Skoleplan. Skoleplan

Transkript

1 Skoleplan Skansevejens Skole Skoleplan Skansevej Nørresundby - tlf.: Fax: kontor@skansevejens-skole.dk

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Skolebeskrivelse...3 Målsætning og værdigrundlag...4 Status på skoleplan Skolebod Idræt i overbygningen Rummelighed - den gode omgangsform MI og læringsstile Børn med specielle behov Kompetencecenter Handlinger til indarbejdelse af Fælles Skolebeskrivelse Faglighed 2. Personlig og social udvikling 3. Undervisningens organisering 4. Evaluering 5. Trivsel 6. Sundhed 7. Informationsteknologi 8. Børn med særlige behov 9. Tosprogede 10. DUS - Skolens fritidsdel 11. Forældre 12. Medarbejdere 13. Ledelse 14. Fysiske rammer Projektbeskrivelser...32 Individuelle elevplaner i relation til porteføljen Elevmægling på mellemtrinnet Øget professionsrettethed Årsplaner Synspunkter til forvaltningen og det politiske system

3 Skolebeskrivelse Beliggenhed Skansevejens Skole er en gammel midtbyskole beliggende midt i Nørresundbys hjerte og med de fordele og ulemper, en så central beliggenhed nu engang giver. Tæt på by og havn og med fine busforbindelser til både oplandet nord for fjorden og til områderne syd for fjorden. Den centrale beliggenhed betyder dog også sparsomme udearealer, manglende udvidelsesmuligheder og ringere udendørs idrætsfaciliteter i skolens umiddelbare nærhed. i må derfor hele tiden være kreative i forhold til at udnytte de sparsomme udearealer og de umiddelbare muligheder omkring skolen. Organisation Skansevejens Skole er en 2-sporet skole. I skoleåret 05/06 er der dog 3 spor på 7. årgang. Skolen er opdelt i 3 afdelinger: Indskolingsafd. (bh. kl.-2. kl.) Mellemtrinsafd. (3. kl.-6. kl.) Overbygningsafd. (7. kl.-9. kl.). Hver afdeling har en afdelingskoordinator og har tilknyttet en person fra skolens ledelsesteam. Alle skolens lærere og skolepædagoger er primærperson i et team. Der er ressourcepersoner på tværs af årgange og afdelinger. I skolen er der etableret årgangsteam. Alle team er selvstyrende i forhold til ansvar, økonomi, skema og vikar. Teamstrukturen og en veludbygget samarbejdskultur er en naturlig del af skolens hverdag. Skolen har engagerede og velkvalificerede medarbejdere, som har et professionelt råderum. Selvforvaltning og medindflydelse er vigtige grundpiller i skolekulturen. Bygningsmæssige forhold Den ældste af de eksisterende skolebygninger er fra Skolen er senere udbygget af tre omgange: i 1906, 1932 og i Skolen er renoveret i og igen i Indskolingsafdelingen er placeret i Indskolingshuset i den gamle fløj, hvor børnene også går i DUS (DUS Skansen). I Indskolingshuset er der etableret fleksible læringsmiljøer. Lærere og pædagoger har i fællesskab indrettet 6 basislokaler, som bruges både i skole- og dustid. Bh.kl. har basislokaler i stueetagen, 2. årg. på 1. sal og 1. årg. på 2. sal. Mellemtrinsafdelingen har hjemme i den nye fløj fra Etablering af fleksible læringsmiljøer er påbegyndt i nuværende 3. og 6. årgang. Elever fra kl. med behov for et fritidstilbud går i DUS ll (Børnenes Hus), som ligger i Sankt Pedersgade, 100 meter fra skolen. Overbygningsafdelingen hører til i midterfløjen. Skolen har netop fået bevilget penge til at lave elektronisk brandalarm på alle 3 etager i overbygningsafdelingen, hvilket betyder, at alrummene kan benyttes i undervisningen og etableringen af fleksible læringsmiljøer kan påbegyndes. Der arbejdes hele tiden på at sikre Skansevejens Skole som en tidssvarende og fremtidssikret skole i forhold til de fysiske rammer - rammer, der samtidigt skal understøtte den pædagogiske praksis. Undervisningen i ønsker, at undervisningen skal tilgodese såvel den åndelige, intellektuelle, musiske, fysiske som den sociale side af elevernes udvikling. Fokus er på det enkelte barn med deres forskellige intelligenser, læringsstile og niveauer. Der arbejdes udfra en forståelse af nødvendigheden af at møde det enkelte barn med passende udfordringer og af at etablere hensigtsmæssige læringsprocesser med henblik på at sikre barnet det størst mulige faglige udbytte. Skolen er i færd med at udvikle sin evalueringskultur i henhold hertil og der arbejdes på at inddrage såvel elevgruppen som den enkelte elev i opstillingen af mål og evaluering heraf. Forældrene Skolen har et veludbygget samarbejde med forældrene. Skolebestyrelsen har i bestyrelsesperioden udarbejdet principper for skolehjemsamarbejdet. Lærerne har i samme periode udarbejdet tilsvarende handlingsbeskrivelser. Forældregruppen bakker op om skolen og skolens arrangementer, som f.eks. skolens forældremøder, forældresamtaler, skolefest, aftenskole i uge 39 og forårskoncerter. I løbet af næste år vil samarbejdet med forældrene blive intensiveret med det formål at kvalificere skolens arbejde yderligere 3

4 Målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag blev lavet i 98/99. Det bliver jævnligt taget op i de enkelte team med henblik på at sætte fokus på værdierne og implementere dem i praksis. Således mener vi at have vort værdigrundlag i baghovedet hele tiden, både i vort teamsamarbejde, i vor undervisning samt i skole-hjem samarbejdet. I forbindelse med rummelighedsprojektet skal værdigrundlaget omskrives til børneord. Skansevejens Skole vil gerne være en glad skole. i ønsker at være stedet, hvor læring sker i et kreativt, positivt og varmt miljø - et godt sted at være for at lære. ores skole er en skole for alle børn. I det daglige arbejde lægger vi vægt på ligeværd, ansvarlighed og demokrati. i vil gerne være en skole, hvor samværet bygger på troværdighed, og hvor der er grobund for nære og varme kontakter mellem børn indbyrdes og mellem børn og voksne - et sted med social forståelse og omsorg. ores hensigt er at være en skole, hvor elevernes selvværd og handlekompetencer udvikles, hvor der er arbejdsglæde og engagement, og hvor den enkelte tager medansvar for egen læring og udvikling. i lægger op til et forpligtende samarbejde, der er præget af dialog, åbenhed og gensidig tillid. i vil sammen med børn og forældre arbejde for, at skolen er et rart sted at være for både små og store, svage og stærke. i vil styrke kvaliteten i vores arbejde og mener, at kvalitet i skolearbejdet bygger på faglighed, pædagogik og menneskelighed. Ligeværd På Skansevejens Skole lægger vi vægt på ligeværd. ed ligeværd forstår vi, at alle er lige værdifulde uanset kulturel eller social baggrund. Det betyder bl.a., at vi: viser respekt for den enkelte og for fællesskabet accepterer hinandens stærke og svage sider gør noget i fællesskab, så vi har mulighed for at se hinandens værdifulde egenskaber 4

