Center Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen INBIOM ved Jacob Mogensen, den august oktober kl

Transkript

1 Sara Referat Korzen, af teknisk Specialkonsulent Dialog Center Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen INBIOM ved Jacob Mogensen, den august 2013 oktober kl

2 Indhold Deltagere Formål og vision Status på Månegrisen Formål med teknisk dialog Rammerne for dialog Dagsorden for mødet Generelle spørgsmål spor 1 Specifikke spørgsmål til INBIOM 2

3 Deltagere Fra INBIOM: Jacob Mogensen Fra NaturErhvervstyrelsen: Projektleder Sara Korzen, Teamleder Ole Clemens Petersen og Fuldmægtig Astrid Lundqvist 3

4 Formål og vision At udvikle det teknologiske og reguleringsmæssige grundlag for fremtidens moderne konventionelle svinestald. Det vil sige minimal og målbar belastning af miljø, klima og omgivelser, styrket fokus på dyrevelfærd og dyresundhed. At udvikle og integrere metoder og teknologi til måling og dokumentation af den faktiske udledning og af dyrevelfærd og sundhed. Visionen er på en og samme tid at muliggøre og skabe incitament for øget produktion, høj dyrevelfærd og reduceret miljø- og klimabelastning i svineproduktionen. Månegrisen skal med nye, innovative teknologiske løsninger og ved at opføre en slagtesvin-modelstald demonstrere, at det er muligt, effektivt og rentabelt at producere svin med minimal og målbar belastning af miljø, klima, dyr og omgivelser. Stalden skal stå færdig og være dokumenteret i

5 Status på Månegrisen Projektet befinder sig i Kortlægnings, udviklings og integrationsfasen der forløber juni 2013-december Aktiviteterne i denne fase er: Afklaring af udfordringer, dilemmaer og løsninger Inddragelse af interessenter Kortlægning og udvikling af miljøteknologier, ejerskabsform mm. Udarbejde baseline og funktionskravspecifikation Den tekniske dialog er en af flere aktiviteter i denne fase. Første del af den tekniske dialog er afholdt i forbindelse med konference om Månegrisprojektet i DGI-byen den 25. september

6 Formål med teknisk dialog Formålet er at få input til den funktionskravsspecifikation, der skal udarbejdes for projektet gennem dialog vedr. Spor 1: De overordnede forretnings- og selskabsretlige rammer for månegrisstalden Spor 2: De tekniske udfordringer og løsninger relateret til svineproduktion. Med den tekniske dialog sikres det at ingen virksomheder afskæres fra senere i forløbet at byde på udvikling, opførelse og/eller dokumentation af stalden. 6

7 Rammerne for dialog I Dialogen tilrettelægges så alle markedsaktører får den samme information. Det betyder at: Såfremt der på mødet gives oplysninger om forhold, der ikke allerede er offentliggjort vil denne information senere blive gjort tilgængelig på projektets hjemmeside. Deltagere i den tekniske dialog stilles ikke bedre end de markedsaktører, der ikke deltager i dialogen. Møderne gennemføres efter den samme dagsorden. Det er primært markedet, der skal bidrage med oplysninger til myndighederne. Detaljerede forhold omkring udbudsmateriale eller tildelingskriterier vil ikke blive drøftet på mødet. 7

8 Rammerne for dialog II Efter dialogen: Der udarbejdes et referat af mødet samt et opsamlingsnotat for hvert af de to spor. Referat samt opsamlingsnotat for det relevante spor vil du/i få til høring inden offentliggørelse. Efter høring offentliggøres referater samt de to opsamlingsnotater på Månegrisens hjemmeside. Myndigheden kan frit vælge om og hvordan konklusionerne fra møderne skal indgå i den efterfølgende beslutningsproces og udformningen af en funktionskravspecifikation. 8

9 Dagsorden for mødet Dialogens forløb: Orientering om dialogens overordnede rammer (ligebehandling, fortrolighed, offentlighedslov, forvaltningslov) Orientering om overordnet problem- og behovsbeskrivelse Orientering om de generelle og konkrete spørgsmål, der ønskes drøftet med virksomhed INBIOM INBIOM præsenterer overvejelser i relation til de stillede spørgsmål. 9

