Bilagsfortegnelse med uddybende beskrivelser af udvalgte indsatser

Transkript

1 NOTAT Dato: 30. april 2015 SSP sberetning 2014 Kontaktoplysninger Skolecenter Denne beretning indeholder: Korsevænget Ringsted Årsberetning 2014 og perspektivering Bilagsfortegnelse med uddybende beskrivelser af udvalgte indsatser Målsætning, status og evaluering på det kriminalitetsforebyggende arbejde og indsatsområderne Data om den ungdomskriminalitet, der er begået af unge med bopæl i Ringsted Kommune i 2014, sammenlignet med data fra de 3 foregående Tel.: Dir.: Mail.: skolecenter@ringsted.dk EAN: SSP-konsulenterne arbejder med at skabe bro imellem familier, skole og forvaltninger samt øvrige samarbejdspartnere med udgangspunkt i Ringsted kommunes børn- og unge politik, Kredsrådets indsatsområder, Lokalrådets handleplaner og under hensyntagen til seneste anbefalinger fra kommissioner og forskningsresultater indenfor forebyggende arbejde og tidlig indsats overfor børn og unge. SSP-konsulenternes arbejde i og med relationer formuleres således, at vi tror på, at de glæder og udfordringer man oplever i livet opst i sammenhæng med og i kraft af de relationer, man er en del af. Hvis der skal ske en ændring i en gruppe eller for et enkelt menneske, vil det derfor være nødvendigt at have øje for de relationer, der er til stede i deres liv. SSP-konsulenterne i Ringsted søger at opbygge en bred forebyggelse, hvor vi møder de unge og deres familier, der hvor de er, med udgangspunkt i forebyggelsesprincipperne Social pejling og Social kapital (bilag 1). Side 1 af 37

2 SSP i Ringsted har prioriteret tyngden af ressourcerne på den generelle forebyggelse og den tidlige indsats for alle børn og unge i Ringsted med en forpligtigelse om at involvere forældrene i både forebyggelse og indsats. SSP har prioriteret faste skemalagte ugedage på alle overbygningsskoler i Ringsted kommune og er en ressource i skolernes opgaveløsning med fastlagt mødeaktivitet i ressource teams og koordineringskonferencer. SSP har deslige ud fra behov indgået samarbejdsaftaler med alle øvrige skoleledelser i Ringsted kommune. Trivselsfremmende indsatser i skolen og kriminalpræventiv undervisning er en væsentlig faktor i forebyggelsen mod mistrivsel, kriminalitet og misbrug. Forskning viser, at netop børnenes oplevelse af skoledagen, holdninger og værdier, har afgørende betydning for, at barnet f et godt liv. Et godt socialt klima og trivsel er et centralt forebyggelseselement. Forebyggende undervisning og forældresamarbejde (Bilag 2): SSP udgiver hvert et undervisningskatalog med titlen Forebyggelse, et skridt i den rigtige retning. Undervisningskataloget giver et overblik over den forebyggende undervisning, som SSP i Ringsted har valgt at tilbyde alle skolerne i Ringsted kommune. Den forebyggende undervisning er tilrettelagt allerede fra 0. klasse og frem gennem børnenes liv i folkeskolen med forældreinddragelse som en vigtig faktor. Undervisningen udføres i samarbejde med klasselærer og har altid forbindelse til en samlet rød tråd gennem hele skoleforløbet under hensyntagen til nyeste viden, undervisningsmetoder og forskningsresultater, hvad synes at virke. Med undervisningskataloget som udgangspunkt har SSP gennemført 106 undervisningsforløb, dialogmøder og foredrag for både børn, unge og forældre særligt på Trivselsmøder (bilag 2.1), Digital trivsel (bilag 2.2), Konfliktmæglingens ABC (bilag 2.3), Hvad jeg tror om andre (bilag 2.4), samt i de større klasser Dialogmøder (bilag 2.5). Projekt Elevmægler (Bilag 3): SSP har efter et pilotprojekt på Valdemarskolen gennemført projekt Elevmægler på skolerne Valdemarskolen, Dagmarskolen og Nordbakke Skolen. Eleverne gennemfører i 5. klasse en grunduddannelse i Konflikthåndteringen ABC, og kan efter ansøgning via kursusaktivitet i starten af 6. Side 2 af 37

3 klasse videreuddanne sig til Elevmægler på egen skole. Efter endt uddannelse indg Elevmæglerne i en 2-delt arbejdsfunktion på skolen. Projektet understøtter brobygningen imellem grundskolerne frem mod inklusion i 7. klasse på Campusskolen. Forebyggelseskampagne: SSP har ligt afholdt en rusmiddelkampagne for 8. gang på Campusskolen. Et fokuspunkt i sidste s perspektivering var at udvikle en mere bred forebyggelse. SSP vil fremadrettet udbyde en Forebyggelseskampagne med de overordnede temaer Trivsel, Sundhed, Rusmidler og Samfund (kriminalitet). SSP har indbudt kommunens tværfaglige aktører både i planlægningsfasen og til praktisk udførelse. Aktørerne best af repræsentanter fra Børn- og familieafdelingen, Unge enheden, Socialpsykiatrien, PPR, Sundhedsplejen, lærerrepræsentanter og Politi. Kampagnens afvikles første gang uge 21, 2015 på Campusskolen og formålet er, at processen gør de unge i stand til at sætte fokus på de beskyttende faktorer og gode budskaber i ungelivet, samt en forståelse af forebyggelse og afstandtagen til de risikofaktorer, der kan føre til mistrivsel, kriminalitet og misbrug. Konfliktmægling (bilag 4): SSP tilbyder mægling til løsning af konflikter imellem unge og ung/voksen i samarbejdsfora med forældre, skole/fritid og andre myndigheder. SSP har udfærdiget en folder med tilbud om den beskrevne ydelse, der er formidlet rundt på skoler og andre offentlige institutioner i Ringsted kommune. SSP har i 2014 gennemført 22 professionelle mæglinger imellem konflikthavende børn/unge. Overordnet set er de gennemførte mæglinger forløbet således, at parternes konflikter er blevet løst eller har fundet en aftale, der har dannet grundlag for parternes videre færden uden optrappende konflikter eller endt i voldelige episoder med den viden SSP har til rådighed. Side 3 af 37