5 Ansvarlighed På Skansevejens Skole lægger vi vægt på ansvarlighed. ed ansvarlighed forstår vi at forpligte sig over for sig selv og andre, at tage konsekvensen af sine handlinger og at erkende sit ansvar. Det betyder bl.a., at vi: lever op til indgåede aftaler passer på miljøet tager hånd om både stærke og svage arbejder målrettet med de sociale kompetencer Demokrati På Skansevejens Skole lægger vi vægt på demokrati. ed demokrati forstår vi, at alle kan komme til orde og bliver taget alvorligt og således får mulighed for at få medindflydelse på skolens hverdag og fællesskab. Det betyder bl.a., at vi: uddelegerer ansvarsområder inddrager børn og unge i planlægningen af undervisning og aktiviteter prioriterer elevråds- og klasseforældrerådsarbejdet og giver børn og unge medindflydelse Troværdighed På Skansevejens Skole lægger vi vægt på troværdighed. ed troværdighed forstår vi, at man kan regne med det, vi siger til hinanden, og at vi handler ud fra det. Det betyder bl.a., at: fælles beslutninger formuleres og formidles klart vi lever op til indgåede aftaler vi handler på et ansvarligt grundlag vi er konsekvente i vores handlinger Social forståelse og samarbejdsevne På Skansevejens Skole lægger vi vægt på social forståelse og samarbejdsevne. ed social forståelse forstår vi respekt for menneskers forskellighed, som f.eks. køn, alder, social baggrund, hudfarve, religion og kultur. Det betyder bl.a., at vi: viser vores holdninger tager udgangspunkt i børnekonventionen bruger samtale og aktiv lytning som konfliktløsning På Skansevejens Skole vil vi styrke samarbejdsevnen. Det betyder bl.a., at vi: giver børn og unge medansvar har tæt og smidig kontakt mellem DUS, skole og forældre giver forældrene mulighed for at få indflydelse på skole-hjem-samarbejdets indhold Selvværd På Skansevejens Skole lægger vi vægt på selvværdsfølelse. ed selvværd forstår vi følelsen af at være god nok, som den person man er, og at man oplever at være værdifuld. 5

6 Det betyder bl.a., at vi: lægger vægt på undervisningsdifferentieringen giver muligheder for positive oplevelser holder af vores børn og unge for, hvad de er og ikke for, hvad de kan eller ikke kan Handlekompetence På Skansevejens Skole lægger vi vægt på børns og unges handlekompetence. ed handlekompetence forstår vi evnen og viljen til at handle i livets mangfoldige situationer. Det betyder bl.a., at vi: arbejder med færdigheder, kundskaber, grundlæggende viden og almen dannelse vil udvikle børn og unges selvværdsfølelse vil styrke modet til at tage beslutninger og ansvar for egne handlinger Åbenhed og gensidig tillid På Skansevejens Skole lægger vi vægt på åbenhed og gensidig tillid. ed åbenhed forstår vi modtagelighed, fleksibilitet, imødekommenhed, refleksion og ærlighed. Gensidig tillid er en forudsætning for åbenhed. ed gensidig tillid forstår vi loyalitet og troværdighed i ord og handling. Det betyder bl.a., at vi: synliggør mål og midler har et højt informationsniveau har tid til refleksion giver børn og unge medindflydelse Selvstændighed, kritisk stillingtagen og bevidsthed om eget værdigrundlag er centrale begreber i vores arbejde med børn og unge. 6

7 Status på skoleplan Kort evaluering af flg. projekter: Skolebod Idræt i overbygningen Rummelighed - den gode omgangsform MI og læringsstile Kompetencecenter Børn med specielle behov 7

8 Skolebod Skolen har en velfungerende skolebod, hvor en stor del af skolens elever handler dagligt. Boden er endnu ikke selvfinansierende, hvilket kan hænge sammen med for dyre råvarer, for lave priser og for lille et udvalg. Boden har på nuværende tidspunkt ikke kapacitet nok til at levere lettere anretninger til personalet og har ikke overtaget leverancen i forbindelse med bespisning ved møder, arrangementer m.m. Der er etableret mælkeordning for interesserede elever. Elever og personale ønsker et større udbud evt. kombineret med varme retter og hjemmebag. Sortimentet er rimeligt, men enkelte produkter skal piftes op og udvalget kan godt blive større. Skolebestyrelsen og forældrerådet i DUS-Skansen indgår i den kommende periode et samarbejde med henblik på at gøre bodens tilbud sundere. Idræt i overbygningen Projektet er ophørt efter et år. Det har været en for stor forstyrrelse for eleverne i 7. klasse at have idræt med elever i 8. men specielt 9. klasse. Samtidig er idrætskulturen under udvikling og indstillingen hos 7. klasse har været bedre end hos de ældste elever. Måske skal forsøget gøres igen på et senere tidspunkt, når overbygningen skal arbejde i sporteam, og idrætskulturen er bedre funderet. Rummelighed - den gode omgangsform Det er vigtigt, at fastholde satsningen med den gode omgangsform. Eleverne har delvist lært at finde tonen, men der skal stadig arbejdes med sproget. Der er større opmærksomhed hos den voksne, vi sidder ikke grimt sprog overhørigt, men der er ikke lavet et egentlig fælles fodslaw. Det er derfor vigtigt at fastholde det som fokuspunkt. Læseplanen for sprog og adfærd er ikke påbegyndt. Mange klasser har udarbejdet klasseregler og arbejder med social træning, f.eks. Trin for Trin. Enkelte klasser har arbejdet med værdigrundlaget, men det er langt fra alle. Der har været god respons fra forældrene. Kompetenceudviklingsprojektet for lærerne var godt men hektisk. Uge 39-arrangementet, hvor forældre og elever møder i skole torsdag aften, er en stor succes hvert år. MI og læringsstile I forbindelse med at øge skolens rummelighed har vi arbejdet med mange intelligenser og læringsstile. Projektet har fået lærerne til at overveje egne undervisningsmetoder og til at se nye muligheder. Det har skærpet opmærksomheden på børns forskellige forudsætninger, hvilket udmønter sig i undervisningen. i er blevet mere bevidste om de didaktiske muligheder for at tilrettelægge undervisningen til den enkelte. Det har været godt for DUS-personalet at de har arbejdet med emner de fandt væsentlige, hvilket har ført til øget forældreinddragelse, bedre overgange og bedre opstart i dussen. Lærerne i indskolingen har dog manglet pædagogerne i planlægningen. Det bliver nødvendigt at fortsætte den fysiske forandring af skolen, da de fysiske rammer virker begrænsende. Børn med specielle behov I efteråret 2005 fokuserede lærerpersonalet på undervisning af børn med specielle behov. I et forløb med Jens Møller Andersen fik personalet sat pædagogik på dagligdags problemer og fik et fælles sprog. i er endnu ikke kvalificerede nok til at undervise alle børn med specielle behov, men kurset/fokuseringen har dog givet os en del redskaber. Skolen er blevet mere rummelig forstået på den måde, at vi får en større forståelse for børn med specielle behov. Selvom skolen er blevet mere rummelig, er der dog nogle børn, vi ikke kan/ skal rumme. 8