10 Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål Hvilken rettighedsstruktur forestiller markedet sig, er den mest hensigtsmæssige for at balancere hensynet til rettighedshaver i forhold til at undgå at skabe en monopollignende situation? Svar På platformssiden: Opmærksomhed på at den/de virksomheder, der kommer med ikke er så store, så deres Field of interest dækker alle forretningsområder og dermed afskærer SMV ere og deres teknologier og ideer. Ærgerligt hvis medfinansiering på fx 2-3 mio. kr. pludselig giver råderet over 160 mio. kr. til en aktør. Medfinansiering på tocifrede mio. beløb kommer ikke fra de små aktører, og man risikerer derfor at afskære SMV erne. På Produktsiden: EU-programmet Research for SME s tilgodeser SMV ernes interesser bedre end flere af de danske programmer, hvor der godt kan være kontroverser ift. Rettigheder fx ift. Hvis en Ph.d.-studerende har fået en god ide, og vedkommendes forskning er betalt af et konkret projekt, hvem har så ejerskab? Det bliver tricky og denne problemstilling skal vi være opmærksomme på. 10

11 Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Den regulatoriske ramme sætter visse grænser for modelstalden. Der kan derfor være behov for en tilpasning af lovgivningen. Hvordan skal den regulatoriske ramme håndteres under gennemførelsen af projektet og når projektet er gennemført for at komme i mål? Herunder input om samspillet mellem rettigheder og hensynet til at undgå monopol? Svar: Nævner reglerne om, at universiteter generelt har svært ved at få støtte til mursten og at nye faciliteter skal lejes via Bygningsstyrelsen. En løsning som både er dyr og uflexibel for universiteterne i forbindelse med afgrænsede projekter. Universiteterne kan komme billigere til samme ydelse via eksterne udbydere af faciliteter. En udgift som samtidigt oftest vil være støtteberettiget i forbindelse med projektbudgetter. Et privat ejerskab af månegris konceptet vil således betyde færre udgifter til husleje og dermed flere midler til aktiviteter. Derudover nævnes problematik om, at fx GUDP ikke støtter projekter der også har skaffet regional funding, da der er regler for maksimal støtte. Ærgerligt at forskellige støtteordninger ikke kan støtte op om det samme projekt, og at man dermed straffer dem, der er gode til at skaffe funding. Hellere fokusere på picking the Winners. Endelig savnes fokus på det internationale aspekt. Der udvikles ikke ret meget teknologi til det danske marked alene. Det er det internationale marked der primært skal købe den teknologi, der udvikles. 11

12 Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Hvad skal de involverede myndigheder gøre/tilbyde for at tiltrække investorer til projektet, der kan bidrage med viden og/ eller finansiering? Svar: Der skal være et marked og en sikring af markedet. Garanti for aktiviteter/midler til aktiviteter. Hvis det er en kommerciel part, der skal drive stedet, er det vigtigt, at der er midler der er øremærkede. Mulighed for at tjene penge (profit/nonprofit) -> tiltrækker forskellige investorer afhængige af, om det er den ene eller den anden model. Det er vigtigt at stalden får den rette placering både geografisk og i forhold til andre supplerende aktiviteter. På denne måde minimeres risikoen for, at det bliver en øde ø: Eksklusiv pipeline for spin outs kan det tænkes ind i andre sammenhænge? Selv mellemstore virksomheder har ikke uanede midler til investeringer i ny teknologi, men kan de få en serveret kan det skabe interesse. SMV ere skal have rettigheder, hvis de skal være med. Det skal ikke være investor der ejer alle rettighederne bagefter. Derudover skal det ikke være et udstillingsvindue for noget, der allerede eksisterer. Det skal være en innovationsplatform. Mulighed for skalerbarhed kan det sælges i Kina? Mulighed for exit investorer vil altid kunne se et perspektiv for at de får deres penge igen. 12

13 Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål Er der konkret interesse for at indgå i projektet, hvis det 1) udbydes som en projektkonkurrence, 2) som et udbud med partnerskabet som ordregiver, 3) der dannes en forening eller 4) der dannes et konsortium? Svar: Afhænger af hvad vi taler om. Er det en åben eller en lukket klub? Pas fx på det ikke bliver for stort, for så risikerer vi, at alt er handlet af på forhånd og der kun kommer et bud. Er det et forskningsprojekt? -> Afskæring af en masse interessenter Er det en platform? -> Mange flere interessenter. Vigtigt at der er innovation der kan videresælges. Byggeriet af stalden kan sagtens udbydes, men det er vigtigt, at det kun er byggeriet (en staldramme), og at der derefter er mulighed for at teknologivirksomhederne og forskningen kan komme ind. Det skal være muligt at udskifte teknologier. Ellers kan man kun skrue på det eksisterende udstyr. Mulig model med privat aktør (neutral investor) der ejer stalden og lejer den ud til myndigheder, SMV ere og GTS ere. Efter 4 år skal den kunne drives kommercielt. 13