4 Indsatser (Bilag 5) Forældreinvolvering og Synlighed, tager indledningsvis afsæt i de undervisningstilbud (bilag 4), forældre- og dialogmøder, som SSP udbyder i hele skoleforløbet. (her optælles møder målrettet forældre) SSP udbyder endvidere individuel rådgivning, rådgivning til skoler og institutioner mv., som best af en række tilbud til børn, unge, forældre og fagpersoner, som har behov for rådgivning. Problematikken kan være specifik, eksempelvis mistrivsel, misbrug eller kriminalitet, men er typisk ikke afgrænset og kan omfatte problemer med venner, familie, selvværd, skolegang, seksualitet, konflikter og digitale udfordringer. SSP er af den opfattelse at målsætningen i nævnte indsatsområder er opfyldt og desuden udfylder et stort behov for rådgivning hos både unge og forældre i udfordringer ungeliv contra forældreroller. SSP har i den forbindelse opsat møder og ydet rådgivende samtaler 151 gange til forældre, 216 gange til unge med forældre accept, samt indgået samarbejde eller rådgivet lærere 109 gange i beretningset Unges brug af det offentlige rum, er et indsatsområdet, hvor SSP gennemfører opsøgende arbejde på gadeplan, er synlige ved enkelte arrangementer afholdt i kommunen og deltager i opbygning af lokale netværk i sammenhæng, hvor børn og unge er interessent. SSP har ydet gadeplansindsats 79 gange i løbet af 2014 og koncentreret indsatsen omkring Klosterlunden, fritidsanlægget ved Opalen, Ringsted Centret i Midtbyen og Mc. Donalds ved Out let Centret. Det er SSPs opfattelse, at unges brug af det offentlige rum overordnet set er afstemt og ikke udgør en særlig risiko for helheden og trygheden i bymidten. Netværksopbyggende arbejde understøtter i andre sammenhænge indsatsområderne. SSP har med udgangspunkt i problemstillinger med unges uhensigtsmæssige adfærd i Ringsted Center midtby i et 2014 opbygget et særligt netværk bestående af repræsentanter fra Stakladen, Nordic om, Ungdomsskolen og Politi. Problemstillingerne blev løst og netværket er pt. latent. SSP har endvidere en ad hoc kontaktflade til McDonalds for opfølgning af uregelmæssigheder ved Ringsted Outletcenter. SSP vedligeholder og understøtter stadig det frivillige Netværk i Ringsted Syd med mødeaktivitet og tilgængelighed i forhold til drift og udvikling af aktiviteterne for Side 4 af 37

5 lokalområdets børn og unge med en kobling til skole eller om nødvendigt ved bekymrende adfærd til det øvrige myndighedsarbejde. Netværksarbejdet betragtes som succesrigt, idet lokal klub og aktivitetstilbud benyttes af over 100 børn og unge fra lokalområdet. SSP har siden efteret 2014 forsøgt at opbygge et tilsvarende netværk af frivillige aktører i lokalområdet, Kildemarken. På nuværende tidspunkt er 3 afdelingsbestyrelser i lokalområdet afstemt omkring økonomisk og aktiv støtte til netværket bestående af lokale frivillige ildsjæle, Ungdommens Røde Kors, Klub Tværs fra Sdr. Park og SSP. Netværket forventes at udmunde i et klub- og aktivitetstilbud til lokalområdet børn og unge. Ungdomskriminalitet (bilag 6): Målet for indsatsen imod ungdomskriminalitet afspejles i alle beskrevne ydelser og forebyggende tiltag i beretningen med vedhæftede bilag. Målet evalueres i den lige kriminalitetsstatistik (bilag 8) fra Politiet. Unges kriminalitetshandlinger visiteres indledningsvis i samarbejde med politiet og socialrådgiverne. SSP indg i afhøringer efter samråd med børn- og familieafdelingen og unge-enheden. SSP har indgået et samarbejde med politiet om at gennemføre bekymringssamtaler i hjemmet hos familier, såfremt den unge har udvist bekymrende eller kriminalitetstruende adfærd. SSP har i 2015 deltaget i samlet 43 afhøringer og bekymringssamtaler i samarbejde med politiet. Ungdomskriminaliteten i tal (bilag 7): Tendenserne i kriminalitetstallene for 2014 viser en generel stigning på alle parametre i forhold til et ganske utraditionelt 2013, dog er antal sigtede unge (40) stadigt faldene sammenlignet med ene 2011 og Antallet af sigtelser imod unge (92) er det højeste i sammenligningsene og kan begrundes i ganske få unges megen høje kriminalitetsrate. Det er således, at alene 2 unge st for 32 sigtelser i 2014, hvilket svarer til knapt 35 % af alle sigtelser imod unge i Ringsted kommune. Den generelle stigning i sigtelserne tillægges berigelseskriminalitet og hærværk. SSP strukturen og målsætninger beskrives i bilag 8. Side 5 af 37