9 Kompetencecenter Skolens kompetencecenter er stadig under udvikling. Kompetencecentret har stor betydning i forbindelse med at gøre Skansevejens Skole mere rummelig - udviklingen af et videndelingscenter bestående af kompetente og handlingsduelige personer er godt på vej. Således er der i øjeblikket nøglepersoner i kompetencecentret på flg. områder: Adfærd, kontakt, trivsel Læsning Dansk som andetsprog Motorik Medarbejderne i kompetencecentret deltager løbende i relevante kurser for at kvalificere sig i forhold til at spare med årgangsteamene. Strukturen omkring kompetencecentret fungerer med skoleteammøder, trivselsmøder, kompetencecentermøder og teamkonferencer. Personalet oplever kort ekspeditionstid i sagsbehandling indenfor murene men oplever, at der går lang tid inden der sker noget, når skolen ikke selv kan løse problemerne. Der hersker i personalegruppen stadig usikkerhed om, hvilke typer af sager, der skal på skoleteammøderne henholdsvis trivselsgruppemøderne. Af den grund nedsættes der i foråret 2006 et visiteringsudvalg bestående af kompetencecenterkoordinator, psykolog, viceinspektør og skoleleder. Alle sager beskrives kort og afleveres til kompetencecenterkoordinatoren. På møder hver anden uge fordeler visiteringsudvalget sagerne til behandling i skoleteamet eller trivselsgruppe. Psykologens tilstedeværelse på skolen en dag om ugen er et vigtigt element i kompetencecentrets arbejde. Hendes deltagelse i teammøder og skoleteammøder, samtale i frikvartererne og sparring med kompetencecentrets medarbejdere er med til at reducere antallet af indstillinger og til at opkvalificere medarbejdernes arbejde med børn med specielle behov. Udarbejdelse af handleplaner for elever med specielle behov er godt i gang. 9

10 Handlinger til indarbejdelse af Fælles Skolebeskrivelse 1. Faglighed 2. Personlig og social udvikling 3. Undervisningens organisering 4. Evaluering 5. Trivsel 6. Sundhed 7. Informationsteknologi 8. Børn med særlige behov 9. Tosprogede 10. DUS - Skolens fritidsdel 11. Forældre 12. Medarbejdere 13. Ledelse 14. Fysiske rammer 10

11 1. Faglighed Målet er: At barnet/den unge med udgangspunkt i fællesskabet med kammerater og det pædagogiske personale tilegner sig kundskaber samt udvikler arbejdsmetoder, der kan anvendes i skolesammenhæng og videre frem i tilværelsen At det enkelte barn/den unge mødes med passende udfordringer og krav med henblik på at sikre barnet/ den unge størst muligt fagligt udbytte At det enkelte barn/den unge udfordres på deres faglighed og oplever arbejdsglæde og medansvar Sådan gør vi/status Lærerne deltager i relevante kurser i forhold til behov og faglig udvikling. Derudover er skolens fokus på fælles kompetenceudvikling med henblik på at kvalificere undervisningsdifferentieringen således, at personalet bliver i stand til at møde eleven der, hvor han/hun er Der udarbejdes årsplaner for teamet og de enkelte fag. Årsplaner afleveres og diskuteres på årets første teamsamtale i august/september I overbygningen tilstræbes det, at lærerne kun underviser i deres linjefag Standardiserede læsetest anvendes på samtlige årgange. Kompetencecentret har tilknyttet en læsevejleder, som kan rådgive og vejlede lærerne i forhold til det videre arbejde opstilling af mål og handleplaner Faggruppestrukturen er under udvikling. I den nuværende struktur udvælges der hvert år 2 fag, som får ekstra opmærksomhed. Faggrupperne arbejder med at klargøre fagenes progression ud fra Fælles Mål, beskriver de faglige forventninger, opstiller undervisnings-/læringsmål, informerer om fagets udvikling, sikrer sammenhæng i indkøb af materialer samt giver forslag til, hvornår og på hvilken måde faget kan bidrage til tværfaglige forløb og projekter ed økonomi-systemet forsøger vi at højne fagligheden. Midlerne er uddelegeret til de enkelte afdelinger, så de har de nødvendige midler til rådighed til at købe de fornødne materialer (IT, bøger, ekskursioner etc.) Fælles skolebeskrivelse A. Skoleledelsen sikrer, at der udarbejdes årsplaner, hvor undervisningens mål, indhold og evaluering beskrives, og at årsplanerne bruges som et aktivt redskab. B. Skoleledelsen sikrer, at der på baggrund af faghæfterne med Fælles Mål løbende tages initiativer til at styrke den faglige og pædagogiske indsats i både fagteam og team omkring elevgrupper. C. I forskellige kollegiale fora sættes vidensdeling og kompetenceudvikling samt didaktiske, faglige og tværfaglige diskussioner på dagsordenen. D. De faglige mål gøres altid tydelige for eleverne. E. Individuelle faglige mål og opfølgninger herpå indgår i elevsamtalerne. F. Elevernes forskellige måder at lære på tilgodeses med respekt for fællesskabet, og der anvendes varierede undervisningsformer og -midler. G. Skolens undervisningsmidler og it-udstyr sikrer elevernes og medarbejdernes adgang til relevant og opdateret viden! 11

12 Nye tiltag Ansvar Tid Udarbejdelse af en årsplansguide, der skal understøtte teamenes udarbejdelse af årsplanerne. Se projektbeskrivelse Årsplaner Ledelsen 06/07 Faggruppearbejdet målrettes yderligere med henblik på at styrke den faglige og pædagogiske indsats. Udarbejdelse af årsplan for faggruppens arbejde - aflevering 1. oktober 06 - sparring okt./nov. I 2006/07 fokuseres der i faggruppearbejdet på dansk og matematik Udvikling af en metode, som på naturlig måde altid tydeliggør de faglige mål for eleverne og som samtidig er ern læringsstrategi for eleverne. Se projekt beskrivelsen Individuelle elevplaner Etablering af lektiecafé i skolens 3 afdelinger Ledelsen Lærere Ledelse Afdelingerne, DUS Ungdomsskole 07/08 12

13 2. Personlig og social udvikling Målet er: At barnet/den unge udvikler selvværd og handlekompetence, så det også senere som livsduelige hele mennesker i livets mangfoldige situationer kan tage beslutninger og ansvar for egne handlinger. At barnet/den unge udvikler deres samarbejdsevne. At barnet/den unge oplever sig selv som værdifuldt individ i et fællesskab, hvor grundpillerne er selvindsigt og respekt for hinanden. Sådan gør vi/status To gange om året afholdes der elevsamtaler på alle årgange. Her taler lærer og elev om elevens personlige og sociale udvikling. I samarbejde med eleven opstilles mål for næste periode. Disse synliggøres og diskuteres med eleven og forældrene ved skolehjemsamtalen, ligesom eleven og læreren løbende evaluerer de opstillede mål På årgangene/i afd. har elever og lærere i fællesskab opstillet samværsregler, som er synlige for alle. Ligeledes er der på årgangene udarbejdet relevante regelsæt vedr. brug af mobiltelefon og MP3-afspillere, sprogbrug og adfærd (toiletbesøg, overtøj, tyggegummi, kasket ) Elevernes personlige og sociale udvikling styrkes gennem den daglige dialog og konfliktløsning i klasserne Materialet Trin for trin anvendes i store dele af skoleforløbet i arbejdet med elevernes personlige og sociale udvikling I indskolingen afholdes der morgensamling hver dag. På mellemtrinnet en gang om ugen. Her skiftes klasserne til at arrangere Skolen har fast gårdvagtsordning med 6 gennemgående personer. Dette er med til at skabe ro og stabilitet Eleverne deltager på mange forskellige niveauer i den demokratiske beslutningsproces. I klassen og i arbejdet i elevrådet og skolebestyrelsen skal elverne opleve at have indflydelse på dagligdagen. Overbygningens elevråd har ansvarsområder i forbindelse med skolefesten og planlægger derudover et årligt arrangement for alle overbygningseleverne Der er udskrevet en vedligeholdelseskonkurrence i alle afd. i samarbejde med elevrådene. Eleverne skal lære at tage ansvar for og føle ejerskab til skolen Fælles skolebeskrivelse A. I teamenes årsplaner er der opstillet mål og handleplaner for elevgruppers udvikling og sociale liv. B. Forældrene inddrages i udarbejdelsen af mål og handleplaner for elevgruppers personlige udvikling og sociale liv. C. Både de personlige og de sociale mål er tydelige for eleverne, som inddrages aktivt i opstillingen af målene og valgene af vejene til at nå målene. D. I elevsamtaler og skole-hjem-samtaler indgår drøftelser om den enkelte elevs personlige og sociale udvikling samt trivsel. E. Personlige, sundhedsmæssige og trivselsmæssige problemer hos eleverne tillægges straks opmærksomhed og fører til handling hos de nære voksne typisk forældrene, lærerne og pædagogerne samt om nødvendigt ledelsen, kompetencecentret, trivselsgruppen og skoleteamet. F. Den enkelte skole har tydelige og synlige principper for samvær, adfærd og sprogbrug. G. Den enkelte skole understøtter elevrådsarbejdet og elevernes inddragelse i relevante råd og udvalg på en måde, så eleverne har reel medindflydelse og medansvar.!! 13

