at kunne indgå i det faglige og sociale fællesskab, og at det institutionelle miljø indrettes sådan, at faglig og social marginalisering af barnet undgås. Inklusion handler således om at høre til. Om at barnet er del af et udviklende og forpligtende fællesskab. Gennem inklusion værdsætter vi mangfoldigheden og åbner os i et ligeværdigt samspil mod Verden. Den enkelte føler sig således anerkendt, bidragende, nødvendig og uundværlig. Det er en gensidig proces, der gælder for både børn og voksne. Inklusion handler også om, at betydende voksne har særligt fokus på at støtte denne proces. Inklusion indbefatter, at der sker et perspektivskifte fra individ til system, der må bestræbe sig på at være optimal for alle børn. Det betyder, at: vi etablerer et udviklende fællesskab, hvor hvert enkelt barn trives og udvikles personligt og socialt. barnet (det enkelte individ) har ret til deltagelse i fællesskabet, fordi det er gennem fællesskabet, at vi som mennesker udvikler os, og barnet har ret til at blive støttet i denne deltagelse af de betydende voksne. barnet er en del af et socialt, forpligtende og udviklende fællesskab, hvor det hjælpes til at kunne fungere i fællesskabet, og de andre i fællesskabet har ansvar for at kunne inkludere/acceptere/respektere det enkelte barn med dets livsvilkår og historie. menneskelige og materielle ressourcer så vidt muligt stilles til rådighed i den sociale arena, hvor barnet lever sit hverdagsliv, dvs. i familie, daginstitution, skole/bfo, klub og nærmiljø i øvrigt. Ressourcerne skal komme til barnet barnet skal ikke flyttes til ressourcerne. Det må være en rettighed at modtage den nødvendige støtte til sin udvikling i et socialt miljø af jævnaldrende og af kompetente voksne. 13

14 inklusion kan nødvendiggøre anvendelse af særlige materialer, støttetiltag, gruppestørrelser og helt individuelle aktiviteter for enkelte børn organiseret i et udviklende fællesskab. Kilde: Østerhøjskolens inklusionsplan 14

15 Bilag C Yderligere om begrebet anerkendelse En anerkendende grundholdning i det pædagogiske arbejde i alt arbejde med børn - indeholder værdier som ligeværd, respekt og forståelse, og den udmøntes i at kunne se, forstå og tilbyde forklaringer og løsninger for den enkelte. At en relation er ligeværdig betyder, at begge parters synspunkter, følelser og oplevelser tillægges samme værdi for relationens etablering og udvikling. Det er de betydende voksnes opgave at være relationskompetente. Det betyder, at den voksne har ansvaret for relationens kvalitet. En anerkendende grundholdning forudsætter personlig afgrænsethed og selvrefleksion. Personlig afgrænsethed betyder, at den voksne i relationen med barnet skal være opmærksom på egne tilstande, holdninger og oplevelser for at kunne indgå i et ægte samspil med barnet. Selvrefleksion skal forstås således, at den voksne er klar til at lære af relationen. Den anerkendende pædagogik tager udgangspunkt i at se, høre og forstå barnet - at spejle barnet. Det er en gensidig relationel proces. I denne proces skal den voksne tilbyde alternative løsninger for barnet. En anerkendende pædagogik baserer sig på at: være en etisk forståelsesmæssig og kommunikativ tilgang til andre mennesker. kunne udvise anerkendelse i mødet med børn, forældre, kollegaer mfl. kunne se, høre og forstå barnet lade det spejle sig i den voksne og derigennem lære sig selv at kende. have respekt for hinanden og hinandens forskelligheder. anerkendelse har betydning i alle menneskelige relationer og er essentiel for læring, trivsel og udvikling. anerkendelse er at støtte andres væren og udvikling. anerkende er at se og forstå det enkelte barns behov for særlig hjælp og tilbyde barnet hjælp til at klare udfordringen. En anerkendende pædagogik trives og udvikles bedst i en organisation, hvor anerkendelse er en professionel, kollegial grundholdning. Det betyder, at de voksne i institutioner og skoler er rollemodeller i deres anerkendende samarbejde og praksis. det tværfaglige samarbejde er kendetegnet ved professionel anerkendelse af forskellige fagligheder. Kilde: Østerhøjskolens inklusionsplan 15