6 Perspektivering I srapporten 2013 opsatte SSP 6 fokuspunkter, der kunne danne grundlag for videreudvikling af eksisterende målsætninger eller nytænkning af forebyggelse under hensyntagen til det dynamiske samfund. Fokuspunkterne evalueres nedenunder under hvert punkt: Skolereform: SSP ønsker at udvikle pilotprojekt Elevmæglere og implementere konceptet på de 3 skoler. Målsætningen er opnået og beskrevet (bilag 3). Campusområdet: Udvidelse af samarbejdet med ZBC og Gymnasiet. Målsætningen er opnået. Der er indgået fast mødeaftale imellem SSP og ZBC, og samarbejdet medførte en nylig afholdt temadag om rusmidler, kriminalitet og psykisk sbarhed. Forebyggelseskampagne: Fremadrettet vil vi arbejde med bl.a. rusmidler i en mere helhedsorienteret retning, som inddrager de tre facetter af SSP arbejdet; kriminalitet, misbrug og mistrivsel. Ydermere er det vores hensigt at koble Byskovskolen, afd. Benløse og Vigersted Skole på projektet fra næste skole. Målsætningen er delvist opnået - særligt afsnit i beretningen. Der arbejdes videre på deltagelse af Byskovskolen, afd. Benløse og Vigersted Skole. Netværksopbygning: Med udgangspunkt og erfaringer indhentet af SSP i det opbyggende arbejde i Ringsted Syd, vil vi have fokus på at udvikle nye netværk i andre boligsociale områder i Ringsted kommune. Målsætning er opnået særligt afsnit i beretningen under indsatsområder og netværk. Ungeprofil-undersøgelse: SSP har udarbejdet en spørgeskema undersøgelse og forventer at indhente data i 2014, hvoraf der bliver udarbejdet en ungeprofil for Ringsted kommune. Målsætning er delvist opnået igangværende dataindhentning er pt. sat på standby grundet strukturelle udfordringer. Erhvervslivet i Ringsted: Samarbejde med erhvervslivet, synlighed og anerkendelse for forebyggende arbejde, samt profilering af virksomhedens sociale tilgang. Fokuspunktet er nedprioriteret grundet ressourcebegrænsninger. Det er vores klare vurdering, at de indsatsområder SSP har fokus på, er væsentlige og relevante for vores videre forebyggende arbejde med henholdsvis børn/unge og deres forældre, samt samarbejdspartnere. Side 6 af 37

7 SSP-konsulenterne vil fortsat være fleksible og opmærksomme på de behov der opst blandt børn og unge i kommunen, samt tilpasse sig de forhold som den nye skolestruktur og reform afstedkommer. Perspektiver i 2015 SSP vil have særlig fokus på: Yderligere udbygning af samarbejde med ZBC og Gymnasiet Trivselsmøder for forældre i indskolingen på alle skoler Digital Trivsel for elever og forældre på alle skoler Dialogmøder for elever og forældre på overbygningsskolerne Side 7 af 37

8 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Bilag 2: Social pejling og Social kapital Forebyggende undervisning og forældresamarbejde Bilag 2.1: Bilag 2.2: Bilag 2.3: Bilag 2.4: Bilag 2.5: Trivselsmøder Digital trivsel Konflikthåndteringens ABC Flertalsmisforståelser Hvad vi tror om andre Dialogmøder Bilag 3: Bilag 4: Bilag5: Projekt Elevmægler Konfliktmægler ydelse Indsatsområder Forældreinddragelse, synlighed og unges brug af det offentlige rum Bilag 6: Ungdomskriminalitet og målsætninger Bilag 7: Ungdomskriminaliteten i tal 2014 Bilag 8: SSP-strukturen og målsætninger Side 8 af 37

9 Bilag: 1 Hovedpunkt: Social pejling og social kapital Tema: Social pejling Børn og unge spejler sig i deres venner og andre unge og forsøger at leve op til det, de opfatter, som almindelig opførsel. Det fænomen kaldes social pejling. Problemet er, at forestillinger om andres forventninger har en tendens endog ofte en meget kraftig tendens til at være forvrængede, præget af sociale overdrivelser og af såkaldte flertalsmisforståelser. Mange mennesker tror, at andre er meget mere risikovillige, end både de selv og de andre faktisk er og de søger at leve op til det, de tror, er den accepterede adfærd. Konsekvensen heraf bliver, at vi som mennesker lever en for os selv og andre mere risikabel dagligdag og tilværelse, end tilfældet ville være, hvis vi var bedre til at pejle andres forventninger og holdninger. Social kapital Det centrale i teorien om social kapital er, at sociale netværk, som for eksempel klassen, pigeklubben eller fodboldholdet, er værdifulde. Høj social kapital er en egenskab ved det pågældende sociale netværk og betyder, at mange er indbyrdes venner, kan lide at være sammen, hjælper hinanden og stoler på hinanden (Balvig, F. 2006). Jo større social kapital, desto mere realistisk kendskab har klassen eller gruppen til kammeraters forestillinger og forventninger. Hermed er der ikke i samme grad overdrevne forestillinger om kammeraters risikoadfærd og i mindre grad noget negativt at skulle leve op til. Resultatet bliver således mindre risikoadfærd end i klasser/grupper med lav social kapital. Side 9 af 37

10 Bilag: 2.1 Hovedpunkt: Undervisning Tema: Trivselsmøder Trivselsmøder Mål: At sætte fokus på samarbejdet mellem forældrene i klassen ud fra tesen: sammenhold omkring børn skaber sammenhold i mellem børn. Børn er meget opmærksomme på hinanden, og hvert barn trives bedst i en klasse, hvor alle har det godt og er med i fællesskabet. Vi tror på, at det at trives i skolen er en vigtig faktor for det enkelt barns generelle trivsel. Undersøgelser peger på, at der er en klar sammenhæng imellem kvaliteten af samarbejdet i forældregruppen og klassens samlede trivsel. Indsats: Trivselsmøde med forældre afholdes i 0-3 klasse på kommunens skoler Varighed 2 timer og kan komprimeres til 45 min Klasselærer til stede under mødet Vi vil på trivselsmøder sætte rammer, der skaber dialog i forældregruppen, da det kan gøre forældrene opmærksom på vigtigheden af deres samarbejde for klassens trivsel og derigennem også for det enkelte barn. Temaer der kan drøftes på mødet Social kapital Trivsel Samarbejde i forældregruppen Tiltag, der bidrager til god trivsel i klassen Side 10 af 37