14 Nye tiltag Ansvar Tid Udarbejdelse af årsplansguide, der understøtter teamenes fokusering på elevernes personlige og sociale udvikling Se projektbeskrivelsen Årsplaner Lærere Ledelse 06/07 Forældrenes inddragelse i udarbejdelsen af mål og handleplaner for elevgruppers personlige og sociale udvikling og sociale liv Udvikling af metode, som på en naturliv måde tydeliggør de personlige og sociale mål for elverne og inddrager dem aktivt i opstillingen af målene og valgene af vejene til at nå målene. Se projektbeskrivelsen Individuelle elevplaner Lærere Ledelse 14

15 3. Undervisningens organisering Målet er: At undervisningen tilgodeser såvel den åndelige, intellektuelle, musiske, fysiske og sociale side af barnet/den unges udvikling (dannelse og uddannelse) At styrke indlæringen gennem barnets/den unges aktive deltagelse og gennem brug af varierende arbejdsmetoder analysere, undre sig, eksperimentere, fantasere, skabe, udforske At styrke barnets/den unges alsidige personlige udvikling gennem valg af vekslende undervisningsformer værkstedsarbejde, projektarbejde, storyline, drama, klasseundervisning, gruppeundervisning, individuel undervisning Sådan gør vi/status Der etableres fleksible læringsmiljøer i alle afdelinger, som danner rammen om de forskellige organisationsformer. Indskolingshuset er færdigindrettet. På mellemtrinet er vi godt i gang. Indretningen af alrummene i overbygningen igangsættes juli 2006 I indskolingen samarbejder lærere og pædagoger. I skole og DUS-tid befinder eleverne sig i de samme lokaler, hvilket betyder, at man i fællesskab skaber læringsmiljøet. Pædagogerne deltager i undervisningen Holddeling foregår i afdelingen og i de enkelte team for at tilgodese den enkelte elev I børnehaveklassen starter samtlige børn i én storgruppe med 4 pædagoger tilknyttet. I perioden frem til efterårsferien dannes der forskellige grupper/hold og først til efterårsferien placeres eleverne i to klasser Der undervises i fag, temaer, tværfaglige emner og problemstillinger og med fokus på projektarbejde Der afholdes 4 årlige fordybelsesuger I overbygningen og på mellemtrinet tilrettelægges fagdage. Eleverne blandes på tværs af klasserne ud fra forskellige kriterier Teorien om de mange intelligenser og læringsstile indgår i valget af arbejdsformer og undervisningsmetoder Ottende klasse deltager i Skriv til avisen Syvende klasse har hjemmesideuge Fælles skolebeskrivelse A. Lærerne og pædagogerne, der deltager i undervisningen, planlægger og tilrettelægger i samarbejde med eleverne undervisningen på en sådan måde, at den tager udgangspunkt i såvel klassens behov og niveau som den enkelte elevs behov og forudsætninger. B. Teamene redegør i deres årsplaner for de overordnede mål og planer for undervisningens organisering. C. Der skabes varierende undervisnings- og læringsmiljøer, der understøtter og fremmer den ønskede undervisning og læringsmålene. D. Undervisningen tilrettelægges fleksibelt med udgangspunkt i undervisningens indhold, og der kan indgå f.eks. kursusuger med fagfagligt indhold, projekter, tværfaglige forløb og fordybelsesperioder. E. Holddeling anvendes som et pædagogisk princip, hvor det er relevant, således at eleverne støttes og udfordres tilstrækkeligt. F. Lærerne udarbejder skriftlige undervisningsplaner for elevgrupper eller enkeltelever og tilgodeser dermed eksempelvis særlige behov, styrkesider, interesser, kønsforskelle, elevernes forskellige intelligenser og læringsstile. G. Pædagogerne deltager i undervisningen i skolestarten både m.h.t. faglig understøttelse og socialpædagogisk bistand.!! 15

16 Nye tiltag Ansvar Tid Lærere og pædagoger tilrettelægger relevante undervisningsforløb sammen Se projektbeskrivelsen Individuelle elevplaner Teamene i indskolingen Lærerne udarbejder skriftlige undervisningsplaner Se projektbeskrivelsen Individuelle elevplaner Lærere Ledelse Udarbejdelse af årsplaner, der indeholder teamets overvejelser om undervisningens organisering Se projektbeskrivelsen Årsplaner Ledelse Lærere 06/07 16

17 4. Evaluering Målet er: At opbygge en læringsorienteret evalueringskultur med fokus på det, der virker At udvikle en metode der samtidig med at kvalificere undervisningen og barnets/den unges læring også fungerer som en læringsstrategi for barnet og dokumentation af dennes udvikling At evalueringen bruges som samtalegrundlag for skole-hjemsamtalen Sådan gør vi/status I forbindelse med elevsamtaler og forældresamtaler evalueres elevens udbytte af undervisningen og arbejdet med elevens personlige og sociale udvikling sammen med eleven og forældrene Hvert år afholdes der statusmøde, hvor skoleårets fokuspunkter evalueres. Ligesom vore traditioner, aktiviteter og tiltag løbende evalueres på lærermøder, afdelingsmøder, teamkonferencer og teamsamtaler På alle klassetrin tages der faglige tests i dansk. Disse danner udgangspunkt for undervisningens tilrettelæggelse.kompetencecentret har tilknyttet en læsevejleder, som kan rådgive og vejlede lærerne i forhold til det videre arbejde opstilling af mål og handleplaner På udvalgte klassetrin anvendes standardiserede matematiktests Der holddeles i stor udstrækning med det formål at sikre den enkelte elev optimalt udbytte af undervisningen Teamene evaluerer løbende på klasseniveau skriftligt som mundtligt men systematik og dokumentationen mangler Der afholdes årsprøver og terminsprøver Der gives karakterer to gange årligt i 8. og 9. klasse Fælles skolebeskrivelse A. I skoleplanen redegøres for evalueringer af skolens indsatsområder og opfølgningen herpå. B. Den enkelte skole vedtager strategier og principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres. C. Den enkelte lærer og det enkelte team anvender relevante evalueringsformer og - metoder i den daglige praksis. D. I relation til trinmålene i fagene redegøres der i skoleplanerne og teamets årsplaner for formen, omfanget og hyppigheden af evaluering og dokumentation. E. Evaluering af elevernes faglige, personlige og sociale udvikling sker i samarbejde med eleverne og forældrene og inddrages i dialogen med disse.!! Nye tiltag Ansvar Tid Udvikling af metode til evaluering af elevens udbytte af undervisningen Se projektbeskrivelsen Individuelle elevplaner Lærere Ledelse Teamene redegør i årsplanerne for formen, omfanget og hyppigheden af evaluering og dokumentation. Se projektbeskrivelsen Årsplaner Lærere Ledelse 06/07 17