16 Ressourcecentret på Rugvængets Skole Bilag D På Rugvængets Skole opererer vi i ressourcecentret med et overordnet koordinerende center, samt med fire underordnede centre. Ressourcecenter 1 (faglig specialundervisning i indskolingen) Ressourcecenter 2 (Faglig specialundervisning 3.-9.klasse) AKT-centret (0.-9. Kl.) DSA-centret (0.-9.kl.) Vi har en tydelig struktur ift. organisering og mødefora, som er illustreret på bilag 1. Møderne i de enkelte centre lægges på samme dage, for at skabe mulighed for fælles aktiviteter. Ressourcecentret vil primært tilbyde følgende ydelser Forebyggende og foregribende specialundervisning f.eks i form af holddannelse på tværs af klassespor. Faste kurser faglige, DSA, AKT. Alle i ressourcecentret skal kunne udbyde kurser. Rådgivning og vejledning. Indgribende Specialundervisning for enkelte elever Inden alle forløb holdes opstartsmøde, og klassens forældre orienteres. I forbindelse med afslutningen af et forløb laves der en evaluering. Inklusionsformidleren er tilknyttet AKT-centret, og det tilstræbes at vedkommende også har en undervisningsopgave tilknyttet funktionen. Det kunne være ift. udgående AKT, konfliktmægling etc. Det tilstræbes at lærere i ressourceteamet har min lektioner om ugen, samt at de fortsat har tilknytning til almenundervisningen. Lærere der har behov for vejledning eller rådgivning, kontakter den koordinerende lærer indenfor det givne område. Der lægges en ugentlig time ind i skemaet for hver af de koordinerende lærere. De lærere der vejledes eller rådgives, vikardækkes i det nødvendige omfang. Distriktskolen og høreafdelingen betragtes i opgaveløsning som adskilt, men der er faglig sparring og videndeling på tværs. 16

17 Ressourcecentret Rugvængets Skole 2010/2011 Koordinerende center (10 møder årligt af 1,5 times varighed) Deltagere Skoleinspektør, pæd. afd.leder, koordinerende specialundervisningslærer IA, koordinerende specialundervisningslærer 3.-9.kl, koordinerende DSA-lærer, koordinerende AKTlærer kl kl. DSA AKT CL SJA LNI LOK KL LM IT YOA Matematik OAN LSK SSA SLR SAR Forældrekursus Føllet JOT THO Udgående BBE LR Inkl,prak. LEH ADHD AV 8 møder af 1,5 times varighed 17

Måløv Skoles handleplan for Inklusion

Måløv Skoles handleplan for Inklusion Måløv Skoles handleplan for Inklusion D.25.08.10 På Måløv Skole arbejder vi med inklusion, som en dynamisk proces, hvor skolen med alle de midler, der er til rådighed, forsøger at skabe det bedste skoletilbud

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Inklusionshandleplan for Egebjergskolen Principper for inklusion på Egebjergskolen og BFO Egebjerg: Vores mål er:

Inklusionshandleplan for Egebjergskolen Principper for inklusion på Egebjergskolen og BFO Egebjerg: Vores mål er: Inklusionshandleplan for Egebjergskolen På Egebjergskolen opfatter vi inklusion som en dynamisk og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Inklusion et fælles ansvar

Inklusion et fælles ansvar Inklusion et fælles ansvar Temaoplæg Et godt børneliv et fælles ansvar v. Jytte Lau Disposition Introduktion Hvorfor inklusion? Konventioner, love og politiske mål Ønske og forestilling Hvad er inklusion?

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal. Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,

Læs mere

Handleplan for inklusion jan 2018

Handleplan for inklusion jan 2018 Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Handleplan for inklusion 2014

Handleplan for inklusion 2014 Handleplan for inklusion 2014 Højboskolens vision: Alle børn skal opleve at være del af værdifulde fællesskaber, hvor de udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Hvert barn skal mødes, hvor det er

Læs mere

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber Inklusionsstrategi: Stjernevejskolen Udarbejdet: Januar 13 Hvad forstår vi ved inklusion? Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

Beders Skoles værdier og værdigrundlag Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente,

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi? Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet

Læs mere

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får

Læs mere

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Trivselspolitik for Slangerup Skole På Slangerup skole er trivsel en del af grundlaget for at sikre alle elever den bedst mulige læring. 1. Skolen Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Man kan sige,

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18 Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Børnepolitik Version 2

Børnepolitik Version 2 Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave

Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave Eltang Skole og Børnehave Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave Dato 1. september 2016 Sagsbehandler Karin Eriksen Direkte telefon 79 79 78 96 E-mail erka@kolding Salamancaerklæringen fra

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion

NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion NY HOLTE SKOLE 01-12-2012 Strategiplan for den gode inklusion Ny Holte Skole S T R A T E G I P L A N F O R D E N G O D E I N K L U S I O N Indledning Denne strategi er en overordnet plan for, hvordan Ny

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Gårdskolen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Gårdskolen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Gårdskolen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Gårdskolen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte Nørholm skole.

Læs mere

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne

Læs mere

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er: Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem

Læs mere

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg

Læs mere