11 Bilag: 2.2 Hovedpunkt: Undervisning og forældremøder Tema: Digital trivsel Digital trivsel Forord: Hvad er et godt liv med nettet for børn og unge? Udfordringen med dette spørgsmål er, at det typisk besvares med en grundlæggende negativ tilgang. Et godt liv med nettet er, n man ikke kommer galt af sted, ikke bliver franarret sit kodeord, ikke møder fremmede med skumle hensigter, ikke spilder sin tid osv. Men børn og unge og deres forældre i øvrigt, der bruger mobil og net, som en naturlig del af deres liv, lever hele tiden med nettet. Det handler om at understøtte børn og unges digitale trivsel og udvikling som kritiske mediebrugere, sådan at nettet med dets utroligt mange muligheder bliver en positiv oplevelse. Udviklingen inden for dette felt, er nærmest kun lige begyndt og behovet for normer og grænser for adfærd på nettet er stadigt stigende. Forældrene har et stort ansvar for deres børns første færd på nettet. Samtidig er der stort fokus på, at mange forældre ikke føler sig godt nok klædt på, til at kunne vejlede deres børn om sikkerhed på nettet. Ligeledes sker det omkring s alderen, at børnenes adfærd ændrer sig fra legende og passiv bruger, til en mere søgende og aktiv bruger på forskellige sociale platforme, hvor bl.a. billeder og videoer begynder at blive en gennemgående del af deres liv med nettet. SSP har opstillet følgende mål: At give forældrene i 3. klasse en indsigt og forståelse af det digitale univers og vigtigheden af deres fortsatte interesse for deres børns liv med nettet At give forældrene en overordnet forståelse af aldersgrænser og sikkerhed på nettet og betydningen af disse At give eleverne i 4. klasse en indsigt og yderligere forståelse af deres liv med nettet, samt udvikle kompetencer for at kunne færdes sikkert og kritisk på forskellige medieplatforme Side 11 af 37

12 Indsatser Undervisningen og forældremødet fremg af SSP s lige undervisningskatalog Forældremødet er et 2 timers oplæg og dialog orienteret møde. Der arbejdes med aktive vurderinger og gruppediskussioner Digital trivsel er et 4 timers undervisningsforløb og udbydes til alle 4. klasser i Ringsted kommune og i øvrigt alle, som måtte have ønske derom Undervisningen gennemføres i samarbejde med klasselærer Undervisningen indeholder blandt andet oplæg og dialog, arbejde i mindre grupper med dilemmaer og cases, samt drøftelse og udformning af fælles klasseaftaler Evaluering Der evalueres en gang ligt i forbindelse med SSP-sberetning. Side 12 af 37

13 Bilag: 2.3 Hovedpunkt: Undervisning Tema: Konflikthåndteringens ABC Konflikthåndteringens ABC Mål: at give eleverne indsigt og forståelse i konflikt, samt åbne kenskabet til håndtering og løsning af konflikter at give eleverne mulighed for at udvikle personlige og sociale kompetencer igennem kommunikation, selvforståelse og aktive lytte øvelser, samt kendskab til at konflikter kan løses ved brug af konfliktmægling Indsatser: Undervisningen fremg af SSP lige undervisningskatalog. Konflikthåndteringen ABC er et 3 timers undervisningsforløb og udbydes til alle 5 klasser i Ringsted Kommune. Undervisningen gennemføres i samarbejde med klasselærer Undervisningen indeholder blandt andet arbejde med kommunikationsfarver og konflikttrappen med fokus på selvforståelse skal vi berige eller bekrige hinanden Undervisningen skal henlede opmærksomheden mod SSP ydelsen Konfliktmægling (bilag 4) Undervisningen er samtidig en grunduddannelse til at videreudvikle sine kompetencer som Elevmægler under Projekt Elevmægler (bilag 3) Evaluering: Der evalueres en gang lig i forbindelse med SSP-sberetning. Side 13 af 37

14 Bilag: 2.4 Hovedpunkt: Flertalsmisforståelser Tema: Hvad vi tror om andre Flertalsmisforståelser Mål at sikre, at borgerne i Ringsted - unge såvel som forældre og andre i berøring med de unge - ikke handler uhensigtsmæssigt for at leve op til urealistiske og forvrængede opfattelser af andre menneskers normer og vaner. Bearbejdningen af flertalsmisforståelserne indtænkes bredt i SSP s arbejde, således at borgernes billede af hinanden gøres mere realistisk gennem viden om og kendskab til hinanden og de faktiske omstændigheder. Problemet ved flertalsmisforståelser er, at de kan være med til at styre folks handlinger i uhensigtsmæssige retninger for at leve op til forventninger og normer, som man tror, er fremherskende. Forestillingen om At alle andre gør det kan således føre til at den unge og dennes forældre ændrer deres handlinger og skubber sine egne grænser for at følge med. En sådan misforståelse kan bl.a. føre til at unge kommer til at ryge eller drikke mere, end de reelt har lyst til, eller at forældre accepterer handlinger og normer, som de egentlig er imod. Metoden er undersøgt via Ringsted Forsøget ( ) og yderligere underbygget via Aarhus Eksperimentet ( ), så der er evidens for at det virker. Side 14 af 37