18 5. Trivsel Målet er: At skolen er et rart sted at være for at lære for alle. Et sted hvor samværet bygger på troværdighed og hvor der er grobund for nære og varme kontakter At læringen sker i et kreativt, positivt og varmt miljø At skabe en tryg atmosfære og en god omgangsform, så barnet/den unge kan få optimal udbytte af undervisningen At barnet/den unge møder synlige, troværdige og autentiske voksne i en gensidig, respektfuld relation, hvor spillereglerne er tydeligt afstukne og målene klare Sådan gør vi/status Lærere, elever og forældre inddrages aktivt i arbejdet med at skabe et trygt og tillidsfuldt miljø. Hvert år inviteres klasseforældrerådene til et opstartsmøde på skolen, hvor forældrene er med til at tage medansvar for elevernes trivsel. I klasserne og afdelingerne opstiller elever og lærere i fællesskab samværsregler, som synliggøres for alle I indskolingen startes den sociale træning og fortsættes efter behov på de forskellige klassetrin Der er nedsat en trivselsgruppe på skolen. Der afholdes månedlige møder. Trivselsgruppens formål er gennem en helhedsorienteret, tværfaglig og tidligt forebyggende indsats at hjælpe skolebørn, der giver anledning til bekymring og skolebørn med psykiske og sociale vanskeligheder til at klare sige socialt og fagligt bedre Der afvikles månedlige skoleteammøder. Skoleteamet yder rådgivning, vejledning og sparring med henblik på at styrke medarbejdernes handlemuligheder i forhold til ikke-indstillede enkeltelever/grupper/klasser 2 årlige teamkonferencer, hvor fokus er på trivslen og det faglige niveau i klassen/på årgangen I alle afdelinger er der mulighed for at arrangere ekskursioner med overnatning. Lejrskolen er henlagt til 8. klassetrin Fælles skolebeskrivelse A. Ift. bekymringsbørn har hver skole en trivselsgruppe, som er det tværfaglige og tværsektorielle forum, hvor der samarbejdes om det enkelte barn eller grupper af børn med henblik på en belysning af problemstillinger og en forebyggende indsats. B. Den enkelte skole og børnehaverne har samarbejdsaftaler for at lette barnets overgang til skolen, få afklaret de gensidige forventninger og sikre kontinuiteten i barnets liv. C. Den enkelte skole har en plan til forebyggelse og imødegåelse af mobning. Elevrådet involveres i dette arbejde. Mobbehandleplanerne skal revideres mindst hvert andet år, og der rapporteres om mobbeindsatsen til Skoleforvaltningen en gang om året. D. Den enkelte skole har en omsorgsplan, der anvendes, når en elev eller medarbejder i skolen udsættes for en traumatisk livssituation. Planen tager højde for forskellige kulturer på skolerne. E. Den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering af de æstetiske, fysiske og psykiske forhold for eleverne gennemføres hvert tredje år. F. ed skoleskift foregår der vidensdeling mellem afgivende og modtagende skole.! Der er udarbejdet samarbejdsaftaler med de børnehaver, der leverer børn til skolens børnehaveklasser 18

19 Sådan gør vi/status Mange traditioner hvor eleverne oplever hinanden på tværs af årgange skolefest, skolekomedie, forårskoncerter i Den Musiske Skoles regi, fællesarrangementer, frikvarterslege i indskoling og på mellemtrin, fælles aktivitetsdag, hvor eleverne blandes på tværs af klasserne, og hvor 8. klasserne er tovholdere i grupperne Udarbejdede planer med beredskab i forhold til mobning og omsorg for elever og medarbejdere understøtter trivselsarbejdet på skolen Personalets relationskompetence udvikles gennem kurser, workshops og foredrag Nye tiltag Ansvar Tid Mobbeplan og omsorgsplan justeres/revideres Ledelsen 06/07 Sikring af videndeling mellem afgivende og modtagende skole ved skoleskift Deltagelse i Elevmæglingsprojekt under Aalborg Skolevæsen i Bevægelse Se projektbeskrivelsen Elevmægling på mellemtrinnet, som er sendt til godkendelse på forvaltningen Ledelsen 06/07 19

20 6. Sundhed Målet er: At skolen har et sundheds- og bevægelsesfremmende miljø, der understøtter trivsel og sunde vaner At etablere/indrette/udvide skolens udearealer, så de stimulerer eleverne til fysisk aktivitet At skolen har et tilbud om sund og nærende kost Sådan gør vi/status I samarbejde med skolens sundhedsplejerske og repræsentanter fra skolebestyrelsen er der udarbejdet en sundhedsmappe med gode ideer og sundhedsfremmende tiltag. Mappen forefindes i alle klasser Faste årlige temaer om frikvarterslege er obligatoriske i indskolingen og på mellemtrinnet Udeordning for de yngste årgange Skoleboden tilbyder hver dag et sundt alternativ til madpakken til en fornuftig pris. ores mål er, at der laves en kantine for elever og lærere i giver vore elever en mulighed for mælkeordning i indgår i et samarbejde med de øvrige Nørresundby-skoler: svømmestævne, fodboldstævne, atletikstævne i afholder forskellige idrætsdage, atletikdag, boldspilsdag og trimdag Eleverne screenes i børnehaveklassen Motorikhold for børnehaveklasseeleverne Der er oprettet et miljøråd Fælles skolebeskrivelse A. Den enkelte skole arbejder med børnenes sundhed i skolen. Konkret bliver der taget initiativ til en øget indsats på følgende områder: Børnenes fysiske tilstand, frikvartersaktiviteter, ergonomi, kostvaner, mere bevægelse i skolehverdagen samt idræt og leg i DUS en. B. Den enkelte skole har udarbejdet en strategi til sikring af gode kostvaner for eleverne. Strategien indeholder to elementer: Information og oplysning om gode og ernæringsrigtige spisevaner samt et tilbud om sund skolemad til eleverne. C. Elevernes motoriske niveau bliver iagttaget allerede fra børnehaveklassen, og elever med dårligt udviklet motorik bliver understøttet i arbejdet med at forbedre den i skole og DUS. D. Hver skole har et miljøråd, som koordinerer den fælles indsats for, at skolen kan blive en miljøbevidst og grøn skole.! Nye tiltag Ansvar Tid Samarbejde med forældrerådet i DUS-skansen om sund og nærende kost. Ledelse Skolebe styelse 06/07 Teamene redegør i årsplanerne for teamets indsats på sundhedsområdet Se projektbeskrivelse Årsplaner Team Ledelse 06/07 20