14 Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Hvordan sikres det, at projektet bliver innovativt? Svar: For at det er innovativt skal det være nyt og der skal være et marked. Det skal inddrage det internationale aspekt, internationale analyser af markedspotentiale. Det er vigtigt at der sker en opsøgende indsats overfor SMV ere. Det er her de mest innovative ideer kommer fra. Det må ikke blive for forskningstungt. Det skal være skalerbart, og muligt at integrere andre ting ind i projektet, dvs. også foder, energi, jordbrug, fødevarer mv. Helt afgørende at det bliver en innovationsplatform og ikke et projekt! Nogle gange er innovation meget simpelt og andre gange er det noget nyt og banebrydende. Det skal være meget åbent hvad der foregår i stalden, og at det kan ændre sig fuldstændigt over tid. Det er vigtigt at formålsbeskrive teknologien frem for at detailbeskrive. 14

15 Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål Hvordan skabes der et incitament for investorer og teknologivirksomheder til at bidrage? Svar: Pisk eller gulerod? Det vil være en gulerod, hvis der er nogle støttemuligheder i projektet som man ikke vil få ellers. Derudover er der en kæmpe mulighed i at være First mover, hvis man kan være med til at præge lovgivningen. Det vil mange virksomheder være interesserede i. En ændring i reguleringen vil jo kræve ændringer i den nuværende produktion og det vil koste penge og være en pisk for dem, der ikke har deltaget. Derudover har landbruget en egeninteresse i at medvirke til, at der bliver ryddet op i brodne kar. Så der er økonomisk mening i det. Et mulighed for et løft til dem der gør det godt, idet de kan producere flere svin under en fremtidig regulering. 15

16 Specifikke spørgsmål til IMBIOM Spørgsmål: Hvad skal der til for at små og mellemstore virksomheder har incitament til at deltage i udvikling, opførelse og dokumentation af månegris-modelstalden? Svar: Potentiel gevinst eller reduktion af udgifter Er der nye unikke muligheder for at afprøve og sælge deres produkter. At de har medbestemmelse og at de kan beskytte deres IPR og interesser. Interaktion med myndigheder at vi lytter til markedet. Godt at virksomhederne inddrages i processen. Fleksibelt (hvad kan man med platformen), ubureaukratisk og genveje indbygget i projektet disse tre ting gælder altid. 16

17 Specifikke spørgsmål til IMBIOM Spørgsmål: Hvordan kombineres netværksdannelse med dannelse af konsortier, der kan byde på udvikling, opførelse og drift af modelstalden. Svar: Det er allerede bevist at det kan lade sig gøre på biogasdelen, til trods for forskel på projekterne og andre hensyn, der skal tages (her husdyrsproduktion). Fælles paraply med ophæng i uafhængig enhed (procesfacilitator) med ressourcer til støtte, opfølgning og udvikling. Enhed der igangsætter projekterne. Decentrale enheder med udførende parter omkring delopgaver/fælles mål (minimum administration). Virksomhederne i ERFA grupper på tværs af hele værdikæden. Vigtigt at virksomhederne taler sammen på tværs af de forskellige indsatsområder. De gode virksomheder ved godt, at man er nødt til at åbne op overfor omverdenen. De har set lyset. Det er også vigtigt at virksomhederne får mulighed for at udveksle erfaringer inden for deres eget snævre kompetenceområde. Man skal turde være specifik. 17

18 Specifikke spørgsmål til IMBIOM Spørgsmål: Hvilken samarbejdsmodel vurderer INBIOM, med jeres erfaringer for brobygning mellem private og offentlige instanser, er den mest hensigtsmæssige for udvikling, opførelse og drift af modelstalden, hvor myndighedernes behov for dokumentation sikres. Svar: Uafhængighed mellem instanser (driftende/udførende/sikrende) Åben platform på kommercielle vilkår med tilknytning til rammekontrakter for GTS og universiteter. Involvering af relevante brancheorganisationer til profilering og sikring af åbenhed. Her tænkes på VSP, Landbrug og Fødevarer, Danish Agro Industries. Geografisk nærhed: Geografisk nærhed til faciliteten for virksomhederne. Ærgerligt for virksomheder i Jylland, hvis faciliteten ligger langt væk. Geografisk nærhed er vigtigt for at få virksomhederne til at mødes, og for at udvikle noget sammen er de nødt til at have tillid. Og det fås kun ved at virksomhederne mødes. 18

19 Specifikke spørgsmål til IMBIOM Spørgsmål: Hvordan balanceres hensynet til forretningsmodellen/business casen og behovet for teknologisk innovation og udvikling bedst muligt? Svar: Kommercielle vilkår for platform + støtte til aktiviteter Påpasselighed med ambitionsniveau for de enkelte aktiviteter Analyser og vurderinger af marked til grund for igangsættelse af aktiviteter Integration af værdikæden i aktiviteter ejerskab 19

20 Yderligere input eller spørgsmål: Find information og følg med i nyheder: 20