15 Indsatser Undervisning i flertalsmisforståelser i alle 6. klasser samt opfølgende forældremøder Inddragelse af flertalsmisforståelse i al anden undervisning fx forældrenetværk, digital trivsel, konflikthåndteringens ABC og øvrige undervisningsforløb og/eller forældremøder. Benytte trådløst interaktivt klikker system eller manuelt aktive vurderinger som hurtigt tydeliggør, hvad en forsamling tror om et emne og viser, hvor meget en gruppe kan tage fejl i forhold til fakta om risikoadfærd Hvordan evalueres? Det skal beskrives ligt, hvordan metoden anvendes. Tidsplan Der evalueres en gang om et i januar måned i forbindelse med SSPsrapporten. Evaluering Vi har i kalenderet 2014 besøgt 20 klasser, hvor vi har arbejdet målrettet med flertalsmisforståelser og social pejling. Ydermere har vi arbejdet med begrebet social kapital i klasserne. Dette som en naturlig forlængelse af vores viden om, at jo større social kapital, dvs. viden om og interesse for hinanden, jo bedre trives de unge og des mindre risikoadfærd, som kan føre til beslutninger eller adfærd, som den unge reelt ikke ønsker. Vi har i den forbindelse afholdt 16 forældremøder, da vi på nogle skoler har slået 2 klasser sammen til forældremødet. Forældrene er blevet præsenteret for forskellige spørgsmål, som de aktivt tager stilling til, for derigennem at skabe dialog om de udfordringer de hver især ser og oplever. Alt dette for at skabe en bevægelse i retning af bl.a. senere alkoholdebut og større forståelse og indsigt i betydningen af social pejling og social kapital blandt forældrene, samt ligheden af de udfordringer de fleste forældre til en ung st med. Side 15 af 37

16 Bilag: 2.5 Hovedpunkt: Undervisning Tema: Dialogmøder Dialogmøder på gang Mål: Vi vil sammen med de unge og deres forældre, sætte en ramme, hvor det med dialog vil blive muligt at undersøge, lærer, forstå, lytte, fordybe m.v. hinandens holdninger og erfaringer. På vores besøg i 6 klasse, har vi talt om de misforståelser og forestillinger som både de unge og deres forældre kan have om hinanden, og om den usikkerhed dette kan medføre for både unge og deres forældre. Der vil på disse møder være mulighed for at have en dialog med andre unge og forældre omkring disse forestillinger, med tanke om at dette på nogle områder kan gøre usikkerheden mindre. Temaer og emner der drøftes kan være fester, aftaler, alkohol, skole, sociale medier m.v., men der lægges op til, at de unge og deres forældre er med til at sætte temaer og emner på dagsorden. Indsats: I samarbejde med de unge og deres forældre, finder vi frem til temaer og emner der kan drøftes på mødet. Derefter mødes vi i 2 timer på skolen. Side 16 af 37

17 Bilag: 3 Hovedpunkt: Projekter Tema: Elevmægler Projekt Elevmægler: Mål: at sikre de ældste elever på skolerne Valdemarskolen, Dagmarskolen og Nordbakke Skolen f indsigt i konfliktforståelse, konflikthåndtering og konfliktmægling igennem undervisning, samt yderligere f mulighed for at udvikle egne personlige og sociale kompetencer på en særlig kursusdag for ansøgere til Elevmæglere med formål i en praktisk afvikling at udføre en 2-delt jobfunktion som Elevmægler i samarbejde med udvalgte kontaktlærere fra de 3 skoler og SSP. at sikre et kontinuerligt flow af 6. klasses elever, der igennem undervisning og dannelse tager et særligt ansvar for egen skole, samt igennem kursusarrangement, jobfunktion og belønningstur perifert stifter bekendtskab med eleverne på tværs af de respektive 3 skoler, der efterfølgende sammenlægges på Campusskolen. Projektet er påbegyndt i april 2014 og afsluttes i juni Projektstøtte er modtaget fra lokal Lions klub i Ringsted. Projektet er forinden i 2013 testet som pilotprojekt på Valdemarskolen i samarbejde med skolens ledelse. Projektet er et trivselsfremmende projekt og den overordnede målsætning i SSP er tidlig forebyggelse imod mistrivsel, herunder en udvidet forståelse af konflikter og mobning, fællesskabsfølelse på tværs af klassetrin, udvikling af elevernes personlige og sociale kompetencer, samt styrkelse af læringsmål i den praktiske afvikling i den 2-delte jobfunktion. Projektet forventes at understøtte brobygningen frem mod skoleskift til Campusskolen. Indsatser: Side 17 af 37

18 Undervisning i Konflikthåndteringens ABC for alle elever i 5. klasse på skolerne Valdemarskolen, Dagmarskolen og Nordbakke Skolen (tilbydes også til 5. klasser på kommunens øvrige skoler) Kursusdag på Campusskolen for alle tilmeldte elever fra de 3 skoler Praktik undervisning i Elevmæglerens jobfunktion på egen skole Skoleledelsen og skolebestyrelsens understøttelse, samt udvælgelse af kontaktlærere på de respektive skoler Løbende opfølgning og evaluering med Elevmæglerne og kontaktlærere Afsluttes med en samlet heldagstur for alle Elevmæglere Projektet evaluers ligt ved udfærdigelsen af sberetningen. Evaluering: SSP har gennemført 18 undervisningsforløb for ca. 200 elever i grunduddannelsen Konflikthåndteringens ABC. SSP har efter en ansøgning/tilmeldingsproces gennemført en kursusdag for 70 Elevmæglere på Campusskolen. Der er gennemført 3 praktikforløb i Elevmæglernes jobfunktion. Projektet er funktionsdygtigt, understøttes af skoleledelserne, og den daglige drift varetages af 2 udvalgte kontaktlærer på hver skole i samarbejde med SSP. Elevmæglerne er synlige på deres respektive skoler iført t-shirt med logo Elevmægler, samt orange vest med tydelig påskrift Elevmægler. Elevmæglerne arbejder dagligt i hold af 2-3 Elevmæglere og fungerer på respektive skoler i de store frikvarterer, hvor de cirkulerer rundt i skolegden og virker tryghedsskabende og trivselsfremmende, samt løser mindre konflikter i skolegden iblandt skolernes elever fra 0-5 klasse, såfremt de måtte støde på disse. Projektet er godt modtaget iblandt skoleledelse- og bestyrelse, samt iblandt lærer og elever. Der er indgivet ansøgning om projektstøtte for et 2015/2016. Bilag: 4 Hovedpunkt: Konfliktmæglerkorps Side 18 af 37