21 7. Informationsteknologi Målet er: At it integreres i undervisningen i alle fag og på alle niveauer At it bruges til kommunikation og videndeling At alle årgange har adgang til computere i deres nærmiljø Sådan gør vi/status Skolen har en stor funktionsdygtig maskinpark og et godt netværk Samtlige lærerne tilbydes en hjemme-pc Skolens personale har It-kørekort/SFO-kørekort Lærerintra bruges af personalet Der er etableret lærerarbejdspladser i forbindelse med PSC. Næste skridt er at etablere fleksible lærerkontorer med det fornødne materiel. Store dele af den interne kommunikation foregår på nettet IT i 3. og 6. klasses nærområde Elever og lærere tilbydes kurser Fælles skolebeskrivelse A. Der skal ske en planlagt og kontinuerlig udskiftning af computere på skolen, så der til stadighed er en tilstrækkelig mængde tidssvarende udstyr til alle de pædagogiske opgaver. B. Skolen er opkoblet i netværk med adgang til internettet samt lokale og landsdækkende pædagogiske konferencer. C. Skolen tager initiativ til at integrere Junior PC-kørekort i den normale undervisning. D. Skolens pædagogiske personale har nem adgang til at bruge it ved forberedelsen af undervisningen. E. Alle lærere i Aalborg har et pædagogiske itkørekort. Nye lærere tilbydes uddannelsen. Pædagoger i DUS har mulighed for at erhverve sig SFO-it-kørekort.! Der er etableret videoredigeringsfaciliteter F På alle skoler er der pædagogiske it-vejledere, der har til opgave at inspirere og støtte det pædagogiske personale og skolens ledelse med integrationen af it i undervisningen. Nye tiltag Ansvar Tid Udbygning af det trådløse netværk PSC IT i alle nærområderne PSC Integrering af junior PC-kørekort i den normale undervisning PSC Etablering af flere lærerarbejdspladser Ledelsen Implementering af elevintra og forældreintra PSC 21

22 8. Børn med særlige behov Målet er: At normalundervisningen gøres så god og rummelig, at behovet for specialundervisning minimeres At dække de behov som det enkelte barn/den enkelte unge har At anerkende børn og unges lige adgang til en skole, hvor den voksne i holdning og handling respekterer barnets/den unges ret som individuelt og socialt menneske: - at blive mødt og være, der hvor det er, og - at udvikles og at lære dertil, hvor det kan Sådan gør vi/status 2 årlige teamkonferencer, hvor elever med faglige og sociale problemer diskuteres med henblik på opstilling og evaluering af handleplaner Der afvikles månedlige skoleteammøder. Skoleteamet yder rådgivning, vejledning og sparring med henblik på at styrke medarbejdernes handlemuligheder i forhold til ikke-indstillede enkeltelever/grupper/klasser Der udarbejdes individuelle handleplaner for børn med specielle behov. På skoleteammøder og kompetencecentermøder kan lærere få sparring og vejledning i forhold til udarbejdelse af handleplaner Månedlige trivselsgruppemøder. Trivselsgruppens formål er gennem en helhedsorienteret, tværfaglig og tidligt forebyggende indsats at hjælpe skolebørn, der giver anledning til bekymring og skolebørn med psykiske og sociale vanskeligheder til at klare sige socialt og fagligt bedre Løbende sparring med PPR skolens psykolog Kompetencecentret er etableret som en fysisk enhed. Der er pt. tilknyttet ressourcepersoner indenfor AKT, tosprogede, læsning 4 årlige kompetencecentermøder, hvor hvert team er repræsenteret i kompetencecentret. Formålet med mødet er at opkvalificere undervisningen af elever med særlige behov Kompetencecentrets tilknyttede personer uddannes til at kunne vejlede kolleger Skolen har 3 it-rygsække. Udfra lærernes indstillinger sker visitering i skoleteamet Fælles skolebeskrivelse A. Forældrene inddrages som en aktiv og ligeværdig part i indsatsen i forhold til børn med særlige behov. B. Kompetencecentret er det overordnede omdrejningspunkt for skolens samlede indsats over for børn med særlige behov. Indsatsen foregår i et tæt samarbejde med PPR. C. Kompetencecentret har særlig fokus på barnets ressourcer såvel i den forebyggende og foregribende som i den indgribende indsats. D. Skolen tilrettelægger i samarbejde med PPR en målrettet og fleksibel undervisning til børn med særlige behov. Der udarbejdes handleplaner og individuelle undervisningsplaner. E. På skolemøder sparrer skolen løbende med PPR s tværfaglige skoleteam omkring den forebyggende og foregribende indsats. 22

23 Sådan gør vi/status En del kompetencecentertimer er uddelt til de enkelte team, og det er teamenes ansvar, at elevernes behov dækkes. Resursepersonerne i kompetencecenteret yder vejledning og sparring i forbindelse hermed Kompetencecentret arbejder med enkelt elever, grupper og klasser, der har behov for det af enten sociale eller faglige årsager Nye tiltag Ansvar Tid Yderligere fokusering på handleplaner og individuelle handleplaner for elever med særlige behov Se projektbeskrivelsen Individelle elevplaner Lærere Ledelse Fortsat kompetenceudvikling af kompetencecenterets personale Kompetencecenter Ledelse 23

24 9. Tosprogede Målet er: At integrere den tosprogede i skolen og i samfundet i det hele taget At videreudvikle det enkelte barns/den unges sprog og begrebsverden At udvikle det enkelte barns/den enkelte unges personlige og sociale kompetencer inden for folkeskolens rammer Sådan gør vi/status På skolen har vi ca. 15% tosprogede elever Skolen har en M2 og M3 klasse To medarbejdere deltager i øjeblikket i kurset Grunduddannelsen i undervisning af tosprogede elever På kompetencecentret er tilknyttet en ressourceperson med dansk som andetsprog, som kan vejlede og inspirere lærerne Der udarbejdes handleplaner for tosprogede elever Undervisningen i dansk som andet sprog og det faglige indhold i klassens faglige arbejde kobles sammen dette er gjort lettere ved, at timerne er ude i teamene Skoleteammøder og trivselsmøder hvor lærere kan hente inspiration Fælles skolebeskrivelse A. Integrationsindsatsen tager udgangspunkt i og har til formål at fremme elevernes samlede tosprogede og tokulturelle kompetencer. Eleverne integreres derfor så vidt muligt i sproghomogene grupper på distriktsskolen. B. Udvidet samarbejde med to-kulturelle forældre understøtter et ligeværdigt skolehjem-samarbejde byggende på gensidig respekt og forældrenes aktive medvirken. C. Skolens kompetencecenter fungerer som videnscenter for undervisning i dansk som andetsprog og skolens integrationsindsats. D. Der er sammenhæng mellem den målrettede undervisning i dansk som andetsprog og det faglige indhold i klassens undervisning, således at elevernes mulighed for ligeværdig deltagelse i og udbytte af undervisningen styrkes. E. Der er sammenhæng mellem integrationsindsatsen i undervisnings- og fritidsdel. F. Skolen arbejder målrettet og kvalificeret med løbende vurdering af den enkelte elevs behov, individuelle handleplaner og evaluering af indsatsen.!!! Nye tiltag Ansvar Tid Yderligere 2 af skolens lærere deltager i Grunduddannelsen i undervisning af tosprogede elever med henblik på at virke som resursepersoner i forhold til skolens integrationsindsats og undervisning af tosprogede elever PH, LH 06/07 Fokusering på samarbejdet med de tosprogede forældre ved at en resurseperson deltager i forældresamtalerne Skabe større sammenhæng mellem dansk som andetsprog og det faglige indhold i klassen. Der skal arbejdes mere målrettet med videndeling lærerne imellem Skabe større sammenhæng mellem integrationsindsatsen i undervisnings- og fritidsdel DS Ledelse Kompetencec. Teamene i indsk. og mellemtrin 24

25 10. DUS - skolens fritidsdel Målet er: At støtte det enkelte barns alsidige og hele udvikling i samarbejde med forældre og skolens personale At skabe et trygt og udviklende miljø At have stabile voksenkontakter At være et sted, hvor samværet sker i et kreativt, positivt og varmt miljø Sådan gør vi/status Arbejder sammen med skolen/lærerne om det enkelte barn Ser det hele barn og støtter dem i det de er gode til Har en anerkendende tilgang til børnene Tydelige og nærværende voksne Opmærksomhed på det enkelte barn Dussen tager på koloni Hjælper børnene med konflikthåndtering Arrangerer forskellige aktiviteter: spil, rollespil, bager, syr, synger og spiller, læser, maler, tegner etc. Arrangerer ture ud af huset Afholder diverse mærkedage Sprogstimulering af tokulturelle børn Der tilbydes lektiehjælp Der er fokus på fysisk udfoldelse: svømme, danse, legepladsaktiviteter etc. Opmærksomhed på sund kost Fælles skolebeskrivelse A. DUS-tilbuddet er dels et selvstændigt fungerende fritidstilbud og dels en integreret del af skolens virksomhed, idet pædagogfagligheden er obligatorisk repræsenteret i skolens undervisning. B. DUS ens fritidspædagogiske indsats består i at tilbyde udviklende samvær og aktiviteter. C. DUS ens socialpædagogiske indsats består i at tilbyde aktiviteter, der understøtter børnenes personlige og sociale udvikling ved målrettet at følge den enkelte og fællesskabets udvikling. D. Der arbejdes efter principperne i Indholdsplan for DUS. E. Der arbejdes med årsplaner og udviklingsplaner for det enkelte barn eller grupper af børn. Disse er koordineret med skolens undervisningsdel. F. Skole-hjem-samarbejdet koordineres mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel.!! Nye tiltag Ansvar Tid Implementere indholdsplan for DUS i det daglige arbejde Se iøvrigt den foreløbige projektbeskrivelse, der er vedlagt som bilag Udarbejde årsplaner og udviklingsplaner for det enkelte barn eller grupper af børn DUSfællesleder Pædagoger

26 11. Forældrene Målet er: At der er et tæt samarbejde mellem skolens undervisningsdel, fritidsdel og forældrene præget af dialog, åbenhed, gensidig tillid At samarbejdet er kendetegnet ved et højt informationsniveau At forældrene deltager aktivt i skolens liv Sådan gør vi/status Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for skolehjemsamarbejdet. Lærerne har udarbejdet en tilhørende handlingsdel. (se Skolebestyrelsen inviteres til at deltage i samtlige pædagogiske arrangementer med henblik på at kvalificere deres arbejde i bestyrelsen Der er oprettet klasseforældreråd i samtlige klasser. Der afholdes min. 3 møder om året Hvert årgangsteam afholder to forældremøder og 1-2 arrangementer årligt To årlige skole-hjemsamtaler, hvor såvel faglige som personlige og sociale mål for den enkelte elev indgår Hvert år inviteres klasseforældrerådene til et opstartsmøde på skolen, hvor forældrene er med til at tage medansvar for elevernes trivsel. Dette gøres for at inddrage forældrene aktivt i arbejdet med at skabe et trygt og tillidsfuldt miljø. Her diskuterer forældre og lærere forslag til det næste års arbejde. Det personlige og sociale vægtes høj I forbindelse med introduktionsmødet for de nye børnehaveklasseforældre påbegyndes afklaringen af de gensidige forventninger skole og forældre imellem. Det er skolebestyrelsens opfattelse, at denne forventningsafklaring ikke i tilstrækkelig grad er implementeret på alle årgange I forbindelse med skolebestyrelsens årsmøde i foråret inviteres forældre til dialog om nye tiltag på skolen Fælles skolebeskrivelse A. Skolebestyrelsen fastlægger fælles principper for og krav til skolens samlede virksomhed, til hinanden og til samarbejdet mellem skole og hjem. Disse principper og krav evalueres og opdateres løbende. B. Skolen og forældrene drøfter og fastlægger løbende gensidige forventninger både i skolebestyrelsen og på klasseniveau. C. De enkelte team og klasseforældrerådene tager på klasseniveau konkrete initiativer for at stimulere og udvikle skole-hjem-samarbejdet. D. Den enkelte skole har principper og retningslinjer for, hvordan forældrene orienteres om og som medansvarlige inddrages i indsatsen vedrørende elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. E. ed skolestarten er der et særligt fokus på forældrenes inddragelse, ansvar og forpligtelser. F. Den enkelte skole har et højt skriftligt og mundtligt informationsniveau mellem skole og hjem. G. Skolerne afholder Åbent Hus arrangement hvert år i uge

27 Sådan gør vi/status Højt skriftligt og mundtligt informationsniveau. De forældrevalgte i skolebestyrelsen ser gerne at niveauet bliver endnu højere Skolens hjemmeside er et aktivt redskab i forhold til kommunikation En opdateret udgave af Forældreorienteringen ligger på skolens hjemmeside Der udgives årligt 4 numre af skolebladet Hjemmesiden Skolefest hvert år hvor samtlige elever, lærere og forældre deltager Forårskoncerter i Den Musiske Skoles regi Aftenskole for børn og forældre i forbindelse med Åbent Hus arrangementerne i september Nye tiltag Ansvar Tid Revidering af principper for forældresamarbejdet og tilhørende handleplaner Afstemning af forældrenes og personalets forventningerne til den skriftlige informations omfang og indhold på mødet for klasseforældrerået i september Skolebest. Personale Teamene 06/07 Løbende drøftelser af gensidig forventning skole og forældre imellem på klasseforældrerådsmøder og forældremøder. Teamene Udbygning af skoleintra i forhold til forældre og medfølgende justering af skoleblad og forældreorientering Skolebest. PSC og ledelse 27