19 Tema: Ydelse om Konfliktmægling Konfliktmæglerkorps Målet er besluttet i Ringsted kommunes handleplan for nedsættelse af ungdomskriminalitet. Mål At udbrede kendskabet til konfliktmægling og dermed øge antallet af konfliktmæglinger, hvor en af parterne er barn eller ung i Ringsted kommune. Mægling er en metode til løsning af konflikter som kan bruges, n to eller flere parter ikke kan nå til enighed eller har svært ved at tale sammen. Konfliktmæglere er upartiske og deres rolle er at lede deltagerne gennem dialog til forhandling og holdbare aftaler. Indsats SSP har udfærdiget en folder med tilbud om den beskrevne ydelse, der er formidlet rundt på skoler og andre offentlige institutioner i Ringsted kommune. SSP tilbyder mægling til løsning af konflikter i samarbejdsfora med forældre, skole og fritid. SSP udbyder undervisningstilbud konflikthåndteringens ABC for alle 5. klasser og projekt Elevmægler til 3 grundskoler i kommunen (bilag 4). Evaluering SSP har i 2014 gennemført 22 professionelle mæglinger imellem konflikthavende børn/unge. Indgangsvinklen til mæglingen er parternes frivillige deltagelse, et individuelt formøde og forældrenes involvering med accept til gennemførelse af mæglingsprocessen. Det kan evt. aftales, at forældrene er til stede under mæglingen. Overordnet set er de gennemførte mæglinger forløbet således, at parternes konflikter er blevet løst eller har fundet en aftale, der har dannet grundlag for parternes videre færden uden optrappende konflikter eller endt i voldelige episoder med den viden SSP har til rådighed. Umiddelbart har forældreinddragelsen udelukkende givet positive tilkendegivelser vedr. 3. mands indtræden i de unges konflikter. Konklusion: De gennemførte mæglinger viser, at hvis konflikterne håndteres og tages alvorligt, Side 19 af 37

20 behøver det ikke at udvikle sig til politi sager. Mæglinger er en af SSPs kerne ydelser og set ud fra interne betragtninger, eksterne tilkendegivelser og adspurgte deltagere anser SSP, at udbuddet af konfliktmægling giver mening for de professionelle og synes at have en positiv effekt hos de konflikthavende parter. SSP fastholder tilbuddet om konfliktmægling og iværksætter tiltag for at tilbuddet synliggøres yderligere, samt afsætter ressourcer til at indhente nye interviews for mæglinger afholdt et Flg. citater er indhentet i en interview runde fra mæglingsforløb i 2013: jeg følte mig presset i starten, man kom ud med mange ting, man fik svar på mange spørgsmål, jeg mærkede en fremgang og jeg turde sige mere og mere, jeg fik forståelse for den andens måde at være på, jeg er glad for at have deltaget i mægling, det er en rigtig god ide, hvis vi havde haft 2 gange til, var vi måske blevet rigtige venner, jeg havde svært ved at se det i starten, men nu er jeg blevet større og forst hvorfor, det var jo sådan nogle åndsvage små ting, det kan jeg se nu, jeg har lært noget ved at deltage i mægling : Dreng 14 det var dejligt at få det hurtigt løst, så skal jeg ikke gå og være bange mere, det var godt, at vi kunne få hurtig hjælp fra dig og få det løst Pige 14 rart ikke at gå og være bekymret for hvad der sker, jeg var nervøs inden snakken hvad siger hun mon?, der har efter været en lille ting i mellem os, men så fandt vi hurtigt selv ud af det igen Mor til 14 ige datter der var til mægling. Mor var tilstede ved mæglingen Det var rart at jeg kunne være med det gav en tryghed for min datter, det var fint at vi ikke skulle sige noget, under selve mæglingen, der er faldet ro på derhjemme i forhold til den anden pige, min datter har lært meget af det Bilag: 5 Hovedpunkt: Indsatsområder Side 20 af 37

21 Tema: Forældreinvolvering Synlighed - Unges brug af offentligt rum Indsatsområder I det følgende er foreslået mål og indsatser for SSP-arbejdet, som tager udgangspunkt i dels de indsatsområder og handleplaner som Kredsrådet i Midtog Vestsjællands politi og Lokalrådet i Ringsted har besluttet, der skal arbejdes efter, dels målsætningerne fra den kommunale handleplan for nedsættelse af ungdomskriminalitet og sidst men ikke mindst værdierne i Børne- og Ungepolitikken. Derudover er der udarbejdet et Ydelseskatalog for SSP-konsulenternes arbejde, som skal ses som et supplement til indsatsområderne. Forældreinvolvering Målet er besluttet i Kredsrådet og Lokalrådet Mål at styrke og understøtte samarbejdet mellem forældre og myndigheder eller andre, der har med børn og unges opvækst at gøre, herunder sikre at forældrene klædes på til i større grad at støtte børn og unges positive udvikling. Indsatser Information, dialog og inddragelse af forældre i flere sammenhænge for at understrege vigtigheden af interesserede og engagerede forældre. SSP-konsulenterne har bl.a. flg. tilbud på skolerne som involverer forældrene: Inspiration og vejledning til klasselærere og trivselsaftener for forældre i de små klasser med opfordring til at danne forældrenetværk Digital trivsel henholdsvis forældremøder for 3.klasses forældre og undervisning for alle 4. klasses elever om digital trivsel og adfærd Hvad vi tror om andre undervisning og forældremøde i 6. klasserne om flertalsmisforståelse og social pejling Dialogmøder i 7, 8 og 9. klasse om forældreansvar og teenageproblematikker, herunder festkultur og udsættelse af alkoholdebut Side 21 af 37

22 Derudover afholdes bekymrings- og vejledningssamtaler og hjemmebesøg med forældre til unge, som har en bekymrende adfærd. Evaluering Der evalueres en gang om et i forbindelse med SSP-sberetning. Synlighed Mål At borgerne og samarbejdspartnere ved, hvad SSP st for, hvad SSPkonsulenterne kan bruges til, og hvordan de kan få fat i dem. Indsatser tilstedeværelse på skoler tilstedeværelse ved forskellige begivenheder gadearbejde og boligsocial indsats forældremøder pædagogiske rådsmøder aktiviteter ydelseskatalog presse hjemmeside undervisningskatalog mæglerbrochure. Side 22 af 37

23 Hvordan evalueres? Beskrivelse af gennemførelsen af ovenstående indsatser. Undersøgelse af SSP-konsulenternes tilgængelighed på skolerne Lever SSP-konsulenterne op til forventningerne blandt samarbejdspartnere? hvis ikke, hvordan kunne I så tænke jer, det skulle være? Tidsplan Der evalueres en gang om et i forbindelse med SSP-sberetning. Unges brug af det offentlige rum Målet er besluttet i Kredsrådet og Lokalrådet Mål at sikre en kontakt til de unge, der fravælger de etablerede fritidstilbud og i stedet færdes i det offentlige rum. Kontakten skal sikre, at de ikke danner egne værdier og normer, der er uhensigtsmæssige i forhold til samfundet omkring dem og deres egen udvikling. Unge, der ikke gennem deltagelse i etablerede fritidstilbud f støtte og vejledning af voksne, risikerer at skabe egne fællesskaber, der kan udvikle uhensigtsmæssig adfærd og normer. Dette vil i nogle tilfælde kunne føre til kriminalitet og utryghedsskabende adfærd. Fokus på dette område skal understøtte trygge og sunde opvækstvilk for børn og unge. Indsatser Opsøgende gadearbejde, information om fritidstilbud og kontakt til forældre. Netværksarbejde i lokale boligområder med opbygning af aktivitets- og klubtilbud for områdets børn og unge. Hvordan evalueres? De unges færden i det offentlige rum måles i form af et overordnet indtryk hos SSP-konsulenterne på gadeplan samt hos politiets kørende beredskabspatrulje. Tidsplan Der evalueres en gang om et i januar måned i forbindelse med SSPsberetning. Side 23 af 37

24 Bilag: 6 Hovedpunkt: Ungdomskriminalitet Tema: Målsætninger for nedsættelse af ungdomskriminalitet Ungdomskriminalitet Målet er besluttet i Ringsted kommunes handleplan for nedsættelse af ungdomskriminalitet. Mål Antallet af unge, der sigtes for en lovovertrædelse, skal mindskes med 3 % pr.. Indsatser SSP-konsulenterne opdeler indsatsen i tre overordnede niveauer: Den generelle forebyggende indsats, ca. 60 %, er en bred indsats over for alle børn og unge. Selvom målgruppen ikke har vist tegn på bekymrende adfærd med hensyn til kriminalitet og/eller misbrug, er den generelle indsats vigtig. Den specifikke indsats, ca. 25 %, som hjælper børn og unge, der er i fare for at komme i berøring med kriminalitet og/eller misbrug. Den specifikke indsats sættes ind over for grupper af børn og unge, som har været på kant med loven, eller som eksperimenterer med kriminalitet og/eller misbrug. Den individorienterede indsats, ca. 15 %, der er rettet mod den enkelte unge, som har udviklet et kriminelt mønster og/eller et misbrugsmønster. Indsatsen er individuel og skal forebygge, at den unge fortsætter et kriminelt mønster og/eller et misbrugsmønster. Side 24 af 37

25 Ydelserne er: Undervisningstilbud til kommunens skoler til elever og forældre Opsøgende arbejde, herunder opsøgende arbejde på gadeplan både til daglig og i forbindelse med særlige begivenheder Individuel rådgivning, rådgivning til skoler, institutioner, forældre mv. SSP-konsulenterne vejleder og rådgiver lærere og forældre, n der er bekymring om mistrivsel eller misbrug. SSP gennemfører samtaleforløb med unge, der har bekymrende adfærd Indsatser/kampagner, fx indsats omkring skolefravær, som beskrevet i skolernes retningslinjer om skolefravær. Hvordan evalueres? Årlig kriminalitetsstatistik fra politiet Der måles på antal og art af sigtelse for unge under 18 Resultaterne analyseres i forhold til nuværende og fremtidige indsatser. Tidsplan Der evalueres en gang om et i forbindelse med SSP-beretningen. Side 25 af 37

26 Bilag: 7 Hovedpunkt: Ungdomskriminaliteten i tal 2014 Tema: Statistisk oversigt og tendenser Ungdomskriminaliteten i tal 2014 Det skal indledningsvist præciseres, at tallene i bilagets statistikker viser antallet af sigtede unge. Dvs. kun tal for den ungdomskriminalitet, hvor der rent faktisk er lavet en sigtelse på en ung under 18. Statistikken er altså ikke et billede på, hvor meget ungdomskriminalitet der har været, men på den ungdomskriminalitet, hvor der er rejst sigtelse. For unge under den kriminelle lavalder er der tale om, at de har erkendt lovovertrædelsen. Der er en lang række unge, der i ets løb har været gennem SSP-systemet, uden at de optræder i statistikken. Det kan fx være unge med bekymrende adfærd eller unge, der er afhørt omkring en sag, hvor der ikke er beviser nok til at rejse en sigtelse. Tendenserne i tallene viser en generel stigning på alle parametre i forhold til et ganske utraditionelt 2013, dog er antal sigtede unge (40) stadigt faldene sammenlignet med ene 2011 og Antallet af sigtelser imod unge (92) er det højeste i sammenligningsene og kan begrundes i ganske få unges megen høje kriminalitetsrate. Det er således, at alene 2 unge st for 32 sigtelser i 2014, hvilket svarer til knapt 35 % af alle sigtelser imod unge i Ringsted kommune. Den generelle stigning i sigtelserne tillægges berigelseskriminalitet og hærværk. Det er stadig drengene, der beg langt størstedelen af kriminaliteten, således er 95% af den forøvede kriminalitet i 2014 begået af drenge. Side 26 af 37