28 12. Medarbejderne Målet er: At lærere/pædagoger arbejder i selvstyrende team omkring de enkelte årgange At de selvstyrende enheder har stort professionelt råderum, har eller tilegner sig nødvendige kompetencer At medarbejderne har individuelle uddannelsesplaner der omhandler såvel den faglige som personlige udvikling. At samværet er kendetegnet ved åbenhed, tillid, anerkendelse og omsorg på alle niveauer Sådan gør vi/status Alle medarbejdere arbejder i selvstyrende årgangsteam. Teamstrukturen er en naturlig del af skolens hverdag Alle skolens lærere og skolepædagoger er med som primærperson i et team. Der er ressourcepersoner på tværs af årgange og i enkelte tilfælde på tværs af afdelingerne. Se i øvrigt projektbeskrivelserne om teamudvikling og selvstyring ( Skolekulturen er en veludbygget samarbejdskultur, der bygger på dialog, medindflydelse og anerkendelse Der afholdes 4 årlige teamsamtaler, hvor der bl.a. fokuseres på den enkeltes og teamets udvikling Skolen er kendetegnet som en dynamisk skole med engagerede og højt kvalificerede medarbejder, der er under stadig udvikling Der afsættes hvert år ekstra midler på budgettet for at optimere lærernes videreuddannelse Hvert år afholdes der et pædagogisk arrangement om det psykiske arbejdsmiljø Der er udarbejdet en omsorgsplan for personalet Fælles skolebeskrivelse A. Lærere og pædagoger arbejder i (selvstyrende) team i og omkring undervisningen. Teamet har kompetencen til at tilrettelægge, planlægge, gennemføre og evaluere samtlige opgaver i henhold til de opstillede mål. B. Der udarbejdes uddannelsesplaner for samtlige medarbejdere på skolen. C. Alle nyansatte lærere og børnehaveklasseledere har en mentor det første ansættelsesår. D. Alle nyuddannede lærere gennemfører et introduktionsforløb og tildeles timer til individuel anvendelse det første ansættelsesår. E. Den enkelte skole omsætter Aalborg Kommunes personalepolitik til lokale forhold med henblik på at fremme personalets trivsel. F. Der gennemføres årligt medarbejder- og teamudviklingssamtaler. G. Medarbejderne holder sig fagligt, pædagogisk og it-mæssigt ajour.! Nye tiltag Ansvar Tid Udarbejdelse af uddannelsesplaner for den enkelte medarbejder Ledelsen Justering af teamstrukturen i overbygningen, således at medarbejderne i højere grad kun underviser i deres linjefag eller fag, hvor de har erhvervet tilsvarende kompetencer Deltagelse i praktikprojekt under Aalborg Skolevæsen i Bevægelse sammen med 4 andre skoler og Aalborg Seminarium Se projektbeskrivelsen Øget professionsrettethed både på seminariet og i skolens hverdag gennem lærerrige praktikforløb Lærerne i OB, ledelsen Praktikkoordin. praktiklærere ledelsen 06/07 28

29 13. Ledelsen Målet er: At den samlede ledelse på en kvalificeret måde kan håndtere kompleksiteten, som den kommer til udtryk i en moderne instititution At ledelsen tilegner sig de nødvendige kompetencer At ledelsen supplerer hinandens kompetencer At ledelsen er synlig for elever, forældre og personale Sådan gør vi/status Ledelsen består af en skoleleder, en viceskoleinspektør samt en DUS-fællesleder. Hver person er tilknyttet en afdeling Ledelsen møder elever, forældre og personale ligeværdigt Ledelsen går i dialog med skolens parter Ledelsen skaber i samarbejde med personalet rammerne, hvori teamenes selvstyring kan foregå Ledelsens tilgang til personalet bygger først og fremmest på tillid Ledelsen lytter, kommunikerer og viser omsorg Ledelsen sætter krav til teamene om målsætning, handleplaner og evaluering og giver feed-back Ledelsen er ansvarlig for at sortere i og organisere den pædagogiske indsats Ledelsen skaber passende forstyrrelser for personalet Ledelsen uddelegerer relevante opgaver Ugentlige fastlagte ledelsesmøder samt ad hoc møder, hvor der tales om opgaveløsning Fælles skolebeskrivelse A. Ledelsesstrukturen bygger på teamledelse med skolelederen som skolens pædagogiske leder. B. Skolens ledelsesteam består af en skoleleder, en viceskoleinspektør, evt. en afdelingsleder, og en DUS-fællesleder. C. Alle nyansatte ledere deltager i introduktionsforløb og tilbydes en mentor. D. Alle ledere gennemfører eller har gennemført videreuddannelse til mindst diplomniveau inden for fag eller funktionsområder af relevans for deres ledelsesfunktion. E. Alle ledere gennemfører grunduddannelsen i ledelse på Center for Offentlig Kompetenceudvikling (Den Kommunale Højskole). F. Som en del af den gældende uddannelsespolitik for ledere udarbejdes der individuelle uddannelsesplaner for alle skoleledelsesmedlemmer. G. Skoleledelsen på den enkelte skole indgår aktivt i netværk, hvor der samarbejdes om vidensdeling og skoleudvikling. Nye tiltag Ansvar Tid Fortsat udvikling af teammedlemmenes personlige forudsætninger kommunikative evner - samtale, dialog, vejledning, coaching relationskompetence Ledelsen Revidering/justering af plan for opgavefordeling Ledelsen 29

30 14. Fysiske rammer Målet er: At skolens rum er fleksibelt indrettet og med øje for det æstetiske og med mange funktionsmuligheder At der er sammenhæng mellem rummet/de fysiske rammer og den læring der skal finde sted At de fysiske rammer appellerer til børnenes/de unges forskellige måder at lære på At børnene/de unge føler ansvar for skolens rum og har en oplevelse af at høre til Udearealerne danner ramme om elevernes oplevelser, virkelyst og fordybelse Sådan gør vi/status Der arbejdes hele tiden på at sikre Skansevejens Skole som en tidssvarende og fremtidssikret skole i forhold til de fysiske rammer - rammer, der samtidigt skal understøtte den pædagogiske praksis. I forbindelse hermed er følgende tiltag blevet taget: Etablering af naturvidenskabelig værkstedsområde Etablering af et kreativt værkstedsområde Udnyttelse af gangarealer Indskolingshuset er indrettet med fleksible læringsmiljøer. Lokalefællesskab mellem skole og DUS På mellemtrinnet har vi påbegyndt en ombygning, som med de forventede tildelte midler forventes afsluttet i 2007/08. Hver årgang har tre lokaler til rådighed Bakkelygade 2 er tillagt, hvilket har givet en forøgelse af skolens udeareal, men Skansevejens Skoles udearealer er stadig særdeles mangelfulde, og vi har i de sidste to år anmodet byrådet om økonomisk og inspirationsmæssig hjælp til at etablere/indrette/ udvide skolens udenomsfaciliteter Nyt personaleområde med tilhørende rygerum Dramakælderen er renoveret Fælles skolebeskrivelse A. Der arbejdes målrettet efter principperne for fleksible læringsmiljøer. B. Skolen opdeles i naturlige organisatoriske og fysiske enheder. C. Pædagogisk Servicecenter er placeret centralt på skolen. D. Skolen etablerer arbejdspladser til medarbejderne. E. Skolen indtænker fleksible og tværfaglige værkstedsmuligheder ved indretning af faglokaler samt gør brug af mobile faciliteter. F. Der er bred gensidig lokaleudnyttelse mellem undervisningsdel og fritidsdel. G. Skolen indretter gange og andre sekundærarealer funktionelt. H. Skolen medtænker udearealerne i det pædagogiske virke og i trivselsøjemed. I. I forbindelse med byggeaktivitet nedsættes der byggeudvalg med deltagelse af relevante interessenter heriblandt elever.! 30

31 Nye tiltag Ansvar Tid PSC, pauseområder og overbygningen brandsikres elektronisk og udbygningen af fleksible læringsmiljøer påbegyndes Ledelsen Lærerarbejdspladser i tilknyttede fællesrum etableres Fortsat kontakt til forvlatning og byråd med henblik på at få hjælp inspirationsmæssigt og økonomisk til indretning af skolens sparsomme udearealer Musikhus med tilhørende øvelokaler etableres ifølge investeringsplanen for Aalborg Skolevæsen kan dette forventes at ske i 2007/08 Indrette personalefacilliter i området over gymnatiksalen Ledelsen Ledelsen Ledelsen Ledelsen 06/07 31

32 Projektbeskrivelser Individuelle elevplaner i relation til porteføljen Elevmægling på mellemtrinnet Øget professionsrettethed Årsplaner 32