27 Sigtede ige i Ringsted kommune (alle) Population Antal sigtede Antal sigtelser Grafisk fremstilling af nedenstående tal ige Population Antal sigtede Sigtede i procent 1,35% 1,42% 0,74% 1,15% Antal sigtelser i alt Antal sigtelser drenge Antal sigtelser piger Side 27 af 37

28 Sigtede unge over den kriminelle lavalder *Den kriminelle lavalder blev ved lov ændret fra 15 til 14 pr. 1. juli 2010, og tilbage til 15 d. 1. marts Population Antal sigtede Antal sigtelser Grafisk fremstilling af nedenstående tal (14)15-17 ige 2011(14-17 ) 2012 (15-17) 2013(15-17) 2014(15-17 ) Population Antal sigtede Sigtede i procent 2,45% 3,08% 1,50% 2,89% Antal sigtelser i alt Antal sigtelser drenge Antal sigtelser piger Side 28 af 37

29 Sigtelsernes art for de ige Vold Tyveri Butikstyveri Indbrud Røveri Hærværk Brugstyveri Euforiserende stoffer Orden Nægter at opgive navn Hæleri Våben Bedrageri Falsk anmeldelse Samleje med barn under Trusler Voldtægt Andet Andet defineres af politiet som overtrædelse af restaurationsloven, jernbaneloven og husfredskrænkelse. Side 29 af 37

30 Sigtede unge under den kriminelle lavalder (10 14 ) Population Antal sigtede Antal sigtelser Grafisk fremstilling af nedenstående tal ige 2011 (10-13 ) 2012 (10-14 ) 2013 (10-14 ) 2014 (10-14 ) Population Antal sigtede Sigtede i procent 0,23% 0,41% 0,36% 0,13% Antal sigtelser i alt Antal sigtelser drenge Antal sigtelser piger Side 30 af 37

31 Sigtelsernes art for de ige Vidnetrusler Vold 2 Tyveri 1 3 Butikstyveri Røveriforsøg Røveri mod mindreig/mobil Hærværk 1 Brugstyveri Indbrud i kolonihavehus 4 Våben Orden Samleje med barn under 15 1 Brandstiftelse 3 Lovgivning om euforiserende stoffer 1 Side 31 af 37

32 Kønsfordeling på alle sigtede unge (10 17 ) Sigtede piger Sigtelser piger Sigtede drenge Sigtelser drenge Grafisk fremstilling af nedenstående tal. Sigtelser I alt Sigtede piger Sigtelser mod piger Sigtede drenge Sigtelser mod drenge Side 32 af 37

33 Aldersfordeling på alle sigtede unge Sigtede piger Sigtede drenge Aldersfordeling på alle sigtede unge Sigtede piger Sigtede drenge Side 33 af 37

34 Aldersfordeling på alle sigtede unge Sigtede piger Sigtede drenge Aldersfordeling på alle sigtede unge Sigtede piger Sigtede drenge Side 34 af 37

35 Antal sigtelser pr. ung Antal sigtelser Antal unge Antal unge Antal unge Antal Unge Ungdomskriminalitet i Midt- og Vestsjællands Politi. Nedennævnte tal er medtaget som sammenligningsgrundlag og hentet fra rapporten udgivet af Justitsministeriets Forskningskontor marts 2014 om Udviklingen i børne- og ungdomskriminaliteten Overordnet set viser tallene et fortsat fald i ungdomskriminaliteten i Midt- og Vestsjællands Politi. Side 35 af 37

36 Bilag: 8 Hovedpunkt: SSP strukturen i Ringsted Tema: SSP strukturen og målsætning SSP-strukturen i Ringsted Målsætning Den overordnede målsætning for SSP-arbejdet er at sikre børn og unges trivsel ud fra den overbevisning, at børn og unge, der er i god trivsel, hverken bliver kriminelle eller misbrugere. Arbejdet tager endvidere udgangspunkt i ønsket om at skabe tryghed for byens borgere ud fra den overbevisning, at jo mindre kriminalitet der er, jo tryggere er borgerne. Strukturen udmøntes som følger: Kredsråd (4 møder ligt) Opgave: Fastlægge strategi for det kriminalpræventive arbejde i politikredsen. Borgmestrene og politidirektøren i politikredsen. Lokalråd (4 møder ligt) Opgave: Udarbejde plan for det kriminalitetsforebyggende arbejde i kommunen. 3 repræsentanter fra lokalpolitiet 3 repræsentanter fra kommunen Flere repræsentanter fra det øvrige lokalsamfund. Side 36 af 37

37 Koordinationsudvalg (4 møder ligt) Opgave: Udarbejde generelle, specifikke og individorienterede indsatser ud fra lokalrådets plan. Politiets leder af beredskabet Lokalpolitiets forebyggelsesmedarbejder Ungdomsskolelederen 4 SSP-konsulenter Leder fra i Børne-og familierådgivningen Lederen af Ungeenheden Rådgiver fra Ungeenheden Repræsentant fra UU Leder fra Skole- of familiehuset Repræsentant fra Kriminalforsorgen. Statusmøder hver 2. uge. Opgave: Statusmøde med henblik på at synliggøre uhensigtsmæssig adfærd og lave en samlet koordinering af den forebyggende indsats. Politiets forebyggelsesmedarbejder SSP-konsulenterne Rådgiver fra Børne- og familierådgivningen Medarbejder fra Ungeenheden Medarbejder fra Skole- og familiehuset Repræsentant fra UU Side 37 af 37